Røjenkær Bæk. Aage V. Jensen Naturfond. Bemærkninger til regulativforslag April INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BAGGRUND 1 2.

Transkript

1 Aage V. Jensen Naturfond Røjenkær Bæk Bemærkninger til regulativforslag April 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BAGGRUND 1 2. BEMÆRKNINGER 2 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1: Vandføringsevne og kravkurve for Røjenkær Bæk St NaturRådgivningen har på opfordring fra Aage V. Jensen Naturfond gennemgået og vurderet det forslag til nyt regulativ for kommunevandløbet Røjenkær Bæk, som Herning Kommune har offentliggjort den 26. februar 2018 med en høringsperiode på 8 uger frem til den 23. april Fonden er bredejer langs Røjenkær Bæk mellem ca. St m til ca. St m. I det følgende redegøres for de bemærkninger til regulativforslaget, som vi ud fra en faglig vurdering og 30 års erfaring med regulativarbejde har fundet det nødvendigt at gøre og herunder påpegning af fejl og mangler. 1. BAGGRUND Aage V. Jensen Naturfond erhvervede i 2002 den 489 ha store naturejendom Ovstrup Hede mellem Aulum og Sunds. Fonden har naturens bevarelse og de vilde dyrs beskyttelse til formål. Fonden har derfor siden erhvervelsen arbejdet med at sikre og forbedre naturværdierne på ejendommen samt offentlighedens adgang til at opleve området. Ovstrup Hede er det sidste større hedeområde på den store hedeslette omkring den øvre del af Storå. Området er fredet ved Fredningsnævnets afgørelse af , og området blev i 2002 udpeget som Habitatområde H249, Ovstrup Hede med Røjen Bæk, der i dag udgør Natura 2000-område nr. 225, og som er omfattet af statens Natura 2000-plan. Røjen Bæk er identisk med kommunevandløbet Røjenkær Bæk, som ifølge fredningskendelsen ikke må reguleres. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet omfatter bl.a. naturtyperne Vandløb (3260), Tidvis våd eng (6410), Hængesæk (7140) og Rigkær (7230) samt arterne Grøn kølleguldsmed (1037), Bæklampret (1096) og Odder (1355), der alle er knyttet til vandløbet og/eller til den omgivende ådal. Udarbejdet af: Niels Riis Dato: FRI

2 2. BEMÆRKNINGER Til brug for vores arbejde har Herning Kommune den 14. marts 2018 velvilligt stillet en række dokumenter til NaturRådgivningens rådighed, ligesom Orbicon for Herning Kommune den 17. april 2018 har besvaret 6 opklarende spørgsmål, som vi havde fremsendt den 5. april I det følgende fremlægges vore bemærkninger til regulativforslaget i kronologisk rækkefølge side for side i regulativforslaget med bilag. Side 2 Der henvises under Pkt. 1 til Opmåling af vandløbet i 2009, 2014 og 2015 til fastlæggelse af vandløbets faktiske forhold og dets vandføringsevne. Vi har fået oplyst, at vandløbet ikke er opmålt i 2015, og at vandløbet kun er blevet opmålt én gang fordelt på årene 2009 og Dette bør klart fremgå af regulativet. Fejlen gentages under Pkt Gentagelserne mellem Pkt. 1 og Pkt bør korrigeres således, at oplysningerne kun gives én gang. Side 3 Oversigtskortet er stærkt forvirrende. Man kan ikke af kortet se, hvilken strækning, som er omfattet af regulativforslaget, idet kortet medtager en lang række andre vandløb, som er regulativforslaget uvedkommende. Vi savner samtidig en henvisning til et detaljeret vandløbskort, hvoraf man kan identificere vandløbet og et passende antal punkter langs med det. Bilag 2 på sidste side i regulativforslaget burde være et sådant vandløbskort, men det er ikke muligt, at læse påtegningerne, og kortet er uden en ækvidistant stationering. Side 4 Det er uklart, hvor