Projekt Ung på vej og Social Helpdesk
|
|
|
- Ingrid Johansen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det danske skole- og uddannelsessystem. Udover det øgede pres på organisationsstruktur i skoler og på uddannelsessteder, er der også øgede krav til den enkelte studerende/elev ift.: - voksende præstationskrav for at kvalificere sig til overgang til ungdomsuddannelse/videregående uddannelse - konstant fokus på egen employability (ansættelsesværdighed) ift. erhverv og arbejdsliv - tidligt valg af uddannelsesretning med reduceret mulighed for omvalg og med accelereret gennemførsel. Mens mange elever er i stand til at honorere disse krav, er der også en gruppe unge mennesker, der risikerer at blive marginaliseret og isoleret under det øgede pres. En gruppe unge mennesker Bornholm ikke har råd til at undvære og som gennem en kvalitetsindsats kan styrkes som menneske, borger og arbejdskraft på Bornholm. Erfaringer fra tidligere UTA projekter som eksempelvis Erhvervsklassen og Task Force er værdifulde ift viden om hvad der kan skabe barrierer i forhold til uddannelse og, ikke mindst, hvordan sådanne barrierer kan overvindes. At tiltage til at overvinde disse barriere tager udgangspunkt i et skole/uddannelsesmiljø har ligeledes vist sig værdifuldt, da den unge dermed ser sig selv som en studerende på vej. Målgruppe (Aldersspænd år) 1. Unge på vej ud af grundskolen Aktiviteter retter sig mod de unge, der er egentlig skulle starte på ungdomsuddannelse, men hvor de faglige eller sociale færdigheder gør det umuligt eller svært for den unge at blive optaget på og gennemføre en ungdomsuddannelse. 2. Unge i ungdomsuddannelse En anden vigtig målgruppe er de mange unge, som er startet i en ungdomsuddannelse, men som er i risiko for at falde fra.
2 3. Unge uden for uddannelsessystemet Endelig er aktiviteterne rettet mod unge, som er faldet fra eller aldrig er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. De yngste i denne gruppe forsørges hyppigst af deres forældre, mens de fra det 18. år ofte søger kontanthjælp.(har betydning for finansiering af tilbud mv.) For alle tre grupper gælder, at de unge kæmper med mindst et af følgende problemer: - Mangelfulde skolekundskaber og herunder svage læsefærdigheder - Problemfyldt skolegang og uddannelsessvage netværk - Problematisk forbrug af narkotisk stoffer og/eller alkohol - Urealistiske fremtidsforventninger eller uklare uddannelsesønsker - Lavt selvværd og/eller manglende selvtillid - Kriminalitet - Opvækst under svære sociale forhold eller død, ulykke eller sygdom i nærmeste familie (Traumatiserende forhold) - Andre psykiske og/eller sociale problemer der blokerer for gennemførsel af ungdomsuddannelse Unge med fysiske eller psykiske handicap befinder sig også i gruppen. Det er f.eks. unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, udviklingshæmning, fysiske handicap eller erhvervet hjerneskade. Nogle af de unge har allerede tidligt skilt sig ud og er kendte i det kommunale system f.eks. i folkeskolens specialindsatser, hos Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) eller inden for børn- og unge området. Fælles for de unge er, at de har svært ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Deres faglige, sociale og personlige forhold gør det vanskeligt at opfylde de krav, som et uddannelsessted eller en arbejdsplads stiller
