MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE

Transkript

1 MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE

2 Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder for at styrke og forbedre børn og unges vilkår, opvækst og udviklingsmuligheder i Danmark. Det er visionen, at alle børn og unge i Danmark har mulighed for personlig udvikling, og at de får den støtte og omsorg, de har behov for.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTBESKRIVELSE... SIDE 1 MELLEMTRIN 1... SIDE 2-12 MELLEMTRIN 2... SIDE MELLEMTRIN 3... SIDE BILAG 1... SIDE 32 BILAG 2... SIDE 33 BILAG 3... SIDE BILAG 4... SIDE BILAG 5... SIDE 47 BILAG 6... SIDE BILAG 7... SIDE BILAG 8... SIDE BILAG 9... SIDE BILAG SIDE 58 BILAG SIDE 59

4 TRIVSEL TIL ALLE Projektet vil have fokus på, at alle på skolen, elever, personale og forældre skal vide, at det er et fælles ansvar, at alle børn har det godt i skolen. Målet er i dagligdagen at holde fokus på at modarbejde mobning og dårlig trivsel. Alle skal blive bevidste og tage ansvar for fællesskabets betydning. Projektet kan medvirke til at skabe et fælles sprog og et fælles udgangspunkt for personalets, elevernes og forældrenes videre arbejde med Trivsel til alle. I projektet arbejdes der ud fra en løsningsfokusret tilgang. Ideen bag metoden er at omdanne et problemfokus til et løsningsfokus, hvor klassen i samarbejde med de voksne selv opstiller mål for klassens trivselsarbejde og selv medvirker til at finde gode løsningsmuligheder. Trivselsarbejdet er både et praksisforløb, hvor eleverne laver øvelser og opgaver, der styrker fællesskabet, og et refleksionsforløb, hvor klassen gennem fortællinger fra bl.a. BørneTelefonen får mulighed for at reflektere over forskellige former for fællesskaber. Som lærer spiller du en helt central rolle, hvis et klassefællesskab kommer på afveje og bliver præget af eksklusion, intolerance og mobning. Med Børns Vilkårs projekt Trivsel til alle får du adgang til en række konkrete redskaber, som kan styrke klassefællesskabet og forhindre mobning. I det følgende materiale vil du finde lærervejledning med beskrivelse af forløbets tre undervisningsgange. GOD FORNØJELSE... 1 Trivsel til alle

5 TRIVSEL TIL ALLE: MELLEMTRIN 1 Stolene stilles i en rundkreds, og eleverne sætter sig i rækkefølge efter protokollen. LÆREREN De næste tre (fx onsdage) skal vi arbejde med trivsel og klassefællesskab. Vi skal snakke om, hvad der er vigtigt, når man skal have det godt i klassen. Vi skal gå på opdagelse sammen og finde ud af, hvad I er gode til i klassen, og hvad I kunne tænke jer at blive bedre til. Vi skal også lave nogle øvelser sammen, som træner det, vi gerne vil blive bedre til, og som kan være med til at få os til at få os til at arbejde bedre sammen og få et godt sammenhold. Vi skal lave nogle øvelser, som tager udgangspunkt i cases og breve fra Børns Vilkårs BørneTelefon. DAGENS PROGRAM MED CA. TIDSRAMME >> Den gode oplevelse 15 min. >> Taløvelse - 10 min. >> Snakke om hvad VI KAN og HVAD VI ØNSKER 20 min. >> Evt. pause >> Hjørneøvelser ud fra cases 30 min. >> Fortællekreds 15 min. >> Evt. pause >> Hemmelige venner opgave til næste uge 20 min. >> Evt. taløvelsen gentages 10.min. >> Afrunding 15 min. MATERIALER >> Spillekort >> Plancher >> Bilag 1 hemmelig ven Trivsel til alle 2

6 DEN GODE OPLEVELSE FORMÅL At skabe den gode fortælling om klassen - huske at fortælle flere forskellige fortællinger om klassen. Nogle klasser oplever, at omverdenen elever, forældre og lærere m.fl. ser på klassen og eleverne med særlige øjne, og nogle klasser oplever sig negativt defineret. Denne øvelse går ud på at få fokus på gode oplevelser i klassen, som kan være med til at definere klassen i en positiv kontekst. Hvis fortællingen om en klassen er negativ, ser man ofte ikke alle de andre historier, man også kan fortælle om klassen. Når vi fortæller hinanden om gode oplevelser, kommer der ofte en god stemning i klassen, oplevelse af sammenhørighed og en følelse af, at det er rart at være sammen. LÆREREN Nu skal vi i gang med en øvelse. I skal tænke tilbage og prøve at komme på en god oplevelse, I har haft her i klassen. Det kan være sammen med hele klassen. Det kan også være sammen med en eller flere klassekammerater. I skal tænke på engang, hvor I fx har oplevet, at I havde det sjovt sammen, at nogen har hjulpet jer eller har sagt noget rart til jer. En oplevelse som I er glade for. Nu får I hver især et minut til at tænke over en god oplevelse, I har haft her i klassen. I skal lukke øjnene og tænke på noget rart, I har oplevet med klassen. Nu skal vi have en fortællerunde, hvor I på skift skal fortælle om jeres gode oplevelse. I behøver ikke alle sammen dele jeres oplevelser med hinanden, men lad os se, hvor mange fortællinger vi kan nå på de næste min. Hvem har lyst til at starte med at fortælle om noget rart, de har oplevet her i klassen? 3 Trivsel til alle

7 KORTØVELSE FORMÅL At eleverne oplever at samarbejde gennem en nonverbal kommunikation. At eleverne oplever, at øvelsen kun kan løses, når alle hjælper hinanden. ØVELSEN Øvelsen kan udfordres ved at tage tid. For mange klasser bliver det da vanskeligt at tie stille. Det kan danne grundlag for en snak om, hvad der sker, når vi bliver presset. Man bruger derved positivt tidspres i forhold til at få alle eleverne i klassen til at samarbejde. Denne øvelse kan med fordel bruges flere gange i løbet af dagen, hvis læreren synes, at eleverne trænger til at komme op og stå og være aktive. LÆREREN Nu skal vi lave en samarbejdsøvelse, hvor I ikke må tale sammen. I får hver et spillekort, og så gælder det om, at I sætter jer i den rigtige rækkefølge i urets retning. Hjerter es skal sætte sig der, hjerter to skal sidde ved siden af, så kommer hjerter tre osv. Når hjerter konge har sat sig, starter vi med spar es, spar to osv. Udpeg hvilken stol eleven, som har hjerter es, skal sætte sig på. Efterhånden som klassen bliver bedre til at lave øvelsen, kan man udfordre klassen ved, at den elev, som har hjerter es, selv må bestemme, hvor han eller hun vil sidde. I må hjælpe hinanden, men husk I ikke må tale sammen. Jeg tager tid på, hvor længe I er om at løse opgaven. Hvis der er snak, lægger jeg fem sekunder oven i tiden. Har I alle sammen forstået reglerne? Når jeg siger værsgo, må I alle vise jeres kort til hinanden og begynde at finde jeres nye pladser. SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION Kan man hjælpe hinanden uden at sige noget? Hvordan? Det handler om at aflæse hinanden er der nogen der har brug for hjælp? >> Blev nogen tilbudt hjælp? >> Hvordan var det at få hjælp? >> Hvordan er det at gå i klasse, hvor man kan hjælpe hinanden? >> Hvordan kan man se, om nogen har brug for hjælp? >> Kunne nogen have hjulpet på andre måder? >> Hvordan kan man reagere, når man bliver presset? >> Var der nogle af jer,der selv oplevede, at I fik det sådan? Pointe: Det, I hver især gør eller ikke gør, har indflydelse på hele gruppen, i det her tilfælde hvor hurtigt I får løst opgaven. Trivsel til alle 4