den omtalte St m præcist er placeret, jf. det upræcise Bilag 2. Vi har dd. fået oplyst, at St m ligger på matr. nr. 5d Røjen By, Sunds og ca. 18 m opstrøms fondens ejendom på matr. nr. 1aa Sneptrup Gde., Simmelkær og dermed opstrøms det fredede område, hvilket bør præciseres i regulativet eller tydeligt på det vedlagte vandløbskort. Der har ikke tidligere været opstillet krav til vandløbets skikkelse eller vandføringsevne på hele eller dele af den omhandlede vandløbsstrækning. Det er vores opfattelse, at en forskel på 20 cm mellem vedligeholdelseskurven og kravkurven er for lille en variationsbredde på strækningen St. 0 m til St m, som gennemløber habitatområdet, og hvor der langs fondens ejendom aldrig har været gennemført vandløbsregulering, og hvor der i en menneskealder kun har været udført vandløbsoprensning to gange på de øverste 150 til 200 meter i 2014 og 2017 under omstændigheder, der betragtes som en ulovlig vandløbsregulering. Små variationer i den nuværende vandføringsevne bør ikke kunne medføre behov for oprensning. Variationsbredden bør i stedet være mindst 30 cm, eller vedligeholdelseskurverne bør hæves mindst 10 cm, hvis der ønskes opretholdt en variationsbredde på 20 cm mellem krav- og vedligeholdelseskurverne. NaturRådgivningen Side 2

3 Det skal også anføres, at en variationsbredde på 10 cm for regulativmæssig vandføringsevne fastlagt ved en teoretisk skikkelse er for lidt i et vandløb, som aldrig før har været omfattet af regulering eller skikkelseskrav. Variationsbredden bør være mindst 20 cm. Sætningen: Der tillades aflejringer på vandløbsbunden svarende til 10 cm inden en eventuel oprensning er upræcis. Den bør omformuleres til f.eks. Der tillades aflejringer på vandløbsbunden svarende til en bundhævning på 20 cm inden en eventuel oprensning iværksættes. Side 5-10 Det fremgår hverken af teksten i regulativforslaget eller af den tilhørende redegørelse, Bilag 1, eller af de fremsendte tekniske notater, inkl. Notat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær Bæk udarbejdet af Orbicon til Herning Kommune den , hvordan de fremlagte vedligeholdelseskurver og kravkurver er fremkommet og med hvilken metode. Vi har d.d. fra Orbicon fået oplyst, at beregningerne til opstilling af grundkurver og dermed kravkurver, hvis resultater er beskrevet i deres notat af , er udført efter den hydrometriske metode, hvor grundkurven beregnes ud fra et antal sammenhængende målinger af vandføring og vandstand på den pågældende station. Denne metode er uafhængig af vandløbsopmålingen, men er til gengæld betinget af, at der foreligger et tilstrækkeligt stort antal målinger til, at grundkurven er beskrevet ved både små, mellemstore og store vandføringer. Som det fremgår af tillægsregulativets redegørelse, Bilag 1, og Orbicons notat af er der kun udført 4-5 målinger på hver station, og de ligger med en enkelt undtagelse for tre af stationerne den indenfor et meget snævert interval af vandføringer og vandstande. Vi mener derfor ikke, at kurverne er tilstrækkeligt nøjagtigt fastlagt uden for det snævre interval af vandføringer og vandstande på undersøgelsestidspunktet. Dette indebærer, at der i den fremtidige brug vil kunne optræde kravkurveoverskridelser ved mindre eller større vandføringer som følge af forkert beregnede kurver og ikke pga. forhold i vandløbet, hvilket risikerer at medføre uberettigede oprensninger af vandløbet. Det undrer således, at n-værdien for kurverne i St m er på næsten 4, hvilket udtrykker en meget stor krumning på QH-kurven, som ligger