Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI)

Transkript

1 Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) Landerapport 2019

2 Om DESI Europa-Kommissionen har overvåget medlemsstaternes digitale konkurrenceevne ved hjælp af indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) siden Sættet af rapporter omfatter både landeprofiler og tematiske afsnit. DESI-landerapporterne kombinerer kvantitativ dokumentation fra DESI-indikatorerne på tværs af indeksets fem dimensioner med landespecifikke politikoplysninger og bedste praksisser. Et dybtgående afsnit om telekommunikation er knyttet som bilag til rapporten for hver medlemsstat. De tematiske afsnit indeholder en analyse på europæisk niveau af bredbåndskonnektiviteten, digitale færdigheder, brugen af internettet, digitalisering af virksomhederne, digitale offentlige tjenester, IKTsektoren og dens FoU-udgifter samt medlemsstaternes anvendelse af Horisont 2020-midler. Med henblik på at forbedre metoden og tage højde for den seneste teknologiske udvikling er der foretaget en række ændringer af DESI for DESI omfatter nu: 5G-parathed Mere end grundlæggende digitale færdigheder Grundlæggende softwarefærdigheder eller bedre Kvindelige IKT-specialister IKT-kandidater Andel af befolkningen, der aldrig har brugt internettet Faglige sociale netværk Deltagelse i et onlinekursus Onlinehøringer og -afstemninger Privatpersoner, som sælger via internettet Big data Udveksling af sundhedsoplysninger og e-recepter. DESI blev genberegnet for de foregående år for alle lande for at afspejle ovenstående ændringer i valget af indikatorer og ændringer af de underliggende data. Som følge heraf kan landeresultater og placeringer være ændret fra den foregående publikation. Yderligere oplysninger kan findes på DESI's websted: Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund 2019, Landerapport Side 2 af 14

3 overblik placering resultat resultat DESI ,8 52,5 DESI ,1 49,8 DESI ,6 46,9 er placeret som nummer 4 ud af de 28 -medlemsstater i Europa-Kommissionens indeks over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) forbedrede sit resultat på alle områder. Dækningen af fast bredbånd, 4G og navnlig NGA nærmer sig 100 %, hvilket ligger langt over gennemsnittet. Kun 2 % af befolkningen har aldrig anvendt internettet, og kun tre ud af ti mangler fortsat grundlæggende digitale færdigheder. Danske SMV'er omstiller deres forretning og følger den digitale udvikling. Dette udmønter sig i en førende placering for SMV'er med onlinesalg og gode resultater for så vidt angår e-handelsomsætning. gjorde størst fremskridt med hensyn til integration af digital teknologi og fastholdt den samme placering som sidste år (fjerdepladsen), mens indtog førstepladsen med hensyn til brugen af internettjenester. Med den nyligt lancerede "Strategi for s digitale vækst" 1 har landet et godt grundlag for at forblive førende inden for den digitale udvikling. Som en del af den politiske aftale har regeringen tildelt næsten 1 mia. DKK frem mod 2025 til gennemførelsen af de initiativer, der er indeholdt i strategien. For at kunne spore fremskridtet med hensyn til målsætningerne har regeringen som sin hovedprioritet fastsat målet om at sikre, at alle danskere er de digitalt bedst forberedte i. 1 Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund 2019, Landerapport Side 3 af 14

4 I november 2018 besluttede den danske regering at udarbejde en strategi for brugen af data i den offentlige sektor. Formålet med strategien er at skabe mere sammenhængende og målrettede tjenester gennem data samt sikre en klar ramme for brugen af data. I marts 2019 lancerede den danske regering sin nationale strategi for kunstig intelligens 2. Med sin strategi ønsker regeringen at skabe et fælles etisk og menneskecentreret fundament for kunstig intelligens samt fastsætte et sæt mål for anvendelsen af kunstig intelligens inden for den offentlige og private sektor samt forskningssektoren. Derudover opstiller strategien en række initiativer til yderligere at styrke s udvikling og anvendelse af kunstig intelligens. Siden 2016 har "Den Digitale Strategi " 3 (e-forvaltningsstrategien) sat kursen for den danske offentlige sektors digitaliseringsbestræbelser og dens interaktion med virksomhederne og industrien. Desuden anerkender regeringen vigtigheden af at skabe vished for sikkerheden i de digitale løsninger for at fremme den digitale udvikling i. I maj 2018 offentliggjorde regeringen "National strategi for cyber- og informationssikkerhed " 4. Den planlægger at lancere 25 initiativer og seks målrettede strategier, som tager fat på de mest kritiske sektorer. Disse initiativer går fra bestræbelser på at forbedre cyber- og informationssikkerheden til forbedring af den digitale infrastrukturs modstandsdygtighed og fremme af borgernes, virksomhedernes og myndighedernes viden og færdigheder med henblik på at styrke koordinering og samarbejde på dette område Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund 2019, Landerapport Side 4 af 14

