Regionplantillæg med VVM. Udvidelse af Øde Hastrup Grusgrav

Transkript

1 Regionplantillæg med VVM Udvidelse af Øde Hastrup Grusgrav November 2003

2 Udvidelse af Øde Hastrup Grusgrav Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen Retningslinier og VVM-redegørelse Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Hovedstadens Udviklingsråd Plandivisionen Forsidefoto Profil Luftfoto, HURs arkiv Udgivet november 2003 af Hovedstadens Udviklingsråd Gl. Køge Landevej Valby Telefon [email protected] Trykt hos Fihl-Jensen Grafisk Produktion Oplag 750 Kort gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright ISBN nr

3 Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen Retningslinier og VVM-redegørelse Udvidelse af Øde Hastrup Grusgrav November 2003 Rapportens titel 1 1

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Regionplantillæg Retningslinier Redegørelse Ikke-teknisk resumé Baggrund Grusindvindingen Areal- og planforhold Trafik Støj fra grusgraven Støv Grundvand Landskab Andre påvirkninger Opsamling HURs samlede vurdering og afværgeforanstaltninger Samlet vurdering Afværgeforanstaltninger Projektbeskrivelse Baggrund for projektet Tidsmæssigt forløb af indvindingen Arbejdsprocesser i indvindingen Grusgravens indretning og daglige drift Afvikling af grusgravstrafikken Indledning Referencesituationen trafikalternativet Forudsætninger Antal lastbiler Influensvejnettet Baggrundstrafikken Undersøgte trafikalternativer Ændring i indvindingen Alternativer til det ansøgte projekt alternativet Indvinding alene over grundvandsspejlet Arealanvendelse, planer og nødvendige tilladelser/dispensationer Arealanvendelsen i dag Regionplan Kommune- og lokalplanlægning Nødvendige tilladelser og dispensationer

5 Indholdsfortegnelse 9. Miljøpåvirkninger og vurdering Støj og vibrationer Luftforurening Støv Lys Energiforbrug Råstofforbrug Affald Geologi Grundvand Overfladevand Landskab Kultur Natur Fritid Barriereeffekt og uheld Miljøafledte socio-økonomiske effekter Tidligere undersøgte alternativer Indvinding indenfor kildepladszonen Efterbehandling til golfbane Mangler ved VVM-redegørelsen Bilag Henvisninger

6 4

7 Forord Hovedstadens Udviklingsråd, HUR, har den 29. august 2003 vedtaget dette regionplantillæg med en tilhørende VVM-redegørelse for udvidelse af Øde Hastrup Grusgrav i Roskilde Kommune. Øde Hastrup Grusgrav kan udvides fra 21 ha til ca. 87 ha. Gravningen forventes at vare knap 20 år med en gennemsnitlig indvinding af m 3 sand, sten og grus årligt. Efterbehandlingen gennemføres løbende, så det åbne hul ikke bliver større end det er nu. Forslaget til regionplantillæg var i offentlig høring i perioden fra den 9. april til den 4. juni På baggrund af høringen vurderede HUR, at tillægget kunne vedtages med en række ændringer. Resultatet af høringen er beskrevet i Hvidbog 2 til dette tillæg. Hvidbogen kan ses på HURs hjemmeside eller kan rekvireres hos HUR Plan. Regionplantillægget fastlægger retningslinier for anlæggets placering og udformning, og VVM-redegørelsen indeholder en beskrivelse og vurdering af de miljøkonsekvenser, som projektet må formodes at få. Udvidelsen af grusgraven kan først gå i gang når Roskilde Kommune har vedtaget et kommuneplantillæg og en lokalplan, og Roskilde Amt har givet en gravetilladelse. De nødvendige tilladelser kan forventes at foreligge omkring 1. maj Mads Lebech formand 5

8 1. Indledning Øde Hastrup Grusgrav Roskilde Sten og Grus ApS ønsker at udvide den nuværende Øde Hastrup Grusgrav fra 21 ha til 100 ha. Regionplantillægget åbner mulighed for en udvidelse til 87 ha. Den årlige indvinding forventes at være omkring m 3 sand, grus og sten, heraf m 3 under grundvandsspejlet. Indvindingen vil svare til de mængder der indvindes i dag, og den åbne del af grusgraven vil udgøre højst 25 ha. Indvinding af råstoffer fra grusgrave over 25 ha kræver, at der laves en Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM). Det er fastsat i bilag 1, listepunkt 19 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni HURs administration besluttede at igangsætte en VVM-proces for projektet, med det formål, at undersøge de miljømæssige påvirkninger der er ved at realisere projektet. På den baggrund er der udarbejdet dette regionplantillæg med VVM-redegørelse. Grusgraven ligger i området nord for Øde Hastrupvej og syd for Holbækmotorvejen, mellem Vindingevej og Køgevej. Projektområdet er for hovedpartens vedkommende en del af det regionale graveområde udpeget siden Råstofplan 1985 og senest i Regionplan VVM VVM betyder Vurdering af Virkningerne på Miljøet. Ved miljø forstås omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, fauna, flora, vand, klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet og offentlighedens adgang hertil. Anlæg og projekter, der er VVMpligtige, kan ikke realiseres før der er tilvejebragt retningslinier i regionplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. Alle VVMpligtige anlæg er omfattet af et krav om en særlig tilladelse enten en VVM-tilladelse, eller en anden sammenfattende tilladelse, som i det konkrete tilfælde er en indvindingstilladelse efter råstofloven. De lovgivningsmæssige krav til indholdet i en VVM-redegørelse kan findes i Miljøog Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999, bilag 4 [11]. Roskilde Kommune har besluttet at udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan for grusgravsområdet mellem Vor Frue og Vindinge. Det forventes at kommune- og lokalplanlægningen er afsluttet til april Roskilde Amt kan først på det tidspunkt tage endelig stilling til en tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer. To offentlige fentlige høringer Efter planloven er der to offentlige høringer som en del af regionplanlægningen. Den forudgående debatperiode blev igangsat med en annonce i Roskilde Avis og Dagbladet Roskilde og udsendelse af et debatoplæg. Høringen strakte sig fra den 11. maj til den 19. juni Formålet med den første høring var at indkalde ideer og forslag til planlægningen og til undersøgelsesindholdet i VVM-redegørelsen. Hovedformålet med den første offentlige debat er, at få et grundlag for det videre planarbejde, der dels tager udgangspunkt i de krav, lovgivningen stiller til planlægningen, og dels de problemstillinger, der er indfanget i høringsperioden. I debatoplægget havde HUR listet følgende hovedspørgsmål: Figur 1 Forside fra debatoplægget Er det en god ide at udvide råstofområdet i forhold til regionplanens graveområde? Er det en god ide at indvinde grus under grundvandsspejlet? Hvordan kan generne ved lastbiltrafikken minimeres? Er der andre miljøpåvirkninger end de nævnte, der bør undersøges nærmere i VVM-redegørelsen? Ideer,, forslag og bemærkninger I den første offentlige debat blev der holdt et borgermøde og der indkom 10 skriftlige henvendelser med ideer, forslag og bemærkninger til den videre planlægning. Resumé og vurderinger fra offentlighedsperioden er samlet i Hvidbog 1, som Hovedstadens Udviklingsråd behandlede på sit møde 1. november

9 1. Indledning HUR har bl.a. på baggrund af hvidbogen i samarbejde med bygherren, Roskilde Amt og Roskilde Kommune udarbejdet VVM-redegørelsen, der dannede grundlaget for den anden offentlighedsperiode. Bygherres oplysninger består af egne input samt undersøgelser og rapporter fra forskellige konsulenter. Anden høringsperiode HUR vedtog den 25. marts 2003 et forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse, som var i offentlig høring fra 9. april til 4. juni I høringsperioden blev der også holdt borgermøde. Der indkom 11 skriftlige bemærkninger. resumé af VVM-redegørelsen. Herefter følger HURs samlede vurdering og oversigt over afværgeforanstaltninger. Derefter kommer VVM-redegørelsens kapitler der detaljeret beskriver projektet, de planmæssige forhold, samt beskrivelser og vurderinger af de miljømæssige påvirkninger, som udvidelsen af grusgraven kan få for området og omgivelserne. Har du kun brug for et overblik over VVM-redegørelsen, kan du læse det ikke-tekniske resumé og HURs samlede vurdering i kapitel 3 og 4. Efter den anden høringsperiode blev der udarbejdet en Hvidbog 2, som indeholder resumé og vurderinger af de kommentarer og bemærkninger der kom i høringsperioden. Hvidbogen dannede grundlag for at HUR kunne beslutte, om forslaget til regionplantillæg skulle vedtages endeligt. Endelig vedtagelse HUR besluttede den 29. august 2003, at endeligt vedtage regionplantillægget med VVM. Der blev vedtaget ændringer af regionplantillæggets retningslinier for gravegrænsens placering, for trafik og for efterbehandling. Redegørelsen til regionplantillægget er blevet suppleret og konsekvensrettet i overensstemmelse med de ændrede retningslinier. Derudover er gennemført redaktionelle rettelser og rettelser af VVMredegørelsen som beskrevet i Hvidbog 2. Rapportens indhold Rapporten er bygget op med de regionplanmæssige retningslinier og en redegørelse for retningslinierne i starten, efterfulgt af et ikke-teknisk 7

10 2. Regionplantillæg 2.1 RETNINGSLINIER Nedenstående retningslinier for projektet er udarbejdet på baggrund af VVM-redegørelsen: Roskilde Det regionale graveområde udvides i forhold til afgrænsningen i Regionplan 2001, med det område der er vist på retningsliniekortet. Vindinge Indenfor den viste afgrænsning på retningsliniekortet, kan der tillades erhvervsmæssig indvinding af råstofferne sand, grus og sten. Der kan indvindes råstoffer både over og under grundvandsspejlet. Der skal etableres støjvolde i minimum 4,5 m højde på alle strækninger langs med beboelse. Ind- og udkørsel til grusgraven skal foregå ud til Øde Hastrupvej, på vejens nordlige del. Ind- og udkørsel til grusgraven kan på sigt også foregå ud til Øde Hastrupvej, på vejens vestlige del fra den sydlige ende af grusgraven. Ind- og udkørsel til grusgraven kan på sigt helt flyttes til en ny vej anlagt i transportkorridoren, hvis en sådan vej etableres på et tidspunkt. Ind- og udkørsel til grusgraven kan på sigt ændres. Det er en forudsætning, at de negative lokale miljøpåvirkninger ikke bliver større, end de undersøgte negative miljøpåvirkninger ved ind- og udkørsel til Øde Hastrupvej på vejens nordlige del eller ved ind- og udkørsel til en ny vej i transportkorridoren. Gravegrænse (afstand til vej og naboejendom uden bolig ikke medtaget) Regionplan 2001 graveområde Udvidelse af det regionale graveområde Figur 2 Retningsliniekort Øde Hastrupvejs nordlige del der løber gennem projektområdet kan omlægges. Vejen skal i givet fald placeres min. 1 m over grundvandsspejlet. I transportkorridoren skal der min. ske opfyldning til 1 m over grundvandsspejlet. Der må således ikke efterbehandles med grundvandssøer i transportkorridoren. Arealerne indenfor gravegrænsen skal efterbehandles tilenten rekreative formål, naturformål, ekstensive landbrugsformål eller skov. Anvendelsen må af hensyn til forurening af grundvandet ikke udgøre nogen forureningsrisiko. 2.2 REDEGØRELSE Generelt I Regionplan 2001 åbnes der mulighed for, at give tilladelse til råstofindvinding uden for de udlagte graveområder, hvis det ikke støder på væsentlige regionplanmæssige interesser. Det konkrete projekt medfører en udvidelse af det område der kan indvindes råstoffer i, set i forhold til regionplanens graveområde. Udvidelsen er sket for at sikre den bedst mulige udnyttelse af råstofresurserne i regionen. Der er foretaget en samlet afvejning af de regionale samfundsmæssige interesser for råstofindvindingen og de lokale miljøpåvirkninger ved at udvide Øde Hastrup Grusgrav. På baggrund af VVM-redegørelsen vurderer HUR, at udvidelsen kan gennemføres hvis indvindingen tilrettelægges og der etableres afværgeforanstaltninger, efter de principper der er beskrevet i VVM-redegørelsen. 8

11 2. Regionplantillæg Områdets afgrænsning Gravegrænsen er fastlagt ud fra miljøpåvirkningerne beskrevet i VVMredegørelsen kombineret med råstofmyndighedens (Roskilde Amt) normale minimumsgrænser. Gravegrænsen er justeret som følge af resultaterne fra den offentlige høring. På den baggrund er gravegrænsen fastlagt som minimum 75 m fra beboelsesbygninger og minimum 75 m fra private indvindingsboringer. Endvidere er grænsen fastlagt langs kildepladszonens afgrænsning og er fastlagt så et areal kortlagt efter jordforureningsloven og et vandhul beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 holdes uden for graveområdet. Området indenfor gravegrænsen er ca. 87 ha. Mod beboelsesbygninger - både helårsbeboelse og kolonihaver - sikrer afstanden fra bygningen til gravegrænsen på ca. 75 meter, at der er minimum 50 meter åbent areal mellem bebyggelsen og begyndelsen af støjvolden. En støjvold på 4,5 meter i højden fylder ca. 18 meter i bredden. Ud mod offentlig vej fastlægges gravegrænsen, skråningsanlæg og jordoplag af vejmyndigheden, og til naboejendomme uden beboelse af råstofmyndigheden. Begge forhold vil indgå som vilkår i den indvindingstilladelse Roskilde Amt kan meddele efter råstofloven når plangrundlaget er tilvejebragt. Gravegrænsen ud mod Øde Hastrup fastholdes i overensstemmelse med det regionale graveområde i Regionplan Området er svært tilgængeligt for indvindingen, og det er vurderet at der er få råstoffer i sydspidsen af projektområdet. Afvejningen i forhold til de lokale gener ved råstofindvindingen betyder at gravegrænsen er identisk med regionplanens afgrænsning. Afstanden på 75 m til beboelsesbygninger er primært en afstand, der vil få betydning for Roarsgave Havekoloni. I området ud for Roarsgave er interessen for at indvinde de store mængder råstoffer, der ligger mellem regionplanens graveområde og den nye gravegrænse vægtet højt, men der er med en særlig tilrettelæggelse af arbejdet søgt også at tilgodese de lokale hensyn. Til private drikkevandsboringer er fastsat en afstand på 75 m. Det er den afstand Roskilde Amt normalt fastlægger ud fra bakteriologiske hensyn. Gravning under grundvandsspejlet Der er søgt om tilladelse til råstofindvinding indenfor kildepladszonen. I følge regionplanen kan der ikke gives nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildepladszoner, og det er på et tidligt tidspunkt i VVM-processen vurderet, at der ikke er grundlag for at åbne for råstofindvinding indenfor kildepladszonen. Den del af ansøgningsområdet er derfor udtaget af projektområdet. Som led i en hensigtsmæssig efterbehandlingsplan kan der dog ske en vis landskabsmodellering indenfor kildepladszonen. I Regionplan 2001 åbnes der mulighed for at give tilladelse til råstofindvinding under grundvandsspejlet på baggrund af en konkret vurdering. Som hovedprojekt er undersøgt indvinding af råstoffer både over og under grundvandsspejlet, og som alternativ er projektets miljøpåvirkninger for gravning alene over grundvandsspejlet undersøgt. Resultatet er, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af grundvandet ved råstofindvinding under grundvandsspejlet indenfor projektområdet. Retningslinierne for det konkrete projekt åbner derfor mulighed for råstofindvinding under grundvandsspejlet i grusgraven. Det er en forudsætning, at grundvandsstanden overvåges. Gravestrategien skal ændres hvis der konstateres væsentlige permanente grundvandssænkninger. Støj Det står i retningslinierne, at der skal etableres støjvolde i min. 4,5 m højde på alle strækninger langs med beboelse. Det betyder højere støjvolde end normalt, og er medtaget som afværgeforanstaltning. Voldene bør fjernes eller gøres lavere når støjbelastningen reduceres ved indvindingens fremrykning. Som led i efterbehandlingen fjernes voldene. Det kan ikke udelukkes, at der vil opstå overskridelser af grænseværdierne for ekstern støj fra virksomheden i perioder. Det vil i så fald være Roskilde Amt som tilsynsmyndighed, der griber ind med de virkemidler der er til rådighed, f.eks. at bestemte maskiner ikke må benyttes tæt på beboelse, at der skal være større afstand til beboelsen, at støjvoldene skal være højere mm. Trafik Lastbiltrafikken til og fra grusgraven er lokalt et af de store problemer ved råstofindvindingen. Miljøpåvirkningerne er derfor i VVM-redegørelsen undersøgt for fem forskellige adgangsveje (trafikalternativer) til graveområdet. Med retningslinierne for trafik fastlægges kun ind- og udkørslen (overkørslen) til grusgraven. Det er en del af beliggenheden og udformningen af en VVM-pligtig grus- 9

12 2. Regionplantillæg grav. Lastbilernes færdsel på det offentlige vejnet kan derimod ikke reguleres i retningslinierne. Som udgangspunkt for retningslinierne for trafik er valgt trafikalternativ 1 (en overkørsel til Øde Hastrupvej nord). Samtidig holdes ind- og udkørsel svarende til to andre undersøgte muligheder trafikalternativ 2 og 3 - åbne som løsninger for trafikafviklingen på sigt (se kapitel 6, figur 21 25). I trafikalternativ 2 suppleres overkørslen til Øde Hastrupvej nord med en overkørsel til Øde Hastrupvej vest. Denne mulighed er medtaget i retningslinierne, fordi det regionale graveområde i Regionplan 2001 fortsætter vest for projektområdet. Det betyder, at der kan opstå en situation hvor en helt ny grusgrav åbner vest for Øde Hastrup Grusgrav, og får tilladelse til en overkørsel til Øde Hastrupvej vest. I så fald vil en del af Øde Hastrupvej vest igen blive åbnet for gruslastbiler til og fra Køgevej, og derfor kan det også komme på tale, at Øde Hastrup Grusgrav får tilladelse til at etablere en overkørsel i den retning. En overkørsel til Øde Hastrupvej vest er således ikke muliggjort af miljømæssige årsager. Den er medtaget fordi det højst sandsynligt hverken praktisk eller vejteknisk vil være muligt at håndhæve, at gruslastbilerne kan få adgang til en vestlig grusgrav via Køgevej, uden samtidig at kunne få adgang til andre grusgrave lige ved siden af. Roskilde Kommune har ønsket at der i VVM-redegørelsen undersøges miljøpåvirkninger ved at grusgraven får adgang via en ny vej anlagt i den transportkorridor der er udlagt i Regionplan 2001 (trafikalternativ 3). De har peget på, at en sådan ny vej også vil kunne afvikle trafik fra eventuelt helt nye grusgrave i området, og vil kunne fungere som en del af en sydlig ringvej for Roskilde. Både trafikalternativ 3 (ny vej i transportkorridoren) og 5 (adgang via Elmelygårdsvej) vil kræve, at Roskilde Amt som vejmyndighed giver tilladelse til etablering af en ny udkørsel til Køgevej, som amtet ikke umiddelbart er indstillet på at meddele. Retningslinien om adgang til grusgraven via trafikalternativ 3 er medtaget for ikke at udelukke muligheden for, at bruge en eventuel ny vej i transportkorridoren som adgangsvej til grusgraven. Der er for øjeblikket ingen konkrete planer om at anlægge vejen i transportkorridoren, men grusgraven kan benytte vejen som adgangsvej, hvis vejen skulle blive anlagt i løbet af den langvarige graveperiode, der er lavet VVMredegørelse for. Brugen af området kan ændre sig i takt med, at dele af området efterbehandles og dermed kan overgå til anden arealanvendelse. Der kan også åbne helt nye grusgrave. Dermed kan der vise sig nye gode muligheder for trafikafviklingen som ikke kendes i dag. Derfor er der medtaget en retninslinie der muliggør en ændring af ind- og udkørslen til grusgraven, til en mulighed der ikke er miljøundersøgt. Ændringen må ikke medføre større miljøpåvirkninger end de undersøgte miljøpåvirkninger for trafikalternativ 1 eller trafikalternativ 3. Det er en forudsætning for ændringen, at der bliver forelagt dokumentation for påvirkningerne, som VVM- og regionplanmyndigheden vurderer forud for en sådan ændring. HUR har, på baggrund af miljøpåvirkningerne forudsat, at når udvidelsen af grusgraven påbegyndes, foregår trafikafviklingen fra en overkørsel, der ligger ud til Øde Hastrupvej nord (svarende til situationen efter 1. juli 2002). Efterbehandling Øde Hastrupvejs nordlige del vil ligge som en barriere i det efterbehandlede landskab. Det er i retningslinierne muliggjort, at vejen kan omlægges, og komme ned i et terræn svarende til det øvrige efterbehandlede terræn. Det vil i givet fald være som led i en aftale mellem Roskilde Kommune og Roskilde Sten og Grus. Grusreserverne under vejen vil kunne udnyttes og vejen vil indgå mere naturligt i det fremtidige terræn. Omlægningen vil forudsætte, at vejadgang til eventuelt berørte ejendomme er afklaret. Udgangspunktet for efterbehandlingen af grusgraven er, at anvendelsen ikke udgør en forureningsrisiko for grundvandet. Konkret er angivet, at der skal efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensive landbrugsformål eller skov. Det er en forudsætning, at der ikke anvendes gødning eller pesticider på de efterbehandlede arealer. Der gives dermed mulighed for at planlægge for mange af de ideer og forslag, der kom frem i Roskilde Kommunes debatperiode forud for kommune- og lokalplanlægningen. Regionplan 2001 giver ikke mulighed for etablering af golfbane på arealet, men ønsket vil indgå i forbindelse med Regionplan HUR ønsker således ikke på nuværende tidspunkt, at tage stilling til forslaget fra Roskilde Sten og Grus om at etablere en golfbane, bl.a. fordi der er igangsat en samlet planlægning for placering af fritidsanlæg til organi- 10

