Indhold Indledning...2 Skolebestyrelsens opgaver...10 Skolebestyrelsen høres...30 Klagemuligheder...31

Transkript

1

2 Indhold Indledning...2 Kompetenceforhold...3 Skolebestyrelsens mødevirksomhed...7 Samarbejdspartnere på skolen...9 Skolebestyrelsens opgaver...10 Principper for skolens virksomhed...11 Principper for undervisningens organisering...12 Principper for samarbejde mellem skole og hjem...15 Skolens udviklingsindsats...16 Tilsyn med skolens virksomhed...18 Skolens budget...19 Godkendelse af undervisningsmidler...21 Fastsættelse af ordensregler...22 Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen...23 Principper for arbejdets fordeling mellem lærerne...25 Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden...27 Forslag til læseplaner...28 Ansættelse af skoleledere, lærere, børnehaveklasseledere og KKFO-ledere..29 Skolebestyrelsen høres...30 Klagemuligheder

3 Indledning Skolebestyrelsen har et bredt arbejdsfelt på skolen i dag. Formålet med dette materiale er at give en introduktion til dette arbejde. Materialet sætter fokus på skolebestyrelsens ansvarsfelt, herunder rammer, roller og kompetencer i samarbejdet om skolens udvikling og drift. Materialet har en overordnet karakter, og indholdet skal ses som afsæt til det lokale samarbejde mellem skolebestyrelse og skoleledelse på den enkelte skole, som er afgørende for skolens udvikling og drift. Materialet er en opdateret udgave af Kort og godt - rammer for skolebestyrelser i Københavns Kommune fra april

4 Kompetenceforhold Kompetencefordelingen mellem de forskellige kollegiale organer og personer på folkeskoleområdet er fastlagt i folkeskoleloven og i vedtægten for styrelsen af folkeskolerne i Københavns Kommune. Borgerrepræsentationen Kommunalbestyrelsen - i København Borgerrepræsentationen - har det overordnede ansvar for folkeskolen. Borgerrepræsentationen vedtager budgettet for Børne- og Ungdomsområdet, herunder folkeskolerne, og fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Det er også Borgerrepræsentationen, som fastlægger skolestrukturen, det vil sige antallet af skoler og klassetrin på den enkelte skole, og godkender styrelsesvedtægten for folkeskolerne under Borgerrepræsentationen. Børne- og Ungdomsudvalget Fra 1. januar 1998 er der indført udvalgsstyre i Københavns Kommune. I den forbindelse blev der nedsat et Uddannelses- og Ungdomsudvalg bestående af medlemmer af Borgerrepræsentationen og med en borgmester som formand. Fra 2006 er udvalgsstrukturen ændret, således at skoleområdet varetages af det nye Børne- og Ungdomsudvalg. Den umiddelbare forvaltning af opgaverne inden for folkeskoleområdet er således henlagt til dette udvalg, mens den daglige administration varetages af den nye Børne- og Ungdomsforvaltning. Børne- og Ungdomsforvaltningen Som led i den nye udvalgsstruktur er fra 1. januar 2006 etableret en Børne- og Ungdomsforvaltning, der administrerer Københavns Kommunes dagtilbud, undervisningstilbud og fritidstilbud til børn og unge i alderen 0-18 år. Hertil kommer en lang række tilbud inden for sundhed, støtte og rådgivning. Børne- og Ungdomsforvaltningen består af en centralforvaltning, 8 decentrale distrikter samt 900 institutioner. Samarbejdet mellem skole og forvaltning foregår i høj grad i distriktet, hvor der er etableret en afdeling for Undervisning og Fritid. Forvaltningens arbejde består bl.a. i at forelægge sager til afgørelse i udvalget, føre tilsyn med skolerne, forestå driftsopgaver i relation til økonomi og personale og iværksætte og støtte med mange forskelligartede udviklingsinitiativer. Fællesrådet for Folkeskolen Fællesrådet for Folkeskolen er et rådgivende organ, nedsat af Borgerrepræsentationen. Fællesrådet skal udtale sig i alle forhold, der forelægges det af Borgerrepræsentationen og Børneog Ungdomsudvalget. Fællesrådet kan af egen drift udtale sig om forhold af betydning for folkeskolen. Fællesrådet består af: Borgmester og 4 medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget 4 medlemmer valgt af og blandt de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelserne for folkeskolerne 3

5 1 medarbejderrepræsentant valgt af og blandt medarbejderrepræsentanterne i skolebestyrelserne for folkeskolerne 1 medarbejderrepræsentant valgt af og blandt det teknisk administrative personale ved folkeskolerne 4 medlemmer valgt af og blandt elevvalgte medlemmer af skolebestyrelser for folkeskolerne 2 medlemmer af Det fælles pædagogiske råd, hvoraf 1 medlem skal repræsentere skolernes ledelse 1 observatør for forældre til børn i specialskoler/specialklasserækker. Det fælles Pædagogiske Råd Det fælles pædagogiske råd er ligeledes et rådgivende organ. Rådet skal behandle spørgsmål af pædagogisk art og udtale sig i sager, der forelægges det af Borgerrepræsentationen, Børneog Ungdomsudvalget, Fællesrådet for Folkeskolen og skolebestyrelserne ved de enkelte skoler. Det kan af egen drift udtale sig om forhold af betydning for folkeskolen. Rådet består p.t. af: 4 medlemmer valgt af og blandt skolernes ledelse 4 medlemmer valgt af og blandt lærere valgt som medlemmer af skolebestyrelserne 5 medlemmer valgt af og blandt samtlige lærere. Skolebestyrelsen 1. Sammensætning Skolebestyrelsen består af repræsentanter for forældre, medarbejdere og elever. Skolelederen og dennes stedfortræder deltager i møderne og varetager sekretærfunktionen for bestyrelsen. I København består en skolebestyrelse af: 7 forældrevalgte repræsentanter Hvis skolen omfatter en specialklasserække skal forældrerepræsentationen for denne udgøre mindst 1 2 medarbejderrepræsentanter 2 elevrepræsentanter 2. Arbejdsområder Skolebestyrelsen arbejder inden for de mål og rammer, som Borgerrepræsentationen fastsætter, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, godkender bl.a. skolens budget og læseplaner og udtaler sig bl.a. ved ansættelse af skoleledere. I relation til skolens udviklingsarbejde medvirker skolebestyrelsen til at udarbejde skolens målsætningsarbejde, herunder udviklingsmål og planer for skolens udviklingsindsats, og den skal afgive en årlig beretning. Endvidere indkalder skolebestyrelsen én gang om året alle forældre til et fælles møde. På mødet drøftes den årlige beretning og skolens virksomhed generelt. Skolens leder Skolens leder har det administrative og pædagogiske ansvar for skolen. Det er således lederen, der skal koordinere hele skolens virksomhed og har ansvaret for, at lovgivningen og de 4

