BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: INFEKTIONSPÆDIATRI EKSPERTNIVEAU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: INFEKTIONSPÆDIATRI EKSPERTNIVEAU"

Transkript

1 BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: INFEKTIONSPÆDIATRI EKSPERTNIVEAU hører under det lægefaglige speciale pædiatri. BAGGRUND GENERELT OM PÆDIATRISKE FAGOMRÅDER: Pædiatri er et medicinsk speciale, der dækker behandlingen af børn og unge i alderen 0-18 år. Specialet dækker alle medicinske fagområder, og den store bredde har givet et behov for subspecialiserede fagområdeeksperter til at varetage den specialiserede behandling af børn og unges medicinske sygdomme. GENERELT OM PÆDIATRISK FAGOMRÅDEUDDANNELSE: Efter endt pædiatrisk speciallægeanerkendelse er det muligt at subspecialisere sig og opnå fagområdeekspertanerkendelse inden for et enkelt pædiatrisk fagområde. Dansk Pædiatrisk Selskab har udformet fagområdebeskrivelser og krav til kompetencer på ekspertniveau inden for flere forskellige fagområder. Ekspertuddannelserne opfylder (med få undtagelser begrundet i særlige danske forhold) de retningslinier, der er formuleret i europæisk regi af European Union of Medical Specialists (UEMS). Anerkendelse som fagområdeekspert i regi af Dansk Pædiatrisk Selskab kan opnås efter gennemgang af i alt 3 års prospektivt planlagt uddannelsesforløb. Ekspertuddannelse i et pædiatrisk fagområde er en 3-årig klinisk uddannelse med minimum 2 års ansættelse på højt specialiseret afdeling inden for fagområdet. Uddannelsesudvalget og det relevante fagudvalg i Dansk Pædiatrisk Selskab står for at godkende det enkelte uddannelsesforløb inden påbegyndelse og for at anerkende ekspertstatus efter gennemført uddannelse. For yderligere beskrivelse af de overordnede krav til pædiatrisk fagområdeuddannelse henvises til Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside. Fra 2019 åbner Dansk Pædiatrisk Selskab op for godkendelse af en kortere fagområdeuddannelse, som stiler mod varetagelse af fagområdet på hovedfunktions- eller regionsfunktionsniveau. Se særskilt beskrivelse af den korte fagområdeuddannelse. FAGOMRÅDET INFEKTIONSPÆDIATRI: Pædiatri er et relativt ungt speciale, og først i den sidste halvdel af det 20. århundrede blev der etableret børneafelinger på de fleste centralsygehuse rundt om i landet. Siden 2. verdenskrig har der været en rivende udvikling i produktion af nye antibiotika, hvilket har muliggjort behandling af mange tidligere dødelige infektionssygdomme. I samme tidsrum er børnevaccinationsprogrammet blevet indført, som i Danmark har udryddet flere af de store infektionssygdomme. Epidemiologien inden for infektionspædiatri er afhængig af demografi og livsstil, hvilket har medført store ændringer i forekomsten af de forskellige infektionssygdomme. Indvandring, øget rejseaktivitet og brug af daginstitutioner er nogle af de faktorer, som præger mønsteret for og incidensen af infektionssygdomme. Tilkomst af nye problemer som HIV/AIDS, genopståen af tidligere problemer som tuberkulose samt den tiltagende lægemiddelresistens blandt mange forskellige patogener betyder, at der vil bive et tiltagende behov for specialister i dette område. 1

