Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Transkript

1 Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige aktørers ansvarsområder og indsats ikke mindst for at afdække, hvor der er huller i indsatsen (unge tabes på gulvet), hvor der er for mange hænder (den unge oplever den store kontaktaktivitet fra kommunen som en stress-faktor) og hvor der skal koordineres ift. indsatsen. Det er projektets formål at kortlægge aktører og indsats for målgruppen. Herefter er det projektets formål at etablere et koordinerende praktikernetværk, der kan mødes ugentligt og drøfte indsatsen for konkrete unge. 2. Erfaringerne fra det hidtidige samarbejde er, at der er store kulturforskelle på tværs af institutioner og forvaltninger. Det er projektets formål, at afdække kulturforskelle institutioner og forvaltninger imellem, og skabe synlighed omkring kulturelle forskelle, der kunne være en barriere for det øgede samarbejde. 3. Endelig er det projektets formål at opsamle og dokumentere gode erfaringer, der kan anvendes som inspiration i kommuner med lignende rammevilkår. Succeskriterier Bringe mindst halvdelen af de unge (ca. 25) i uddannelse eller job 1

2 At identificere alle unge, der tilhører målgruppen At kortlægge målgruppens karakteristika At udvikle tilbud, der matcher målgruppens behov, såfremt disse ikke allerede forefindes At identificere alle interessenter ift. målgruppen på tværs af forvaltninger og institutioner og kortlægge deres tilbudsvifte At igangsætte et koordinerende praktikernetværk på tværs af forvaltninger og institutioner At afdække og bearbejde kulturforskelle mellem de deltagende aktører Målgruppe karakteristika Det er projektets formål at opbygge et styrket samarbejde omkring restgruppen af årige, der ikke er i uddannelse eller job. Restgruppen af årige mangler indgående belysning for så vidt angår gruppens størrelse, de unges karakteristika og behov. Det er projektets formål at sætte intensivt fokus på målgruppen for at kvalificere det videre arbejde. Organisering Samarbejdet skal bygges ovenpå det allerede eksisterende netværk, der er etableret i forbindelse med deltagelsen i modelkommuneforsøget Ungdomsuddannelse til alle. Til den daglige ledelse ansættes en projektkoordinator, der blandt andet skal varetage følgende opgaver: Projektledelse Indsamling og bearbejdning af data om målgruppen Kortlægning af aktører og tilbud ift. målgruppen o Hvilke tilbud har vi i dag o Hvilke tilbud har vi brug for til målgruppen Hvilke typer unge er der i målgruppen 2

3 Indsamling af data og gennemførsel af kvalitative interviews omkring organisationskultur i institutionerne / forvaltningerne Udarbejde oplæg til samarbejde på tværs af kulturelle forskelle Udvikle form for det koordinerede samarbejde i en praktikergruppe Etablere en praktikergruppe Agere proceskonsulent for gruppen i etableringsfasen Metoder/redskaber Brøndby kommunes Ungehus har dokumenterede resultater for indsatsen med at flytte gruppen af unge i match 4-5 fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse. Man ønsker at tage disse erfaringer med en håndholdt indsats med tæt opfølgning ud fra en anerkendende tilgang og omsætte i dette projekt. Aktiviteter Man har i kommunen etableret en koordineringsgruppe, der i projektperioden har bestået af 2-3 UU-vejledere, som hovedsageligt har med restgruppen at gøre, en specialeskoleleder, en sagsbehandler fra Børneforvaltningen samt lederen af jobcentrets Ungehus. Tilsammen har disse 5-6 medlemmer haft et godt overblik over kommunens tilbud, handlemuligheder og udfordringer. Etablering af et solidt datagrundlag for Koordineringsgruppens arbejde. Der blev indgået en aftale mellem koordineringsgruppen og UU-center Syd om, at UU-center Syd skal sende en liste over de unge, som muligvis kunne være i restgruppen. Koordineringsgruppens UU-vejledere modtager disse lister en uge før hvert koordineringsgruppemøde og gennemgår disse unge. Nogle af de unge kan UUvejlederne sortere fra med det samme, fordi de kan se, at de er fejlplaceret i restgruppen. Under koordineringsgruppens møder gennemgår medlemmerne de reviderede lister og afklarer handleansvar og handlemuligheder. Desuden holder gruppen øje med, om der er unge, der er på listen to måneder i træk og som derfor 3