6 kommunale myndigheders beslutning om undervisningens organisering og indhold føres ud i livet. Skolelederen skal også føre tilsyn med lærernes undervisning og være igangsætter og inspirator for skolens pædagogiske virksomhed. Skolelederen træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Sådan en afgørelse er omfattet af forvaltningslovens regler. Skolelederen har eksempelvis ansvaret for henvisning af elever til specialundervisning og for foranstaltninger mod forsømmelser. Skolederen inddrager, gennem elevrådet, skolens elever i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. Arbejdets fordeling mellem skolens medarbejdere, f.eks. hvilke lærere der skal have hvilke klasser m.v., varetages også af skolelederen. Med henblik på yderligere at styrke den fortsatte pædagogiske og ledelsesmæssige udvikling af folkeskolerne i Københavns Kommune er det politisk besluttet at implementere ny ledelsesstruktur på folkeskolerne. Den nye ledelsesstruktur indebærer en markant styrkelse af den pædagogiske, personalemæssige og administrative ledelseskapacitet på skolerne. Strukturen skal ses i relation til de behov og krav, der i dag stilles til folkeskolerne, herunder folkeskolelovens krav, til udviklingen af skolens virksomhed, til undervisningsdifferentieringen og til skolens faglige og pædagogiske samarbejde såvel internt som eksternt. Endvidere medfører den fortsatte decentralisering af opgaver, at der stilles stadigt større krav til skoleledelsens kompetencer både på det pædagogiske, økonomiske og administrative område. Den nye struktur imødekommer disse udfordringer ved, at der etableres et ledelsesteam på de enkelte skoler bestående af skolelederen, en administrativ leder, en pædagogisk afdelingsleder, en afdelingsleder for skolens læringsmiljø og eventuelt en KKFO-leder. Den nye ledelsesstruktur implementeres løbende afhængigt af de budgetmæssige vilkår. Det Pædagogiske råd Det pædagogiske råd består af de medarbejdere, som har undervisningsopgaver eller andre pædagogiske opgaver på skolen. Det pædagogiske råd er et forum for den pædagogiske debat og udvikling på skolen, og det er rådgivende for skolens leder og for skolebestyrelsen i spørgsmål af pædagogisk art. Det pædagogiske råd kan desuden udtale sig om alle skolens forhold. Elevrådet Ved alle skoler er der et elevråd, som skal varetage elevernes interesser over for skolen og de kommunale myndigheder. Det er eleverne selv, der bestemmer sammensætningen af elevrådet og hvordan valget skal foregå. Eleverne vælger 2 repræsentanter til skolebestyrelsen. På alle skoler er der en kontaktlærer for elevrådet. 5

7 Københavns ElevSikkerhedsOrganisation (KESO) og Undervisningsmiljørepræsentanter I Københavns Kommune er der fra år 2000 oprettet en selvstændig organisation KESO: Københavns ElevSikkerhedsorganisation. I 2001 trådte Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø i kraft. I 2003 blev arbejdet i KESO evalueret og en række anbefalinger knyttede sig bl.a. til kravene i loven om undervisningsmiljø. Loven sætter fokus på det fysiske, det psykiske og det æstetiske undervisningsmiljø. Den enkelte skole er forpligtet til mindst hvert tredje år at udarbejde en undervisningsmiljøvurdering (UMV). Skolens ledelse har ansvaret for udarbejdelsen af den skriftlige UMV, som skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Det er oplagt, at skolebestyrelsen er involveret i skolens arbejde med undervisningsmiljøet. Som opfølgning på evalueringen af KESO besluttede det daværende Uddannelses- og Ungdomsudvalg bl.a., at den enkelte skole fremover kunne vælge, hvorvidt den vil bevare et elevsikkerhedsudvalg med repræsentanter fra 6.-9.(10.) klasse eller lægge det fulde arbejde med undervisningsmiljøet ind under elevrådets arbejde. Hvis skolen både har et elevråd og et elevsikkerhedsudvalg, er det vigtigt, at de to organer samarbejder om skolens undervisningsmiljø. Eleverne skal være involveret i tilrettelæggelsen, gennemførelsen af samt opfølgningen på skolens UMV. Medarbejdernes sikkerhedsrepræsentant fungerer som kontaktlærer og samarbejder med kontaktlæreren for elevrådet. Jævnfør loven er skolen derudover forpligtet til at udvælge to undervisningsmiljørepræsentanter, som har ret til at deltage i skolens sikkerhedsgruppe, når der drøftes spørgsmål om elevernes undervisningsmiljø. Det er oplagt, at den ene af de to undervisningsrepræsentanter sidder i skolebestyrelsen. Læs mere om skolens undervisningsmiljø og få inspiration til arbejdet på Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside på: 6

8 Skolebestyrelsens mødevirksomhed En stor del af skolebestyrelsens arbejde vil foregå gennem mødeaktiviteter. Stemmeret (Folkeskolelovens 42 stk. 4 og stk. 7) I skolebestyrelsen har alle medlemmer stemmeret. Elevrepræsentanterne må dog ikke overvære behandling af sager vedrørende enkelte elever eller lærere, f.eks. udtalelse om ansættelse. Elevrepræsentanterne har ikke stemmeret i disse sager. Ved valget af formanden for skolebestyrelsen har alle medlemmerne stemmeret. Formanden skal vælges blandt forældrerepræsentanterne. Skolelederen og dennes stedfortræder deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Repræsentanter for medarbejdere og elever i skolebestyrelsen vælges for et skoleår ad gangen, mens forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år, løbende fra 1. april det år, de bliver valgt, og 4 år frem. Forretningsorden Skolebestyrelsen skal selv fastsætte sin forretningsorden, det vil sige regler om indkaldelse til og tilrettelæggelse af møder m.v. Det er vigtigt, at formanden, når der indkaldes til møde, udarbejder grundige dagsordener, så deltagerne har mulighed for at forberede sig til møderne. Skolebestyrelsen kan invitere andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem. Skolens leder eller dennes stedfortræder varetager sekretariatsfunktionerne for skolebestyrelsen i forbindelse med dens mødevirksomhed. Lederen har ansvaret for, at beslutningsprotokollen bliver ført. Denne funktion kan eventuelt varetages af viceskoleinspektøren. Det anbefales, at skolebestyrelsen på forhånd planlægger sin mødevirksomhed og bl.a. fastsætter de enkelte mødedatoer. I almindelighed afholder skolebestyrelserne 1 møde om måneden det vil sige 10 møder om året. Udvalg under skolebestyrelsen Skolebestyrelsen kan nedsætte udvalg, f.eks. økonomiudvalg, vedligeholdelsesudvalg, lejrskoleudvalg m.v. Disse udvalgs opgaver er at forberede og fremlægge sagerne for den samlede skolebestyrelse. De har ingen selvstændig kompetence, og deres eksistens griber derfor ikke ind i samarbejdsudvalgets og sikkerhedsgruppens indflydelse på fx budgetlægningen og vedligeholdelsen af skolebygningen. Bestyrelsens møde (Folkeskolelovens 44 stk. 10) 7