13 2. Regionplantillæg serede fritidsaktiviteter i forbindelse med revision af regionplanen i Kumulative effekter Roskilde Amt har primo januar 2003 meddelt tilladelse til råstofindvinding sydøst for projektområdet, men afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet. Der er allerede råstofindvinding i en anden grusgrav lige syd for projektområdet. Andre har vist interesse for råstofindvinding nord for projektområdet, i et område der ligger både inden- og udenfor det regionale graveområde. I forbindelse med Regionplan 2005 forventes det, at eventuel udvidelse af det regionale graveområde mod nord op til Holbækmotorvejen vil blive vurderet. De væsentligste kumulative effekter, er støjen ved arbejde i flere grusgrave samtidig og miljøpåvirkningerne fra trafikken på det lokale vejnet. Fremtidig planlægning HUR ser som regional myndighed situationen på råstofområdet som en helhed. Der er derfor kun planlagt for den VVM-pligtige grusgrav, og ikke for det regionale graveområde grusgraven er en del af. Det ville være en isoleret planlægning, der ikke indgik i sammenhæng med regionens samlede råstofplanlægning. Der er imidlertid igangsat et planlægningsarbejde på råstofområdet i forbindelse med Regionplan Her vil indgå en samlet vurdering af regionens råstofressourcer og på den baggrund eventuelle ændringer i de udlagte råstofområder. Der vil også indgå et arbejde om eventuelle suppleringer af retningslinier for at varetage miljø- og naturhensyn, herunder i forhold til trafikbelastningen. 11

14 3. Ikke-teknisk resumé Det ikke-tekniske resumé indeholder en kort beskrivelse af projektet, og en kort gennemgang og vurdering af de miljøpåvirkninger, der er belyst i VVM-redegørelsen. Mere detaljerede oplysninger om projektet og miljøpåvirkningerne fremgår af selve VVM-redegørelsen. 3.1 BAGGRUND Råstofindvinding foregår hovedsagelig i de regionale graveområder der er udlagt i regionplanlægningen. Roskilde Sten og Grus ApS søger om at udvide Øde Hastrup Grusgrav fra de eksisterende 21 ha til 100 ha, hvoraf hovedparten ligger i et regionalt graveområde. Grusindvindingen forventes at ligge på det samme niveau som i 2001 og 2002, med ca m 3 sand, sten og grus årligt. Heraf indvindes ca m 3 under grundvandsspejlet. Øde Hastrup Grusgrav står alene for ca. 10% af den årlige råstofindvinding i Hovedstadsregionen. Det betyder at råstofferne transporteres på lastbiler over relativt store afstande. Miljøpåvirkningen ved transporten er imidlertid isoleret set størst i det lokale område. På det overordnede vejnet udgør grusbilerne en forsvindende del af den samlede trafik. På baggrund af den nuværende afsætning fra grusgraven, forventes de sidste arealer at være efterbehandlet cirka i år 2020, men indvindingen kan nemt komme til at strække sig over en længere årrække. 3.2 GRUSINDVINDINGEN VVM-undersøgelserne er baseret på en beskrivelse af råstofindvindingen i etaper. Fra den nuværende grusgrav arbejder indvindingen sig mod syd ned mod Øde Hastrup, derefter mod nord langs Roarsgave, derefter arbejdes mod øst. Den centrale plads nede i grusgraven hvor maskiner og værker er placeret bevares i store dele af graveperioden. Derefter flytter indvindingen over på den østlige side af Øde Hastrupvej, hvor der arbejdes mod øst, så syd og så vest. Graveplanen og de anslåede årstal, er ikke bindende for indvindingen, men de miljøpåvirkninger, der forekommer i de forskellige graveetaper, vil opstå på et tidspunkt i løbet af den samlede indvindingsperiode. Der laves løbende efterbehandling af de færdiggravede arealer. Råstofindvindingen består af flere arbejdsprocesser. Først afrømmes mulden, som bruges til at opbygge støjvolde. Derefter fjernes overjorden som bruges til den løbende efterbehandling af de områder, hvor gruset allerede er indvundet. Dernæst indvindes gruset ved at fjerne de råstoffer der falder ned fra gravefronten. Råstofferne sorteres og knuses, og der opbygges små lagre af råstoffer i det centrale arbejdsområde nede i grusgraven. Derfra læsses råstofferne på lastbilerne, der i en jævn strøm kommer kørende ned i hullet for at købe råstofferne. På vej ud stopper lastbilerne og læssene vejes og registreres. Derefter forlader lastbilen grusgraven igen. 3.3 AREAL- OG PLANFORHOLD Grusgraven ligger i et landbrugsområde præget af overordnede veje, andre grusgrave og kolonihaveområderne Roarsgave og Ny Maglehøj. Øst for graveområdet ligger Vindinge og vest for graveområdet ligger Vor Frue. I området er der også flere boliger i det åbne land, hvor boligerne langs Elmelygårdsvej og i Øde Hastrup, er de mest samlede. Når forslaget til regionplantillæg er endelig vedtaget vil Roskilde Kommune færdiggøre deres forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Udvidelse af grusgraven kræver, at der foreligger en endelig vedtaget lokalplan og en gravetilladelse fra Roskilde Amt. Under forudsætning af, at der meddeles gravetilladelse, forventes udvidelsen af grusgraven at kunne påbegyndes omkring 1. maj TRAFIK Lastbiltrafikken til og fra grusgraven er et stort lokalt problem. For at sikre en grundig undersøgelse af mulighederne for afviklingen af trafikken, er miljøpåvirkningerne fra trafikken undersøgt for fem forskellige trafikalternativer. Undersøgelserne er primært baseret på at undersøge påvirkningerne ved en ny udkørsel mod Køgevej, der supplerer den nuværende udkørsel til Øde Hastrupvejs nordlige ende. Støjen lokalt er den faktor, der kan medføre en væsentlig miljøpåvirkning både ved ind- og udkørsel fra grusgraven og ved kørsel på de lokale veje. Undersøgelserne viser, at støjbelastningen vil være størst for de boliger, der ligger ud til den vej udkørslen sker til (Elmelygårdsvej, Søndermarksvej eller Øde Hastrupvejs vestlige del). Der vil i alle situationer være boliger langs Øde Hastrupvejs vestlige del, der påvirkes med støj over den vejledende grænseværdi på 55 db. Uafhængigt af om grusgraven udvides eller lukker vil der altså være støjbelastede boliger ud til Øde Hastrupvej. Det skyldes, at der fortsat forventes en del trafik på Øde Hastrupvej, selvom gruslastbilerne ikke må køre igennem. På de overordnede veje udgør trafikken fra grusgraven en forsvindende del. Der opstår en barriereeffekt hvis der er problemer for lette trafikanter ved at krydse en vej. Barriereeffekten er 12

15 3. Ikke-teknisk resumé markant højere for en eventuel udkørsel til Søndermarksvej hvor lastbiltrafikken ledes forbi skolerne ude ved Køgevej. En ny overkørsel til Øde Hastrupvej vest vil også betyde en øget barriereeffekt, svarende til hvis Øde Hastrupvej ikke er lukket for gennemkørsel med gruslastbiler. Der er ingen barriereeffekt ved at have en udkørsel på Øde Hastrupvej nord hvor lastbilerne kører mod Vindingevej. De øvrige miljøparametre fra trafikken udgør ikke en væsentlig miljøpåvirkning. HUR vurderer på baggrund af undersøgelserne, at når udvidelsen af grusgraven påbegyndes vil det være mest hensigtsmæssigt kun at have en udkørsel fra grusgraven, der er placeret på det nordlige stykke af Øde Hastrupvej med adgang til og fra Vindingevej. 3.5 STØJ FRA GRUSGRAVEN Støj fra arbejdet i grusgraven er undersøgt for de værste situationer støjmæssigt, og den beregnede støjbelastning er sammenlignet med Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder, som også forventes at blive gældende for udvidelse af grusgraven. For boliger i det åbne land, bl.a. i Øde Hastrup, er grænseværdien 55 db og for boliger i Vindinge og Roarsgave er grænseværdien 45 db. I vinterperioden hvor kolonihaverne ikke er beboet, forventes grænseværdien for Roarsgave at blive hævet til 55 db. Det har vist sig, at specielt arbejdet med at fjerne overjord med en vis sandsynlighed vil betyde en overskridelse af grænseværdierne i Roarsgave og i den nordlige del af Vindinge, selvom der etableres støjvolde på 4,5 m ud mod beboelse. Der vil være tale om overskridelser af kortere varighed, men også selve indvindingen kan medføre problemer med at overholde grænseværdierne. Støjvolde er den mest realistiske måde at reducere støjbelastningen, idet afstanden til gravegrænsen fra beboelse skal øges ganske betydeligt for at opnå en tilsvarende dæmpning. Arbejdet tilrettelægges så de mest støjende processer ud mod beboelse gennemføres i vinterhalvåret hvor udendørsaktiviteter og åbne vinduer er mindre hyppige. Opbygningen af støjvolden varer få dage og er ikke medtaget i støjberegningerne. HUR vurderer, at det i VVM-redegørelsen er sandsynliggjort at grænseværdierne for støj kan overholdes hovedparten af tiden, og at hovedprojektet derfor kan gennemføres med de fastlagte afværgeforanstaltninger. Det kan dog ikke udelukkes, at der i perioder vil ske overskridelse af grænseværdierne. Roskilde Amt er tilsynsmyndighed for en kommende gravetilladelse. 3.6 STØV Støv fra arbejdet nede i grusgraven vurderes ikke at medføre væsentlige gener ved boligerne i området. Den største støvgene vurderes at komme fra det støv og mudder, som lastbilerne trækker med ud på det offentlige vejnet. Ved hyppig vanding af grusvejen op fra grusgraven, og hyppig vanding og fejning af både den befæstede indkørsel og det første stykke af den offentlige vej, vil generne kunne minimeres. Den befæstede del af indkørslen er forlænget i forhold til tidligere. Der er som resultat af undersøgelserne foreslået en række mere omfattende afværgeforanstaltninger, men HUR vurderer ikke at de er realistiske at gennemføre, set i forhold til de beskrevne miljøpåvirkninger. Støv fra selve grusgraven kan naturligvis ikke helt undgås ved f.eks. kraftig vind eller meget tørre perioder, og problemet kan synes større når man bor og færdes i området. 3.7 GRUNDVAND Undersøgelserne af råstofindvinding under grundvandsspejlet har vist, at der ikke vil kunne måles en sænkning af grundvandsspejlet i de primære grundvandsmagasiner der forsyner Vindinge Vandværk og Solhøj Kildeplads. For de lokale indvindingsboringer vil en konstant gravning fra den samme gravesø i 10 år kunne medføre en sænkning på ca. 0,5 m. Sænkningen svarer til de ændringer årstidsvariationen medfører, som i værste fald ville blive fordoblet. Gravningen kan tilrettelægges, så permanente grundvandssænkninger minimeres. Det er den måde gravningen foregår på i dag. Det er vurderet, at der ikke vil ske en permanent grundvandssænkning. Risikoen for forurening med miljøfremmede stoffer vil forøges som følge af, at beskyttende morænelerlag fjernes. De typer af stoffer der giver problemer med forurening af grundvandet, er de stoffer der kan spredes effektivt med grundvandet. Det er de flygtige og vandopløselige stoffer (som klorerede opløsningsmidler, BAM som er en rest fra ukrudtsmidler og MTBE som er et stof i benzin). Beskyttelseseffekten af morænelagene er imidlertid meget lille for den type af stoffer. Derfor vurderes råstofindvindingen, og dermed fjernelse af morænelaget, ikke at have stor betydning for spredningsrisikoen. 13

16 3. Ikke-teknisk resumé Grundvandskvaliteten forventes ikke at blive forringet ved råstofindvindingen. Der er dog en lille risiko for forurening af de lokale boringer når indvindingen rykker tilstrækkelig tæt på. Det er forurening med naturligt forekommende sygdomsfremkaldende stoffer, f.eks. ved dyreafføring der opløses og føres videre ud i grundvandet. Af bakteriologiske hensyn opretholdes derfor en afstand til disse boringer på 75 m. HUR vurderer, at i forhold til grundvandet kan hovedprojektet, hvor der graves både over og under grundvandsspejlet, realiseres. Der vurderes ikke at opstå væsentlige miljøpåvirkninger for den lokale eller regionale drikkevandsforsyning. 3.8 LANDSKAB Der er ikke væsentlige landskabelige interesser i området i dag. Men der er alligevel tale om en væsentlig landskabspåvirkning, fordi terrænet sænkes når de store mængder sand, sten og grus fjernes fra området. Efterbehandlingen foretages alene med den overjord der er til rådighed på selve ejendommen, og det vil betyde en permanent sænkning af terrænet. Både imens gravningen foregår og når arealerne er efterbehandlet, vil der således være en væsentlig miljøpåvirkning. De efterbehandlede arealer vil udgøre et nyt landskab. Overgangene mellem det omliggende og det nye landskab vil blive fastlagt i efterbehandlingsplanen og vil bestå af skråninger med varierende hældninger. Der er ikke taget stilling til den mere konkrete fremtidige arealanvendelse og eventuel drift og vedligeholdelse af landskabet. I landskabet vil der være to barrierer i form af Øde Hastrupvej der vil ligge på en vold, og fire højspændingsmaster der vil stå på hver sin kegle. HUR vurderer, at så længe der samfundsmæssigt er behov for indvinding af råstoffer på land, vil der ske påvirkninger af landskabet ved indvindingen. De landskabspåvirkninger der vil komme i Øde Hastrup Grusgrav adskiller sig ikke væsentligt fra påvirkningerne i andre områder, der i forvejen er udpeget til råstofindvinding. 3.9 ANDRE PÅVIRKNINGER Der er vurderet flere andre miljøpåvirkninger i VVM-redegørelsen. Det er luftforurening, lys, energiforbrug, råstofforbrug, affald, geologi, overfladevand, kultur, natur, fritid, offentlighedens adgang, trafikuheld samt miljøafledte socioøkonomiske effekter. De er ikke taget med i dette resumé, da der ikke er fundet væsentlige påvirkninger OPSAMLING HUR vurderer, at hovedprojektet hvor der indvindes råstoffer både over og under grundvandsspejlet kan gennemføres. Der iværksættes afværgeforanstaltninger som beskrevet i kapitel 4.2. Alternativet til indvinding af råstoffer i Øde Hastrup Grusgrav vil for øjeblikket være at råstofferne indvindes på land andre steder i regionen. Tilsvarende vil gennemførelse af det undersøgte alternativ hvor der udelukkende indvindes råstoffer over grundvandsspejlet betyde, at de resterende mængder sand, grus og sten, skal indvindes ved at åbne nye grusgrave andre steder i regionen. På sigt kan råstofindvinding på havet og genanvendelse betyde et reduceret behov for råstoffer der indvindes på land. HUR har foretaget en afvejning af de regionale råstofinteresser mod de miljøpåvirkninger der er beskrevet i redegørelsen. På den baggrund har HUR vurderet at Øde Hastrup Grusgrav kan udvides. 14

17 4. HURs samlede vurdering og afværgeforanstaltninger 4.1 SAMLET VURDERING HURs samlede vurdering af de miljøpåvirkninger, der er gennemgået i kapitel 9 betyder, at hovedprojektet hvor der indvindes råstoffer både over og under grundvandsspejlet kan gennemføres. Der iværksættes afværgeforanstaltninger som beskrevet i kapitel 4.2. Læsningen af kapitel 4 er lettest, hvis man har kendskab til de lokale fysiske forhold, eller man allerede har læst de øvrige kapitler i VVMredegørelsen. Støj fra grusgraven Det er HURs vurdering, at det i VVMredegørelsen er sandsynliggjort, at arbejdet i grusgraven i hovedparten af arbejdsperioden kan foregå, uden overskridelse af de gældende grænseværdier for ekstern støj fra grusgraven. Det er under forudsætning af, at de afværgeforanstaltninger der er beskrevet, indarbejdes i vilkårene for en ny gravetilladelse. Arbejdet i grusgraven omfatter både fjernelse af overjord, indvinding af råstoffer, efterbehandling og transporten i grusgraven. Det kan ikke udelukkes, at der vil opstå periodiske støjproblemer og overskridelser af støjgrænserne, ved driften af grusgraven. Trafikalter rafikalternativer nativerne ne Generelt er der en vis usikkerhed forbundet med trafikberegningerne, idet forudsætningerne om trafikmængder, destinationer og valg af rute kan ændre sig i løbet af den lange driftsperiode for grusgraven. Beregningerne giver et godt indtryk af forholdet mellem de forskellige trafikalternativer og de forventede påvirkninger for trafikafviklingen fra grusgraven. HUR vurderer, at i forhold til miljøpåvirkningerne lokalt, er trafikalternativ 1 (én overkørsel til Øde Hastrupvej nord) det bedste valg. Den løsning vil betyde, at trafik der skal mod syd ad Køgevej skal fra Vindingevej til Køgevej ad Østre Ringvej, men der er tale om en forsvindende andel af den samlede trafik på Østre Ringvej. Trafik til og fra København skal mellem Vindingevej og motorvejens til- og frakørsel 10, køre på Østre Ringvej og Københavnsvej. De øgede påvirkninger på det overordnede vejnet ved kun at have en udkørsel til Vindingevej, vurderes at være forsvindende når gruslastbilernes andel af den samlede trafik på de overordnede veje tages i betragtning. Trafikalternativ 2 (en ekstra overkørsel til Øde Hastrupvej vest) vil medføre øgede miljøpåvirkninger lokalt i Øde Hastrup, men vil betyde, at der ikke kommer lastbiler gennem Roskilde By udelukkende på grund af omvejskørsel. Trafikken til og fra København forudsættes at benytte Vindingevej (korteste vej). Grusgravens vægt til udvejning af lastbilerne er placeret ved Øde Hastrupvej nord, og der vil være forholdsvis lang kørsel gennem grusgraven for at komme til overkørslen til Øde Hastrupvej vest. I forhold til referencesituationen (før grusgravens overkørsel blev flyttet 1/7-2002), er muligheden for at komme ud på Vindingevej også forbedret med den etablerede lysregulering i krydset Øde Hastrupvej / Vindingevej. Samtidig vil grusgraven få vanskeligt ved at overholde grænseværdierne for virksomhedsstøj fra kl. 6 7 ved overkørslen til Øde Hastrupvej vest. Set i forhold til de i dag fredelige lokalveje Søndermarksvej og Elmely- gårdsvej, vil valg af trafikalternativ 4 (overkørsel til Søndermarksvej) og trafikalternativ 5 (overkørsel til Elmelygårdsvej) medføre betydelige miljøpåvirkninger, mens miljøpåvirkningerne for beboelsen ud til Øde Hastrupvej ikke vil blive tilsvarende nedbragt på grund af baggrundstrafikken. HUR vurderer ikke, at miljøpåvirkningerne fra trafikken vil forbedres så væsentligt ved at gennemføre trafikalternativ 3 (ny vej i transportkorridoren), at det økonomisk vil være realistisk at fremme anlæg af en helt ny vej udelukkende fordi Øde Hastrup Grusgrav udvides. Hvis nogen vil anlægge en vej i transportkorridoren i graveperioden vurderer HUR, at det skal sikres, at der bliver mulighed for at ind- og udkørsel kan etableres til en sådan vej. Øvrige miljøpåvirkninger HUR vurderer, at mens grusgraven er i drift, er støj fra både grusgravstrafikken og driften af grusgraven, de væsentligste lokale miljøpåvirkninger ved projektet. Der vil også kunne opstå lokale gener fra støv. Efter endt grusgravning vil de væsentligste miljøpåvirkninger være for landskabet og grundvandet. Når arealerne er efterbehandlet, vil det være som et forsænket landskab. Højere end det øvrige terræn vil Øde Hastrupvej nord ligge tilbage på en vold og de fire højspændingsmaster vil stå på hver sin brede kegle, idet der ikke indvindes grus herunder. Der vil være særlig fokus på grundvandsbeskyttelsen i forbindelse med den fremtidige arealanvendelse. Miljøpåvirkningerne fra projektet skal ses i lyset af de påvirkninger der normalt konstateres ved råstofindvinding, og at området har været 15