8 VI KAN OG VI ØNSKER FORMÅL At eleverne bliver bevidste om det, de er gode til og det, som fungerer for dem samtidig med, at de får øje på, hvad de godt kunne tænke sig at blive bedre til. Denne øvelse har til formål at finde nogle færdigheder, som eleverne skal træne i stedt for at fokusere på problemerne. Elever sidder i rundkredsen. Læreren skriver enten på en tavle eller på en planche. LÆREREN Vi skal nu lave to plancher. Den ene handler om det, I kan i den her klasse, det I er gode til sammen. Den anden handler om det, I ønsker for klassen det I gerne vil øve og blive bedre til. Måske er der nogen, der synes, at I er gode til noget, som andre synes, I skal øve. Der er lige så mange holdninger, som der er elever her i klassen. Vi skal bruge det til at lave nogle arbejdspunkter for klassen, som I skal arbejde med det næste stykke tid. Det er vigtigt, at alle får lov at sige det, de vil, og at man lytter til sine kammerater og ikke kommenterer, også selvom man måske er uenig. ØVELSEN Eleverne rækker hånden i vejret og får på skift lov til at sige, hvad de synes, klassen er god til, og hvad de synes, klassen skal øve sig i at blive bedre til. Det behøver ikke være alle elever, som får sagt noget, men det er vigtig, at alle de elever, som ønsker det, får ordet. Efter lektionerne udvælger læreren et arbejdspunkt for klassen med udgangspunkt i det, som klassen har ønsket. Arbejdspunkterne skrives ind i bilag 2 skabelon til arbejdspunkt. Det må meget gerne lamineres, da det skal hænge i klassen. 5 Trivsel til alle

9 HJØRNEØVELSE 5 FORMÅL At klassen gennem en case fra BørneTelefonen får mulighed for at snakke om drilleri og mobning, og hvilke konsekvenser det kan have for et barns trivsel. Gennem hjørneøvelsen får alle elever mulighed for at tage stilling til opgaven. LÆREREN Nu vil jeg læse en historie op for jer fra BørneTelefonen: En gang var der en dreng, som ringede ind til BørneTelefonen. Han gik i 5. klasse. Han fortalte, at han havde været ude at rejse med sin far og mor til Gran Canaria i december måned. Han havde kørt vandrutsjebane en hel uge, mens de andre havde været i skole. Fedt. Men drengen glædede sig også til at komme hjem til klassen. Da han kom i skole igen, var han brun. De andre var hvide og blege. En i klassen sagde, at han var lige så brun som en brunkage. Fra den dag af begyndte alle i klassen at kalde drengen for brunkagen. De glemte ligesom hans rigtige navn. Også selv da drengen ikke var brun længere, hed han brunkagen. Ofte gik nogen af de andre hen og lugtede til ham og sagde ting som: Du lugter da af kanel og alle grinede. En dag skulle hele klassen bage i hjemkundskab, og to drenge løftede drengen op på en bageplade. De lod som om, at drengen skulle ind i ovnen, men de gjorde det ikke. Drengen nåede at blive rigtig bange, og han kom til at græde i klassen. Det var den dag, han ringede til BørneTelefonen. FRA BØRNETELEFONEN Lige om lidt får I fire forskellige valgmuligheder. Når jeg har læst valgmulighederne op for jer, siger jeg værsgo, og så må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, som I synes skal ske. Der er ikke noget forkert hjørne. Alle hjørner er gode bud på, hvad der kan ske. Herefter går jeg fra hjørne til hjørne og hører, hvorfor I har stillet jer her. I skal prøve ikke at lade jer påvirke af, hvor de andre stiller sig, men stil jer i det hjørne, som passer bedst til, hvad I synes, der skulle ske Nu skal I forestille jer, at drengen er en af jeres klassekammerater. Jeg læser nu fire muligheder op,og I skal stille jer i det hjørne, som passer til det, som I kunne tænke jer at gøre. Husk; der er ingen forkerte svar! HJØRNE 1 Jeg ville trøste drengen bagefter, måske spørge om han ville være med til at lave noget efter skole, måske bare sende en SMS til ham. Fortsætter på næste side... Trivsel til alle 6

10 >>HJØRNEØVELSE 5 HJØRNE 2 Jeg ville fortælle om mobning til en voksen og bede dem om hjælp til at stoppe det. HJØRNE 3 Jeg ville bryde ind og sige til dem, som mobber, at de skulle stoppe. HJØRNE 4 Åbent hjørne hvis du vil gøre noget andet, som du selv finder på. Værsgo nu må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Hvis I er uenige i det, en af jeres klassekammerater siger, så skal I ikke komme med kommentarer, men I må meget gerne række hånden op og stille spørgsmål eller fortælle om jeres holdning. Målet er ikke at blive enige, men at I hører hinandens forskellige holdninger. SPØRGSMÅL SOM KAN UNDERSTØTTE SAMTALEN >> Hvad kan være godt ved at få det fortalt til en voksen? (Det er de voksnes ansvar at hjælpe børn med at få stoppet mobning. Det kan være meget svært for de voksne at få øje på mobning derfor er det godt at børnene får det sagt). >> Hvordan ville I trøste drengen? >> Hvorfor tror I, at tilskuerne ikke bryder ind? ØVELSEN Vi ved fra BørneTelefonen og forskellige undersøgelser, at den bedste hjælp, et barn kan få, er fra en klassekammerat. Så bryd tavsheden få sagt det til en voksen, så I kan få hjælp. >> Mobning handler om klassens fællesskab, og mobning kan gå ud over en tilfældig elev. >> Alle er bange for at blive det næste offer. Alle er bange for at sige det højt. >> Mobning påvirker alle i en klasse, og alle behøver hjælp, når der er mobning i en klasse. >> Mobning kan være skjult for de voksne, derfor skal de hjælpes til at kende til det. >> Det er vigtigt at få fortalt om det til en voksen 7 Trivsel til alle