9 Skolebestyrelsens formand skal udarbejde en dagsorden til hvert møde. Skolebestyrelsens beslutninger skal indføres i en beslutningsprotokol, som efter mødet underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Dagsorden og beslutningsprotokollen er, med de begrænsninger der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelig for alle. Reglerne om tavshedspligt indebærer, at blandt andet oplysninger omkring enkeltpersoner ikke må udbredes til offentligheden. Skolebestyrelsens møder er lukkede, men skolebestyrelsen er ikke afskåret fra at orientere om, hvad der er foregået på møderne. Skolebestyrelsen kan derfor, f.eks. på grundlag af dagsordenen og beslutningsprotokollen, orientere forældrekredsen om spørgsmål, der har været behandlet, og om hvad der er vedtaget. Hvis man vil give mere udførlige oplysninger, skal man være opmærksom på, at et medlem normalt kun kan referere sin egen opfattelse og stillingtagen; det enkelte medlem kan ikke frit referere eller omtale de synspunkter, som de andre medlemmer har fremsat på skolebestyrelsesmødet. Egentlige referater, hvor de enkelte medlemmers synspunkter m.v. fremgår, kan skolebestyrelsen derfor også kun udsende til interesserede, hvis alle medlemmer i bestyrelsen er enige om det. Oplysninger om enkeltpersoners personlige forhold må ikke videregives. Det samme gælder for forhandlinger af fortrolig karakter. Det bør præciseres, at der er begrænsninger i, hvad der må være fortroligt. Det årlige møde og afgivelse af en årlig beretning (Folkeskolelovens 44 stk. 11 og stk. 12) I folkeskoleloven og styrelsesvedtægten for folkeskolerne er det fastsat, at skolebestyrelsen skal indkalde forældrene mindst 1 gang årligt til et møde til drøftelse af skolens virksomhed. Her har skolebestyrelsen lejlighed til f.eks. at redegøre for sit arbejde og for de beslutninger, der er truffet, ligesom der kan indhentes ideer til det kommende års arbejde. Efter folkeskoleloven er skolebestyrelsen forpligtet til at afgive en årlig beretning, og på det årlige møde med forældrene skal denne beretning drøftes. Den årlige beretning kan bl.a. indeholde en beskrivelse af aktiviteter og en evaluering af bestyrelsesarbejdet i året, der er gået. 8

10 Samarbejdspartnere på skolen Skolen er en arbejdsplads, hvor mange forskellige grupper skal arbejde sammen i hverdagen, og hver skole har derfor flere samarbejdsorganer. Nogle er primært knyttet til den pædagogiske virksomhed, mens andre i højere grad beskæftiger sig med skolen som arbejdsplads. Samarbejdsudvalget Samarbejdsudvalget består af lige mange repræsentanter for skolens ledelse og skolens medarbejdere. Samarbejdsudvalget behandler bl.a. spørgsmål om den daglige arbejdssituation og arbejdstilrettelæggelse samt personalepolitiske forhold i øvrigt. Samarbejdsudvalget skal også have mulighed for at forberede behandlingen af skolens budget. Sikkerhedsgruppen Hver skole har en sikkerhedsgruppe, som består af en arbejdsleder og en medarbejder. Sikkerhedsgruppen skal kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det gælder både bygningsforhold og det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Samtænkning Den 7. juni 2000 traf Uddannelses- og Ungdomsudvalget beslutning om gennemførelse af samtænkning mellem skole og fritid. En samtænkning af det pædagogiske indhold i skole, KKFO og fritidshjem fordrer, at der etableres et forpligtende samarbejde mellem lærere og pædagoger. Elevrådet og Det Pædagogiske Råd Det er altid vigtigt, at skolebestyrelsen sørger for at høre de involverede parter, inden den træffer sine beslutninger. Det er f.eks. oplagt at indhente det pædagogiske råds og elevrådets udtalelser, når skolebestyrelsen behandler sager om undervisningsforhold og andre pædagogiske forhold. Samarbejde i lokalområdet Skolebestyrelsen har mulighed for at bestemme, om det på skolen skal tillades, at voksne deltager i undervisningen på klassetrin. Skolebestyrelsen har ligeledes mulighed for at bestemme, om der skal være kulturcenteraktiviteter på skolen. Med kulturcenteraktiviteter menes, at skolen giver mulighed for, at andre end de sædvanlige brugere kan anvende skolens faciliteter eller sætte aktiviteter i gang i samarbejde med skolen. 9

11 Skolebestyrelsens opgaver Skolebestyrelsens opgaver er fastlagt i folkeskoleloven (Folkeskolelovens 44) og i styrelsesvedtægten. Jævnfør folkeskolelovens 44 udøver skolebestyrelsen sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter. Et af skolebestyrelsens vigtigste arbejdsområder er at fastsætte principper for skolens virksomhed, men derudover har skolebestyrelsen både nogle godkendelsesopgaver og nogle indstillings- og udtalelsesopgaver. Skolebestyrelsen skal endvidere føre tilsyn med skolens virksomhed. 10