langt udenfor det normale udfaldsrum mellem 1,7 og 2,4. Det undrer samtidig, at hele tre af de seks fastlagte grundkurver har H 0 -værdier på et helt antal decimetre, hvilket antyder, at der måske er sket en manuel tilpasning af kurverne. Det er muligvis det, Orbicon omtaler som, at opmålingen fra 2009 er inddraget til estimering (af) kurveparameteren H 0, hvilket ikke yderligere er forklaret i hverken regulativet, redegørelse eller notatet. Orbicons notatet er ikke omtalt i hverken regulativet eller redegørelsen. Det er vores opfattelse, at alle beregningsmetoder skal være beskrevet i regulativets redegørelse for at få vandløbsretslig gyldighed. Vi har i NaturRådgivningen forsøgt at genberegne de viste vedligeholdelseskurver ud fra den mest anvendte metode i form af hydrauliske beregninger ved hjælp af Mannings formel på grundlag af den foreliggende vandløbsopmåling fra februar 2009 og de foreliggende målinger af vandføringer og vandspejlskoter fra de simul- NaturRådgivningen Side 3

4 tane målerunder i Ved denne metode beregnes først ruhedstal/- Manningtal, hvilket vi har forsøgt med hjælp fra Orbicons vandløbsprogram VASP. Resultatet er en række meget lave Manningtal, som f.eks. ligger mellem 5,5 og 7,2 ved St m og næsten tilsvarende ved de øvrige stationer. Disse lave Manningtal kan enten være udtryk for en ekstrem stor ruhed i forhold til måletidspunktet eller en dårlig overensstemmelse mellem den foreliggende vandløbsopmåling og de faktiske fysiske forhold i vandløbet. En nærmere undersøgelse af opmålingen fra 2009 af strækningen mellem tilløbet af Eldoradogrøften og til skalapælen opstrøms for fredningsgrænsen, ca. St. 900 m til St m viser, at der er 20 tværprofiler på den ca meter lange strækning med op til 200 meters afstand. Der er ca. 5,2 m vandspejlsfald på strækningen, og hvert af de opmålte tværprofiler repræsenterer derfor et vandspejlsfald på ca. 0,26 m. Der mangler samtidig tværprofiler ved de anvendte skalapæle, som heller ikke fremgår af vandløbsopmålingen. Vi må på dette grundlag konkludere, at den foreliggende vandløbsopmåling ikke er tilstrækkeligt detaljeret og præcis til at være velegnet til en hydraulisk baseret beregning og opstilling af grundkurver. Henset til det meget begrænsede datagrundlag, undrer det også, at der ikke er foretaget kontrolmålinger af kravkurverne i årene 2016, 2017 eller Det er vores opfattelse, at der bør gennemføres yderligere kontrolmålinger i kontrolperioden i februar-marts måned i mindst 2 år og så vidt muligt ved væsentligt større eller mindre vandføringer til kontrol af kurvernes validitet, inden at regulativforslaget vedtages. Behovet for ekstra kontroller forstærkes af, at Herning Kommune i oktober 2014 foretog en omfattende oprensning af de første 200 m ind i habitatområdet, hvor der siden 1992, så vidt vides, ikke tidligere var blevet renset op. Det kan have skabt en midlertidig forbedring af vandføringsevnen ved kravkurvestationen i Røjenkær Bæk, St m, som vil afspejles i Orbicons målinger af vandføringsevnen i form af sammenhørende værdier af vandføringer og vandstande i begyndelsen af Når vandføringsevnen defineres ud fra få målinger i en situation med en usædvanlig og midlertidigt forbedret vandføringsevne, vil det medføre en stor risiko for, at kravkurven ved de fremtidige kontroller viser sig at være overskredet med krav om en unødig oprensning. Måleresultaterne er vist sammen med kravkurven på vandføringsevnekurven i Bilag 1. Det ses her, at den ene kontrol fra 2014, som er udført før den