11 FORTÆLLEKREDS FORMÅL Det er en øvelse, som øger elevernes kendskab til hinanden. Den indeholder den positive samtale og er en demokratisk måde at behandle emner af betydning for den enkelte elev og klassen som gruppe, hvor eleverne oplever ligeværd for alle. ØVELSEN Når man arbejder med Fortællekredsen er det vigtigt, at læreren skaber et trygt rum og starter blødt op med ikke alt for svære spørgsmål. Start med en elev og derefter den næste. Det er tilladt at sige pas, hvis man lige skal tænke mere over spørgsmålet/udsagnet. Andre må ikke kommentere på ens udsagn. Læreren vælger de udsagn nedenfor, som han/hun finder relevante. LÆREREN Nu stiller jeg jer nogle spørgsmål, som alle skal svare på efter tur. Efter spørgsmålet lukker I alle sammen øjnene og tænker over, hvad I vil svare det gør vi i ca. 15 sek. Herefter tager vi en runde, hvor I svarer en efter en de andre elever lytter og må ikke afbryde eller kommentere. Når jeg stiller spørgsmål nr. to gør vi det samme, så starter jeg så bare hos en anden elev. >> Hvad er din livret? >> Hvad kan du godt lide at lave i skolen? >> Hvad kan du lide at lege i frikvartererne? >> Hvad kan du godt lide at lave, når du har fri? >> Hvad kan gøre dig rigtig glad? >> Hvad vil du gerne blive bedre til? >> Hvad vil du gerne være, når du bliver voksen? >> Hvad kan få dig til at grine? >> Hvad er en god skoledag for dig? >> Hvilke fag kan du godt lide? >> Hvordan kan du være en god klassekammerat? >> Hvad kan du bedst lide at lave med dine venner? >> Hvad skal du øve dig i her i skolen? >> Hvilket kælenavn du godt kan lide at blive kaldt? >> Hvordan kan du være en god klassekammerat? >> Hvad kan du godt lide at lege derhjemme? >> Hvordan trøster du dine klassekammerater? Trivsel til alle 8

12 HJØRNEØVELSE 6 FORMÅL At klassen gennem en case fra BørneTelefonen får mulighed for at snakke om drilleri og mobning, og hvilke konsekvenser det kan have for et barns trivsel. Gennem hjørneøvelsen får alle elever mulighed for at tage stilling til opgaven. LÆREREN Nu vil jeg gerne læse et brev op fra BørneTelefonen: Hej BørneBrevkasse. Jeg er dreng på 10, der snart er rigtig træt af at gå i skole. Jeg bliver sur og irriteret hver dag, og jeg gider ikke mere. Jeg synes, de andre børn er efter mig hver eneste dag, og sådan har det været siden jeg startede i skole. Nogen gange synes jeg mit liv er et helvede! Mine lærere og andre voksne har prøvet at hjælpe mig, men det hjalp ikke. De andre siger, jeg også irriterer dem. Og selvfølgelig svarer jeg igen, når de kalder mig alt muligt. Det værste er, at det også er svært for mig hjemme. Mine forældre er lige blevet skilt, og jeg føler de altid er sure eller kede af det, uanset hvad jeg gør. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er begyndt at sige grimme ord til dem. Min mor blev vildt ked af det, og min far blev sur. Det var ikke meningen, det skulle gå ud over dem. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, jeg synes ikke, jeg kan tænke på andet end det, der sker i skolen.. Hilsen Drengen FRA BØRNEBREVKASSEN ØVELSEN Først tages en fælles snak i klassen ud fra nedenstående spørgsmål spørgsmålene kan også fungere i et gruppearbejde. LÆREREN >> Hvordan tror I, drengens klasse fungerer? >> Hvordan tror I, de andre børn i klassen har det? >> Hvorfor mon ikke de andre elever hjælper drengen? Lige om lidt får I fire forskellige valgmuligheder, som jeg læser op for jer. Når jeg har læst valgmulighederne op for jer, siger jeg værsgo, og så må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Der er ikke noget forkert hjørne. Alle hjørner er gode bud på, hvad drengen kan gøre. Herefter går jeg fra hjørne til hjørne og høre, hvorfor I har stillet jer her. Fortsætter på næste side... 9 Trivsel til alle

13 >>HJØRNEØVELSE 6 I skal prøve ikke at lade jer påvirke af, hvor de andre stiller sig, men stil jer i det hjørne, som passer bedst til jer. Så hvad ville I gøre, hvis I var drenge fra brevet? Hvis I er uenige i det, en af jeres klassekammerater siger, så skal I ikke komme med kommentarer, men I må meget gerne række hånden op og stille spørgsmål eller fortælle om jeres holdning. Målet er ikke at blive enige, men at I hører hinandens forskellige holdninger. HJØRNE 1 Drengen skal sige det igen. Han må ikke give op. Måske kan han sige det til nye voksne. HJØRNE 2 Drengen skal fortælle til sine forældre, hvordan han har det. HJØRNE 3 Drengen skal fortælle en klassekammerat, hvordan han har det. HJØRNE 4 Åbent hjørne - her kan man stille sig, hvis man ville gøre noget andet, end de valgmuligheder I har fået. Eller hvis man ville kombinere nogle af de forskellige valgmuligheder fx hjørne 1 og 3. Værsgo nu må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. ØVELSEN Når alle elever står i et hjørne, starter læreren med at spørge de elever, der har stillet sig i hjørne 1, hvorfor de har valgt det. De elever, der har lyst til at svare på det, rækker hånden op. Det samme med hjørne 2, 3 og 4. Når en elev har sagt noget, må de andre elever gerne række hånden op og stille spørgsmål. POINTER >> Mobning handler om klassens fællesskab, og mobning kan gå ud over en tilfældig elev. >> Alle er bange for at blive det næste offer. Alle er bange for at sige det højt. >> Mobning påvirker alle i en klasse, og alle behøver hjælp, når der er mobning i en klasse. >> Mobning kan være skjult for de voksne, derfor skal de hjælpes til at kende til det. Trivsel til alle 10

14 HEMMELIGE VENNER BRUG BILAG 1 FORMÅL At eleverne får skabt opmærksomhed på hinanden som klassekammerater, og at der gennem gode venskabelige gerninger bliver skabt en kultur i klassen, hvor man hjælper hinanden som klassekammerater. ØVELSEN Alle elever i klassen får et brev med hjem, hvor opgaven er beskrevet. Eleven er nu hemmelig ven for den kammerat, hvis navn står på brevet indtil næste uge, hvor der igen skal arbejdes med trivsel. Man skal vise sit venskab gennem sin opførsel og væremåde ikke ved f.eks. at købe gaver. Næste uge skal alle prøve at gætte, hvem deres ven har været. Se nærmere beskrivelse for dette i 2. uge. Læreren har på forhånd gjort brevene klar til eleverne ( bilag 2) samt lavet en liste over, hvem der er hemmelig ven for hvem. Det vil være rigtig godt, hvis det er helt tilfældigt blandet, og hvis det er et miks mellem drenge og piger. LÆREREN I skal være hemmelige venner for hinanden indtil næste uge, når vi igen skal arbejde med trivsel. Det kan være rigtig, rigtig svært at holde det hemmeligt og svært at finde på noget at gøre, men jeg er sikker på, at I kan løse opgaven. I får hver et brev med navnet på den person, I skal være hemmelig ven for. I må først åbne brevet, når I kommer hjem. >> Hvordan kan man gøre noget i hemmelighed? (Venskabet skal vises gennem adfærd hvordan man er overfor hinanden). >> Er der noget, som kan være svært? (Hvis man får en ven som man ikke er vant til at være sammen med. Hvad gør man så?) >> Kan I komme med ideer til, hvordan man kan være en god hemmelig ven? >> Man kan sige hej/godmorgen/farvel, skrive små breve, sige noget sødt til hinanden, spørge om I skal lege både i frikvarter og efter skole. Hjælpe hinanden, fx tage hinandens taske, hente madkassen, sætte stolen op, hente bøger osv. kun fantasien sætter grænser Det er ikke tilladt at købe ting til hinanden. Når vi arbejder med trivsel igen i næste uge, skal I prøve at gætte, hvem jeres hemmelige ven kan være. 11 Trivsel til alle

