Beboeres retsstilling på plejehjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beboeres retsstilling på plejehjem"

Transkript

1 Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Beboeres retsstilling på plejehjem Plejehjemmet Falkenberg et godt sted at være!

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 SAMMENFATNING AF SUNDHEDSSTYRELSENS VEJLEDNING... 4 FORMÅL MED LOVEN... 4 BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN... 4 BEBOERNES RET TIL SELVBESTEMMELSE... 4 INFORMERET SAMTYKKE TIL PLEJE OG BEHANDLING... 4 Beboernes samtykke... 4 Forståelig og nødvendig information... 5 Ret til ikke at vide... 5 SAMTYKKEKOMPETENCE/HANDLEEVNE... 5 Varigt inhabil... 5 Medinddragelse af beboeren... 6 Ingen skjult medicinering... 6 FORTROLIGE OPLYSNINGER... 6 SAMTYKKE... 6 BEBOERENS NÆRMESTE PÅRØRENDE... 6 HVEM ER NÆRMESTE PÅRØRENDE?... 6 STEDFORTRÆDENDE SAMTYKKE... 7 Nærmeste pårørendes beslutningskompetence... 7 INGEN NÆRMESTE PÅRØRENDE... 7 Tilslutning fra anden sundhedsperson... 7 Mindre indgribende behandling... 8 SUNDHEDSPERSONERS ANSVAR OG OPGAVER... 8 INFORMERING AF BEBOEREN... 8 TAVSHEDSPLIGT... 8 Tavshedspligten er ikke ubetinget... 8 Fortrolige oplysninger... 9 Hvem har sundhedspersonalet tavshedspligt over for... 9 Samtykke... 9 Samtykkets form og indhold... 9 Til videregivelse af helbredsoplysninger til anden sundhedsperson... 9 Til videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til pårørende... 9 Samtykkets form og indhold Videregivelse af helbredsoplysninger uden beboerens samtykke Indhentning af elektroniske oplysninger i forbindelse med behandling Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i særlige tilfælde Beboerens tarv Nærmeste pårørende kan give samtykke til behandling Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. om afdøde Falkenberg, mra, sidst revideret januar /18

3 DOKUMENTATION Hvilken sygeplejefaglig information er givet Ret til ikke at vide Tolkebistand Varigt inhabil og nærmeste pårørende Tilslutning fra Embedslægeinstitutionen Ingen nærmeste pårørende Samtykke Ved konkret pleje/behandling Til anden sundhedsperson Akutte livstruende situationer Forhåndstilkendegivelser i f.eks. livstestamente Aktindsigt Videregivelse af helbredsoplysninger uden beboerens samtykke Videregivelse af helbredsoplysninger efter beboerens død GENERELT TOLKEBISTAND FORBUD MOD AT ANVENDE TVANG TILSLUTNING FRA EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN SAMTYKKE FRA BEBOER ELLER NÆRMESTE PÅRØRENDE Form Indhold AKUTTE LIVSTRUENDE SITUATIONER LIVSTESTAMENTER Når der er oprettet et livstestamente Beboeren er uafvendeligt døende Beboeren er ikke uafvendeligt døende, men svært invalideret Når der ikke er oprettet et livstestamente Beboeren er uafvendeligt døende ANDRE FORHÅNDSTILKENDEGIVELSER END LIVSTESTAMENTE VED BESLUTNING OM OPHØR MED LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING AKTINDSIGT I HELBREDSOPLYSNINGER Beboerens adgang til aktindsigt Nærmeste pårørendes adgang til aktindsigt FULDMAGT FORKLARINGER Falkenberg, mra, sidst revideret januar /18

4 Indledning Sammenfatning af Sundhedsstyrelsens vejledning Dette er en sammenfatning af Sundhedsstyrelsens Vejledning om patienters/beboers retsstilling på plejehjem og i plejeboliger. Sundhedsstyrelsens vejledning fra december 2007 er ment som en hjælp, når der i mange forskellige situationer skal tages stilling til forhold, der berører en beboers retsstilling. Sundhedslovens bestemmelser om patienters retsstilling kan læses i sin fulde ordlyd på Ledelsen på plejehjemmet Falkenberg har valgt at udarbejde denne forenkling af Sundhedsstyrelsens vejledning for at udbrede viden om beboernes retsstilling. Hvis du har spørgsmål til vejledningen, er du velkommen til at kontakte plejehjemsleder Helle Lund. Formål med loven Sundhedsloven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet for at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse. Loven redegør for de mest relevante regler om beboernes retsstilling i forbindelse med sundhedsfaglig behandling, f.eks. medicingivning, insulinbehandling, øjendrypning, tandbehandling, sårbehandling, blodprøver og vaccinationer. Der gælder forskellige regler når vi yder henholdsvis sociale omsorg og sundhedsfaglig pleje/behandling. Alligevel forgår sundhedsfaglig pleje/behandling ofte i sammenhæng med almindelig social omsorg. Vi skifter f.eks. forbinding og renser sår i forbindelse med almindelig personlig pleje, og medicin gives sammen med mad, eller når beboeren hjælpes i seng. Baggrund for vejledningen Sundhedsstyrelsen fører via embedslægeinstitutionerne tilsyn med de sundhedsfaglige forhold på plejehjem. Formålet med tilsynet er at forbedre den sundhedsmæssige indsats over for beboerne og bl.a. vurdere, om beboernes retsstilling bliver tilgodeset i henhold til sundhedsloven. Beboere på plejehjem hører til de svage borgere. Derfor er det af afgørende betydning, at sundhedspersoner er opmærksomme på de særlige beskyttelsesbehov, der gælder for disse borgere. Sundhedspersonalet på plejehjem skal være med til at sikre, at sundhedslovens regler om patienters retsstilling overholdes, og dermed sikre retssikkerheden for beboere på plejehjem. Beboernes ret til selvbestemmelse Informeret samtykke til pleje og behandling Beboernes samtykke Ingen behandling indledes eller fortsættes uden beboerens informerede samtykke. En voksen habil beboers ønsker skal følges af sundhedspersonalet i forbindelse med om tilbudt behandling skal iværksættes eller ej, eller om en allerede iværksat behandling skal ophøre. Det Falkenberg, mra, sidst revideret januar /18

5 gælder både, når beboerens sygdom er relativ harmløs, og i den situation, hvor behandling er livsnødvendig. En beboer kan ikke kræve en bestemt pleje eller behandling. Det er den/de sundhedspersoner, der er ansvarlige for pleje og behandling af beboeren, der på grundlag af en sundhedsfaglig vurdering er ansvarlig for valg af og udførelse af den konkrete pleje og behandling. En beboer kan f.eks. ikke stille krav om at ville have sovemedicin eller at blive indlagt, hvis der efter en sundhedsfaglig vurdering ikke er behov for det. Forståelig og nødvendig information En beboer skal før denne giver samtykke, på en hensynsfuld måde have forståelig og nødvendig information om sygdommen og behandlingsmulighederne. Informationen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger om sygdomstilstand, behandlingsmuligheder, risici og bivirkninger m.v. Beboeren skal løbende have information om sin helbredstilstand m.v. Information skal tilpasses til beboeres individuelle forudsætninger. Sundhedspersonalet kan ikke undlade at informere f.eks. på grund af beboerens alder. Ret til ikke at vide En beboer har ret til ikke at vide, hvis vedkommende udtrykkeligt tilkendegiver ikke at ønske information om sin sygdom. Hvis en sundhedsperson får indtryk af, at beboeren ikke ønsker oplysninger om pleje og behandling, bør sundhedspersonen oplyse beboeren om muligheden for at frabede sig information herom. Sundhedsloven giver ikke mulighed for, at en sundhedsperson selv afgør, om en beboer kan tåle at blive informeret om sin sygdom m.v. Samtykkekompetence/handleevne Informeret samtykke fra en beboer forudsætter, at beboeren er i stand til at handle fornuftsmæssigt - altså er i stand til at overskue behandlingssituationen og konsekvenser af sin stillingtagen. Varigt inhabil Hvis en beboer varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, dvs. at evnen til at handle fornuftsmæssigt er varigt fraværende, skal der tages stilling til, om der er andre, der på beboerens vegne kan give informeret samtykke, eller om der er hjemmel til at iværksætte behandling uden samtykke. Den omstændighed, at en person er beboer på et plejehjem, indebærer ikke i sig selv en begrænsning i selvbestemmelsesretten. Det afgørende er, om beboeren kan forholde sig fornuftsmæssigt til pleje- og behandlingsforslag. Det er som udgangspunkt en lægefaglig vurdering om en beboer anses for at være varigt inhabil. Varigt inhabile beboere er først og fremmest voksne personer med nedsat psykisk funktionsevne f.eks. demente personer. Endvidere kronisk sindslidende og sindslidende med langvarige sygdomsforløb. Falkenberg, mra, sidst revideret januar /18