2 Desuden vil der i behandlingen af børn anvendes tiltagende kompleks immundæmpende behandling, og der vil være behov for involvering af pædiatriske infektionseksperter i håndteringen af infektioner i denne gruppe af immunsupprimerede værter. Dansk Pædiatrisk Selskab har siden 2006 haft beskrevet krav til fagområdeeksperter og forvaltet ansøgninger om og tilkendt ekspertstatus inden for infektionspædiatri. Ved indsendelse af denne fagområdebeskrivelse til LVS var der i Dansk Pædiatrisk Selskab registreret 13 fagområdeeksperter inden for infektionspædiatri. AFGRÆNSNING ELLER DEFINITION omfatter alle infektionssygdomme hos børn og unge. Det infektionspædiatriske sygdomsspektrum adskiller sig fra infektioner hos voksne i epidemiologi, symptomatologi, udredning og behandling. Anbefalingerne til fagområdeekspertuddannelsen i infektionspædiatri tager udgangspunkt i de europæiske guidelines European training program in paediatric infectious diseases, som er udstukket af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists. BEGRUNDELSE Pædiatri er et bredt speciale, der omfatter alle de intern medicinske subspecialer samt neonatologi og socialpædiatri. I løbet af speciallægeuddannelsen i pædiatri opnår pædiateren således et indgående kendskab til barnets fysiologiske og psykologiske udvikling, børnefarmakologi samt de særlige forhold, der relaterer sig til kommunikation med børn og deres familier. Derudover opnår pædiateren et bredt kendskab til det store spektrum af medicinske sygdomme hos børn. Alle pædiatere har således et basalt kendskab til infektionspædiatri, men varetagelse af en del infektionssygdomme i barnealderen kræver subspecialisering efter speciallægeuddannelsen i pædiatri, f.eks. behandling af HIV/AIDS og tuberkulose. Den medicinske udvikling inden for fagområdet har desuden medført nye undersøgelsesmetoder, som kræver viden og erfaring at udføre og tolke, samt nye behandlingsmetoder, som ligeledes kræver specialiseret viden ved behandling af børn. Dette nødvendiggør subspecialisering inden for fagområdet for at kunne varetage dette på højt specialiseret niveau. Med afsæt i uddannelsen kan en infektionspædiatrisk specialist forstå de videnskabelige principper for infektioner, mikrobiologi/virologi og immunforsvaret og vil være kompetent til at varetage det kliniske område i et specialiseret tertiært center. En infektionspædiater vil forstå anvendelse af specialiserede diagnostiske og terapeutiske metoder ligesom tolkningen i en klinisk kontekst. Der vil være en viden om forebyggende strategier så som vaccinationer og forebyggelse af udbrud af hospitalsinfektioner og smitsomme sygdomme i samfundet. ORGANISATORISK OG STRUKTUREL PLACERING er et fagområde under pædiatri og praktiseres på hovedfunktionsniveau på alle børneafdelinger i Danmark samt på højt specialiseret niveau på de fleste store universitetsafdelinger. Fagområdet varetages på de pædiatriske afdelinger af pædiatere samt i visse tilfælde i speciallægepraksis af pædiatere på ekspertniveau. Specialeplanen for pædiatri definerer hvilke afdelinger, der varetager funktionen på højt specialiseret niveau. Dansk Pædiatrisk Selskab er det specialebærende selskab, og herunder er det sk Udvalg, der bistår selskabets bestyrelse i spørgsmål vedrørende. Danske infektionspædiatere har oprettet et særskilt selskab, Dansk sk Selskab, for at styrke undervisning i og udvikling af fagområdet. 2

3 INTERNATIONALE FORHOLD er registreret som fagområde i det europæiske selskab for medicinsk uddannelse UEMS. Der foreligger her retningslinjer for kompetenceniveau for fagområdeeksperter i. På europæisk plan er fagområdet organisatorisk forankret i selskabet European Society for Paediatric Infectious Diseases, ESPID. LÆGELIGE KOMPETENCER PÅ EKSPERTNIVEAU: BESKRIVELSE AF UDDANNELSESFORLØB I INFEKTIONSPÆDIATRI DEN UDDANNELSESSØGENDES FORUDSÆTNINGER Speciallæge i pædiatri. KRAV TIL UDDANNELSESSTEDET Primære uddannelsescenter: Specialiseret tertiært center, som kan tilbyde alle uddannelseselementer. Alle obligatoriske moduler tilgængelige og tilstedeværelse af følgende discipliner: Allergi, immunologi, pæd. cardiologi, pæd enetict medicin, dermatologi, pæd. eneticterology, klinisk enetic, pæd. hæmatologi-onkologi, mikrobiologi, neonatologi, pæd. nefrologi, pæd. neurologi, patologi, pæd. pulmologi, pæd. radiologi, pæd. kirurgi. Såfremt der mangler enkelte discipliner kan uddannelsesprogrammet planlægges I samarbejde med andet center. Øst-Dansk pædiatrisk infektionsmedicinsk-center: Vest-Dansk pædiatrisk infektionsmedicinsk- center: Hvidovre / Rigshospitalet Skejby / Odense / Ålborg Uddannelsescentre og tutorer: Flere institutioner kan udgøre et uddannelsessted. KRAV TIL VEJLEDER Pædiatrisk Infektionsmedicinsk uddannelsesleder er ansvarlig for hele uddannelsesforløbet. Baggrund: Enten certificeret pædiatrisk infektionsmedicinsk-specialist eller pædiatrisk speciallæge med mindst 5 års bred praktisk erfaring i klinisk pædiatrisk infektionsmedicin, uddannelse og forskning. Mindst 50% af arbejdstiden skal være indenfor klinisk pædiatrisk infektionsmedicin / immunologi. Pædiatrisk infektionsmedicinsk-tutor er ansvarlig for delelement af programmet i samarbejde med uddannelseslederen. VARIGHED Den samlede varighed af uddannelsesforløbet er minimum 3 år efter speciallægeanerkendelse. Det anerkendes, at fleksibilitet er yderst væsentligt for at opnå sammenhæng mellem de enkelte elementer. I visse tilfælde kan tidligere opnåede kompetencer og uddannelseselementer anerkendes i uddannelses forløbet efter dokumentation og ansøgning til DPS uddannelsesudvalg. 3

