Referat fra bestyrelsesmøde den kl

Transkript

1 fra bestyrelsesmøde den kl Deltagere: Lars Bang (LB) Knud Vestergaard Nielsen (KN) Pia Moldt (PM)- fraværende Henrik Johansen (HJ) Victoria Jensen (kursist)- fraværende Sebastian Riishøj (kursist) Henrik Mikkelsen (HM) Henrik Nygaard (NY) Lena Søllingvraa Walters (LW) - tilforordnet Anne Marie Baadsgaard (AB) Anita Birch Trosborg (ABT) Bettina Nissen Halling (BNH) referent Dagsorden: Punkt 1 Underskrivelse af referat fra møde den 12.marts 2018 Bilag 1 fra mødet Lars Bang bød velkommen til mødet og specielt velkommen til de nye ansigter. Anita Birch Trosborg havde første arbejdsdag på RHV. Anita kommer fra en stilling på Aarhus Universitet og har bl.a. arbejdet med at vende et underskud til et overskud. Lars fortæller, at der er en robust og god økonomi på RHV, men at han ønsker at resultaterne rammer tættere på budgettet end tidligere. Henrik Johansen, skolechef fra Randers Kommune blev også budt velkommen. Kommunen er en vigtig samarbejdspartner specielt i arbejdet med FGU. Henrik Johansen har været skolechef i 2½ år og vil være et vigtigt talerør ind i kommunen. Pia Moldt er udpeget fra VIA. Pia er uddannelsesleder og sidder i byrådet. Pia var ikke til stede på mødet.

2 fra mødet den 12. marts blev godkendt uden bemærkninger. Punkt 2 Konstituering af ny bestyrelse Sagsfremstilling Den nye bestyrelse skal ifølge 5 stk. 2 i bestyrelsens vedtægter udpege et udefrakommende medlem med erfaring fra erhvervsuddannelserne. Hertil indstilles Knud Vestergaard, rektor på Aarhus Business College. Knud har været i bestyrelsen i en periode og kan ifølge 6 stk.2 genudpeges. Bilag 2 Efter udpegningen skal bestyrelsen vælge formand og næstformand. Den nuværende bestyrelsesformand, Lars Bang, står for konstitueringen af den nye bestyrelse, herunder valg til formand og næstformand. Lars Bang genopstiller til formandsposten Knud Vestergaard genopstiller til posten som næstformand. De stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer konstituerer bestyrelsen. Vedtægter for bestyrelsen Bestyrelsen tilsluttede sig genudpegningen af Knud Vestergaard Nielsen. Knud takkede ja til udpegningen og deltog i mødet. Vi mangler stadig et bestyrelsesmedlem, der arbejdes på at få et medlem fra FOA i Favrskov. Bestyrelsesmedlemmerne kommer alle med forskellige kompetencer, og det er vigtigt at få de kompetencer dækket, som vi har brug for. Den vigtigste kompetence, vi søger, fra bestyrelsesmedlemmet fra FOA i Favrskov er fokus på den virksomhedsrettede uddannelse. Efterfølgende skulle udpeges formand og næstformand. Bestyrelsesmedlemmer er blevet spurgt, om de ønsker at opstille, og Lars Bang og Knud Vestergaard Nielsen har sagt ja til at genopstille. Lars Bang blev valgt til formand og Knud Vestergaard Nielsen til næstformand. Punkt 3 Sagsfremstilling FGU Der er fortsat mange forhold vedr. FGU, der er uafklaret og usikre, men der arbejdes både eksternt og internt på skolen. Loven blev vedtaget den 29. Maj. Der nedsættes ikke interimsbestyrelser. Der dannes en bestyrelse efter de blivende regler, bestyrelsen forventes nedsat 1. september 2018 eller snarest derefter.

