Skolereform har tre overordnede formål:
|
|
|
- Karen Fog
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Færre dårlige resultater i læsning og matematik. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1
2 Tre indsatsområder: 1. En længere og mere varieret skoledag med mere undervisning og læring 2. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere 3. Få klare mål og regelforenklinger IndsæLOtnote Side 2
3 Temaer i skolereformen Kilde UVM.dk IndsLoLOt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 3
4 Udvalgte områder af interesse for interne skoler 1. En længere og mere varieret skoledag 1. Højere timetal og understøttende undervisning 2. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2. Udvikling af undervisning og læring Inklusion og undervisningsdifferentiering i en mere varieret skoledag 3. Kompetence og viden Kravet om fuld kompetencedækning 4. Skoleledelse og styring Nationale mål og enklere regler LOS dialogmøde den Side 4
5 Højere timetal 1. Hvorfor? Tid til faglig fordybelse og mere varieret undervisning med henblik på at hæve det faglige niveau 2. Hvad siger loven? 14b: Undervisningstiden ( ) har en samlet varighed af 1) Mindst timer i bh. kl. og klassetrin 2) Mindst timer på klassetrin og 3) timer i klassetrin 3. Betydning for Interne skoler: Interne skoler skal overholde kravet om minimumstimetallet. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5
6 Understøttende undervisning 1. Hvorfor? Den understøttende undervisning skal støtte op den fagopdelte undervisning i forhold til at realisere folkeskolens formål, Fælles mål og obligatoriske emner. 2. Hvad siger loven? 16a: ( ) skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter mv., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen med folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. 3. Betydning for interne skoler Er behandling understøttende undervisning? Det er ikke UVMs vurdering. Side 6
7 Lektiehjælp og faglig fordybelse 1. Hvorfor? For at højne det faglige niveau og skabe yderligere rum til undervisningsdifferentiering. 2. Hvad siger loven? 15 stk. 2: Der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden. Stk. 3 Det er frivilligt for eleven at tage imod tilbuddet om lektiehjælp 3. Betydning for Interne skoler: De interne skoler skal derfor tilbyde lektiehjælp og skabe rum for faglig fordybelse. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 7
8 Undervisningsdifferentiering i en mere varieret skoledag 1. Hvorfor? Variation i undervisningen kan bidrage til inkluderende læringsmiljøer samt opgaver og læringsaktiviteter, der giver eleverne differentierede udfordringer, og imødekommer elevernes forskellige behov. 2. Hvad siger loven? 15: Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitlig 45 minutter om dagen. 3: Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber med lokalsamfundets (..) kultur og klubtilbud. 3. Betydning for Interne skoler: Interne skoler stilles nye krav og får nye muligheder for at inkludere deres elever via institutioner og foreninger i og udenfor skoleområdet. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 8
9 Kompetenceløft 1. Hvorfor? For at højne det faglige niveau. 2. Hvad siger loven? 40 Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som de underviser i (kompetencedækning). 3. Betydning for Interne skoler: Interne skoler er ikke omfattet af kravet om fuld kompetencedækning, se bl.a. BEK. 17, stk 1 og 2, men interne skoler skal også indgå i den overordnede målsætning om at højne det faglige niveau. via Header and Footer Side 9
10 Nationale mål og regelforenklinger Hvorfor? Folkeskolen skal i højere grad styres efter Fælles Mål og mindre efter regler og procedurekrav. Derfor gennemføres en række regelforenklinger, så kommunerne får større frihed til at tilrettelægge arbejdet i folkeskolen. Kommende aktiviteter i UVM: Præcisering og forenkling af Fælles Mål Forenkling og videreudvikling af elevplanen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 10
11 Tid til spørgsmål Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 11
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Hvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Understøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Skolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E [email protected] Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen
BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver
Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020
Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive
RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København
Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune
Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det
Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Skolereformen i Greve
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Arbejdsseminar for skolerens udviklingsgrupper 12.-13. september 2013 VELKOMMEN Program 13:00-14:30 Velkomst og oplæg om skolereformen 14:30-15:00
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel
Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så
Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.
Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om
Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole
Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen
Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Proces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