ekstraordinære oprensning, viser en 10 cm dårligere vandføringsevne end målingerne fra 2015 set i forhold til den beregnede grundkurve/vedligeholdelseskurve. Side 11 Der bør være et længdeprofil vedlagt til regulativforslaget, hvor man se vandløbets opmålte bundkoter, vandspejlskoter og terræn samt tilløb og skalapæle med angivelse af vandløbets stationering. Det bør samtidig være muligt til sammenligning at se de nye fastlagte regulativmæssige bundkoter. Der bør tilsvarende være adgang for interesserede til at se en udtegning af de opmålte tværprofiler i samplot med de nye regulativmæssige dimensioner. NaturRådgivningen Side 4

5 Side 12 Stationeringen i Pkt. 5.1 følger ikke den udleverede vandløbsopmåling fra februar Spangen nord for Åhuset er f.eks. angivet i regulativforslaget til St m, mens den i vandløbsopmålingen er angivet til St m. Tilsvarende er den nedstrøms spang angivet i regulativforslaget i St m, mens den i opmålingen hedder St m. Vi kan heller ikke få stationeringen af tilløbene i regulativforslagets afsnit 5.2 til at passe med vandløbsopmålingens stationering. Side 13 Skalapælene i afsnit 5.4 er ikke medtaget i vandløbsopmålingen, og der er ikke opmålt tværprofiler ved disse stationer. Flere af de angivne koter til skalaerne ligger langt over vandløbsbunden defineret ved vedligeholdelseskurverne på side 5-10 og når langt op over terræn defineret ved oversvømmelsesgrænsen, hvilket må skyldes fejl. Det gælder f.eks. skalaerne i St. 899 m, St m og St m. Sidstnævnte skala har pudsigt nok samme koter som skalaen i St m. Disse afvigelser antyder meterstore fejl i opmålingen. Korrekte koter til vandstandsskalaerne er altafgørende for fastlæggelsen og kontrollen af vandføringsevnen i vandløbet. Der bør derfor foretages et nyt nivellement af skalapælene til kontrol af nul-punkts-koterne, ligesom alle de anvendte vandstandsdata bør genberegnes for at sikre mod yderligere fejl. Side 16 Der er godt nok en tilladelse til at sejle på Røjenkær Bæk i det gældende regulativ, men vandløbets beskedne størrelse og dets karakter af naturvandløb gør det ikke egnet til nogen form for sejlads, ligesom sejladsen kan være til skade for habitatområdets udpegningsgrundlag samt for andre bilagsarter som f.eks. bæver. Den generelle tilladelse til sejlads bør derfor udgå af bestemmelserne i regulativforslaget. Side 20 Det er uklart, hvor den i Pkt. 9.1 omtalte grødeopsamlingsplads ved Åhuset ligger. Vi finder det ikke foreneligt med fredningen og udpegningen som habitatområde, hvis der skal anlægges en grødeopsamlingsplads på fondens ejendom. Vi finder det meget uhensigtsmæssigt, at der i grødeskæringstabellen er fastlagt en strømrendebredde for grødeskæring på strækningen St m på 3,0 m, når den teoretiske geometriske bundbredde kun er 1,6-2,0 m på strækningen og med skråningsanlæg på 0,25-1,0. Det indebærer, at der i teorien skal skæres grøde i hele bundbredden og to meter op ad sideskråningerne, hvis vandløbet ellers er så dybt. Bestemmelsen kan derfor læses således, at alt grøde skal bortskæres i vandløbets fulde ovenbredde. Det levner ikke plads til nævneværdigt dyre- og planteliv i vandløbet og er ikke i overensstemmelse med vandløbets målsætning i vandområdeplanen. Vi anbefaler, at strømrendebredden fastsættes til NaturRådgivningen Side 5