3 Formål: Formålet med dette projekt er både at støtte overgangen til ungdomsuddannelser for udsatte/sårbare unge, og desuden gennem mere tilgængelige og manøvredygtige sociale indsatser på ungdomsuddannelserne at støtte fastholdelse i og gennemførsel af ungdomsuddannelse. Tidsplan Projektet vil arbejde med to hovedaktiviteter, der skal afprøves fra medio medio Hovedaktivitet 1: Ung på vej er et lær at lære -forløb med fokus på dannelsen af faglige og sociale kompetencer med henblik på gennemførsel af ungdomsuddannelse og senere arbejdsliv. Forløbet vil i projektperioden rette sig mod de årige og udvides til målgruppen årige når relevant (I forhold til den ældste målgruppe påtænkes et tæt samarbejde med Jobcentertilbuddet Remissen.). Forløbet skal have base i Ungdomsskolen, men vil i funktion være mobil og i høj grad have til formål at benytte eksisterende indsatser, hvorfor et tæt samarbejde med disse er essentielt. 1 Det bliver derfor særligt i mellemrummene mellem de eksisterende tilbud, at dette projekt skal agere. Når fremmødet på de eksisterende indsatse bliver for sporadisk, eller når den enkelte unge mangler det sidste, for at kunne drage nytte af eksempelvis et produktionsskoletilbud, skal projektet kunne handle hurtigt og sammen med den unge påbegynde en proces der forbereder den unge til uddannelse og/eller arbejde og dermed selvstændighed. Med udgangspunkt i empowerment-tanken, hvor alle indsatser skal pege hen mod en øget selvstændighed og dermed konstruktiv frigørelse fra offentlige indsatser, vil forløb blive tilpasset den enkelte unge. Forløbet vil således have både kvalificerende, socialiserende og subjektificerende aspekter, hvor prioriteter tilpasses den enkeltes situation 2. Der kan eksempelvis blive gjort brug af såvel AVU og FVU forløb og Kommunikationscenteret ift. testning, og produktionsskolen og Campus EUD kan eksempelvis benyttes ift. undervisningsforløb. Grundet målgruppens sårbarhed, vil denne indsats også have en opsøgende funktion i forhold til unge, der udebliver fra forløbet. Intern Projektledelse (Gennemførsel af daglige aktiviteter og dokumentation): Ungdomsskolen 1 Se figuren nederst. 2 Jf. Gert Biesta, God uddannelse i Målingens Tidsalder
4 Ekstern Projektledelse (Monitorering, evaluering og afrapportering): UTA Hovedaktivitet 2: En social helpdesk der øger tilgængeligheden til faglig, social og personlig støtte til den unge, der er i ungdomsuddannelse, målgruppe år. Der påtænkes mindre indsatser, der kan iværksættes uden eller før en egentlig visitation, for ved en umiddelbar støtte at kunne fastholde den studerende i uddannelse. Støtten kan iværksættes i form af individuel støtte (psykolog, vejleder mv.) såvel som gruppetilbud (Eks.: misbrug, spiseforstyrrelser o.lign). Indsatserne skal være mobile med et virtuelt overbliksværktøj på ung.bornholmr.dk. Aktivitet 2 vil også have et formål at styrke og optimere samarbejdsovergange mellem de sociale indsatser på Bornholm. Intern Projektledelse (Gennemførsel af daglige aktiviteter og dokumentation): Ungeporten Ekstern Projektledelse (Monitorering, evaluering og afrapportering): UTA Personale: Konsulenter: 4 årsværk - social- og/eller undervisningsfaglige personaler ½ årsværk - frikøb af relevant specialistviden ½ årsværk webmaster og udvikler på 1 ½ årsværk ekstern projektledelse og projektadministration Der vil blive indhentet støtte fra sparringspartner med relevant forsknings-, analyse- og evalueringskompetence (Se punktet evaluering). Finansiering: 4*2 mio/pr år: Pulje til styrkelse af ungeindsatsen, Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse 8 mio: EU Socialfond Prioritetsakse 3, inklusion via Uddannelse og Beskæftigelse Evaluering: For at kvalificere projektet, vil projektet forsøge at finde en relevant sparringspartner i en forskningsinstitution, eksempelvis CEFU, for at opsamle, analysere og kvalificere erfaringer opnået i projektet. Evaluering vil foregår i et samarbejde mellem den udvalgte institution, UTA og udfører.