6 Selv beboere der anses for at være varigt inhabile, kan i perioder være så klare, at de er i stand til at tage stilling til behandling. En dement beboer kan f. eks. i den konkrete situation tage stilling til mindre indgribende former for behandling, men ikke være i stand til at overskue at tage stilling til mere komplicerede former for behandling. Det er beboeren selv, der skal tage stilling, hvis denne i den konkrete situation er i stand til det. Medinddragelse af beboeren I det omfang en varigt inhabil beboer, der ikke kan give et informeret samtykke, forstår behandlingssituationen, skal denne informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, med mindre det vil skade den pågældende. Pågældendes tilkendegivelser skal tillægges betydning i det omfang, de er aktuelle og relevante. Ingen skjult medicinering Hvis en varigt inhabil beboer skal have medicin, og nærmeste pårørende har givet samtykke til behandlingen, skal beboeren tilkendegive sin holdning til medicinen. Medicin skal gives åbenlyst. Hvis den varigt inhabile beboer protesterer mod at tage medicinen, kan sundhedspersonalet, mens beboeren ser til, lægge tabletterne i f. eks. yoghurt eller knuse tabletterne og blande dem i drikkevarer. Personalet kan herefter forsøge, om beboeren vil tage medicinen, men beboeren skal gøres opmærksom på og/eller kunne se medicinen, før den indtages. Medicinen må ikke gemmes ved f.eks. at komme den i kaffen, lægge den under pålægget på brød eller blande den i leverpostej eller lignende uden at beboeren har set det. Fortrolige oplysninger En beboer på et plejehjem har ret til at kræve fortrolighed med hensyn til de oplysninger, sundhedspersonalet får i forbindelse med udførelsen af deres erhverv, om beboerens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Krav på fortrolighed modsvares af sundhedspersonalets tavshedspligt. - se mere under afsnittet Sundhedspersoners ansvar og opgaver/tavshedspligt Samtykke En beboer har krav på, at sundhedspersonalet udviser fortrolighed, men beboeren kan også selv beslutte, at tavshedspligten ikke skal gælde. Beboerens nærmeste pårørende Hvem er nærmeste pårørende? Hvem der er nærmeste pårørende afgøres i hvert enkelt tilfælde. Først og fremmest er det ægtefælle/samlever og slægtninge i lige linje. Fjernere slægtninge, søskende eller plejebørn kan også anses som nærmeste pårørende, især hvor der ikke er en samlever, ægtefælle eller børn. Falkenberg, mra, sidst revideret januar /18

7 Familieforholdet behøver ikke være afgørende. En person, som beboeren er nært knyttet til, vil også kunne anses for nærmeste pårørende, f.eks. en nær ven eller en omsorgsperson. Beboerens opfattelse af, hvem der er nærmeste pårørende, er afgørende. Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvem, beboeren selv ønsker, skal have beslutningskompetencen i behandlingsspørgsmål. Stedfortrædende samtykke Er der tale om en varigt inhabil beboer, der i den konkrete situation ikke er i stand til at give samtykke, skal nærmeste pårørende give samtykke til pleje og behandling. Er beboeren under værgemål, omfattende personlige forhold/helbredsforhold, er det værgen, der skal give samtykke. Et samtykke fra nærmeste pårørende/værge er et stedfortrædende samtykke. Nærmeste pårørendes beslutningskompetence I det omfang det er nødvendigt for at varetage den varigt inhabile beboers interesser, skal nærmeste pårørende tage stilling til pleje og behandling på beboerens vegne. Nærmeste pårørende skal have den information, som beboeren ellers selv skulle have haft. Informationen skal være begrænset til det, som er nødvendigt for at varetage beboerens interesser i den konkrete situation. Nærmeste pårørende kan ikke kræve, at en beboer får en bestemt pleje eller behandling. Det er de ansvarlige sundhedspersoner, der på grundlag af en sundhedsfaglig vurdering er ansvarlig for valg af og udførelse af den konkrete pleje og behandling. Sundhedspersonalet kan aftale med nærmeste pårørende, hvilken fremgangsmåde/kontakt, der skal følges i forbindelse med information og indhentelse af samtykke. Nærmeste pårørendes kompetence til at træffe beslutning vedrørende behandlingen af en beboer, der varigt er ude af stand til selv at tage stilling, omfatter ikke beslutninger om at fravælge livsnødvendig behandling, f.eks. hjertestopbehandling eller ophør med insulinbehandling, beslutninger vedrørende sultestrejker og afvisning af behandling med blod eller blodprodukter. På trods af nærmeste pårørendes beslutning må behandling ikke gennemføres med tvang, hvis beboeren protesterer. Ved uenighed blandt de nærmeste pårørende lægges vægt på, hvem der er den nærmeste blandt de nærmeste pårørende. I en konkret situation kan det være nødvendigt at sidestille uenigheden med, at de nærmeste pårørende handler på en måde, der er til skade for beboeren eller behandlingsresultatet, og derfor lade sundhedspersonalet træffe beslutning om behandlingen efter tilslutning fra Sundhedsstyrelsen/Embedslægeinstitutionen - se under afsnittet Generel information. Ingen nærmeste pårørende Tilslutning fra anden sundhedsperson Hvis en beboer, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, ikke har nærmeste pårørende, kan en sundhedsperson gennemføre behandling, hvis en anden sundhedsperson, med faglig indsigt på området, tilslutter sig behandlingen. Denne person må ikke tidligere eller senere deltage i den konkrete behandling af beboeren. Falkenberg, mra, sidst revideret januar /18

8 Det forudsættes, at det er beboerens egen læge, der har ordineret den konkrete behandling. Det er derfor egen læge, der skal have tilslutning til det konkrete behandlingsforslag fra f.eks. en anden alment praktiserende læge - se mere under afsnittet Generel information/tilslutning fra Embedslægeinstitutionen. Det er vigtigt, at de to involverede sundhedspersoner er uafhængige af hinanden. Der må således ikke eksistere et over-/underordnelsesforhold mellem de to sundhedspersoner. Behandlingen må ikke gennemføres med tvang, hvis beboeren protesterer. Mindre indgribende behandling Ved mindre indgribende behandlinger i forhold til omfang og varighed, kan en sundhedsperson dog, hvor der ikke er nærmeste pårørende, gennemføre behandlingen uden inddragelse af en anden sundhedsperson. Mindre indgribende behandling er f.eks. blodtryksmåling, temperaturtagning, sårskiftning mv. Sundhedspersoners ansvar og opgaver Informering af beboeren Det er den pleje- eller behandlingsansvarlige sundhedsperson, som skal sikre, at beboeren får den nødvendige information, og at kravene til indholdet af informationen er tilgodeset. Den ansvarlige sundhedsperson skal også sikre, at beboeren bliver medinddraget i beslutningen om pleje og behandling, når der er tale om stedfortrædende samtykke. Der er ikke noget til hinder for, at sundhedspersonen overdrager informationsopgaven til anden sundhedsperson. Det er lægen, der er ansvarlig for behandlingen, og den sygeplejefaglige ansvarlige på plejehjemmet, der skal sikre, at beboeren bliver informeret og giver samtykke til behandling og pleje. Hvis sundhedspersoner modtager en telefonisk ordination fra lægen, skal både lægen og den, der modtager ordinationen, sikre, at ordinationen er forstået, herunder hvilken information, beboeren skal have som grundlag for at give samtykke. Tavshedspligt Tavshedspligtsreglerne skal sikre, at der kun videregives helbredsoplysninger m.v. i de situationer, hvor det er nødvendigt, og hvor hensynet til at videregive oplysninger klart overstiger hensynet til at beskytte beboerens krav på fortrolighed. Tavshedspligt anses for et af de mest fundamentale principper i forholdet mellem sundhedspersonalet og beboere på plejehjem. Tavshedspligten omfatter oplysninger af en vis følsom karakter de fortrolige oplysninger. Når en oplysning er fortrolig, betyder det derfor, at der gælder begrænsninger i adgangen til at videregive den pågældende oplysning. Enhver videregivelse er imidlertid ikke udelukket. Tavshedspligten er ikke ubetinget En beboer har krav på, at sundhedspersonalet udviser fortrolighed, men beboeren kan også selv beslutte, at tavshedspligten ikke skal gælde. Falkenberg, mra, sidst revideret januar /18