18 4. HURs samlede vurdering og afværgeforanstaltninger udpeget som regionalt graveområde siden Råstofplan 1985 senest i Regionplan Selvom der er tale om en stor grusgrav, der dermed er VVM-pligtig, er der ikke tale om væsentlige miljøpåvirkninger, der ikke ville forekomme ved driften af flere mindre grusgrave i samme område. 4.2 AFVÆRGEFORANSTAL ALT- NINGER Dette kapitel indeholder en oversigt over de afværgeforanstaltninger, der vil blive iværksat. Alle afværgeforanstaltninger er omtalt i kapitel 9 om miljøpåvirkninger og vurderinger. Udover de afværgeforanstaltninger der er medtaget her i kapitel 4.2, er der forskellige tiltag, der iværksættes som følge af normal praksis hos Roskilde Amt og Roskilde Kommune. De er nævnt under afværgeforanstaltninger i kapitel 9, men vil blive iværksat som følge af de nødvendige tilladelser og dispensationer, f.eks. etablering af erstatningsvandhul i stedet for et 3 vandhul der bortgraves. Afværgeforanstaltningerne kan betragtes som ændringer af projektet beskrevet i kapitel 5, bl.a. på baggrund af resultater og anbefalinger fra de gennemførte undersøgelser. Støj Støjvoldene der ligger ved gravegrænsen laves 4,5 m høje ud mod beboelse. Arbejdet tættest på Roarsgave tilrettelægges så det kan gennemføres i vinterhalvåret, hvor der ikke er tilladelse til overnatning i kolonihaverne og hvor langt færre mennesker benytter haverne. Grænseværdien for støj for Roarsgave, er forudsat forhøjet til 55 db i vinterhalvåret. Tilsvarende tilrettelægges arbejdet tættest på Vindinge nord, så fjernelse af overjord foregår i vinterhalvåret, hvor benyttelsen af haverne er mindre og hvor færre mennesker har åbne vinduer. Åbningstiden fra kl. 6 7 på hverdage kan kun anvendes til salg af råstoffer, ikke til almindelig drift af grusgraven, og lørdage kan der ikke holdes åbent fra kl Roskilde Amt overvejer i forbindelse med gravetilladelsen, hvorvidt der i lørdagsåbningstiden skal være tilladelse til almindelig drift af grusgraven eller kun for salg af råstoffer. HUR anbefaler, at der kun gives tilladelse til salg af råstoffer om lørdagen. Støv Den befæstede del af indkørslen til grusgraven gøres længere, så den bliver ca. 200 meter lang. Der sættes øget fokus på fejning og vanding, så lastbilerne ikke trækker støv og mudder med ud på vejene. Der iværksættes ikke andre afværgeforanstaltninger. Støjvoldene skal være dækket af græs og urter langs med beboelse for at støv ikke hvirvles op. Det kan både være støv fra selve voldene eller støv nede fra grusgraven, der lægger sig på voldene. Hvis der ikke naturligt danner sig det nødvendige plantedække sås der f.eks. græs eller kløver på voldene. I forhold til, at støv der stammer fra grusindvindingen ikke vurderes som et støvproblem, vurderer HUR ikke der er behov for at stille krav om etablering af træbeplantning på voldene. Støv fra selve grusgraven kan ikke helt undgås f.eks. ved kraftig vind eller i meget tørre perioder. Problemet kan synes større når man bor og færdes i området. HUR vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at få etableret en visuel og støvopfangende beplantning, selvom der ikke er tale om en obligatorisk afværgeforanstaltning. Roskilde Sten og Grus har tilkendegivet, at de er positive overfor at bidrage til beplantning med træer og buske ud mod Vindinge og Roarsgave Havekoloni. En støvdæmpende beplantning, der også har en visuel effekt, bør etableres tættest på beboelsen, på arealer der ligger udenfor gravegrænsen. Grundvand Grundvandsstanden overvåges visuelt, og hvor der gennem længere tid vil være en grundvandssø, opsættes også en nivelleret målepind. Gravestrategien ændres hvis der konstateres permanente grundvandssænkninger. Roskilde Amt vil straks blive kontaktet af Roskilde Sten og Grus, hvis der er mistanke om unormale forhold i jordlagene i grusgraven, for at sikre at forurenet overjord ikke benyttes til efterbehandling af grusgraven. For at minimere fremtidige problemer med vandkvaliteten for private indvindingsboringer, vil der ikke blive efterbehandlet med gravesøer på arealer, der ligger mindre end 300 m fra private indvindingsboringer. Landskab Uafhængigt af hvilket trafikalternativ der vælges, er Roskilde Kommune og Roskilde Sten og Grus indstillet på at undersøge mulighederne for en eventuel omlægning af Øde Hastrupvej, så den ikke kommer til at fremstå som en barriere i det efterbehandlede landskab. 16

19 5. Projektbeskrivelse 5.1 BAGGRUND FOR PROJEKTET Råstofferne sand, sten og grus er ikke-fornybare råstoffer. Der indvindes i Danmark store mængder råstoffer til bl.a. fremstilling af beton og til vejbyggeri. Når råstofresursen udnyttes, skal der tages hensyn til formålet i råstofloven om bl.a. at sikre en langsigtet forsyning, at erstatte så mange råstoffer som muligt med genbrugsmaterialer og, at råstofindvindingen foretages efter en samlet afvejning af interesser. På baggrund af denne interesseafvejning, er der i regionplanlægningen udpeget en række råstofindvindingsområder hvor den regionale råstofindvinding skal koncentreres. Udpegningen i Regionplan 2001 er fortsat baseret på Råstofplan Hovedparten af Øde Hastrup Grusgrav ligger i et regionalt graveområde. Grusgraven ligger indenfor Hedelandsformationen, der er kendetegnet ved lettilgængelige råstoffer af høj kvalitet. Formationen dækker et område øst for Hedehusene til vest for Svogerslev, og har en god beliggenhed nær store byområder og overordnede veje. Det er baggrunden for, at der gennem mange år er indvundet råstoffer i området. Øde Hastrup Grusgrav er i dag omfattet af en indvindingstilladelse på ca. 21 ha. Den årlige indvinding i Øde Hastrup Grusgrav udgør ca. 10% af den årlige indvinding i hele Hovedstadsregionen. Roskilde Sten og Grus ApS har søgt om at udvide grusgraven til i alt 100 ha, dog sådan at der er højst ca. 25 ha åben grusgrav ad gangen, og det åbne areal flytter rundt indenfor projektområdet. Råstofferne indenfor den eksisterende gravetilladelse er snart udnyttet. Der er søgt om tilladelse til indvinding af m 3 sand, grus og Figur 3 Projektområdet sten årligt, heraf m 3 under grundvandsspejlet, og en graveperiode frem til år Mængderne svarer nogenlunde til den årlige indvinding de sidste par år, og miljøpåvirkningerne vil derfor i vid udstrækning være som i dag. Indvindingen vil imidlertid komme væsentlig tættere på beboelse end i den eksisterende grusgrav. Påvirkningerne vil flytte rundt i området, hvilket dels betyder at de omgivelser der bliver påvirket ændrer sig, og dels at påvirkningerne vil strække sig over en længere årrække. Projektområdet omfatter det samlede graveområde, og den nuværende grusgrav indgår altså i projektområdet. Projektområdet ligger syd for Roskilde i området Øde Hastrup mellem landsbyerne Vindinge og Vor Frue. De overordnede veje Køgevej, Vindingevej og Holbækmotorvejen og den lokale vej - Øde Hastrupvej - der bl.a. bruges til afvikling af grus- gravstrafikken, danner en naturlig afgrænsning i omgivelserne. Aktiviteterne i området er præget af grusindvindingen, landbrug, spredte beboelser bl.a. i Øde Hastrup og to kolonihaveområder. 5.2 TIDSMÆSSIGT FORLØB AF INDVINDINGEN Indvindingen er nedenfor beskrevet i faser som giver et indtryk af hvordan driften af grusgraven forløber. For enkelte af de trafikalternativer der beskrives i kapitel 6 vil det være nødvendigt at vælge en anden graveretning. Faserne giver indtryk af hvordan arbejdet foregår og hvornår i det samlede graveforløb de miljøpåvirkninger, der relaterer sig til de enkelte bebyggelser, vil opstå. Faserne er udtryk for en fremrykningshastighed på 4-5 ha om året, men denne kan ændre sig afhængigt af afsætningen fra grusgraven 17

20 5. Projektbeskrivelse og de råstofmængder, der findes det pågældende sted. I en aktiv grusgrav ser man alle faserne fra rømning af muld til indvinding og efterbehandling samtidig. Der er høje, skarpt afskårne gravefronter mod områder, der ikke er indvundet endnu, og blødt formede skråninger, hvor indvindingen er afsluttet og efterbehandlingen er i gang. Det aktive gravefelt flytter sig i takt med indvindingen omkring et centralt omdrejningspunkt, som ikke lukkes før til sidst. I Øde Hastrup vil der i gennemsnit være 25 ha åben grusgrav det vil sige arealer under indvinding eller efterbehandling. Størrelsen vil dog variere, dels fordi man ikke kan efterbehandle så meget, hvis jorden er meget våd, og dels når pladsforholdene vanskeliggør manøvrering med maskiner. Figur 4 Oversigt over foreslået graveretning og efterbehandlet terræn Indvindingsfase 1 ca. sommer år 2003 Gruset indenfor den eksisterende gravetilladelse er indvundet, undtagen de råstoffer der ligger under grundvandsspejlet, der hvor maskiner og værker er placeret. Man er klar til at fortsætte så snart de nødvendige tilladelser er på plads. Forberedelse til gravning mod sydvest med støjvolde foran gravefronterne kan gå i gang. I det centrale område findes den åbne grusgrav med lagre, værker og gravesøer. Ved udkørslen mod Øde Hastrupvej nord er der opført en ny kontorbygning og en vægt. Ved det udgravede område er der støjvolde langs skel mod naboer og vej, dvs. langs Øde Hastrupvej og nabo mod syd. På en del af det udgravede område er der efterbehandlet med terrænformer, men der er ikke plantet eller sået. Figur 5 Indvindingsfase 1, ca. år

21 5. Projektbeskrivelse Indvindingsfase 2 ca. år 2008 Der er udgravet mod Øde Hastrup i syd og graves nu mod nord i området ud for Roarsgave. Det forventes, at gravning i den sydligste halvdel af lommen vil vare ca. 1 1 /2 år, og at der graves op mod Roarsgave i omkring 1 år. Tidligere opførte støjvolde langs vej og skel eksisterer fortsat, og der er etableret støjvolde langs de nye berørte skel mod naboer og vej. Efterbehandlede områder fra det forrige graveområde er tilsået. Figur 6 Indvindingsfase 2, ca. år 2008 Indvindingsfase 3 ca. år 2011 Der er gravet og efterbehandlet mod Øde Hastrup og havekolonien Roarsgave. Der er blevet indvundet og foretaget efterbehandling af terrænet op mod Ny Maglehøj havekoloni. Arbejdet ud for denne havekoloni varer ca. 1 år, men her er der større afstand til haverne end ved Roarsgave. Der er fortsat en åben grav centralt i projektområdet. I graveområderne fra indvindingsfase 1 og 2 vil der være sået og evt. plantet, ligesom der vil være efterbehandlet helt færdigt i en bræmme langs Roarsgave. Der graves mod øst, men graveområdet på den anden side af Øde Hastrupvej er endnu ikke åbnet. Figur 7 Indvindingsfase 3, ca. år

22 5. Projektbeskrivelse Indvindingsfase 4 ca. år 2014 Udgravning af det vestlige område er afsluttet, og graveområdet øst for vejen er åbnet. Når man åbner graveområdet mod øst vil det forekomme, at der flyttes jord tværs over vejen. I det vestlige område er der efterbehandlet langs kanten. Endelig efterbehandling, derunder fjernelse af støjvolde i området vest for Øde Hastrupvej er foretaget langs kanterne og i retning af adgangsvejen i takt med, at man trækker sig ud af dette graveområde. Der graves mod øst, og der er etableret støjvolde ud mod Øde Hastrupvej og langs skel ud for graveområdet. Mens der graves på begge sider af vejen, kan der i en kort periode blive arbejds- og lastbiltrafik på tværs af vejen. Figur 8 Indvindingsfase 4, ca. år 2014 Indvindingsfase 5 ca. år 2018 En stor del af området øst for Øde Hastrupvej er indvundet. Der indvindes ikke råstoffer indenfor kildepladszonen for Vindinge Vandværk. Det tager ca. 4 år at indvinde mod nord og mod kildepladszonen ud for Vindingevej. Der graves nu langs Søbjergvej. Området vest for Øde Hastrupvej er færdigt efterbehandlet. Figur 9 Indvindingsfase 5, ca. år

23 5. Projektbeskrivelse Indvindingsfase 6 (efterbehand- let område) ca. år 2020 Grusgraven vil blive efterbehandlet og lukket som beskrevet under de øvrige faser. Der afsluttes med at støjvolde mod naboer og veje nedlægges. Hele ansøgningsområdet indgår i efterbehandlingsplanen, men det er ikke et udtryk for at der på samtlige arealer kan indvindes råstoffer. Ved regulering i overjorden bliver der dermed sammenhæng i landskabsbilledet. 5.3 ARBEJDSPROCESSER I INDVINDINGEN Terrænoverfladen i projektområdet ligger i kote ca m. Øverst er et muldlag, derefter overjorden som er 6-10 m tyk, og herunder findes grusformationen som er m tyk. Grundvandsspejlet findes i kote ca. 36 m, så 6-8 m af gruslaget ligger under grundvandsspejlet. Når indvindingen starter i det nyt område skubber en dozer mulden sammen i 2,5-3,5 m høje volde som placeres m foran gravefronten. Højden på voldene vil blive vurderet i kapitel 9. Der laves nye volde i takt med at gravefronten rykker frem i gravefeltet, dvs. 4-6 gange om året. Det tager et par dage at rømme 1 ha muld. I alt rømmes 4-5 ha muld om året. Mulden fra volde, som nedlægges, bredes ud på arealer, hvor gravning og efterbehandling er færdig. Figur 10 Efterbehandlet område, ca. år 2020 tager arbejdsdage at rømme 1 ha (figur 11). Indvindingen i Øde Hastrup Grusgrav er allerede i fuld gang. Derfor er det muligt umiddelbart at efterbehandle de færdiggravede arealer med den overjord der fjernes. Åbningen af det østlige område påbegyndes, endnu mens man indvinder i det vestlige. Overjorden benyttes til efterbehandling i området vest for Øde Hastrupvej. Der vil være en periode på 1 /2-1 år, hvor der indvindes og oparbejdes materialer på begge sider af vejen. Efter mulden er fjernet graves overjorden bort med en gravemaskine i lag af ca. 3 m. Gravemaskinen kører på overfladen af det lag, den graver bort, dvs. den starter på terræn og rykker derefter 3 m ned, og derefter endnu 3 m ned, svarende til 6 m under terræn. Overjorden læsses på en dumper og køres hen, hvor den skal indgå i efterbehandlingen. Det Figur 11 Rømning af overjord med gravemaskine og dumpere 21

24 5. Projektbeskrivelse Når overjorden er rømmet kan der enten indvindes direkte fra overfladen af gruset eller for foden af den stejle gravefront. Det afhænger af hvor i graveområdet man befinder sig. Den permanente flade ligger ca. 1 m over grundvandsspejlet og er på ha. Fladen anvendes til manøvreplads og til værker og lagre. Det meste af tiden foregår indvindingen omkring m under terræn for foden af den stejle gravefront. Det er de nedskridende materialer, man fjerner med gummigeder og oparbejder i værker. I Øde Hastrup Grusgrav har man 6 gummigeder. Der indvindes omkring m 3 om dagen (figur 12). Figur 12 Det nedskridende materiale indvindes fra foden af gravefronten Gummigederne læsser de indvundne materialer op i et sorterværk, som sorterer de store sten fra og sender resten videre til sigter, som sorterer materialet i forskellige størrelser (figur 13). I Øde Hastrup Grusgrav råder man over 3 sorterværker, heraf 2 mobile. De mobile værker står max. 20 m fra gravefronten og flyttes helt ind under gravefronten en gang om ugen. Dermed fungerer gravefronten som støjvold. Det ikke-mobile sorterværk flyttes kun ca. en gang om året. I udgangspunktet er alle værker i brug hver dag. Figur 13 Gummigeder læsser materiale i sorterværker Knusning af sten sker i 2 værker, som står m fra gravefronten. Gummigeder henter materialer fra gravefronten, samt de frasorterede store sten ved sorterværkerne, og fylder det i værket. Her knuses stenene og blandes med grus til vejmaterialer (figur 14). Når der graves under grundvandsspejlet, sker det med en wire-gravemaskine. Det forventes at der i gennemsnit kan indvindes ca. 6 m under grundvandsspejlet. Wiregra- Figur 14 Sorterværk med bunker af forskelligt materiale 22