5 1 Internetadgang 1 Internetadgang placering resultat resultat DESI ,6 59,3 DESI ,1 54,8 DESI ,1 51,2 DESI 2017 DESI 2018 DESI 2019 DESI 2019 værdi værdi værdi placering værdi 1a1 Fast bredbåndsdækning 99 % 99,5% 99,5 % % % husstande a2 Udbredelse af fast bredbånd 83 % 86 % 82 % 8 77 % % husstande b1 4G-dækning 97 % 97 % 99 % 5 94 % % husstande (gennemsnit af operatører) b2 Udbredelse af mobilt bredbånd Abonnementer pr. 100 mennesker Ikke Ikke relevant 1b3 5G-parathed relevant 33 % 3 14 % Tildelt frekvens som en procentdel af de samlede harmoniserede 5G-frekvenser c1 Hurtig bredbåndsdækning (NGA) 93 % 95 % 95 % 6 83 % % husstande c2 Udbredelse af hurtigt bredbånd 41 % 52 % 55 % 8 41 % % husstande d1 Ultrahurtig bredbåndsdækning Ikke relevant 86 % 92 % 4 60 % % husstande d2 Udbredelse af ultrahurtigt bredbånd 11 % 19 % 28 % % % husstande e1 Bredbånd, prisindeks Resultat (0 til 100) blev førende inden for konnektivitetsdimensionen 5. 4G- og NGA-dækningen (næstegenerationsnetadgang) er blandt de bedste i (henholdsvis 99 % og 95 %). Der er gjort fremskridt med hensyn til udbredelse af mobilt bredbånd og fastnetbredbånd, navnlig i forbindelse med ultrahurtigt bredbånd, hvor der har været en kraftig stigning i udbredelsen fra 19 % i det foregående år til 28 % i Dækningen af ultrahurtigt bredbånd (92 %) ligger også et godt stykke over -gennemsnittet (60 %). Hvad angår NGA-dækningen i landdistrikterne, er situationen blevet forbedret, men med en dækning på 70,6 % halter disse fjerntliggende områder fortsat betydeligt bagud i forhold til den samlede NGA-dækning, som ligger på 95 %. 5 Da er relativt stærkt på en lang række konnektivitetsindikatorer, er det i fuld overensstemmelse hermed, at landets gennemsnitsplacering (4) endog ligger over de bedste placeringer (5), der blev opnået i underdimensionerne "4G-dækning" og "Udbredelsen af mobilt bredbånd". Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund 2019, Landerapport Side 5 af 14