9 Fortrolige oplysninger En beboer på et plejehjem har ret til at kræve fortrolighed med hensyn til de oplysninger, sundhedspersonalet får i forbindelse med udførelsen af deres erhverv, om beboerens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Dette krav på fortrolighed modsvares af sundhedspersonalets tavshedspligt. Alle oplysninger om helbredsforhold er omfattet af tavshedspligten, uanset om der er tale om en banal lidelse eller en alvorlig sygdom. En sygdoms forløb og prognose, behandlingen og resultatet heraf er omfattet. Også f.eks. blodprøvesvar giver oplysninger om beboerens helbred. Tavshedspligten omfatter enhver oplysning om beboerens helbred, herunder indlæggelse på et sygehus og behandling på en skadestue, sociale problemer, forhold til familiemedlemmer, misbrug af nydelsesmidler eller lignende, strafbare forhold, privatøkonomi, gæld, formue og skatteforhold. Hvem har sundhedspersonalet tavshedspligt over for Tavshedspligt betyder, at sundhedspersoner ikke må videregive oplysninger til uvedkommende. Tavshedspligten gælder som udgangspunkt i forhold til alle andre end beboeren selv. Sundhedspersoner har derfor tavshedspligt både i forhold til pårørende og i forhold til andre sundhedspersoner. Beboerens ægtefælle og andre nærmeste pårørende er i juridisk forstand uvedkommende, når der er tale om helbredsoplysninger. Der gælder dog ikke nogen tavshedspligt i forhold til det sundhedspersonale på plejehjemmet, som indgår i den daglige rutine vedrørende behandling af beboeren. Samtykke Samtykkets form og indhold Samtykket kan enten være mundtligt eller skriftligt. Samtykket skal være konkret og baseret på fornøden information om, hvilke oplysninger, der videregives, til hvem og til hvilket formål. Hvis en beboer har givet samtykke til, at oplysninger må videregives, vil der normalt ikke være grundlag for at se bort fra beboerens ønske. Beboerens selvbestemmelsesret skal respekteres. Til videregivelse af helbredsoplysninger til anden sundhedsperson En beboer kan give samtykke til, at oplysninger, som ellers er omfattet af tavshedspligten, kan videregives til andre sundhedspersoner til brug for behandling. Samtykke til videregivelse kan gives enten til den sundhedsperson, der videregiver oplysningerne eller til den sundhedsperson, der modtager oplysningerne. Til videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til pårørende En beboer på et plejehjem kan give samtykke til, at fortrolige oplysninger kan videregives til pårørende. Der må ikke gives oplysninger til nærmeste pårørende under fire øjne med en aftale om, at beboeren ikke må få noget at vide om samtalen. Falkenberg, mra, sidst revideret januar /18

10 Sundhedspersoner kan modtage information, uden at det kommer i strid med tavshedspligten. De kan også gå i dialog med de pårørende om disses oplevelse af situationen og de problemer, de pårørende oplever. Sundhedspersoner kan også uden at overtræde tavshedspligten informere pårørende om generelle forhold vedrørende en sygdom og behandlingsmulighederne, og om de pårørendes muligheder for at yde og få støtte generelt. Beboeren skal være indforstået med, at nærmeste pårørende får fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling og pleje af beboere på plejehjemmet! Dette selv om det kan være af stor betydning, at nærmeste pårørende er involveret. Samtykke fra beboeren skal forsøges indhentet som et naturligt led i de rutiner, der benyttes ved pleje og behandling på plejehjemmet. Sundhedspersonen skal give beboeren den nødvendige information og bl.a. oplyse, hvilken betydning det kan have, at pårørende bliver informeret eller ej. Hvis en beboerbog /dialogbog eller lignende, der opbevares hos beboeren, indeholder fortrolige oplysninger, skal sundhedspersonalet sikre, at uvedkommende, herunder pårørende, ikke har adgang til optegnelserne, med mindre beboeren har givet sit samtykke hertil. Samtykkets form og indhold Et samtykke til videregivelse af oplysninger til pårørende skal som udgangspunkt være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når omstændighederne taler for det. Et samtykke skal baseres på konkrete oplysninger om, hvilke oplysninger, der videregives, til hvem og til hvilket formål. Den konkrete videregivelse skal ske inden 1 år efter, at samtykket er givet. Et samtykke til videregivelse af oplysninger generelt i en bestemt periode er ikke gyldigt. Videregivelse af helbredsoplysninger uden beboerens samtykke En sundhedsperson på et plejehjem kan videregive helbredsoplysninger m.v., der er nødvendige af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb uden beboerens udtrykkelige samtykke. Der skal være tale om nødvendig videregivelse til anden sundhedsperson, der er involveret i den aktuelle pleje og behandling af beboeren, og videregivelsen skal ske med hensyn til beboerens interesser og behov. Der er tale om et aktuelt behandlingsforløb, hvor der er tale om at videregive helbredsoplysninger m.v., til brug for en fortsættelse af eller opfølgning på en allerede iværksat behandling. Der kan f.eks. være tale om nødvendige helbredsoplysninger til beboerens egen læge eller til sygehuset i forbindelse med beboerens indlæggelse. Beboeren vil ofte forudsætte, at sundhedspersonen videregiver de oplysninger, der er nødvendige for den påtænkte behandling. Når der er givet informeret samtykke til behandling er der også givet samtykke til, at sundhedspersonen kan videregive de oplysninger, der er nødvendige for det aktuelle behandlingsforløb. En beboer, eller nærmeste pårørende (ved stedfortrædende samtykke), kan frabede sig, at der sker videregivelse af oplysninger i forbindelse med et aktuelt behandlingsforløb. De kan også beslutte, at videregivelse kun må ske med beboerens/nærmeste pårørendes samtykke. Den ansvarlige sundhedsperson har pligt til at sikre, at der ikke sker uberettiget videregivelse af helbredsoplysninger til sundhedspersoner, der ikke er involveret i plejen og behandlingen af beboeren, eller videregivelse af oplysninger, som ikke er nødvendige for den aktuelle behandling. Falkenberg, mra, sidst revideret januar /18

11 De sygeplejefaglige optegnelser skal opbevares forsvarligt. Kun sundhedspersoner, der deltager i pleje og behandling af beboeren, må have adgang til nødvendige oplysninger i patientjournalen. Indhentning af elektroniske oplysninger i forbindelse med behandling Sundhedsloven har særlige regler for indhentning af elektroniske helbredsoplysninger. Når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af beboeren, kan sundhedspersoner ansat på et plejehjem, hvor der ikke er ansat læger, ved opslag i egne, afgrænsede elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en beboers helbredsforhold m.v. Beboeren kan frabede sig, at en sundhedsperson indhenter sådanne oplysninger. Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i særlige tilfælde Der kan forekomme situationer, hvor sundhedspersonen ikke kan få en beboers samtykke til at videregive fortrolige oplysninger, f.eks. helbredsoplysninger. Det kan f.eks. skyldes, at beboeren ikke vil give sit samtykke eller er ude af stand til at tage stilling på grund af sin tilstand. I sådanne situationer må det overvejes, om videregivelse om nødvendigt alligevel kan finde sted. Det er vigtigt, at beboerens selvbestemmelsesret respekteres. Det er et alvorligt tillidsbrud at videregive oplysninger, hvis beboeren ikke ønsker det. Videregivelse er kun berettiget, hvis der er tilstrækkeligt vægtige grunde til at se bort fra tavshedspligten, f.eks. hensyn til beboeren selv. Beboerens tarv Det er de sundhedspersoner, der er ansvarlige for plejen og behandlingen af beboeren, der afgør, om en videregivelse af oplysninger til de pårørende er berettiget af hensyn til beboeren, og hvilke oplysninger, der er nødvendige at videregive. Der kan være tale om, at pårørende informeres, fordi beboeren er ude af stand til at tage vare på sig selv, f.eks. på grund af demens, akut svær sygdom eller i den sidste fase af alvorlig sygdom. Formålet kan være, at pårørende dermed bliver bedre til at forstå, hjælpe og støtte beboeren. Nærmeste pårørende kan give samtykke til behandling Når nærmeste pårørende har beslutningskompetencen i forbindelse med en varigt inhabil beboers behandling, er der ikke tavshedspligt over for denne pårørende. Nærmeste pårørende har i denne situation krav på fuld information om de undersøgelsesresultater, behandlingsovervejelser m.v., der er nødvendige for de beslutninger, som den pågældende skal træffe vedrørende beboerens aktuelle behandling. Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. om afdøde Tavshedspligten ophører ikke med beboerens død. En sundhedsperson kan dog videregive oplysninger om en afdød beboers sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, alment praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i behandling. Såfremt det ikke antages at stride mod afdødes ønske, og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. Falkenberg, mra, sidst revideret januar /18

