DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT

Transkript

1 DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT NR. 1 APRIL ÅRGANG Udgivet af: Artieriofficersforeningen ISSN

2 ARTILLERIOFFICERSFORENINGEN Formand: Sekretær: Kasserer: Medemskab: Oberst B. Mejhom, Danske Artieriregiment, Hjertingvej 127, 6800 Varde Major Mark Hemmingsen, Hærens Officersskoe, Roskidevej 28A, DK-2000 Frederiksberg Tf FIIN: HO-VUT-LDILD Hemmingsen, Marc Kaptajn P. Rønning-Jensen, Danske Artieriregiment, Hjertingvej 127, 6800 Varde. Giro (Ae ud- og indbetainger i forbindese med DAT). 250 kr. for et år. DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT (medemsbad for Artieriofficersforeningen) Ansvarshavende Redaktionssekretærer: Oberstøjtnant Søren G. Høst, 1. Idstøtteafdeing/Dansk Artieriregiment, Oksbøejren, 6840 Oksbø Tf E-mai: [email protected] Major Carsten Heimann Petersen, Danske Artieriregiment, Hjertingvej 127, 6800 Varde, Tf E-mai: [email protected] Eektronisk post: Lokarepræsentanter: e-mai adresse: [email protected] DAR: KN C. Knudsborg, tf , FIIN: DAR-3-S21A Knudsborg, Christian HO: KN Jan Haick, tf , FIIN: HO-GRO-TAK15 Haick, Jan Ekspedition og kassemester: Chefsergent D. B. N. Just, Danske Artieriregiment, Hjertingvej 127, 6800 Varde, tf FIIN: DAR-G8-100 Just, Dan Boye Niesen Abonnement: Tegnes hos ovennævnte. Pris kr. 200,00 for et år. Enketnummer kr. 60,00. Produktion: Grafisk Produktion Ribe ApS, Ørstedsvej 20, 6760 Ribe. Indhod: Formanden har ordet... 3 Artieriaften...5 HUMINT I COIN PERSPEKTIV... 6 MEKINFKMP angreb på by Foredrag...23 Fortet på heden HUMINT efter Aghanistan kompetencetab eer kapacitetsopbygning?...27 Ledigt egat...29 Ledigt egat...30 ORDINÆR GENERALFORSAMLING...31 Årets skribent Eftertryk kun med redaktionens tiadese.

3 Formanden har ordet 3 Oberst B. Mejhom Så fik vi endeig en afkaring af kaserneukningerne - ti stor ettese for artieriet, idet både Varde og Oksbø bevares. For Vardes vedkommende endda i styrket form med tigangen af Hærens Sergentskoe. Tibage står besutningerne vedrørende pacering af hærens og dermed artieriets enheder og de fem nye centre samt en række støttefunktioner som depoter, værksteder, infirmerier o.s.v. Forhåbentig fader disse forhod samt tidspanen på pads i den nærmeste fremtid. Der er dog god grund ti at tro, at 1. Idstøtteafdeing forbiver i Oksbø og underægges et nyt kamp- og idstøttecenter, mens 3. ISTAR-afdeing forbiver i Varde som en de af et nyt efterretnings- eer speciacenter. Som konsekvens heraf udgår Danske Artieriregiment (DAR) sandsynigvis af hærstrukturen, idet ansvaret for a indirekte idstøtte i hæren formentig varetages af det nye kamp- og idstøttecenter. I givet fad vi det reet betyde et farve ti artieriet som en sevstændig tjenestegren. Bemærkes ska det dog, at der ikke er paner om at reducere de operative kapaciteter i 1. Idstøtteafdeing og 3. ISTAR-afdeing, igesom det igangsatte projekt vedrørende erstatning af SKH M109 fortsætter (efter en mindre forsinkese) med forventet snarig iværksættese af udbudsfasen. Hæren vi såedes fortsat råde over indirekte idstøtte og artierister omend i anden ramme end hidti. Der er netop truffet besutning om, at det danske bidrag ti ISAF reduceres yderigere fra august 2013, hviket naturigt også betyder en reduktion af artieriets bidrag herti. Såedes hjemtages de ette morterer, AO-hodet, HUMINT og CIMIC ti august, mens TACP og UAS fortsætter frem ti februar 2014 som støtte ti den danske KVG-deing, hviket medfører en reduktion fra ca. 30 ti 8 udsendte sodater fra DAR. UAS udsendes med den nye PUMA, der dermed får Dansk Artieri Tidsskrift 1. hæfte, apri 2013

4 4 sin iddåb og samtidig giver regimentet muighed for at drage vigtige erfaringer med en skarp indsættese, inden DAR ISAF-bidrag termineres. Indti en ny mission dukker op, vi hæren koncentrere sig om opbygning af beredskabsenheder typisk i rammen af en batajonskampgruppe som artieriet naturigvis vi støtte med de vekendte bidrag fra de seneste års indsætteser i Hemand. Beredskabsenhederne kommer ti at indgå i en ny 1½ års uddannesescykus med et års uddannese og et ½ år på beredskab, idet den første beredskabsenhed dog går på beredskab aerede i august Nævnes bør også, at fra 2014 indgår såve ette som tunge morterer i beredskabsenhederne. De første operative erfaringer med PUMA er meget positive, idet både fyvetid og rækkevidde i fere tifæde overgår forventningerne, igesom biedkvaiteten er ganske imponerende. At i at et system der aerede nu tegner meget positivt, idet der arbejdes på at øge tideingen af frekvenser og fyvetiadeser, så der kan fyves med fere fy ad gangen og andre steder end i Oksbø. Der ses i øvrigt en stigende civi interesse i mini-uas, der spås en stor fremtid i forbindese med b.a. poitiets eftersøgninger samt overvågning af store eer mindre tigængeige andområder, bygningskonstruktioner m.v. Det kan der evt. komme et interessant og givtigt samarbejde ud af. På uddannesesområdet er kombinationsanægget i Oksbø taget i brug. En dynamisk faciitet der forventes meget af i forbindese med samvirket meem kampenheder og diverse observatører især når det drejer sig om nært må skydninger. På foreningens netop overståede generaforsaming bev det kart, at foreningens økonomi har taget en uhedig drejning fra de sidste par års mindre underskud ti et underskud på ca kr. i Årsagen herti er primært svigtende annonceindtægter, og som konsekvens heraf besuttedes det at reducere antaet af DAT-numre fra tre ti to i 2013 og øge kontingentet fra 250 kr. ti 300 kr. årigt kombineret med en styrket hverveindsats overfor både annoncører og medemmer. Bestyresen vi nøje føge økonomiens udviking i øbet af 2013 for i nødvendigt omfang at kunne justere yderigere, men det er forventningen. at nævnte titag vi bringe økonomien tibage på sporet. Med baggrund i den forventede udviking af hærstrukturen og her specifikt opspitningen af DAR drøftede både bestyresen og generaforsamingen foreningens fremtid. Fere udtrykte bekymring for det fremtidige medemspotentiae og dermed økonomi samt aktivitetsniveau i en situation, hvor foreningen primært må formodes at appeere ti officerer i 1. Idstøtteafdeing og evt. artierister i staben ved kamp- og idstøttecentret. Muige titag med henbik på at afbøde dette kunne være en udvidese af medemsskaren ti at omfatte ae artierister uanset grad og/eer en udvidese af aktiviteterne ti også at omfatte sociae arrangementer, hviket foreningens ove aerede nu giver muighed for. Jeg opfordrer ae ti i den kommende tid at tage de i debatten om foreningens fremtid, eksempevis når artierister mødes, ved at skrive ti foreningen eer ved at benytte den kommende facebook side, som bestyresen netop har besuttet oprettet. Ved fæes hjæp tror jeg på, at vi kan ede den traditionsrige forening gennem udfordringerne. Lige om hjørnet d.v.s. i apri/maj venter endnu en succesfud artieriaften på Hærens Officersskoe, hvor der igen panægges på en prominent gæstetaer. Nærmere tigår snarest via opsag på sottet og i Varde samt på Ve mødt ti en udbytterig og underhodende aften bandt gæve artierister. B. MEJLHOLM

5 5 Artieriofficersforeningen og Chefen for Danske Artieriregiment (DAR) Oberst Birger Mejhom har den store gæde at invitere artieriofficerer ti artieriarrangement 22. apri k på Hærens Officersskoe. Formået med arrangementet er at fasthode og udbygge sammenhodet bandt artieriofficerer og ikke mindst byde vekommen ti de kommende skud på stammen. Hovedtaer under arrangementet er generamajor Nies H. Bundsgaard, Chef for Forsvarets Personetjeneste, der vi orientere om impementering af forsvarets nye HRstrategi. Derudover vi CH/DAR give status omkring tjenestegrenen. Efter foredragene er der middagsarrangement. Efter middagen vi kæderen være åben for hyggeigt samvær. Timeding ti kaptajn Jan Haick eer ) senest torsdag den 18. apri. Påkædning: M/69 m. jakke. Ve mødt! Dansk Artieri Tidsskrift 1. hæfte, apri 2013

6 6 HUMINT I COIN PERSPEKTIV Hvad betyder Human Inteigence for Counter Insurgency Operations? Af Kaptajn Ivan Hansen chef for Fied HUMINT Eementet ved 3. ISTARAFD/DAR Human Inteigence (HUMINT) er kort fortat defineret ved, at det har ti opgave at tivejebringe efterretninger via mennesker, der har viden og tigang ti de opysninger, som staben ska bruge for at kunne panægge deres operationer. Det betyder, at et Fied HUMINT Team (FHT), på inje med Eectronic Warfare (EW), er en singe source enhed, der arbejder under stabens efterretningssektion. Det er vigtigt at forstå, at et FHT såedes modtager sine ordrer via den Inteigence Coection Pan (ICP) som staben udsender. FHT tidees såedes indhentningsopgaver på ige fod med EW, opkaringsenheder og øvrige operative enheder. Noge af forskeene er, at det kan tage måneder for et FHT at opdyrke et nyt kidenetværk, hvorfor at et FHT ikke bare fra den ene dag ti den anden, kan skaffe opysninger indenfor områder, der ikke tidigere har været dækket. En anden og væsentig forske er, at et FHT kan skaffe efterretninger om modstanderens fremtidige paner og hensigter, efterretninger der er meget svære at fremskaffe på anden måde. Ae sodater, som taer med mennesker og som vidererapporterer de indhentede opysninger, udfører HUMINT. Det der gør en HUMINT operatør anderedes, er at denne får en speciauddannese i kidehåndtering og har dermed tiadese ti at føre kider. Rammerne for disse kideoperationer er des bestemt af NATO doktrinen samt gennem nationa ovgivning. NATO doktrin Doktrinen for HUMINT findes i NATOs Aied Joint Doctrine for Human Inteigence (AJP- 2.3.). Her beskrives HUMINT Source Operations (kide operationer) såedes: 1. Debriefing 2. Interrogation 3. Contact handing 4. Agent handing Debriefing kan ae sodater udføre. Her er der tae om at personen (kiden) sodaten taer med, friviigt besvarer eer nægter at besvare, de spørgsmå sodaten stier. Interrogation er en situation, hvor personen (kiden) er bevet berøvet sin frihed og i denne situation biver udspurgt. Det vi typisk være sodater med en speciauddannese som f.eks. afhøringsofficerer, der udfører dette. Contact handing udføres kun af HUMINT operatører og består i, at der opbygges et tiidsforhod meem kide og operatør, som over fere møder med kiden anvendes ti at fremskaffe fest muige opysninger om kidens eksisterende viden. Kiden behøver ikke nødvendigvis at vide, at det er en HUMINT operatør eer