6 højest 2,0 m på strækningen St m og højest 1,5 m på strækningen St m. Vi har her angivet strømrendebredderne i meter med en decimal, da det i det foregående andet afsnit under pkt. 9.2 er angivet, at der kun accepteres en afvigelse på +/- 10 cm. Ifølge side 12 i regulativforslagets redegørelse, Bilag 1, har den Tidligere administrationspraksis i Røjenkær Bæk på strækningen fra st har været, ikke at lave grødeskæring. Dette ændres til at der laves grødeskæring ned til Åhuset ved st Dette sikrer afvandingen på arealerne ovenfor habitatområdet uden dog at forringe de naturmæssige interesser eller gunstig bevaringsstatus for habitatområdets udpegningsgrundlag. Som tidligere nævnt ligger St m ikke ved Åhuset, men ca. 167 m opstrøms for, hvilket skal rettes. Bestemmelsen i grødeskæringstabellen om, at der fremover skal ske manuel grødeskæring hvert år mellem 15. august og 15. oktober med netskæring på strækningen St. 0 til m, er dermed ikke i overensstemmelse med hidtil praksis, og udgør derfor en trussel mod habitatområdets integritet. Der skal derfor efter vores vurdering først udarbejdes en Natura 2000 konsekvensvurdering for denne ændring af praksis, inden at regulativet kan vedtages med det foreslåede indhold. Den foreslåede strømrendebredde på 2,0 meter svarer til den fulde bundbredde i de snævreste opmålte tværprofiler og overstiger den mindste teoretiske bundbredde på 1,5 meter på strækningen, sådan som det fremgik af det tidligere vedtagne tillægsregulativ, der blev hjemsendt af Natur- og Miljøklagenævnet. Under hensyntagen til vandløbets dimensioner, den hidtidige praksis, vandløbets målsætning i vandområdeplanen samt udpegningen som habitatområde med en række vandløbstilknyttede naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget, vurderer vi, at en eventuel strømrende ved grødeskæring ikke bør være bredere end højest 1,0 meter på strækningen ca. St m til St m. Vi finder ligeledes bemærkningen Beskæring af træ for uforeneligt med områdets status på strækningen gennem habitatområdet ca. St m til St m. Træerne er en del af habitatområdet og skal hverken fældes eller beskæres med mindre de fuldstændig lukker for vandgennemstrømningen i vandløbet. Der er siden vedtagelsen af den første naturplan indvandret bilagsarten bæver, som er afhængig af adgang til træer langs vandløbet. Side 21 Teksten i afsnittet med overskriften Fra St. 0 m til St m bør ændres til, at der på denne strækning, eller evt. strækningen St m til St m, normalt ikke skæres grøde på strækningen. Bestemmelsen i Pkt. 9.4 Kantskæring om, at vandløbets sideskråninger og banketter ikke slås, er illusorisk med de strømrendebredder, som er angivet i grødeskæringstabellen 9.2.1, jf. omtalen for side 20. Der bør skabes sammenhæng mellem de to afsnit. NaturRådgivningen Side 6

7 Side 22 Det giver ikke mening, at der skal foretages kontrol af regulativets krav til vandløbets vandføringsevne i form af kravkurver på strækningen St. 0 m til St m hvert år med samtidige målinger af vandføring og vandstand ved kravkurvestationerne, når der til sammenligning kun skal foretages kontrol hvert 7. år af regulativets krav til vandløbets vandføringsevne i form af den teoretiske geometriske skikkelse på strækningen St m til St m. Herning Kommune har jo allerede undladt at kontrollere vandføringsevnen igennem de seneste 3 år. Der har som nævnt ikke tidligere været stillet godkendte regulativmæssige krav til hverken skikkelse eller vandføringsevne på nogen af de to strækninger. Hyppigheden af kontroller på strækningen fra St. 0 m til St m bør derfor være den samme som på den opstrøms strækning. I modsat fald risikerer man, at problemer med overholdelse af regulativkravene på strækningen omkring overgangen mellem de to vedligeholdelsestyper vil medføre