25 5. Projektbeskrivelse vemaskinen henter mellem og m 3 materiale om dagen. De dannede grundvandssøer fyldes op med overjord, der dozes eller læsses ud i søen. Wiregravemaskinen arbejder i alt ca. halvdelen af året. Der graves i ca. en måned ad gangen og holdes så ca. en måneds pause, så det passer til fremrykningshastigheden i indvindingen i øvrigt. I den nuværende Øde Hastrup Grusgrav produceres ikke vaskede grusmaterialer, men den type produktion indgår i projektet. Vask af materialer foregår som sigtning, blot spules materialerne i samme proces. Vaskevandet pumpes op fra gravesøerne og ledes direkte tilbage dertil. Vandet indeholder derfor ikke fremmede stoffer, når det ledes tilbage i gravesøen. Lastbilerne ankommer løbende, og gummigeder læsser dem med materialer fra bunkerne ved sorterværkerne der opbygges derfor kun mindre lagre. Det anslås, at der er lagre til 1-4 uger afhængigt af materialets art. Graveprocessen betyder, at der hele tiden forberedes nye områder til indvinding. Derfor rømmes der hele tiden overjord, som med det samme anvendes i efterbehandlingen af de færdigt udgravede områder, enten som fyld i en gravesø eller ved at blive formet til et nyt landskab. I projektområdet står fire stålmaster med en højspændingsluftledning, og NESA som ejer masterne, stiller en række krav til indvindingen. Der skal bl.a. hele tiden være en kørevej til masterne. Når der graves rundt om masterne vil adgangsvejen ikke være samme sted hele tiden. Den vil blive flyttet rundt for at flest mulig råstoffer kan indvindes. Figur 15 Udsigt over grusgraven 15 meter under terræn Gennem den lange indvindingsperiode vil karakteren af de arealer, der er efterbehandlet tidligt i perioden være anderledes end karakteren af de arealer der først lige er efterbehandlet, som vil se nyanlagte ud. Ved gravning under grundvandsspejlet efterlades der ofte søer i lavningerne til at opsamle overfladevandet. 5.4 GRUSGRAVENS INDRETNING OG DAGLIGE DRIFT Ansatte og maskiner Øde Hastrup Grusgrav beskæftiger omkring 20 personer dagligt inklusive administrationen. I grusgraven anvendes følgende maskiner/værker: 2 dozere 3 dumpere 6 gummigeder 1 gravemaskine 1 wiregravemaskine 2 mobile sorterværker 1 stationært sorterværk 2 stationære nedknusningsanlæg Indretning Indkørslen fra Øde Hastrupvejs nordlige del er de første ca. 200 m befæstet i min. 7 m bredde. Ved indkørslen ligger vægt og kontor, og der er parkeringsplads til grusgravens køretøjer, personale og til lastbilerne, mens chaufførerne afregner på kontoret. Fra indkørslen går en arbejdsvej via pladsen ved kontoret ned til bunden af graven, hvor gravningen foregår. Kontorbygning og vægt flyttes til østsiden af Øde Hastrupvej, når gravningen påbegyndes der. I bunden af graven står værkerne, og der er lagre med grusgravens produkter. Der er også en eller flere gravesøer. Grusgraven afgrænses til nogle sider af en m høj gravefront, og til andre sider af efterbehandlede arealer med blødere terrænformer. Værkerne står i nærheden af gravefronten. Arbejdstid Virksomheden sælger materialer, som skal være fremme på byggepladserne kl. 7. Derfor begynder arbejdet i grusgraven normalt kl. 6 og fortsætter til kl. 16. Efter endt arbejdsdag parkeres grusgravens gummigeder, dumpere og dozere på parkeringspladsen. Gravemaskinen efterlades på arbejdsstedet. Om lørdagen er der i den eksisterende grusgrav åbent fra kl i perioden fra ca. maj - oktober. Ved 23

26 5. Projektbeskrivelse udvidelse af grusgraven vil åbningstiden starte kl. 7 om lørdagen. Brændstofforbrug Der forbruges årligt ca l diesel til grave- og læssemaskiner og l diesel til motor- eller generatordrevne transport- og oparbejdsanlæg. Brændstoffer opbevares i beholdere hvor det sikres, at spild kan opsamles. Ved parkeringspladsen står en stationær dieseltank på l i en lukket container med tæt bund. Ved gravemaskinen står en mobil tank på l og ved wiregravemaskinen nede i grusgraven er der en l mobil tank. Tankene er godkendte miljøtanke, som er designet til at undgå spild, f.eks. er der dobbeltskrog hvor det ydre skrog kan indeholde den fulde brændstofmængde i tilfælde af lækage i det indre skrog. 24

27 6. Afvikling af grusgravstrafikken 6.1 INDLEDNING En væsentlig del af driften af en grusgrav er salg af råstofferne. Salget foregår løbende ved, at lastbilerne kører ned i graven, får læsset råstofferne af en gummiged, kører op på vægten, afregner på kontoret og kører derfra igen. Hver lastbil kører derfor til og fra grusgraven indenfor få minutter. Den trafik der er nede i selve grusgraven og indtil udkørsel på offentlig vej betragtes som en del af selve virksomheden, og miljøpåvirkninger som f.eks. støj reguleres i råstoftilladelsen. Miljøpåvirkningerne fra trafikken når den kører på det offentlige vejnet, er ikke på samme måde reguleret. Der findes kun vejledende grænseværdier for støjen, og vejmyndigheden kan i samarbejde med politiet, kun i mindre omfang helt lokalt regulere hvor lastbilerne må køre. I samarbejde med Roskilde Kommune, der er vejmyndighed for de lokale veje og ved input fra offentligheden, er der opstillet 5 alternative adgangsveje til grusgraven. Miljøkonsekvenserne er undersøgt for hvert af de 5 trafikalternativer. Kapitlet er skrevet ud fra et baggrundsnotat [2]. 6.2 REFERENCESITUATIONEN TIONEN Der er fastlagt en referencesituation for trafikafviklingen (figur 16). Det er den situation, der bruges som udgangspunkt for at vurdere miljøpåvirkningerne i de enkelte trafikalternativer. Den er fastlagt som den situation der har været i området frem til 1. juli 2002, hvor grusgraven skulle lukke den eksisterende overkørsel og etablere en ny på Øde Hastrupvejs nordlige del. Det er derfor en trafik man kender som beboer i området. Indtil medio 2002 Figur 16 Referencesituationen lå ind- og udkørslen til grusgraven lige vest for t-krydset Øde Hastrupvej og Søbjergvej. Derfra kørte lastbilerne enten mod vest ad Øde Hastrupvej ud på Køgevej eller mod nordøst ad Øde Hastrupvej ud på Vindingevej TRAFIKALTERNA TERNATIVET TIVET 0-trafikalternativet svarer til, at den eksisterende gravetilladelse færdigudnyttes, herunder at grusgraven efterbehandles og lukkes. Ind- og udkørslen fra grusgraven til Øde Hastrupvej vil blive lukket når grusgraven lukker. Der vil derfor ikke være lastbiler fra grusgraven, og det forventes at ske omkring 2004, men kan vare helt frem til 2011 hvor gravetilladelsen udløber. Det er en forudsætning, at der ikke fremover vil blive indvundet grus i projektområdet (se kapitel 7.1). 6.4 FORUDSÆTNINGER Trafikmængde Miljøpåvirkningerne fra trafikken beregnes med baggrund i en række forudsætninger om, hvor mange lastbiler der i gennemsnit kører til og fra grusgraven på en hverdag, hvor lastbilerne kommer fra og kører hen, og hvornår på dagen de kommer. Trafikken fra grusgraven forventes at fortsætte i samme omfang som de sidste par år, fordi den årlige indvinding fortsætter med de samme mængder, selvom grusgraven udvides. Derfor er det muligt at vurdere trafikken på baggrund af situationen i For at kortlægge lastbiltrafikken til og fra grusgraven er udvejningslisterne fra grusgraven analyseret, både for at fastlægge hvor mange 25

28 6. Afvikling af grusgravstrafikken læs der forlader grusgraven og hvor lastbilerne kører hen. For at fastlægge den samlede trafik på vejene i området er brugt trafiktællinger fra Roskilde Kommune fra årene og Roskilde Amt i årene Tællingerne er opskrevet til 2001-niveau. Når det gennemsnitlige antal gruslastbiler fra Øde Hastrup Grusgrav trækkes fra, betegnes situationen som baggrundstrafikken. For Elmelygårdsvej og Søndermarksvej hvor der ikke er gennemført trafiktællinger, er brugt de erfaringsmæssige tur-rater. Kumulativ effekt Lastbiltrafik fra Dansk Råstof Industris grusgrav i området indgår i baggrundstrafikken. Disse lastbiler må kun køre mod nord ad Øde Hastrupvej til Vindingevej. Roskilde Amt har 3. januar 2003 meddelt tilladelse til råstofindvinding i en ny grusgrav med adgang via Søbjergvej til Øde Hastrupvej. Åbning af denne grusgrav forventes at medføre en hverdagsdøgntrafik på 80 lastbiler, som ikke indgår i beregningerne. Niveauet for miljøfaktorer der stammer fra baggrundstrafikken vil generelt stige, og dermed vil forskellene imellem de undersøgte trafikalternativer blive forholdsmæssigt mindre. Tilsvarende indgår der i beregningerne ikke lastbiler fra eventuelle andre nye grusgrave i området, som ville få adgang via det lokale vejnet. Influensvejnet Der er fastlagt et influensvejnet, som er den del af vejnettet hvor miljøpåvirkningerne er beregnet. Influensvejnettet består både af lokale og overordnede veje. Det er de lokale veje, der kan komme i spil med de forskellige ind- og udkørsler der undersøges og overordnede veje, enten indtil motorvejstilkørslen, eller med det vejstykke, der ligger indenfor en rimelig radius fra grusgraven. Hvordan hver enkelt miljøparameter er håndteret i forhold til influensvejnettet, fremgår af kapitel 9 om miljøpåvirkninger og vurderinger. Destinationer Det registreres i grusgravens udvejningslister hvad tid et læs grus er solgt, og på hvilken byggeplads eller lignende materialerne skal bruges. September måned 2002 er en af de store salgsmåneder, og den er derfor brugt som udgangspunkt for at klarlægge lastbilernes kørsel. Destinationerne for de enkelte læs er opsummeret. Lige i den undersøgte måned kørte mange læs til anlægsarbejdet for udvidelse af Køgevej. Da det ikke betragtes som typisk for den årlige situation er de læs derfor fordelt forholdsmæssigt ud på de øvrige destinationer, herunder også mod Køge. Det er forudsat, at bilerne kommer samme sted fra, som de skal hen. I løbet af en dag er det måske ikke de samme lastbiler der skal til og fra samme sted, men forskellene antages at udligne sig med andre lastbiler, og dermed tegnes et rimeligt billede af situationen. Trafikberegningerne er baseret på hverdage, og der er ikke specifikt udført beregninger for lørdagene. Det er forudsat at lastbilerne vælger den korteste vej mod deres destination. Holbækmotorvejen bliver derfor en stor destination. Lastbilerne kommer til og fra motorvejen enten ved til- og frakørsel 12 (Motelvej /Darupvej) eller ved til- og frakørsel 10. Til- og frakørsel 11 benyttes kun af lastbiler fra og mod vest i referencesituationen og i trafikalternativ 1 og 2. Hvilket af tilslutningsanlæggene til motorvejen der benyttes, afhænger af hvilket trafikalternativ der beskrives. Det fremgår af figurene 16 og hvilken retning lastbilerne kører. I referencesituationen var det tilsyneladende ikke altid korteste vej mod destinationen, der var bærende for lastbilernes valg af rute væk fra grusgraven. Udkørsel fra Øde Hastrupvej til Vindingevej kunne være vanskelig i myldretiden, og nogen af lastbilerne valgte derfor at køre gennem Øde Hastrup til Køgevej i stedet. Roskilde Amt har primo 2003 etableret en lysregulering i t-krydset Øde Hastrupvej /Vindingevej, og det forventes derfor at blive nemmere for lastbilerne at komme ud på Vindingevej fremover. 6.5 ANTAL AL LASTBILER Beregningerne af trafikkens miljøkonsekvenser er baseret på hvor mange læs der i gennemsnit er solgt fra grusgraven på årsbasis (oktober 2001 september 2002). På figur 17 er vist tallene omregnet til indeks i forhold til september 2002, hvor den gennemsnitlige hverdagsdøgntrafik var 140 udvejede læs. I gennemsnit køres 130 læs om dagen ud af grusgraven, det vil sige 260 lastbilture på vejnettet. Den måned hvor der er solgt mest grus er der kørt 250 læs om dagen ud af grusgraven, det vil sige 500 lastbilture på vejnettet. Der er regnet på miljøpåvirkninger både for den gennemsnitlige situation og for den maksimale hverdagsdøgntrafik. Om lørdagen sælges der ca. 25 læs, dvs. 50 ture. Figur 17 viser at det kun var i oktober og november 2001, der blev solgt flere læs end i september Udsving i udvejede læs Indeks okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep Figur 17 Udsving i de udvejede læs fra Øde Hastrup Grusgrav 26

29 6. Afvikling af grusgravstrafikken På figur 18 er det vist hvordan de 260 daglige lastbilture i hvert af trafikalternativerne fordeler sig tidsmæssigt på dagen. Fordelingen om lørdagen kendes ikke. Når grusgraven åbner for salg kl. 6 om morgenen holder der som regel nogle lastbiler ved indkørslen. I løbet af de første 10 minutter udvejes ca. 12 læs, og i den følgende times tid yderligere 5 læs. Derefter ankommer lastbilerne i en jævn strøm. Nogen dage er der lidt større aktivitet i perioden mellem 13 og 16, hvor der hentes et sidste fyraftenslæs. 6.6 INFLUENSVEJNETTET Beregningerne omfatter det vejnet, der er vist på figur 19 (hele eller dele af Køgevej, Øde Hastrupvej, Vindingevej, Søndre Ringvej, Motelvej, Darupvej, Søndermarksvej og Elmelygårdsvej). På det overordnede vejnet udgør grusgravstrafikken en forsvindende del af den samlede trafik. Fordeling af lastbiler på indkørsler Antal lastbilture Køgevej Vindingevej Køgevej Vindingevej Køgevej Vindingevej Trafikalternativ 1 Trafikalternativ 2 Trafikalternativ 3, 4 og 5 6:00-6:10 Figur 18 Fordeling af lastbiltrafikken :10-7: :00-16: BAGGRUNDSTRAFIKKEN Baggrundstrafikken fremgår af figur 20. Det er den trafik, der dagligt kører på influensvejnettet, udover den konkrete grusgravstrafik til Øde Hastrup Grusgrav. Lastbiler fra de andre grusgrave i Øde Hastrup-området er en del af baggrundstrafikken. Tallene angiver hverdagsdøgntrafikken (HVDT) i antal køretøjer (ktj.), lastbilprocenten på det konkrete vejstykke og gennemsnitshastigheden på vejstykket. 6.8 UNDERSØGTE TRAFIKAL- TERNATIVER TIVER I de kommende afsnit er på figurerne vist de trafikalternativer hvor miljøpåvirkningerne er undersøgt. På hver figur er det vist hvor mange lastbiler der dagligt kører til og fra grusgraven i hvilken retning. Tallene viser det samlede antal daglige ture, dvs. både for de tomme og de Figur 19 Influensvejnettet med vejnavne 27

30 6. Afvikling af grusgravstrafikken fulde lastbiler, og for hvert trafikalternativ er der i alt 260 ture hver dag. Trafikalter rafikalternativ 0 Grusgraven er lukket og der er ingen vejadgang. Trafikalter rafikalternativ 1 Der er én ind- og udkørsel fra grusgraven til Øde Hastrupvej nord. Skiltning og måden overkørslen er anlagt på sikrer, at alle lastbiler fra grusgraven kører til og fra Vindingevej. 1. juli 2002 blev ind- og udkørslen flyttet til midten af det lige nordlige stykke af Øde Hastrupvej. Efter nogen måneder blev opsat skilte om at Øde Hastrup er lukket for gennemkørende trafik til og fra grusgravene. I tilladelsen til at etablere den nye overkørsel, er der stillet vilkår om, at det ikke må være muligt at komme fra /dreje mod syd og køre gennem Øde Hastrup. Trafikalter rafikalternativ 2 Der er én ind- og udkørsel fra grusgraven til Øde Hastrupvej som i trafikalternativ 1. Der etableres en ny overkørsel ved Øde Hastrup der kan anvendes mod Køgevej. Det vestlige stykke af kørebanen på Øde Hastrupvej er udvidet med ca. 1 m og der etableres en rabat og en fællessti i nordsiden af vejen fra overkørslen til tunnelen under Køgevej. Gennemkørende grusgravstrafik i Øde Hastrup er forbudt ved skiltning. Udkørslen mod syd placeres så der i videst muligt omfang tages hensyn til boligerne i Øde Hastrup. Det sker ved at lave en støjvold lidt tilbagetrukket, så lastbilerne stadig har udsyn over vejen, men så den fanger støjen fra opkørslerne fra grusgraven. Samtidig vælges et sted i den sydlige del, der ikke ligger lige ud til en bolig. Figur 20 Baggrundstrafikken (ikke lastbiltrafik til og fra Øde Hastrup Grusgrav). Figur 21 Trafikalternativ 1 28

31 6. Afvikling af grusgravstrafikken Lastbilerne vælger erfaringsmæssigt ikke altid den korteste rute. Derfor er trafiktallene mod Køgevej udtryk for en "best-case", hvor ingen af lastbilerne til og fra København ville køre via Køgevej. Roskilde Kommune har i april 2002 besluttet, at Øde Hastrup Grusgrav kan få tilladelse til en overkørsel i den sydlige spids af grusgraven. Det er et vilkår for tilladelsen, at den først endeligt kan gives, når kommunen har forbedret den vestlige del af Øde Hastrupvej, hvor lastbilerne kommer til at køre for at komme ud på Køgevej. Trafikalter rafikalternativ 3 Der er anlagt en ny vej langs højspændingsledningens tracé i transportkorridoren fra Vindingevej til Køgevej. Vejens første stykke svarer til den nuværende Øde Hastrupvejs tilslutning til Vindingevej. Vejen er i beregningerne placeret nede i grusgraven, ca. 20 m syd for højspændingsledningen, så den ligger udenfor deklarationsarealet for ledningen og syd for bebyggelsen langs Elmelygårdsvej. Vejen tilsluttes Køgevej i et nyt prioriteret t-kryds syd for Vor Frue Hovedgade i nord. Øde Hastrupvej forventes samtidig ned- eller omlagt fra Søbjergvej og nordover. Figur 22 Trafikalternativ 2 Der bliver én ind- og udkørsel til Øde Hastrup Grusgrav som etableres ud til selve den nye vej. Kontoret med vægt mv. vil blive flyttet til den nye udkørsel. Trafikalter rafikalternativ 4 Der er anlagt en ny arbejdsvej langs Roarsgave Havekoloni. Vejen er i beregningerne lagt 20 m nord for Roarsgave. Afstanden er fastlagt som den minimale afstand for at kunne overholde den vejledende grænseværdi for trafikstøj uden etablering af støjvold. Vejen løber ud i Søndermarks- Figur 23 Trafikalternativ 3 29

32 6. Afvikling af grusgravstrafikken vej, som benyttes uændret til Køgevej. Der er også beregnet på støjen hvis der laves en støjvold mellem Roarsgave og den nye arbejdsvej. Der er både en udkørsel som i trafikalternativ 1 og en udkørsel til arbejdsvejen. Trafiktallene mod motorvejen via Køgevej er udtryk for en "worstcase" for Søndermarksvej. Lastbilerne kører ikke altid korteste vej og der kan derfor også være lastbiler der vælger at køre via Vindingevej. Søndermarksvej er i dag vejadgang til kolonihaveområderne Ny Maglehøj og Roarsgave. Der er mange fodgængere og cyklister, der benytter vejen. Ud til vejen ligger også forskellige skoler. Vejens placering i trafikalternativ 4 Der er i debatperioden stillet forslag om en placering af vejen midt mellem de to havekolonier for at sikre bedst mulige støjforhold i forhold til kolonihaverne, og for at åbne adgangen til en eventuel ny grusgrav nord for projektområdet. HUR har vurderet, at det landskabeligt vil være mest hensigtsmæssigt at undersøge en vejføring langs Roarsgave, der giver mulighed for støjafskærmning mod kolonihaverne (en støjvold skal være så tæt på kilden som muligt). HUR har vurderet, at det fortsat vil være muligt at etablere adgang fra en eventuel ny grusgrav nord for projektområdet og til Søndermarksvej. En vej midt i området mellem de to kolonihaveområder ville i givet fald skulle etableres uden støjvolde, da støjvolde på begge sider af vejen vil virke meget dominerende i landskabet. Trafikalter rafikalternativ 5 Der er én overkørsel som i trafikalternativ 1 og én ny overkørsel direkte Figur 24 Trafikalternativ 4 Figur 25 Trafikalternativ 5 30