7 7 efterretningsmand kiden taer med. Hvis det er ti gavn for efterretningsindhentningen, bruges der en passende dækhistorie (cover story) for at skjue det egentige formå med mødet. Under contact handing er det ikke tiadt at give kiden opgaver (tasking), og det er derfor kun kidens eksisterende viden, der må anvendes. Agent handing udføres kun af HUMINT operatører og forskeen ti contact handing er, at kiden her gerne må tidees opgaver om at fremskaffe ønskede efterretninger. Det kan i den sammenhæng være nødvendigt at give kiden træning i f.eks. kortæsning, fototeknik o.. Kider der udfører agent handing, vi oftest være kar over, at de arbejder for en efterretningsenhed. Om et FHT må anvende contact og/eer agent handing afgøres af NATO andets egen ovgivning og nationae restriktioner. Det er såedes også andets ovgivning, der giver retningsinjer for hvor vidt at et miitært FHT må arbejde indenfor andets egne grænser. Sidstnævnte er f.eks. forbudt i Danmark. Det betyder, at der i et internationat missionsområde vi være stor forske på hvike opgaver de enkete nationers FHT må og kan øse. Nationae restriktioner (nationa caveats) er såedes vigtige at have kendskab ti, for den stab som råder over et FHT. COIN Poitiarbejde eer krig? A war is not won by defeating the enemy, but by achieving the war aim. Phiip Bobbit, Professor at Texas University Ovenstående ord er vigtige at ægge sig på sinde, når man som stab ska panægge operationer i et COIN mijø. Vi miitærfok er qua vores uddannese oftest fokuseret på at vinde krigen ved at så modstanderen ihje samt tiintetgøre hans materie og kommunikationssystemer og derved tvinge ham ti at overgive sig, fordi han dermed ikke ængere har miderne ti at føre kampen videre. Ovenstående fokus giver masser af mening under konventione krigsførese (major combat), hvor modstanderen er uniformeret og kæmper efter samme retningsinjer som os sev. Amerikanerne fik efter kampene i det vietnamesiske højand i 1965 den opfattese, at fordi tabstaene var 12-1 i amerikanernes favør, så kunne de over tid bøde modstanderen ti overgivese. Det var en hypotese baseret på ogik fra 2. Verdenskrig og var en af de væsentige faktorer ti at de tabte krigen*. Probemet i COIN operationer er, at modstanderen kæmper asymmetrisk, dvs. han føger ikke vores reger for krigsførese. Han optræder sjædent i uniform og kan dermed skjue sig Dansk Artieri Tidsskrift 1. hæfte, apri 2013

8 8 bandt den øvrige civibefokning, og han kæmper med de mider, han kan fremskaffe og uden at føge andre reger end dem, der giver mening for ham sev. Reger som enten kan være af reigiøs eer ideoogisk karakter eer som har ti formå at sikre enten passiv eer aktiv accept fra okabefokningen. Det store spørgsmå i COIN operationer er derfor at få defineret, hvad det er for mider vi ska bekæmpe, for at få modstanderen ti at opgive kampen. De opagte må er oprøreren sev, des når han er i færd med at udføre fjendtige handinger som at nedgrave improviserede sprængadninger (IED) eer beskyde vores enheder og des ved at identificere de enkete oprørere med henbik på at tage dem ti fange eer så dem ihje. Men da den enkete IED udægger er nem at erstatte med en ny, de enkete oprørere er svære at okaisere i en fokemængde, hvor de hører hjemme og hvor kamphandinger hurtigt reduceres ti kortvarige beskydninger (shoot and scoot), hvorefter at våben efterades og modstanderen atter bander sig med civibefokningen, så biver disse opagte må meget hurtigt diffuse og svære at ramme; speciet uden at den omgivende civibefokning samtidig biver sårede, sået ihje eer får ødeagt deres ejendom. Sidstnævnte er speciet vigtigt at minimere, da det er befokningens gunst som man i bund og grund kæmper om i COIN operationer. Vi ska derfor atid kraftigt overveje om en respons, der groft sagt svarer ti at skue jagte en bevæbnet bankrøver i København med droner, kampheikoptere og artieri, er den mest formåstjenige. HUMINT I COIN PERSPEKTIV En anden probemstiing er, at oprøreren ikke har kombattant status og derfor ikke kan betragtes som krigsfange, men ska i stedet dømmes efter andets egen ovgivning. Men da poiti og retsvæsen oftest er mangefud eer som minimum stærkt korrumperet i ande, hvor der gennemføres COIN operationer, så ska der også findes en øsning på hvordan man undgår, at en tifangetagen oprører enten bestikker eer truer sig ti frihed, såedes at han atter udgør en trusse for egne enheder. Den samme probemstiing gæder for besagæggese af våben, eksposivstoffer og narkotika. Oftest ender COIN operationer derfor over tid med at have mere ti fæes med poitioperationer og bekæmpese af noget der svarer ti organiseret kriminaitet end egentige kamphandinger. I Irak var amerikanernes erfaringer derfor, at det var nødvendigt at uddanne sodaten samt give ham materie, der gav ham muighed for at udføre dette poitiarbejde. Dvs. at håndjern, efterforskningsarbejde, sikring af DNA og andre beviser, registrering af befokningen og udevering af identifikationspapirer, oprethodese af amen ro og orden var vigtigere end at have mange kanoner og fyvemaskiner. ** Efterretningsindhentning versus force protection? På mange missioner har der været en heftig debat om hvordan indhentningsmider som f.eks. droner og baonkameraer skue anvendes. Der er ofte en tendens ti, at der hee tiden biver prioriteret force protection frem for efterretningsindhentning. Der er ikke ubegrænset adgang ti sådanne mider og derfor ska det kraftigt overvejes, om det ikke har en større effekt at hode infanterideingen hjemme en dag eer to og i stedet anvende dronen ti at overvåge det område, hvor man har begrundet mistanke om at den okae oprørseder overnatter med henbik at få ham taget ud af kampen i stedet. Ska vi bekæmpe oprøreren eer det økonomiske netværk? Hvis man betragter et netværk af oprørere på samme måde, som når man vi bekæmpe orga-

9 9 niseret kriminaitet, så er det økonomiske fundament det vigtigste. Kan man ødeægge deres økonomiske kredsøb, biver det ufatteig svært for dem at oprethode deres operationee kapacitet, da krigsføring også for dem koster penge. Uden penge kan de ikke købe våben, ammunition, mobiteefoner, køretøjer, bestikkese og afønne deres fok. Probemet i b.a. Afghanistan er at oprørerne herunder Taiban, skaffer penge gennem handen med opium. Dette biver af de feste miitære stabe betragtet som kriminaitetsbekæmpese og er derfor ikke noget miitære enheder må bekæmpe. Derfor ender man i en situation, hvor man kun bekæmper bunden af fødekæden, nemig de okae IED udæggere og oprørsedere. Personer som er nemme at udskifte og hvorfor det biver svært at få overtaget. Kombination biver værre, fordi der oftest er mangende ressourcer indenfor poiti og retsvæsen ti at bekæmpe og forføge narkotikahanden. Derudover er der store penge at tjene og bestikkese er derfor udbredt. I stedet for at gå efter bagmændene, udfører man spotvise aktioner med de fattige bønders vamuemarker og kaster dem dybere i armene på de kriminee netværk, fordi de nu set ikke har andre indkomstmuigheder, hviket igen betyder, at kampen om de civies gunst går i oprørernes favør. HUMINT versus COIN Et FHT er uundværigt under COIN operationer. De kan via deres kider ikke bot skaffe efterretninger om modstanderens paner og hensigter, men også nøjagtige beskriveser og bieder af f.eks. oprørsedere, deres dagige aktiviteter og ophodssteder. Derudover kan de infitrere og botægge økonomiske og poitiske netværk samt finde nøjagtige paceringer på økonomiske bagmænd og deres poitiske kontakter samt opium og heroin depoter. Dermed har man muighed for at bekæmpe modstanderen, hvor han er mest sårbar, nemig hans økonomi og poitiske aiancer. Et FHT kan sideøbende hermed skaffe efterretninger på våbenagre, kommende offensiver og hvor der udægges IED og hermed også bidrage ti både beskyttese af egne enheder (Force Protection) samt skaffe Actionabe Inte ti brug for egne operationer. Ovennævnte er ikke bot tomme ord, men er bevet gennemført med succes af danske FHT i både Irak og Afghanistan. Så vi har evnen. Spørgsmået er bot, hvordan vi i fremtiden kan skabe bedre muigheder for operationer, der i højere grad har fokus på at begrænse modstanderens økonomiske og poitiske evne ti at kæmpe, så vi kan opnå vores War Aim? *Læs bogen: We were sodiers once and young af Ha Moore. **Læs bogen The Strongest Tribe af Bing West Dansk Artieri Tidsskrift 1. hæfte, apri 2013

10 10 MEKINFKMP angreb på by Idstøttemæssigt perspektiv Af KN J. Haick Lærer Idstøttetjeneste GROAFD, Hærens Officersskoe INDLEDNING Mange har en opfattese af, at idstøtte ti operationer i by og skov er vanskeigt. Derudover hører man tit, at virkningen aigeve er stærkt nedsat, så hvorfor i det hee taget gøre det. I Kanonbatteriet (HRN /3) beskrives idstøtten ti kamp i uoverskueigt terræn netop på denne måde. Afsnittet konkuderer, at idstøtten er særdees anvendeig ti den de af operationen, der igger i åbent terræn, men kun vanskeigt kan anvendes i by og skov. Ska vi være tifredse med det, eer kan idstøtten spie en endog stor roe inde i byen? I forbindese med uddannesen ved GROAFD på HO arbejder kadetterne med operationer i uoverskueigt terræn. Det er såedes interessant at udforske de idstøttemæssige perspektiver i forbindese med disse operationer. Jeg vi i denne artike tage udgangspunkt i det mekaniserede infanterikompagnis angreb efter opmarch på by. Jeg vi prøve at udforske muighederne i de idstøttemider vi har ti rådighed samt muighederne i både ammunitionsarven samt mere moderne ammunition. Derudover vi jeg forsøge at gøre rede for de karakteristika, der gør sig gædende for denne operationstype. KORT HISTORISK PERSPEKTIV Der er igennem krigshistorien tarige eksemper på kamp i bymæssig bebyggese. I forbindese med invasionen i Tjetjenien i 1994 forsøgte russiske styrker at indtage byen Grosny. Efter hårde kampe ed de russiske styrker et spektakuært nederag. Dette var des betinget af dårig uddannese og dårig anvendese af enhederne. I 1999 vendte russerne tibage og opnåede væsentigt bedre resutater. En af forskeene imeem det første og det andet forsøg var anvendesen og integrationen af idstøtten. Man havde erkendt at det krævede væsentig idoveregenhed at kæmpe imod en okakendt og mobi fjende i bymæssige bebyggese. Man havde i 1994 erkendt et behov for at kunne evere mere præcis idstøtte end traditione områdevirkning. Man rådede over aserstyret præcisionsammunition (152 mm Krasnopo ), men denne kapacitet bev dog stort set ikke brugt. For at kompensere for den mangende evne ti at evere præcis indirekte idstøtte, indsatte man væsentigt kapaciteter ti direkte skydning. Denne indsættese kræver ikke nær så stort uddannesesniveau. Man indsatte kampvogne, artieripjecer samt kortrækkende raketkastere med termobariske sprænghoveder 1. Dette kobet ti et generet højere uddannesesniveau, gjorde at de russiske enheder i 1999 kunne indtage Grosny. En væsentig mængde idstøtte bev dog indsat på traditione vis ti at evere områdevirkning inde i byen, hviket forårsagede væsentige ødeæggeser i byen. Dette resuterede i internationa kritisk af Rusand. I forbindese med invasionen i Irak gennemførte amerikanske styrker i apri 2004 en ope- 1: Sprænghoveder hvis primære virkning er tryk. Kades også fue-air exposives.