15 AFRUNDING AF DAGEN FORMÅL Når dagen skal rundes af, er det vigtigt, at eleverne endnu engang får fokus på noget positiv fra dagens aktiviteter samt noget, de synes, de kan tage med sig fra dagen. ØVELSEN Læreren starter med at runde dagen af ved at anerkende elevernes indsats og fremhæve noget, som læreren synes har fungeret godt. Det kunne f. eks være: LÆREREN Det har været en meget spændende dag for mig, og jeg synes, I har gjort jer virkelig umage med at lytte og samarbejde. Specielt øvelsen xxxx synes jeg var interessant. Her kom der mange fine bud på, hvordan man kan hjælpe sine kammerater osv. Nu skal vi til at runde af. Jeg vil gerne bede jer alle sammen om at lukke øjnene et øjeblik og tænke over to ting: >> Hvad I synes, der har været rart/sjovt i dag >> Hvad ville du sige til din mor/far, hvis de spørger dig, hvad du har lært i dag? ØVELSEN Eleverne lukker øjnene og er stille i ca. 30 sek. Herefter tager læreren en runde, hvor alle børn får lov til at sige noget. Det er tilladt at sige pas, men efter runden spørger læreren, om de elever, som i første omgang sagde pas, har fået lyst til at sige noget. EFTERBEHANDLING AF DAGEN BILAG 11 Du kan bruge Bilag 11 til at samle op på dagen i dag samt til at forberede næste uges arbejde med TrivselsForløbet. Du bedes gemme refleksionerne og medbringe dem til lærerrefleksionerne med de Børnefaglige konsulenter fra Børns Vilkår. Trivsel til alle 12

16 TRIVSEL TIL ALLE: MELLEMTRIN 2 Stolene sættes i en rundkreds, og eleverne placerer sig efter protokollen. Læreren sætter sig også i rundkredsen. Læreren starter med at genopfriske lidt fra sidste uge og finde noget positiv frem altså noget klassen var gode til. LÆREREN Kan I huske, at vi i sidste uge arbejdede med trivsel? I fik opgaven, at I skulle være hemmelige venner for hinanden og vi lavede nogle trivselsøvelser. Det jeg husker tydeligt fra sidste gang var at I var rigtig gode til fx at hjælpe hinanden i taløvelsen eller at lytte til hinanden i øvelsen med den gode oplevelse osv. Lige om lidt skal vi afsløre de hemmelige venner det bliver spændende! Vi skal også i dag lave forskellige trivselsøvelser. DAGENS PROGRAM MED CA. TIDSRAMME >> Kortlegen trænes 10 min. >> Afsløring af hemmelige venner 30 min. >> Evt. pause >> Kædelegen introduceres 10 min. >> Gennemgang af arbejdspunkt 10 min. >> Cases fra BørneTelefonen 30 min. >> Evt. pause >> Værdilinje 20 min. >> Kortlegen og eller kædelegen trænes 10 min. >> Afrunding 15 min. MATERIALER >> Listen med hemmelige venner >> Spillekort >> Papir med eleverne navne til kædelegen >> Bilag 2 arbejdspunkt >> A3 papir til værdilinje 13 Trivsel til alle

17 KORTØVELSE FORMÅL At eleverne oplever at samarbejde gennem nonverbal kommunikation. At eleverne oplever, at øvelsen kun kan løses, når alle hjælper hinanden. ØVELSEN Øvelsen kan udfordres ved at tage tid. For mange klasser bliver det da vanskeligt at tie stille. Det kan danne grundlag for en snak om, hvad der sker, når vi bliver presset. Man bruger derved positivt tidspres i forhold til at få alle eleverne i klassen til at samarbejde. Denne øvelse kan med fordel bruges flere gange i løbet af dagen, hvis læreren synes, at eleverne trænger til at komme op og stå og være aktive LÆREREN Nu skal vi lave en samarbejdsøvelse, hvor I ikke må tale sammen. I får hver et spillekort, og så gælder det om, at I sætter jer i den rigtige rækkefølge i urets retning. Hjerter es skal sætte sig der, hjerter to skal sidde ved siden af, så kommer hjerter tre osv. Når hjerter konge har sat sig, starter vi med spar es, spar to osv. Udpeg hvilken stol eleven, som har hjerter es, skal sætte sig på. Efterhånden som klassen bliver bedre til at lave øvelsen, kan man udfordre klassen ved, at den elev, som har hjerter es, selv må bestemme, hvor han eller hun vil sidde. I må hjælpe hinanden, men husk I ikke må tale sammen. Jeg tager tid på, hvor længe I er om at løse opgaven. Hvis der er snak, lægger jeg fem sekunder oven i tiden. Har I alle sammen forstået reglerne? Når jeg siger værsgo, må I alle vise jeres kort til hinanden og begynde at finde jeres nye pladser. SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION Kan man hjælpe hinanden uden at sige noget? Hvordan? Det handler om at aflæse hinanden er der nogen der har brug for hjælp. >> Blev nogen tilbudt hjælp? >> Hvordan var det at få hjælp? >> Hvordan er det at gå i klasse, hvor man kan hjælpe hinanden? >> Hvordan kan man se, om nogen har brug for hjælp? >> Kunne nogen have hjulpet på andre måder? >> Hvordan kan man reagere, når man bliver presset? >> Var der nogle af jer,der selv oplevede, at I fik det sådan? POINTE Det, I hver især gør eller ikke gør, har indflydelse på hele gruppen, i det her tilfælde hvor hurtigt I får løst opgaven. Trivsel til alle 14

18 AFSLØRING AF HEMMELIG VEN FORMÅL I den forgange uge har eleverne været hemmelige venner for hinanden. Formålet i denne uge er, at eleverne får lov til at sætte ord på, hvilken forandring de har mærket, og hvad de selv har gjort for at være ekstra opmærksomme på de andre klassekammerater. Det er meget vigtigt, at læreren griber opgaven an som beskrevet, da formålet er at skabe positivt fokus også selv om opgaven er glippet eller har været svær for nogle elever. Hvis læreren får italesat det faktum, at selv om der måske ikke er gjort noget ekstra, så er der tænkt positive tanker, og det er jo også med til at skabe en god forandring. LÆREREN I sidste uge fik I en opgave. I skulle være hemmelige venner for hinanden. I får alle sammen lov til at fortælle, hvordan det har været - hvad der har været godt, og hvad der har været svært. I får også alle sammen mulighed for at gætte på, hvem der har været jeres hemmelige ven, hvis I ikke allerede har gættet det. NU STARTER VI MED EN KAOSLEG: Når jeg siger nu, skal I alle rejse jer op og gå ud på gulvet. I skal give den klassekammerat hånden, som I mener, er jeres hemmelige ven. Hvis det er rigtigt, sætter I jer ned, hvis det er forkert, må I gå videre og give en ny klassekammerat hånden. Husk at sætte jer på de pladser I lige har fået. Husk at selvom man har fundet sin hemmelige ven og har sat sig på sin plads, så må de andre børn gerne komme og give hånd og gætte på, om netop du var hemmelig ven. ØVELSEN Kaoslegen startes og eleverne går rundt og gætter læreren stopper legen, når han/hun vurderer, at der er fundet ca. halvdelen af de hemmelige venner. Fortsætter på næste side Trivsel til alle