33 6. Afvikling af grusgravstrafikken fra grusgraven ud i Elmelygårdsvej. Fra Elmelygårdsvej kommer man ud på Køgevej via en ny tilslutning til det signalregulerede kryds ved Vor Frue Hovedgade i nord. Der er ikke kørende adgang fra Elmelygårdsvej til Køgevej i dag. Søndermarksvejs adgang til Elmelygårdsvej lukkes. Eventuelle andre ændringer af vejen, f.eks. udvidelse af vejen eller etablering af fortov indgår ikke i beregningerne. Trafiktallene mod motorvejen via Køgevej er udtryk for en "worstcase" for Søndermarksvej. Lastbilerne kører ikke altid korteste vej og der kan derfor også være lastbiler der vælger at køre via Vindingevej. Trafikalter rafikalternativ 4 og 5 Indvindingen tilrettelægges som i trafikalternativ 2 ved, at den interne vej omlægges i forbindelse med indvindingen. Adgang til projektområdet ligger modsat kontoret og det betyder, at der bliver øget trafik på tværs af projektområdet. Denne trafik indgår ikke i beregningerne. Vejen kan anvendes i hele indvindingsperioden. Der kan indvindes i vejens tracé først, så den forsænkes i forhold til det omgivende terræn med det samme, og omlægning af vejen kan undgås. 6.9 ÆNDRING I INDVINDINGEN Afhængig af hvilket trafikalternativ der vælges, vil det betyde justeringer af graveplanen beskrevet i kapitel 5.2. Det kan få betydning for påvirkningen af omgivelserne med støj, støv mm. Trafikalter rafikalternativ 1 Graveplanen svarer til den plan der er beskrevet i kapitel 5. Trafikalter rafikalternativ 2 Vejen gennem grusgraven til overkørslen mod Øde Hastrupvej vest benyttes i hele graveperioden. Det vil betyde, at hele området vest for Øde Hastrupvej, ikke i fuldt omfang kan tages i anvendelse til andre formål før indvindingen er ophørt. Trafikalter rafikalternativ 3 De konkrete forhold omkring anlæg af overkørslen kan først vurderes når grusforekomsten i den del af graveområdet kendes nærmere. Området nord for den nye vej skal hurtigst muligt indvindes, så der ikke skal arbejdes på tværs af vejen. Indvinding af dette område formodes at vare 5-6 år. 31

34 7. Alternativer til det ansøgte projekt Hovedprojektet er beskrevet i kapitel 5. Miljøpåvirkningerne for projektet undersøges for såvel hovedprojektet som for alternativer til projektet. Der er undersøgt to alternativer til hovedprojektet: 0-alternativet og indvinding alene over grundvandsspejlet ALTERNA TERNATIVET TIVET Hvis der ikke opnås tilladelse til at udvide grusgraven, vil den nuværende gravetilladelse blive færdigudnyttet og derefter vil grusgraven lukke. Det betyder, at de sidste råstoffer både over og under grundvandsspejlet indvindes, samtidig med at andre dele af graveområdet efterbehandles. Når efterbehandlingen af grusgraven er afsluttet, vil der ikke længere være aktiviteter i grusgraven. Tilladelsen gælder til 2011, men med den nuværende indvindingshastighed forventes lukningen at ske allerede omkring Miljøpåvirkningerne fra grusgraven vil dermed ophøre væsentlig tidligere end for hovedprojektet. Efterbehandlingen forventes at omfatte et græsklædt landskab, hvis skråninger mod omgivelserne har hældninger mellem 1:2 og 1:12. Den naturlige succession vil betyde, at der med tiden indfinder sig buske og træer, ligesom dyrelivet vil ændre sig med tiden. Der er ikke taget stilling til den konkrete fremtidige anvendelse af de efterbehandlede arealer. Det øvrige projektområde forventes at være under landbrugsmæssig drift svarende til i dag. Hvis regionplantillæg med VVM-redegørelse for projektet ikke kan vedtages endeligt, kan der ikke meddeles gravetilladelse. Hvis der er tale om så væsentlige miljøpåvirkninger, at plangrundlaget ikke kan endelig vedtages betyder det, at der ikke kan indvindes råstoffer i projektområdet. Det er derfor i 0-alternativet forudsat, at projektområdet vil blive taget ud af det regionale graveområde i forbindelse med Regionplan Et 0 + -alternativ er derfor ikke undersøgt. Det ville betegne en situation hvor der ikke blev truffet afgørelse om VVM-pligt, når mindre selvstændige grusgrave ville åbne i området, eventuelt tidsmæssigt forskudt. 7.2 INDVINDING ALENE OVER GRUNDVANDSSPEJLET Hovedprojektet omfatter indvinding af råstoffer både over og under grundvandsspejlet, mens projektet i dette alternativ kun omfatter indvinding af råstoffer over grundvandsspejlet. Råstofferne under grundvandsspejlet udgør ca. 40% af den forventede indvinding mens råstofferne over grundvandsspejlet udgør ca. 60%. Ved indvinding af alene de 60% af materialerne over grundvandsspejlet vil det betyde, at indvindingsperioden bliver kortere. I forhold til beskrivelsen af hovedprojektet i kapitel 5.2 vil indvindingsfaserne være afsluttet følgende år: indvindingsfase 1 ca. år 2003, indvindingsfase 2 ca. år 2006, indvindingsfase 3 ca. år 2008, indvindingsfase 4 ca. år 2011, indvindingsfase 5 ca. år 2014 og indvindingsfase 6 ca. år 2015 (efterbehandlingen). Samlet forkortes indvindingen med ca. 5 år, men hvornår grusgraven lukker vil som i hovedprojektet afhænge af det årlige salg og dermed den årlige indvinding. De miljøpåvirkninger der kommer fra såvel selve driften af grusgraven som fra lastbiltrafikken vil ikke være væsentlig anderledes mens grusgraven er i drift, men den årrække hvor påvirkningerne vil være til stede vil blive kortere. Efterbehandlingen efter projektet vil også blive anderledes. Den overjord der er til rådighed skal ikke bruges til at fylde grusgravssøer op. Hullet der skal efterbehandles har derfor et væsentlig mindre volumen. Hele overjordsmængden vil dermed blive brugt til den egentlige landskabsmodellering. Der vil naturligt forekomme enkelte søer eller vandhuller. Som et led i efterbehandlingsplanen kan man stadig vælge at etablere grusgravssøer. Indvinder vurderer, at det vil være tvivlsomt om driften af grusgraven vil være rentabel, hvis der alene indvindes over grundvandsspejlet. Det skyldes, at mængden af overjord, der skal fjernes før man når ned til råstofferne er for stor i forhold til den tilgængelige mængde råstoffer over grundvandsspejlet. 32

35 8. Arealanvendelse, planer og nødvendige tilladelser / dispensationer 8.1 AREALANVENDELSEN I DAG Projektområdet er på 95 ha og alle arealerne indenfor projektområdet ejes af Roskilde Sten og Grus ApS. I landskabet danner de overordnede veje Holbækmotorvejen, Vindingevej, Øde Hastrupvej og Køgevej en naturlig afgrænsning. Området er præget af råstofgravene, hvor Øde Hastrup Grusgrav er den største. Samtidig er støjvolde af muld i 2,5-3 m højde anlagt langs vejene i området, og ud mod beboelse. Den anden grusgrav (Dansk Råstof Industri) er ikke så stor, og derfor ligger der ud mod Øde Hastrupvej ret markante jordbunker i midlertidigt depot til brug for efterbehandlingen. Roarsgave Havekoloni og Ny Maglehøj Havekoloni er begge varige kolonihaveområder, der ligger i den nordvestlige del af området. Helt ud mod Køgevej ligger en teknisk skole og en ungdomsskole. Langs sydsiden af Elmelygårdsvej er der beboelsesejendomme og der er spredt landbrugsbebyggelse rundt i området. I den sydlige del ligger en samling huse langs Øde Hastrupvej. Området er et åbent slettelandskab hvor markerne er præget af landbrugsdrift. Selve projektområdet benyttes til planteavl, primært forskellige typer korn, og omdannes i takt med, at det inddrages til råstofområde. Indenfor den nuværende grusgravs område, er der ingen steder hvor efterbehandlingen er så færdig, at arealerne kan overgå til en anden fremtidig anvendelse. 8.2 REGIONPLAN 2001 Råstoffer Den største del af projektområdet knap 79 ha - ligger i et regionalt graveområde. Resten - godt 16 ha ligger udenfor det udpegede råstofområde. Det er området op mod Ro- Figur 26 Områdets arealanvendelse i dag arsgave Havekoloni, et lille område langs Øde Hastrupvej ud for Øde Hastrup. Arealet udpeget som kildepladszone for Vindinge Vandværk er udtaget af ansøgningsområdet (se kapitel 10.1). Råstofindvindingen skal som hovedregel foregå inden for de udpegede graveområder, men der kan gives tilladelse til at indvinde råstoffer uden for de udlagte graveområder, hvis det ikke støder på væsentlige regionplanmæssige interesser. Det er et led i miljøvurderingerne at få klarlagt de påvirkninger der vil være i de randområder, der ikke er en del af det regionale graveområde. I regionplantillægget foretages en afgrænsning af det område, der kan anvendes til råstofindvinding, på baggrund af en afvejning af interesserne i området. Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening bør færdiggravede arealer efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller skov, der ikke udgør nogen forureningsrisiko. Hvor der graves under grundvand skal der efterbehandles til natur eller rekreativ anvendelse. Opfyldning må kun ske med uforurenede materialer, der i forvejen findes inden for råstofgraven. Landbrug Projektområdet er i Regionplan 2001 udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Udpegningen gælder så længe området ikke er taget i anvendelse til råstofområde. Det er således i overensstemmelse med regionplanen at arealerne drives landbrugsmæssigt indtil de tages i anvendelse til råstofindvinding. Overfladevand og grundvand Øde Hastruprenden er som vandløb beskyttet efter naturbeskyttelseslo- 33

36 8. Arealanvendelse, planer og nødvendige tilladelser / dispensationer vens 3. Den løber som en del af Langvad Å-systemet lige syd for projektområdets sydlige del. Den er kategoriseret som vandløb med lempet målsætning (påvirket af spildevand og grundvandsindvinding og skal alene anvendes til afledning af vand). Projektområdet er i Regionplan 2001 udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser. Der kan i visse tilfælde gives tilladelse til råstofindvinding under grundvandspejlet på baggrund af en konkret vurdering af grundvandsressourcens sårbarhed og afstanden til nærmeste vandindvindingsanlæg. Ved placering af aktiviteter og anlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser skal det sikres, at der ikke sker forurening af grundvandet. Kildepladszoner fastsættes omkring almene værkers indvindingsboringer. En del af det ansøgte graveområde ligger i kildepladszonen til Vindinge Vandværk (se figur 27). Der gives ikke nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildepladszoner. Kildepladszonen for Vindinge Vandværk er udpeget som særlig sårbart område og nitratfølsomt indvindingsområde. Særligt sårbart område betyder, at der er mindre end 10 m ler over det primære grundvandsmagasin og/eller frit vandspejl i det primære grundvandsmagasin. Udpegningen omfatter kildepladszonen og strækker sig mod sydøst, men omfatter ikke projektområdet. Trafik og transportkor tkorridor ridor Af regionplanen fremgår, at der i planperioden planlægges en udvidelse af motorvej M11, Holbækmotorvejen, fra Roskilde Vest til Hedehusene til 6 spor, med udvidelse af tilslutningsanlæg 9 og 14. Det forventes, at Vejdirektoratet i løbet af 2003 indkalder ideer og forslag til Figur 27 Projektområdets beliggenhed i forhold til råstofudpegning, kildepladszone, transportkorridor og Hedeland en VVM-redegørelse for udvidelse af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde Vest. I Regionplan 2001 er der udlagt en transportkorridor gennem projektområdet (se figur 27). Transportkorridorerne er langsigtede arealreservationer som skal sikre placeringsmuligheder for fremtidige regionale forsynings- og trafikanlæg. Når der er råstofinteresser i transportkorridorer, skal hensynet til råstofressourcens udnyttelse koordineres med hensynet til etablering af transportkorridoranlæg. Der stilles derfor vilkår i gravetilladelserne om, at grundvandssøer skal opfyldes til 1 m over grundvandspejlet. Transportkorridoren i projektområdet omfatter arealer, der også er en del af interesseområdet for Hedeland. Fremtidig anvendelse til rekreative formål af disse arealer kan ske under forudsætning af at muligheden for at indpasse nye trafikog forsyningsanlæg ikke forringes. Dette hensyn skal sikres i efterbehandlingen af råstofområdet. Geologiske interesseområder En del af projektområdet er udpeget til geologisk interesseområde (svarer til Hedeland på figur 27) ligesom det øvrige Hedeland. Det er et landskab hvis nutidige udseende viser de geologiske processer, der har ført til dets dannelse og udformning. Det betyder at området skal søges bevaret og i nødvendigt omfang plejet, så landskabets karakter og dannelsesformer ikke ødelægges eller sløres. I Hedeland foregår og vil fremover foregå en intensiv indvinding af 34

37 8. Arealanvendelse, planer og nødvendige tilladelser / dispensationer sand, grus og sten. Hedelandsområdet efterbehandles så vidt det er muligt til rekreative formål, og dermed sløres områdets oprindelige geologi, smeltevandssletten. Gravningen af råstoffer åbner hele tiden nye profiler, der løbende i de aktive grusgrave gøres til genstand for geologiske studier og tolkninger, og dermed bidrager til den geologiske viden om området. Der bør, så vidt det er praktisk muligt, som led i efterbehandlingen efterlades og vedligeholdes geologiske profiler indenfor det geologiske interesseområde [9]. Støjkonsekvensområde Den sydlige del af projektområdet ligger i støjkonsekvensområdet for Tune Lufthavn, i zonen fra db. Derfor må der ikke udlægges rekreative områder med overnatning. Rekreative områder Vindingevej er udlagt som national cykelrute. Projektområdet er i sammenhæng med store dele af Hedeland udpeget som turist- og udflugtsområde, og som et område, hvor støjende friluftsanlæg generelt ikke kan placeres. Det har ingen betydning for selve råstofindvindingen, men vil være gældende for den fremtidige anvendelse af de efterbehandlede arealer. Ifølge Hedelands Strukturplan [7] er en del af projektområdet disponeret til intensive og publikumsorienterede aktiviteter, som forudsætter bygninger og let tilgængelighed. Graveområdet ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som område hvor golfbaner ikke kan placeres, på lige fod med alle de regionale graveområder. Hedeland Hedeland (se figur 27) er udpeget som interesseområde for turisme og friluftsliv og dækker et areal på ha i både Københavns Amt og Roskilde Amt. Cirka halvdelen af projektområdet ligger indenfor Hedeland. Områdets væsentligste kendetegn er, at der er eller har været væsentlige råstofressourcer. Arealerne ejes af mange forskellige ejere, og udgraves på forskellige tidspunkter, og der er i dag gravning i gang i store områder af Hedeland. Det tilstræbes at området omdannes til et sammenhængende landskab og rekreativt område når råstofindvindingen er afsluttet, og efterbehandlingen af råstofgravene skal tilstræbe denne sammenhæng, i forlængelse af strukturplanen for Hedeland fra KOMMUNE- OG LOKAL- PLANLÆGNING Roskilde Kommune har besluttet at udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan for området mellem Vindingevej og Køgevej, som bl.a. omfatter projektområdet. Arbejdet er igangsat i begyndelsen af 2003 og for den del af planforslagene der berører projektområdet, vil de ligge indenfor rammerne af VVM-redegørelsen og forslaget til regionplantillæg. 8.4 NØDVENDIGE TILLADELSER OG DISPENSATIONER Nedenfor er listet de nødvendige tilladelser og dispensationer der skal foreligge før grusgraven kan udvides. Det er en forudsætning, at plangrundlaget for projektet er tilvejebragt, i form af regionplantillæg med VVM-redegørelse, kommuneplantillæg og lokalplan. Tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer jf. råstoflovens 7 Tilladelse til ophævelse af landbrugspligt, jf. landbrugslovens 7, stk. 4 Dispensation til ændring af tilstanden af søer, jf. naturbeskyttelseslovens 3 Tilladelse til vandindvinding, jf. vandindvindningslovens 20 og 26 Tilladelse til overkørsel, jf. vejlovens kapitel 6 35

38 9. Miljøpåvirkninger og vurdering 9.1 STØJ OG VIBRATIONER Støj generelt Støjen fra projektet kommer dels fra arbejdet i selve grusgraven og dels fra lastbilernes kørsel på offentlig vej. Først behandles støj fra grusgraven og derefter støj fra trafikken. Støj fra ind- og udkørslerne i de forskellige trafikalternativer, er her behandlet som en del af støjen fra trafikken, men reguleres indtil grusgravens skel som en del af råstoftilladelsen. Støj forekommer dels som baggrundsstøj, dels som adskilte hændelser, når f.eks. en lastbil kører forbi. Pludselige eller fremmede lyde opleves ofte mere generende end vante, regelmæssige lyde. Støjgenerne opleves for beboerne især i forbindelse med udendørs ophold, åbning af vinduer, telefonsamtaler og almindelig samtale. Støjen kan have forskellig genevirkning, alt efter sammenhængen den opleves i. Relativt få lastbiler om lørdagen kan opleves som en større gene end flere lastbiler på hverdage, idet den øvrige trafik om lørdagen er mindre og flere mennesker må forventes at være hjemme. Ligeledes kan lastbiler tidligt på morgenen opleves mere generende end lastbiler midt på dagen. Kumulativ effekt af støj Grusgraven ligger i et landbrugsområde i det åbne land, men som alligevel er præget af mange forskellige støjkilder. Der ligger flere grusgrave der giver anledning til støj fra både trafik og grusgravsdrift, der ligger en motorvej og to landeveje, og der er trafik på det lokale vejnet. Samtidig ligger området indenfor støjkonsekvensområdet for lufthavnen i Tune. VVM-redegørelsens støjundersøgelser fokuserer på den støj der kommer fra selve projektet. For den del Figur 28 Støjnotatets eksempler på boliger, der ligger i afstandene ca. 50, 100 og 250 m fra gravegrænsen, idet hele projektområdet indgår i støjundersøgelserne. af virksomhedens støj der kan reguleres i gravetilladelsen, har der været fokus på hvilke situationer der er kritiske i forhold til støj og hvor de forekommer. Det er allerede en meget kompleks situation at belyse, fordi støjbilledet hverken er statisk eller ensartet og fordi virksomhedens støjkilder hele tiden flytter sig. Svarende til den støj der kommer fra selve driften af Øde Hastrup Grusgrav, vil der også være støj fra driften af Dansk Råstof Industris eksisterende grusgrav (se figur 26), HCS nye grusgrav når den kommer i drift og eventuelle andre nye grusgrave i området. Den støj indgår ikke i beregningerne af støjbelastningen ved det enkelte hus. Støj fra trafikken på det offentlige vejnet er betragtet isoleret som trafikstøj, og er heller ikke kumuleret med støjen fra grusgraven. Der er dermed ikke udført støjberegninger for den samlede støjbelastning fra samtlige støjkilder i området set fra den enkelte bolig. F.eks. i Vindinge vil trafikstøjen fra Vindingevej betyde et væsentligt bidrag til støjbelastningen. For trafikken er støj beregnet samlet fra baggrundstrafikken og trafikken fra projektet ud fra de forskellige trafikalternativer der undersøges. Støj fra grusgraven Afsnittet er skrevet ud fra et baggrundsnotat [4]. Beskrivelse Der er lavet støjmålinger i grusgraven på alle de betydende støjkilder. Ud fra målingerne er beregnet kildestyrker, som er indsat i en støjmodel. Støjmodellen er opbygget i støjprogrammet dk-lydwin ud fra en standardsituation for hvordan maskinerne er placeret, de anvendte kørselsveje og typiske gravekoter. Derefter er der udført støjberegninger ud fra to gravesituationer A og B, som skitserer de støjmæssigt mest 36