3 Det betyder at VUC ikke er udpegningsberettiget Lærerplansarbejdet er gået i gang. 2 lærere fra Randers HF og VUC deltager i dette arbejde. Randers Kommune forventes at danne institution sammen med Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Der lægges op til, at der skal være en skole i hver kommune, og at undervisningsstederne bliver på de nuværende adresser. Institutionens administration forventes, at blive placeret på en af adresserne i Randers Kommune. Vi afventer i skrivende stund vejledning fra undervisningsministeriet om processen frem mod FGU s start 1. august Den ventede skrivelse fra uvm, har gjort, at vi lige nu forholder os afventende til den kommende proces internt på skolen. I løbet af dette skoleår har AVU-afdelingen haft en rigtig god proces med fælles afklaring om Det nye AVU og FGU. Hver avu-lærer har, som led i den individuelle afklaringsproces haft mulighed for at udarbejde en kompetencekort, som drøftes på dialogmøderne i juni Bestyrelsen bedes tage punktet til efterretning Lars Bang fortæller om status på FGU. Der har været møde på kommunen, hvor der ikke var så meget nyt. Der nedsættes blivende bestyrelse pr. 1. september 2018, som skal danne grundlaget for den nye institution. Der mangler stadig klarhed over hvor meget økonomi, der skal leveres over i den nye institution. Det er en sårbar situation for de medarbejdere, der ikke ved, om de skal bliver her på skolen, eller om de skal over i den nye institution. LW uddyber, at der arbejdes på at lave gode processer. Processen skal koordineres, så medarbejdere på forskellige institutioner behandles ens. Der arbejdes på en forretningsmodel for et administrativt fællesskab, som Anita Birch Trosbord (ny ressourcechef) skal arbejde videre på. Vi kan og vil gerne huse ledelsen for den nye institution. Lars Bang

4 påpeger vigtigheden af ordentlighed i processen. LW siger, at vi også er nødt til at positionere os som VUC med de ting vi kan bidrage med, men det gøres selvfølgelig ordentligt. Lars Bang spørger, hvordan medarbejderne har det med situationen. HM fortæller, at de ikke siger meget om situationen, men at de godt ved at det er et vilkår, vi ikke selv kan ændre. HM fortæller, at han har hørt, at nye institution skal have en leder og tre administrative medarbejdere, skal dække 8 adresser (i de første fire år) og huse ca. 540 årskursister. HM påpeger at processen har været meget lang, det er for længe for medarbejderne at gå med usikkerhed om fremtiden, og normalt anbefaler man, at sådanne processer gennemføres i løbet af 3-4 måneder. Lærerplansarbejdet er gået i gang, Henrik og Malou deltager i arbejdsgrupperne for hhv. matematik og engelsk og har været på kick off arrangement. RHV indgår konstruktivt i processen. Ifølge loven kommer vi til at bidrage økonomisk og med bygninger. Skolen afventer yderligere meldinger fra ministeriet omkring rammerne for overdragelsen. Vi vil nok i foråret 2019 skulle afgive arbejdstid til lærerne, således at de kan deltage i planlægningen af den nye uddannelse. Vi har også formidlet kontakt mellem lærere og forlaget Praxis, der går i gang med udviklingen af undervisningsmaterialer til FGU en, og bidrager på den måde også til udviklingen af den nye institution. Punkt 4 Professionel kapital (arbejdsmiljøundersøgelse) Sagsfremstilling Skolen har gennemført arbejdsmiljøundersøgelsen Professionel kapital i foråret Skolen ligger gennemsnitligt på professionel kapital, men noget under landsgennemsnittet på oplevet kvalitet, herunder: - kriterier for kvalitet - støj og uro i timerne - sociale og psykiske udfordringer i elevgruppen Skolen ligger samlet set over landsgennemsnit på ledelseskvalitet, men lavt i anerkendelsen fra kolleger. Der opleves en relativt høj arbejdeprivatlivskonflikt og der er tendens til søvnbesvær i enkelte medarbejdergrupper.

