Tid til én ny hjemmeside!?

Transkript

1 Tid til én ny hjemmeside!? Det erhvervsrelaterede projekt Projektrapport, Januar 2008 Astrid Tschuden Danmarks Biblioteksskole, København

2 Indhold ABSTRACT STARTREFLEKSION INDLEDNING PROBLEMFORMULERING DISPOSITION AF PRODUKTET METODE TIL AT UDFORME PRODUKTET MÅLGRUPPE DEFINITION MÅLGRUPPEUNDERSØGELSE MÅLGRUPPEBESKRIVELSE MIDTVEJSREFLEKSION HEURISTISK EVALUERING AF OG DEFINITION HVORDAN BRUGES DEN HEURISTISKE EVALUERING I PROJEKTET HEURISTISK EVALUERING AF HEURISTISK EVALUERING AF 9 SLUTREFLEKSION OG REFLEKSION OVER PROCESSEN UDVIKLING AF EGEN FAGLIGHED LITTERATUR...26

3 Abstract Projektopgaven indeholder tre målgruppebeskrivelser af Ungdomsinformationens og turistinformationen Use Its kundekreds, som baseres på en spørgeskemaundersøgelse og fem interviews, gennemført af projektstedets personale. Denne målgruppebeskrivelse danner udgangspunkt for en heuristisk evaluering af projektstedets to hjemmesider, henholdsvis og Til gennemførsel af den heuristiske evaluering tages udgangspunkt i 10 heuristikker, som er defineret af Jakob Nielsen. Afslutningsvis gives konkrete forslag til opbygning af én ny samlet hjemmeside, hvor hovedvægten lægges på sidens platform, design og indhold med udgangspunkt i de definerede målgrupper. 1

4 1 Startrefleksion Da dette projekt ikke blev fastlagt fra projektstedets side, dvs. at jeg selv har fundet projekt og projektsted, var det relativt åbent hvad det var jeg skulle lave. Det eneste som var helt klart fra starten var, at jeg ville gennemføre projektet hos Ungdomsinformationen/ Use It turistinformation. Denne beslutning blev truffet på baggrund af, at jeg igennem mit arbejde som studentermedhjælp fra februar 2007 og som vikar på fuld tid i juni, juli og august måned, blev opmærksom på forskellige problemer i forhold til stedets hjemmeside og manglen på en målgruppebeskrivelse af stedets kunder. Helt fra begyndelsen var det vigtigt for mig at klarlægge overfor projektstedet, hvilke ideer og hvilken motivation jeg havde for at gennemføre dette projekt. Projektfasen startede med, at jeg præsenterede mine overvejelser og forslag til muligt indhold af et produkt og hvordan produktet skulle være udformet (skulle det være en færdig hjemmeside, en præsentation, en rapport osv.). Denne fase var meget relevant for at afstemme begge parters forventninger. I løbet af to møder og flere korrespondancer opnåede kontaktpersonen og jeg enighed om, hvad projektets produkt skulle indeholde. Det blev klarlagt fra starten, at produktet ikke skulle være en helt færdigudarbejdet hjemmeside, men forslag til én ny hjemmeside. Desuden ønskede projektstedet en målgruppebeskrivelse af deres kunder, som personalet var begyndt på at udarbejde. Pga. personalets tidsmangel og delvis uenighed blev denne dog aldrig færdiggjort. Helt generelt var det projektstedets ønske at produktet skulle være praktisk orienteret og kunne forstås og bruges af stedets ansatte. 2

5 2 Indledning Dette erhvervsrelaterede projekt udføres hos Ungdomsinformationen (UI) og turistinformationen Use It, som hører ind under Københavns Kommunes Kulturog Fritidsforvaltning, og afdelingen Kunst & Kultur. Både UI og Use It er samlet til ét informationskontor som ligger i Rådhusstræde 13, 1466 København K. Informationskontoret er åbent for alle, men henvender sig primært til unge mellem 18 og 30 år, der har brug for information af forskellig art. Både UI og Use It har sin egen hjemmeside: UI s hjemmeside hedder og Use Its hjemmeside hedder I forbindelse med en rundspørge, foretaget af UI/ og Use Its personale, på forskellige institutioner (fx hostels), som UI s/ og Use It s kunder er tilknyttet, samt løbende opmærksomhed på statistikken over besøg på hjemmesiderne, er det blevet klart for UI/Use Its personale, at hjemmesiderne ikke fungerer som den informationskilde, de er skabt til at være. Brugerne forsvinder hurtigt igen fra siderne, og flere af de adspurgte institutioner og deres brugere kender hverken til eller useit.dk. Dette vil UI/ Use It gerne ændre på og derfor skal siderne laves om. De skal samles på én hjemmeside, som skal dække informationsbehovet for en klarlagt målgruppe. Dette projekt laves med det formål at klarlægge UI/Use Its målgrupper for bagefter at kunne gennemføre en evaluering af de to eksisterende hjemmesider og til sidst at give forslag til opbygning, design og indhold på en ny hjemmeside. 3 Problemformulering Ungdomsinformationens hjemmeside og turistinformationen Use Its hjemmeside skal samles på én hjemmeside, som skal dække informationsbehovet for en klarlagt målgruppe. Følgende problemstillinger prøves besvaret i løbet af opgaven: Hvilke målgrupper henvender Ungdomsinformationen og turistinformationen Use It sig til og hvad er gruppernes informationsbehov? 3

6 Hvordan skal den nye hjemmeside struktureres/udformes for at kunne opfylde målgruppernes informationsbehov? Hvordan skal den nye hjemmeside være opbygget i forhold til brugervenlighed og funktionalitet? 4 Disposition af produktet Formålet med dette projekt var at udarbejde en rapport til personalet hos UI/ Use It. Produktets indhold består af følgende tre punkter: 1. En målgruppebeskrivelse af UI/ Use Its kundekreds. 2. En sammenfatning af en heuristisk evaluering af hjemmesiderne og 3. Konkrete forslag til opbygning af en ny hjemmeside, hvor hovedvægten lægges på sidens platform, design og indhold med udgangspunkt i de definerede målgrupper. 5 Metode til at udforme produktet I starten af projektfasen udarbejdes en målgruppebeskrivelse, for at kunne tegne et billede af UI/Use Its kunder og for muligvis at dele dem op i flere forskellige grupper. Valget faldt bevidst på en målgruppebeskrivelse, da det som allerede nævnt var et ønske på projektstedet. Dette gøres, ved hjælp af Molich (2003) som konkret beskriver hvordan man kan nå frem til denne målgruppebeskrivelse. Desuden arbejdes ud fra Cheesman & Mortensens (1987) definition af begrebet målgruppe, for at kunne få en forståelse af hvad begrebet kan dække over. Empirien til målgruppebeskrivelsen baseres på fem interviews og en spørgeskemaundersøgelse, som UI/Use Its personale har gennemført fra august til starten af november De fem interviews blev foretaget med de ansatte på Det Internationale Kontor for udenlandske studerende, samt medarbejdere på fire andre uddannelsesinstitutioner. Spørgeskemaundersøgelsen foregik på UI/Use Its kontor blandt kunderne. Udover dette trækkes på personalets erfaring. 4