4 GODKENDELSE Det enkelte uddannelsesforløb skal udformes i samarbejde mellem uddannelsessøgende og uddannelsesleder, og skal godkendes i DPS uddannelsesudvalg. BESKRIVELSE AF EKSPERTUDDANNELSEN: Uddannelsesprogrammet indeholder 3 delelementer: 1. Hospital Baseret Uddannelse, Hovedmodul HB indeholdende modulerne PIDa c.. Samlet varighed mdr 2. Supplerende obligatoriske moduler; modul MI, modul RE og TE. Varighed 2-12 mdr 3. Valgfrie elementer hvoraf minimum 2 moduler skal indgå; modul AMB, EPI, TM, AID, OS. Varighed 1-6 mdr. Samlet uddannelses varighed 36 mdr. Tidligere opnåede kompetencer og uddannelseselementer kan i visse tilfælde anerkendes i uddannelsesforløbet efter dokumentation og ansøgning til DPS uddannelsesudvalg. Oversigt over det samlede forløb i skematisk form kan ses side 7. GRUNDELEMENTER, OVERSIGT Klassifikation af infektiøse agens Immunsystemets udvikling Normal / patologisk Immunsystemets funktion Specifik / non-specifik Host resistence og host defence Mekanismer Patogenese ved infektions typer Sepsis, chok, toxiske, virale, Fungale, protozoale, helmentiske Epidemiologi, major infektions Antibiotika, terapi og profylakse Immunomodulering Immunisering Profylakse VÆRKTØJER Teori Selvstudium Kurser Fokuserede ophold Klinik Fokuserede ophold (Logbog) Procedurer (Logbog) Evaluering 4

5 Uddannelses leder Deluddannelsestutorer Uddannelsessøgende (Logbog), kompetenceanerkendelse Fuldførelse af superviseret program MODULER I UDDANNELSEN: OBLIGATORISKE MODUL PIDA VIDEN OM INFEKTIONSSYGDOMME Klassifikation af infektiøse agens og basale mikrobiologiske karakteristika, specielt med hensyn til virulens faktorer, dyrkningskrav og resistensforhold. Forståelse for serologiske og molekylære diagnostiske undersøgelser Funktion af det specifikke og uspecifikke immunsystem, specielt baggrund for immunologisk reaktion på mikrobiel infektion og den udviklingsmæssige baggrund, både normal og patologisk. Den laboratoriemæssige baggrund for diagnose af immunologiske sygdomme. Patogenese af infektion og den infektiøse skade; bakterielle, (septicæmi, septisk chok syndrom, toxisk chok syndrom) virale, (incl. post-virale komplikationer, f.eks encefalomyelitis) fungale, protozoale og helmintiske sygdomme. Infektionsepidemiologi, både nationalt og internationalt Behandlingsmuligheder ved infektioner og immundefekter o Terapeutisk og profylaktisk brug af antibiotika og rationaler herfor, incl. farmakokinitik og tolkning af sensitivitetstests. Antibiotikapolitik på sygehuse o Brug af immunomodulerende medikamina immunoglobuliner, cytokiner, vækstfaktorer, immunosuppresive medicamina incl. corticosteroider. o Knoglemarvs transplantation til behandling af immunologisk sygdom. Infektionskontrol o Forebyggelse af nosokomielle infektioner, f.eks MRSA Håndtering af centrale katetre Håndtering af farlige prøver o Befolkningsbaseret forebyggelse Overvågning og meldesystemer Forebyggelses foranstaltninger, kontakt sporing, udbrudskontrol o Hygieniske forholdsregler og lovmæssige krav i forbindelse med håndtering og behandling af infektioner. Immunisering o viden om aktiv og passiv immunisering o rejsemedicin, incl. malariaprofylakse o betydning på globalt niveau o ny udvikling Mekanismer ved auto-immunitet Mekanismer ved allergisk reaktion, sensibilisering og tolerance Metoder til kvalitetssikring /ressourcestyring Etiske, psykologiske / sociale aspekter i forbindelse med infektiøse og immunologiske lidelser MODUL PIDB KLINISKE FÆRDIGHEDER Diagnose og håndtering af de almindelige infektioner hos børn, incl. håndtering og koordinering af det kritisk syge barn. o Generaliserede infektioner: almindelige virale exathemer, septicæmi, septisk chok, toxin-medieret sygdom (skarlagensfeber, TSS m.fl.) 5