5 Resultaterne er behandlet på et medarbejdermøde den 15. maj for alle ansatte, hvor konsulent Tage Søndergaard præsenterede skolens resultater afdelingsvis. Efterfølgende var der gruppearbejde omkring udvalgte temaer: Tema 1: Oplevet kvalitet Tema 2: Ledelseskvalitet Tema 3: Arbejde/privatlivskonflikt Tema 4: Anerkendelse fra kolleger Tema 5: Helbred og velbefindende (pedel og rengøring) Der blev samlet op på gruppernes input efterfølgende og det næste skridt i processen ligger i SU, som sammenholder input fra skolens medarbejderdage i januar, hvor arbejdsmiljøet blev drøftet med de input, der er kommet igennem Professionel Kapital undersøgelsen. Herefter besluttes følgende: - Den videre proces med Professionel kapital resultaterne - Afgørelse om skolen fremadrettet vil anvende Professionel Kapital - Afgørelse om hvilken APV skolen fremadrettet vil anvende - Hvilke intervaller skolen vil lave undersøgelser. De seneste 3 år har skolen lavet arbejdsmiljøundersøgelser årligt, hvilket ikke er et lovkrav, men har været vurderet nødvendigt. Professionel kapital resultaterne giver ikke anledning til at skolen fortsat skal lave undersøgelser årligt, men muligvis kan gå tilbage til hvert andet år. SU laver en indstilling på mødet den 4. juni Bilag 3 Bilag 4 Bestyrelsen bedes tage punktet til efterretning Resultater Professionel Kapital Power point fra oplæg den 15. maj (Tage Søndergaard) LW præsenterede resultaterne fra Professionel kapital. Lars Bang synes, det overordnet ser det godt ud sammenlignet med landsgennemsnittet. Medlemmer fra ledelse, SU og arbejdsmiljøgruppen har været på dagsseminar med andre skoler, der har lavet målingen for første gang. Resultaterne fra skolerne ligner hinanden. Det var en god oplevelse og gav et godt billede af, hvad der er udfordringer hos os specifikt, og hvilke

6 generelle udfordringer, der er i sektoren. Overordnet set er resultaterne grønne på ledelseskvalitet og antimobning og røde på oplevet kvalitet og anerkendelse fra kolleger Der er stor forskel på resultaterne i de forskellige afdelinger. Administrationen har meget grønne resultater og serviceafdelingen har meget røde resultater. Serviceafdelingen har efter målingen givet udtryk for at de har misforstået spørgsmålene, men processen fortsættes. Generelt er resultaterne på kollegial anerkendelse lave her og i undervisningssektoren. Det grunder i, at vi ikke ved så meget om hinandens arbejde, og at vi ikke vil gøre os til dommer over andres måde at løse deres opgaver på. Desuden har vi ikke en kultur, hvor der tales om kvalitet. Tage Søndergaard har efterfølgende også bemærket til LW, at han synes, det er svært at holde fokus på at tale om kvalitet blandt medarbejderne. Det er et emne, der arbejdes videre med på skolen, blandt andet forestiller ledelsen sig, at inddrage skolens medarbejdere til sammen at definere, hvad der kendetegner god kvalitet. Vi skal have tydeliggjort, at vi er en lærende organisation, og at det er ok at lave fejl. AVU er mere udfordrede end HF på de tre parametre; manglende motivation, støj/uro og sociale/psykiske problemer, men de ser det som et vilkår, og de er vant til det siger HM. Lærerne på HF bliver mere pressede af de vilkår, måske fordi de sammenligner sig med andre gymnasiale uddannelser, siger NY. Eleverne på HF er generelt mere udfordrede end elever på de andre gymnasiale uddannelser, det ses blandt andet ved at HF elever har flere støttetimer end andre gymnasiale elever. Hvis enkelte elever/kursister skaber uro, spreder det sig tilføjer Sebastian Riishøj. Anita Birch Trosbord spørger, om HF lærerne bliver klædt på til at klare denne udfordring. NY svarer, at der er arbejdet meget med relations kompetence, fordi relationen mellem lærer og elev er meget vigtig, specielt for HF eleverne. Knud Vestergaard Nielsen spørger, om vores tre samarbejdsskoler Th. Langs, Herning og Horsens også bruger professionel kapital. Th Langs og Herning har kørt undersøgelsen om efteråret, og resultaterne her viser samme tendens, som hos RHV. Der er positiv stemning for konceptet. SU indstillede på mødet den 4. juni at Professionel kapital gentages i foråret 2020 og derefter at lave målingen hvert andet år. APV laves i 2019 og igen i 2020 og laves herefter sammen med Professionel kapital. Punkt 5 Regnskab for 1.kvartal Sagsfremstilling Af bilaget til 1. kvartals regnskab fremgår det, at der er en samlet fremgang på aktiviteten på 13,7 årskursister, hvilket forventes at