7 Efter målgruppebeskrivelsen gennemføres en heuristisk evaluering af henholdsvis og som baseres på Jakob Nielsens (1997) ti heuristikker. En heuristisk evaluering blev valgt, for at kunne få indblik i problemer og svagheder som begge hjemmesider muligvis måtte have. Til sidst udarbejdes konkrete forslag til én ny, samlet hjemmeside med udgangspunkt i de definerede målgrupper. Desuden bygger disse forslag på IT- og Telestyrelsens guide Websites for flere, samt på inspiration fra hjemmesider såsom og 6 Målgruppe 6.1 Definition Efter Cheesman og Thing Mortensen (1987) defineres en målgruppe som følgende: En målgruppe er en nærmere afgrænset mængde af individer, og problemet om at nå målgruppen formuleres som et problem om at nå så mange af disse individer som muligt. (Cheesman og Mortensen 1987, s. 5) I forhold til det foreliggende projekt er det vigtigt at undersøge UI/Use Its målgrupper, som det fremgår af definitionen, netop for at finde ud af, hvad de enkelte individer i de enkelte målgruppers behov er. Dette er relevant at have i baghovedet for til sidst i projektet at kunne give konkrete forslag til indhold på én ny hjemmeside, som kan afdække så mange individers behov som muligt. 6.2 Målgruppeundersøgelse Teorien bag den foreliggende målgruppeundersøgelse hentes fra Molich (2003) Brugervenligt webdesign. Som Molich påpeger i sin bog, er det vigtigt at have et godt kendskab til de mennesker man laver en hjemmeside til. Helt grundlæggende 5

8 skal man være opmærksom på hvad de besøgendes motivation er for at klikke sig ind på netop denne hjemmeside. Desuden mener Molich, at de besøgende sjældent udgør én homogen gruppe og at én besøgende sagtens kan være medlem af flere målgrupper. I forhold til UI/Use Its hjemmeside kan det betyde at en person som er karakteristisk for én målgruppe uden videre kan besøge hjemmesiden og mangle informationer som muligvis tillægges en anden af UI/ Use Its målgrupper. Målgrupperne behandles nærmere under afsnittet målgruppebeskrivelse. For at kunne definere og beskrive målgrupperne kræves en opstilling af brugerkarakteristikker. En brugerkarakteristik kan fungere som en fiktiv person, som overordnet skal afspejle én person i målgruppen. Brugerkarakteristikkerne til det foreliggende projekt indhentes fra de i indledningen allerede nævnte interviews og den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. De omtalte interviews er blevet gennemført af UI/Use Its personale med ansatte fra henholdsvis Copenhagen Business School, D.I.S. Danish Institute for Study Abroad, Det Tekniske Universitet, IT Universitetet og Det Internationale kontor på Københavns Universitet (Se bilag 1-5). Jeg valgte at inddrage denne allerede eksisterende empiri, da alle disse kontorers ansatte arbejder tæt sammen med UI/ Use It og det er alle parters oplevelse at kunderne både henvender sig til de ovennævnte kontorer og UI/ Use It. På grund af dette anses det som meget relevant, også at beskæftige sig med disse indsamlede data. I forbindelse med disse interviews blev følgende spørgsmål stillet om de forskellige kontorers besøgende: 1. Hvor mange unge kommer der? 2. Alder? 3. Nationalitet? 4. Hvor længe bliver de her? 5. Hvad efterspørger de? Spørgeskemaundersøgelsen som er blevet gennemført for både UI og Use It indeholdt nitten spørgsmål om blandt andet hjemland, køn, alder, hvor længe respondenten opholder sig i byen, hvad motivationen er for at være i København osv. Desuden spørges til hjemmesiderne og 6

9 6.3 Målgruppebeskrivelse Ungdomsinformationen og Use It har forskellige målgrupper, som medarbejderne gerne vil have opdelt og beskrevet. Denne målgruppebeskrivelse ønskes, for at kunne afdække kundernes behov bedst muligt. Som allerede nævnt i definitionen af begrebet målgrupper, kan det være et problem at nå så mange individer som muligt i de forskellige målgrupper projektstedet har. Denne problematik understreger, hvor vigtigt det er at udarbejde en klar og tydelig beskrivelse af de forskellige målgrupper for at kunne yde den bedste service overfor kunderne. Overordnet er det afklaret at UI/Use It primært henvender sig til unge mennesker mellem 18 og 30 år. Resultaterne fra den indsamlede empiri fra henholdsvis interviews og spørgeskemaundersøgelsen peger på, at denne kundekreds kan opdeles i tre forskellige målgrupper: (En mere udførlig beskrivelse af de tre målgrupper findes i produktet, som er vedlagt denne rapport) 1. Turister 2. New in town 3. Ny i byen 1. Turister De turister som opsøger Use It har primært behov for at få informationer om: Accomodation, sightseeing, going out, transport og practical information. Da denne kundegruppe overvejende er engelsksproget udformes informationsbehovene på engelsk, med henblik på evt. menupunkter på en hjemmeside. 2. New in Town Denne gruppe kunder efterspørger hovedsageligt informationer om accomodation, paperwork, finding a job, learning danish, transport, telephone/internet og social life. Ligesom i det forrige punkt udformes de enkelte kunders behov på engelsk, da også denne gruppe hovedsageligt er engelsksproget. Også her vil det være op- 7