39 9. Miljøpåvirkninger og vurdering Figur 29 Gravesituation A belastende situationer. Der er ud fra støjberegningerne udarbejdet støjkurver for støjudbredelsen. De boliger der er naboer til grusgraven er til brug for beregningerne inddelt i tre grupper, som er vist på figur 28. Gravegrænsen angiver hvor grusgraven slutter, og dermed hvor tæt på boliger der må indvindes råstoffer. Støjvoldene placeres i gravegrænsen. Den korteste afstand mellem boliger og gravegrænse er ca. 50 m. Beregningerne er først udført i en situation hvor der er etableret en støjvold på 2,5 m. Det er den typiske højde på støjvoldene i den eksisterende grusgrav. Derefter er beregnet dæmpningsværdier, hvis støjvolden forhøjes til 3,5 m og til 4,5 m. Lastbiltrafikken nede i grusgraven indgår som støjkilde i støjberegningerne. I støjmodellen er der valgt en standard for placering af udkørslen fra graven, hvor lastbilerne kører ind og ud i den modsatte ende af grusgraven i forhold til hvor gravearbejdet foregår. Det svarer til når der f.eks. graves mod Roarsgave og Vindinge. Der er udført særskilte støjberegninger for ind- og udkørsel fra grusgraven for de enkelte trafikalternativer. Den relativt korte periode, hvor støjvolden opbygges tættest på naboerne, er støjniveauet højest, men den situation er ikke medtaget i støjberegningerne. Det tager kun ganske få dage, og støjgrænserne vil under ingen omstændigheder kunne overholdes i den situation. Der er en beregningsusikkerhed på 3 db. Gravesituationer Gravesituation A er den støjmæssigt værste situation. Den forekommer når støjvolden er etableret og overjorden fjernes tættest på naboerne. Støjbelastningen L r er beregnet for en situation hvor gravefronten ligger ca. 100 m fra gravegrænsen. Muldjorden (et lag på ca. 30 cm) er allerede fjernet og brugt til støjvolden. På figur 29 er vist hvor i grusgraven de enkelte maskiner arbejder. I beregningssituationen A-1 kører gravemaskinen på overfladen (i kote 0 som svarer til det oprindelige terræn). Dumperne kører ca. tre m under gravemaskinen (kote -3 m), og grusgravens øvrige aktiviteter foregår ca. 150 m fra arbejdet med at fjerne overjord. Støjvolden og selve gravefronten skærmer for støjen, men fordi maskinerne er placeret så højt, er skærmvirkningen ikke særlig stor. I beregningssituationen A-2 arbejder gravemaskinen tre meter under terræn (kote -3 m) og dumperne igen tre meter dybere (kote -6 m). I beregningssituationen A-3 arbejder gravemaskinen seks meter under Figur 30 Gravesituation B 37

40 9. Miljøpåvirkninger og vurdering Støjvoldens Boliger med ca. 50 m Boliger med ca. 100 m Boliger med ca. 250 m Støjbelastning, L r (db) højde til gravegrænsen til gravegrænsen til gravegrænsen 2,5 m Situtation A-1 (kote 0 / -3) 3,5 m ,5 m ,5 m Situtation A-2 (kote -3 / -6) 3,5 m ,5 m ,5 m Situtation A-3 (kote -6 / -9) 3,5 m ,5 m ,5 m Situtation B 3,5 m ,5 m Figur 31 Beregnet støjbelastning for boliger med forskellige afstande til gravefronten i gravesituation A og B, og med forskellige højder støjvolde. Eksempler på boliger i forhold til beregningernes gravegrænse er vist på figur 28. terræn (kote -6 m) og dumperne ni meter under terræn (kote -9 m). Gravesituation B er den støjmæssigt næstværste situation, som forekommer når overjorden er fjernet, og grusgravens aktiviteter er tættest på gravegrænsen og naboerne. Støjbelastningen L r er beregnet for en situation hvor gravefronten ligger 50 m fra boliger. På figur 30 er arbejdssituationen for de forskellige maskiner vist. Hældningen af skråningen er 1:1 1 /2. Her er der regnet med at gravning af overjord foregår et andet sted, som ligger mindst 250 m væk. Det betyder, at arbejdet med at fjerne overjord betyder mindre, end de øvrige aktiviteter nede i grusgraven, som foregår ca. 15 m under terræn. De fire forskellige situationer A-1, A-2, A-3 og B vil ikke forekomme samtidig ved den enkelte bolig. Når man ser på hvor meget en bolig bliver belastet med støj, vurderer man altså hver enkelt situation for sig. Den periode hver gravesituation vil forekomme ud for den enkelte bolig er også forskellig. Arbejdet i grusgraven rykker rundt geografisk som beskrevet i kapitel 5.2, så gravesituationerne for den enkelte bolig kun vil gælde når selve arbejdet foregår i det område hvor boligen ligger. På andre tidspunkter vil støjbelastningen for den pågældende bolig være betydelig mindre. Påvirkning Figur 31 viser den beregnede støjbelastning i de tre forskellige gravesituationer i A, hvor overjorden er ved at blive fjernet, og støjbelastningen i situation B hvor arbejdet ud for boligerne foregår nede i grusgraven. Hver situation er begrænset i tid. Der er også beregnet hvor meget støjen kan dæmpes ved at forhøje støjvolden fra 2,5 m til 3,5 m og til 4,5 m. Det fremgår af figur 31, at jo længere væk gravegrænsen ligger fra boligerne jo lavere er støjen. Men hvor meget afstanden betyder, afhænger af hvor høj støjvolden er. For situationerne i situation A betyder afstanden mindre når støjvolden bliver højere. For situation B har støjvolden ikke den samme virkning fordi arbejdet foregår nede i grusgraven, hvor selve gravefronten også bidrager til at dæmpe støjen. Beregningerne viser, at i situation A-1 vil man opnå en dæmpning på 5 db i støjbelastningen, hvis man flytter gravegrænsen 200 m længere væk fra naboerne med en støjvold på 2,5 m. Hvis man i stedet forhøjer støjvolden til 4,5 m og bibeholder en afstand mellem nabo og gravegrænse på 50 m vil man få en dæmpning på 6 db. I situation B vil man opnå en dæmpning på 4 db i støjbelastningen, hvis man flytter gravegrænsen 200 meter længere væk fra naboerne med en støjvold på 2,5 m. Hvis man i stedet forhøjer støjvolden til 4,5 m, vil man få den samme dæmpning på 4 db. Støjvolde på 4,5 m kan få betydning visuelt (se kapitel 9.11). Støjbidraget for alle boligerne er domineret af aktiviteten med gravning af overjord, idet støjbelastningen bliver 3 4 db mindre, når der i situation B ikke længere graves overjord tæt på boligerne. Roskilde Amt skal i gravetilladelsen fastsætte grænseværdier for støjniveauet (se figur 32). Hvor stor støjbelastning den enkelte bolig må udsættes for afhænger af hvor boligen ligger og hvilken type boliger det er. I et senere afsnit vurderes overskridelser af grænseværdierne og mulige afværgeforanstaltninger. Væsentligste støjkilder Den støjkilde der bidrager mest til det samlede støjniveau er i gravesituation A gravemaskinen. Dernæst 38

41 9. Miljøpåvirkninger og vurdering kommer bidragene fra sigterne på sorteringsværkerne. Dertil kommer kørsel med dumperne og dozeren. I gravesituation B er det forskellige støjkilder der bidrager mest, afhængig af hvor langt boligerne ligger fra gravefronten. For boligerne med minimum 50 m til gravefronten er det største støjbidrag meget markant og stammer fra kæbeknuseren på det ene sorteringsanlæg. Dernæst bidrager sorteringsanlæg og gravemaskine. For boligerne med min. 100 m til gravefronten, er det største støjbidrag også ret markant og stammer fra sigten på det ene sorteringsanlæg og dernæst sorteringsanlægget med kæbeknuser. For boligerne med 250 m til gravefronten er det de to sigter på det ene sorteringsanlæg der bidrager mest. De mest betydende støjkilder er samlet set gravemaskinen, kæbeknuseren og sigterne på det ene sorteringsanlæg. Boliger i Boligområder for åben Tidsrum det åbne land Kolonihaver og lav bebyggelse Mandag - fredag kl db 40 db 35 db Mandag - fredag kl Lørdag kl db 45 db 45 db Gælder f.eks. Øde Hastrup Roarsgave Vindinge Nord Figur 32 Grænseværdier for støj i den eksisterende gravetilladelse. Grænseværdien for lørdag kl. 6 7 er ikke medtaget, da der ikke vil blive mulighed for at holde åbent i det tidsrum ved udvidelse af grusgraven. Roskilde Amt forventer, at det i hovedtræk er de samme støjgrænser der vil blive gældende ved udvidelse af grusgraven. På følgende punkter forventes grænseværdierne ændret: Mindste afstand til gravefronten om sommeren vil for Roarsgave blive 100 m. Det betyder at råstofferne tættest på Roarsgave, skal indvindes i vinterperioden, hvor kolonihaverne ikke er beboet. Om vinteren forventes grænseværdien for kolonihaver (Roarsgave) hævet til 55 db. Det sker efter en konkret vurdering af de forhold, der er angivet i Miljøstyrelsens vejledning [10]. Med de gældende støjgrænser vil der i de beregnede worst-case situationer være en overskridelse af grænseværdierne i dagtimerne mandag fredag fra kl og om lørdagen fra kl som illustreret i figur 34. I tidsrummet fra kl. 6 7 Støjudbredelsen er på figur 33 vist med Iso-dB-kurver. På figuren ligger boligerne mindst 50 m bag en 2,5 m høj støjvold i en arbejdssituation svarende til situation A. Det fremgår af figur 33, at man skal ca. 550 m væk fra støjvolden i situation A-1, før man kun har en støjbelastning på 45 db. Støjgrænser for den nuværende grusgrav Gravetilladelsen for den nuværende grusgrav indeholder et vilkår om støjgrænser, som vist i figur 32. Grænseværdierne følger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder. Mindste afstand fra beboelsesbygninger til gravegrænsen er 50 m og for Vindinge 100 m. Figur 33 Støjkurver der viser støjbelastningen for de boliger der ligger tættest på gravegrænsen. 39

42 9. Miljøpåvirkninger og vurdering forventes det, at Roskilde Amt vil stille vilkår om, at der kun er åbent for salg af råstoffer, ikke for produktion. Derfor har HUR vurderet, at grænseværdierne i det tidsrum kun skal sammenlignes med bidraget fra indog udkørsel med lastbiler. Støjbelastningen fra kl. 6-7 er behandlet i afsnittet om støj fra trafikken. Roskilde Amt kan for et kortere tidsrum af året, f.eks. i 3 uger årligt, fastsætte højere grænseværdier eller give mulighed for overskridelse af grænseværdierne. Det skyldes en generel viden om, at det ikke er muligt at overholde de normale støjgrænser når der f.eks. etableres støjvolde. Samtidig støjdæmpning af både gravemaskine og sigterne på sorteringsværkerne, vil kunne nedbringe det samlede støjbidrag med ca. 4 db. Men det er både vanskeligt og dyrt at støjdæmpe maskinerne. Ved anskaffelse af nye maskiner vil deres støjbidrag typisk være lavere end den gamle maskines. Vurdering Grusgravens aktiviteter er ikke statiske, men ændrer hele tiden karakter og fysisk placering i landskabet, efterhånden som gruset indvindes. Belastningen med støj hos naboerne vil derfor heller ikke være statisk. De maksimale støjbelastninger vil derfor kun forekomme i relativt korte perioder. Det vurderes i støjnotatet [4], at i langt den største del af grusgravens aktivitetstid, vil støjbelastningen hos hver enkelt nabo være langt mindre end de beregnede worst-case situationer. Det støjmæssigt mest belastede område vurderes i støjnotatet, at blive Roarsgave Havekoloni, da kolo- nihaverne ligger midt ud for grusgravens største indvindingsområde, og de vil derfor blive udsat for støjen fra indvindingen i et relativt stort område over lang tid. HURs vurdering på baggrund heraf, har ført til de afværgeforanstaltninger der beskrives i næste afsnit. Afværgeforanstaltninger Der er fire muligheder for at regulere støjbelastningen ved de berørte boliger: Støjvoldene gøres højere Minimumsafstanden fra gravefronten til boligerne gøres større Arbejdet tilrettelægges så de største støjbelastninger kommer i vinterperioden Maskinerne støjdæmpes Højere støjvolde giver en stor dæmpning af støjen, men har betydning visuelt i området. I den nuværende grusgrav etableres der støjvolde på ca. 2,5 m som en del af den normale arbejdsgang. HUR vurderer, at der ud for boliger skal etableres højere støjvolde (minimum 4,5 meter), da det er den mest effektive måde at nedsætte støjpåvirkningen. Støjvolden ud for Roarsgave forventes at skulle være der i 3 år, ud for Øde Hastrup vil det afhænge af om trafikalternativ 2 etableres da støjvolden så vil blive permanent, så længe udkørslen mod Øde Hastrupvej vest benyttes. Den visuelle betydning ved Vindinge nord er ikke væsentlig, da den vil ligge ud til Vindingevej, og der i forvejen er støjvolde langs vejen. Træbeplantning på voldene vurderes ikke at betyde en reduktion i støjbelastningen. HUR har foretaget en afvejning af den regionale interesse for at udnytte råstofresurserne bedst muligt, og støjhensynet til beboelsen i området. På den baggrund vurderer HUR, at gravegrænsen mod Roarsgave Havekoloni kan fastlægges min. 50 m fra de nærmeste kolonihaver. For Øde Hastrup vurderer HUR, at grænsen fastsat for det regionale graveområde i Regionplan 2001 skal fastholdes som gravegrænse (se kapitel 2.2) og for Vindinge nord fastsættes gravegrænsen til 100 m, som er den normale afstand for boliger i åben-lav bebyggelse. Arbejdet tættest på Roarsgave tilrettelægges så det kan gennemføres i vinterhalvåret, hvor der ikke er tilladelse til overnatning i koloniha- Overskridelse af Støjvoldens grænseværdi i db højde Øde Hastrup Vindinge Nord Roarsgave Grænseværdi (db) ,5 m Situtation A-1 (kote 0 / -3) 3,5 m ,5 m ,5 m Situtation A-2 (kote -3 / -6) 3,5 m ,5 m ,5 m Situtation A-3 (kote -6 / -9) 3,5 m ,5 m ,5 m Situtation B 3,5 m ,5 m Figur 34 Overskridelser i db af gravetilladelsens støjgrænser hverdage kl og lørdag kl

43 9. Miljøpåvirkninger og vurdering verne og hvor langt færre mennesker benytter haverne. Samtidig anbefaler HUR, at grænseværdien for støj øges fra 45 til 55 db i vinterhalvåret. Arbejdet tættest på Vindinge Nord tilrettelægges, så fjernelse af overjord foregår i vinterhalvåret, hvor benyttelsen af haverne er mindre og hvor færre mennesker har åbne vinduer. Indvinder har foreslået, at når overjorden skal fjernes tættest på beboelse kan gravemaskinen flyttes ned i højde med dumperne, så der ikke bliver læsset ned i dumperne, men op i dem. På den måde kommer skrænten hurtigere til at virke som støjvold, og støjbelastningen reduceres. Støjdæmpning af maskiner er vanskeligt og omkostningstungt, i forhold til det samlede bidrag til at reducere støjbidraget. Det er heller ikke statisk hvilke maskiner der arbejdes med i grusgraven. Der er f.eks. siden støjmålinger og -beregninger blev gennemført, anskaffet en ny wire-gravemaskine. Indvinder vurderer, at den støjer mindre end den gamle. Kæbeknuseren er solgt og erstattet af en anden type knuser, der bidrager med væsentlig mindre støj. Vilkår i gravetilladelsen om støjdæmpning af maskiner indgår ikke som en nødvendig afværgeforanstaltning for projektet. Støjdæmpning af maskiner vil være et middel for tilsynsmyndigheden, til at opnå en nedbringelse af støjbelastningen, hvis det i praksis viser sig, at støjkravene ikke bliver overholdt. Hvis det i driftsfasen viser sig, at støjkravene ikke kan overholdes trods de afværgeforanstaltninger der er benyttet, har råstofmyndigheden Roskilde Amt mulighed for at gribe ind. F.eks. kan amtet meddele at bestemte maskiner ikke må benyttes bestemte steder, eller at afstanden til den enkelte bolig skal være større. Roskilde Amt forventer ikke at meddele tilladelse til normal drift af grusgraven fra kl. 6 7, da det ikke vil være muligt, at overholde de skærpede grænseværdier for støj der gælder i dette tidsrum. HUR er enig og vurderer, at grusgraven i det tidsrum kun kan være åben for salg af råstoffer, og dermed læsning af råstofferne på lastbiler nede i grusgraven. De væsentligste støjkilder som sorteringsværker, arbejdet med opbygning af støjvolde eller fjernelse af overjord påbegyndes så først kl. 7. Støj fra trafikken Forudsætninger Trafikmængder, alternative ind- og udkørsler og øvrige beregningsforudsætninger for trafikken er beskrevet i kapitel 6. Hvor mange lastbiler der kører ind og ud af hver indkørsel fremgår af figur 18. Der er ikke beregnet støjbelastning for Østre Ringvej, Køgevej, Vindingevej, Motelvej og Darupvej, da grusgravstrafikkens bidrag her er uden betydning. På det øvrige influensvejnet er antallet af huse med en støjbelastning over 55 db fastlagt for hvert trafikalternativ. Den døgnækvivalente støjbelastning er beregnet for både den gennemsnitlige og den maksimale hverdagsdøgnstrafik. Derudover er beregnet den maksimale støj som A-vægtet lydtryksniveau for en enkelt forbikørsel af et køretøj, og det fremgår hvor mange boliger der ligger i hvert støjinterval. Det gøres på baggrund af gennemsnitshastigheden på strækningen (se figur 20 i kapitel 6) og om det mest larmende køretøj er en personbil eller en lastbil. Støjbelastningen er beregnet i henhold til den fællesnordiske beregningsmodel for støj beskrevet i Vejdirektoratets rapport nr. 178 Beregningsmodel for vejtrafikstøj [13]. Støjbelastningen ved facaden beskriver, hvor høj støjbelastningen er for den, der bor og færdes langs den pågældende vejstrækning. En støjbelastning på 55 db er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for, hvad der er tilfredsstillende udendørs i boligområder. En støjbelastning på mere end 65 db betegnes som uacceptabel, og svarer til en støjbelastning, hvor almindelig samtale vanskeliggøres. Afsnittet er skrevet ud fra baggrundsnotater [2] og [4]. Påvirkning Trafikalternativ 0 illustrerer situationen hvis der ikke kører lastbiler til og fra Øde Hastrup Grusgrav, men det alene er baggrundstrafikken der kører på vejnettet. Det betyder, at selvom grusgraven er lukket, er 6 boliger alligevel belastet med et støjniveau over den vejledende grænseværdi. Det er de samme 6 boliger der er støjbelastet i alle trafikalternativerne. Alle de optalte huse ligger i intervallet 55 til 60 db, som er det maksimale støjniveau der er fundet. Der er altså ingen boliger der er belastet med et støjniveau over de 65 db, der betegnes som uacceptabel. I figur 35 er angivet hvor mange huse der er støjbelastet over grænseværdien 55 db ved den gennemsnitlige hverdagsdøgntrafik på 260 lastbiler til Øde Hastrup Grusgrav, og ved den maksimale hverdagsdøgntrafik på 500 lastbiler. Når lastbiltrafikken øges til det maksimale niveau, som næsten er en fordobling af ture, betyder det således mellem 0 og 3 ekstra støjbelastede boliger afhæn- 41