7 holde igennem første halvår. På HF2 vil afvigelsen i omsætningen på knap 6,4 mio kr. udlignes, da aktiviteten er budgetteret i 2. kvartal, men indtægten er kommet i første kvartal. Med den øgede aktivitet forventes dog et overskud i omsætningen på ca. 1 mio kr. efter 2. kvartal ift. Budgettet. Lønudgiften svarer til budget, men der vil være afdelingsvise afvigelser. Samlet set har skolen efter 1. kvartal en forbedring af årets resultat på 1,27 mio kr ift budget. De to hovedposter for forbedringerne ligger i indtægter for 1. halvår fra UVM og en mindre lønudgift på ledelse. Bilag 5 Bestyrelsen bedes tage punktet til efterretning Regnskab for 1.kvartal Lars Bang ville gerne have uddybet fremgangen på aktiviteten. Der er en samlet fremgang på 13,7 årskursister fordelt på 6,5 årskursister på HF og 7,2 på AVU. Tælledatoen for HF 1. års ligger i 1. kvartal, aktiviteten er budgetteret i 2. kvartal derfor er indtægten med i budget i 2. kvartal. Altså en periodiseringsforskydning. Samlet set er det er der et forventet overskud på ca. 1 mio. kr. i forhold til budget på grund af vækst i aktivitet og en mindre udgift til ledelsesløn end forventet. Lars Bang spørger ind til prognoser for LW forklarer, at der er sat et arbejde i gang med prognose for Her strammer økonomien mere til. Tillidsrepræsentanter er informeret og deltager i en proces om forventet økonomi for Der er aftalt et nyt møde inden sommerferien. Der arbejdes både på besparelses- og vækstplaner. På mødes skal drøftes, hvordan processen gribes an, og hvordan det kommunikeres ud punktet vil også blive behandlet på et kommende SU møde. Lars Bang siger, at han er sikker på det bliver en positiv og fornuftig dialog. Bestyrelsen vil ikke lægge pres på et stort overskud. Han siger, det handler om at gå konstruktivt ind i dialogen og træffe gode beslutninger. Anita Birch Trosborg uddyber, at hun vil arbejde på at komme et spadestik dybere end prognoserne ved at arbejde med flere års budgetter. Jonna Jensen har lavet en grafisk fremstilling af KPI resultaterne for at skabe et hurtigt overblik. De første tre KPI er handler om elever/kursister og de næste tre KPIer handler om medarbejdere. De sidste viser tal og grafer på skoledriften. LW fortæller, at solcelleanlæg har været delvist ude af funktion på grund af arbejdet med ventilationsanlæg, men er reetableret de steder, det kan lade sig gøre.