12 Dokumentation Hvilken sygeplejefaglig information er givet Det sygeplejefaglige sundhedspersonale skal dokumentere i beboerens CSC OmsorgsJournal, hvilken sygeplejefaglig information, der er givet til beboeren eller de pårørende samt på hvilken måde og hvad beboeren/de pårørende efterfølgende har tilkendegivet i relation til den konkrete pleje og behandling. Ret til ikke at vide Det skal dokumenteres i beboerens CSC OmsorgsJournal, hvis beboeren udtrykkeligt tilkendegiver ikke at ville have information om sin sygdom helt eller delvist. Tolkebistand Beslutning om tolkebistand og navnet og beboerens eventuelle særlige tilknytningsforhold til tolken skal dokumenteres i beboerens CSC OmsorgsJournal. Varigt inhabil og nærmeste pårørende Det skal dokumenteres i beboerens CSC OmsorgsJournal, når en beboer vurderes til at være varigt inhabil og hvem, der i den forbindelse anses for at være beboerens nærmeste pårørende. Sundhedspersonalets aftaler med nærmeste pårørende med hensyn til kontakt i forbindelse med information og indhentelse af samtykke skal ligeledes dokumenteres. Tilslutning fra Embedslægeinstitutionen Det skal med navn og titel dokumenteres i beboerens CSC OmsorgsJournal, når embedslægen har givet tilslutning til en behandling. Ingen nærmeste pårørende Det skal med navn og titel dokumenteres i beboerens CSC OmsorgsJournal, når en anden sundhedsperson (for det meste en læge) har givet tilslutning til en konkret behandling. Vurderes det, at der er tale om en mindre indgribende behandling, skal dette ligeledes dokumenteres i beboerens CSC OmsorgsJournal. Samtykke Ved konkret pleje/behandling Beboerens eller de nærmeste pårørendes samtykke og aktuelle tilkendegivelser i forbindelse til konkret pleje og behandling skal dokumenteres i beboerens CSC OmsorgsJournal. Til anden sundhedsperson Samtykke (mundtligt eller skriftligt) til videregivelse af helbredsoplysninger til en anden sundhedsperson til brug for behandling skal dokumenteres i beboerens CSC OmsorgsJournal. Falkenberg, mra, sidst revideret januar /18

13 Skriftligt samtykke fra beboeren til videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til pårørende skal ligeledes noteres i journalen. Følgende skal noteres i CSC OmsorgsJournal: 1) Hvem samtykket er givet til. 2) Hvilke oplysninger, der må gives videre. 3) Hvem oplysningerne er til. 4) Til hvilket formål oplysningerne skal anvendes. Akutte livstruende situationer Det skal i akutte livstruende situationer dokumenteres i beboerens CSC OmsorgsJournal, hvilken sundhedsfaglig vurdering, der er foretaget, og hvilken behandling, der er besluttet at iværksætte. Forhåndstilkendegivelser i f.eks. livstestamente En beboers afvisninger, bl.a. i et livstestamente, om at modtage behandling, og lægens beslutning om ikke at iværksætte behandling, herunder den lægefaglige vurdering af beboerens tilstand og grundlaget herfor, skal dokumenteres i beboerens CSC OmsorgsJournal. Ligeledes skal der dokumenteres oplysninger om, hvorvidt beboeren har et livstestamente og tidspunktet for henvendelsen til Livstestamenteregisteret samt resultatet af henvendelse. Ordination af smertestillende midler m.v. og indikationen herfor skal også dokumenteres i beboerens CSC OmsorgsJournal. Aktindsigt Det skal dokumenteres i beboerens CSC OmsorgsJournal, at der er givet aktindsigt i journalen, hvilke oplysninger, der er udleveret, på hvilket grundlag og til hvem, herunder om eventuel fuldmagt. Videregivelse af helbredsoplysninger uden beboerens samtykke Det skal dokumenteres i beboerens CSC OmsorgsJournal, hvilke oplysninger, sundhedspersonen videregiver, på hvilket grundlag, til hvem og til hvilket formål. Hvis beboeren eller nærmeste pårørende (ved stedfortrædende samtykke), har frabedt sig, at der sker videregivelse, eller at videregivelse kun må ske med samtykke, skal dette ligeledes dokumenteres i journalen. Videregivelse af helbredsoplysninger efter beboerens død Ved videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter beboerens død skal det dokumenteres i beboerens CSC OmsorgsJournal, hvilke oplysninger, der er videregivet, på hvilket grundlag, til hvem og til hvilket formål. Generelt Tolkebistand Hvis en beboer er fremmedsproget, bør det i forbindelse med information af beboeren overvejes om, der er brug for tolk. Sundhedspersonalet vurderer, om det er forsvarligt at anvende familie- Falkenberg, mra, sidst revideret januar /18

14 medlem som tolk. Børn bør kun undtagelsesvis anvendes som tolk og kun i uproblematiske og lette tilfælde. Hvis sundhedspersonalet vurderer, at familiemedlemmer kan benyttes, skal de være sikre på, at beboeren samtykker i, at familiemedlemmet får adgang til fortrolige oplysninger. Forbud mod at anvende tvang Sundhedsloven giver ikke mulighed for, at sundhedspersonalet kan behandle en beboer mod dennes vilje. Hvis en beboer, som ikke selv er i stand til at give samtykke til behandling, tilkendegiver i ord eller handling, at denne ikke vil behandles, kan sundhedspersonalet ikke gennemtvinge behandling, uanset samtykke fra de pårørende. Sundhedspersonalet skal naturligvis altid forsøge at motivere beboeren til at lade sig behandle. Hvis en beboer f.eks. protesterer mod at få sine tænder behandlet, at tage medicin, at få en indsprøjtning eller få foretaget sårbehandling, må behandlingen ikke gennemføres med tvang. Reglerne i lov om social service om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten finder ikke anvendelse, når der er tale om sundhedsfaglig pleje og behandling. Disse regler finder kun anvendelse, når der er tale om sociale ydelser. Tilslutning fra Embedslægeinstitutionen Hvis nærmeste pårørende handler på en måde, der vurderes at ville skade beboeren eller behandlingsresultatet, kan en sundhedsperson gennemføre en behandling med tilslutning fra Sundhedsstyrelsen/Embedslægeinstitutionen i regionen. Hvis beboeren protesterer, kan behandlingen ikke gennemføres med tvang. Samtykke fra beboer eller nærmeste pårørende Form En beboers samtykke til pleje og behandling kan både være mundtligt eller skriftligt. En beboers samtykke kan dog også være stiltiende. Stiltiende samtykke foreligger, når beboerens signaler og opførsel tolkes til samtykke på baggrund af den givne information. Et stiltiende samtykke kan kun accepteres i situationer, hvor der ikke er tvivl om, at beboeren gennem sin adfærd viser at være enig. Stiltiende samtykke sker som oftest til enkelte dele i et undersøgelses- og behandlingsforløb. Indhold Beboerens eller den nærmeste pårørendes samtykke til pleje og behandling skal klart vise hvad det omfatter og det skal være aktuelt. Det betyder, at samtykke kun kan gives til en konkret behandling, der skal foretages i nærmeste fremtid og ikke på et uvist tidspunkt i fremtiden. Et samtykke skal vedrøre en aktuel og konkret behandlingssituation. Et samtykke til behandling generelt for en bestemt periode er ikke gyldigt. Falkenberg, mra, sidst revideret januar /18