10 lagt at bruge disse begreber på engelsk, hvis de skulle anvendes på en hjemmeside. 3. Ny i Byen Den tredje målgruppe, som kaldes for Ny i Byen udtrykker informationsbehov på disse punkter: Bolig, det offentlige, job & uddannelse, rådgivning & vejledning, transport og kultur og fritid. 7 Midtvejsrefleksion Samarbejdet mellem projektstedet, kontaktpersonen og jeg er indtil videre forløbet meget positivt. Projektstedet har opfyldt alle de krav, som blev stillet til dem i forbindelse med projektplanen i starten af september. Fx har jeg fået min egen arbejdsplads og internetopkobling. De ansatte står til rådighed, når jeg har spørgsmål, jeg har fået de aftalte dokumenter osv. Dette bidrog til at udarbejdelsen af de tre målgruppebeskrivelser var spændende at lave og at jeg følte mig tilpas på min arbejdsplads. Det meste af den empiri, som jeg havde fået af mit projektsted kunne inddrages i målgruppebeskrivelsen, hvilket betød, at jeg ikke egenhændigt skulle indsamle empirien. Det kunne have været meget interessant selv at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse/interviews med kunderne eller de ansatte på de internationale kontorer, for at kunne indsamle lige præcis dén empiri, som jeg havde brug for, samt at tilpasse spørgsmålene til det foreliggende projekts formål. Med hensyn til projektets omfang og den tid jeg havde til rådighed, valgte jeg at sætte fokus på en selvstændigt udarbejdet heuristisk evaluering frem for indsamling af empiri. Arbejdsindsatsen og motivationen fra begge sider var høj, indtil mit projektsted den 29.oktober fik at vide, at Ungdomsinformationen/Use It vil blive lukket permanent, fra den 14. december Denne meddelelse kom som en stor overraskelse for de ansatte og mig, som havde store ambitioner om at bidrage til en udvikling af stedets to hjemmesider. På dette tidspunkt var det svært for mig person- 8

11 ligt, at holde motivationen i forhold til at arbejde videre med mit projekt på et lige så højt motivationsniveau, som det hidtil havde været. I samarbejde med projektstedet og min kontaktperson, blev jeg enig om, ikke at fokusere på denne tanke, men arbejde videre som om intet var sket, for netop at kunne genfinde og holde motivationen. Dette lykkedes blandt andet, fordi der blandt medarbejderne var tanker om at videreføre UI/Use It på anden vis. Desuden holdt jeg fast i, at det er min egen læring der er vigtigst i hele forløbet, uanset hvad der måtte ske med projektstedet. Så det næste skridt var, at jeg gik i gang med den heuristiske evaluering. 8 Heuristisk evaluering af og Definition En heuristisk evaluering er en metode, som giver mulighed for at evaluere brugervenligheden af en konkret brugergrænseflade. Fordelen ved denne metode er, at den kan anvendes uden at være afhængig af en eller flere konkrete brugere. Meningen med den heuristiske evaluering er, at en ekspert systematisk gennemsøger et givent produkt ud fra nogle alment gældende principper for brugervenlighed, som kaldes heuristikker. (Nielsen 1993). Jakob Nielsen har opstillet ti heuristikker til brug ved evaluering af hjemmesider. Disse findes bl.a. på Hvordan bruges den heuristiske evaluering i projektet De 10 heuristikker, som danner udgangspunkt for dette projekt, er heuristikker som egner sig til brug i forbindelse med en undersøgelse af interface 1 design og er 1 Interface ifølge Informationsordbogen: Sted i et sammensat system eller i en sammensat proces hvor to systemkomponenter står over for hinanden som selvstændige enheder, og hvor der følgelig 9

12 blevet opstillet af Jakob Nielsen 2. Heuristikkerne blev anvendt til at undersøge sidernes opbygning og design med UI/Use Its målgrupper som udgangspunkt. Når Jakob Nielsen taler om system forstås i denne rapport de to hjemmesider og som system. Alle ti heuristikker blev tilpasset projektets formål og evalueringen gennemførtes ved at skrive resultaterne ned i tekstform, som vurderes at give mere information til UI/Use Its personale end at udføre en evaluering i fx et pointsystem. Jakob Nielsens ti heuristikker ligger til grund for opgavens evaluering. I det følgende gives der en kort forklaring på, hvordan disse ti heuristikker forstås i forhold til efterfølgende evaluering af de nævnte hjemmesider. Desuden henviser Søren Rokkjer Hansen på sin hjemmeside til ti nyere heuristikker, opstillet af Jakob Nielsen: 1. Dårlig læsbarhed af teksten (font og kontrast) 2. Mærkelige links (inkonsistens) 3. For meget flash 4. Lange og uklare tekster 5. Dårlige søgemuligheder 6. Virker ikke i Mozilla, Firefox, Safari eller Oprah 7. Besværlige formularer 8. Manglende afsenderinformationer 9. Stramt og fastlåst layout 10. Dårlig fotoforstørrelse (forstørrelsen er dårlig kvalitet eller kun minimalt større) kan tales om overgang mellem enhederne. Den ene enhed kan være en person, eller en proces udført af en person, og man taler da om en menneske-maskin-grænseflade, en brugergrænseflade eller en brugerflade. Ordet grænseflade kan også findes brugt om programmel der giver let adgang til informationssøgning i flere databaser uanset forskelle i disses kommandosprog mv. En specialiseret betydning foreligger i forbindelsen grafisk brugergrænseflade

13 I den udstrækning det giver mening, er disse ti nyere heuristikker flettet sammen med heuristikkerne fra 1. Visibility of system status (Synlig system status) Det er vigtigt for sidens besøgende at kunne bevare overblikket over siden i forhold til, hvor de befinder sig. Desuden skal det være synligt hvordan man kan navigere rundt. 2. Match between system and the real world (Lighed mellem systemet og den virkelige verden) Herunder lægges hovedvægten på sidens tekst, som skal afspejle målgruppens sprogbrug. Derudover skal man ifølge den nyere heuristik nr. 4 og nr. 7 undgå lange og uklare tekster og besværlige formularer. 3. User control and freedom (Brugerkontrol) Sidens besøgende skal føle en form for kontrol over siden, det vil sige man skal selv kunne bestemme hvordan man vil navigere rundt på selve siden. Herudover er det vigtigt, at der er gode søgemuligheder, jævnfør de nyere heruristikkers nr Consistency and standards (Ensartethed og standarder) Siden skal afspejle en ensartethed i forhold til design, skrifttyper og standarder. 5. Error prevention (Undgå fejlmeldinger) Designet på siden skal være udarbejdet på en sådan måde, at man kan undgå fejlmeldinger. 6. Recognition rather than recall (Genkendelse frem for erindring) Hjemmesiden skal være kendetegnet ved genkendelighed, i stedet for at man som besøgende skal huske hvordan man bevæger sig rundt på siden og hvor de forskellige informationer ligger. Her er det også relevant at medtage den nyere heuristik 11