en 7 gange så hyppig oprensning af strækningen inde i habitatområdet, som af den opstrøms strækning udenfor. Side 23 I første afsnit staves bestemt med 2 t-er. Det bør præciseres, hvor omfattende den omtalte kontrolopmåling skal være. Det kan f.eks. være med tværprofiler for hver ca. 100 meter med mindst x antal punkter per tværprofil, da en dårlig vandløbsopmåling kan medføre store afvigelser fra en korrekt beskrivelse af vandføringsevnen. Det bør også angives, at man bør anvende de oplandsstørrelser, som er angivet i Tabel 3 på side 11 i regulativforslagets redegørelse, Bilag 1. Det giver efter vores opfattelse ikke mening at kontrolberegne for tre forskellige afstrømningssituationer. En afstrømning på 5 l/(s km 2 ) svarer ifølge Tabel 1 i Orbicons notat fra august 2010 med forslag til nye regulativdimensioner stort set til en medianminimum afstrømning, som ikke kan forventes at optræde i vinterhalvåret. En kontrolberegning for to situationer bør være rigeligt, da vandføringsevnekravet falder, hvis blot én af kontrollerne viser en overskridelse. Og det bør være den laveste afstrømning, som udgår af kontrollen. Som tidligere anført, bør der på strækningen fra St m til St m gives en større variationsbredde for regulativoverholdelsen og på minimum + 20 cm. Side 24 I første afsnit henvises til den teoretiske bundbredde, som ikke er defineret i regulativet. Det er en alvorlig fejl og skal rettes. Vi værdsætter at evt. opgravning fremover bliver udført manuelt. Der er desværre sket uoprettelig skade på de øverste meter af habitatområdet efter maskinel oprensning igennem de fine rigkær omkring Røjenkær Bæk. Et eksempel fra den 21. oktober 2014 er vist på nedenstående foto, som er et still-billede fra en video, hvor man ser en bæltemaskine med mejekurv, der ifølge det til fonden oplyste skulle skære grøde, men som i stedet gravede vandløbsbunden op. NaturRådgivningen Side 7

8 Ved den seneste maskinelle oprensning i begyndelsen af 2017, er der efterladt meget dybe kørespor i det fredede og habitatbeskyttede område, som enhver kan se på det nyeste ortofotos fra den 2. maj 2017, der er gengivet herunder for strækningen af Røjenkær Bæk fra fredningsgrænsen ind til Åhuset. Disse kørespor vil i årtier stå i terrænet som et minde over en uønsket oprensningsform, der forhåbentlig aldrig skal gentages. Terrænet langs Røjenkær Bæk igennem habitatområdet er således uegnet til færdsel med enhver form for køretøjer. Det er fondens opfattelse, at Herning Kommune overtrådte fredningens bestemmelse i 10 om, at Færdsel med motorkøretøjer (herunder også knallerter) er forbudt på de fredede arealer undtagen ad de offentlige veje samt på Fortevejen. NaturRådgivningen Side 8

9 Det bør derfor præciseres i 4. afsnit, at der aldrig må anvendes maskinel oprensning i habitatområdet St. ca m til ca. St m. Den teoretiske geometriske bundkote giver ikke mening for beskyttelsen af vandmiljøet, når der i 5. sidste afsnit tillades opgravning ned til 10 cm under bundkoten, da det teoretiske profil er fastlagt inden for det faktisk opmålte profil, og en opgravning ned under dette niveau kan medføre oprensning til større dybde og dimension, end der tidligere har været i vandløbet, hvilket få karakter af en ulovlig vandløbsregulering. Teksten 10 cm under bør ændres til ned til den. Redegørelsen, Bilag 1, side 6 Beskrivelsen ud til udløbet af Malmkær Bæk Sønderås, er vanskelig at forstå og bør omskrives, f.eks. opstrøms til tilløbet af Malmkær Bæk, hvis det er det, der menes. Sidste afsnit om