Kvalitet Love og vejledninger. Patienters retsstilling. Maj 2014

Transkript

1 Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Kvalitet 3 Maj 2014 Love og vejledninger Autorisationslovens pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser Sundhedslovens afsnit III om patienters retsstilling og tilhørende vejledninger Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler herunder notat om regler om dokumentation i forbindelse med dosisdispensering Patienters retsstilling Reglerne gælder kun for sundhedsfaglig pleje og behandling Opgaver der ydes efter Lov om social service er ikke omfattet af denne lovgivning 1

2 Hvad er sundhedsfaglig pleje og behandling Eks: medicingivning, tandbehandling, sårbehandling, blodprøvetagning, vaccinationer o.lign. Hvad omfatter lovgivningen: Samtykkeregler Regler for tavshedspligt Regler for videregivelse af helbredsoplysninger Regler vedr. aktindsigt Livstestamente Regler om biologisk materiale (ex. blodprøver) Tolkebistand Patientkontorer Hvad er ikke omfattet af lovgivningen Lov om social Service`s regler om magtanvendelse kan ikke anvendes til sundhedsfaglig pleje og behandling 2

3 Informeret samtykke til pleje og behandling Patientens samtykke Ifølge sundhedsloven må pleje og behandling af en patient normalt ikke påbegyndes eller fortsættes, uden patienten har givet informeret samtykke hertil. Der er tale om et grundlæggende princip om ret til selvbestemmelse. Dette betyder at: En sundhedsperson er som udgangspunkt forpligtet til at følge en voksen habil patients ønsker i forbindelse med beslutningen, om en tilbudt behandling skal iværksættes eller ej, eller om en allerede iværksat behandling skal ophøre. Patienten kan dog ikke... En patient kan ikke kræve en bestemt pleje eller behandling. Det er den/de sundhedspersoner, der er ansvarlige for pleje og behandling af patienten, der på grundlag af en sundhedsfaglig vurdering er ansvarlig for valg af og udførelse af den konkrete pleje og behandling. En patient kan f.eks. ikke stille krav om at ville have sovemedicin eller at blive indlagt, hvis der efter en sundhedsfaglig vurdering ikke er behov herfor. 3

4 Information Patienten skal i øvrigt løbende have information om sin helbredstilstand m.v. Informationen skal tilpasses patientens individuelle forudsætninger. Sundhedspersonalet kan ikke undlade at informere, f.eks. på grund af patientens alder. Dokumentation Den eller de for pleje og behandling ansvarlige sundhedspersoner (egen læge, vagtlæge, sygeplejefaglig sundhedsperson) skal journalføre i deres respektive patientjournaler /sygeplejefaglige optegnelser, hvilken lægefaglig henholdsvis sygeplejefaglig information, der er givet til en patient eller eventuelt de pårørende i forbindelse med stedfortrædende samtykke, og hvad patienten/de pårørende på denne baggrund har tilkendegivet i relation til den konkrete pleje og behandling, og på hvilken måde. Ret til ikke at vide En patient har ret til ikke at vide, hvis vedkommende udtrykkeligt tilkendegiver ikke at ønske information om sin sygdom. Hvis sundhedspersonalet får indtryk af, at patienten ikke ønsker oplysninger om pleje og behandling, bør sundhedspersonen oplyse patienten om muligheden for at frabede sig information herom. Sundhedsloven giver ikke mulighed for, at en sundhedsperson selv afgør, om en patient kan tåle at blive informeret om sin sygdom m.v. Dokumentation Det skal journalføres, hvis en patient udtrykkeligt har tilkendegivet ikke at ville have information om sin sygdom helt eller delvist. 4

5 Ansvar for at patienten får informationer Det er den læge, der er ansvarlig for behandlingen af en patient, og den plejeperson, der er ansvarlig for plejen af en patient, der skal sikre, at en patienten bliver informeret og har givet sit samtykke til behandling og pleje. Hvis en plejeperson modtager en telefonisk ordination fra en læge, skal både lægen og den plejeperson, der modtager ordinationen, sikre sig, at ordinationen er forstået, herunder hvilken information, patienten skal have som grundlag for at give samtykke. Samtykkekompetence/handleevne Et informeret samtykke fra en patient forudsætter, at patienten er i stand til at handle fornuftsmæssigt og dermed er i stand til at overskue behandlingssituationen og konsekvenserne af sin stillingtagen. Samtykkekompetence/handleevne hos en beboer, der er varigt ikke-habil Hvis en patient varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, dvs. at evnen til at handle fornuftsmæssigt er varigt fraværende, skal sundhedspersonalet tage stilling til, om der er andre, der på patientens vegne kan give informeret samtykke. Om en patient er at anse for varigt inhabil må som udgangspunkt bero på en lægefaglig vurdering. 5