12 Principper for skolens virksomhed Når skolebestyrelsen skal fastlægge principperne for skolens virksomhed, skal den ikke beskæftige sig med detaljer i skolens hverdag, men lægge kursen for den samlede virksomhed. De principper, som skolebestyrelsen fastsætter, kan fx angive de mål, som skolen skal arbejde hen imod, og de overordnede retningslinier for, hvordan målene skal nås. Principperne vil typisk blive fastsat hen ad vejen og vil kunne blive ændret i en løbende proces, i en vekselvirkning mellem skolebestyrelsen, de ansatte på skolen og eleverne. Skolens virksomhed omfatter både de pædagogiske forhold og de økonomiske, administrative og tekniske forhold på skolen. Det er skolelederens opgave i samarbejde med de ansatte at sikre, at skolebestyrelsens principper udmøntes på skolen. Det er derfor også vigtigt, at skolebestyrelsen ikke laver så stramme regler og retningslinier for skolens virksomhed, at skolelederens daglige ledelse umuliggøres. Skolebestyrelsen må sørge for, at skolelederen får handlefrihed og fleksibilitet i forbindelse med sin pædagogiske og administrative ledelse af skolen. I den forbindelse må både skolelederen og skolebestyrelsen tage højde for, at vedtagne principper kan være modstridende og indbyrdes uforenelige. Hvis skolebestyrelsen fx fastlægger et princip om, at der skal være så få lærere som muligt til at undervise i hver klasse, kan det stride mod et andet princip om at anvende lærere med liniefag i størst muligt omfang. De principper eller retningslinier, som skolebestyrelsen kan fastlægge lokalt på den enkelte skole, skal ligge inden for de rammer, som Borgerrepræsentationen, Børne- og Ungdomsudvalget eller forvaltningen har fastlagt for skolernes virksomhed. Det gælder både de økonomiske rammer og rammerne for undervisningens organisering og skolestrukturen i kommunen. Skolebestyrelsen skal også respektere de arbejdstidsaftaler, der er indgået mellem kommunen og de ansattes faglige organisationer. Jævnfør folkeskolelovens 44 fastsætter skolebestyrelsen principper for skolens virksomhed, herunder om undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser, samarbejdet mellem skole og hjem, underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, arbejdets fordeling mellem lærerne, fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og skolefritidsordningens virksomhed. I det følgende vil en række af de ovenstående punkter blive uddybet. 11

13 Principper for undervisningens organisering Gennem fastsættelse af principper for undervisningens organisering kan skolebestyrelsen medvirke til at fremhæve og understøtte skolens kvaliteter. Skolebestyrelsen fastsætter principper for undervisningens organisering, fx elevernes timetal på de forskellige klassetrin, udbud af valgfag, specialundervisning, timepuljer til forskellige formål, holddannelse m.v. Undervisningens organisering omfatter også beslutninger vedrørende praktiske fag, temaundervisningen i 10. klasse, samordnet indskoling, deletimer, frikvartersordning og tidspunkt for undervisningen. Principperne skal holdes inden for de rammer, som Borgerrepræsentationen har vedtaget. Borgerrepræsentationens beslutninger fremgår dels af bilaget til styrelsesvedtægten, dels af de bevillinger og budgetbemærkninger, som Borgerrepræsentationen vedtager for hvert år. Derudover kan Borgerrepræsentationen og forvaltningen løbende træffe beslutninger, der vedrører undervisningens organisering. Borgerrepræsentationen skal bl.a. træffe beslutning om: indskrivning og optagelse i folkeskolen elevernes minimumstimetal på alle klassetrin samt antal klassetrin på den enkelte skole elevtallet i børnehaveklasse og l. klasse fastsættelse af en vejledende timefordelingsplan, det vil sige en plan, som viser fagenes timetal på de enkelte klassetrin indskolingsforløbet, som efter lokal beslutning kan tilrettelægges som samordnet indskoling for børnehaveklasse, 1. og 2. klasse tosprogede elevers integration i normalklasserne i indskolingsforløbet, herunder særlig støtte i bl.a. sproggrupper tildeling af timepuljen, som efter lokal beslutning kan anvendes til at udvide elevernes timetal, som ressourcetimer på de enkelte klassetrin, udbud af valgfag, timer i støttecenter m.v. Forvaltningen skal bl.a. træffe beslutning om: det maksimale antal klasser på den enkelte skole. rammer for klassedannelsen, herunder børnehaveklasser og l. klasse. timedeling Skolebestyrelsens kompetence Inden for rammerne kan skolebestyrelsen fastsætte principper, der tilgodeser lokale forhold og udstikker rammer for det pædagogiske arbejde. Anvendelsen af den samlede timepulje til de forskellige formål kan være genstand for skolebestyrelsens principper om vægtning af forskellige aktiviteter m.v. Følgende eksempler viser forskellige muligheder for, at skolebestyrelsen gennem sine principper kan fremhæve og understøtte den enkelte skoles kvaliteter og pædagogiske profil. 12

14 Eksempel 1 Timefordelingsplan Skolebestyrelsen kan f.eks. fastsætte principper for, hvordan skolens egen timefordelingsplan skal udarbejdes. Timefordelingsplanen har dog en sammenhæng med læseplanerne i de enkelte fag, jf. udarbejdelse af forslag om læseplaner. Principperne kan således afspejle skolebestyrelsens vægtning af fagene på de enkelte trin. Folkeskoleloven lægger op til en betydelig fleksibilitet, idet timetallene som hovedregel ikke fastlægges for fag men for grupper af fag, og at mindstekravene fastlægges for flere klassetrin under et. De nærmere regler for timetallene i København fremgår af Styrelsesvedtægten. Eksempel 2 Valgfag Ved fastsættelsen af principper for udbud af valgfag på de ældste klassetrin må skolebestyrelsen være opmærksom på, at timeressourcerne normalt ikke kan stå mål med elevernes ønsker. Udbuddet må derfor normalt afspejle elevernes foretrukne fagønsker. Et samarbejde mellem skolerne i distriktet kan bane vej for at imødekomme flere fagønsker. Eksempel 3 Skemalægning Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for tilrettelæggelsen af den enkelte uge eller et helt år, således at undervisningen foregår i en vekselvirkning mellem faglige og tværfaglige undervisningsforløb. Af principperne for skemalægning kan det f.eks. fremgå, at det tilstræbes, at klasserne har tidlig og ensartet mødetid. Eksempel 4 Holddannelse Ved at indføre muligheden for holddannelse gøres undervisningen mere fleksibel. Denne holddannelse gælder for elever på alle klassetrin. Holddannelsen på klassetrin kan ske ud fra pædagogiske og praktiske kriterier samt ud fra de principper, skolebestyrelsen fastsætter. Mulighederne for holddannelse er dog begrænset af folkeskolelovens 25, idet eleverne skal undervises i deres klasse i mere end halvdelen af det samlede, årlige undervisningstimetal. Holddannelsen på klassetrin kan desuden ske ud fra den evaluering, der løbende skal finde sted. Skolebestyrelsen har også mulighed for at fastsætte principper for, i hvilket omfang og hvorledes der skal dannes hold på baggrund af evalueringen. Muligheden for at danne hold er et redskab" til at opfylde det bærende princip i folkeskoleloven om undervisningsdifferentiering. Ved undervisningsdifferentiering forstås, at undervisningen tilrettelægges således, at den i alle tilfælde lever op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det er selvfølgelig en forudsætning, at alle former for holddannelse holdes inden for de økonomiske rammer, der er tildelt skolen. Eksempel 5 Vikardækning Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for, hvorledes de tildelte vikarressourcer skal bruges. Eksempel 6 Ferieplan Forvaltningen udsender vejledende ferieplaner. 13