okkerpotentielle områder dublerer det senere afsnit om okkerloven. De to afsnit bør skrives sammen. Redegørelsen, Bilag 1, side 7 Det bør vel præciseres, at det kun er strækningen omkring og langs Røjenkær Bæk ca. St m til ca. St m, der er udpeget til habitatområde. Det bør også nævnes, at strækningen er naturfredet med forbud mod vandløbsregulering. Redegørelsen, Bilag 1, side 8 I første linje bør fastsætter staves med et r. Det bør vel præciseres, at det kun er strækningen omkring og langs Røjenkær Bæk ca. St m til ca. St m, der er udpeget til habitatområde. I tredje linje bør opnå erstattes af opfylde. Første afsnit slutter med en ufærdig sætning, som skal skrives færdig. Redegørelsen, Bilag 1, side 9 Det er ikke helt rigtigt, at den primære del af oplandet til Røjenkær Bæk på de meter består af habitatnaturtyper. Når man i Pkt. 3.1 Arealanvendelse finder behov for at forklare udtrykket meandrerende med en fodnote vil det lette forståelsen i stedet at bruge den danske oversættelse fra fodnoten. Under Pkt. 4.1 Opmåling mangler der oplysninger om de vandløbsopmålinger, som ligger til grund for regulativforslaget. Redegørelsen, Bilag 1, side 10 I Tabel 1 er der angivet en vandstand ved St m den i kote 33,26 m DVR90. Den samme kote er på side 2 i Orbicons notat af angivet som kote 32,84 m DVR90, mens vandspejlskoten i 33,26 m DVR90 gælder for St m. Der er ingen tvivl om, at fejlen er i Tabel 1 i redegørelsen, hvilket skal rettes. Tabel 2 har en forkert overskrift VST, som må betyde vandstand, men indholdet er vandføringer, som i andre sammenhænge er forkortet VNF. NaturRådgivningen Side 9

10 Der mangler, som tidligere nævnt, en beskrivelse af, hvordan de fremlagte vedligeholdelses- og kravkurver er fremkommet med angivelse af metode. I fodnote 8 henvises til en ukendt paragraf i vandløbsloven. Redegørelsen, Bilag 1, side 11 I første afsnit: QH-relation og -kurve skrives normalt med stort H. Afsnit 4.3: For det første er der ikke tale om et tillægsregulativ, men et fuldgyldigt regulativ. For det andet er udsagnet ikke rigtigt, såfremt vedligeholdelsesbestemmelserne giver mulighed for at grave dybere i vandløbet, end under de nuværende forhold. Det bemærkes her, at der i dag slet ikke er opstillet gyldige krav for hverken vandføringsevne eller skikkelse i vandløbet. Sætningen skal derfor skrives om. Afsnit 5.2: Som tidligere fremhævet, anbefaler vi, at den lave afstrømning udgår af kontrollen. Tabellen med vandløbsoplande er utilstrækkelig og skal føres opstrøms til strækningens øverste ende i St m. Redegørelsen, Bilag 1, side 12 Det er en fejl at angive Åhuset ved St m. Åhuset ligger, som nævnt ca. 167 m nedstrøms for St m. Det vil være mere korrekt at skrive nedstrøms til habitatområdet. I 2. afsnit under Pkt. 5.4 giver ordet derfor i anden sætning ikke mening. Der er tværtimod tale om en markant ændring, som er begrundet med kravene i vandløbslovens 12 om, at et regulativ skal indeholde bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. Bilag 2, Oversigtskort Kortet er alt for utydeligt til at kunne bruges til at vise vandløbets beliggenhed og med identifikation af de enkelte stationeringer, som foreskrevet i 3, stk. 1 i BEK nr. 919 af 27/06/2016 om regulativer for offentlige vandløb. NaturRådgivningen Side 10

11 A= N= 1.91 Ho= Hmax= 33.4 Hmin= Røjenkær Bæk, St Oversvømmelsesgrænse H (m) Røjenkær Bæk, St Q(m3/s) Kravkurve Vedligeholdelseskurve Oversvømmelsesgrænse 15 Kontrolmålinger Måledato Vandføring Vandstand Grødetal (m3/s) (m DVR90) 14 8/5/ /1/ /2/ /3/ /4/