6 Stedfortrædende samtykke Når der er tale om en varigt inhabil patient, der i den konkrete situation ikke er i stand til at give samtykke, skal nærmeste pårørende give samtykke til pleje og behandling. Hvis patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, er det værgen, der skal give samtykke. Et samtykke fra nærmeste pårørende (eller værge) er et stedfortrædende samtykke. Da der i de fleste tilfælde er tale om, at det er nærmeste pårørende, der varetager en patients interesser, omtales i det følgende alene disse personer. Hvem er nærmeste pårørende Hvem der er nærmeste pårørende må afgøres i det konkrete forhold. Det drejer sig først og fremmest om ægtefælle/samlever og slægtninge i lige linje. Fjernere slægtninge, søskende eller plejebørn kan efter omstændighederne også anses som nærmeste pårørende, navnlig i de tilfælde, hvor der ikke er en samlever, ægtefælle eller børn. Hvem er nærmeste pårørende Familieforholdet behøver ikke altid være det afgørende. Også en person, som patienten er nært knyttet til, vil i det konkrete forhold kunne anses for nærmeste pårørende, f.eks. en nær ven eller en omsorgsperson, hvis man ikke er tvivl om, at vedkommende af patienten opfattes som den nærmeste. 6

7 Hvem er nærmeste pårørende Patientens opfattelse af, hvem der er nærmeste pårørende, er af afgørende betydning. Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvem patienten selv ønsker, skal have beslutningskompetencen i behandlingsspørgsmål. Mit forslag: Spørg patienten, når det er muligt, hvem der skal varetage hans/hendes helbredsmæssige interesser, hvis det går sådan, at han bliver varigt ikke-habil, og dokumenter det. Det kan i nogen grad medvirke til at forebygge vanskeligheder for personalet, hvis pårørende ikke er enige om patienten skal behandles/ ikke behandles Uenighed blandt nærmeste pårørende Såfremt der ikke er enighed blandt flere nærmeste pårørende, kan det være nødvendigt at sidestille uenigheden med, at de pårørende handler på en måde, der åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet. Det kan derfor komme på tale at lade sundhedspersonalet træffe afgørelsen efter tilslutning fra embedslægen/sundhedsstyrelsen. 7

8 Nærmeste pårørendes beslutningskompetence Nærmeste pårørende skal tage stilling til pleje og behandling på den varigt inhabiles vegne i det omfang, det er nødvendigt for at varetage patientens interesser. Nærmeste pårørende skal for at kunne tage stilling til pleje og behandling have den information, som patienten ellers selv skulle have haft, men informationen er begrænset til de oplysninger, som er nødvendige for at varetage patientens interesser i den konkrete situation. Nærmeste pårørendes beslutningskompetence Nærmeste pårørende kan ikke kræve, at en patient får en bestemt pleje eller behandling. Det er den eller de sundhedspersoner, der er ansvarlige for pleje og behandling af patienten, der på grundlag af en sundhedsfaglig vurdering er ansvarlig for valg af og udførelse af den konkrete pleje og behandling. Sundhedspersonalet kan med nærmeste pårørende aftale, hvilken fremgangsmåde med hensyn til kontakt, der skal følges i forbindelse med information og indhentelse af samtykke. Medinddragelse af patienten Selvom en patient må anses for varigt ikke-habil, kan patienten i nogle konkrete situationer være i stand til at tage stilling til behandling eller dele heraf. Patienten skal derfor, i det omfang han forstår behandlingssituationen, informeres og medinddrages i drøftelserne, med mindre det vil skade den pågældende. 8

9 Medinddragelse af patienten Patientens tilkendegivelser skal tillægges betydning i det omfang de er aktuelle og relevante Nærmeste pårørendes beslutningskompetence Den kompetence, nærmeste pårørende har til at træffe beslutning vedrørende behandlingen af en patient, der varigt er ude af stand til selv at tage stilling, omfatter ikke beslutninger om at fravælge livsnødvendig behandling, f.eks. hjertestopbehandling eller ophør med insulinbehandling, beslutninger vedrørende sultestrejker og beslutninger om afvisning af behandling med blod eller blodprodukter. Mindreårige En patient der er fyldt 15 år kan selv give samtykke til behandling Forældremyndighedsindehaveren skal tillige have informationen Såfremt sundhedspersonen skønner at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedsindehaveren give informeret samtykke 9