6 I maj 2018 blev alle partier i Folketinget enige om en ny politisk ramme for telekommunikationssektoren. Aftalen bekræftede det nationale bredbåndsmål om, at alle husstande og virksomheder bør være dækket af bredbåndshastigheder på mindst 100/30 Mbps downlink/uplink inden 2020, og at de skal have en god mobildækning. I 2020 vil partierne drøfte, hvorvidt der er behov for at opdatere målet. Den politiske aftale bekræftede det grundlæggende princip i den danske telekommunikationspolitik om, at udrulningen af digitalt bredbånd primært foretages af telesektoren på almindelige markedsvilkår. Statsstøtte bør kun være en mulighed i lokalområder med ringe udsigter til bedre dækning af markedet. Den nationale bredbåndsfond, som den danske regering oprettede i 2016, har fokuseret yderligere på tyndt befolkede områder i Der var et beløb på 100 mio. DKK i fonden for Fonden kan tilbyde støtte til udrulningen af højhastighedsbredbånd (mindst 100/30 Mbps i nedstrømsretning/opstrømsretning) i områder med utilstrækkelig dækning (som har adgang til maks. 10/2 Mbps "hvide pletter"). I november 2018 vedtog Folketinget et forslag om at ændre loven om telekommunikation med henblik på at tilvejebringe en mere præcis ramme for økonomiske tilskud fra kommunerne for at støtte den lokale udrulning af digital infrastruktur. Tildelingen af 700 MHz-, 900 MHz- og 2,3 GHz-frekvensbåndene skulle efter planen have fundet sted i slutningen af februar 2019, men er endnu ikke påbegyndt. Dækningsforpligtelserne på 700 MHz- og 900 MHz-båndene kræver mindst 90 % udendørsdækning. På 2,3 GHz-frekvensbåndet gælder dækningsforpligtelserne for en liste af angivne adresser og for fast modtagelse på disse adresser. En offentlig høring om interessen for 3,6- og 26 GHz-frekvensbåndene til 5G-anvendelse havde været undervejs ved udgangen af I er 32 % af den samlede 2090 MHz-frekvens, der er harmoniseret på -niveau til trådløst bredbånd, blevet tildelt. I er mobiloperatørerne allerede i gang med at teste 5G, hvilket ikke mindst sker for at klarlægge tekniske problemer i forbindelse med den nye teknologi. Samtidig er forskellige sektorer begyndt at se på, hvordan 5G vil kunne anvendes i fremtiden. Eksempelvis har Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i samarbejde med DTU Space og Aarhus kommune iværksat et projekt vedrørende et højpræcisionspositioneringssystem. Dette vil bl.a. kunne støtte præcisionslandbrug, førerløse køretøjer og brugen af droner. Generelt sker forskning i og testning af 5G kun i begrænset omfang, og der fokuseres på sundhedssektoren, transportterminaler, farmaceutiske konsulenttjenester, landbrug samt radio- og TV-spredning 7. Dækning af fast bredbånd og mobilnetværksdækningen ligger signifikant over -gennemsnittet. Da i overvældende grad er afhængig af private investeringer, vil det kunne hjælpe investorerne med at foretage en mere pålidelig vurdering, hvis der skabes klarhed over problemet med udsigten til reguleret adgang til fibernet, hvilket er et resultat af de markedsundersøgelser, der er under udarbejdelse. En nedbringelse af den administrative byrde i forbindelse med finansieringsprojekter af små lokaliserede faste bredbåndsnet i "hvide pletter" vil være en anden udfordring. 6 Der forventes afsat det samme beløb for 2019 (med forbehold af Folketingets godkendelse). 7 Den danske 5G-handlingsplan blev offentliggjort den 18. februar 2019, se Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund 2019, Landerapport Side 6 af 14