19 >>AFSLØRING AF HEMMELIG VEN FORTÆLLERUNDE: ØVELSEN Alle elever sætter sig nu ned, og der startes en runde, hvor man på skift gætter/fortæller, hvem der var ens hemmelige ven. Øvelsen styres af læreren, og det er vigtigt, at alle elever lytter til hinanden gennem hele øvelsen. I denne I denne øvelse er det meget vigtigt, at læreren skaber positivt fokus, også selvom nogle elever ikke har kunnet mærke, at de havde en hemmelig ven eller ikke har fået gjort noget særligt for deres hemmelige ven. Husk hvis man spørger eleverne, om de havde tænkt, at de faktisk gerne ville gøre noget særligt, så vil man som oftest få et positivt svar, og det er jo også rart at vide, at en klassekammerat har tænkt lidt ekstra på en, også selvom det måske ikke er lykkedes at gøre noget. LÆREREN >> Kunne du gætte, hvem din hemmelige ven var? Hvis eleven svarer JA og gætter rigtigt, stilles følgende spørgsmål: >> Hvad gjorde din hemmelige ven? >> Hvordan føltes det? >> Hvordan var det? Var det sjovt eller svært? Hvis eleven svarer NEJ, spørger læreren klassen: >> Hvem var hemmelig ven for X(barnets navn)? >> Hvad gjorde du (hvis der ikke er gjort noget, spørges næste sp.)? >> Hvad tænkte du, at du ville gøre? >> Hvordan var det var det sjovt eller svært? >> Kom du til at tænke mere på X i denne uge? Trivsel til alle 16

20 KÆDELEGEN FORMÅL En samarbejdsøvelse som kan styrke sammenholdet i en klasse, når man oplever at være sammen om at løse en opgave. ØVELSEN Læreren skriver alle elevernes navne på et stk. papir og klipper dem ud. Navnene lægges i en kuvert/æske. I denne øvelse ved man ikke på forhånd, hvor mange kæder der vil blive dannet. Det er vigtigt, at læreren nævner, at denne leg kræver, at man samarbejder, og at man passer godt på hinanden. For at øge motivationen tages tid på denne øvelse. På den måde kan den gentages, og klassen kan arbejde for at opnå et bedre resultat. Øvelsen kan også laves uden at eleverne må kommunikere sammen. LÆREREN Alle elever trækker fra en æske/kuvert et navn på en klassekammerat. Hvis man trækker sit eget navn, lægger man sedlen tilbage og trækker et nyt navn. Alle elever tager sedlen i venstre hånd og sætter højre arm i hoften. I denne øvelse må man ikke sige noget. Når vi er klar, skal I, uden at sige noget, finde kammeraten, hvis navn står på sedlen og tage jeres venstre arm ind under kammeratens højre arm altså så I danner en kæde. Legen er afsluttet, når hele klassen står med hinanden under armene i en eller flere kæder. Har I alle forstået opgaven? Når jeg siger værsgo, så starter I med at finde den klassekammerat som I har trukket. Værsgo 17 Trivsel til alle

21 KLASSENS ARBEJDSPUNKT BRUG BILAG 2. FORMÅL At klassen får en oplevelse af, at de sammen skal arbejde mod et fælles mål, som kan styrke sammenholdet og trivslen i klassen. ØVELSEN Læreren har, ud fra arbejdet med Vi KAN / VI ØNSKER, som blev lavet første gang med eleverne, fundet et arbejdspunkt, som eleverne den næste periode skal have fokus på og arbejde med. Punktet formuleres på bilag 2 det er vigtigt at arbejdspunktet er simpelt og meget konkret altså meget gerne noget, som der kan knyttes handlinger til. Læreren præsenterer eleverne for arbejdspunktet. Efterfølgende skal det hænges op i klassen. Eksempler på arbejdspunkter: >> At lytte til hinanden >> At hilse på hinanden >> At invitere hinanden med i legene >> At sige stop på en rolig måde, når man har nået sin grænse >> At tale pænt til hinanden LÆREREN Sidst snakkede vi om, hvad I kan, og hvad I ønsker at blive bedre til, og ud fra det vi fik skrevet ned, har jeg udvalgt et arbejdspunkt, som vi her i klassen skal øve. Et arbejdspunkt som mange af jer ønsker at blive bedre til. SPØRGSMÅL TIL KLASSEN >> Hvorfor er det en fordel, at I får lært arbejdspunktet? >> Hvad vil det gode være, hvis alle kan dette? >> Når I har lært arbejdspunktet, hvordan vil man kunne opdage det her i klassen? >> Hvad vil være anderledes? >> Hvad vil en anden lærer opleve? >> Vil andre lærere se andre ting/opleve noget andet? >> Hvordan vil det være at være her i klassen? Hvorfor? Det er en god ide, at I prøver at hjælpe hinanden med at øve jer i arbejdspunktet. Har I nogen ideer til, hvordan man kan gøre det? Trivsel til alle 18

22 HJØRNEØVELSE 7 FORMÅL At klassen gennem en case fra BørneTelefonen får mulighed for at snakke om drilleri og mobning, og hvilke konsekvenser det kan have for et barns trivsel. Gennem hjørneøvelsen får alle elever mulighed for at tage stilling til opgaven.. LÆREREN Nu vil jeg læse et brevkassebrev op for jer. Brevet handler om en klasse, hvor der ikke er nogen særlig god stemning. Det er en pige, der har skrevet til BørneBrevkassen, og brevet lyder sådan her: 19 Trivsel til alle Hej BørneBrevkasse. Jeg er en pige på 12 år. Her for et par uger siden begyndte drengene fra min klasse at drille mig altså lidt for sjov. Men det er begyndt at blive seriøst. Det startede med, at en dreng (lad os kalde ham a) begyndte at spørge, om vi skulle være kærester. Jeg sagde nej op til flere gange. Ham og to andre drenge (lad og kalde dem b og c) begyndte at kalde mig bleg og grim. Jeg blev meget ked af det, for de sagde nogle gange: alle dem der hader A**** klapper nu, og mange klappede. De begyndte at sige, at ingen kan lide mig, og alle hader mig. Jeg har sagt, at jeg ikke kommer på ferie, fordi vi sparer op til det, og at min far ikke har noget job (det skal lige siges, at jeg er lidt ked af det på hans vegne). Nogle gange spørger de, om vi har fået nogle penge, og om min far har fået et job. Og så griner de. Så snakkede jeg med dem på Skype, og de sagde undskyld. Men de bliver ved, og jeg siger snart til dem, at de ikke fatter en skid. B sagde også for ikke så lang tid siden, at jeg hele tiden græd og blev sur. Men det er ikke min skyld, det er dem, der gør det. Hvad skal jeg gøre? Hilsen den grædende pige ØVELSEN Først tages en fælles snak i klassen ud fra nedenstående spørgsmål spørgsmålene kan også fungere i et gruppearbejde. SPØRGSMÅL TIL KLASSEN >> Hvad tror I, der er på spil i den klasse, som pigen går i? >> Hvad er forskellen på at grine af/ at grine med nogen? >> Hvordan tror I, pigen har det, når hun oplever at blive grinet af? >> Hvorfor tror I, drengene gør det? Fortsætter på næste side... FRA BØRNEBREVKASSEN