6 o Fokale infektioner: øvre og nedre luftvejsinfektioner (incl. pertussis, bronchiolitis, pneumonia,empyema), gastroentestinale infektioner incl. importerede lidelser. o Enterisk feber, meningitis/encephalitis, hepatitis, UVI, Hud- og bindevævsinfektioner, knogle- og ledinfektioner, øjeninfektioner Diagnose og håndtering af barn med HIV / AIDS og dets familie Diagnose og håndtering af seksuelt overførte sygdomme Diagnose og håndtering af TB og infektioner med atypiske mykobakterier Diagnose og håndtering af parasitære infestationer, f.eks toxoplasma, toxocara Diagnose og håndtering af importerede infektioner incl. malaria, leishmaniasis oa. Forståelse for sjældne, men væsentlige infektioner (tetanus, diphteria, rabies) Udredning og håndtering af feber af ukendt årsag. Kawasakis sygdom og andre vaskulitis lidelser associeret til mulig infektiøs baggrund. Forståelse for og håndtering af atypiske årsager til og forløb af infektion hos det immunosuprimerede barn; G-neg. septikæmi, herpes virus infektioner, invasive svampeinfektioner, dissimineret atypisk mycobakterie infektion, pneumocystis carinii pneumoni Infektion hos intensive patienter Diagnose, forbyggelse og håndtering af medfødte infektioner og early and late onset neonatale infektioner Post-exposure profylakse af visse infektions sygdomme Diagnose og profylaktisk håndtering af primære og sekundære immundefekt sygdomme. Diagnose og håndtering af atopi og andre allergiske syndromer, incl. anafylaksi og luftvejsobstruktion MODUL PIDC TEKNISKE FÆRDIGHEDER Central vene kateter pleje Sikker & korrekt udtagelse af materialer til rutine og special undersøgelser Lumbal punktur, Mantoux-test Kendskab til diagnostiske tests og status undersøgelser indenfor infektionsmedicin MODUL MI, FÆRDIGHEDER I MIKROBIOLOGI/ IMMUNOLOGI / REUMATOLOGI Arbejde i en mikrobiologisk afdeling og/eller et immunologisk laboratorium er ønsket for at samle erfaring med identificering af infektiøse agens og påvisning af immunologiske anormaliteter. Viden om sensitivitet, specificitet, fortolkning, faldgruber og teknikker bør opnås. Dette modul kan også benyttes til at opnå klinisk erfaring med håndtering af patienter med immundefekter eller reumatologiske problemstillinger. Fordelingen af tid på henholdsvis mikrobiologisk/ virologisk laboratorium eller immundefekt laboratorium/ klinisk immunologisk afdeling eller reumatologisk funktion kan variere afhængig af den ønskede uddannelse og interesseområder. MODUL RE, FORSKNINGSAKTIVITET Den uddannelsessøgende lære under ekspert supervision hvorledes forskningsprojekter planlægges, udføres, evalueres og publiceres. Desuden skal der opnås praktisk erfaring i at præsentere til et internationalt forum, f. eks i form af oral fremlægning eller poster præsentation. Der kræves en artikel som første forfatter i et international peerreviewed tidsskrift indenfor pædiatrisk infektionsmedicin eller 6 måneders erfaring i et forskningslaboratorium. Tidligere opnåede kompetencer, f.eks. i form af et afsluttet forskningsforløb (master, phd eller dr.med) indenfor området kan efter individuel vurdering indgå. MODUL TE, UNDERVISNINGSERFARING Den uddannelsessøgende lære at strukturer, forberede og præsentere undervisning til forskellige målgrupper. Denne træning indebærer også bed-side undervisning og forberedelse af undervisningsmateriale. Som minimum undervisningserfaring med medicinske studenter og mindst en oral præsentation på nationalt niveau. 6