8 Punkt 6 Oplæg til strategiproces for bestyrelse og skole Sagsfremstilling Skolens strategi udløb i 2017 og blev forlænget et år frem til Der skal således udarbejdes ny strategi for skolen. Det er et ønske fra ledelsen, at der samtidig arbejdes med en ny vision. Der er udarbejdet oplæg til en strategiproces, der starter med et seminar for ledelsen og efterfølgende et strategiseminar med bestyrelse og ledelse. SU involveres sideløbende og øvrige medarbejdere inddrages i januar 2019, hvor der er planlagt en strategidag for alle ansatte. Det er ønsket fra ledelsen, at der inddrages et professionelt konsulentfirma til opstartsprocessen, mens ledelsen forestiller sig selv at kunne arbejde videre med strategien frem mod en endelig formulering i foråret Bilag 6 Bestyrelsen bedes tage stilling til processen og det skal afklares, hvor vidt bestyrelsen ønsker et heldagsseminar eller et seminar med overnatning i november Strategiproces for bestyrelse og skole Lars Bang fortæller, at skolens strategi udløb sidste år og blev forlænget. Strategien er de pejlepunkter, vi sigter mod. LW forklarer, at det er hensigten at arbejde med strategi uden så meget konsulentbistand som sidst. Ledelsen vil gerne køre processen selv og både involvere medarbejdere og bestyrelse. LW spørger til bestyrelsens interesse, om de er villige til at afsætte en hel dag til at arbejde med strategi. RHV arbejder sammen med Horsens VUC, og har fået sparring fra en konsulent fra Macmann Berg. Vi ønsker værktøjer til at køre processen selv, siger LW. LW vil sammen med SU og lederne udarbejde et oplæg til bestyrelsen, som de kan arbejde videre med. Bestyrelsen er villige til at bruge den nødvendige tid til at arbejde med strategien Punkt 7 Mødeplan for skoleåret 2018/19 Sagsfremstilling Bestyrelsen gennemgår mødedatoer for det kommende år. Bestyrelsen bedes tage stilling til om de foreslåede datoer for det kommende år giver anledning til udfordringer. Bilag 7 Mødeplan for skoleåret 2018/19 Der var inden mødet sendt et forslag til ny mødeplan ud. Her er møderne primært lagt om mandagen. HM har svært ved at deltage på møderne om mandagen, da han har undervisning. Det blev besluttet at lave et nyt oplæg med mødedatoer med rullende dage. Mødedatoerne i november passer heller ikke så godt. Tidsrammen blev flyttet til at møderne starter tidligere evt. kl 16 eller kl. 17.

9 Punkt 8 Samarbejdsskole i Nairobi Sagsfremstilling To undervisere og en uddannelseschef har været i Nairobi, Kenya fra 26. maj til 2. juni. Der er blevet besøgt 5-6 skoler for at afsøge mulighederne for at finde en god samarbejdsskole. Skolerne er fundet i samarbejde med den danske ambassade, som også blev besøgt. Vi fortæller kort om turen og de fremtidige muligheder for at etablere et samarbejde med en skole. Bestyrelsen orienteres. LW fortæller, at en uddannelseschef og to undervisere har været i Nairobi, Kenya i en uge for at afsøge mulighed for at finde en god samarbejdsskole. Der vises billeder fra turen. En underviser på skolen har længe talt om muligheden for at skabe samarbejde med Nairobi, da hun har gode relationer til kunstnere i Nairobi. Formålet med projektet er at fokusere på vores elevers globale dannelse. Det vi forestiller os, er at projektet kan give er: Job swop for alle personalegrupper Faglige samarbejder mellem klasser og enkelte elever f.eks. via internet, facebook etc. Frivilligt arbejde Kunstsamarbejde foredrag, udstillinger, optræden Elevers dannelse er i centrum for projektet. der ligger i tråd med FN s 17 verdensmål. Verden åbner sig (forhåbentligt) for dem, idet de undervises af kenyanske lærere. Eller har egne lærere, der kan referere direkte til forhold i Kenya (miljø, religion, kultur, litteratur). Mange af de temaer vi berører i undervisningen uafhængig af fag er enten globale eller almengyldige. Et perspektiv fra Kenya vil kunne gøre verden og problematikkerne mere nærværende. Skolen har udover verdensmålene arbejdet med UNESCO s formål, som handler om at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde

10 mellem nationerne inden for blandt andet uddannelse. Der er særskilte mål for, hvad vi som institution gerne skal arbejde hen imod. Formålet med undervisning i globalt medborgerskab er, at eleverne: udvikler en forståelse af globale magtforhold, rettigheder og ansvar, globale forhold og forbindelser mellem globale, nationale og lokale systemer og processer, anerkender og forstår forskelle og mange identiteter, udvikler og anvender kritiske færdigheder anerkender og undersøger overbevisninger, holdninger og værdier, og hvordan de påvirker beslutninger på det politiske og sociale område udvikler en omsorgsfuld og empatisk holdning til andre udvikler værdier i relation til rimelighed og social retfærdighed, deltager i og bidrager i forhold til aktuelle globale problemstillinger på lokalt, nationalt og globalt niveau Det vil vi gerne arbejde fokuseret med på skolen. Det er vigtigt at en fremtidig samarbejdsskole har en fornuftig økonomi, og har mulighed for at sende lærere på besøg hos os, ligesom vi gør hos dem, Desuden skal eleverne/kursisterne have adgang til IT, så der kan kommunikeres på tværs. Den danske ambassade i Nairobi har været omdrejningspunkt for hele besøget i Nairobi. 5 skoler blev besøgt, hvor MAKINI School blev vurderet som den skole, den udsendte gruppe ville anbefale til samarbejdspartner fremadrettet. Derudover vil gruppen se videre på samarbejde med universitet i Nairobi. LW pointerer, at det er skolens hensigt at få åbnet skolen op til verden og få gode internationale samarbejder etableret igennem grundige samarbejdsaftaler som forpligter gensidigt. Bestyrelsen gør klart, at de bakker op om et sådant projekt, Lars Bang siger, at det skal der være råd til, og at vi har pligt til at bidrage. Knud Vestergaard Nielsen spørger til sikkerheden, og LW gør det klart at skolen vil arbejde videre med sikkerhedsaspektet og at det er afgørende at skolenikke sender statsansatte medarbejdere ud af landet med mindre forholdene er sikrede.

11 Punkt 9 Oplæg om VEU-indsatsen Sagsfremstilling I december 2017 besluttede bestyrelsen at skolen skulle arbejde videre med VEU området som en del af vækststrategien. Der er i mellemtiden nedsat en arbejdsgruppe, som udarbejder oplæg til hvilke områder, der igangsættes udvikling på og med hvilke resultatmål. Målene tager udgangspunkt i følgende: Mål 1: Flere beskæftigede på efteruddannelse. Det gælder både private og offentlige arbejdspladser, og ligeledes både horisontale og vertikale kompetenceløft Mål 2: Flere ledige på almen opkvalificering, dvs. både kompenserende -, grundskole - og gymnasialt niveau Mål 3: Flere ledige og beskæftigede med en anden etnisk baggrund end dansk på VUC Henrik Hassinggaard (vejleder og VEU-konsulent) kommer på mødet og fortæller om indsatsen. Bilag 8 Bestyrelsen bedes tage orienteringen til efterretning og meget gerne bidrage med eventuelle ønsker til andre VEU-områder. VEU-indsatsen Henrik Hassinggaard fortalte, at der er nedsat en arbejdsgruppe på RHV til at arbejde videre med VEU området. Henrik Hassinggaard præsenterede skolens vækstmål; 1. Flere beskæftigede på efteruddannelse 2. Flere ledige på almen opkvalificering 3. Flere ledige og beskæftigede med anden etnisk baggrund end dansk på VUC Strategier sandsynliggør at målet kan nås, og består af en serie af handlinger, der leder til et mål. Der er lavet konkrete handlingsplaner for at opnå de tre vækstmål. Mål 1: Erhvervslivet skal vide, hvilken vare de får. Hensigten er, at konkrete uddannelsestilbud kommer på den nationale uddannelsesportal og dermed bliver tæt på ens for alle. Det skal være attraktive målrettede forløb. Undervisere til FVU digital og FVU engelsk skal uddannes inden januar Der arbejdes på at udvikle nationalt undervisningsmateriale til den forberedende uddannelse, det giver en ensartet norm for hvad man udbyder på de forskellige skoler. Der er et samarbejde med 3F og