23 >>HJØRNEØVELSE 7 LÆREREN Lige om lidt får I fire forskellige valgmuligheder. Når jeg har læst valgmulighederne op for jer, siger jeg værsgo, og så må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Der er ikke noget forkert hjørne. Alle hjørner er gode bud på, hvad pigen kan gøre. Herefter går jeg fra hjørne til hjørne og hører, hvorfor I har stillet jer her. I skal prøve ikke at lade jer påvirke af, hvor de andre stiller sig, men stil jer i det hjørne som passer bedst til jer. Så hvad ville I gøre, hvis I var pigen fra brevet? HJØRNE 1 Pigen skal prøve at sige fra, mens de andre klassekammerater hører det. HJØRNE 2 Pigen skal fortælle en anden fra klassen, at hun bliver rigtig ked af det, når de her ting sker. HJØRNE 3 Pigen skal efter skoletid fortælle det til en lærer eller sine forældre. HJØRNE 4 Her kan man stille sig, hvis man ville gøre noget andet, end de valgmuligheder I har fået. Eller hvis man ville kombinere nogle af de forskellige valgmuligheder fx hjørne 1 og 3. Værsgo nu må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Hvis I er uenige i det, en af jeres klassekammerater siger, så skal I ikke komme med kommentarer, men I må meget gerne række hånden op og stille spørgsmål eller fortælle om jeres holdning. Målet er ikke at blive enige, men at I hører hinandens forskellige holdninger. ØVELSEN Mens læreren læser hjørne 1 op, peger læreren på det hjørne, som eleverne skal stille sig i, hvis de vil vælge dette hjørne. Det sammen for hjørne 2, 3, og 4. Når alle elever står i et hjørne, starter læreren med at spørge de elever, der har stillet sig i hjørne 1, hvorfor de har valgt det. De elever, der har lyst til at svare på det, rækker hånden op. Det samme med hjørne 2, 3 og 4. Når en elev har sagt noget, må de andre elever gerne række hånden op og stille spørgsmål. Trivsel til alle 20

24 UDSAGN PÅ VÆRDILINJE FORMÅL Gennem denne øvelse bliver eleverne trænet i at tage stilling til udsagn, som handler om trivsel i klassen. De lærer at lytte til hinanden, og de bliver trænet i at italesætte, hvad der skal til for at rykke klassen i en positiv retning. ØVELSEN To modsatte udsagn skrives på to forskellige A3-ark. De to papirer lægges på gulvet i hver sin ende af lokalet (det er en fordel, at der er mindst meter mellem de to udsagn). Eleverne skal stille sig et sted mellem de to udsagn i forhold til, hvor enige de er i udsagnene. EKSEMPLER PÅ UDSAGN >> Vi griner tit af hinanden / Vi griner ikke af hinanden >> Vi afbryder ofte hinanden / Vi lytter til hinanden >> Vi taler grimt til hinanden / Vi taler altid pænt til hinanden >> Vi leger meget opdelt i faste grupper / Vi inviterer mange ind i legen >> Vi kommer til at overskride hinandens grænser / Vi er gode til at mærke hinandens grænser >> Vi glemmer at sige hej og godmorgen til hinanden / Vi husker at sige hej og godmorgen til alle LÆREREN Her er en værdilinje mellem to modsatte udsagn, I den ene ende ligger: ex: Vi griner tit af hinanden og i den anden ende ligger: Vi griner ikke af hinanden Lige om lidt skal I tage stilling til, hvor enige I er i udsagnene og stille jer et sted mellem de to udsagn. Jo mere enig I er i et udsagn, jo tættere stiller I jer på det udsagn. Det kan være svært at stille sig der, hvor man selv har lyst til, hvis man er nervøs for, hvad de andre skal sige og mene om ens holdning. Derfor er det meget vigtigt i denne øvelse, at alle øver sig i at have sin egen mening, og at ingen kommenterer på, hvad de andre gør. Når I har stillet jer på værdilinjen tager vi en snak om, hvordan vi kunne komme tættere på den positive ende, og hvorfor I har stillet jer netop der, hvor I har. Også her er det meget vigtigt, at ingen kommenterer, når en klassekammerat har ordet, og at vi respekterer, at vi har forskellige opfattelser og meninger. Det er ikke en øvelse, hvor vi skal blive enige, men en øvelse hvor vi skal lytte til hinanden og måske finde nogle ideer til, hvordan det kan blive bedre her i klassen. Værsgo og stil jer et sted på værdilinjen. SPØRGSMÅL TIL KLASSE >> Hvad skal være anderledes, hvis I skulle bevæge jer tættere på det positive udsagn? 21 Trivsel til alle

25 AFRUNDING AF DAGEN FORMÅL Når dagen skal rundes af, er det vigtigt, at eleverne endnu engang får fokus på noget positiv fra dagens aktiviteter samt noget, de synes, de kan tage med sig fra dagen. ØVELSEN Læreren starter med at runde dagen af ved at anerkende elevernes indsats og fremhæve noget, som læreren synes har fungeret godt. Det kunne f. eks være: LÆREREN Det har været en meget spændende dag for mig, og jeg synes, I har gjort jer virkelig umage med at lytte og samarbejde. Specielt øvelsen xxxx synes jeg var interessant. Her kom der mange fine bud på, hvordan man kan hjælpe sine kammerater osv. Nu skal vi til at runde af. Jeg vil gerne bede jer alle sammen om at lukke øjnene et øjeblik og tænke over to ting: >> Hvad I synes, der har været rart/sjovt i dag >> Hvad ville du sige til din mor/far, hvis de spørger dig, hvad du har lært i dag? ØVELSEN Eleverne lukker øjnene og er stille i ca. 30 sek. Herefter tager læreren en runde, hvor alle børn får lov til at sige noget. Det er tilladt at sige pas, men efter runden spørger læreren, om de elever, som i første omgang sagde pas, har fået lyst til at sige noget. EFTERBEHANDLING AF DAGEN BILAG 11 Du kan bruge Bilag 11 til at samle op på dagen i dag samt til at forberede næste uges arbejde med TrivselsForløbet. Du bedes gemme refleksionerne og medbringe dem til lærerrefleksionerne med de Børnefaglige konsulenter fra Børns Vilkår. Trivsel til alle 22