15 Akutte livstruende situationer I visse situationer er der ikke er tid til at indhente samtykke fra nærmeste pårørende, selv om beboeren ikke selv er i stand til at tage stilling til behandling på grund af midlertidig eller varig inhabilitet. Hvis der vurderes, at være et øjeblikkeligt behandlingsbehov, kan behandling af beboeren iværksættes, uden indhentelse af samtykke, f.eks. hvis øjeblikkelig behandling er påkrævet for at beboeren kan overleve, eller hvis beboerens chancer for at overleve forbedres på længere sigt, samt hvis der kan opnås et væsentligt bedre resultat af behandlingen. Det er den for behandlingen ansvarlige sundhedsperson, der afgør, om betingelserne for øjeblikkeligt behandlingsbehov er opfyldt. I en situation, hvor der er et øjeblikkeligt behandlingsbehov, kan man altid behandle, f.eks. ved at give medicin eller foretage et operativt indgreb. Livstestamenter Et livstestamente er en formaliseret skriftlig forhåndstilkendegivelse, som giver mulighed for, at en person kan fravælge behandling i en situation, hvor personen er ude af stand til at udøve sin selvbestemmelsesret. Reglerne om livstestamenter giver mulighed for, at en person kan tilkendegive sin holdning til behandling i to forskellige situationer. 1) At man ikke ønsker livsforlængende behandling hvis man er uafvendeligt døende. 2) At man ikke ønsker livsforlængende behandling hvis sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så stor invaliditet, at man varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt. Det er kun ønsker i forhold til livsforlængende behandling, der kan anføres i et livstestamente. Livsforlængende behandling er behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse. Hvis en beboer ikke er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, og en sundhedsperson påtænker at iværksætte livsforlængende behandling af en uafvendeligt døende beboer, eller livsforlængende behandling af en beboer, der er så svært invalideret, at vedkommende er ude af stand til at tage vare på sig selv, skal sundhedspersonen inden behandlingen iværksættes kontakte Livstestamenteregisteret med henblik på at undersøge, om der foreligger et livstestamente. Livstestamenteregisteret kontaktes alle dage og alle tidspunkter af døgnet på telefon Når der er oprettet et livstestamente Hvis en beboer har oprettet et livstestamente, må sundhedspersonalet tage udgangspunkt i de ønsker, der fremgår af livstestamentet. Et livstestamente får først virkning fra det tidspunkt, hvor personen ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret. Beboeren er uafvendeligt døende En beboers ønske i et livstestamente om at fravælge behandling i en situation, hvor vedkommende er uafvendeligt døende, er bindende for sundhedspersoner/læger, og skal respekteres, uanset hvad eventuelle pårørende mener. Falkenberg, mra, sidst revideret januar /18

16 En person er uafvendeligt døende, når det med stor sandsynlighed må forventes, at døden vil indtræde inden for kortere tid (dage til uger), trods anvendelsen af de ud fra den tilgængelige viden om grundsygdommen og dens eventuelle følgetilstande foreliggende behandlingsmuligheder. Beboeren er ikke uafvendeligt døende, men svært invalideret Et ønske i et livstestamente om at fravælge behandling ved svær invaliditet er vejledende for sundhedspersoner/læger og skal indgå i deres overvejelser om behandling. Der er her tale om de mest håbløse former for uhelbredelige og svært invaliderende lidelser, hvor beboeren gennem behandlingen ikke har udsigt til nogen bedring. I sådanne situationer skal lægen tage beboerens tilkendegivelse i et livstestamente med i sine overvejelser om behandling. Når der ikke er oprettet et livstestamente Beboeren er uafvendeligt døende Hvis en uafvendeligt døende beboer, ikke har oprettet et livstestamente, og ikke er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan lægen undlade at påbegynde/fortsætte en livsforlængende behandling. Hvis beboeren ikke er uafvendeligt døende, men stærkt invalideret og ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt, er der ikke hjemmel i sundhedsloven til, at lægen kan ophøre med behandling af beboeren. Den kompetence, nærmeste pårørende har til at træffe beslutning vedrørende behandlingen af en beboer, der varigt er ude af stand til selv at tage stilling, omfatter ikke beslutninger om at fravælge livsnødvendig behandling, f.eks. hjertestopbehandling, ophøre insulinbehandling, beslutninger vedrørende sultestrejker og beslutninger om afvisning af behandling med blod eller blodprodukter. Andre forhåndstilkendegivelser end livstestamente Der er ikke andre muligheder end oprettelse af et livstestamente, hvis man på forhånd vil tilkendegive ønsker til behandling, som skal respekteres. Tilkendegivelser der er givet på forhånd, uden forbindelse med et aktuelt behandlingsforløb, kan ikke tillægges retlig betydning i forbindelse med pleje og behandling. Det vil i det enkelte tilfælde bero på en konkret vurdering, om beboerens eventuelle tilkendegivelse kan tillægges betydning og dermed indgå som et element i forbindelse med overvejelserne om behandlingen. Plejetestamenter, der er udstedt i medfør af den sociale servicelov, kan ikke bruges til at udtrykke ønsker, der er omfattet af reglerne om livstestamenter. Hverken en beboer eller en beboers pårørende kan på forhånd stille krav om, at beboeren f.eks. ikke skal indlægges på sygehus eller ikke skal genoplives, hvis beboeren senere kommer i en situation, hvor den pågældende ikke selv kan tage stilling. Falkenberg, mra, sidst revideret januar /18

17 Ved beslutning om ophør med livsforlængende behandling Er der truffet beslutning om at ophøre med at give livsforlængende behandling til en uafvendeligt døende beboer, kan beboeren modtage smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre boerens tilstand, selv om det medfører fremskyndelse af dødstidspunktet. Aktindsigt i helbredsoplysninger Beboerens adgang til aktindsigt Mulighed for at få aktindsigt i helbredsoplysninger er vigtig som en del af retten til at få information om egne helbredsforhold og som grundlag for at tage stilling til behandlingstilbud. Sygeplejefaglige optegnelser på plejehjem er omfattet af reglerne om aktindsigt. I den konkrete situation kan en beboers adgang til aktindsigt dog begrænses, bl.a. af hensyn til beboeren selv. Dette kan dog kun ske i meget sjældne undtagelsestilfælde. Afgørelser om retten til aktindsigt træffes som udgangspunkt af lederen af plejehjemmet. Se mere om din mulighed for aktindsigt på Helsingør Kommunes hjemmeside via følgende link: Nærmeste pårørendes adgang til aktindsigt Hvis en varigt inhabil beboer ikke selv kan varetage sine interesser, kan nærmeste pårørende få aktindsigt. Det betyder, at nærmeste pårørende har mulighed for at få aktindsigt i de helbredsoplysninger, som er nødvendige for, at de kan varetage beboerens interesser i en behandlingssituation. Der er ikke en ubegrænset adgang for nærmeste pårørende til at få aktindsigt i de optegnelser, der er gjort om beboeren. Det beror på et konkret skøn, i hvilket omfang, der skal gives nærmeste pårørende eller en værge aktindsigt i beboerens patientjournal/sygeplejefaglige optegnelser. Der bør anlægges en bred fortolkning, så den, der skal varetage beboerens interesser, ikke forhindres i at bistå denne. Hvis der bliver givet aktindsigt, uden at betingelserne herfor er opfyldt, vil der efter omstændighederne kunne være tale om brud på tavshedspligten. Fuldmagt En habil beboer kan give en pårørende eller en anden person fuldmagt til at få aktindsigt i hele eller dele af patientjournalen/de sygeplejefaglige optegnelser. Falkenberg, mra, sidst revideret januar /18

18 Forklaringer Aktindsigt Embedslægeinstitutionen Fuldmagt Informeret samtykke Livsforlængende behandling Livstestamente Stedfortrædende samtykke Sundhedspersoner Tavshedspligt Aktindsigt er adgang til at se dokumenter, der indgår i sagsbehandlingen hos en offentlig myndighed. I praksis gives aktindsigt som regel ved at der udleveres kopi af dokumenterne. Aktindsigt kan gives i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) eller i medfør af forvaltningsloven. Offentlighedsloven har især til formål, at sikre at borgerne og offentligheden kan få indsigt i offentlige myndigheders arbejde. Forvaltningsloven har især til formål at sikre retsstillingen for den, der er part i en sag. Sundhedsstyrelsen har 5 embedslægeinstitutioner der fungerer som Sundhedsstyrelsens lokale kontor i hver af landets 5 regioner. Institutionerne er uafhængige af regionale og kommunale myndigheder. Embedslægerne har som overordnet formål at følge sundhedstilstanden og yde sundhedsmæssig rådgivning til staten, regionerne og kommunerne. Er et dokument, hvormed beboeren giver en anden (typisk en slægtning eller ven) ret til at træffe bestemte beslutninger og handle på dennes vegne. Et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side Er behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse. Et livstestamente er et dokument, hvori personen kan oplyse om, at denne ikke ønsker at fortsætte en behandling for at forlænge livet, hvis der ikke kan helbredes. Hvis en person varigt mangler evnen til at give sit samtykke, som for eksempel ved visse former for svær demens, skal en anden have informationerne om beboerens helbred og tage stilling på dennes vegne. Men beboeren skal selv i så høj grad som muligt være med til at bestemme forløbet af undersøgelse og behandling. I sundhedslovens forstand forstås sundhedspersoner som personer, der er autoriseret i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar. Betyder, at bestemte oplysninger er fortrolige. Disse oplysninger må ikke røbes til uvedkommende. I de fleste tilfælde indtræder tavshedspligten i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaver. Falkenberg, mra, sidst revideret januar /18

2. Informeret samtykke til pleje og behandling. Ældre og Handicap. Procedure vedrørende retssikkerhed

2. Informeret samtykke til pleje og behandling. Ældre og Handicap. Procedure vedrørende retssikkerhed Ældre og Handicap Procedure vedrørende retssikkerhed Procedure for: Personale i Ældre og Handicap i Langeland Kommune Udarbejdet af: Arbejdsgruppe bestående af: Områdeledere: Marianne Larsen, Bodil Skriver,