7 2 Menneskelig kapital 2 Menneskelig kapital placering resultat resultat DESI ,5 48,0 DESI ,6 47,6 DESI ,4 45,4 DESI 2017 DESI 2018 DESI 2019 DESI 2019 værdi værdi værdi placering værdi 2a1 Grundlæggende eller bedre digitale færdigheder 78 % 71 % 71 % 5 57 % % personer a2 Mere end grundlæggende digitale færdigheder 53 % 47 % 47 % 3 31 % % personer a3 Grundlæggende eller bedre softwarefærdigheder 79 % 72 % 72 % 6 60 % % personer b1 IKT-specialister 3,9 % 4,2 % 4,4 % 8 3,7 % % af den samlede beskæftigelse b2 Kvindelige IKT-specialister 1,5 % 1,8 % 1,8 % 6 1,4 % % af kvinders beskæftigelse b3 IKT-kandidater 4,4 % 4,4 % 4,5 % 9 3,5 % % af kandidater I Human Capital-dimensionen indtager syvendepladsen blandt -landene, hvilket er over -gennemsnittet. klarer sig rigtig godt med hensyn til digitale færdigheder, og andelen af IKT-specialister er stigende. 71 % af danskerne hævdede at have grundlæggende digitale færdigheder, mens næsten 50 % har mere end grundlæggende færdigheder. Hvert år stiger procentdelen af IKT-specialister (nåede op på 4,4 % i 2018), hvilket er en større andel af arbejdsstyrken end i som helhed (3,7 %) og placerer på ottendepladsen blandt medlemsstaterne. Tilsvarende er andelen af kvindelige IKT-specialister øget og ligger nu over gennemsnittet på 1,4 %, hvilket placerer på sjettepladsen blandt -landene. "Digitale færdigheder for alle" er et af de seks strategiske fokusområder i den digitale vækstplan. Den danske teknologipagt, et af initiativerne i den nationale vækstplan, indeholder initiativer, der er designet til at forbedre den danske befolknings færdigheder inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM). Mellem 2019 og 2022 vil der årligt blive afsat 20 mio. DKK (ca. 2,7 mio. R) til at støtte disse initiativer. Derudover vil regeringen iværksætte et projekt til en værdi af 43,4 mio. DKK (ca. 5,8 mio. R), som finansieres via den nationale pulje af strukturfonde med henblik på at øge antallet af STEM-kandidater. Det skal desuden stimulere tiltag på tværs af de private, offentlige og uddannelsesmæssige sektorer med henblik på at støtte teknologiske og digitale færdigheder. Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund 2019, Landerapport Side 7 af 14

8 Ligeledes er der som en del af Den Digitale Strategi iværksat et initiativ for at inkludere og uddanne borgere, som mangler grundlæggende færdigheder i at kommunikere med den offentlige sektor. har en national koalition for digitale færdigheder 8, der blev etableret i januar deltog også aktivt i 's programmeringsuge 9 i 2018 med 21 arrangementer med et anslået deltagerantal på 800 lærere og studerende. Med henblik på at øge de grundlæggende digitale færdigheder har regeringen også udviklet et program for at forbedre forståelsen af teknologi i folkeskolen. Det er designet til at stille passende udstyr til rådighed for skolerne og bakke op om disse bestræbelser ved at udvikle lærernes færdigheder. Indtil nu er der afsat 68 mio. DKK (ca. 9,1 mio. R) til programmet, som løber fra 2018 til Programmet testes på 46 skoler. Desuden vil universiteterne teste og tilbyde kapacitetsopbyggende programmer for at styrke virksomhederne, offentlige myndigheder og enkeltpersoner. Erhvervsuddannelsessektoren skaber forbindelser til markedet og industrien for så vidt angår digitale færdigheder. Misforholdet mellem det eksisterende og det ønskede sæt digitale færdigheder håndteres ved hjælp af nye specialiserede programmer, der tilbydes som en del af erhvervsfaglige tekniske uddannelser. Det digitale specialiserede program "teknologi og programmering" er et af disse programmer. Center for IT i undervisningen på erhvervsuddannelserne formidler erfaringer og ny viden om anvendelsen af IT og teknologi i undervisningen til gavn for studerende og lærere. Det skal arbejde tæt sammen med forskere fra danske universiteter om at skabe en ny videnbase om anvendelse af IT i undervisningen. gør fremskridt med hensyn til at tackle efterspørgslen efter digitale færdigheder i arbejdsstyrken. I de seneste ti år er der sket en fordobling i optagelsen af nye studerende på de videregående STEM-uddannelsesretninger (de mest efterspurgte på det danske arbejdsmarked). Endvidere har regeringen fastlagt en målsætning om at øge antallet af STEM-kandidater med 20 procent inden 2028 som et led i den danske teknologipagt. For at kunne følge med efterspørgslen efter IKT-specialister og besætte ledige IKT-stillinger vil det være hensigtsmæssigt at fortsætte med at træffe lignende foranstaltninger for at øge bevidstheden om behovet for at udvikle fremtidssikrede niveauer for digitale færdigheder. Desuden er det vigtigt at fremme politikker, som forbedrer kvinders deltagelse i IKT Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund 2019, Landerapport Side 8 af 14