4 kræver særlig opmærksomhed. Under hvert månedlige møde nedskrives antallet af unge i restgruppen, antallet af gengangere i restgruppen samt antallet af unge, som UU ikke kan komme i kontakt med. Disse data vil være centrale indikatorer for fremtidige projekters effekt. System for etablering af kontakt til unge i restgruppen. Ungekoordinatorens analyse af restgruppen viste, at der kontinuerligt var en helt del unge, som UU ikke kunne komme i kontakt med. Derfor blev der også etableret aftaler om, at koordineringsgruppen skulle diskutere hvordan der kunne etableres kontakt til hver enkelt ung, som UU ikke kunne komme i kontakt med. Såfremt koordineringsgruppens medlemmer gennem sine kontakter ikke kan etablere kontakt til en ung, og UU-center Syds opsøgende medarbejdere heller ikke kan etablere kontakt, kan koordineringsgruppen indstille til, at den unges ungeydelse sanktioneres. Koordineringsgruppen bliver på den måde en buffer i forhold til sanktionering af ungeydelsen. Her kan fagpersoner i fællesskab vurdere hvorvidt det er hensigtsmæssigt at sanktionere en konkret ung eller om der skal afprøves andre handlemuligheder. Udvikling af projektet Praktik-generatoren. Tilbuddet retter sig mod fem grupper af unge, der gennem fælles vejledning i ansøgnings- og CV-skrivning, informationssøgning samt afklarende samtaler tre timer ugentlig i jobcenterregi vurderes at kunne få praktikplads. Praktik-Generatoren vil komme til at spille en central rolle i kommunens strategi for at holde antallet af unge i restgruppen så lavt som muligt. Unge, der har været i restgruppen i over en måned, vil blive skrevet ind i tilbuddet indtil de enten starter i et andet forløb eller overgår til uddannelse eller beskæftigelse. Ungestrategi. Sideløbende med ungekoordinatorens arbejde har Brøndby Kommune udarbejdet en ungestrategi for de årige. Strategien beskriver sammenhængen mellem tilgængelige tilbud, aftaler mellem kommunens institutioner samt ledelsens visioner på området. De tilbud, der indgår i kommunens ungestrategi er nu beskrevet 4

5 og sat ind i en større sammenhæng. Derved har Brøndby Kommune været i stand til at se på til hvilke målgrupper, der har manglet tilbud (særligt de målgrupper Praktik- Generatoren er rettet mod), og hvor der har været et behov for øget koordinering. Undersøgelse af tværgående samarbejdsflader i Brøndby Kommune. Som baggrund for videre debat og udvikling af samarbejdet i Brøndby Kommunes ungeindsats gennemførte ungekoordinatoren en undersøgelse af tværgående samarbejdsflader internt i Brøndby Kommune. Som datagrundlag for undersøgelsen lavede ungekoordinatoren en række interview og fokusgruppeinterview Temadag. Som afslutning på projektet Koordinering og Udvikling af Ungeindsatsen i Brøndby Kommune blev en temadag om tværfagligt samarbejde om de årige arrangeret. Temadagen havde blandt andet til formål at kommunikere til medarbejdere, der arbejder med årige, at kommunens ledelse ønsker et tættere samarbejde på tværs af forvaltninger og institutioner omkring de årige. Resultater Koordinatoren har udarbejdet ungestrategi for årige i Brøndby kommune og etableret og forankret en koordineringsgruppe på tværs af kommunen. Udviklingspunkter/anbefalinger Da ungekoordinatoren stoppede, forsvandt store dele af den detaljerede viden, han havde indsamlet. Koordinatoren har brugt sin tid på at dykke ned i de mange forskellige tilbud og tale med aktørerne. Netop det kendskab ligger til grund for de konkrete resultater som f.eks. Koordineringsgruppen, ungeundersøgelsen og Ungestrategien. De konkrete tiltag kan forankres i driften fremadrettet, men det indgående kendskab til og tætte relation til aktørerne er båret af koordinatoren, som desværre kun var projektansat. 5