14 nr. ti, som beskæftiger sig med betydningen af kvaliteten på hjemmesidens billeder, ikoner, fotos, etc. 7. Flexibility and efficiency of use (Fleksibilitet og effektivitet i brug(slet en) Siden skal være fleksibel i forhold til hvem der besøger den. Den skal indeholde muligheder for såvel øvede som uøvede besøgende. Dette kan ses i relation til de nyere heuristikkers nr. 9, som siger, at layoutet ikke må være for stramt og fastlåst. Effektiviteten kan også omhandle sidens eventuelle links, der som nævnt i de nyere heuristikkers nr. 2, skal være relevante i forhold til hjemmesidens indhold, informationer og tema. 8. Aesthetic and minimalist design (Æstetik og minimalistisk design) Designet på siden skal være klart og tydeligt, overflødige informationer og grafik skal undgås. Dette stemmer overens med den nyere heuristik nr. 1, som omhandler at dårlig læsbarhed af hjemmesidens tekst skal undgås. Herunder også for meget visuel støj ved overdreven brug af flash, som også nævnes i de nyere heuristikkers nr Help users recognize, diagnose, and recover from errors (Hjælp brugerne med at genkende, bestemme og udbedre fejl) Siden skal give de besøgende mulighed for at påpege eventuelle fejl. 10. Help and documentation (Hjælp og dokumentation) Det skal være klart og tydeligt hvordan man kan få hjælp til siden og en dokumentation af hvem der står bag siden skal være nem at finde. Det passer med de nyere heuristikkernes nr. 8, hvor det påpeges, at afsenderinformationer ikke må mangle. 12

15 8.3 Heuristisk evaluering af 1. Visibility of system status (Synlig system status) Når man klikker sig ind på UI s hjemmeside, finder man på venstre side navigationsmenuen med en liste af menupunkter såsom Find et sted at bo, Uddannelses- Info, Rådgivninger, Tilbyd et sted at bo osv. De samme menupunkter finder man også i midten af siden understøttet af billeder og ikoner (se eks. 1). Forholdet mellem billeder/ikoner og tekst behandles nærmere under punkt 4 og punkt 10. Når man klikker på en overskrift i navigationsmenuen, åbner der sig et lille vindue med flere valgmuligheder i form af andre overskrifter, tilhørende denne kategori. Dette lille vindue har også en luk funktion, som man skal klikke på, for at vinduet forsvinder igen. Ligegyldigt hvor man klikker henne på siden, ændrer navigationsmenuen på venstre side sig ikke og forbliver altid synlig. Dermed er der mulighed for at klikke sig ind på andre menupunkter uden at gå en omvej. Det, som kan være et problem, er at der ikke er et åbenlyst link til forsiden, men kun UI s logo, som man kan gætte sig til må være vejen tilbage til forsiden. I midten af forsiden ser man en del billeder/ikoner, som man kan klikke på (indikeret med en hånd når man kører over med musen). Problemet med denne indstilling kan være, at man ikke kommer til en ny side, men i stedet åbner der sig en lille menu på venstre side, hvor man skal vælge igen, det kan være forvirrende. Eks. 1 13

16 2. Match between system and the real world (Lighed mellem systemet og den virkelige verden) Generelt er sproget på hjemmesiden en blanding af hverdagssprog og kommunalt sprog. Overskrifterne består af enkelte ord, som ikke altid tydeligt indikerer, hvad man kan forvente af de enkelte menupunkter. Alle menupunkter mangler en beskrivelse af de enkelte overskrifter, som forklarer, hvad de indeholder, i stedet kommer kun underpunkterne frem uden overordnet forklaring. (Se eks.2) Dette kræver at kunderne skal tænke for meget, og at de ved præcis, hvad de leder efter. Eks User control and freedom (Brugerkontrol) Hjemmesidens forside har en søgefunktion i øverste højre hjørne. Denne er dog problematisk, da det kræver en meget præcis søgning. Man får fx ikke forslag til andre stavemåder eller emner, der ligner søgeordet. Derfor forudsætter det, at man er meget konkret i sin søgning og ved, hvad man søger efter. Det giver risiko for, at besøgende forlader hjemmesiden med uforrettet sag. Det samme gør sig gældende i forhold til Use Its hjemmeside, som bliver evalueret senere i denne opgave. I og med at navigationsmenuen på venstre side altid er tilgængelig, mens man klikker rundt på siden, er der altid mulighed for at fortryde, klikke sig ind på et andet menupunkt eller vende tilbage til forsiden. Det, som kan være vanskeligt, er at det ikke er indlysende, hvordan man kan fortryde eller vende tilbage. Man skal kende siden godt for at vide, hvordan den fungerer. Hvis man ikke kender siden, 14

17 kan opbygning og navigation virke meget forvirrende og ulogisk, og den kræver for meget tænkning. På eks. 3 kan man se at, når man fx har klikket sig ind på Ud i verden og videre til studieophold, kommer man også til menupunktet Au Pair, hvilket virker ret ulogisk, da Au Pair ikke lige umiddelbart har noget med studieophold at gøre. Desuden er det ikke i øjefaldende, hvordan man kan navigere tilbage til menupunktet Studieophold eller til UI s startside. Et andet problem er, at når man klikker på et link til en ny hjemmeside, åbnes linket ikke automatisk i en ny side. Dette betyder at man er tvunget til at navigere væk fra UI siden hvilket kan gøre det vanskeligt at finde tilbage. Eks 3 Eks Consistency and standards (Ensartethed og standarder) Hjemmesiden ui.dk er meget ensartet i designet. Sidens skrifttype er gennemgående den samme og farverne begrænser sig til 4 farver: rød, blå, hvid og sort. Hjemmesiden indeholder næsten ingen billeder eller ikoner, og de som findes, virker ikke tekstunderstøttende. Hvis man ser på eks. 4, hvor man kan se et skærmprint af hjemmesidens hovedmenu og menupunktet Kultur, kan det være svært at forstå, hvad et billede som viser appelsiner har at gøre med emnet kultur. Desuden er det også meget svært at se, hvad det billede, som skal understøtte Uddannelses Info, forestiller, og det refererer på ingen måde til menupunktet. Et af de få billeder, som virkelig understøtter teksten, finder man ved menupunktet Tilbyd et sted at bo, da det er et hus på en hånd. 15