9 3 Brug af internettjenester 3 Brug af internettjenester placering resultat resultat DESI ,1 53,4 DESI ,2 50,7 DESI ,9 47,8 DESI 2017 DESI 2018 DESI 2019 DESI 2019 værdi værdi værdi placering værdi 3a1 Personer, som aldrig har brugt internettet 2 % 2 % 2 % 1 11 % % personer a2 Internetbrugere 94 % 95 % 95 % 1 83 % % personer Ikke 3b1 Nyheder relevant 86 % 86 % 9 72 % % internetbrugere b2 Musik, film og spil 90 % 90 % 90 % 4 81 % % internetbrugere b3 "Video on demand"-tjenester 49 % 49% 56 % 3 31 % % internetbrugere b4 Videoopkald 60 % 62 % 69 % 5 49 % % internetbrugere b5 Sociale netværk 77 % 78 % 81 % 6 65 % % internetbrugere b6 Faglige sociale netværk 30 % 31 % 31 % 2 15 % % internetbrugere Ikke 3b7 Deltagelse i et onlinekursus relevant 9 % 9 % 10 9 % % internetbrugere b8 Onlinehøringer og -afstemninger 14 % 14 % 14 % 5 10 % % internetbrugere c1 Netbank 91 % 92 % 92 % 3 64 % % internetbrugere c2 Handel på internettet 84% 82 % 86 % 2 69 % % internetbrugere c3 Onlinesalg 36 % 30 % 30 % 5 23 % % internetbrugere er førende inden for brugen af internettjenester. Næsten alle danskere (95 %) bruger internettet regelmæssigt, hvilket ligger over -gennemsnittet (83 %). Danskerne er ivrige efter at deltage i en lang række forskellige onlineaktiviteter. Det er bemærkelsesværdigt, at kun 2 % af danskerne aldrig har brugt internettet, mens -gennemsnittet ligger på 11 %. Danskernes mest populære onlineaktiviteter er at lytte til musik, se videoer og spille computerspil, og 90 % af internetbrugerne deltager i disse aktiviteter, mens -gennemsnittet ligger en anelse lavere på 81 %. Netbank og handel på internettet er også meget populært blandt de Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund 2019, Landerapport Side 9 af 14

10 danskere, der bruger internettet, og ligger et godt stykke over -gennemsnittet (henholdsvis 92 % og 86 %). At deltage i et onlinekursus er den mindst populære aktivitet blandt danskerne, men det ligger fortsat over -gennemsnittet, idet næsten en ud af ti danskere deltager i onlinekurser. Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund 2019, Landerapport Side 10 af 14

11 4 Integration af digital teknologi 4 Integration af digital teknologi placering resultat resultat DESI ,3 41,1 DESI ,4 39,6 DESI ,2 37,6 DESI 2017 DESI 2018 DESI 2019 DESI 2019 værdi værdi værdi placering værdi 4a1 Elektronisk informationsudveksling 47 % 40 % 40 % 6 34 % % virksomheder a2 Sociale medier 27 % 29 % 29 % 5 21 % % virksomheder a3 Store mængder data 12 % 12 % 14 % % % virksomheder a4 Tjenester i skyen 30 % 38 % 41 % 4 18 % % virksomheder b1 SMV'er, der sælger online 27 % 28 % 31 % 1 17 % % SMV'er b2 e-handel, omsætning 18 % 14 % 17 % 4 10 % % af SMV'ernes omsætning b3 Sælger online på tværs af grænserne 10 % 9 % 9 % 11 8 % % SMV'er I forhold til virksomhedernes integration af digital teknologi indtager en fjerdeplads blandt -landene og fastholder dermed sin placering. 29 % virksomhederne anvender de sociale medier, næsten en femtedel af SMV'erne benytter e-fakturering, og 9 % af SMV'erne sælger ydelser eller produkter på tværs af landegrænserne. Det samlede antal SMV'er, der sælger online, steg yderligere til 31 % sammenlignet med 28 % i 2017, hvilket gør førende blandt -landene. Derudover analyserer 14 % af virksomhederne aktivt store mængder data. er forpligtet til at fremme nye digitale teknologier, og der investeres i digitale teknologier via -koordinerede programmer. undertegnede erklæringen om samarbejde om kunstig intelligens i I september 2018 lancerede regeringen den nye "National strategi for cyber- og informationssikkerhed ". Med sine 25 initiativer vil den nye strategi forbedre den digitale infrastrukturs modstandsdygtighed og fremme borgernes, virksomhedernes og myndighedernes viden og færdigheder med henblik på at styrke den nationale koordinering og samarbejde om informationssikkerhed. Den danske regering har fastsat tre klare benchmarks med henblik på at blive mere digitalt sikker som land i de kommende fire år. i) daglig sikkerhed for borgere og virksomheder ii) bedre kompetencer for borgere, myndigheder og virksomheder og iii) fælles indsats og en klar Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund 2019, Landerapport Side 11 af 14