7 MODULER: VALGFRIE ELEMENTER, MIN. 2 MODULER MODUL AMB, AKUT INFEKTIONSPÆDIATRI I centre uden akut modtagelse fra primært optageområde, hvor det hospitalsbaserede modul ikke giver mulighed for tilstrækkelig erfaring med almindelige infektioner (RH?), skal den uddannelsessøgende sikres mulighed for at opnå disse kompetencer i relevant ambulatorium eller ved anden modtageafdeling. MODUL EPI, EPIDEMIOLOGI Dette område vil give erfaring i at overvåge og anerkende epidemier med infektiøse sygdomme i befolkningen, i public-health undersøgelse og kontrol med sådanne udbrud. Viden om statistiske metoder skal også opnås indenfor dette felt. MODUL TM, TROPEMEDICIN Tropemedicin skal dækkes gennem nationale eller internationale kurser, eller som arbejde I udviklingslande. Kurser af kortere varighed end 1 måned kan efter vurdering accepteres af uddannelseslederen som dækkende for et valgfrit modul. MODUL AID, VOKSEN-INFEKTIONSMEDICIN Arbejde indenfor voksen-infektionsmedicin giver den uddannelsessøgende forståelse for andre dele af det infektionsmedicinske speciale, og giver mulighed for at oprette kontakter med kollegaer som arbejder med samme problemer som en pædiatrisk infektionsmediciner MODUL OS, ANDRE SPECIALER Andre specialer; som f.eks. pulmonologi, gastroenterologi, onkologi og intensiv medicin. I adskillige pædiatriske og voksenmedicinske sub-specialer er problemer med infektion eller immunologi almindelige, specielt hvor børn bliver immunsupprimeret som led i en behandling, og træning i disse områder vil være værdifuld for den pædiatriske infektionsmediciner. FAGOMRÅDEBESKRIVELSEN ER UDARBEJDET AF: sk Udvalg under Dansk Pædiatrisk Selskab. Fagområdebeskrivelsen er godkendt af Uddannelsesudvalget og bestyrelsen i Dansk Pædiatrisk Selskab

UDDANNELSE INDENFOR FAGOMRÅDET INFEKTIONSPÆDIATRI

UDDANNELSE INDENFOR FAGOMRÅDET INFEKTIONSPÆDIATRI UDDANNELSE INDENFOR FAGOMRÅDET INFEKTIONSPÆDIATRI Udarbejdet af infektionsudvalget under Dansk Pædiatrisk Selskab 2006 Den uddannelsessøgende Speciallæge i pædiatri. Uddannelsesstedet Primære uddannelsescenter:

Læs mere

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner: Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists

Læs mere

BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: NEUROPÆDIATRI EKSPERTNIVEAU

BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: NEUROPÆDIATRI EKSPERTNIVEAU BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: NEUROPÆDIATRI EKSPERTNIVEAU Neuropædiatri hører under det lægefaglige speciale pædiatri. BAGGRUND GENERELT OM PÆDIATRISKE FAGOMRÅDER: Pædiatri er et medicinsk speciale, der dækker

Læs mere

BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: PÆDIATRISK ASTMA OG ALLERGOLOGI EKSPERTNIVEAU

BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: PÆDIATRISK ASTMA OG ALLERGOLOGI EKSPERTNIVEAU BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: PÆDIATRISK ASTMA OG ALLERGOLOGI EKSPERTNIVEAU Pædiatrisk astma og allergologi hører under det lægefaglige speciale pædiatri. BAGGRUND GENERELT OM PÆDIATRISKE FAGOMRÅDER: Pædiatri

Læs mere

Information om Fagområdeuddannelse inden for pædiatrien

Information om Fagområdeuddannelse inden for pædiatrien Information om Fagområdeuddannelse inden for pædiatrien (revideret juni 2016) Indholdsfortegnelse Generelt om fagområdeuddannelse i pædiatri... 1 Kompetence til godkendelse af fagområdeuddannelse... 2

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: infektionsmedicin Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af

Læs mere

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer. ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin

Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: PÆDIATRISK PULMONOLOGI EKSPERTNIVEAU

BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: PÆDIATRISK PULMONOLOGI EKSPERTNIVEAU BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: PÆDIATRISK PULMONOLOGI EKSPERTNIVEAU Pædiatrisk pulmonologi (PP) hører under det lægefaglige speciale pædiatri. BAGGRUND GENERELT OM PÆDIATRISKE FAGOMRÅDER: Pædiatri er et medicinsk

Læs mere

BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: PÆDIATRISK NEFROLOGI EKSPERTNIVEAU

BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: PÆDIATRISK NEFROLOGI EKSPERTNIVEAU BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: PÆDIATRISK NEFROLOGI EKSPERTNIVEAU Pædiatrisk nefrologi hører under det lægefaglige speciale pædiatri. BAGGRUND GENERELT OM PÆDIATRISKE FAGOMRÅDER: Pædiatri er et medicinsk speciale,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: lungesygdomme Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus !!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Fagområdeuddannelse i Pædiatrisk astma og allergologi

Fagområdeuddannelse i Pædiatrisk astma og allergologi Fagområdeuddannelse i Pædiatrisk astma og allergologi Retningslinjerne er udarbejdet af Udvalg for pædiatrisk pulmonologi og allergologi under Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS) og godkendt af Uddannelsesudvalget

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Specialeansøgning. Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin. Dato: 27. maj 2009

Specialeansøgning. Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin. Dato: 27. maj 2009 Specialeansøgning Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin Dato: 27. maj 2009 Specialeansøgning for Region Midtjylland vedr. IM: Infektionsmedicin 1 1 Generelle overvejelser i forhold til

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark. Speciale: Intern medicin: infektionsmedicin. Dato: 26.maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark. Speciale: Intern medicin: infektionsmedicin. Dato: 26.maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Speciale: Intern medicin: infektionsmedicin Dato: 26.maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. infektionsmedicin 1 1. Generelle overvejelser

Læs mere

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. ! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

Stillingsbeskrivelse for uddannelse i ekspertområdet socialpædiatri.

Stillingsbeskrivelse for uddannelse i ekspertområdet socialpædiatri. Stillingsbeskrivelse for uddannelse i ekspertområdet socialpædiatri. Ved socialpædiatri forstås den del af pædiatrien der beskæftiger sig med forebyggelse diagnostik og behandling af sygdomme og symptomer

Læs mere

Fagområdeekspertuddannelse i Pædiatrisk Pulmonologi

Fagområdeekspertuddannelse i Pædiatrisk Pulmonologi Fagområdeekspertuddannelse i Pædiatrisk Pulmonologi Retningslinjerne er udarbejdet af Udvalg for pulmonologi og allergologi under Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS) og godkendt af Uddannelsesudvalget under

Læs mere

Opsamlende specialeansøgning Speciale: Lungemedicin

Opsamlende specialeansøgning Speciale: Lungemedicin Opsamlende specialeansøgning Speciale: Lungemedicin Region/privat udbyder: Dato: 4. marts 2011 1 1 Specialets hovedfunktionsniveau 1.1 Kort generel beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne

Læs mere

Modul 11 Klinisk modul

Modul 11 Klinisk modul Valgfrit modul I modul 11 vælger den studerende ét af følgende kliniske specialer: - Klinisk biokemi - Klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Klinisk immunologi - Klinisk mikrobiologi - Klinisk neurofysiologi

Læs mere

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets Specialevejledning for klinisk immunologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Specialevejleding for klinisk mikrobiologi

Specialevejleding for klinisk mikrobiologi j.nr. 7-203-01-90/2 Specialevejleding for klinisk mikrobiologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk mikrobiologi

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gastroenterologi og hepatologi

Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gastroenterologi og hepatologi Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gastroenterologi og hepatologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. gastroenterologi og hepatologi 1

Læs mere

Specialeansøgning. Region Syddanmark. Region udbyder: Vedr. speciale: Pædiatri. Dato: Den 29. maj 2009

Specialeansøgning. Region Syddanmark. Region udbyder: Vedr. speciale: Pædiatri. Dato: Den 29. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Pædiatri Dato: Den 29. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. speciale pædiatri 1 1. Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb

Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb Version og udgave:2.1 Dato: 15.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Jf. Bekendtgørelse nr. 1257 af 25/10/2007 er

Læs mere

Specialevejledning for Intern medicin: Infektionsmedicin

Specialevejledning for Intern medicin: Infektionsmedicin Specialevejledning for Intern medicin: Infektionsmedicin Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin

Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin j.nr. 7-203-01-90/15 Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin Specialebeskrivelse Intern medicin: infektionsmedicin omfatter forebyggelse, diagnostik, medicinsk behandling, palliation og

Læs mere

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS November 2003 Forord Denne vejledning er tænkt som orientering til de læger, der overvejer at melde sig som tutorlæger. Vejledningen er et supplement til

Læs mere

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi Specialegruppering af nuværende og udgåede læge Tabellen viser hvorledes de oprindelige er grupperet, og dermed præsenteret, efter de nuværende samt specialet intern medicin. Udgåede er grupperet sammen

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger BEK nr 1257 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-156/1 Senere

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Version: december 2011 Kategori: Faglig rådgivning Hoveduddannelsesforløb 2013-2017

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: nefrologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb

Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark december 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001. Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger til supplerende uddannelse i speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger)

Læs mere

Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI

Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI HIV overvågning i Danmark Hiv meldesystemet har fungeret siden 1.august 199. I henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af

Læs mere

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi !!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller

Læs mere

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi Indledning/baggrund Det håndkirurgiske fagområde varetager diagnostik, behandling og forskning indenfor sygdomme på hånden, i håndleddet samt på underarmen.

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Lægelig videreuddannelse i de nye fælles akutmodtagelser. Michael Dall Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning 4.

Lægelig videreuddannelse i de nye fælles akutmodtagelser. Michael Dall Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning 4. Lægelig videreuddannelse i de nye fælles akutmodtagelser Michael Dall Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning 4. februar 2010 Pressen! Behandlingen af akutte patienter får massivt

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. endokrinologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv LVS-medlem af Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Professor i klinisk biokemi, Aarhus Universitetshospital Der var engang Lægen

Læs mere

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk Samarbejde mellem psykiatri og somatik set med psykiatriens øjne ved chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatri og Social - torsdag den 9. september 2010 www.regionmidtjylland.dk Disposition 1. Samarbejde

Læs mere

Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland

Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2015 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

På de fem hospitaler med fælles akutmodtagelse er følgende specialer repræsenteret:

På de fem hospitaler med fælles akutmodtagelse er følgende specialer repræsenteret: !"#!$$% & '#(& Der er 7 fødesteder i regionen: Regionshospitalet Holstebro, Regionshospitalet Herning, Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet

Læs mere

Dimensioneringsplanen

Dimensioneringsplanen Høringssvar Dimensioneringsplanen 2013-2017 Region danmark og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Den Lægelige Videreuddannelse, Region danmark Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Specialeansøgning. Vedr. speciale: Intern Medicin: lungesygdomme. Dato: Den 26. maj 2009

Specialeansøgning. Vedr. speciale: Intern Medicin: lungesygdomme. Dato: Den 26. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Intern Medicin: Dato: Den 26. maj 2009 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet 1.1 Generelle overvejelser over den planlagte

Læs mere

Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt-

Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt- Model for forhåndsgodkendelser af ansættelser i konflikt- og krigsområder som del af speciallægeuddannelsen har fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået i opdrag at etablere en model for forhåndsgodkendelse

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. plastikkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN Dimensioneringsplan 2018-2020 INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN 2017 Dimensioneringsplan 2018-2020, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale mellem Reumatologisk afdeling C, OUH og Reumatologisk afdeling, SVS Esbjerg

Formaliseret samarbejdsaftale mellem Reumatologisk afdeling C, OUH og Reumatologisk afdeling, SVS Esbjerg Afdeling: Reumatologisk Afdeling Udarbejdet af: Ada Colic Journal nr.: E-mail: ada.colic@rsyd.dk Dato: 3. marts 2014 Telefon: 7918 2378 Formaliseret samarbejdsaftale mellem Reumatologisk afdeling C, OUH

Læs mere

På de fem hospitaler er der fælles akutmodtagelser, hvor følgende specialer er repræsenteret:

På de fem hospitaler er der fælles akutmodtagelser, hvor følgende specialer er repræsenteret: !!" # $ # % &$ Med hospitalsplanen for Region Midtjylland er det besluttet, at der vil være fem hospitaler med urologisk funktion i Region Midtjylland, herunder Århus Universitetshospital, der varetager

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk mikrobiologi Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 1. INDLEDNING Introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi

Læs mere

BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: PÆDIATRISK ENDOKRINOLOGI EKSPERTNIVEAU

BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: PÆDIATRISK ENDOKRINOLOGI EKSPERTNIVEAU BESKRIVELSE AF FAGOMRÅDET: PÆDIATRISK ENDOKRINOLOGI EKSPERTNIVEAU Pædiatrisk endokrinologi hører under det lægefaglige speciale pædiatri. BAGGRUND GENERELT OM PÆDIATRISKE FAGOMRÅDER: Pædiatri er et medicinsk

Læs mere

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro 12-01-2010 1 Uddannelsesprogram for tidlig hoveduddannelse i

Læs mere

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale.