Læs mere

Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger

Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger Sundhedsstyrelsen 20. december 2007 Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger...4 1. Formålet...4

Læs mere

Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger»

Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger» VEJ nr 009 af 0//007 (Gældende) Udskriftsdato: januar 07 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, jnr 7-60-0-/ Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om patienters/beboeres

Læs mere

Kvalitet 17-08-2014. Love og vejledninger. Patienters retsstilling. Maj 2014

Kvalitet 17-08-2014. Love og vejledninger. Patienters retsstilling. Maj 2014 Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Kvalitet

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

UDKAST: Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse

UDKAST: Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse UDKAST: Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse (til landets praktiserende læger, præhospital personale, hjemmeplejen,

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling

Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling I medfør af 1 og 3 i lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland fastsættes: Kapitel 1. Formål, anvendelsesområde, definitioner

Læs mere

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Spørgsmål 1: En ældre mand, som boede på plejehjem, blev årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet,

Læs mere

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: Dokumentbrugere: OUH, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværgående retningslinje: Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: ify6vi Godkender Dokumentnummer:

Læs mere

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015 Demens juridiske udfordringer Inside, 13. januar 2015 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og vedog om videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.

Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og vedog om videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og vedog om videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. I medfør af 15, stk. 5, 16, stk. 6, 42, stk. 2, 42 e, stk. 32,

Læs mere

Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune

Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune Instruks om fravalg af Livsforlængende behandling og hjertestops behandling Formål: At beslutninger om fravalg af behandling og genoplivning sker efter gældende retningslinjer, og at borgerens ønsker i

Læs mere

Vejledning om fravalg og afbrydelse af livsforlængende behandling

Vejledning om fravalg og afbrydelse af livsforlængende behandling Vejledning om fravalg og afbrydelse af livsforlængende behandling 1. Indledning...1 2. Afklaring af, om livsforlængende behandling skal fravælges...1 2.1 Den behandlingsansvarlige læges ansvar for at vurdere

Læs mere

Lov om patienters retsstilling

Lov om patienters retsstilling LOV nr 482 af 01/07/1998 Historisk (Patientretsstillingsloven) Offentliggørelsesdato: 02-07-1998 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 272 af 19/04/2001 LOV nr 312 af

Læs mere

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning 1. Indledning: Hændelser indenfor sygehusvæsenet har tydeliggjort behovet for en vejledning til sundhedspersoner

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling 20 Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar "lov om patienters retsstilling" Viðgerðin av heimildarlógini á fólkatingi Anordning om ikrafttræden på Færøerne

Læs mere

Sundhedslovens Kapitel 9

Sundhedslovens Kapitel 9 Sundhedslovens Kapitel 9 Kapitel 9 Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen

Læs mere

Lægedag Syd 2011. Genoplivning - om hemmelige koder og dit ansvar som læge. Henrik L Hansen Embedslægerne Syddanmark Sundhedsstyrelsen

Lægedag Syd 2011. Genoplivning - om hemmelige koder og dit ansvar som læge. Henrik L Hansen Embedslægerne Syddanmark Sundhedsstyrelsen Lægedag Syd 2011 Genoplivning - om hemmelige koder og dit ansvar som læge Henrik L Hansen Embedslægerne Syddanmark Sundhedsstyrelsen Genoplivning - om hemmelige koder og dit ansvar som læge Hvad siger

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Søskrænten

Tilsynsrapport 2009 Søskrænten J. nr.: 1-17-53/4 P nr.: 1003371930 Tilsynsrapport 2009 Søskrænten Adresse: Fredensvej 15, Sjørring, 7700 Thisted Kommune: Thisted Leder: Områdeleder/sygeplejerske Birgit Muff Dato for tilsynet: 8. 6.

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=21075

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=21075 Page 1 of 5 Til forsiden af retsinformation.dk Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Informeret samtykke Samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger mv.

Læs mere

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Vejledning om samtykke og tavshedspligt 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Indhold 1. Samtykke... 3 1.1 Hvad er et samtykke og hvornår bruges det?... 3 1.2 Når borgeren ikke kan give et

Læs mere

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Sundhedsstyrelsens vejledning understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsjura i kommunerne 7. marts 2012. Anne Mette Dons, overlæge, chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen

Sundhedsjura i kommunerne 7. marts 2012. Anne Mette Dons, overlæge, chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen Sundhedsjura i kommunerne 7. marts 2012 Anne Mette Dons, overlæge, chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen Kommunale ydelser Den sociale vinkel: Ifølge hviken lovgivning er ydelsen givet?

Læs mere

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling

Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 71 Offentligt VEJ nr 33 af 11/04/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 20. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Læs mere

Høring over udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det Etiske Råd takker for tilsendelse af ovennævnte i høring.

Høring over udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det Etiske Råd takker for tilsendelse af ovennævnte i høring. Til Sundheds- og Ældreministeriet Center for psykiatri og lægemiddelpolitik Holbergsgade 6, 1057 København K psykmed@sum.dk med kopi til hbj@sum.dk og jjo@sum.dk Holbergsgade 6 1057 København K Tel + 45

Læs mere

De juridiske rammer. Genoplivning. Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og læge Sanne Okkels Birk Lorenzen

De juridiske rammer. Genoplivning. Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og læge Sanne Okkels Birk Lorenzen De juridiske rammer Genoplivning Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og læge Sanne Okkels Birk Lorenzen Hvad kommer vi ind på? Kort om Styrelsen for Patientsikkerhed Grundlag for at indlede eller videreføre

Læs mere

Lovgivningen omkring pårørendesamarbejde

Lovgivningen omkring pårørendesamarbejde Lovgivningen omkring pårørendesamarbejde Psykiatri og Handicap Den 7. oktober 2014 Program Selvbestemmelsesretten Værgemål Servicelovens bestemmelser Tavshedspligten Selvbestemmelsesretten En grundlæggende

Læs mere

Regelverket om formidling af pasientinformasjon i EPJ systemer i Danmark, og pasientens mulighet til direkte innsyn

Regelverket om formidling af pasientinformasjon i EPJ systemer i Danmark, og pasientens mulighet til direkte innsyn Regelverket om formidling af pasientinformasjon i EPJ systemer i Danmark, og pasientens mulighet til direkte innsyn Elisabeth Hersby, chefkonsulent Sundhedsstyrelsen, Danmark T: 72 22 77 96 - E: ehe@sst.dk

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om. Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling

Det Etiske Råds udtalelse om. Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling s udtalelse om Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling s udtalelse om Undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling s udtalelse om undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling

Læs mere

Demens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018

Demens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018 Demens juridiske udfordringer Sløjfen, januar 2018 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Hvalsø Ældrecenter Lejre kommune

Tilsynsrapport 2008 Hvalsø Ældrecenter Lejre kommune Tilsynsrapport 2008 Hvalsø Ældrecenter Lejre kommune Adresse: Kommune: Leder: Roskildevej 11, 4330 Hvalsø Lejre Susanne Marcussen Dato for tilsynet: 10.11.08 Telefon: 46464740 eller lederen 46464745 E-post:

Læs mere

Kapitel 6. JuridisKe problemstillinger

Kapitel 6. JuridisKe problemstillinger Kapitel 6. JuridisKe problemstillinger som udgangspunkt må pleje og omsorg af svage grupper som personer med demens aldrig ske ved fysisk magt eller anden tvang. i særlige tilfælde og under særlige betingelser

Læs mere

Vejledning om genoplivning og fravalg af genoplivning

Vejledning om genoplivning og fravalg af genoplivning Vejledning om genoplivning og fravalg af genoplivning 1. Indledning...1 2. Genoplivning skal som udgangspunkt altid forsøges...1 Undtagelse 1: Det er åbenbart, at døden er indtrådt eller det var lægeligt

Læs mere

Vejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser (journalføring)

Vejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser (journalføring) 16. marts 2006 Vejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser (journalføring) 1 Indledning I medfør af lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991 om Terapiassistenter (fysioterapeuter og ergoterapeuter)

Læs mere

Dato: 4. marts 2014. J.nr. 5-2210-33/1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune

Dato: 4. marts 2014. J.nr. 5-2210-33/1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune Dato: 4. marts 2014 J.nr. 5-2210-33/1 s tilsyn med plejehjem i Frederikssund Kommune 2013 Tilsynene i Frederikssund Kommune har gennemført i alt to tilsynsbesøg på følgende plejehjem, som kommunen skriftligt

Læs mere

Når mor og far strides

Når mor og far strides Når mor og far strides Et minefelt hvis den praktiserende læge involveres, når striden angår de små børn Af Per Fraulund Sørensen og Ole Nørskov Biografi Per Fraulund Sørensen er fuldmægtig, cand. jur.