12 fordeling af roller og ansvar på området for cyber- og informationssikkerhed for myndigheder og virksomheder, der varetager nøglefunktioner i samfundet. Med henblik på at fremme virksomhedernes brug af data har regeringen for nylig søsat en ny portal (brugdata.dk) med brugervenlige virksomhedsorienterede oplysninger og vejledningsmateriale om ansvar, ejerskab og rettigheder med hensyn til brugen af data. I begyndelsen af 2019 fremlagde regeringen rapporten "Klar til fremtidens job" 10, som følger op på Disruptionsrådets oprettelse i maj Rapporten indeholder en række konklusioner vedrørende Disruptionsrådets drøftelser og det hidtidige arbejde. Dansk industri blomstrer, og regeringens politikker støtter SMV'ers og de store virksomheders digitaliseringsbestræbelser. Der er imidlertid stadig råderum for SMV'er til at udvide deres markeder og nå markeder i udlandet og for alle virksomheder til at indarbejde nye teknologier med det formål at opnå en konkurrencemæssig fordel (f.eks. store mængder data). Fokus 2019: "SMV: Digital" Selv om er førende i med hensyn til brugen af digitale teknologier i erhvervslivet, sigter regeringen mod yderligere at fremme digitaliseringen i SMV'erne og deres brug af e-handel. "SMV: Digital", et af de initiativer, der er indeholdt i vækstplanen, hjælper SMV'er med at udnytte de nye digitale teknologier med henblik på at skabe vækst og arbejdspladser i. Via kan SMV'er opnå tilskud til private indkøb med henblik på at hjælpe dem med at præcisere, hvordan de kan digitalisere yderligere og identificere et økonomisk og forretningsmæssigt potentiale. Initiativet er også designet til at forbedre SMV'ers brug af e-handel. 28 % af de små og mellemstore virksomheder har onlinesalg, mens procentdelen er næsten dobbelt så stor blandt store virksomheder (54 %). I de kommende fire år forventes op mod SMV'er at kunne drage fordel af det, som SMV: Digital kan tilbyde. Som led i SMV: Digital vil der blive etableret et mindre råd med henblik på at komme med input til erhvervsministeren om fremme af digital konvertering i SMV'er og sikring af, at SMV:Digital opfylder erhvervslivets behov. Rådet vil være sammensat af repræsentanter for erhvervslivet, eksperter og organisationer Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund 2019, Landerapport Side 12 af 14