18 Fx uddannelsesinfo Eks Error prevention (Undgå fejlmeldinger) Designet er meget gammeldags, men siden viser ikke fejl. Selvom hjemmesiden ikke virker opdateret, da det på ingen måde er synligt hvornår den seneste opdatering er blevet fortaget, virker både navigationen og alle links som er lagt ud på siden. Desuden har siden slet ikke en indbygget funktion, som kunne give fejlmeldinger hvis der skulle opstå fejl på siden. 6. Recognition rather than recall (Genkendelse frem for erindring) Som allerede påpeget tidligere er sidens opbygning og design meget ulogisk, hvilket gør at kunden skal tænke meget og huske hvordan det er at navigere rundt. Desuden mangler der en eller flere hjælpefunktioner eller beskrivelser af hvad man kan forvente af siden, hvilket betyder at det kan være meget tidskrævende og besværlig at navigere rundt på siden. For eksempel råder siden ikke over en tydeligt markeret tilbage til startsiden knap, hvormed kunden er tvunget til at lære hvordan man kommer tilbage til startsiden. Her er det tydeligt, at man skal huske i stedet for at man bliver hjulpet af tydelig design og en logisk opbygning. Generelt kræver siden for meget tænkning af kunden, som kan gøre det besværligt at navigere rundt og i sidste ende gør at kunden bliver frustreret og dermed forlader hjemmesiden. 16

19 7. Flexibility and efficiency of use (Fleksibilitet og effektivitet i brugen) Hjemmesiden er på ingen måde fleksibel eller effektiv. Den meget forældede opbygning af hjemmesiden er hverken til fordel for nybegyndere eller for rutinerede brugere af Internettet. For uøvede kunder kan det være svært at gennemskue hvordan siden er opbygget og der mangler en hjælpefunktion. I punkt 6 blev der allerede nævnt at siden kræver for meget tænkning. Dette kan især være problematisk i forhold til uøvede kunder, da man som uøvet netop har brug for tydeligt design og en meget entydig opbygning og struktur. Siden skal under ingen omstændigheder være for tidskrævende eller, som allerede nævnt, frustrerende for kunden. I forhold til rutinerede kunder giver siden ingen muligheder for fx at benytte sig af genveje, den inviterer heller ikke til at blive fordi siden kan virke tom eller måske halvfærdig, se eks Aesthetic and minimalist design (Æstetik og minimalistisk design) Som allerede nævnt tidligere i den foreliggende rapport, understøtter billederne og ikonerne man ser på hjemmesiden ikke teksten. Desuden virker mange billeder og ikoner forældede, især i forhold til UI s målgruppe. Når man surfer rundt på siden, kan der opstå en form for tomhed og uoverskuelighed, da siden ikke bliver udnyttet optimalt. Dette kan tydeligt ses på eks. 5 hvor man kan se navigationsmenuen til venstre hvor der er blevet navigeret til menupunktet Ud i verden Hvorhen?. Dette menupunkt udgør 4 linjer, resten af siden er tom og dette kan føre til at man som kunde muligvis kommer i tvivl, om man nu har fået al den information man gerne vil have. Eks. 5 17

20 9. Help users recognize, diagnose, and recover from errors (Hjælp brugerne med at genkende, bestemme og udbedre fejl) Hjemmesiden har ingen indbyggede funktioner som opfordrer kunden til at sende en mail, hvis de finder fejl i fx links eller generelle fejl på siden. I det hele taget opfordrer siden ikke til en dialog mellem kunde og UI, tværtimod virker kommunikation på siden som envejskommunikation, fra UI s side. Det kan have den virkning på kunden, at han eller hun ikke fornemmer at UI er interesseret i at komme i kontakt med sine kunder. 10. Help and documentation (Hjælp og dokumentation) Nederst på venstre side på hjemmesiden finder man oplysninger om UI, såsom adresse, telefonnummer, fax, og åbningstider. Siden mangler en forklaring på hvem UI er, hvad man kan bruge UI til og helt overordnet en beskrivelse af institutionen. Siden bærer Københavns Kommunes logo, men igen gør det sig gældende, at i stedet for at det er nævnt et sted på siden, kan man kun gætte sig til, at UI muligvis hører ind under Københavns Kommune. Desuden mangler siden oplysninger om, hvornår den sidst er blevet opdateret. Dette gør at ui.dk virker død, kunderne kan ikke være sikre på, om siden er forældet, hvilket kan være årsag til tvivl om informationernes aktualitet og kvalitet. 8.4 Heuristisk evaluering af 1. Visibility of system status (Synlig system status) På forsidens venstre side af finder man navigationsmenuen, som indeholder hovedoverskrifter som The city and it s people, Cheap sleeps, Sightseeing osv., se eks. 6. Når man klikker på en af overskrifterne, åbner der sig en rullemenu, som ligger under overskriften, med lidt indrykning til højre. Dermed er det synliggjort for den besøgende, at menuen består af hovedoverskrifter og underkategorier. Samtidigt med at rullemenuen åbner sig, åbner de samme menupunkter i midten af siden, hvor man kan læse mere om indholdet af de forskellige underpunkter. Use Its logo finder man i toppen af siden til venstre. Logo- 18

21 et skal fungere som en home eller tilbage til forsiden funktion, desværre står det ingen steder, så den besøgende må gætte sig til denne funktion. Sidens opbygning er ikke særligt overskuelig for den besøgende, den er dels forældet og kan skabe forvirring hos den besøgende. Den indikerer ikke system status for den besøgende. Logo Menupunktet åbner sig Navigationsmenu Eks 6 Eks Match between system and the real world (Lighed mellem systemet og den virkelige verden) Sproget på Use Its hjemmeside er engelsk, da den henvender sig til ikke dansktalende kunder. Overordnet er sprogbruget meget enkelt, let forståeligt, teksterne er overvejende tilpas lange og de bliver understøttet af billeder. Overskrifterne er korte og bliver understøttet af korte undertekster og billeder, dette gør at teksten på siden er nem at læse. 3. User control and freedom (Brugerkontrol) Sidens opbygning er ikke særligt overskuelig, hvilket gør det svært for den besøgende at bevare overblikket over, hvor dybt man befinder sig inde på siden. Sidens opbygning er generelt gammeldags og understøtter ikke en form for bruger- 19

22 kontrol. Det kan være svært at fortryde en handling, da man nemt mister fornemmelsen af, hvor man befinder sig på siden. Siden mangler også en tydelig afmærket tilbage til startsiden funktion, hvilket kan give problemer, hvis man som besøgende gerne vil tilbage til forsiden af 4. Consistency and standards (Ensartethed og standarder) Hjemmesiden er ikke ensartet i forhold til skrifttype og tekstfarver. Siden indeholder mange forskellige skrifttyper, som kan gøre at man bliver forvirret, når man besøger siden. Det samme gør sig gældende i forhold til brug af tekstfarver på siden, som man kan se på eks. 7. Generelt mangler en ensartethed med hensyn til valg af skrifttyper og tekstfarver. Det kan tydeligt ses, at overskrifterne og menupunkterne ikke er blevet defineret for siden. De tekster, som skal fungere som links er ikke altid tydeligt markeret som link. Dette gør, at man som besøgende på siden er tvunget til at afprøve hvilken tekst, der samtidigt er et link til en anden side, og hvilken tekst der kun er tekst. I det hele taget kan man, når man besøger siden, få dét indtryk, at alle skrifttyper og farver er blevet valgt på en mere eller mindre tilfældig måde. Eks. 7 20