11 11 ration i byen Faujah. Efterføgende bev byen overdraget ti irakiske sikkerhedsstyrker, der dog hurtigt mistede kontroen med denne. Dette førte ti, at de amerikanske styrker, efter omfattende forberedeser generobrede byen i november Ti operationen bev der sammendraget væsentige styrker, og der bev gennemført en massiv ogistisk opbygning. Der bev igeedes sammendraget væsentige mængde idstøtte, ige fra morterer, over artieri og raketkastere ti kampheikoptere og fystøtte. Operationen bev indedt med en inddæmning af byen for at forhindre tiførse af yderigere fjendtige enheder. Derefter bev byen renset i en meget systematisk operation. Der bev anvendt store mængder idstøtte ti dette. Man fandt, at fjenden havde etaberet omfattende forsvarsværker. De må man stod overfor var primært kampstiiner opbygget i huse og ignende. De feste må var såedes havhårde eer hårde punktmå 2, og krævede idstøttemider, der kunne evere en præcis og tistrækkeig stor virkning, ti at kunne bekæmpe disse. Man mangede dog en måde at kunne evere præcis idstøtte fra artieri og morterer imod punktmå. Denne meget præcise idstøtte kunne kun everes af kampheikoptere og fystøtte, idet sidstnævnte b.a. rådede over både aser og GPS styrede bomber. Dette betød, at man var meget afhængig af fystøtten, og i de situationer hvor denne ikke kunne indsættes, var man nødsaget ti at forårsage unødige ødeæggeser for at opnå den ønskede virkning med artieri og morterer. Morterenheder bev meget anvendt, men var ti des hæmmet af deres forhodsvis ie virkning, når de stod overfor havhårde og hårde må. I begge ovennævnte eksemper gennemførte forsvarerne meget mobi kamp. Dette betød, at angriberen skue sætte store styrker af ti sikring i bagandet, hvor b.a. egen ogistik og morterenheder m.m. var paceret. Forsvarerens forberedesesgrad betød også, at denne havde forberedt at koncentrere sin id om åbenyse fremrykkeveje, hvorfor man fandt det nødvendigt at søge at etabere aternative indgange i bygninger samt åbne aternative fremrykkeakser igennem byen. Derti anvendtes i stort omfang direkte skydende våben. Noge af de væsentige erfaringer som historien har givet er: Inddæmning af området så forsvareren ikke kan tiføre yderigere enheder. Kræfternes samspi med henbik etabering af idoveregenhed. Kampen ska føres tredimensionet både foran og bag samt over og under. Kamp i by vi normat resutere i enorme ødeæggeser. Måstørreser i by er ofte meget små i forhod ti kamp i åbent terræn, derudover er måene typisk havhårde eer hårde. KARAKTERISTIKA Kamp i bymæssigt bebyggese er generet karakteriseret ved, at den foregår i en eer anden form for bebyggese. Denne bebyggese kan have skiftende karakter i forhod ti bygningsmassen: Høj/tæt bebyggese, f.eks. bymidte i større byer Lav/tæt bebyggese, f.eks. bymidte i mindre byer Lav/åben bebyggese f.eks. viakvarter. Høj/av industrimæssig bebyggese som tit vi have store bygninger, men vi være forhodsvis åben. Bygninger kan være fra en ti mange etager høje. Såfremt bygningsmassen består af bygninger på to etager eer derover, begynder det at bive svært at indsætte artieristøtte på undergrader. Granaterne vi simpethen ramme andre bygninger på vej ti mået. Kamp i by foregår typisk på meget korte af- Dansk Artieri Tidsskrift 1. hæfte, apri : Punktmå er må med en udstrækning under 50 m i diameter.

12 12 MEKINFKMP angreb på by stande, og derfor vi idstøtten primært bive everet som nært må skydninger. Byens beskaffenhed gør det meget svært at observere særigt angt. Det vi derfor være meget svært at skabe sammenhæng i observationen. Det vi heer ikke være muigt at observere væsentige dee af KMP ansvarsområde fra ét sted. Vi kan ikke skyde på må og få i byen, hviket betyder, at indskydning typisk vi være undtagesen frem for regen. Vi ska atså kunne evere en punktvirkning meget præcist, såedes at det kun er mået, der biver ramt. Kampenheder har normat kun muighed for at påvirke fjenden forfra. Det er yderst vanskeigt for direkte skydende våben at bekæmpe fjender, der er paceret højt i bygninger eer ovenpå disse. Tistedeværesen af bygninger vi normat nedsætte rækkevidden på vore signamider kraftigt, hviket vi være et stort probem, da idstøtten traditionet er meget afhængige af signamiderne. Måtyperne vi typisk være havhårde og hårde punktmå, idet FJ vi indrette kampstiinger i bygninger samt anvende evt. pansrede køretøjer i korridorstiinger i byen. Kampmijøet er i sig sev forvirrende i by. Derfor er det af yderste vigtighed at have styr på, hvor egne enheder er paceret, atså kunne oprethode et detajeret situationsbiede. Dette

13 13 er kritisk for at kunne gennemføre en effektiv idkontro. MILJØETS BEGRÆNSNINGER I EN MODERNE KONTEKST Krigens ove stier noge het fundamentae krav ti krigsføresen. Speciet kravene om proportionaitet samt distinktion, atså at det kun er miitære må, der bekæmpes er begrænsende, for den måde kampen føres på. Vore enheder opererer atid under yderigere reger for magtanvendese, såkadte Rues of engagement. I yset af at byen normat atid ska anvendes i et eer andet omfang efter konfikten, vi vi sandsynigvis atid være interesserede i at forårsage så få ødeæggeser som muigt. Speciet de unødige ødeæggeser (Coatera Damage) vi vi forsøge at minimere mest muigt. Hensynet ti sodatens og enhedens sikkerhed og overevese bør dog atid veje tungest, hvorfor besutningen om indsættese af idstøtte atid bør igge hos kompagnichefen, idet denne må formodes at have det bedste situationsbiede. Effektiv indsættese i offensive operationer i bymæssig bebyggese vi betinge en fudstændig eer devis evakuering af civie. Såfremt dette ikke er sket, vi idstøtte udeukkende kunne indsættes på må som direkte kan observeres, og kan bekræftes som værende fjendtige. ILDSTØTTENS VIRKNING Man hører tit, at idstøttens virkning er nedsat i bymæssig bebyggese. Dette er en påstand, men jeg tror, at sandheden er noget mere nuanceret end som så. Den virkningsmæssige probemstiing er primært, at de må vi står overfor, som nævnt, er havhårde/hårde punktmå. Idet fjenden igeedes kan indsætte pansrede køretøjer som en de af sit forsvar, kan vi også stå overfor hårde, bevægeige punktmå. Traditionet set har den indirekte skydende idstøtte, været udfordret på disse områder, idet vi primært har kunnet evere områdevirkning. Den skadevirkning som individet udsættes for, kan opdees i tre kategorier: Primær skade virkning fra ammunitionen f.eks. sprængstykker eer tryk. Sekundær skade virkning fra andet, der biver påvirket af ammunitionen, f.eks. bygningsdee, der fader ned. Tertiær skade virkning påført individet, fordi dette f.eks. kastes imod noget hårdt. Såedes burde omstændighederne være ti stede for, at vi kan opnå en god virkning på fjenden, såfremt vi er i stand ti at ramme denne. Især trykvirkningen kan bive forøget væsentigt i bymæssig bebyggese, grundet den fordæmning bygningerne vi give. Hviken virkning er der så brug for i byen. Som udgangspunkt har vi behov for at kunne evere ae tre virkningsgrader3. Vi ska kunne støtte en bevægese ved at hode nede eer bænde de fjendtige kampstiinger. Vi ska også kunne så fjenden ihje med idstøtten, atså opnå en høj virkning imod denne, enten neutraisere eer ødeægge. Præcisionen er som nævnt en udfordring. Vore morterer og artieri er som udgangspunkt områdevåben, og har såedes svært ved kun at ramme punktmå, idet de også vi ramme et større område, der ikke er en de af mået. Morterer vi grundet deres forhodsvise mindre virkning forårsage færre skader på bygningsmassen, hvorimod artieri må formodes at forårsage større skader. Som beskrevet kan bygningsmassens højde betinge, at vi ikke kan skyde på undergrader med artieri. Dette kan vi kompensere for ved at skyde på overgrader, men betyder dog normat, at præcisionen biver endnu ringere, hviket ikke vi være en option. De idområder vi opererer med for kanonbatteriet (150x150m) harmonerer ikke så godt med det faktum, at det er punktmå vi ønsker at bekæmpe. Vi har med kanonbatteriet muighed Dansk Artieri Tidsskrift 1. hæfte, apri : Hode nede (HON)/ Bænde (BLÆ), Neutraisere (NEU) og Ødeægge (ØDL).

14 14 for at skyde saming (50x50m) og såedes reducere idområdet væsentigt. Dette vi devist kunne kompensere for probemet, men den forhodsvis ringe præcision vi gøre det endnu sværere at få bid i mået uden indskydning. Ammunition kan normat temperes ti at detonere på tre måder i forhod ti mået: Nedsag, hvor granaten detonerer ved kontakt med mået. Luft, hvor granaten detonerer i en given afstand over mået (ca. 10 m). Sen, hvor granaten detonerer efter en tidsforsinkese (0,05 sek.). Anvendese af uftsprængninger vi give forhodsvis færre skadevirkninger på bygningsmassen, hvorimod især artierigranater temperet som nedsag/sen forventeigt vi kunne forårsage ødeæggeser. Med idstøtten kan man evere virkning imod må som vi ikke direkte har indsigt på. Vi kan såedes skyde ovenpå og bagved mået og derved suppere de direkte skydende våben. Direkte og indirekte skydende våben vi kunne evere virkning ae de steder, hvor kampenheden måtte have behov for dette og såedes suppere hinanden. MEKINFKMP angreb på by Samet set står vi tibage med et behov for at kunne evere idstøtte med ae tre virkningsgrader, primært imod havhårde og hårde punktmå. Disse punktmå kan være bevægeige. Derudover betinger kravet om så få ødeæggeser som muigt, at vi ska kunne evere den ønskede virkning med en høj grad af præcision. MULIGHEDER FOR ILDSTØTTE Hvike muigheder har vi så for at evere den virkning, der er behov for jf. ovenstående? For at besvare dette spørgsmå biver vi nødt ti at se på både direkte og indirekte skydende våben. Såfremt vi anvender våbensystemer ti direkte skydning, vi disse kunne indsættes forhodsvis nemt, idet måudpegning vi være nemmere end for indirekte skydende våbens vedkommende. Disse vi dog kun kunne bekæmpe fronten af mået, og vi være forhodsvis udsatte overfor fjendens våbenvirkning. Kampvogne og infanterikampkøretøjer vi være egnede i denne roe, men også sevkørende artieripjecer vi være egnede. Sidstnævnte vi tiige kunne skyde uden brandrør og såedes ave åbninger i bygninger uden at sprænge dem i uften.