13 5 Digitale offentlige tjenester 5 Digitale offentlige tjenester placering resultat resultat DESI ,8 62,9 DESI ,4 57,9 DESI ,7 54,0 DESI 2017 DESI 2018 DESI 2019 DESI 2019 værdi værdi værdi placering værdi 5a1 Brugere af e-forvaltning 89 % 86 % 90 % 4 64 % % internetbrugere, der skal indsende formularer a2 Udfyldte formularer Resultat (0 til 100) a3 Levering af service online Resultat (0 til 100) a4 Digitale offentlige tjenester for virksomheder Resultat (0 til 100) inklusive inden- og udenlandske Ikke Ikke 5a5 Åbne data relevant relevant 37 % % % af maksimalt resultat Ikke 5b1 e-sundhedsydelser relevant 42 % 42 % 3 18 % % personer Ikke Ikke 5b2 Udveksling af sundhedsoplysninger relevant relevant 98 % 1 43 % % af de praktiserende læger Ikke Ikke 5b3 e-recept relevant relevant 98 % 3 50 % % af de praktiserende læger Med hensyn til digitale offentlige tjenester ligger på femtepladsen blandt -landene, hvilket er to pladser dårligere end i er førende inden for udveksling af sundhedsoplysninger, 55 procentpoint over -gennemsnittet (43 %), mens 42 % af danskerne benyttede e-sundhedsydelser, og næsten alle praktiserende læger (98 %) udvekslede sundhedsoplysninger online. leverer førsteklasses digitale tjenester til virksomheder (100 %), hvilket placerer landet som nummer et blandt 's medlemsstater. Onlineinteraktionen mellem offentlige myndigheder og borgerne er høj (90 %), hvilket ligger et godt stykke over -gennemsnittet (64 %). De 33 initiativer i e-forvaltningsstrategien har leveret de første resultater, hvilket konsoliderer s position som verdens førende inden for digitalisering af offentlige tjenester. I marts 2019 tog statslige og kommunale offentlige enheder et fælles skridt med henblik på problemfri levering af tjenester på tværs af instanser og samarbejde i den offentlige sektor med den nye "digitaliseringspagt". Det overordnede mål er at sætte skub i den offentlige sektors Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund 2019, Landerapport Side 13 af 14

14 digitaliseringsbestræbelser og bidrage til en bedre og mere sammenhængende velfærd ved at sikre, at flere mennesker drager nytte af de nye digitale muligheder og teknologi. "e-forvaltningssikkerhedspolitikken" sikrer et højt fælles niveau for netværks- og informationssikkerhed på tværs af statslige informations- og kommunikationssystemer. I overensstemmelse med eidas-forordningen har fokuseret på udviklingen af en eidgateway, som vil gøre det muligt for -borgerne at benytte deres nationale eid til at logge på et andet -lands digitale selvbetjeningsløsninger. På længere sigt er det målet at få borgerne til at benytte den digitale løsning i ethvert -land. Flere offentlige myndigheder i har været involveret i processen og har udarbejdet deres egne løsninger for udenlandske statsborgere. I 2018 lancerede "Den Digitale Sundhedsstrategi " 11, hvis overordnede mål er at hjælpe sundhedsaktørerne med at tage ansvar for at forbinde patientbehandlingsforløb på tværs af individuelle interaktioner med sundhedssektoren. Digitaliseringen gør det muligt at udføre flere opgaver tæt på patienterne i et individuelt tilpasset og sammenhængende sundhedssystem, der ser på personen som helhed og ikke kun på den individuelle diagnose. Strategien definerer fem fokusområder med henblik på at nå målene om at sætte patientens behov i første række og gøre de daglige arbejdsstrømme nemmere for sundhedspersonalet. Desuden lancerede den danske regering i 2018 sundhedsdatastrategien "Sundhed i fremtiden ansvarlig brug af data til gavn for patienten". Strategiens hovedprincip er, at bedre brug af sundhedsoplysninger i forbindelse med sundhedstjenester, forskning og kvalitetsforbedring er en væsentlig forudsætning for at tackle de udfordringer, som sundhedssystemet står overfor. Strategien omfatter mål og initiativer inden for tre fokusområder. For det første fokuserer den på gennemsigtighed om brugen af sundhedsoplysninger, øget beskyttelse af privatlivets fred og øget cyber- og informationssikkerhed. For det andet fokuserer den på at skabe øget kvalitet og sammenhæng mellem patientbehandlingsforløb på tværs af almindelig praksis, hospitaler og kommuner gennem bedre deling og brug af eksisterende data og gode vilkår for forskning og bioteksektoren. For det tredje fokuserer den på at opdatere lovgivningen til en digital tidsalder, der støtter det digitale samarbejde med og om patienten, og som sikrer gennemsigtighed om brugen af oplysninger. har et sundt fundament, som gør det muligt at fortsætte digitaliseringen af de offentlige tjenester og sundhedssystemet. Det er afgørende for at fortsætte sine bestræbelser på yderligere at forbedre tilgængeligheden og anvendeligheden af åbne data samt den mængde data, der udfyldes i de offentlige tjenesters onlineformularer Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund 2019, Landerapport Side 14 af 14