23 5. Error prevention (Undgå fejlmeldinger) Siden er delvist forældet og viser enkelte fejl, fx virker en del af billederne og ikonerne ikke når man navigerer rundt på siden, se eks. 8. Til gengæld er alle links, som er lagt på siden, opdateret og de fungerer. Siden har ikke en indbygget funktion, som gør opmærksom på fejl. Ikonet for cheap sleeps kommer ikke frem Eks 9 Eks Recognition rather than recall (Genkendelse frem for erindring) Sidens design og opbygning kan virke rodet for den besøgende, da den som allerede nævnt, mangler en ensartethed i forhold til skrifttyper og farver. Dette kræver, at man skal kunne huske hvordan man navigerer rundt på siden, i stedet for at kunne genkende en form for ensartethed over hele siden. Siden lægger for meget op til tænkning, da det ikke umiddelbart fremgår hvordan man finder de ønskede informationer. 7. Flexibility and efficiency of use (Fleksibilitet og effektivitet i brugen) Hjemmesidens opbygning er meget gammeldags, det er hverken hensigtsmæssigt for nybegyndere eller øvede besøgende. For nybegyndere kan det være uoverskueligt at navigere rundt på siden, netop pga. sidens opbygning og design. Siden 21

24 mangler en forklaring på, hvordan man skal læse den og hvordan man kan finde de informationer, man leder efter. For øvede besøgende kan siden virke kedelig, desuden har man ikke mulighed for at benytte sig af genveje. De påpegede mangler som udviser under dette punkt, minder meget om dem, som allerede er blevet beskrevet i forhold til 8. Aesthetic and minimalist design (Æstetik og minimalistisk design) I det hele taget virker det som om den plads som hjemmesiden har, ikke bliver udnyttet optimalt. Tekst og billeder ligger på venstre side, som gør at sidens højre side er tom, hvilket tydeligt kan ses på eks. 9. Dermed bliver sidens plads ikke udnyttet på den mest optimale måde. De billeder og ikoner, som man kan se på siden understøtter teksten fra menupunkterne. Desværre virker ikke alle billeder og ikoner, som allerede nævnt tidligere i denne rapport. Gennemgående kan det siges, at sidens information ikke står klart og tydeligt frem, da siden kræver for meget tænkning i forhold til hvordan man finder den ønskede information. Sidens tekst ligger til venstre. Den højre side er præget af tomhed. Eks. 9 22

25 9. Help users recognize, diagnose, and recover from errors (Hjælp brugerne med at genkende, bestemme og udbedre fejl) Når man klikker sig ind på forsiden af finder man på højre side en gul boks (se eks. 10) som indeholder en opfordring til at sende en mail til Use It, hvis man har forslag til en guide om København. Udover denne opfordring findes der ingen andre invitationer til kunderne i forhold til at komme i kontakt med Use Its personale. Ligesom på virker siden som en envejskommunikation, fra Use Its side og kunderne kan have den opfattelse, at personalet ikke er specielt interesseret i at komme i kontakt med deres kunder. Gul boks Eks Help and documentation (Hjælp og dokumentation) På siden finder man et menupunkt som hedder About Use It, som man kan se på eks. 11. Når man klikker på selve menupunktet kommer informationer om Use It frem på midten af skærmen. Her finder man en kort oversigt udformet i punktform, hvad man kan bruge Use It til, hvilke tilbud Use It har, samt et link til Ungdomsinformationens hjemmeside Desuden finder man åbningstider og kontaktoplysninger på samme side. Eks

26 9 Slutrefleksion og refleksion over processen Den sidste del af mit projekt, som omhandlede en heuristisk evaluering af og oplevede jeg som blandet. Generelt set var det meget spændende at sætte sig ind i både de gamle og de nyere heuristikker, samt at afprøve en heuristisk evaluering på to hjemmesider. Problemet var, at begge hjemmesider er forældede i særdeles høj grad, hvilket gjorde at jeg blev opmærksom på mange fejl og mangler som gjorde det svært at afslutte de enkelte punkter. Udover det havde jeg store forventninger til et kursus i programmet Plone som jeg skulle deltage i, for at få kendskab til programmets muligheder, i forbindelse med udformningen af en helt ny hjemmeside. Dette kursus blev pga. projektstedets lukning aflyst. Projektfasen blev gentagende gange overskygget af passive negative ændringer som fx lukning af projektstedet og aflysning af kurset Plone, som havde indflydelse på min motivation. Beskeden om Ungdomsinformationens/ Use Its lukning gjorde, at stemningen på arbejdspladsen var meget svingende. Selvom personalet i perioder var negativt stemt, prøvede de alligevel, at være så hjælpsomme som muligt overfor mig og viste interesse for mit produkt. Både de ansatte i UI/Use It og jeg er meget ærgerlige over, at mine forslag til en ny hjemmeside ikke vil kunne afprøves, selvom begge involverede parter var tilfredse med det udformede produkt. 10 Udvikling af egen faglighed Hele projektfasen var præget af en stor læringsproces på både det faglige og det personlige niveau. I forhold til det faglige område var det en meget positiv oplevelse at kunne trække på mange af de færdigheder og kompetencer, som jeg har tilegnet mig i løbet af min bacheloruddannelse på Danmarks Biblioteksskole. Viden fra især fagene informationssøgning, organisation og økonomi, vidensorganisation og forskningsmetode dannede basis for, at jeg kunne gennemføre dette projekt sådan som jeg havde forestillet mig det. Jeg oplevede at de teorier, som jeg 24

27 anvendte og havde lært kunne overføres i praksis, og at det lykkedes at udforme et produkt som er baseret på teoretisk viden, men som også kan bruges helt konkret i praksis. Desuden lærte jeg at arbejde under pres og negative passive indvirkninger, hvor jeg selv skulle holde motivationen og tro på det, jeg var i gang med at lave. Det var ikke altid nemt at arbejde videre med ideer og visioner, mens UI/Use Its ansatte var ved at forberede sig på at tage afsked med deres arbejdsplads. I forhold til min helt egen personlige faglighed lærte jeg, at det kan være svært for mig at gennemføre sådan et projekt helt alene. Hvis jeg igen skulle lave et tilsvarende projekt, ville jeg helst arbejde i et team, da jeg godt kan lide at blive inspireret af andres faglige viden og synspunkter. Igennem hele forløbet savnede jeg en sparringspartner, en person som jeg kunne diskutere med og som også kunne sætte spørgsmålstegn ved de ting jeg lavede. Generelt set oplevede jeg dog hele projektfasen som meget interessant, lærerig og positiv. 25