Den faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale. Faglig profil for Akutmedicin Definition af akutmedicin Akutmedicineren forestår den initielle modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe. Det

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk immunologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk immunologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk immunologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Klinisk Immunologi 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Reumatologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. reumatologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold til

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri.

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Det Regionale Videreuddannelsesråd 23.12.2003 Region Nord Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Den lægefaglige indstilling for børne- og ungdomspsykiatri

Læs mere

Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan.

Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan. Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan. I forlængelse af Sundhedsstyrelsens godkendelse af de ansøgte specialiserede funktioner skal udarbejdes en implementeringsplan

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Udkast af 28. november 2017 til bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Sundhedsstyrelsen Kapitel 1 Uddannelsen Kapitel 2 Ansættelse Kapitel 3 Etablering af godkendte introduktions- og hoveduddannelsesforløb

Læs mere

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012 Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012 Landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 39-41/2012 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner

Læs mere

Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser

Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser Baggrund Den ortopædkirurgiske behandling af knælidelser i Danmark varetages af flere subspecialer, afhængig

Læs mere

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin

Læs mere

Oftalmologi Specialet Faglig profil

Oftalmologi Specialet Faglig profil Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. lungesygdomme 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Prævalensundersøgelsen efteråret 2014

Prævalensundersøgelsen efteråret 2014 Prævalensundersøgelsen efteråret 2014 En del af landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 41-43/2014 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle)

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi

Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af

Læs mere

Fra Speciallægeuddannelsen - Status og perspektivering Sundhedsstyrelsen, februar 2012

Fra Speciallægeuddannelsen - Status og perspektivering Sundhedsstyrelsen, februar 2012 Fra Speciallægeuddannelsen - Status og perspektivering Sundhedsstyrelsen, februar 2012 http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/efua/laeger/speclaegeudd_statuspersp.pdf Indhold i Speciallægeuddannelsen

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 14.9.2011 B7-2011/0000 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2011 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, om

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme

Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN Dimensioneringsplan 2018-2020 INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN 2017 Dimensioneringsplan 2018-2020, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training.

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training. DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK Ms. Lucia Slobodova Czech Ministry of Education and Sports Prague Czech Republic Aarhus, May 27 th 2009 Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU:

Læs mere

Tabel 1. Fordeling af patienter og infektioner på speciale.

Tabel 1. Fordeling af patienter og infektioner på speciale. Landsprævalensundersøgelse af nosokomielle infektioner 2008 Resume og konklusion: I uge 39-41 2008 registrerede landets hygiejneorganisationer i samarbejde med SSI forekomsten af sygehuserhvervede infektioner

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk Mikrobiologi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Viborg

UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk Mikrobiologi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Viborg 5-03-2004 UDDANNELSESPROGRAM for Introduktionsstilling i specialet Klinisk Mikrobiologi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Viborg. INDLEDNING Introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi gennemføres

Læs mere

DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen

DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Forskningstræning Version og udgave:1.1 Dato: 07.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Målgruppe et er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen jf. Vejledning for

Læs mere

I m m u n o l o g i o g t r a n s p l a n t a t i o n

I m m u n o l o g i o g t r a n s p l a n t a t i o n I m m u n o l o g i o g t r a n s p l a n t a t i o n Auditoriet afsnit P2132 Rigshospitalet Mandag d. 12. april 2010 FØR TRANSPLANTATION 09.00 10.00 Recipientudredning og godkendelse Jesper Melchior Hansen

Læs mere

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR Onsdag den 1. november 2006 Kl. 15.00 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H3 Møde nr. 6 Medlemmer: Jørgen Christensen

Læs mere

Klinisk mikrobiologi

Klinisk mikrobiologi Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 4. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik

Læs mere

$ % Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der vil være fem fælles akutte modtagelser på

$ % Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der vil være fem fælles akutte modtagelser på ! ""# $ % $ &'% Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der vil være fem fælles akutte modtagelser på Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Viborg

Læs mere