15 Den vejledende ferieplan for hvert år i foreligger i to versioner; en uden vinterferie og en med. Skolebestyrelsen kan således fastsætte princip om, at skolen skal vinterferie eller ej. Ved fastsættelse af ferieplanen, er der to ting, der ikke må fraviges. Sommerferien skal begynde på det tidspunkt, undervisningsministeren fastsætter, og skoleåret skal indeholde præcis 199 skoledage. Skolebestyrelsen kan dog beslutte, at antal skoledage for børnehaveklassen og 1. klasse sænkes til 194, hvad der dog ikke influerer på de årlige mindstetimetal. Skoleåret løber fra 1. august til 31. juli. Skolebestyrelsen må være opmærksom på, at der kan være forældre, der har børn på forskellige skoler, og at det derfor kan skabe problemer, hvis ferieplanerne afviger for meget fra skole til skole. 14

16 Principper for samarbejde mellem skole og hjem Skolens hverdag er afhængig af et godt samarbejde med hjemmene. Skolebestyrelsen må gennem fastlæggelse af principper sikre og udbygge dette samarbejde. Der er et formaliseret skole/hjem-samarbejde, som skolebestyrelsen fastsætter principper for. Principperne kan f.eks. omfatte: kontakten mellem klasselæreren og hjemmet afholdelse af forældremøder i de enkelte klasser møder for samtlige forældre på skolen skriftlige henvendelser til hjemmene (skoleblade m.v.) samarbejdsformer, som udvikler skolen som lokalt kulturcenter og lignende etablering af forældresamarbejde, f.eks. gennem etablering af klasseforældreordning ( kontaktforældre"). For skoler med KKFO: Skolens og fritidsordningens forældresamarbejde Obligatorisk evaluering med forældre samt obligatorisk anvendelse af elevplaner i skolehjemsamarbejdet forventes indført i den kommende tid. Skolebestyrelsen må derfor holde sig orienteret om kommende retningslinier. Skolebestyrelsen kan også udarbejde en årsplan, som redegør for de skole/hjem-aktiviteter, der er planlagt i årets løb. Herudover kan der oprettes forældreforeninger eller skoleforeninger. Skolebestyrelsen kan også løbende tage udmøntningen af principperne på skolen op til drøftelse. Eksempler på principper fastsat af forskellige skolebestyrelser: Alle nye forældre modtager en pjece, som fortæller om skolen samt et idekatalog", udarbejdet af skolebestyrelsen, der udsendes skoleblad 3-4 gange om året. Heri gives meddelelser til hjemmene fra samtlige skolens instanser. Bladet fungerer desuden som debatforum, hvert år vælges mindst en kontaktforælder for hver klasse, der holdes en løbende dialog i gang mellem kontaktforældrene og skolebestyrelsen. Kontaktforældrene indkaldes en gang om året til repræsentantskabsmøder", på forældremøderne orienterer kontaktforældrene de øvrige forældre om emner, der har været drøftet i skolebestyrelsen. 15

17 Skolens udviklingsindsats Skolens udviklingsindsats skal være baseret på kommunens og skolens værdigrundlag, målsætninger (for skoler med KKFO også kommunens målsætning for fritidshjem og KKFO) og pædagogiske grundlag og den skal honorere både lokale og centrale politikker. Skolebestyrelsen deltager i udarbejdelsen af skolens målsætningsarbejde, herunder visioner, udviklingsmål og planer for skolens udvikling. Det vil være naturligt, at en nyvalgt skolebestyrelse drøfter og evt. revurderer skolens hidtidige målsætningsarbejde. Udviklingsplaner Skolerne i Københavns Kommune har arbejdet med udviklingsplaner siden skoleåret 96/97, og kommunens rammer i relation hertil har løbende ændret form, indhold og karakter. Udviklingsplanen er primært skolens interne styringsredskab til dokumentation, planlægning og evaluering af skolens samlede udvikling. Den udarbejdes af skolens ledelse i samarbejde med skolens medarbejdere og skolebestyrelsen. Pt. er udviklingsplanen fireårig. På skoler med skolefritidsordninger (KKFO) skal KKFO ens udvikling beskrives som en del af skolens (samlede) udviklingsplan, da fritidsordningen her er en del af skolens samlede organisation. Udviklingsplanen skal fremover betragtes som en blandt flere styrings- og dialogformer i et samlet kvalitetssikringskoncept. Konceptet blev i 2005 sat på dagsordenen som led i projektet Kvalitetsløft til folkeskolen, og dets indhold og form vil blive påvirket af generelle ønsker og krav. Konceptet har til formål at tydeliggøre samspil, kompetence og ansvar knyttet til de forskellige niveauer for skolens virksomhed: politisk niveau, forvaltning, skoleledelse og bestyrelse, lærer/team, undervisningen og den enkelte elev. Konceptet skal være systematisk, resultatvurderende og udviklingsskabende. Udvikling og præcisering af konceptets elementer er i foråret 2006 undervejs og distrikterne og skolerne vil på forskellig vis blive involveret i arbejdet. Konturerne til konceptets former skal ses i forbindelse med politiske krav og ønsker både set i et københavnsk og et landsdækkende perspektiv. Skolerne har den 7. marts 2006 pr. mail modtaget beskrivelse af nogle hovedpunkter som skolerne kan tage fat på i arbejdet med udviklingsplan Udviklingsprojekter I København er der en lang tradition for og bred erfaring med at tage initiativ til og støtte initiativer fra skolerne til at iværksætte udviklingsarbejder. Udviklingsarbejderne kan ses som udtryk for et ønske om kvalitetsudvikling af skolens undervisning og struktur. Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder aktivt med skoleudvikling, blandt andet på baggrund af beslutninger i Børne- og Ungdomsudvalget. 16

18 Der er i de nye distrikter og i centralforvaltningen ansat pædagogiske konsulenter, som skolerne kan hente hjælp og vejledning hos ved gennemførelse af kompetenceudvikling og udviklingsprojekter. Skolebestyrelsen kan inden for skolens økonomiske ramme prioritere skoleudviklingsprojekter. Det er derfor vigtigt, at skolebestyrelsen i overvejelserne om prioritering af budgettet og fastlæggelse af principperne for undervisningens organisering er opmærksom på muligheden for kompetenceudvikling og udviklingsarbejder. Det kan være obligatorisk for skolen at deltage i visse af forvaltningen udviklingstiltag, som er baseret på beslutninger i Uddannelses- og Ungdomsudvalget eller det nye Børne- og Ungdomsudvalg, (fx Kvalitetsløft til folkeskolen) eller der kan være en stærk forventning om at skolen deltager (fx Tosprogssatsningen). 17