15 15 Dansk Artieri Tidsskrift 1. hæfte, apri 2013 Idet vi gerne vi kunne evere en virkning som supperer den direkte skydende virkning, og imødegår nogen af de begrænsninger som denne har, vi det primære fokus naturigt være på de indirekte skydende mider. Af Indirekte skydende mider råder vi over morterer, artieri og fystøtte. Da behovet, som ovenfor anført primært er at kunne evere punktvirkning imod havhårde og hårde må, biver vi nødt ti at se på den teknoogiske udviking. Fystøtte har i en årrække kunnet evere en præcis punktvirkning, b.a. gennem anvendese af aser og GPS styrede bomber. Fystøtten er dog ti tider begrænset og kan såedes ikke være ti rådighed hee tiden. Vi har derfor behov for at kunne evere den samme virkning med de indirekte skydende våben. Der er inden for det seneste årti kommet GPS styrede præcisionsgranater (PGM) på markedet ti både 120 mm og 155 mm. Dette giver os noge spændende nye muigheder. Begge typer ammunition affyres på overgrader, og vi såedes kunne indsættes effektivt, ti trods for at kampmijøet består af højere bygninger. PGM kan tibyde en tifredsstiende præcision ti at kunne bekæmpe stationære punktmå. Da PGM formodes at ramme mået første gang, vi man kunne opnå en neutraiserings- eer ødeæggesesvirkning imod en fjendtig kampstiing i by med ned ti én granat. Dette vi revoutionere indsættesen af idstøtte i by. Vi kan pudseigt ramme mået - og kun mået - og derved minimere de unødige skadevirkninger. Ska vi så udeukkende indsætte denne type ammunition. Herti må svaret være nej. Vi kan stadig få brug for at kunne evere en hode nede virkning, hvorti PGM både er uegnede og også for dyre. Henset ti ønsket om minima uønsket skadevirkning, vi anvendese af morterer ti at opnå hode nede virkningen være at foretrække. Vi kan atså med PGM evere den samme høje og præcise punktvirkning, som vi kan med fystøtten. Kan vi så undvære fystøtten. Herti må svaret igen være nej. Fystøtten har fere fordee, som vi ikke kan undvære. Fystøtten vi kunne evere en virkning imod bevægeige må, og såedes kunne bekæmpe fjendtige pansrede køretøjer i byen. Derudover kan fystøtten normat evere overvågning, og såedes medvirke ti at opbygge og vedigehode situationsbiedet i dybden af fjendens opstiing. En anden interessant udviking er den præfragmenterede brisantgranat ti 155 mm. Vi råder aerede over præfragmenterede granater ti et morter. Det at granatens ska er præfragmenteret gør, at det er nemmere at styre sprængstykkernes størrese, og disse vi typisk være meget mindre end for en norma brisantgranat. Dette vi i bymæssig bebyggese betyde, at artierigranaten vi kunne evere en virkning med kun ganske få store sprængstykker, hviket er dem, som forårsage de største ødeæggeser. Det vi dog primært være under anvendese af tempering uft, at dette vi gøre sig gædende, idet sprængkraften vi være den samme som for en norma brisantgranat. Såfremt vi ønsker at bænde fjendtige stiinger, anvendes normat røgammunition. Denne kan everes af både artieri og morterer. De typer røgammunition vi pt. har ti rådighed ti artieri 4, er kun begrænset egnede i bymæssig bebyggese, idet de brænder ænge, og Hexit granat tiige har en forgiftningsvirkning. Røg everet fra morterer vi kunne everes hurtigt med en virkning, der er afgrænset i både tid og rum, hvorfor denne vi være at foretrække. I nedenstående skema har jeg forsøgt at sammenfatte de indirekte skydende kapaciteter, og deres karakteristika. De egnede kapaciteter er markeret med grøn, de begrænset egnede med gu og de ikke egnede med rød: For at kunne evere de krævede virkningsgrader imod de typisk forekommende måtyper, gæder det om at have en så stor idstøttemæssig værktøjskasse som muigt. De enkete idstøttemider vi i noget omfang kunne overappe hinanden virkningsmæssigt. Som minimum 4: Hexit og Fet Wedge.

16 I nedenstående skema har jeg forsøgt at sammenfatte de indirekte skydende kapaciteter, og deres karakteristika. De egnede kapaciteter er markeret med grøn, de begrænset egnede med gu og de ikke egnede med rød: MEKINFKMP angreb på 16 by MIDDEL ILDOMRÅDE VIRKNING MÅLTYPER SKUDBANE OMR/PUNKT STA/BEV 60 mm LMT 50 x 50 m HON Bøde må Overgrader Område Stationære 120 mm TMT* 50 x 75 m HON Bøde må Overgrader Område Stationære 120 mm PGM** 50 x 50 m NEU HH/Hårde Overgrader Punkt Stationære 155 mm KNBT 150 x 150 m HON Ae måtyper Under/Over Område Stationære 155 mm KNBT 50 x 50 m HON Ae måtyper Under/Over Område Stationære Saming 155 mm PGM** 50 x 50 m NEU/ØDL Ae måtyper Overgrader Punkt Stationære GMLRS** Ca50 x 50 m NEU/ØDL Ae måtyper Overgrader Punkt Stationære Fystøtte (Laser/GPS 100 x 100 NEU/ØDL Ae måtyper Overgrader Punkt Stationære Bevægeige bombe) * Sektion med to rør ** En granat/raket For at kunne evere de krævede virkningsgrader imod de typisk forekommende måtyper, gæder det om at have en så stor idstøttemæssig værktøjskasse som muigt. De enkete bør idstøttemider værktøjskassen vi i noget omfatte omfang både områdevåben og præcisionsvåben, såedes at vi er i kunne overappe ART hinanden PGM (Fystøtte) virkningsmæssigt. Som minimum bør værktøjskassen omfatte både områdevåben ØDL FJ og PN præcisionsvåben, KØTJ: Fystøtte såedes at stand vi er ti i stand at evere ti at den evere af kampenheden af kampenheden ønskede ønskede virkning. virkning. Kampen igennem byen Her vi idstøtten ANVENDELSE AF ILDSTØTTEN bive anvendt ti at støtte egne enheders bevægese i forbindese samt ti at med skabe angreb idoveregenhed på by? Dette i for- ANVENDELSE Hvad er det så vi AF ønsker ILDSTØTTEN at anvende idstøtten ti Hvad afhænger det i så høj vi af ønsker hviken at fase anvende af kampen, idstøtten det bindese drejer sig med om. at egne enheder møder fjendens ti Kampen i forbindese kan groft med opdees angreb i på føgende by? Dette faser: afhænger i høj af hviken fase af kampen, det cisionsmider primært vi bive indsat. kampstiinger. Det er i denne fase at vore præ- Inddæmning af byen Denne fase vi bive varetaget af enten BTN eer BDE, her vi drejer sig om. HON/BLÆ FJ meem bygninger (åbent): idstøtten primært bive anvendt ti at støtte stiingsindtagese på markant terræn uden Kampen for byen, kan groft ved opdees at hode i fjendtige føgende faser: enheder i bykanten MT nede og/eer bænde disse. Inddæmning af byen Denne fase vi bive HON/BLÆ FJ KSTL i bykanten: ART BLÆ KSTL i bygninger: MT varetaget af enten BTN eer BDE, her vi NEU FJ ENH udenfor byen: ART NEU/ØDL KSTL i bygninger: ART PGM idstøtten Bevægesen primært frem bive imod anvendt bykanten ti at samt støtte indbruddet samt fystøtte i bykanten Dette er den kritiske stiingsindtagese på markant terræn uden fase, hvor tyngden af idstøtte vi bive indsat ti ØDL at forhindre FJ PN KØTJ: fjendtige Fystøtte enheder/kampstiinger byen, ved at hode fjendtige i bykanten enheder i at gribe i by- ind. Dette kan gøres ved at hode disse ned eer for kanten bænde nede dem, og/eer aternativt bænde ved disse. at neutraisere disse Anvendesen med PGM. af idstøtte I denne sker fase atid vi for fystøtten at understøtte køretøjer manøvren indsat og i bykanten. derved gøre det nemmere HON/BLÆ primært bive FJ KSTL indsat i bykanten: imod fjendtige ART pansrede NEU FJ HON/BLÆ ENH udenfor FJ KSTL byen: i ART bykanten: ART og for MT kampenheden at øse sin opgave. Såfremt vi NEU/ØDL FJ KSTL i bykanten: ART PGM kan (Fystøtte) opnå ovenstående, ska det være mit argument at vi kan gøre det væsentigt nemmere for Bevægesen ØDL FJ frem PN imod KØTJ: bykanten Fystøtte samt indbruddet Kampen i bykanten igennem Dette byen er den Her kritiske vi idstøtten fase, bive kampenheden anvendt ti at at øse støtte sin egne opgave, enheders uden at bevægese tyngden samt af idstøtte ti at skabe vi bive idoveregenhed indsat ti at i årsage forbindese væsentigt med at unødige egne enheder skadevirkninger møder på for- hvor forhindre fjendens fjendtige kampstiinger. enheder/kampstiinger Det er i denne fase i bygningsmassen. at vore præcisionsmider primært vi bive bykanten indsat. i at gribe ind. Dette kan gøres ved at hode disse HON/BLÆ ned eer FJ bænde meem dem, bygninger aternativt (åbent): ILDPLANLÆGNING MT ved at neutraisere BLÆ KSTL disse i bygninger: med PGM. MT I denne fase Idpanægning er defineret som forberedesen vi fystøtten NEU/ØDL primært KSTL bive i bygninger: indsat imod ART fjendtige pansrede ØDL FJ køretøjer PN KØTJ: indsat Fystøtte i bykanten. såedes at hvad der kan gøre det nemmere og PGM ti samt idafgivese fystøtte imod bestemte må og omfatter HON/BLÆ FJ KSTL i bykanten: ART og MT hurtigere for os at indsætte idstøtten. Normat Anvendesen af idstøtte sker atid for at understøtte manøvren og derved gøre det nemmere for kampenheden at øse sin opgave. Såfremt vi kan opnå ovenstående, ska NEU/ØDL FJ KSTL i bykanten: opererer vi med to begreber i denne forbindese, det

17 17 noterede må (NOT) og forberedte skydninger (FBD). NOT omfatter normat foruddefinerede markante terrænpunkter som anvendes ti måudpegning internt i underafdeingen. Da det er usædvanigt svært at identificere markante terrængenstande inde i en by, som kan ses på ang afstand, er der behov for at tænke aternativt. I dette tifæde vi en nummerering af ae bygninger i byen være meget anvendeig. Derudover vi kortmateriae baseret på sateitfotos eer ign. i en ie måestok være ideee. Dette vi give ae førere ved enheden det sammen referencegrundag i forbindese med udveksing af fjendemedinger samt opgivese af egen position m.m. Det indsatte kortudsnit er bot et eksempe på hvad GISSEK ved Ingeniørregimentet kan evere (1:10000). Forberedte skydninger omfatter normat røgskydninger, ysskydninger og spærreid. Disse udgør de speciee skydninger, hvor skytset ska udføre specifikke forberedeser for at kunne evere virkningen. Med indføresen af GPS styret ammunition (PGM) er behovet for meget præcise måpunktskoordinater opstået. Der findes et anta metoder ti at tivejebringe disse præcise koordinater, hvoraf vi desværre pt. ikke råder over nogen af dem. En af metoderne ti at fremskaffe disse omfatter anvendese af såkadt mensuration programmer. Dette er tidskrævende og foregår igeedes i forberedesesfasen. Det forudsætter dog, at det er muigt at forudsige, hvor anvendese af PGM kunne være aktue. Disse punkter biver derefter beregnet, og måpunktet biver parret med et månummer og tiføjet ti den måiste, der er aktue for operationen. Såedes biver måpunkter ti PGM igeedes ti forberedte skydninger. I praksis vi dette bive udført for bygninger m.m., hvorfra det er særigt sandsynigt, at fjenden vi kæmpe. Idpanægningsmæssigt bør sutproduktet omfatte et speciakort med bygningsnummering samt en måiste med FBD. Såfremt FBD også kan påføres samme speciakort, vi kampenheden have et særdees godt udgangspunkt for gennemførese af koordination og indsættese af idstøtte. Forberedte skydninger af reevans for offensive Dansk Artieri Tidsskrift 1. hæfte, apri 2013