5
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab
Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen
Ungeguide (Tidligere Ung på vej og Social Helpdesk) 3.1.A. Ungdomsuddannelse for unge med særlige udfordringer
Projektets navn Ungeguide (Tidligere Ung på vej og Social Helpdesk) EU medfinansiering (kr.) 8.033.311,97 Vedhæftede filer Effektkæder version 3.pdf Partnerskab Ungdomsskolen m. Underskrift.pdf Partnerskab
PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING
PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder
GARANTISKOLEN SILKEBORG
GARANTISKOLEN SILKEBORG 29. og 30. november 2016 KL Uddannelsestræf. a. Opstart: En kort fortælling om baggrunden for dannelsen af Garantiskolesamarbejdet b. Samarbejde og fælles ansvar: En skitsering
Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune
1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion
Ung i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed
Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune
Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid
Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 05-10-2016 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...
Om UU DANMARK og UUV Køge Bugt
STUforeningen cônsentiô Konference Christiansborg den 12.1.2017 STU ens rolle og berettigelse i samfundet Iagttagelser fra en UU centerleder 2004 til 2017 Om UU DANMARK og UUV Køge Bugt Ungdommens Uddannelsesvejledning
Hvem har ansvaret hvornår?
Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU Kvalitetsstandarder Handicap og Psykiatri Denne kvalitetsstandard gælder for særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (herefter benævnt STU) i Favrskov Kommune.
Ind i uddannelse og ud af misbrug
Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.
Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune
Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige
Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS
2018 Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS Sammenhængende Ungeindsats i Hvidovre Kommune Indhold Baggrund...2 Kommunernes ansvar...2 Tal på Hvidovre Kommunes unge...3 Vision...4
MENTORINDSATSEN I GLADSAXE TEMA: SÅRBARE UNGE
MENTORINDSATSEN I GLADSAXE TEMA: SÅRBARE UNGE OPLÆG FOR BESKÆFTIGELSES OG INTEGRATIONSUDVALGET DEN 13. JUNI 2017 ORGANISERING AF MENTORINDSATSEN Indsatser forankret i Den Boligsociale Enhed Støtte efter
Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato November 2017 Sagsid 17/14431 Sagsbehandler Sofie Valbjørn Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune A. Titel på
Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011
Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse
Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0
Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: [email protected]
Formand Katherine Richardson. Rådet for Ungdomsuddannelser
Rådet for Ungdomsuddannelser Formand Katherine Richardson 1 2 Rådets opgave er at rådgive undervisningsministeren i overordnede spørgsmål på ungdomsuddannelsesområdet om tværgående og fælles emner og udfordringer
Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Vision. Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb.
Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne. Vision Eleven oplever garantiskolen
1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune
Side1/5 Fællessekretariatet Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.:65151543 [email protected] www.kerteminde.dk 9-09-2010 1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune 2.
Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015
Temamøde om uddannelseshjælp Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Ungeenheden Rebild Ungeenheden varetager følgende opgaver: Uddannelsesindsats for unge uden uddannelse under 30 år (7 ungerådgivere)
UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord
UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen
Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
* flere unge i uddannelse * Baggrunden
* flere unge i uddannelse * Baggrunden 1 Indhold Indledning 2 Uddannelse er vejen frem 3 Hvorfor er uddannelse så vigtig? 3 Politiske mål og aftaler 3 Modelkommune-projekt 3 Unge med brug for støtte til
Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse
Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende
lyst til at lære arbejde
efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2. kvartal 1 Kvartalsrapport 2. kvartal. Denne kvartalsrapport er den 9.
Ungeindsatsen. Konference den 4. juni 2013
Ungeindsatsen Konference den 4. juni 2013 Baggrund UTA-projektet Politisk ønske Byrådsbeslutning april 2009 Etablering oktober 2009 Vores model Socialrådgivere fra Børn og Familie Vejledere fra UU Beskæftigelsessagsbehandlere