28 11 Litteratur 22 praktiske tips til redaktører. Lokaliseret den 10. november 2007 på TML%20version/WSFFIndhold.html Andersen, Jakob (2002). Informationsordbogen Dansk Standard 3.udgave; udarbejdet af S24 u3, Dansk Standards udvalg for informations- og dokumentationsterminologi; Jakob Andersen... [et al.] Bedst på nettet - et skridt i den rigtige retning lokaliseret den 20. november 2007 på Brandt, Mille (2007). Brugerundersøgelse af Playtime - Efterår 07 Brand, Mille (2007). Brugerundersøgelse af Playtime - Februar 07 Cheesman, Robin og Thing Mortensen, Arne (1987). Om målgrupper. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Hansen, Erik Jørgen og Hjorth Andersen, Bjarne (2006). Et sociologisk værktøj: introduktion til den kvantitative metode. 1.udgave, 3.oplæg. Hans Reitzel. Københavns Biblioteker. Lokaliseret den 1. november, 2007 på Molich, Rolf (2003). Brugervenligt webdesign. 2.udgave. Ingeniørenbøger, Ingeniøren A/S. Morville, Peter & Rosenfeld Louis (2007). Information Architecture for the World Wide Web. 3 rd edition, O Reilly. Nielsen, Jakob (2003). How to conduct a heuristic evaluation. Lokaliseret den 1. november 2007 på Nielsen, Jakob. Ten usability heuristics lokaliseret den 20. november 2007 på Rokkjer Hansen, Søren. Nye heuristikker lokaliseret den 23. september 2007 på Studiebyen Odense. Lokaliseret den 1. november, 2007 på 26

29 The National Youth Agency, lokaliseret den 21. november, 2007 på Websites for flere- Design. Lokaliseret den 10. november 2007 på Websites for flere- Kodning. Lokaliseret den 10. november 2007 på 27

30 Bilag 1 Spørgsmål til de internationale kontorer Sted: D.I.S. Danish Institute for Study Abroad Talt med: Adrienne Sullivan, Student & housing coordinator Hvor mange unge kommer der? 577 i aug, 450 i Jan Højeste tal nogensinde pga. stigende popularitet. Alder? 21 år cirka Nationalitet? Primært fra USA Hvor længe bli r de her? Størstedelen bliver et semester, en lille del er her to semestre (af de nystartede nu, bliver 60 studerende i 2 semestre) Hvad efterspørger de? De efterspørger primært dansk netværk/kontakt med danskere som er andet end gå i byen på natklub. Alle praktiske forhold omkring de studerendes program her i KBH tager DIS sig af. Hvad gør I? DIS indlogerer de unge hos Danske værtsfamilier, på kollegier blandt danske studerende. Har desuden en aftale med Øregård Gymnasium s ene 3.G klasse (18 år ca.) hvor DIS studerende og gymnasieeleverne har fælles undervisning i visse fag. (noget dansk/engelsk). Der lægges i dette forum op til noget socialt udover undervisningen, men det er ikke ofte at det sker. DIS tilbyder herudover at de unge kan blive frivillig i en organisation men de unge betaler mange penge for deres ophold, og vil derfor ikke arbejde. DIS har desuden opgraderet deres samarbejde med USG Universitetets Studenter-Gymnastik, således at de studerende kan dyrke sport sammen med danske studerende. DIS kan ikke komme med et bud på hvorfor det ikke sker (den sociale del af ovenstående) måske er undervisningssituationen for kunstig? DIS siger også at fordi de ordner alt praktisk for de studerende, er det svært at skabe et netværk med unge danskere, da der ikke er noget de kan hjælpe den amerikanske studerende med. Hvad mangler? Der mangler et forum/events, som ikke er udelukkende er et møde med danske unge, når man går i byen. Har I forslag? Møder omkring Interesse-fællesskab? Kender i vores boligsystem? Nej Kender I New in Town pjecen Nej Playtime? Ja Vores hjemmesider? Nej 28

31 Bilag 2 Spørgsmål til de internationale kontorer Sted: DTU tlf Talt med: Lotte Toftdal Hvor mange unge kommer der? Master: ca. 130 pr år, Udveksling: 400 Alder? Fra 20 til 25 år. Udvekslingsstuderende er yngst Nationalitet? Hele verden. Flest fra Sydeuropa og Polen. Tidligere kom mange studerende fra Kina, Pakistan og Indien, men efter indførelsen af betaling (op til kr. pr år) er der kun ganske få. På nuværende tidspunkt ca. 20 fra Kina og ganske få fra Pakistan og Indien. Hvor længe bli r de her? Udveksling: flest ½ år og op til 1 år. Master: min. 2 år Hvad efterspørger de? Bolig, info om kurser, skat og andre praktiske ting. Job og stipendier efterspørges også. Job er et stort spørgsmål, mange af dem der bli r i længere tid vil gerne supplere med studiejob. Det er meget lidt man kan give dem om det, de foreslår typisk avisjob, studenterjob på DTU og henviser ellers til aviser. Hvad gør I? Bolig kan skaffes hvis der søges i god tid. Det kræver en del planlægning at finde. Der er et buddy system, hvor man er meget aktive og laver sociale arrangementer og ture. Der kommer en medarbejder ud fra skattevæsenet og holder oplæg om hvad skattepengene bliver brugt til. De studerende betaler skat af stipendier. Der laves en intro uge, med rundvisning i København og omegn. Der er ugentlige tirsdagsmøder for alle studerende, som man opfordrer de internationale studerende til at deltage i. Hvad mangler? De udenlandske studerende synes det er meget svært at komme i kontakt med danskere. Man opfordrer dem til at tage kontakt og finde ud af at de ikke er så lukkede som de virker. De studerende der bliver længe har behov for info om job. Har I forslag? Information om job til studerende der er færdige ville være godt. Kender i vores boligsystem? Nej Kender I New in Town pjecen? Nej Playtime? Nej Vores hjemmesider? Nej 29