18 18 operationer i by vi typisk være røgskydninger samt PGM skydninger. ANVENDELSE AF OBSERVATØRER En gamme tommefingerrege siger, at jo mere uoverskueigt terrænet biver, jo fere observatører er der brug for, og jo ængere frem ska observatørerne paceres. Dette vi i praksis sige, at vores morterobservatører og artieriobservatørhod ska paceres het fremme ved de indsatte deinger. Nyige erfaringer fortæer os, at observatører, der ska indsætte idstøtte fra jordbaserede idstøttemider, hest ska have direkte indsigt på mået. Da kompagniets deinger vi være indsat med ie eer ringe muighed for at overvåge/ observere ind i hinandens ansvarsområde, taer dette for, at ae indsatte deinger bør råde over deres egen observatør kapacitet. Det faktum at idstøtten primært vi bive indsat som nært må taer også for at føreren på jorden (i praksis deingsføreren) ska have sin egen kapacitet ti at kunne ede idstøtten samt ti at kunne rådgive om forhod vedrørende nært må. KMP råder over deres egen observatør kapacitet i MTOBS hodet. Dette består af en observatør (typisk sektionsføreren for mortersektionen) og en signamand. Observatøren er ekspert på morterer, men kan også påkade og ede skydninger med artieri. I bund og grund bør denne være uddannet som en OBBM. Fire Support Teamet (FST) er grundet størresen i sin fude konfiguration særdees veegnet ti kamp i uoverskueigt terræn. FST kan udskie OBS teams ti hver DEL i KMP, have SF/OBO samt FAC ved KC som rådgiver og derudover kunne ægge tyngde med KMP egen MTOBS. ILDSTØTTEKOORDINATION I BYMÆSSIG BEBYGGELSE! Gennemførese af idkontro og idstøttekoordination er en særig udfordring i forbindese med kamp i bebygget område. Som tidigere nævnt er det kritisk at oprethode et detajeret MEKINFKMP angreb på by situationsbiede for at kunne indsætte idstøtten effektivt og sikker for egne enheder. Vi har en stor værktøjskasse af idstøttekoordinationsforanstatninger ti at panægge for dette. Primært vi vi nok anvende skieinier ti at adskie kampenhederne, aternativt Restrictive Fire Lines såfremt vi kun ønsker at begrænse iden og ikke enhedernes bevægese. Coordinated Fire Lines vi kunne anvendes, såfremt foresatte (BTN) ønsker at kunne gennemføre bekæmpese af må i dybden af byen uden af koordinere med det berørte KMP. Ofte vi anvendesen af disse inier være dynamisk. Det vi sige, at de biver aktiveret og deaktiveret i takt med kampenhedens angreb. Vi ska dog stadig panægge for dem, såedes at vi har noget at føre ud fra. En anden muighed er at opdee byen i et anta områder (kan være Restrictive Fire Areas (RFA)), som såedes kan ukkes når egne enheder befinder sig i dem, hvorved måbekæmpese i området kun kan foregå i koordination med den enhed, der befinder sig der. Såfremt denne øsning væges, og påføres det tidigere nævnte speciakort, vi dette bive endnu mere anvendeigt (se eksempe under nedenstående afsnit KMP manøvre). Det er vigtigt at være opmærksom på, at foresatte kan have indagt et anta No Fire Areas, om f.eks. kirker, hospitaer, kuturee instaationer m.m. Disse kan have en dimensionerende virkning på vag af akser og angrebsretning. Der vi derudover tit være farig industri eer ignende paceret i byer, hvorfor disse typisk vi være beskyttet af RFA. RFA har specifikke restriktioner på hvike mider, der må anvendes i de angivne områder. Det er i den forbindese vigtigt at overveje hvor tæt på de angivne områder man kan skyde, idet det ikke er tiadt at evere virkning ind over grænsen med de mider, der er påagt restriktioner.

19 19 CASE STUDY 1 MEKINFKMP ANGREB EFTER OPMARCH KØGE I forbindese med GRO hod ANKER uddannese gennemførtes et taktisk modu omhandende det mekaniserede infanterikompagnis angreb efter opmarch på by. Gangen i retningen for opgaver er, at kadetten først aver sine kompette taktiske overvejeser for et specifikt kompagni. Disse indehoder nu om dage også ae aspekter vedrørende idstøtte, ingeniør, ogistik og signatjeneste. Derefter udeveres en specifik kompagnipan som så danner rammen om en opgave, hvor der fokuseres mere på idstøtten, og hvor kadetten ska ave idstøttepanen og idpanægning ti denne. Dette gennemføres for at kadetten derigennem kan demonstrere sin doktrinforståese. RAMMEN Rammen for opgaven var BTN angreb på KØ- GE. Opgaven bestod i hurtigst muigt at angribe frem ti KØGE HAVN m.h.p. at besætte denne fysisk og imødegå yderigere FJ søandsætninger. Fjenden bestod af resterne af en andsat brigade, der nu havde ti opgave at hode KØGE HAVN så ænge at opføgestyrker kunne anvende denne ti yderigere andsætning. Fjenden rådede over to MMTDEL ti støtte sin forsvarskamp. Fjenden overfor KMP vurderedes ti at bestå af en PNINFDEL (BMP-1) samt op ti to KVG (T- 72). Fjenden havde haft forhodsvis ang forberedesestid i byen. 1 MEKINFKMP bev forstærket med en KV- GDEL (TACOM) 5 og begge frontkompagnier bev tidet to AO hod i TACOM. ILDSTØTTEN Foresatte bev i forbindese med operationen støttet af minimum AA op ti to AA og minimum fire sorties CAS, som var ti rådighed i de senere faser af angrebet. BTN havde trækningsret på minimum mm PGM (GPS) præcisionsgranater. Derudover havde BTN en Dansk Artieri Tidsskrift 1. hæfte, apri 2013 TMTDEL underagt i OPCON. BTN havde atså en ret substantie støtte ti rådighed. BTN vagte at tidee 1 KMP minimum BT og TMTDEL og trækningsret ti minimum 5 stk. 155 mm PGM samt minimum to sorties CAS, resten af støtten bev hodt centraiseret. 1 KMP MANØVREPLAN KMP gennemførte sit angreb i 5 faser: 1. fase: Bevægesen ti og indbruddet i bykanten 2-4. fase: Angrebet igennem byen, med meemfadende må igennem byen 5. fase: Stormen på må CYAN 1-3 Reorganisering imod E m.h.p. imødegå søandsætninger i KØGE HAVN. Nedstående kortudsnit angiver KMP rum samt må CYAN Som det ses anvender KMP kun den de af rummet, der igger S for KØGE Å, hvor der er anført den ovennævnte områdeinddeing. ILDSTØTTEPLANEN Troppeinddeing Den tidete KVGDEL vagte de feste at decentraisere, og tidee hver DEL en KVGGRP. Hver DEL bev tidet enten MTOBS hod eer AO hod henset ti det uoverskueige terræn. 1.b.(3) Støtte KMP støttes af: Min BT op ti to AA inc. min 5 op ti mm PGM, Min TMTDEL. Min to ti fire sorties CAS i tidsrummet XX a.(2) Pan for idens anvendese (Eksempevis) Før k. H BTN gennemfører idforberedese imod erkendte må meem FSL ANDERS og BO H- 10 > H 5: Kommando og kontroforhod er jf. gamme fortokning.

20 20 MEKINFKMP angreb på by 1. Fase Støtte KMP bevægese ti TIN og 1 og 2 DEL angreb med iden fra min. LMT, BT og TMT- DEL m.h.p. HON FJ om akserne, om bykanten og i BRUN 1 og 2. Støtte 1 og 2 DEL indbrud i bykanten med PGM m.h.p. ØDL FJ KSTL i bykanten Fase Støtte 2 og 3 DEL med iden fra min LMT, TMT og BT m.h.p. HON FJ om aksen m.h.p. at skabe forudsætning for nedkæmpese/omgåese. Støtte angrebet på GRÅ 1 og derefter SORT 1 og 2 med PGM m.h.p. ØDL FJ KSTL i og om måene. 5. Fase Støtte angrebet på CYAN 1-3 med iden fra min. LMT m.h.p. HON FJ KSTL i dybden af måene, idet kun RØG og BGR,PF 6 må anvendes. (Grundet RFA) REORG Støtte REORG med iden fra op ti AA m.h.p. NEU FJ forsøg på SØLA. FLY Anvende tidete sorties ti at støtte angrebet, forventeigt, om og efter FSL CARL m.h.p. ØDL FJ KSTL i bygninger aternativt ØDL PN KØTJ i KSTL. Anvendese af KMP LMTSEK KMP har overordnet to muigheder. De kan pacere LMTSEK i en stiing uden for byen, for herfra at støtte angrebet, eer de kan fremdrage denne successivt bag ved frontdeingerne og sætte den i stiing øbende. Vaget af øsning er primært betinget af angrebets dybde samt trusen. I dette scenarie kan SEK række hee angrebet fra en stiing uden for byen, støtteafstanden nærmer sig dog maksima skudafstand, hvor KMP bør have en meemfadende stiing. SEK bør i denne stiing sikres af f.eks. KDO- DEL, idet denne, i bymæssig bebyggese, ikke vi kunne gennemføre effektiv egensikring. Såfremt SEK får en stiing uden for byen, en stiing midt i byen samt en stiing i bagkanten af mået, vi denne kunne evere effektiv 6: Præfragmenteret brisantgranat.