44 9. Miljøpåvirkninger og vurdering gig af det valgte trafikalternativ. De belastede boliger ved gennemsnitstrafikken er vist på figur 36. I trafikalternativerne 0, 1, 3 og 4 er der færre støjbelastede boliger end i referencesituationen (situationen før lukning af Øde Hastrupvej). Det skyldes, at lastbiltrafikken nedbringes på den delstrækning af Øde Hastrupvej, hvor der er boliger. I trafikalternativ 4 placeres adgangsvejen ca. 20 m fra kolonihavehusene ved Søndermarksvej og kolonihaverne støjbelastes dermed ikke. I trafikalternativ 2 nedbringes lastbiltrafikken alene i selve Øde Hastrup, hvorfor antallet af støjbelastede boliger ligger mellem referencesituationen og trafikalternativ 0. I trafikalternativ 5 er der væsentligt flere huse over støjgrænsen, fordi støjniveauet på Elmelygårdsvej hæves, så yderligere 5 boliger støjbelastes over grænseværdien, samtidig med, at Øde Hastrupvej støjbelastes af baggrundstrafikken. Genevirkningen ved 55 db kan opleves større i områder, der i dag stort set ikke er belastet af trafikstøj. Dette gælder specielt på Elmelygårdsvej. Antal huse over støjgrænse på 55 db Trafikalternativ Hverdagsdøgntrafik Hverdagsdøgntrafik max Referencesituation 8 10 (Øde Hastrupvej midt) Trafikalternativ (Ingen grusgrav) Trafikalternativ (Øde Hastrupvej nord) Trafikalternativ (Øde Hastrupvej nord og Øde Hastrupvej vest) Trafikalternativ (Transportkorridoren) Trafikalternativ (Øde Hastrupvej nord og Søndermarksvej) Trafikalternativ (Øde Hastrupvej nord og Elmelygårdsvej) Figur 35 Antal støjbelastede boliger efter ækvivalentmetoden. Tallene angiver støjbelastningen ved den gennemsnitlige hverdagsdøgntrafik (260 lastbiler) og den maksimale hverdagsdøgntrafik (500 lastbiler) Det er beregnet hvor mange boliger, der bliver belastet af forskellige niveauer af maksimalstøj, hver gang et køretøj kører forbi. Genevirkningen ved den enkelte bolig afhænger af, hvor mange lastbiler der kører forbi deres bolig. Der er ikke opstillet vejledende grænseværdier for det maksimale støjniveau i Danmark. Da der er tale om maksimalniveauet beskrives alene boliger belastet med over 70 db. Figur 37 viser maksimalstøjen ved én forbikørsel og antallet af forbikørsler fremgår af figur 18 i kapitel 6. Hvor de støjbelastede boliger ligger er illustreret på figur 38. Figur 36 Støjbelastede boliger for alle trafikalternativerne. 42

45 9. Miljøpåvirkninger og vurdering Antallet af støjbelastede boliger i de forskellige intervaller er identisk i referencesituationen, trafikalternativ 0, 1, 2 og 3. I trafikalternativ 4 og 5 kommer der til at køre lastbiler på veje der ligger tæt på boliger, og hvor der ikke i forvejen kørte lastbiler. Derfor er der mange nye boliger, der bliver belastet af maksimalstøjen fra grusgravens lastbiler. De kolonihaver der støjbelastes i trafikalternativ 4 belastes med 190 forbikørsler pr. dag. Der er gennemført en ekstra beregning af maksimalstøjen, hvor der syd for den nye adgangsvej etableres en 4 m høj støjvold 10 m fra vejmidten. De 10 boliger, der er belastet i intervallet db, vil i stedet kun være belastet med 56 db. Tilsvarende vil det maksimale støjniveau ved de 19 boliger, der er belastet i intervallet db kunne reduceres til 52 db. forventede grænseværdier i gravetilladelsen (figur 32). Støjbelastningen fra ind- og udkørslerne er på det tidspunkt den primære støjkilde. Lastbilerne indgår også i den beregnede støjbelastning fra grusgraven, men i forhold til det øvrige arbejde er bidraget lille, fordi der regnes med, at lastbilerne kører ud modsat det støjtunge arbejde nær støjvolden. Derfor er beregningerne suppleret med støjbelastningen ved den enkelte udkørsel. Maksimalniveau - antal boliger i intervaller db db db Referencesituation Trafikalternativ Trafikalternativ Trafikalternativ Trafikalternativ Trafikalternativ Trafikalternativ Figur 37 Antal støjbelastede boliger efter maksimalniveaumetoden. I beregningerne ligger støjvolden tæt på udkørslen i skellet til graveområdet, og lastbilernes rute er antaget at ligge i eksisterende terræn (kote 0). Antallet af lastbiler ved hver indkørsel er vist i figur 18 (fordeling af lastbiler) i kapitel 6. Støjbelastningen er beregnet for den bolig der ligger nærmest overkørslen for hvert trafikalternativ. Vurdering Det er kun i trafikalternativ 1 og 2, at grænseværdien ikke overskrides. Der ligger 8 boliger langs Elmelygårdsvej. Disse belastes i alle trafikalternativerne, undtagen trafikalternativ 5, i intervallet db på grund af baggrundstrafikken (20 forbikørsler). I trafikalternativ 5 vil de 8 boliger støjbelastes i intervallet db for hver af de 190 lastbiler til og fra grusgraven. I trafikalternativ 0 og 1 er det kun baggrundstrafikken (som også omfatter lastbiler) der kører forbi boligerne på Øde Hastrupvej. I referencesituationen kørte også de 52 lastbiler til og fra grusgraven forbi boligerne. I trafikalternativ 2 kører 52 grusgravslastbiler forbi på Øde Hastrupvej på det vestlige stykke (fra Fyrregård til Køgevej). I trafikalternativ 3 belastes Øde Hastrupvej kun med baggrundstrafikken. Støjbelastningen fra trafikken ved ind- og udkørslerne for tidsrummet kl. 6 7 er sammenlignet med de Figur 38 Boliger og maksimalstøj for alle trafikalternativerne. 43

46 9. Miljøpåvirkninger og vurdering Højde på støjvolde 2,5 m 4,5 m Adgangsvej Støjbelastning L r Overskridelse db Støjbelastning L r Overskridelse db Trafikalternativ 1 Øde Hastrupvej nord Trafikalternativ 2 Øde Hastrupvej vest Trafikalternativ 3 Ny vej langs højspændingsledning Trafikalternativ 4 Søndermarksvej Trafikalternativ 5 Elmelygårdsvej Figur 39 Overskridelse af grænseværdierne (se figur 32) er vist for tidsrummet mandag fredag kl For trafikalternativ 4 er regnet med en grænseværdi på 35 db mens der for de øvrige trafikalternativer er regnet med 40 db. Indkørslen i trafikalternativ 1 er altid i brug og støjbelastningen er beregnet ved den maksimale trafik på 31 lastbiler. Den støjbelastning der vises i skemaet for trafikalternativ 2, 4 og 5 er kun for den ekstra udkørsel, som er i brug samtidig med udkørsel 1. Støjbelastningen fra 1 bliver dermed mindre for de alternativer. For trafikalternativ 2 kræver overholdelse af støjgrænsen, at der opføres en 4,5 m høj støjvold. I trafikalternativ 2 er skærmvirkningen fra støjvolden mest effektiv, da ruten går tæt langs med volden. Men det er en teoretisk betragtning ud fra grænseværdier, og giver ikke et billede af hvordan man vil opfatte støjen i omgivelserne. Lastbilerne vil, når de passerer støjvolden, køre ud på offentlig vej, hvor deres støjbelastning ikke er reguleret i gravetilladelsen. Påvirkningen vil således også forekomme udenfor graveområdet, hvor den oplevede genevirkning for beboerne nok vil være større, fordi lastbilerne kommer tættere på husene. For alle trafikalternativerne gælder, at et lokalt støjproblem ved etableringen af en ekstra overkørsel flytter sig rundt, og vil genere forskellige beboere afhængigt af, hvor overkørslen etableres. HURs samlede vurdering af trafikalternativerne fremgår af kapitel 4. Afværgeforanstaltninger Indvinder vurderer ikke, at det vil være realistisk, at have den ene overkørsel (trafikalternativ 2, 4 og 5) lukket i den første åbningstime om morgenen, fordi det vil skabe forvirring blandt kunderne. Hvis adgangen ikke er entydig kan det betyde, at lastbiler kører forgæves og skal til at vende på de smalle veje. Det kan også betyde, at de trodser gennemkørselsforbudet i Øde Hastrup for at køre op til overkørslen til Øde Hastrupvej nord. Begrænset åbningstid for den ene af to tilladte overkørsler, er derfor ikke medtaget som afværgeforanstaltning. Vibrationer fra grusgraven Vibrationer kan komme fra graveaktiviteterne, herunder kørsel, knusning og sortering af råstoffer. De kan forplante sig til naboejendomme til gene for beboerne, og i grelle tilfælde kan vibrationer medføre skade på bygninger. Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for vibrationer i det eksterne miljø der skal sikre, at der ikke forekommer vibrationer af en styrke, der mærkes som væsentligt generende. De maskintyper der anvendes i Øde Hastrup Grusgrav, er imidlertid ikke nogen af de maskiner, der oftest giver anledning til vibrationsproblemer. Miljøbeskyttelsesloven regulerer ikke de bygningsbeskadigende påvirkninger fra lavfrekvent lyd og vibrationer. Tyskland og Sverige har en vejledende norm. En sammenligning af de danske vejledende grænseværdier for vibrationer med kriterierne for bygningsbeskadigelse viser, at de vibrationsniveauer hvor der er risiko for bygningsbeskadigelse er db højere end grænseværdierne for generende vibrationer. Der er kun undtagelsesvis konstateret generende vibrationer i bygninger, som var længere væk end nogle få hundrede meter fra vibrationskilden, og oftest har det drejet sig om afstande under ca. 50 m. Vibrationer af bygninger kan imidlertid fremskynde skader på bygninger, som ville være sket på et senere tidspunkt, som følge af f.eks. sætninger [15]. HUR har vurderet, at der med de fastsatte minimumsafstande fra gravegrænsen til beboelse, ikke vil opstå væsentlige vibrationsgener fra graveaktiviteterne. Dermed vurderer HUR også, at der ikke er en væsentlig risiko for sætningsskader. Afstanden til beboelse skal også sikre, at der ikke sker sætning af bygninger, som følge af, at der fjernes materialer i grusgraven. Vibrationer fra trafikken Vibrationer kan også komme fra lastbilernes kørsel på offentlig vej. Den viden, der er tilgængelig om disse vibrationer er beskeden, og de normer, der findes er udarbejdet til andre formål end vejplanlægning. Når man vurderer mulige påvirkninger fra vibrationer skelnes der mellem vibrationsgener i bygninger og bygningsskader på grund af vibrationer. Der vurderes at kunne opstå vibrationsgener, som følge af tung trafik på en ujævn belægning. Kloakdæksler og lignende, som ligger for lavt 44

47 9. Miljøpåvirkninger og vurdering eller højt og huller i vejen spiller en stor rolle for om der opleves vibrationsgener. Vibrationer på Køgevej, Østre Ringvej, Vindingevej, Motelvej eller Darupvej er ikke vurderet at være relevante for projektet, da grusgravstrafikken ikke bidrager nævneværdigt til vibrationerne på disse veje. For at nedbringe eventuelle vibrationsgener er det vurderet, at det i trafikalternativ 4 og 5 er nødvendigt med nye belægninger uden ujævnheder på Elmelygårdsvej og Søndermarksvej. Det er også forudsat at belægningerne på Øde Hastrupvejs vestlige stykke forstærkes ved valg af trafikalternativ 2. I takt med almindelig slitage vil eventuelle vibrationsgener kunne øges. HUR har vurderet, at en undersøgelse af vejenes bæreevne og belægninger, til brug for en nærmere vurdering af vibrationer, er for omfattende at gennemføre i denne VVMredegørelse. Der er heller ikke gennemført målinger af vibrationer. HUR vurderer ikke, at der er tale om en væsentlig påvirkning. 9.2 LUFTFORURENING Lastbiltrafik Luftforureningen er kun belyst i forhold til lastbiltrafikken til og fra grusgraven, hvor den indgår som en naturlig parameter i miljøundersøgelserne af trafikalternativerne sammen med støj, energiforbrug mv. [2]. Den trafikskabte luftforurening består af en lang række stoffer. Sammensætningen af luftforureningen fra lastbiltrafikken, der er dieseldrevet, og fra resten af trafikken er forskellig. Trafikken til grusgraven har kun betydning for den samlede luftforurening på influensvejnettet for de forureningskomponenter, der er væsentlige for dieseltrafik. Den væsentligste luftforurening fra dieseltrafik er kuldioxid (CO 2 ), kvælstofoxider (NO x som er en samlet betegnelse for kvælstofilte (NO) og kvælstoftveilte (NO 2 )) og partikler. Luftforureningen har forskellige miljø- og sundhedsmæssige effekter. Kulbrinter (HC) og partikler kan føre til sundhedsskader. Kulilte (CO) og NO 2 i større koncentrationer giver problemer for mennesker med vejrtrækningsproblemer. NO har primært regionale effekter i form af skader på skove og forsuring af søer. CO 2 medvirker til drivhuseffekten. De samlede emissioner fra biltrafikken kan i visse tilfælde give lokale luftforureningsproblemer for beboere langs vejene og for de lette trafikanter, som færdes på vejene. Trafikken på en given vej skal dog være ret stor før luftforureningskoncentrationerne af CO og NO 2 bliver problematiske køretøjer i døgnet er den mindste belastning, der risikerer at komme tæt på de vejledende grænser for luftkvalitet. Der er ikke grænseværdier for kulbrinter og partikler. Det har stor betydning for koncentrationen af luftforurenende stoffer om vejen er åben, eventuelt med spredt bebyggelse, eller om det er et lukket gaderum med høj sammenhængende bebyggelse langs siderne. Ingen af de veje der indgår i influensvejnettet kan betegnes som lukkede gaderum. Spredningen af de luftforurenende stoffer er derfor stor. Trafikken til og fra grusgraven på de overordnede veje udgør en forsvindende andel af trafikken, specielt på de strækninger af influensvejnettet, hvor trafikmængden er over køretøjer. Grusgravstrafikken vurderes derfor ikke, at give anledning til at koncentrationerne overskrides. Forskellene mellem trafikalternativerne er forsvindende lille og koncentrationerne af luftforurenende stoffer er derfor ikke beregnet. Det samlede udslip i tons pr. år er beregnet, og disse værdier er sammenlignet for trafikalternativerne for hele influensvejnettet. Udslippene er beregnet på baggrund af metoden beskrevet i Miljø og trafik i kommuneplanlægningen [14] med hastighedsafhængige udslipsfaktorer opskrevet til 2002-niveau. Der er ikke nævneværdig forskel mellem trafikalternativerne i udledningerne af HC, CO og CO 2. Dette inkluderer også trafikalternativ 0, der er uden grusgravstrafik til Øde Hastrup Grusgrav. De meget små forskelle (specielt for HC og CO) i forhold til forskellene i trafikarbejde, skyldes at udslippet pr. kørt km for lastbiler er meget lille. Udslippet af NO x varierer lidt. I trafikalternativ 0 er udslippet mindst, mens trafikalternativ 4 er næstmindst. Trafikalternativ 1 er beregnet til det maksimale udslip på 60,3 tons pr. år. De øvrige trafikalternativer har et mindre udslip af NO x. Udslip af partikler varierer lidt mere end udslippet af NO x, hvor trafikalternativ 1 medfører et lidt større udslip end referencesituationen, pga. omvejskørslen. Trafikalternativ 4 og 5 har de mindste udslip af partikler, bortset fra trafikalternativ 0. Generelt set er udslippene af de luftforurenende stoffer, der stammer fra dieseltrafik, lavere i trafikalternativ 2-5 end i referencesituationen. Det skyldes at disse trafikalternativer har kortere vej til motorvejen, som er det største mål for grusgravstrafikken, hvilket giver et mindre trafikarbejde. Udslippene i trafikalternativ 1 er størst på grund af omvejskørslen mod Køgevej. Udslippene i trafikal- 45

48 9. Miljøpåvirkninger og vurdering ternativ 0 er mindst da trafikken til grusgraven falder væk. I trafikalternativ 4 og 5 flyttes en del af grusgravstrafikken til veje, som i dag har en lille trafikbelastning, og i trafikalternativ 3 flyttes trafikken til en ny vej. Dette medfører en påvirkning med luftforurenende stoffer i det u- middelbare opland til disse veje. Men en mindre påvirkning for de strækninger, der i dag betjener trafikken. Forskellene i luftforurening fra trafikalternativerne er små. Når dette sammenholdes med at der ikke vurderes at være problemer med luftkvaliteten i området, kan det konkluderes at forskellene i luftforurening fra trafikalternativerne ikke er væsentlig. Det er vurderet samlet set, at luftforurening fra trafikken til grusgraven ikke udgør et væsentligt miljøproblem. Maskiner i grusgraven Emissioner fra drift af motorerne på grusgravens maskiner er beregnet på grundlag af det årlige forbrug af dieselolie på liter og en ugentlig arbejdstid på 50 timer. Der er beregnet emissioner af NO x, SO 2, CO 2, CO, kulbrinter og partikler (figur 40). Beregningerne viser den størrelsesorden emissionerne fra maskinerne i grusgraven vil have, med det kendte forbrug af diesel. Beregningerne er ikke derudover baseret på den konkrete maskinpark i grusgraven. De anvendte emissionsfaktorer er for dieselolie i medium og high speed motorer, og er et brugbart vurderingsgrundlag for dieselmotorer generelt, selvom faktorerne også afhænger af motorens alder og vedligeholdelsestilstand. Emissionen af kulbrinter og partikler er afhængige af mange starter og accelerationer. NO x dannes især i varme motorer, og hvis motorerne stopper jævnligt, vil de i perioder ikke være helt varme. Der er således en betydelig usikkerhed på de beregnede emissioner, der primært skyldes at maskinerne ikke arbejder så stabilt, som beregningerne er baseret på. Hovedparten af maskinernes drift foregår nede i grusgraven i et område centralt i grusgraven ca. 15 m under terræn. Det er et åbent område som de emiterede stoffer vil sprede sig over, først nede i grusgraven og derfra videre ud over området. Nedsat luftkvalitet som følge af maskinernes emissioner, er ikke noget der normalt betragtes som et problem ved grusindvinding, og HUR har vurderet, at det ikke er nødvendigt at igangsætte yderligere undersøgelser af luftkvaliteten. Med de afstande til boliger og de åbne omgivelser der er i det konkrete område, vurderer HUR ikke, at emissionerne ved driften af maskinerne vil betyde en væsentlig miljøpåvirkning. 9.3 STØV Metode Støvgener skyldes normalt en oplevelse af, at synligt støv ophobes på overflader. Alle mennesker vil anse det for naturligt at genstande i udemiljøet bliver støvede efter et vist tidsrum, men hvis rengøringer af f.eks. havemøbler skal foretages næsten dagligt vil de fleste opleve støvfaldet som generende. Der findes i dansk miljølovgivning ikke love, der regulerer støv fra diffuse kilder som f.eks. grusgrave. Vurderingen af støvgener forbundet med Øde Hastrup Grusgrav er ikke baseret på målinger, men baseres på erfaringer fra andre diffuse støvkilder samt besøg i den nuværende grusgrav. Der er således primært foretaget en kvalitativ vurdering af den genevirkning som naboer til en aktiv grusgrav kan opleve. Afsnittet er skrevet ud fra et baggrundsnotat [3]. Spredning af støv Der findes ingen tilgængelige målinger på støv fra grusgrave, men om kulstøv vides, at alle partikler større end ca. 0,1 m fra en 5 m høj bunke kul vil sedimentere indenfor en afstand af ca. 50 m fra kilden ved en vindhastighed på 5 m/s. Sten og Emission (ton/år) NO x 23 SO 2 0,039 CO CO 3,1 Kulbrinter 0,93 Partikler 0,57 Figur 40 Beregnede emissioner fra maskinerne i grusgraven Figur 41 Lastbil der forlader grusgraven med fuldt læs 46