12 FOA om at levere uddannelse til medlemmerne inden for IT, dansk og matematik. Lønkompensation bliver mere tilgængelig for virksomheder. Mål 2: Vejledningen af fagforeninger og jobcentre skal styrkes. Der skal arbejdes på at få flere ledige i gang med almen opkvalificering. Der udarbejdes på en målrettet brochure. Mål 3: Vi skal have flere i gang med uddannelse med anden etnisk baggrund end dansk. Vi har fine produkter, at tilbyde den gruppe selvom de er kommet i arbejde. Der er mange vigtige spørgsmål, som vi kan finde svar på. Hvordan lokaliserer vi virksomheder med mange medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk? Hvordan får vi tydeliggjort HF enkeltfag inden bachelor eller akademiuddannelser? Hvordan skaber vi flere virksomhedskontakter? Lars Bang anerkender arbejdet indtil nu og siger, at der er nok at tage fat på. LW arbejder sammen med VUC Herning og VUC Århus om at udvikle fjernundervisningsområdet i regionen. Markedet er der, det handler om at få fortalt, hvad vi kan tilbyde virksomhederne og deres medarbejdere. Der er mange, der udbyder FVU fag, hvilket kan give anledning til øget konkurrence på området. Punkt 10 Sagsfremstilling Bilag 9 Orienteringspunkter Idet mødet forventes at blive fyldt med de øvrige punkter, er orienteringspunkterne fra ledelsen noteret i bilaget og bestyrelsen kan spørge ind til punkterne, som således ikke gennemgås på selve mødet. Der er tale om følgende punkter: - Persondata og DPO (Data Protection Officer) - Ansættelse af ny ressourcechef - Status på søgning og ansættelser/afskedigelser - Uddannelsesudvalg etableres - Ventilationsprojekt Bestyrelsen bedes tage orienteringen til efterretning Orienteringspunkter til bestyrelsesmøde

13 Afslutningsvis blev der sagt farvel til Sebastian Riishøj, som snart er færdig som studerende på Randers HF & VUC. Han fik fine ord med på vejen, han har været en vigtig spiller i bestyrelsen, og er kommet med fine input. Lars Bang fortæller, at der er kursus for nye bestyrelsesmedlemmer den 5. september og anbefaler deltagelse. Information om kurset sendes rundt på mødet og eftersendes med referatet Bjerringbro har ansøgt om at udbyde HF, og RHV har sendt høringssvar, hvor vi ikke støtter ideen om at der åbnes en HF afdeling i Bjerringbro. Vi dækker i forvejen området. Punkt 11 Punkter på næste bestyrelsesmøde: - Halvårsregnskab - Målopfyldelse af resultatlønskontrakt 2017/18 - Fastsættelse af ny resultatlønskontrakt 2018/19 - Kapacitetsfastsættelse på HF2 - FGU/AVU - Uddannelsesudvalg, vedtæger og forretningsorden - Temapunkt Bestyrelsen bedes bidrage med eventuelle ønsker til dagsorden.

14 Underskrifter: Lars Bang Knud Vestergaard Nielsen Pia Moldt Henrik Johansen Henrik Nygaard Henrik Mikkelsen Victoria Jensen Sebastian Riishøj Lena Søllingvraa Walters _ Anne Marie Baadsgaard