10 Mindreårige En patient der er fyldt 15 år, er berettiget til aktindsigt og kan give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger Samtykkets form og indhold Et samtykke til pleje og behandling skal være mundtligt eller skriftligt. En patients samtykke kan dog efter omstændighederne også være stiltiende. Et stiltiende samtykke foreligger, når patientens signaler og opførsel må tolkes således, at der foreligger samtykke på baggrund af den givne information. Et stiltiende samtykke bør kun accepteres i situationer, hvor det er utvivlsomt, at patienten gennem sin adfærd har tilkendegivet at være enig, og som oftest kun, når der er tale om stiltiende samtykke til enkelte del-elementer i et undersøgelses- og behandlingsforløb. Samtykkets form og indhold til en aktuel behandling Et samtykke til pleje og behandling skal, hvad enten, det er givet af patienten eller nærmeste pårørende, være givet til en konkret behandling, så det er klart, hvad samtykket omfatter. Samtykket skal også være aktuelt, hvilket betyder, at det er givet til en behandling, der skal foretages i nærmeste fremtid og ikke på et uvist tidspunkt i fremtiden. Et samtykke skal angå en aktuel og konkret behandlingssituation. Et samtykke til behandling generelt for en bestemt periode er ikke gyldigt. 10

11 Akutte livstruende situationer I situationer, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for en patients overlevelse eller for på længere sigt at forbedre en patients chance for at overleve eller for at nå et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan der iværksættes behandling af patienten, uden at der er indhentet et samtykke fra patientens nærmeste pårørende. I en situation, hvor der er et øjeblikkeligt behandlingsbehov, kan man altid behandle, f.eks. ved at give medicin eller foretage et operativt indgreb. Det er den for behandlingen ansvarlige sundhedsperson, der afgør, om betingelserne for øjeblikkeligt behandlingsbehov er opfyldt. Tavshedspligten Tavshedspligten omfatter oplysninger af en vis følsom karakter de fortrolige oplysninger. Når en oplysning er fortrolig, betyder det derfor, at der gælder begrænsninger i adgangen til at videregive den pågældende oplysning. Enhver videregivelse er imidlertid ikke udelukket. Tavshedspligten Alle oplysninger om helbredsforhold er omfattet af tavshedspligten, uanset om der er tale om en banal lidelse eller en alvorlig sygdom. En sygdoms forløb og prognose, behandlingen og resultatet heraf er omfattet. Også f.eks. blodprøvesvar giver oplysninger om patientens helbred. 11

12 Hvem har sundhedspersonalet tavshedspligt over for Tavshedspligten betyder, at sundhedspersonen ikke må videregive oplysninger til uvedkommende. Patientens ægtefælle og andre nærmeste pårørende er i juridisk forstand uvedkommende, når der er tale om helbredsoplysninger, selv om de ud fra en sædvanlig betragtning ikke betragtes som uvedkommende. Der gælder dog ikke nogen tavshedspligt i forhold til det sundhedspersonale, som indgår i den daglige rutine vedrørende behandling af patienten. Samtykke Tavshedspligten er ikke ubetinget. En patient har krav på, at sundhedspersonalet udviser fortrolighed, men patienten kan også selv beslutte, at tavshedspligten ikke skal gælde. Samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til brug for behandling En patient kan give samtykke til, at oplysninger, som ellers er omfattet af tavshedspligten, kan videregives til andre sundhedspersoner til brug for behandling. Samtykke til videregivelse af oplysninger Et samtykke til videregivelse af oplysninger til pårørende skal som udgangspunkt være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når omstændighederne taler for det. 12

13 Videregivelse af helbredsoplysninger En sundhedsperson kan videregive helbredsoplysninger m.v., der er nødvendige af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb uden patientens udtrykkelige samtykke. Der skal være tale om nødvendig videregivelse til andre sundhedspersoner, der er involveret i den aktuelle pleje og behandling af patienten, og videregivelsen skal ske under hensyntagen til patientens interesser og behov. Aktuelt behandlingsforløb Der kan f.eks. være tale om at videregive nødvendige helbredsoplysninger uden patientens samtykke til patientens egen læge i forbindelse med et aktuelt behandlingsforløb eller til sygehuset i forbindelse med patientens indlæggelse. Eksempler til samtykke til behandling Eks. 1 I opdager, da I skal dosere til 2uger, at borgeren ikke i den foregående periode har taget sine tabletter til behandling mod sukkersyge. Borgeren siger at I ikke skal fortælle det til lægen. Hvad gør I? 13