26 TRIVSEL TIL ALLE: MELLEMTRIN 3 Stolene sættes i en rundkreds, og eleverne placerer sig efter protokollen. Læreren sætter sig også i rundkredsen. Læreren starter med at genopfriske lidt fra sidste uge og finde noget positiv frem altså noget klassen var gode til. LÆREREN Kan I huske, at vi i sidste uge arbejdede med trivsel? Vi snakkede blandt andet om, jeres arbejdspunkt, og vi lavede hjørneøvelser. Det jeg husker tydeligt fra sidste gang var at I var rigtig gode til fx at hjælpe hinanden i taløvelsen eller at lytte til hinanden i øvelsen med hvad I gerne vil blive bedre til osv. Lige om lidt skal vi lave forskellige trivselsøvelser. DAGENS PROGRAM MED CA. TIDSRAMME >> Kortlegen trænes 15 min. >> Arbejdspunktet gennemgås 15 min. >> Kædelegen trænes 15 min. >> Evt. pause >> Cases fra BørneTelefonen 35 min. >> Tallegen og eller kædelegen trænes - 10 min. >> Evt. pause >> Rollespil 30 min. >> Afrunding 15 min. MATERIALER >> Spillekort >> Bilag 2 arbejdspunkt >> Papir med navne til kædeleg >> Bilag 8 rollespil >> Elevernes deles i makkerpar til rollespil >> Bilag 10 opgave til afslutning 23 Trivsel til alle

27 KORTØVELSE FORMÅL At eleverne oplever at samarbejde gennem nonverbal kommunikation. At eleverne oplever, at øvelsen kun kan løses, når alle hjælper hinanden. ØVELSEN Øvelsen kan udfordres ved at tage tid. For mange klasser bliver det da vanskeligt at tie stille. Det kan danne grundlag for en snak om, hvad der sker, når vi bliver presset. Man bruger derved positivt tidspres i forhold til at få alle eleverne i klassen til at samarbejde. Denne øvelse kan med fordel bruges flere gange i løbet af dagen, hvis læreren synes, at eleverne trænger til at komme op og stå og være aktive. LÆREREN Nu skal vi lave en samarbejdsøvelse, hvor I ikke må tale samme. I får hver et spillekort, og så gælder det om, at I sætter jer i den rigtige rækkefølge i urets retning. Hjerter es skal sætte sig der, hjerter to skal sidde ved siden af, så kommer hjerter tre osv. Når hjerter konge har sat sig, starter vi med spar es, spar to osv. Udpeg hvilken stol eleven, som har hjerter es, skal sætte sig på. Efterhånden som klassen bliver bedre til at lave øvelsen, kan man udfordre klassen ved, at den elev, som har hjerter es, selv må bestemme, hvor han eller hun vil sidde. I må hjælpe hinanden, men husk I ikke må tale sammen. Jeg tager tid på, hvor længe I er om at løse opgaven. Hvis der er snak, lægger jeg fem sekunder oven i tiden. Har I alle sammen alle forstået reglerne? Når jeg siger værsgo, må I alle vise jeres kort til hinanden og begynde at finde jeres nye pladser. SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION Kan man hjælpe hinanden uden at sige noget? Hvordan? Det handler om at aflæse hinanden er der nogen der har brug for hjælp. >> Blev nogen tilbudt hjælp? >> Hvordan var det at få hjælp? >> Hvordan er det at gå i klasse, hvor man kan hjælpe hinanden? >> Hvordan kan man se, om nogen har brug for hjælp? >> Kunne nogen have hjulpet på andre måder? >> Hvordan kan man reagere, når man bliver presset? >> Var der nogle af jer,der selv oplevede, at I fik det sådan? POINTE Det, I hver især gør eller ikke gør, har indflydelse på hele gruppen, i det her tilfælde hvor hurtigt I får løst opgaven. Trivsel til alle 24

28 ARBEJDSPUNKTET FORMÅL At have fokus på om der i den forgangne uge er sket nogle positive ændringer i forhold til det, som klassen skal øve sig på. LÆREREN I har nu haft jeres arbejdspunkt i en uge. Det er vigtigt, at vi alle sammen bliver ved med at hjælpe hinanden med at huske på, at I skal øve jer i jeres arbejdspunkt. >> Har I oplevet noget eller nogen, som har gjort noget positivt i forhold til arbejdspunktet? >> Hvornår og hvordan? >> Hvad betød det for dig/ klassen? >> Hvordan kan vi sikre, at vi fortsat har fokus på arbejdspunktet? >> Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at huske på det? >> Hvad kan vi gøre, når vi oplever, at en klassekammerat gør noget godt i forhold til arbejdspunktet? Når I har lært det, hvordan vil man kunne opdage det her i klassen? Hvad vil være anderledes? Hvad vil lærerne opleve? Hvordan vil det være at være her i klassen? Hvorfor? 25 Trivsel til alle

29 HJØRNEØVELSE 8 FORMÅL At klassen gennem en case fra BørneTelefonen får mulighed for at snakke om drilleri og mobning, og hvilke konsekvenser det kan have for et barns trivsel. Gennem hjørneøvelsen får alle elever mulighed for at tage stilling til opgaven. LÆREREN Nu vil jeg læse et brevkassebrev op for jer. Brevet handler om en klasse, hvor der ikke er nogen særlig god stemning. Det er en dreng, der har skrevet til BørneBrevkassen, og brevet lyder sådan her: Hej BørneBrevkasse. Jeg er en dreng med et stort problem. Det er det i hvert tilfælde for mig. Når min far er så sød at lave en madpakke til mig, laver han den på den dejlige gammeldags måde, sådan som han altid plejer at lave den. Og min yndlingsmad er spegepølse med remoulade og ristede løg. Men jeg har opdaget, at jeg tit bliver drillet med min mad. Tit kommer jeg til at smide min mad ud, fordi det ikke er rart at spise min madpakke i skolen, selvom jeg er vildt sulten, og så kommer jeg hjem, og så spørger min far, hvorfor jeg ikke har spist min madpakke. Jeg kan ikke rigtig fortælle ham, at det er fordi, jeg er bange for, at folk skal sige dumme ting til mig, og jeg tror også, at min far ville blive ked af det, hvis han vidste det :( Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre? FRA BØRNEBREVKASSEN ØVELSEN Læreren tager en fælles snak med klassen om nedenstående spørgsmål. Spørgsmålene kan også laves som gruppearbejde, hvis det vil give flere elever mod på at deltage i snakken. LÆREREN >> Hvad tænker I om drengens historie? >> Hvorfor skriver drengen til BB? >> Hvorfor tror I, at han bliver så ked af de her kommentarer om hans madpakker? >> Hvad ville en god kammerat gøre? >> Tror I, der kunne være andre i hans klasse, som havde det ligesådan? Lige om lidt får I fire forskellige valgmuligheder, som jeg læser op. Når jeg har læst valgmulighederne op for jer, siger jeg værsgo, og så må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Fortsætter på næste side... Trivsel til alle 26