21 21 idstøtte ti hee angrebet, med en tifredsstiende støtteafstand. Vi anvender huskeordet KOSTIO- PILSKI ti at befae ti LMTSEK: KOmmandoforhod KDODEL i OPCON STiing og OPgave STI A (xxx xxx) HSR 1600 Støtte 1 fase STI B (xxx xxx) HSR 1600 Støtte 2 og 3 fase STI C (xxx xxx) HSR 1600 Støtte RE- ORG ILdåbning åbning på KC KDO eer fri efter k. H SKIftestiing STI C 1 stk. Idpanægning Der er ti operationen avet speciakort med områdeinddeing jf. kortudsnit ovenfor samt nummerering af bygninger. Derudover er FBD anført i form af måpunkter ti anvendese af 155 mm PGM. Et udsnit af produktet er anført nedenfor: Idstøttekoordination BTN har vagt at indægge et anta CFL for at tiade bekæmpese af FJ morterer i dybden af rummet. Derudover er der indagt RFA om brændstoftanke paceret på havnen (inde i må CYAN 1) med en restriktion, der gør, at KMP kun må anvende håndvåben herinde (>12,7 mm ikke tiadt). AFSLUTNING Arbejdet med idstøtte ti MEKINFKMP angreb på by var umådeigt interessant. Dette gjorde sig også gædende for en stor de af kadetterne ti trods for, at emnet er mere kompekst end de emner vi normat arbejder med. Set i yset af årets taktiske eksamensemne som netop et MEKINFKMP angreb på by er pengene nok givet godt ud. Ae fik under arbejdet med dette modu en opevese af, at angreb på by uden idstøtte næppe vi være fornuftigt. Med anvendese af en bred vifte af idstøttemider, såedes at KMP både kunne trække på at ige fra begrænset områ- Dansk Artieri Tidsskrift 1. hæfte, apri 2013

22 22 devirkning ti præcis punktvirkning, bev der skabt en værktøjskasse, der kunne eve op ti kampenhedens behov. Såfremt man anvender de teknoogiske muigheder, som findes, kan vi evere meget mere end vores nuværende doktrin beskriver. Det bev under arbejdet med opgaven erkendt, at der i høj grad mangede overvågningskapacitet i dybden af kompagniets rum. Dette kunne have været afhjupet med en tideing af en UAS gruppe. Idstøtte er også en vigtigt de af operationer i bymæssig bebyggese. Kravet ti minimae ødeæggeser dimensionerer i høj grad den idstøtte, som det er reevant at indsætte i byen. Udvikingen går også her i retningen af krav om større præcision. Det er vigtigt, at vi i tjenestegrenen tænker dette ind i fremtidig udviking for fortsat at kunne evere en reevant vare. PGM vi være en værdifud forøgese ti vores ammunitionsporteføje, uagtet om det er 120 mm eer 155 mm - eer begge. Tibage står bot en konstatering af, at idstøtte stadig er reevant; også under operationer i uoverskueigt terræn. Det er faktisk bevet væsentigt mere reevant med indføresen af PGM ti både artieri og tunge morterer. Vi ska som artierister bot sæge dette faktum overfor vore kunder, hver gang vi har muigheden for det. På hjemmesiden vi der være adgang ti en række opysninger af reevans for medemmer af AOF og andre interesserede. Hjemmesiden På hjemmesiden vi der DAT være på hjemmesiden adgang for herigennem ti en at fasthode den trykte udgave af DAT som række opysninger af reevans foreningens primære for medemmer af AOF og andre interesserede. Hjemme- medie. Som nævnt er hjemmesiden under fortsat udbygge siden med et debatforum, hvor interaktionen meem artiker i tidsskriftet og siden er under fortsat udviking, hvorfor æserne opfordres ti at bidrage panægges med udgivet gode med kun idéer fire numre medemmernes synspunkter kan gøres mere dynamisk. Da tidsskriftet indti videre ti indhod på hjemmesiden. ramme Kontaktadresser for debat og synspunkter om fx udvikingen af artieriets mange forskeige fremgår af hjemmesiden. kapaciteter. Et debatforum på hjemmesiden vi formentigt bedre tigodese dette forhod. Hjemmesiden vi orientere om kommende aktiviteter i AOF regi, og der vi være muighed for at æse artiker, der af padsmæssige hensyn ikke har fundet pads i vores tidsskrift. Der vi desuden være adgang ti opysninger af mere statisk karakter, såsom foreningens vedtægter og bestyresens sammensætning. Der vi tiige være adgang ti tidigere udgaver af tidsskriftet DAT. Bestyresen har dog besuttet, at vi indti videre ikke pubicerer de seneste to numre af DAT på hjemmesiden for herigennem at fasthode den trykte udgave af DAT som foreningens primære medie. Som nævnt er hjemmesiden under fortsat udviking. På idt ængere sigt overvejes det at udbygge siden med et debatforum, hvor interaktionen meem artiker i tidsskriftet og medemmernes synspunkter kan gøres mere dynamisk. Da tidsskriftet indti videre panægges udgivet med kun to ti tre numre årigt, er tidsskriftet næppe en hensigtsmæssig ramme for debat og synspunkter om fx udvikingen af artieriets mange forskeige kapaciteter. Et debatforum på hjemmesiden vi formentigt bedre tigodese dette forhod. er under fortsat udviking, hvorfor jeg ska opfordre æserne ti at bidrage med gode idéer ti indhod på hjemmesiden. Kontaktadresser fremgår af hjemmesiden. Hjemmesiden vi orientere om kommende aktiviteter i AOF regi, og der vi være muighed for at æse artiker, der af padsmæssige hensyn ikke har fundet pads i vores tidsskrift. Der vi desuden være afgang ti opysninger af mere statisk karakter, såsom foreningens vedtægter og bestyresens sammensætning. Der vi tiige være adgang ti tidigere udgaver af tidsskriftet DAT. MEKINFKMP angreb på by Artieriofficersforeningens hjemmeside Artieriofficersforeningens hjemmeside Bestyresen har dog besuttet, at vi indti videre ikke pubicerer de seneste to numre af udviking. På idt ængere sigt overvejes det at årigt, er tidsskriftet næppe en hensigtsmæssig

23 23 Artieriofficersforeningen og Chefen for Danske Artieriregiment (DAR) Oberst Birger Mejhom har den store gæde at invitere ti foredrag 3. juni k på Varde kaserne (messen). Hovedforedragshoderen er brigadegenera H.-C. Mathiesen, Stabschef ved Hærens Operative Kommando, der vi give et indæg om den nye hærstruktur m.v. Efterføgende vi der være et indæg om udvikingen indenfor artieriet. Efter foredraget vi foreningen være vært ved en vand/ø i baren. Timeding ti kaptajn Christian Knudsborg ([email protected] eer ) senest onsdag den 29. maj. Påkædning: M/84 Ve mødt! Deadine for indsendese af artiker m.v. ti næste nummer af DAT er 18. oktober 2013, og indæg sendes ti Dansk Artieri Tidsskrift, Hjertingvej 127, 6800 Varde Det vi være en stor hjæp for redaktionen, såfremt det tisendte manuskript vedægges originae fotos/iustrationer, indsat i Word-dokument, inc. foto af forfatteren. (Manuskript kan også sendes som vedhæftet fi via FIIN/e-mai) Dansk Artieri Tidsskrift 1. hæfte, apri 2013

24 24 Fortet på heden Af PL Mads Skafte (G7) og AFDING Per Mørkeberg (G3) ved ST/DAR Efter et venstre sving ind på Kaesmærsk vej dukker fortet op efter ca meter. Scenariet minder mest om en amerikansk western. Men det er hverken cowboys, indianerer eer US- infanterister i uniformer fra 1800-taet, der aver baade på prærien. Det er danske sodater, der træner ti indsættese i Afghanistan. Fortet er et nærtmåsanæg, og er det første og eneste af sin sags i Danmark, som nu og i fremtiden b.a. vi bive brugt ti at øve vores observatører og værtsenheder. Seve anægget er en de af et større kombinationsanæg, hvori der indgår en ny dækket stiing ti et morter samt den eksisterende Bunker Nord, der fremadrettet restaureres. Motivationen for at påbegynde et projekt som dette var, at DAR igennem ængere tid havde ønsket at forbedre sine uddannesestibud ti enheder, eementer og enket personer før udsendese i internationae operationer. Efaringer fra Afghanistan har vist, at ART observatører arbejder under meget vanskeige forhod. Civie på kamppadsen og trusen fra IED er bandet med kamp i uoverskueigt terræn giver en sprængfarig cocktai, når vi ska indsætte krumbane våben. Her tænkes især på kampene i Green Zone i Hemand. Det har derfor været nødvendigt at adoptere de britiske nærtmåsprocedurer, da disse er bedre egnet ti kamp under sådanne forhod end de tidigere danske procedurer var.

25 25 Anægget vi såedes i fremtiden primært bive anvendt ti uddannese i nærtmåsprocedurer, demonstration af virkning fra raketter og artieri samt overskyning med morter. Endeig vi det kunne bive anvendt ti en række spændende samskydninger og enhedsskydninger, da det igger i forbindese med IKK- kampstiingen ved bunker N. Anægget bev første gang officet anvendt ved det internationae artieri symposium i uge 40, Anægget er konstrueret med to observationsstader og en 40 meter forbindende øbegang, som samtidig kan anvendes som infanerikampstiing. Hvert observationsstade består af 3 observationshuer med pads ti en observatør og en signamand. Det vi såedes være muigt at træne 6 afsiddet observatørhod samtidigt. Kravene ti sikkerheden i danmark under skarpskydning gør dog, at at persone ska være overdækket og i dækning i både front og ryg. Dette betyder imidertid, at der ska bruges reiefkikkerter ti at observere nedsagene samt at evt. persone i øbegangen ska befinde sig i observationsstaderne. Dansk Artieri Tidsskrift 1. hæfte, apri 2013

26 26 Hee konstruktionen er bygget i et aerede etaberet panserspor, såedes så meget som muigt af den oprindeige natur ikke vi bive berørt. Konstruktion i et panserspor gør dog, at et soidt fundament er påkrævet. Et tykt ag hårdt presset sand hvorpå der fydes stabigrus er øsningen. Fortet på heden Observationsstaderne er konstrueret af Hesco Bastion, som vi kender det og kan tage en fudtræffer fra en 155mm granat. Løbegangen er konstrueret af Defence Ce, som er et britisk bikube system der fydes med sand. Danske erfaringer med Defence Ce er begrænsede, så derfor vagte man bandt andet, at bruge dette materiae for at drage sig noge fere. Hee projektet har sin spæde fødse i 2010 og er oprindeigt initieret af G3-teknikafdeingen ved ST/DAR og senere overtaget af G7-uddannesessektionen ved ST/DAR. ST/DAR har ti seve opføringen bandt andet fået støtte af konstruktionskompagniet fra ingeniørregimentet i Skive. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad angår anvendesen af anægget og vi het sikkert bive brugt fittigt i fremtiden.

27 HUMINT efter Afghanistan kompetencetab eer kapacitetsopbygning? Af LT Jens Bjerregaard. Artiken er skrevet på baggrund af Jens Bjerregaards hovedopgave fra Hærens Officersskoe om HU- MINT. 27 Når Danmark i 2014 trækker styrkerne hjem fra Afghanistan, risikerer hæren at miste 10 års operationee HUMINT-erfaringer samt evnen ti hurtigt at kunne støtte en fremtidig INTOPS med vitae efterretninger. Løsningen er en stående HUMINT-enhed. Exitpan for HUMINT? Regeringen fremagde i januar 2013 panen for hærens tibagetrækning fra Afghanistan. Har hæren agt en pan for, hvordan de miitære kapaciteter og dyrt købte erfaringer, som er bevet opbygget gennem de sidste 10 års INTOPS, efterføgende fasthodes og videreudvikes? For HUMINT viser historien, at der er berettiget grund ti bekymring. Hæren nedagde efter irakmissionen HUMINT-kapaciteten med den konsekvens, at hæren skue genopfinde den dybe taerken igen angt inde i afghanistanmissionen. Risikoen er, at det vi ske igen. Danmark hater aerede bagefter resten af NATO Hærens erfaringer fra Afghanistan viser, at en meget stor de af Danish Batte Groups anvendeige efterretninger er tivejebragt af HUMINT. HUMINT er en kampafgørende kapacitet i moderne, asymmetriske konfikter. Derfor er det tankevækkende, at hæren endnu ikke har etaberet en stående HUMINT-enhed. Samtige af de samarbejdspartnere i NATO, som Danmark traditionet sammenigner sig med, har ænge haft stående HUMINT-enheder. Fraværet af en stående enhed gjorde, at hæren først kunne udsende Fied HUMINT Teams (FHT) ti Irak og Afghanistan efter 2 års indsættese, uagtet at FHT er kritiske for efterretningsbiedet i missioners opstartsfase. Danmarks internationae samarbejdspartnere havde FHT med fra dag ét. Derti afviger Danmark fra NATO s HU- MINT-doktrin, hviket mindsker effektiviteten af hodet. I yderste konsekvens med forværret sikkerhed for danske sodater ti føge. Lige så tankevækkende er det, hvor sårbar ad-hoc baseret og personafhængig hærens organisering af HUMINT er i øjebikket. Under 10 medarbejdere, primært fordet ved DAR og Hærens Officersskoe, bærer den samede erfaring og uddanneseskapacitet. Sev få medarbejderes uventede afgang vi få avorige konsekvenser. HUMINT er et speciaiseret fagfet, der stier store krav ti særige karaktertræk og en omfattende uddannese. Medarbejdere udskiftes ikke fra den ene dag ti den anden. Der er samtidigt et betydeigt spid af medarbejderressourcer, b.a. på grund af FPT udstikningsprocedurer og jobrotation. Især officererne skifter som oftest stiing efter et par år netop som de har fået den fornødne erfaring ti at kunne arbejde effektivt med HUMINT. Og ud af de HUMINT-operatører, som hæren har uddannet, har bot en brøkde været udsendt som operatør to gange. Dansk Artieri Tidsskrift 1. hæfte, apri 2013