14 Eksempel til videregivelse af helbredsoplysninger Eks. 2 En plejehjemsbeboer er pludselig blevet alvorligt syg og skal indlægges på hospitalet. Da ambulancen forlader plejehjemmet overvejer personalet, om beboerens pårørende skal orienteres. Skal de pårørende kontaktes? Eksempel til videregivelse af helbredsoplysninger En plejehjemsbeboer er blevet indlagt på hospitalet. Hospitalet kontakter plejehjemmet og fortæller, at de har brug for oplysninger om, hvilken medicin beboeren har indtaget de seneste dage. Skal hospitalspersonalet oplyses om hvilken medicin beboeren får? Aktindsigt i helbredsoplysninger Patientens adgang til aktindsigt Adgangen til at få aktindsigt i helbredsoplysninger er vigtig som en del af retten til at få information om egne helbredsfold og som grundlag for at tage stilling til behandlingstilbud. Sygeplejefaglige Optegnelser er omfattet af reglerne om aktindsigt. 14

15 Lægens medhjælp - delegation Pleje- og sundhedspersonalet medvirker, det vil sige fungerer som lægens medhjælp, ved medicinadministrationen, hvis der ydes hjælp ud over en rent praktisk hjælp. Sundhedsstyrelsen betragter det ikke som medvirken, hvis der kun hjælpes med åbning af dosispakkerne hos velfungerende borgere med fx slidgigt i fingrene eller Parkinson. Borgere som ellers selv er i stand til at administrere medicinen. Navn Navnesen - København d /11 Kommunens principper og instrukser Gruppearbejde: 3 4 i hver gruppe Hvilke krav/forventninger skal I stille når opgaven medicindosering delegeres til jer fra sygeplejersken? Navn Navnesen - København d /11 Fejl og Utilsigtede hændelser 15

16 Rapportteringspligt! En ikke-tilstræbt begivenhed, der skader patienten, eller medfører risiko for skade som følge af handlingereller mangel på samme, og som omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl. (Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ) - Medicinering - Sektorovergange (overdragelse af ansvar mellem sektorer) - Infektioner (opstået i forbindelse med sundhedsfaglig ydelse) - Patientuheld Rapporterings-pligtige personer Sundhedspersoner i i vejledningen defineret som: Personer der er autoriseret i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver & personer der handler på disses ansvar Ambulance-behandlere Apoteks-personale Fordeling af pligter Oplysnings- / registreringspligt personalet Handlepligt institutionen Vejledningspligt Patientombuddet 16

17 Sagsbehandling Registrering af utilsigtet hændelse på institutionen: - Snarest eller senest 7 dage efter hændelsen - Loven giver mulighed for at være anonym - Registrering kan ske på central database: - Registrering i København sker på særligt indberetningsskema! Regionerne, kommunerne og private sygehuse modtager mail om registreringen Sagen behandles inden 90 dage (lovkrav) Sagen sendes elektronisk til Patientombuddet Ikke - sanktionerende system En sundhedsperson, som rapporterer en utilsigtet hændelse, kan ikke som følge af sin rapportering underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndigheden, tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller strafferetslige sanktioner af domstolene (Sundhedsloven - kap )..men personalet er ikke beskyttet mod sanktioner, der iværksættes på andet grundlag end rapporterings-systemet!! 17

18 Kan menneskelige fejl undgås? NEJ - det viser forskning, at de ikke kan Man anvender et system-orienteret syn Hvad skete der? Hvorfor skete det? Hvordan undgå at det sker igen? Det er menneskeligt at fejle. Menneskelige fejl betragtes som symptom på uhensigtsmæssige arbejdsgange, rutiner & procedurer Derfor: læringssystem & sikkerhedskultur Aftaler i institutionen Hvordan tages der hånd om personale der har været involveret i en utilsigtet hændelse? ( Ulykkens andet offer ) 18

19 Kerneårsagsanalyse De 3 trin: Hvad skete? Hvorfor skete? Hvordan undgå? Fokuser særligt på læringen, dvs. hvordan undgå? Systematisk analyse kan forebygge fejl Vi undgår dem aldrig helt 19