30 >>HJØRNEØVELSE 8 Der er ikke noget forkert hjørne. Alle hjørner er gode bud på, hvad drengen kan gøre. Herefter går jeg fra hjørne til hjørne og hører, hvorfor I har stillet jer her. I skal prøve ikke at lade jer påvirke af, hvor de andre stiller sig, men stil jer i det hjørne som passer bedst til jer. Så hvad ville I gøre, hvis I var drengen fra brevet? HJØRNE 1 Drengen skal forsøge at tage mod til at sige til kammeraterne, at han ikke synes, det er rart, at de driller ham med maden. HJØRNE 2 Drengen skal fortælle en anden fra klassen, at han bliver rigtig ked af det, når de her ting sker, så kan kammeraten måske hjælpe med at få sagt fra. HJØRNE 3 Drengen skal efter skoletid fortælle det til en lærer eller sine forældre. HJØRNE 4 Åbent hjørne - her kan man stille sig, hvis man ville gøre noget andet, end de valgmuligheder I har fået. Eller hvis man ville kombinere nogle af de forskellige valgmuligheder fx hjørne 1 og 3. Værsgo nu må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Hvis I er uenige i det, en af jeres klassekammerater siger, så skal I ikke komme med kommentarer, men I må meget gerne række hånden op og stille spørgsmål eller fortælle om jeres holdning. Målet er ikke at blive enige, men at I hører hinandens forskellige holdninger. Når alle elever står i et hjørne, starter læreren med at spørge de elever, der har stillet sig i hjørne 1, hvorfor de har valgt det. De elever, der har lyst til at svare på det, rækker hånden op. Det samme med hjørne 2, 3 og 4. Når en elev har sagt noget, må de andre elever gerne række hånden op og stille spørgsmål. 27 Trivsel til alle

31 ROLLESPIL BRUG BILAG 5 FORMÅL At eleverne får nogle konkrete redskaber til at håndtere og løse konflikter i hverdagen på en god måde. ØVELSEN Eleverne inddeles i par (det har læreren gjort på forhånd) og får hver en situation, som de skal lave et lille rollespil ud fra. De skal både spille situationen med en konfliktoptrappende tilgang og en konflikt nedtrappende tilgang. Inden grupperne får tid til at øve sig snakker læreren med klassen om konflikter: LÆREREN Om lidt skal I to og to lave nogle små rollespil, som handler om hverdagens konflikter. I skal spille rollespillet i to versioner. Først skal I spille situationen, således at I optrapper konflikten og gør det værre og uløseligt. Herefter skal I spille konflikten igen, men denne gang skal I spille den, så konflikten løses på en god måde. Lad os lige snakke lidt om, hvad man skal øve sig i, når man skal blive god til at løse konflikter: At opleve at komme i konflikt er helt naturligt. Hvis man øver sig i at håndtere konflikter og uenigheder, kan det ofte undgås at konflikten optrappes og bliver til et stort problem. Der er tre muligheder for reaktion, når man møder en konflikt: 1. Man kan bøje af, glatte ud, aflede, ignorere (det vil ikke løse konflikten, og på sigt kan det give et presset fællesskab, børn kan få ondt i maven, og der kan opstå mobning). 2. Svare aggressivt (det vil optrappe konflikten, og det kan føre til et presset fællesskab, som kan ende med at blive til mobning). 3. Møde konflikten åbent: Erkende uenighed, undersøge, turde spørge og være tydelig. >> Man kan f. eks øve sig i at forklare, hvad man føler ex. jeg bliver ked af det, når.. >> Man kan øve sig i at udtrykke det, man gerne vil have ex. jeg vil gerne have, at vi begge to >> Man kan øve sig i at lytte til, hvad modparten siger >> Man kan øve sig at finde en løsning på problemet Fortsætter på næste side... Trivsel til alle 28

32 >>ROLLESPIL >> Hvordan tror I, at de fleste reagerer? >> Hvorfor tror I, at de reagerer på den måde? >> Hvordan opnår man at få løst konflikten? Nu får I rollespillene, og så har i ti min. til at øve jer, og bagefter spiller vi de små spil for hinanden og snakker om dem. Det er vigtigt, at alle føler sig trygge, når de skal spille rollespillene. Derfor siger lærere følgende: Nu har I fået tid til at øve jer, og nu skal vi vise rollespillene for hinanden. Det meget vigtigt at alle elever har respekt for hinanden. Det betyder, at man er stille og lytter til de kammerater, som spiller rollespillet. Man skal ikke kommentere eller kritisere hinandens rollespil. Man må gerne komme med gode input og sige, hvad der var godt eller komme med andre forslag til, hvordan man kan løse konflikten på en god måde. 29 Trivsel til alle

33 KÆDELEGEN FORMÅL En samarbejdsøvelse som kan styrke sammenholdet i en klasse, når man oplever at være sammen om at løse en opgave. ØVELSEN Læreren skriver alle elevernes navne på et stk. papir og klipper dem ud. Navnene lægges i en kuvert/æske. I denne øvelse ved man ikke på forhånd, hvor mange kæder der vil blive dannet. Det er vigtigt, at læreren nævner, at denne leg kræver, at man samarbejder, og at man passer godt på hinanden. For at øge motivationen tages tid på denne øvelse. På den måde kan den gentages, og klassen kan arbejde for at opnå et bedre resultat. Øvelsen kan også laves uden at eleverne må kommunikere sammen LÆREREN Alle elever trækker fra en æske/kuvert et navn på en klassekammerat. Hvis man trækker sit eget navn lægger man sedlen tilbage og trækker et nyt navn. Alle elever tager sedlen i venstre hånd og sætter højre arm i hoften. I denne øvelse må man ikke sige noget. Når vi er klar, skal I uden at sige noget finde kammeraten, hvis navn står på sedlen og tage jeres venstre arm ind under kammeratens højre arm altså så I danner en kæde. Legen er afsluttet, når hele klassen står med hinanden under armene i en eller flere kæder. Trivsel til alle 30

34 AFRUNDING AF DAGEN FORMÅL Når dagen skal rundes af, er det vigtigt, at eleverne endnu engang får fokus på noget positiv fra dagens aktiviteter samt noget, de synes, de kan tage med sig fra dagen. ØVELSEN Læreren starter med at runde dagen af ved at anerkende elevernes indsats og fremhæve noget, som læreren synes har fungeret godt. Det kunne f. eks være: LÆREREN Det har været en meget spændende dag for mig, og jeg synes, I har gjort jer virkelig umage med at lytte og samarbejde. Specielt øvelsen xxxx synes jeg var interessant. Her kom der mange fine bud på, hvordan man kan hjælpe sine kammerater osv. Nu skal vi til at runde af. Jeg vil gerne bede jer alle sammen om at lukke øjnene et øjeblik og tænke over to ting: >> Hvad I synes, der har været rart/sjovt i dag >> Hvad ville du sige til din mor/far, hvis de spørger dig, hvad du har lært i dag? ØVELSEN Eleverne lukker øjnene og er stille i ca. 30 sek. Herefter tager læreren en runde, hvor alle børn får lov til at sige noget. Det er tilladt at sige pas, men efter runden spørger læreren, om de elever, som i første omgang sagde pas, har fået lyst til at sige noget. Hvis man ønsker, at forlænge elevernes fokus på trivslen, kan man vælge at udlevere opgaven fra bilag 10. EFTERBEHANDLING AF DAGEN BILAG 11 Du kan bruge Bilag 11 til at samle op på dagen i dag samt til at forberede næste uges arbejde med TrivselsForløbet. Du bedes gemme refleksionerne og medbringe dem til lærerrefleksionerne med de Børnefaglige konsulenter fra Børns Vilkår. 31 Trivsel til alle