32 Bilag 3 Spørgsmål til de internationale kontorer Sted: IT Universitetet Talt med: Lenis Rold Hvor mange unge kommer der? Totalt antal 2020 heraf 170 internationale Alder? De er fra 22 år og op til ca. 30 år, der udbydes kun kandidat uddannelser og Erasmus programmer, så alle studerende er bachelorer Nationalitet? Fra hele verden. Flest fra Europa og Kina. Indtil 2006 hvor deltagerbetaling blev indført kom der mange Asien og Afrika. Der findes få fra Indien og Bangladesh som er her på statsstipendier for de dygtigste. Hvor længe bli r de her? Det tager 2 år at blive kandidat. Dem der kommer fra lande udenfor EU kan få forlænget opholdstilladelsen med et særligt greencard til jobsøgning i 6 måneder. Hvad efterspørger de? Bolig, der gives ingen garantier og der henvises også til UI. Job efterspørges ikke direkte. Dem der ikke er fra EU kan få arbejdstilladelse til 15 timer om ugen. Hvad gør I? Der er studieguider med information om hvordan man studerer her, bl.a. for at undgå problemer med afskrift fra nettet. Der findes en elektronisk opslagstavle med jobs, hvor virksomheder annoncerer, det fungerer godt. Der er studievejledning. Fester og fredagsbar. I atrium står et bordtennisbord og den første integration starter ofte her. De studerende udtrykker ikke problemer med det sociale, hvilket måske kan skyldes at al undervisning foregår på engelsk og så for de danske studerende. Man har forsøgt at lave et buddy system, men det er meget svært at skaffe buddies, da kandidatstuderende har travlt og evt er etablerede. Der skaffes dog buddies til dem der kom længst væk fra. Hvad mangler? Ønsker en international klub på uddannelsen, som køres af de udenlandske studerende. Har I forslag? Kender i vores boligsystem? JA Kender I New in Town pjecen Kender det fra nettet, men ikke pjecen Playtime? Bruger ikke guides I papirform Vores hjemmesider? Henviser til os 30

33 Bilag 4 Spørgsmål til de internationale kontorer Sted: Det Internationale kontor på Københavns Universitet, Fiolstræde 24, postbox 1143, 1010 København K Talt med: Pernille Pedersen (ansat 1 år) direkte , [email protected] Hvor mange unge kommer der? Der kommer om året, alene her i efterårs semesteret er der kommet 1100 Alder? De er fra år og op, også ældre (altså over 30) gennemsnitsalder 25 Nationalitet? De kommer fra hele Europa, Australien, USA og Canada (jeg spurgte om det skyldtes aftaler) Ikke EU borgere skal selv betale opholdet, hvis de ikke har en aftale, så det er få der kommer derfra Hvor længe bli r de her? Typisk 1 semester, men mange bli r 2 Hvad efterspørger de? De har meget svært ved at finde et job og efterspørger en jobbase på engelsk Hvad gør I? Hvis de søger bolig inden deadline 1. juni får de en bolig ved studiestart eller 1-2 uger inde i forløbet. Det er meget svært at finde nok boliger. Vi annoncerer. Vi har været nødt til at afvise skandinaverne, de har bedre chance for selv at finde noget. Der holdes 3 ugers præsentationskurser med dansk inden studiestart. Her lærer de hinanden at kende. Der er orienteringsmøder og fester. Som noget nyt har de et tandemprojekt, hvor man kan søge en sprogpartner, det behøver ikke være dansk-fremmedsprog, kan også være tysk-fransk Mentorordning, mentoren er en dansk studerende De internationale studerende går sammen med de andre internationale studerende. Der er ikke så meget kontakt til de danske studerende. Det er svært at komme i kontakt. Ved ikke hvor interesserede de egentlig er. Hvad mangler? Vil spørge kolleger på kontormøde og vende tilbage på mail Spurgte om vi kunne trykke på nogen knapper ift at udenlandske studerende ikke kan få rabat på transport fordi de ikke er SU berettigede De unge ønsker anbefalinger angående teleselskaber og banker. De anbefaler ikke nogen. Evt. ku det være interessant at nævne en stribe selskaber og banker. Har I forslag? Tages op på møde Kender i vores boligsystem? Kender I New in Town pjecen Playtime? Kender Playtime Vores hjemmesider? 31

34 Bilag 5 Spørgsmål til de internationale kontorer Sted: Copenhagen Business School, International Office, tlf Hjemmeside med stor international del Talt med: Niels Henrik Larsen, souschef Hvor mange unge kommer der? Udvekslingsstuderende (½-1 år): 680 i efteråret, bachelor (3år) Master (2år) studerende. I foråret 500 studerende. Sommer kurser: studerende. CBS sender selv ca studerende ud i verden. Alder? Fra år primært også nogle ældre. Meget få under 19 år. Nationalitet? Kommer fra hele verden. 60% fra Europa og Skandinavien. 25 % fra USA, Australien og Asien. CBS har kontakt til over 300 universiteter i hele verden (jeg fik ikke noteret nøjagtigt antal) Hvor længe bli r de her? Udvekslingsstuderende bliver her ½-1 år. Øvrige henholdsvis 3 og 2 år. Hvad efterspørger de? De er interesserede i jobs. De får de ikke hjælp med. Virksomheder kontakter også CBS for at få fat i udenlandske studerende. Det vil være en stor attraktion at kunne henvise til nogen eller en jobbase. Hvad gør I? Skaffer bolig til de fleste. Har 526 senge (hos private ejere) nævnte at erhvervslejemål er lavet om til kollegier. Men i efteråret er det et problem at finde nok boliger. Socialt gøres der en stor indsats. Der er et buddysystem, hvor de danske studerende gør en stor indsats for at integrere de nye. Introduktion. Undervisningsformen er anderledes end på universitetet. Meget gruppearbejde gør det nemmere at få social kontakt. Dem der er her i kortere tid bruger ikke selv særligt meget energi på at få kontakt til danskere. De rejser som regel rigtigt meget. Man skal huske det er en 2vejs ting om der er kontakt mellem danske og udenlandske studerende. De danske studerende har ofte dårligt tid til at læse pga erhvervsarbejde og dermed slet ikke tid til social kontakt med udenlandske studerende. Kultur spiller også ind. De henviser til studenterhuset. Det er sværest for dem der bor privat 1 og 1 eller 2 og 2 at få kontakt. På kollegierne er det ikke et problem. Der laves en survival guide som de får før ankomst og en arrival guide, mest med praktisk information. Der er et godt socialt miljø. Hvad mangler? Hjælp til jobs. De studerende må arbejde 15 timer om ugen. Har I forslag? 32

35 Kender i vores boligsystem? Ja Kender I New in Town pjecen Nej Playtime? Ja Vores hjemmesider? Ja, og der er en henvisning til useit.dk i guiden 33