28 28 HUMINT efter Afghanistan kompetencetab eer kapacitetsopbygning? Hærens HUMINT-ressourcer ever ikke op ti det fremtidige behov Afghanistanmissionen akker hastigt mod enden. Er en stående HUMINT-enhed så reevant for hæren? Forsvarsforiget understreger, at der er et uformindsket behov for, at forsvarets operative kapaciteter er robuste nok ti angvarige og bredspektrede INTOPS. Danmarks poitiske og miitære forpigteser i såve NATO som FN gør det overvejende sandsynigt, at hæren kort tid efter ISAF s afsutning igen biver indsat i et COIN-ignende operationsmijø. Her vi HUMINT være en vita kapacitet. Men som hæren prioriterer i øjebikket, er de faste medarbejdere på HUMINT-området udeukkende beskæftiget med at uddanne FHT. Hæren har ikke stående, operationee FHT, som i fremtiden vi kunne sendes ud med kort varse. HUMINT-operatørerne ska uddannes først, hviket tager omkring 1,5 år. Grundet naturig afgang og jobrotation vi der såedes bot 2-3 år efter ISAF ikke være fere fastansatte med operatione erfaring. De vi mange, når der er mest brug for dem. Mangen på stående FHT medfører ydermere, at resten af hærens enheder i øjebikket kun træner med FHT i den missionsspecifikke uddannese. Konsekvensen er, at den generee forståese for operationsvikårene og anvendeigheden af HUMINT er sparsom sev bandt de højere officersniveauer. Det er uhedigt, når HUMINT er den primære kide ti viden om okabefokningen og modstanderen i de COINoperationer, som Danmark fortsat gennemfører i Afghanistan, og forventeigt ska kunne øse andre steder i verden i en nær fremtid. I en tid hvor hæren både forventes at øse kompekse internationae opgaver og samtidigt foretage økonomiske bespareser, er tværfagighed, fasthodese af medarbejderkompetencer, ressourceudnyttese og effektivisering en nødvendighed. Ikke kun på grund af poitiske krav, men af hensyn ti de sodater, som Danmark sender ud. Der er pads ti forbedringer. Løsningen er en stående HUMINT-enhed Løsningen er ige så ogisk, som den er presserende. Hæren bør oprette en stående HU- MINT-enhed i den hjemige struktur, der ved næste INTOPS hurtigt kan støtte de udsendte enheder med HUMINT. Det bør inkudere 2-4 stående FHT, der er sammensat jf. NATO s HUMINT-doktrin, og med en hjemig reachback -kapacitet. Enheden ska igeedes kunne fasthode og vidensdee missionserfaringer på efterretningsområdet og øge samarbejdet med såve andre danske enheder som internationae samarbejdspartnere. Den usikre fremtid Forsvarsforiget giver på mange måder fere spørgsmå end svar - ikke mindst på efterretningsområdet. Hvad betyder den nye, skitserede centerstruktur? Ska HUMINT fytte fra DAR? Biver efterretningskapaciteterne i fremtiden værnsfæes? Hvor ska normerne ti en evt. stående HUMINT-enhed komme fra? I den usikre situation bør der dog være faste hodepunkter og retningspie for hærens prioriteringer: Danmark ska op på niveau med resten af NATO på HUMINT-området. Hærens nuværende tigang og anvendese af HUMINT ska forbedres. Fremtiden vi bot forstærke behovet for HUMINT. Det er såedes ikke et spørgsmå, om hæren har råd ti at etabere en stående HU- MINT-enhed i den hjemige struktur, men om Hæren har råd ti at undvære den.

29 29 Styresen for Oberst T.V. Hegeunds egat for Officersdøtre og Officersenker DANSKE ARTILLERIREGIMENT Ref.: Fundats af 12 SEP 2006 for oberst T.V. Hegeunds egat. Styresen for Oberst T.V. Hegeunds egat for Officersdøtre og Officersenker anmoder herved Dansk Artieri-tidsskrift (DAT) om, at der i førstkommende nummer af DAT vi bive optaget føgende meddeese: "Ledigt egat. Af "Oberst T.V. Hegeunds egat for Officersdøtre og Officersenker" kan et anta egatportioner uddees den 01 SEP Legatportionen kan søges af enigtstiede døtre af eer enker efter inieofficerer, der -har haft Hærens Materiekommando som personeforvatende myndighed, -har været tjenstgørende ved Hærens Materiekommando eer i Artieriet -har været tjenstgørende i den øvrige de af hæren. Legatansøgere kan i særige tifæde oppebære egater i indti tre fortøbende år, såfremt de kan godtgøre behov for en midertidig økonomisk støtte ti hjæp ved egen eer børns uddannese eer i forbindese med uforudsete situationer, f.eks. dødsfad, sygdom eer ignende med deraf foranedigede tyngende udgifter eer nedgang i indtægt. Ansøgningsskemaer fås ved henvendese ti styresens sekretær, oberstøjtnant Jørgen Svender, Vesterbækvej 26a, Sig, 6800 Varde, tf eer e-mai: [email protected], ti hvem ansøgninger indsendes snarest muigt og senest den 21 APR På egatstyresens vegne JØRGEN SVENDER oberstøjtnant Legatadministrator Dansk Artieri Tidsskrift 1. hæfte, apri 2013

30 30 Styresen for Generamajor P.M. Knudsen og Hustrus Legat ti Forde for Yngre Artieriofficerer DANSKE ARTILLERIREGIMENT "Ledigt egat. Af " Styresen for Generamajor P.M. Knudsen og Hustrus Legat ti Forde for Yngre Artieriofficerer" kan et anta egatportioner uddees i Legatportionen kan søges af yngre Artieriofficerer (af Premierøjtnants- og Kaptajnsgrad), der søger Uddannese i Udandet, særig Frankrig. Ansøgninger ska sendes ti styresens sekretær, oberstøjtnant Jørgen Svender, Vesterbækvej 26a, Sig, 6800 Varde, tf eer e-mai: [email protected].. På egatstyresens vegne JØRGEN SVENDER oberstøjtnant Legatadministrator

31 Artieriofficersforeningen ORDINÆR GENERALFORSAMLING GENERALFORSAMLING Sekretæren Dagsorden: Mandag den 19. marts 2012 k i officersmessen på Varde Kaserne Torsdag 1. Vag af dirigent. den 14. marts 2013 k i officersmessen på Varde Kaserne 2. Formanden afægger beretning om foreningens virksomhed siden sidste ordinære generaforsaming. 3. Kassereren fremægger revideret regnskab for sidst forøbne kaenderår. 4. Kassereren fremægger budget for indeværende kaenderår. 5. Fastæggese af kontingent for kommende kaenderår. 6. Vag af bestyresesmedemmer, revisorer og suppeanter. 7. Indkomne forsag. Dagsorden: 8. Eventuet. 1. Forsag, Vag der ønskes af behandet dirigent. på generaforsamingen ska være foreningens sekretær, MJ M. Hemmingsen, Hærens Officersskoe - tf mai HO-VUT- [email protected], i hænde senest fredag den 2. marts Formanden afægger beretning om foreningens i INTOPS virksomhed ved OL Michae A. Viumsen siden COS/DABG/ISAF12, sidste efterføgende ordinære vi ge- I umiddebar forængese af generaforsamingen vi der være et spændende foredrag om targeting foreningen være vært ved en ettere anretning. Timeding ska ske senest fredag den 9. marts 2012, enten på den i messen fremagt iste eer hos KN C. Knudsborg, 3 ISTAR AFD. neraforsaming. På Hærens Officersskoe kan timedingen ske ti KN J. Haick, VUT-afdeingen. For 3. detagere Kassereren fra København kan der arrangeres fremægger fæes transport fra revideret Hærens Officersskoe ti regnskab Varde. Såfremt man ønsker transport meddees dette ti KN J. Haick ved timeding. for sidst forøbne kaenderår. 4. Kassereren fremægger Ve mødt budget for indeværende kaenderår. 5. Fastæggese af kontingent for kommende kaenderår. 6. Vag af bestyresesmedemmer, revisorer og suppeanter. 7. Indkomne forsag. 8. Eventuet. INDLEDNING Artieriofficersforeningen afhodt torsdag den 14. marts 2013 ordinær generaforsaming i Officersmessen på Varde kaserne. Formand oberst Birger Mejhom bød de fremmødte medemmer vekommen ti generaforsamingen og foresog derefter major K.A. Nicoaisen som dirigent. Han bev vagt med akkamation og konstaterede, at generaforsamingen var ovigt indvarset ved opsag på Varde kaserne og på Hærens Officersskoe. Dirigenten gjorde opmærksom på, at generaforsamingen er tidigere i år, da der i vedtægterne står apri. Dansk Artieri Tidsskrift 1. hæfte, apri FORMANDENS BERETNING FOR PERIODEN APR MAR 2013 Først og fremmest vi jeg gerne udtrykke min store taknemmeighed for den ekstra indsats bestyresen med tihørende suppeanter har ydet under min udsendese og her især næstformanden OL M.A. Viumsen samt MJ K.N. Sørensen, der har taget hver sin tørn som fungerende formand. Jeg kan med stor tifredshedkonstatere, at foreningen på fere områder har udviket sig positivt under mit fravær. Også i den kommende tid rammes bestyresen af udsendeser, idet både MJ M. Hemmingsen og KN P.L. Rønning-Jensen drager ti Afghanistan. Hedigvis har KN V. Wikan-Nøhr stiet sig ti rådighed som fungerende sekretær og KN L. Vammen som fungerende kasserer. Samtidig har bestyresen set en forde i at have en OF-R i bestyresen og er meget taknemmeig for, at KN-R S.G. Larsen ader sig opstie ti herti. I det forøbne år har bestyresen hodt møde i maj i København i forbindese med artieriaftenen samt i december og marts i Varde, sidstnævnte umiddebart forud for generaforsamingen. Indsatsen har været koncentreret om artieriaftenen og Sct. Barbara-arrangementet på officersskoen - herunder hvervning af nye medemmer - samt udgivesen af Dansk Artieritidsskrift. Artieriaftenen bev gennemført 14. maj på officersskoen med BG M. Daniesson fra Stettin som hovedtaer, og det bev ti en spændende orientering om Mutinationa Corps North East. Aftenen bød også på indæg fra fungerende regimentschef OL C.D. Møer om tjenestegrenens udviking og OL M.A. Viumsen om den operative panægning ved ISAF hod 12. Efterføgende var der fæesspisning afsuttende med samvær i dagigstuerne. Mere end 50 detagere havde fundet vej ti arrangementet, og det ykkedes såedes at bygge videre på succesen fra december gennemførtes Sct. Barbara-arrangementet igeedes på officersskoen med undertegnedes orientering om artieriets udviking efterfugt af spisning og hydest ti Sct.