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital Patientrettigheder Februar 2010 Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Du kan vælge behandlingssted Du kan med få undtagelser selv vælge, hvilket hospital du vil henvises til i og uden

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg J.nr. 5-2210-21/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Struer Kommune 2011 Tilsynene i Struer Kommune har gennemført

Læs mere

De juridiske rammer. Genoplivning. Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og overlæge Jan Greve

De juridiske rammer. Genoplivning. Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og overlæge Jan Greve De juridiske rammer Genoplivning Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og overlæge Jan Greve Hvad kommer vi ind på? Kan en beslutning om fravalg af genoplivning træffes på forhånd? Hvordan, af hvem,

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Ørbygård

Tilsynsrapport 2009 Ørbygård J. nr.:4-17-214/4 P nr.: 1003271490 Tilsynsrapport 2009 Ørbygård Adresse: Medelbyvej 6, 2610 Rødovre Kommune: Rødovre Leder: Hanne Henriquis Dato for tilsynet: 28.januar 2009 Telefon: 36 37 08 80 E-post:

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken

Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken J. nr.: 1-17-60/4 P nr.: 1003371723 Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken Adresse: Solsikkevej 43, Koldby, 7752 Snedsted Kommune: Thisted Leder: Områdeleder/sygeplejerske Winnie Halkjær Dato for tilsynet: 27.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud

Læs mere

Lægedage 2015. Attester anno 2015 -en opdatering

Lægedage 2015. Attester anno 2015 -en opdatering Lægedage 2015 Attester anno 2015 -en opdatering Attester fra dagligdagen i praksis - Generelle regler om udfærdigelse af attester - Underretninger til kommunen om børn - Mulighedserklæringen og frihåndsattester

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Klostertoften Ældrecenter. Adresse: Søndermarksvej 18, 8800 Viborg. Kommune: Viborg. Telefon: 87 87 65 70

Tilsynsrapport 2010. Klostertoften Ældrecenter. Adresse: Søndermarksvej 18, 8800 Viborg. Kommune: Viborg. Telefon: 87 87 65 70 Tilsynsrapport 2010 Klostertoften Ældrecenter J.nr. 2-17-4/5 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Alle 1 8270 Højbjerg Tlf 7222 7970 Fax 7222 7448 E-post midt@sst.dk Adresse: Søndermarksvej 18, 8800 Viborg

Læs mere

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby Kommune og i Frederiksborg Amt i 2006

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby Kommune og i Frederiksborg Amt i 2006 Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby og i Frederiksborg i 2006 Embedslægeinstitutionerne har siden 2002 udført sundhedsfaglige plejehjemstilsyn. I 2006 var det 5. gang Embedslægeinstitutionerne

Læs mere

Tilsynsrapport 2007 Øresundshjemmet

Tilsynsrapport 2007 Øresundshjemmet Jour.nr.: 4-17-24/2 Tilsynsrapport 2007 Øresundshjemmet Adresse: Øresundsvej 52, 3050 Humlebæk Kommune: Fredensborg Leder: Marika Worm Dato for tilsynet: 20-08-2007 Telefon: 49191212 E-post: oresundshjemmet@fredensborg.dk

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune 2008 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark Sorsigvej 35 6760 Ribe Tlf.: 7222 7950 Fax: 7222 7440 E-mail: syd@sst.dk Tilsynene i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

SSA - Sundhed & Omsorg Udarbejdet den: Rev. senest: Godkendt af: S- og O-chef Torben Laurén

SSA - Sundhed & Omsorg Udarbejdet den: Rev. senest: Godkendt af: S- og O-chef Torben Laurén Dokumentniveau: Instruks Forfatter: Heidi Næsted Stuhaug og Anita Mink SSA - Sundhed & Omsorg Udarbejdet den: Rev. senest: 27.6.2014 05.01.2018 Godkendt af: S- og O-chef Torben Laurén Samarbejde med lægen

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Tilsynsrapport 2009. Demenscenter Mimosen. J. nr.: 4-17-6/4 P nr.: 1009953015. Adresse: Ellevej 38, 47 og 49. Kommune: Allerød

Tilsynsrapport 2009. Demenscenter Mimosen. J. nr.: 4-17-6/4 P nr.: 1009953015. Adresse: Ellevej 38, 47 og 49. Kommune: Allerød J. nr.: 4-17-6/4 P nr.: 1009953015 Tilsynsrapport 2009 Demenscenter Mimosen Adresse: Ellevej 38, 47 og 49 Kommune: Allerød Leder: Centerchef Tina Rantzau Christensen Dato for tilsynet: 29. juni 2009 Telefon:

Læs mere

J. nr.: 3-17-137/5 P nr.: 1003075569

J. nr.: 3-17-137/5 P nr.: 1003075569 J. nr.: 3-17-137/5 P nr.: 1003075569 Adresse: Kommune: Leder: Hannerupgårdsvej 35, 5230 Odense M Odense Kommune Forstander Ann-Lene Aagaard Dato for tilsynet: 11. juni 2010 Telefon: 6613 2500 E-post: aaa@gurli-vibeke.dk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune J. nr. 3-17-291/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredericia Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail syd@sst.dk

Læs mere

Tilsynsrapport 2009. Ældreboligcentret Lyngehus. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248. Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge.

Tilsynsrapport 2009. Ældreboligcentret Lyngehus. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248. Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge. J. nr.: 4-17-3/4 P nr.: 1003625248 Tilsynsrapport 2009 Ældreboligcentret Lyngehus Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge Kommune: Allerød Leder: Bente Nees Dato for tilsynet: 25. juni 2009 Telefon: 48 16

Læs mere

Tilsynsrapport 2009. Otiumgården. J. nr.: 1-17-98/4 P nr.: 1003386007. Adresse: Otiumvej 7 og 7A, 9000 Aalbor. Kommune: Aalborg

Tilsynsrapport 2009. Otiumgården. J. nr.: 1-17-98/4 P nr.: 1003386007. Adresse: Otiumvej 7 og 7A, 9000 Aalbor. Kommune: Aalborg J. nr.: 1-17-98/4 P nr.: 1003386007 Tilsynsrapport 2009 Otiumgården Adresse: Otiumvej 7 og 7A, 9000 Aalbor Kommune: Aalborg Leder: Plejehjemsleder/plejehjemsassistent Britta Hilgren, tiltrådt 1. februar

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene

Læs mere

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Vejledning Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Denne vejledning anvendes når der skal træffes beslutning om den rigtige handling. Vejledningen indeholder systematisk udarbejdede 1 anvisninger,

Læs mere

Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling (Til landets sygehuse m.v.

Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling (Til landets sygehuse m.v. Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling (Til landets sygehuse m.v.) 1. Indledning 2. Den behandlingsansvarlige læges forpligtelser

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ringkøbing-Skjern Kommune. J.nr. 5-2210-1583/1. Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ringkøbing-Skjern Kommune. J.nr. 5-2210-1583/1. Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg J.nr. 5-2210-1583/1 Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Ringkøbing-Skjern Kommune 2012 Tilsynene i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Patientrettigheder et informationsproblem?

Patientrettigheder et informationsproblem? Patientrettigheder et informationsproblem? Professor, dr. jur. Mette Hartlev Dias 1 Patientrettigheder Ret til behandling Herunder information om ventetid, ret til frit sygehusvalg m.v. Selvbestemmelsesret

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J.nr. /1-17-172/1 sif Tlf. 72227990 Fax 72227439 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post nord@sst.dk Thisted Kommune 2010 Tilsynene i Thisted Kommune har gennemført i alt otte tilsynsbesøg

Læs mere

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008 Patientrettigheder November 2008 Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Gælder til 30. juni 2009 Frederikssund Hospital / Esbønderup Sygehus

Læs mere

OPLÆG FOR PÅRØRENDE

OPLÆG FOR PÅRØRENDE OPLÆG FOR PÅRØRENDE 27.09.2017 TITEL PROGRAM Pårørendesamarbejde og politik i Randers Kommune Overgangen fra ung til voksen Ansattes tavshedspligt Selvbestemmelsesretten Partsrepræsentant/Bisidder/Fuldmagt

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Aalbæk Plejeboliger

Tilsynsrapport 2009 Aalbæk Plejeboliger J. nr.: 1-17- 23/4 P nr.: 1013556845 Tilsynsrapport 2009 Aalbæk Plejeboliger Adresse: Stationsvej 9, 9982 Aalbæk Kommune: Frederikshavn Leder: Områdeleder/sygeplejerske Mette Sole Dato for tilsynet: 9.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Odense Kommune. Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Odense Kommune. Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe J.nr. 5-2210-1529/1 s tilsyn med plejehjem i Odense Kommune 2011 Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail: syd@sst.dk Tilsynene i Odense Kommune har gennemført

Læs mere

afholdt d. 26. august 2009

afholdt d. 26. august 2009 Juridiske forhold vedr. isolation Chefkonsulent Elisabeth Hersby Sundhedsstyrelsen E: ehe@sst.dk T: 72 22 77 96 Relevante regelsæt Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (Epidemiloven)(alment farlige

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven

Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven Myndighed: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Udskriftsdato: 21. august 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven 1-35. (Udelades) Kapitel 8 Aktindsigt 36. Reglerne i dette kapitel

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Tilsynsrapport 2007 Havkær Lokalcenter

Tilsynsrapport 2007 Havkær Lokalcenter Tilsynsrapport 2007 Havkær Lokalcenter 12. december 2007. j.nr. 2-17-120/2/ELH Embedslægeinstitutionen Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 7222 7970 Fax 7222 7448 E-post info@sst.dk Dir. tlf.