19 Tilsyn med skolens virksomhed Skolebestyrelsen skal føre tilsyn med skolen. Det betyder, at den skal sikre, at regler overholdes, og at beslutninger efterleves på skolen. Skolebestyrelsen kan drøfte alle spørgsmål af betydning for undervisningen og for de praktiske forhold på skolen (f.eks. skolebygningernes tilstand). Skolebestyrelsen kan forlange at få alle de nødvendige oplysninger om skolens og elevernes forhold. Skolebestyrelsen har dermed mulighed for at følge, om dens principper og beslutninger bliver efterlevet i det daglige arbejde på skolen. Dette sker selvfølgelig bedst i et åbent samarbejde mellem skolens leder, de ansatte på skolen og skolebestyrelsen. Tilsynsbeføjelsen giver også skolebestyrelsen ret til at følge skolens arbejde efter aftale med skolens leder. Forhold, der giver anledning til drøftelse, bør tages op i skolebestyrelsen. Problemer bør således naturligt løses i samarbejde med skolelederen. Hvis man er i tvivl om, hvordan problemerne løses, kan forvaltningen være behjælpelig. Skolelederens tilsyn Skolens leder skal sikre, at de undervisningspligtige børn, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen. Skolebestyrelsen kan dog forlange at blive orienteret om, hvordan skolelederen har grebet forløbet an i sager, hvor undervisningspligten ikke har været opfyldt. Kommunalbestyrelsens tilsyn (Folkeskoleloven 2 jvf. 40) Folkeskoleloven fastsætter, at kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og fører tilsyn med skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsens tilsyn indebærer bl.a., at den har ansvaret for, at også de børn, der ikke er optaget på en bestemt skole, opfylder undervisningspligten. Kommunalbestyrelsen har ret til at forlange alle oplysninger om den enkelte skole. Skolebestyrelsens beslutninger kan dog ikke ændres, sålænge de ligger inden for de gældende regler. På baggrund af et koncept for kvalitetssikring er der ved at blive udarbejdet nye retningslinier for tilsynet med skoler. Det grundlæggende princip i det nye koncept er, at skolen har ansvaret for at sikre kvaliteten af sit arbejde her har også skolebestyrelsen en rolle og at denne kvalitet skal dokumenteres over for Børne- og Ungdomschefen. Det sker bl.a. på en årlig resultatsamtale. 18

20 Skolens budget Skolebestyrelsen godkender skolens budget inden for de økonomiske rammer, som er fastsat af Borgerrepræsentationen. Der udmeldes et samlet løn- og driftsbudget til den enkelte skole. Budgettet kan disponeres under hensyntagen til det af Borgerrepræsentationen mv. fastlagte serviceniveau samt indgåede overenskomster, arbejdstidsaftaler og andre overordnede aftaler og beslutninger mv. Borgerrepræsentationen skal senest den 15. oktober vedtage budgettet for det kommende år. Efter vedtagelsen af budgettet meddeler Børne- og Ungdomsforvaltningen en samlet rammebevilling samt særskilte bevillinger til rådighedssummer for skolebestyrelsen m.v. til den enkelte skole. Skolebestyrelsen er normalt ikke bundet af den fordeling, der er foretaget i det udmeldte budget. Fordelingen er kun af teknisk art for at vise, hvordan beregningen af det samlede budget er foretaget. Det er skolebestyrelsens ansvar at afsætte og fordele midlerne på de forskellige opgaver lige fra elevrådets midler til indkøb af undervisningsmidler og indvendig vedligeholdelse. Der kan dog være udmeldinger hvor formålet er besluttet af Børne- og Ungdomsvalget. Beregningen af rammebevillinger sker normalt ved anvendelse af en fordelingsnøgle, som har sammenhæng med antallet af klasser, elever, lærere samt bygningsareal og lignende. Rammebevillingen omfatter skolens udgifter til bl.a.: indvendig vedligeholdelse af bygninger og udendørs arealer varme, el og vand rengøring inventar undervisningsmidler lejrskoler, skolerejser og ekskursioner administration kursusafgifter for lærerne. Andre udgifter afholdes over centrale bevillinger, som forvaltningen disponerer over. Det gælder bl.a. udvendig bygningsvedligeholdelse, større bygningsrenoveringer, elevbefordring, visse udviklingsprojekter, som går ud over skolens rammebevilling. På baggrund af rammebevillingen udarbejder skolelederen/skoleledelsen et forslag til budget for skolen. Inden skolebestyrelsen godkender budgettet, skal der foreligge en udtalelse fra samarbejdsudvalget. Skolebestyrelsen kan i forbindelse med budgettet fastsætte principper for, hvilke områder der skal have højest prioritet. Til brug for forvaltningens budgetforslag for det efterfølgende år, indkalder man de enkelte skolers bidrag vedrørende deres eget budget. Det er fastsat, at skoler/institutioner med lønsumsstyring kan oparbejde: 19

21 Underskud: maksimum 2% pr. år akkumuleret til maksimum 5%. Overskud: maksimum 5% pr. år akkumuleret til maksimum 10%. Den enkelte skole/institution skal i forbindelse med regnskabsopfølgningen præsentere en handleplan for afvikling af over-/underskud. Handleplanen skal have karakter af en række overordnede principper for skolens/institutionens disponeringerne i forhold til det oparbejdede over- /underskud. Hvis en skole et år har behov for at foretage investeringer, der går ud over budgettet, er der mulighed for, at den kan låne pengene i Lånebanken" i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Pengene skal så betales tilbage næste år, eller eventuelt afdrages over en periode på flere år. Det er også muligt af spare penge op fra år til år ved at opbevare pengene i Lånebanken ). Hvis en skole ønsker at benytte disse muligheder, skal den ansøge om dette i forvaltningen. Reservepulje Ved budgetlægningen må skolen naturligvis tage højde for de udgifter, der kendes på forhånd. Men derudover kan det også være hensigtsmæssigt at afsætte en reservepulje til løbende udgifter, som skolen erfaringsmæssigt skal afholde i løbet af året, f.eks. til vedligeholdelse. Planer og prioriteringer Det kan være et godt grundlag for budgetlægningen og for skolebestyrelsens prioritering af budgettet at der udarbejdes en flerårig plan for vedligeholdelse. Planen kan omfatte inventar og undervisningsmidler, herunder medieudstyr, samt den indvendige vedligeholdelse. Planen kan f.eks. udarbejdes af et økonomiudvalg, hvor skolens forskellige interesser er repræsenteret. Skoleår og regnskabsår Regnskabsåret følger kalenderåret og ikke skoleåret. Derfor vil nogle udgifter på budgettet være bundet til det skoleår, som afsluttes i første halvdel af regnskabsåret, mens andre udgifter retter sig mod aktiviteter i det nye skoleår efter sommerferien. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at opdele nogle af udgifterne på hvert af de to skoleår. Løbende opgørelser Udgifterne bør følges nøje i løbet af året og sammenholdes med det godkendte budget. Det kan f.eks. gøres ved en løbende orientering om forbruget på de forskellige konti. Derved bliver der også mulighed for at foretage eventuelle justeringer. 20