32 32 ORDINÆR GENERALFORSAMLING Barbara. Der var god tisutning med i at ca. 25 detagere med god spørgeyst. Ressourcerne har desværre ikke muiggjort foredrag i Varde i det forøbne år, men det er panen at råde bod herpå i den kommende sæson, der dog indedes med artieriaften på Frederiksberg Sot forventeigt i maj. Dansk Artieritidsskrift udkom med tre numre i 2012, og næste nummer forventes at gå i trykken i sutningen af denne måned. Året bød på mange særdees æseværdige artiker omhandende b.a. værnsfæes hhv. digitaiseret idstøtte, nyt materie samt en række værdifude erfaringer fra udsendeser herunder især indenfor CIMIC-området. Traditionen tro har redaktionen udpeget årets skribent, og det bev KN J. Haick for artiken om værnsfæes idstøtte. Henset ti foreningens anstrengte økonomi har bestyresen besuttet kun at udgive to trykte numre af DAT i 2013, idet omfanget af artiker søges fasthodt uændret ved udnyttese af hjemmesiden. Ny ansvarshavende redaktør for tidsskriftet er OL S.G. Høst, der dog udsendes fra oktober. Vi skyder både redaktionssekretæren og redaktøren en stor tak for indsatsen i Vores hjemmeside er under fortsat udviking, og vi har desuden besuttet at oprette en AOFside på Facebook. En stor tak ti OL M.A. Viumsen for at håndtere disse vigtige initiativer med henbik på at udbrede kendskabet ti foreningen. Foreningen havde ved udgangen af 2012 i at 220 medemmer, hviket er en ie nedgang på ca 20 medemmer i forhod ti En hverveindsats i forhod ti vore reserveofficerer er næsten kar, og med det formå at titrække nye annoncører har jeg netop sendt breve ti knap ti firmaer, som vurderes at være potentiee interessenter. På grund af primært vigende annonceindtægter har foreningens økonomi det seneste år været anstrengt, og da kontingentet samtidig har været uændret i næsten ti år, ægger bestyresen nu op ti en beskeden kontingentforhøjese fra 250 kr. ti 300 kr. årigt med virkning fra Herti kommer den nævnte reduktion fra tre ti to trykte numre af DAT, hviket vurderes at reducere underskuddet markant i 2013 og vende økonomien ti overskud i Det nye forsvarsforig og senest besutningen vedrørende kasernernes fremtid er med en artierists øjne på mange måder gædeigt, men det giver også anedning ti spekuationer om AOF fremtid. Sev om der endnu ikke er taget besutning om den geografiske pacering af hærens enheder og de nye centre, er der en vis sandsynighed for, at Danske Artieriregiment reet opspittes, såedes at 1. Idstøtteafdeing underægges et af de nye centre, og 3. ISTAR-afdeing underægges et andet center formentig speciacentret. I så fad kan det set med mine øjne bive vanskeigt for foreningen fortsat at favne både idstøtte, ISTAR og CIMIC med deraf føgende evt. konsekvenser for medemstaet og foreningens virke. Jeg vi derfor opfordre ti, at vi under punktet eventuet drøfter dette vigtige emne nærmere. At i at endnu et godt år for AOF, og sev om fremtiden kan synes usikker, er jeg overbevist om, at vi ved fæes hjæp finder en evedygtig mode for foreningens fremtidige virke. Sutteigt vi jeg også gerne rette en stor tak ti kassemesteren, revisorerne, revisorsuppeanten samt ikke mindst okarepræsentanterne for veudført arbejde. B. MEJLHOLM I forængese af formandens beretning var der muighed for kommentarer m.m., herunder fremkom føgende: KN Jan Haick bev kåret som årets skribent KN Haick bev beønnet med en motivation fra formanden, en check på 400,- kr. og en faske rødvin. Bestyresen har besuttet at inddrage det sociae

33 33 medie Facebook og evt. LinkedIn som medier, hvor kendskabet ti AOF kan udbredes. Dette sker med udgangspunkt i AOF hjemmeside. Bestyresen har besuttet at starte en mårettet indsats for at få reservepersoneet med i AOF. Formanden udsender et brev ti hver enket reserveofficer, for på den måde at hverve fere medemmer ti AOF. Der var ingen spørgsmå ti formandens beretning. Herefter bev formandens beretning godkendt. GODKENDELSE AF REGNSKAB KN P.L. Rønning-Jensen fremagde regnskabet for 2012 og fremhævede årets resutat. Et underskud på ,- kr. på trods af, at der kun udkom tre udgaver af DAT i Dette primært som føge af bortfad af annonceindtægter. Det tihørende GM P.M. Knudsen og hustrus egat gav et overskud på 1446 kr. efter overførse af 289 kr. ti AOF. Regnskabet er påtegnet og godkendt af revisor og bev efterføgende godkendt uden yderigere bemærkninger. Regnskabet bev efterføgende godkendt. GODKENDELSE AF BUDGET KN P.L. Rønning-Jensen fremagde budget for Indtægter på kr ,- udgifter på kr ,- hviket giver et underskud på kr ,- Det budgetterede underskud er kun på kr ,- for 2013, idet udgifterne for 2013 reduceres med kr ,- (fra tre ti to udgaver af DAT) reduktion i vederag på kr ,- ti redaktion af DAT. Formanden opyste, at bestyresen arbejdede på at få budgettet i baance, b.a. ved at fremskaffe nye annoncører. Det bev foresået at undersøge muigheden for at begrænse udgifter ti porto ved udsendese af DAT. Mange medemmer kan evt. modtage ved afhentning hos redaktionssekretæren eer andet centrat sted. Det bev besuttet at undersøge muigheden for at reducere udgiften ved centra udevering. Budgettet bev efterføgende godkendt. FASTLÆGGELSE AF KONTINGENT På baggrund af regnskab og budget foresog formanden, at kontingent bev ændret ti kr. 300,- pr. år. OL Karsten Vestergaard foresog, at medemmerne indbetate yderigere 50,- aerede i år. Dette vi bestyresen drøfte på førstkommende bestyresesmøde. Forsaget om forhøjese af kontingentet med virkning fra 2014 bev vedtaget. VALG AF BESTYRELSE OG REVISORER Bestyresen havde i f.m. indkadesen foresået kandidater ti de poster, der var på vag. Disse bev ae vagt uden modkandidater. Bestyresen har herefter føgende sammensætning: Bestyresen Oberst B. Mejhom, CH DAR (På vag i 14) Oberstøjtnant M.A. Viumsen, ST/DAR (På vag i 13), genopstier > Godkendt Major T.J. Andersen, FKO (På vag i 14) Major M. Hemmingsen, HO (På vag i 13), Bestyresen foresår KN J. Knudsen, HO > Godkendt Kaptajn L. Vammen, ST/DAR (På vag i 13) genopstier > Godkendt Kaptajn P. L. Rønning-Jensen, ST/DAR (På vag i 13) genopstier > Godkendt Suppeanter Kaptajn Christian Eiasen, ST/DAR (På vag i 13) Bestyresen foresår KN-R Søren G. Larsen > Godkendt Kaptajn V. Wikan, 3 ISTARAFD/DAR (På vag i 14) Dansk Artieri Tidsskrift 1. hæfte, apri 2013

34 34 Revisorer Afdeingsingeniør P. Mørkeberg, ST/DAR (På vag i 14) Major C.H. Petersen, ST/DAR (På vag i 13) genopstier > Godkendt Kaptajn N.S. Løvendah (revisorsuppeant), ST/DAR (På vag i 14) Lokarepresentanter KBH: Kaptajn Jan Haick, HO Aføses af kaptajn J. Knudsen medio Varde: Kaptajn C. Knudsborg, 3 ISTARAFD INDKOMNE FORSLAG Der var ingen indkomne forsag. EVENTUELT Drøftese vedr. foreningens fremtid. Formanden fremhævede, at øvrige foreninger primært er knyttet ti garnisonen, hvorimod AOF rækker ud over garnisonen. Formanden så det vanskeigt at fasthode tiknytningen ti CIMIC og ISTAR, idet han forventer, at disse overfyttes ti en nyt speciacenter. Formanden anførte, at emnet også drøftes på næste bestyresesmøde. Han bad herefter om generaforsamingens tanker herom. OL Michae A. Viumsen agde op ti, at man kunne overveje at ændre foreningen fra en Artieri Officers Forening ti en Artieri Forening. OL Karsten Vestergaard forudså, at det vie bive vanskeigt at finde nok friviige kræfter ti at drive en sådan forening. Formanden håber på, at der ud over afdeingschefen også kommer en OL i staben med ansvar for STUV. MAV mente at der skue ses pragmatisk på strukturen for foreningen, hvor formanden ikke nødvendigvis var en regimentschef, men bot en, der havde en fortid i våbnet. Formanden mente igeedes, at man burde udvide medemsskaren ti også at omfatte befaingsmænd og konstaber. Formanden fandt tiige, at man kunne overveje at genoptage ideen med sociae aktiviteter. Dette giver vedtægterne muighed for. ORDINÆR GENERALFORSAMLING OL Karsten Vestergaard mente, at det var væsentigt at samtænke ae de artieristiske foreninger. OL Karsten Jørgensen mente, at der evt. kan findes inspiration ved den måde, svenske artierister har fasthodt sine foreninger. Formanden tate for, at det er vigtigt, at foreningen ikke er/biver geografisk fokuseret på Sydvestjyand. AFSLUTNING Dirigenten takkede for god ro og orden og gav ordet ti formanden, der rettede en tak ti de fremmødte og ti dirigenten for den kompetente edese af generaforsamingen. Formanden ovede, at bestyresen også fremadrettet vi arbejde aktivt på at udvike foreningen. Foreningen var efterføgende vært ved et mindre traktement.

35 35 Årets skribent 2012 Motivation for vaget af årets skribent 2012 i Dansk Artieriskrift. Vaget som Årets Skribent 2012 er fadet på kaptajn Jan Haick. Jan har med sin erfaring som batterichef i Afghanistan, sin tid i udvikingsafdeingen ved ST/DAR samt med sin nuværende stiing på Hærens Officersskoe som ærer i idstøttetjeneste de rette forudsætninger for at tænke kreativt og fremad. Det udnytter han hedigvis, hviket vi nyder godt af i foreningen og i Dansk Artieritidsskrift. Jan har gennem de seneste år bidraget med en række artiker, og 2012 var ingen undtagese. Her everede Jan en artike med overskriften Joint Fires, hvor han ser idt ind i fremtiden post ISAF - og giver et bud på, hvoredes vi bør forhode os ti Joint Fires i reation ti de fire eementer i krigsføringens kredsøb. Som sædvanig spændende æsning, hvor teksten er supperet med iustrative skitser. Som formand for AOF har jeg hermed fornøjesen af at overrække dig en check på kr. 400,- samt en faske vin som tak for din indsats. Jeg håber og ved at du vi fortsætte med at bidrage med artiker ti DAT, og fra redaktionen har jeg hørt, at du aerede har indsendt en artike ti det første nummer af DAT i Det gæder vi os ti at æse. FORMANDEN Dansk Artieri Tidsskrift 1. hæfte, apri 2013

36 Danske Artieriregiment Artieriofficersforeningen Hjertingvej Varde