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredensborg Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-32/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredensborg Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-32/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden Den j.nr. 5-2210-32/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden s tilsyn med plejehjem i Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk Dir. tlf. 7222 7496 E-post hvs@sst.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune

Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune www.ballerup.dk Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune Ballerup kommunes kvalitetsstandard for støtte til sygepleje. Kvalitetsstandarden beskriver den støtte, du som borger kan

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro

Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro J. nr.: 4-17-78/4 P nr. 1003264689 Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro Adresse: Værebrovej 24, 2880 Bagsværd Kommune: Gladsaxe Leder: Helle Stougård Dato for tilsynet: 31. juli 2009 Telefon:39574441

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Ældrecenter Nygårds Plads. Adresse: Nygårds Plads 30, 2605 Brøndby. Kommune: Brøndby. Leder: Marianne Strømsted

Tilsynsrapport 2013. Ældrecenter Nygårds Plads. Adresse: Nygårds Plads 30, 2605 Brøndby. Kommune: Brøndby. Leder: Marianne Strømsted Tilsynsrapport 2013 Ældrecenter Nygårds Plads 16. maj 2013 Sagsnr. 5-2211-930/1/ Reference KPE T 72227450 E seost@sst.dk Adresse: Nygårds Plads 30, 2605 Brøndby Kommune: Brøndby Leder: Marianne Strømsted

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Plejehjemmet Engskrænten

Tilsynsrapport 2009 Plejehjemmet Engskrænten J. nr.:4-17-211/4 P nr.: 1003271246 Tilsynsrapport 2009 Plejehjemmet Engskrænten Adresse: Kirkesvinget 5, 2610 Rødovre Kommune:Rødovre Leder: Kate Dybdal Dato for tilsynet: 30.januar 2009 Telefon:36 70

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Plejecenter Svovlhatten. J. nr.: 3-17-148/5 P nr.: 1009510962. Adresse: Svovlhatten 2, 5220 Odense SØ.

Tilsynsrapport 2010. Plejecenter Svovlhatten. J. nr.: 3-17-148/5 P nr.: 1009510962. Adresse: Svovlhatten 2, 5220 Odense SØ. J. nr.: 3-17-148/5 P nr.: 1009510962 Tilsynsrapport 2010 Plejecenter Svovlhatten Adresse: Svovlhatten 2, 5220 Odense SØ Kommune: Odense Leder: Lene Fonnesbæk Jensen Dato for tilsynet: 22. oktober 2010

Læs mere

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

Tilsynsrapport 2011. Bofællesskabet Vinkeldamsvej. Adresse: Vinkeldamsvej, 10, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør. Leder: Forstander Louise Manstrup

Tilsynsrapport 2011. Bofællesskabet Vinkeldamsvej. Adresse: Vinkeldamsvej, 10, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør. Leder: Forstander Louise Manstrup Tilsynsrapport 2011 Bofællesskabet Vinkeldamsvej 28. november 2011 J.nr. 4-27-153/6/DOT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 Dir. tlf. E-post

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Bøgemarkscentret

Tilsynsrapport 2008 Bøgemarkscentret Tilsynsrapport 2008 Bøgemarkscentret Adresse: Bøgemarksvej 3, 9230 Svenstrup J. Kommune: Aalborg Leder: Plejehjemleder/ sygehjælper Annie Hansen Dato for tilsynet: 17.9.2008 Telefon: 98 38 10 72 E-post:

Læs mere

Tilsynsrapport 2012. Hiort Lorenzen Center. Adresse: Hiort Lorenzens Vej 69, 6100 Haderslev. Kommune: Haderslev. Leder: Karen Margrethe Iversen

Tilsynsrapport 2012. Hiort Lorenzen Center. Adresse: Hiort Lorenzens Vej 69, 6100 Haderslev. Kommune: Haderslev. Leder: Karen Margrethe Iversen Tilsynsrapport 2012 J.nr. 5-2211-1250/1 Hiort Lorenzen Center Adresse: Hiort Lorenzens Vej 69, 6100 Haderslev Kommune: Haderslev Leder: Karen Margrethe Iversen Telefon: 74347260 E-post: dilens@haderslev.dk

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Knud Lavard Centret. J. nr.: P nr.: Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted. Henrik Mortensen. Dato for tilsynet: 18.3.

Tilsynsrapport 2010. Knud Lavard Centret. J. nr.: P nr.: Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted. Henrik Mortensen. Dato for tilsynet: 18.3. J. nr.: P nr.: Tilsynsrapport 2010 Knud Lavard Centret Adresse: Kommune: Leder: Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted Ringsted Henrik Mortensen Dato for tilsynet: 18.3.2010 Telefon: 57 62 83 00 E-post: Tilsynet

Læs mere

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard 2016

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard 2016 Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard 2016 Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for personlig pleje i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2016.

Læs mere

Tilsynsrapport 2010 Nørremøllecentret

Tilsynsrapport 2010 Nørremøllecentret J. nr.: 4-17-227/5 P nr.: 100 330 7883 Tilsynsrapport 2010 Nørremøllecentret Adresse: Paradisvej 68, 3730 Nexø Kommune: Bornholms Regionskommune Leder: Bente Bresemann og Helle Alexandersen Dato for tilsynet:

Læs mere

Tilsynsrapport 2012. Plejehjemmet Birkelund. Adresse: Kobbermøllevej 50A, 6340 Kruså. Kommune: Aabenraa. Leder: Jytte Platz. Telefon: 73 76 86 10

Tilsynsrapport 2012. Plejehjemmet Birkelund. Adresse: Kobbermøllevej 50A, 6340 Kruså. Kommune: Aabenraa. Leder: Jytte Platz. Telefon: 73 76 86 10 Tilsynsrapport 2012 J.nr. 5-2211-317/1 Plejehjemmet Birkelund Adresse: Kobbermøllevej 50A, 6340 Kruså Kommune: Aabenraa Leder: Jytte Platz Telefon: 73 76 86 10 E-post: be@aabenraa.dk Dato for tilsynet:

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Sankt Lukas Stiftelsen Lindely. Adresse: Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup. Kommune: Gentofte. Leder: Inge Steenberg

Tilsynsrapport 2013. Sankt Lukas Stiftelsen Lindely. Adresse: Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup. Kommune: Gentofte. Leder: Inge Steenberg Tilsynsrapport 2013 Den 21. oktober 2013 5-2211-992/1 Sankt Lukas Stiftelsen Lindely Adresse: Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup Kommune: Gentofte Leder: Inge Steenberg Telefon: 25 22 87 15 E-post: lindely@sanktlukas.dk

Læs mere

Rigshospitalet. Patienternes verden. Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet

Rigshospitalet. Patienternes verden. Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet Birgitta Nordenhof 15-05-2017 1 Informeret samtykke Patienter skal informeres, men skal de også inddrages? Hvornår

Læs mere

Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge. Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi?

Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge. Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi? Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi? Æskulapsnogen. For grækerne var slangen symbol på sundhed og evig ungdom. Patient authonomy

Læs mere

I forbindelse med tilsynet i 2013 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i 2014.

I forbindelse med tilsynet i 2013 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i 2014. Tilsynsrapport 2013 8. juli 2013 J. nr. 5-2211-1069/1 Øster Elkjær Pleje Adresse: Erritsø Bygade 85, 7000 Fredericia Kommune: Fredericia Leder: Ea Gissh Seeger Telefon: 72 10 57 82 E-post: ea.seeger@fredericia.dk

Læs mere