22 Godkendelse af undervisningsmidler Skolebestyrelsen skal godkende undervisningsmidler. Det betyder, at bøger, tidsskrifter, edbprogrammer, film, plancher m.v., der anvendes i undervisningen, i princippet skal godkendes, inden det tages i brug. Undervisningsmidler er alle materialer, der indgår i undervisningen og i skolebiblioteket. Der er tale om materialer, som er overordentligt forskelligartede, og det kan derfor være vanskeligt at afgrænse emner og omfang. I skolens hverdag er det naturligvis ikke muligt for skolebestyrelsen at godkende alle undervisningsmidler på forhånd. Der vil derfor være mulighed for at bruge materiale i undervisningen, som ikke på forhånd har været forelagt for skolebestyrelsen. At såvel lærere som elever bruger materialer i skolearbejdet, der ikke stammer fra skolens samling, herunder materiale af egen fremstilling, er naturligt og samtidig kendetegnende for skolens og den enkelte lærers arbejde. Dette giver mulighed for at gøre undervisningen mere aktuel. Godkendelsesproceduren kan tilrettelægges på flere måder. Skolebestyrelsen kan eksempelvis basere godkendelsen på: A. Egen vurdering af hvert forslag om anskaffelse af nye. lærebogssystemer herunder valg mellem klassesæt og bøger, som gives til den enkelte elev (,,taskebøger"). B. Principielle kriterier eller rammer. I dette tilfælde kan skolebestyrelsen f.eks. vælge, at undervisningsmidler til bestemte fag eller emner inden for bestemte fag forelægges. Skolebestyrelsen kan også beslutte, at der kan foretages anskaffelser inden for et rammebeløb uden forudgående forelæggelse. C. Gennemsyn eller orientering om påtænkte anskaffelser. Dette giver skolebestyrelsen mulighed for at vurdere, om der er behov for en nærmere behandling af enkelte undervisningsmidler. Med de nævnte eksempler på godkendelsesprocedurer er der peget på muligheder, hvor man ved hjælp af arbejdsdeling og ansvarsdelegering gør arbejdet overkommeligt i skolebestyrelsen. Uanset hvilken ordning man bruger på den enkelte skole, må ansvaret for at respektere skolebestyrelsens kompetence i sidste ende påhvile den enkelte lærer. Som omtalt under skolebestyrelsens godkendelse af budgettet er det hensigtsmæssigt at udarbejde en plan for udskiftning og vedligeholdelse af undervisningsmidler, herunder medieudstyr. 21

23 Fastsættelse af ordensregler Ordensreglerne skal sikre rammerne for, at elevernes holdning til skolearbejdet og samvær med lærere og kammerater kan være præget af tryghed og gensidig tillid. Skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler inden for rammerne af Bekendtgørelse nr. 27 af 10. januar 1995 om Foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen. Når skolebestyrelsen skal fastsætte skolens ordensregler, bør man nøje overveje to hensyn. Dels hensynet til behovet for klare bestemmelser, dels hensynet til at bestemmelser udformet i principielle vendinger giver de bedste handlemuligheder i konkrete situationer. I øvrigt bør man tage højde for forholdene på den enkelte skole, fx antallet af skolegårde. Skolens undervisningsmiljøvurdering (UMV), der er omtalt på side 4, bør ligge som grundlag for fastlæggelsen af skolens ordensregler. Ordensreglerne kan omtale: Skolens reaktionsmuligheder over for bl.a. beskadigelse af skolens eller kammeraters ejendele. Retningslinier for elevernes adfærd (holde sig fra slagsmål, voldsom eller farlig leg). Retningslinier for, hvornår og hvordan eleverne kan få tilladelse til at forlade skolen i skoletiden. Eksempler på ordensregler fastsat af forskellige skolebestyrelser: Opdeling af de forskellige gårde mellem de forskellige klassetrin, så der fx kun må være elever fra bh.- til 2.klasse i en bestemt gård og lign. Fastsættelse af stilleområder, dvs. bestemte områder på skolen, hvor eleverne ikke må støje. Regler om indeordning, det vil sige hvor og hvornår eleverne, må opholde sig indendørs Der kan også være fastsat mere detaljerede regler for elevernes opførsel, når de opholder sig indendørs. 22

24 Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Skolebestyrelserne skal fastlægge principper for, hvordan skolen underretter hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, altså karakterer og bedømmelser. Efter folkeskoleloven skal der på alle klassetrin, som en integreret del af undervisningen, løbende foretages en alsidig evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Formålet med denne evaluering er at informere lærere, elever og forældre om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat, og hvordan den videre undervisning skal planlægges og gennemføres. Folkeskoleloven kræver, at forældre til elever på de ældste klassetrin (8. til 10. klasse) samt forældre til elever, der forlader skolen efter 7. klasse, skal have meddelelse om elevernes standpunkt i de enkelte fag, udtrykt ved karakterer. (Folkeskoleloven 13 stk. 3) For de lavere klassetrin gives underretningen på den måde, som skolebestyrelsen vælger, dog ikke med karakterer. Ved fastlæggelsen af principperne må skolebestyrelsen vurdere meddelelsens form og indhold. Her må afvejes fordele og ulemper ved dels karakterer eller anden form for bedømmelse, dels skriftlige og mundtlige meddelelsesformer, herunder afholdelse af forældremøder eller skole/hjem-samtaler. Skolebestyrelsen kan beslutte, i hvilket omfang meddelelserne skal omfatte såvel de faglige som de sociale forhold (elevernes omgang med kammerater og lærere). Meddelelsesformen og indholdet kan være forskellig fra klassetrin til klassetrin. Som eksempel på principper for meddelelsesformen kan nævnes: På 1-7. klassetrin anvendes ikke karaktergivning. Elevens standpunkt/udbytte af undervisningen meddeles hjemmet ved de årlige skole/hjem-samtaler. Hvis hjemmet ønsker det, kan skole/hjem-samtalerne i særlige tilfælde suppleres med en uddybende skriftlig orientering. På klassetrin gives karakterer efter 13-skalaen. Der anvendes undervisningsministeriets fortrykte blade. Der gives tillige en mundtlig underretning. Skolebestyrelsen skal være opmærksom på, at en ny karakterskala vil blive besluttet, muligvis med gyldighed allerede for 2006/2007. Denne skal baseres entydigt på elevens grad af målopfyldelse i forhold til centralt besluttede trin- og slutmål. I øvrigt henvises til Folkeskolelovens 13 (især med henblik på elever, der forlader folkeskolen efter 7. klasse). Samtaleskema Nogle skoler har udarbejdet et specielt meddelelsessystem (et samtaleskema") til brug ved skole/hjem-samtaler. Samtaleskemaet består af hæfter, udformet til de forskellige klassetrin. 23

25 Hæfterne indeholder forskellige udsagn relateret til den daglige skolegang, som eleven skal erklære sig mere eller mindre enig i. Før samtalen er det så meningen, at forældrene og eleven i samarbejde skal udfylde hæftet, som så vil danne udgangspunkt for det, der skal tales om. Samtaleskemaet kan også være udformet som et afkrydsningsskema, hvor eleverne, forældrene og lærerne kan afkrydse de emner, de ønsker at diskutere, således at alle parter husker at få talt om det, der lå dem på sinde. Evalueringssamtaler I takt med at lærerne på skolen uddannes hertil, tildeles skolen timer til at gennemføre obligatoriske, individuelle faglige evalueringssamtaler med forældre og eventuelt elever. Obligatoriske test Foreløbig for 2006/2007 skal der i København gennemføres obligatoriske test i dansk og matematik på forskellige trin. Forældrene skal orienteres om deres barns resultater i disse test. Fra det følgende skoleår gennemføres obligatoriske it-baserede test i syv fag. Også her skal forældrene have kendskab til deres barns resultater. 24

26 Principper for arbejdets fordeling mellem lærerne Skolebestyrelsen fastlægger principper for arbejdets fordeling mellem lærerne. Skolelederen træffer inden for disse principper beslutning om, hvilke lærere der har de enkelte klasser i de enkelte fag, og udarbejder skemaet for de enkelte klasser. Skolelederens arbejde med denne fordeling indeholder imidlertid mange hensyn, og derfor kan alt for snævre principper stille sig hindrende i vejen for en smidig skemalægning og et fornuftigt ugeskema for den enkelte klasse. Skolebestyrelsens principper bør have karakter af henstillinger ( det tilstræbes") eller være prioriterede, for man kan næppe undgå, at nogle principper vil være indbyrdes modstridende, og at man derfor i de konkrete tilfælde må vælge, hvilket princip der er vigtigst. Principperne kan afspejle en vægtning mellem fålærerordning og faglærerprincip, kønskvotering, sammenhæng med lærernes linjefag/specialer m.v. Ofte vil principperne også afspejle forskelligartede hensyn til fagrækken og undervisningens tilrettelæggelse på de enkelte klassetrin. Der kan i den forbindelse f.eks. være ønske om, at klasser på de yngste klassetrin har klasselæreren hver dag, mens fagene på de ældste klassetrin så vidt muligt læses af lærere med liniefagsuddannelse i de pågældende fag. Et eksempel på principper for arbejdets fordeling Timerne i indskolingsklasserne bør læses af så få lærere som muligt. En lærer bør ikke være klasselærer i mere end en klasse. En lærer bør have flere end en time i en klasse. Nye lærere indgår i arbejdets fordeling på lige fod med de øvrige lærere. Fastlæggelse af hvilke lærere, der skal undervise i kommende 1. klasse, finder sted så tidligt, at de sammen kan lægge rammerne for indskolingsforløbet (samordnet indskoling). Andre eksempler på principper for arbejdets fordeling, udvalgt fra forskellige skolebestyrelsers beslutninger: Alle skolens timer skal besættes fagligt og pædagogisk bedst mulig. Det anbefales, at der så vidt muligt anvendes delt klasselærerfunktion Normalt fortsætter en lærer med timer i et fag, medmindre pædagogiske forhold taler for noget andet. Modulundervisning er den primære organisationsform. Kristendomsundervisning forsøges lagt med tilknytning til andre fag (dansk eller orienteringsfag), så det er muligt at lave temaundervisning. Mulighederne for semesterundervisning undersøges og udnyttes mest muligt. Der bør ikke finde lærerskift sted, med mindre pædagogiske forhold taler herfor. Særligt hensyn skal tages til hhv klasse og klasse, idet det her er særlig vigtigt at sikre undervisningens kontinuitet. 25

27 På baggrund af arbejdets fordeling mellem lærerne, udarbejder skolens leder skemaet for de enkelte klasser. Skolebestyrelsen kan pege på nogle hensyn, som skal tages i denne forbindelse. Disse hensyn kan f.eks. vedrøre: elevernes mødetid, fagområdernes placering i ugeskemaet. 26

28 Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden Skolebestyrelsen fastlægger principper for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, fx lejrskoler, ekskursioner og udsendelse i praktik. Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden kan have mange udformninger og forskelligt indhold. Lokale forhold, traditioner og relationer til skolens omgivelser kan være bestemmende for, hvilke principper skolebestyrelsen fastlægger. Eksempelvis kan skolebestyrelsen overveje behov/ønsker om tilbagevendende fællessamlinger eller arrangementer, som involverer skolens forældre (fx lørdagsundervisning) eller lokalområdets befolkning m.v. Tilsvarende kan skolebestyrelsen fastlægge principper for lejrskoleophold, ekskursioner m.v. Disse fællesarrangementer er forbundet med store udgifter. Gennem prioriteringer i skolens budget kan bestyrelsen sikre, at eleverne i løbet af skoleforløbet - på visse klassetrin - får et lejrskoleophold eller lignende. Eksempler på fællesarrangementer skolebestyrelsen kan fastsætte principper for: Lejrskoler, hytteture, ekskursioner Fastelavnsfester Sommerfester Temauger Juleafslutning Der kan også fastsættes retningslinier for, hvornår eleverne kan komme på lejrskole og/eller på hyttetur, og hvor længe disse ture maksimalt må vare. Endvidere kan skolebestyrelsen fastsætte et princip om, at forældrene skal betale kostpenge. 27