49 9. Miljøpåvirkninger og vurdering grus har en højere vægtfylde end kul, og sedimenteringshastigheden er derfor væsentligt større. Derfor vil flere partikler sedimentere indenfor 50 m fra kilden. Afstanden for sedimentering afhænger desuden af højden på kilden. Er kilden placeret 15 m under terræn, som i Øde Hastrup Grusgrav, skal partiklerne først løftes op over terræn, hvorfor partiklerne reelt sedimenterer tættere på kilden. Samlet vurderes det, at der skal en væsentlig større vindhastighed end 5 m/s til at føre partikler, der er større end 0,02-0,03 mm op fra grusgraven og hen til naboerne. Den gennemsnitlige vindhastighed over året på Sjælland er på 5,7 m/s og den dominerende vindretning i området er vest sydvest. Det vil sige fra grusgraven mod Vindinge. Der vurderes ikke at være nogen betydelig risiko for, at støv løftes ud af grusgraven, over en støjvold og over til naboer. Men det kan naturligvis ikke udelukkes, at det vil støve hos naboerne ved voldsom blæst og vindretning mod beboelsen. Mulige støvkilder De mulige støvkilder fra en grusgrav stammer dels fra driften af selve grusgraven og dels fra transporten af det indvundne grus fra graven. De væsentligste arbejdsgange i grusgraven er afrømning af muld og etablering af støjvolde, rømning af overjord, gravning af grus og intern kørsel, drift af knuse- og sorteringsanlæg, oplag og læsning af færdigvarer på lastbiler og lastbilkørsel ud fra grusgraven. Disse arbejdsgange er vurderet i forhold til mulighed for støvemissioner. Grusgrave der i større stil knuser sten er der hvor der oftest er tale om støvgener for naboer fra selve driften, fordi nedknusningen giver mange fine og tørre partikler (stenmel) fra det tørre indre af stenene, som vinden nemt bringer langt omkring. De forhold der udenfor grusgraven kan bidrage til støvemissioner er spild fra lastbilerne og ophvirvling af støv fra offentlig vej og rabat. Påvirkning Materialerne ved muldafrømning, rømning af overjord og indvinding af grus er naturligt fugtige, og giver derfor ikke anledning til nogen væsentlige støvemissioner. Dog kan der forekomme støvgener i kortere perioder ved etablering af støjvolde eller ved ekstremt tørt vejr. Nedknusning af sten giver anledning til dannelse af tørt stenmel, som i mindre grad emitteres fra anlæggene, men ikke i mængder, som kan medføre støvgener hos naboerne, idet anlæggene er placeret på bunden af graven ca. 15 m under terræn og afstanden til nærmeste nabo er mindst 250 m. De råstofkvaliteter og deraf afledte forarbejdningsprocesser, der i andre grusgrave giver de største støvgener, findes imidlertid ikke i Øde Hastrup Grusgrav. Intern kørsel i grusgraven kan give gener internt i grusgraven, hvilket imødegås ved vanding og jævnlig fjernelse af det øverste lag der erstattes med et nyt lag stabilt grus. Sådanne støvgener vil primært være et arbejdsmiljøproblem for de ansatte i grusgraven, som hurtigt bliver konstateret og afhjulpet. Den interne kørsel forventes ikke at give støvgener udenfor graven. Læsning af færdigvarer eller oplag på pladsen medfører ikke støvgener, idet materialerne skal være fugtige når de sælges. Den arbejdsproces forventes således ikke at give støvgener for omgivelserne. Støvbelastningen af omgivelserne fra aktiviteterne i grusgraven er stort set uafhængig af de fem indvindingsfaser. De samlede støvgener i området ændres ikke set i forhold til i dag, idet grusgraven ikke øger sin produktion. Indvindingen vil imidlertid fortsætte over væsentlig flere år, og det vil være forskellige boliger, der er direkte naboer til grusindvindingen. Støvpåvirkningen af omgivelserne vurderes primært at stamme fra lastbilkørslen til og fra grusgraven. Kørsel ud fra grusgraven med lastbiler trækker i varierende grad fugtigt materiale og støv med ud på den asfalterede indkørsel og videre ud på Øde Hastrupvej (figur 41). I tørt vejr vil det materiale, der ligger på vejen, hurtigt tørre og hvirvles op af forbikørende køretøjer. Dette anses for grusgravens væsentligste støvkilde i forhold til naboerne. Hvilke områder der påvirkes af støv fra vejene, afhænger af hvilket trafikalternativ der vælges, og størrelsen af påvirkningen kan reduceres ved afhjælpende foranstaltninger. Øde Hastrupvej er i sommeren 2002 ved skiltning blevet lukket for gennemkørsel af lastbiler fra grusgravene i området. Da der er væsentlig længere til de nærmeste naboer mod Vindingevej end mod Øde Hastrupvej antages det, at støvgenerne vil være betydelig mindre end i dag. Dette svarer til trafikalternativ 0 og 1. I trafikalternativ 2 etableres en ny indkørsel mod sydvest, som vil være relativt tæt på boliger, og kan medføre større gener for disse boliger end i dag. Den eksisterende indkørsel opretholdes, og trafikken og de dertil hørende støvgener bliver derfor fordelt på to ind- og udkørsler. 47

50 9. Miljøpåvirkninger og vurdering I trafikalternativ 3, 4 og 5 opretholdes udkørslen mod Vindingevej mens der anlægges nye veje mod vest (se kapitel 6). I trafikalternativ 3 ligger vejen så langt fra boliger, at der næppe vil være tale om en øget støvbelastning. I trafikalternativ 4 kan kolonihaverne i Roarsgave opleve en ny støvbelastning, som vil blive reduceret hvis der laves en støjvold. I trafikalternativ 5 vil det være en række ejendomme på Elmelygårdsvej, der oplever en forøget støvbelastning. Mere end halvdelen af trafikken til og fra grusgraven forventes at benytte den vestlige indkørsel. Ophvirvlingen af støv kan også være fra rabatter, der ikke er befæstede. Græs eller fast belægning i rabatterne kan reducere problemet med genophvirvling af rabatstøv. Når de øverste materialer på ladet tørrer, vil der være en risiko for at det støver når lastbilerne er nået længere væk fra grusgraven. Det er ifølge færdselsloven lastbilchaufførens ansvar, at der ikke opstår spild eller væsentlige støvemmissioner når de kører på vejnettet. Afværgeforanstaltninger Støjvoldene skal være dækket af græs og urter langs med beboelse for at støv ikke hvirvles op ved kraftig vind. Det kan både være støv fra selve voldene eller støv nede fra grusgraven, der lægger sig på voldene. Hvis der ikke naturligt danner sig det nødvendige plantedække, skal der sås græs på voldene. Et tæt bælte af høje ikke-løvfældende træer (nåletræer eller pil) kan fungere som en vindskærm, hvor partikler vil lægge sig i læsiden. HUR vurderer på baggrund af at støvproblemet fra indvindingen ikke er et væsentligt miljøproblem, ikke Figur 42 Grusgravens vandvogn der er behov for at stille krav om plantning af træer på voldene. Ved anlæggelse af den nye indkørsel vil de sidste ca. 200 m af den interne kørevej i grusgraven blive asfalteret, hvilket vil reducere støvproblemerne, idet det forudsættes, at grusgraven vander og fejer både indkørslen og den første del af den offentlige vej jævnligt. De øvrige muligheder for at reducere støvbelastningen fra lastbilerne er begrænsning på fyldningen af lastbilerne for at undgå spild, overdækning af lasten med presenning, anvendelse af vaskeanlæg til rengøring af hjul eller hele køretøjer ved udkørsel fra ubefæstede arealer/veje samt hastighedsbegrænsning, idet lavere hastighed betyder mindre støv der hvirvles op. HUR vurderer, at tilstrækkelig vanding og fejning er den mest realistiske afværgeforanstaltning (figur 42). Overdækning og vaskeanlæg vurderes at være meget omfattende foranstaltninger, som hverken er driftsmæssigt eller økonomisk realistiske i forhold til de konstaterede miljøpåvirkninger. Lukningen af Øde Hastrupvej vil betyde, at der ikke vil køre grusgravslastbiler på de vejstykker, der ligger tættest på beboelse, og hvor vejene er smallest. Risikoen for at rabatten bruges som vigespor bliver således også mindre. 9.4 LYS Beskrivelse Kunstigt lys i det åbne land kan virke generende på både dyr og mennesker. I Øde Hastrup Grusgrav opsættes der lamper ved de forskellige værker i grusgraven, høje lamper ved de store værker og mindre lamper direkte på de små værker. Lamperne i grusgraven er tændt når det er nødvendigt indenfor arbejdstiden. Ved kontorbygningen og vægten opsættes i løbet af marts 2003 to høje master med lamper hvor selve lyskilden er afskærmet. Lamperne kommer til at sidde i 10 m højde og skal sikre tilstrækkelig belysning til at man kan arbejde i området omkring bygningen og vægten. Lamperne vil blive med timer, så lyset kun er tændt i arbejdstiden plus 1 time. Belysningen ved kontorbygningen ændres således i forhold til tidligere (ved indkørslen fra knækket på Øde Hastrupvej), hvor lamperne lyste hele natten. Grusgravens projektør med skumringsrelæ udskiftes til tænd og sluk med timer. 48

51 9. Miljøpåvirkninger og vurdering Påvirkning Lamperne nede i grusgraven lyser op omkring værkerne, og kan ikke ses udenfor graven. Genskæret for det oplyste kan dog opfattes fra omgivelserne. Afskærmningen af lamperne på masterne ved kontorbygningen er lavet, så lyskilden ikke kan ses fra boligerne i området, men skæret fra lamperne kan naturligvis ses fra omgivelserne. Det er en betydelig forbedring for omgivelserne, at der ikke længere er permanent belysning udenfor arbejdstiden. Vurdering Det vurderes, at lys fra grusgraven ikke vil være til gene for omgivelserne, idet lyskilderne er afskærmet og kun er tændt i arbejdstiden plus en time. Det forudsættes, at belysningen holdes på det mindst mulige niveau for at opretholde fornuftige arbejdsvilkår. Viser det sig, at det nødvendige lys medfører betydelige gener for de omkringliggende boliger, bør der etableres beplantning på de steder, hvor det kan reducere problemet. 9.5 ENERGIFORBRUG Metode Energiforbruget deles op i den energi der anvendes til at indvinde råstofferne, og den energi der skal bruges for at transportere råstofferne derhen, hvor de efterfølgende skal anvendes. Forbruget ved indvinding af råstoffer bygger på erfaring fra drift af den nuværende grusgrav. Forbruget ved transporten bygger på beregninger af det samlede årlige energiforbrug på influensvejnettet for hvert trafikalternativ, hvor forskellen mellem trafikalternativ 0 (hvor grusgravtrafikken ikke fortsæt- tes) og de andre alternativer er lastbiltrafikkens energiforbrug. Lastbiltrafikken energiforbrug afhænger af de kørte kilometer på influensvejnettet [2]. Det er ikke forsøgt, at opgøre energiforbruget ved transport frem til anvendelsesstedet for råstofferne. Bidraget fra trafikken til og fra projektet vil være umuligt at regulere og ubetydeligt. Påvirkning Det energiforbrug, der er forbundet med indvinding af råstofferne forventes som det fremgår af kapitel 5.4, at udgøre ca l diesel om året til drift af kørende materiel og maskiner. Det svarer til ca. 0,9 l diesel pr. indvundet m 3 råstof, og svarer til hvad der er normalt for den type indvinding. Lastbilernes forbrug af brændstof kommer derudover. Det beregnede energiforbrug for trafikken til og fra grusgraven viser, at jo mindre omvejskørsel, jo mindre energiforbrug. Der er imidlertid ikke væsentlige forskelle i energiforbruget. Trafikalternativ 1 medfører det største samlede energiforbrug på 96,3 mio. MJ/år (Mega Joule/år) på influensvejnettet og trafikalternativ 4 det mindste på 95,2 mio. MJ/år. Til sammenligning udgør energiforbruget på influensvejnettet uden trafikken fra Øde Hastrup Grusgrav 94,8 Muld og moræneler 5-15 meter Hedelandsformationen meter sand og grus Moræneler 0-10 meter Paleocæn meter sand,ler og kalk Danienkalk Figur 43 Lagfølge fra området mio. MJ/år. Det fremgår af tallene, at trafikken fra Øde Hastrup Grusgrav bidrager med mindre end 3% af det samlede energiforbrug for trafikken på influensvejnettet. Lastbiltrafikken til grusgraven bruger årligt l diesel på influensvejnettet afhængig af trafikalternativet. Vurdering Beregningerne af energiforbruget viser som forventet, at det har betydning hvor langt råstofferne skal transporteres. Disse afstande indgår ikke i beregningerne af energiforbruget. Tendensen indenfor råstofbranchen er, at indvindingen koncentreres på færre større grusgrave og at transportafstandene bliver større. HUR vurderer ikke, at energiforbruget fra virksomheden udgør en væsentlig påvirkning på miljøet. Det svarer til det normale energiforbrug ved indvinding af sand, grus og sten. 9.6 RÅSTOFFORBRUG Produktion af råstoffer er hele kernen i virksomheden, men forbruget af sand, grus og sten foregår først i næste led af produktionen. Der forventes i alt indvundet 10 mio. m 3 råstoffer i Øde Hastrup Grusgrav, inklusive de allerede indvundne mængder. Denne mængde udgør en ganske betydelig del af Hovedstadsregionens samlede forbrug af sand, grus og sten. Hedelandsformationen forsyner enkeltindvindinger Paleocæn forsyner Vindinge Vandværk og er regional vandressource Danienkalk er regional vandressource 49

52 9. Miljøpåvirkninger og vurdering Hvorvidt de solgte mængder af sand, grus og sten kunne erstattes af genanvendelige materialer i de produktioner hvor råstofferne indgår, og dermed nedbringe den hastige indvinding af de ikke-fornybare råstoffer, ligger imidlertid uden for rammerne af denne VVM-redegørelse om en konkret grusgravs miljøpåvirkninger. Det væsentligste forbrug af råstoffer på selve virksomheden vil være energien til indvinding og produktion. 9.7 AFFALD ALD Den væsentligste affaldsproduktion på virksomheden stammer fra udstødningen fra maskiner og lastbiler. Disse affaldsstoffer er behandlet i kapitel 9.2 om luftforurening. Olie og andre stoffer der skiftes på maskinerne i grusgraven bortskaffes i henhold til det kommunale affaldsregulativ. Almindeligt affald fra kontoret, almindeligt spildevand mm, svarende til de normale mængder ved kontorarbejdspladser bortskaffes også efter Roskilde Kommunes retningslinier. Vurdering HUR vurderer ikke, at affaldsproduktionen vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning. 9.8 GEOLOGI Beskrivelse Beskrivelsen af de geologiske forhold er en del af grundlaget for grundvandsundersøgelserne [1]. De geologiske lag i området er dannet på forskellige tidspunkter. Lagene er inddelt i perioder i forhold til hvornår de er dannet. I beskrivelsen af de geologiske forhold er benyttet fagtermer for disse perioder (figur 43). Figur 44 Gravefront i den eksisterende Øde Hastrup Grusgrav Kvartæret i området er generelt opbygget af moræneler (overjorden) øverst, underlejret af sand- og grusaflejringer, som tilhører Hedelandsformationen. Moræneleret i de øverste jordlag har varierende tykkelser fra 5 15 m, hvor det tyndeste lag er i nord og det tykkeste lag i syd. Moræneleret standser nedsivninger og det betyder, at der findes mindre søer i området på de arealer, der ikke er inddraget til råstofindvinding endnu. Sand- og grusformationen i grusgraven er markant lagdelte. Profilet er domineret af lag af groft grus med såvel finere sandindslag som sten. Der er indlejret sandlag med en ensartet kornstørrelse. De ensartede sandlag vurderes at udgøre ca. 30% af lagserien som gennemsnit, men variationen er udpræget langs gravefronten. Store sten og indslag af moræneler forekommer hyppigt (figur 44). Under Hedelandsformationen er der i projektområdet aflejret mere end 10 m moræneler, og under morænen ligger de Paleocæne aflejringer. De består af sand, ler og kalk, som danner grundlag for den regionale vandindinding i området. I projektområdet er de Paleocæne aflejringer m tykke. Under de Paleocæne aflejringer ligger Danien kalk. Ved Øde Hastrup er overfladen af Danien målt til omkring kote + 0 m. Påvirkning Grusgravningen foregår i Hedelandsformationen, som er en udbredt forekomst af smeltevandssand og grus. Der indvindes i både tør og våd tilstand fra Hedelandsformationen. Når indvindingen støder på moræneleret under Hedelandsformationen stopper indvindingen. De dybereliggende råstoffer i Paleocæn indvindes ikke, og den beskyttende morænebarriere fjernes ikke. Moræneleret (overjorden) fra de øverste lag i kvartæret bliver inden for projektområdet. Som led i efterbehandlingen af grusgraven bliver morænen omlejret med en anden lagtykkelse og placeret dybere nede i grusgraven. En del af moræneleret fyldes i grusgravssøerne for at fylde dem op. Vurdering Påvirkningerne af de geologiske forhold er i sagens natur væsentlige, idet hovedparten af sand- og grusforekomsterne fra Hedelandsformati- 50

53 9. Miljøpåvirkninger og vurdering onen fjernes fra området, og der sker en væsentlig ændring af de geologiske formationer i forhold til udgangspunktet. Men det vil ikke være muligt at indvinde råstoffer på land uden en væsentlig påvirkning af geologien. 9.9 GRUNDVAND Grundvandsmagasinerne Der er tre regionale grundvandsmagasiner i området. Det nederste magasin er et kalkmagasin - Danien som kun udnyttes af få boringer. Det mellemste magasin er Paleocæn, som udnyttes i den regionale drikkevandsforsyning både af Vindinge Vandværk og Solhøj Kildeplads. Øverste magasin er Hedelandsformationen som næsten overalt har frit vandspejl. Strømningsretningen i både Palæocæn og Danien er lokalt mod NØ og formodes også at være mod NØ i Hedelandsformationen. Der er folk i området, der har lokale boringer til deres drikkevandsforsyning. Disse enkeltindvindinger (se figur 45) indvinder fra Hedelandsformationen. Afsnittet er skrevet ud fra et baggrundsnotat [1]. Grundvandssænkning Metode og beskrivelse Det er blevet undersøgt om gravningen under grundvandsspejlet vil betyde grundvandssænkninger. Grundvandssænkninger kan betyde en forringet vandkvalitet, f.eks. med risiko for nikkelforurening, sætningsskader på bygninger, at man skal bore dybere for at indvinde drikkevand, gener for vegetationen - specielt for træer, og mindre overfladevand i søer og åer. Når der graves råstoffer under grundvandsspejlet vil der strømme grundvand ind i gravesøen til erstatning for de bortgravede råstoffer. Der fjernes ikke grundvand, men grundvandet omfordeles. Der er på baggrund af Miljøstyrelsens metode [16] lavet en beregning af sænkninger af grundvandet. Beregningen omfatter den værst tænkelige situation, hvor der graves konstant under grundvandsspejlet i 10 år. Påvirkning Grundvandsspejlet i Hedelandsformationen er tilsyneladende steget med ca. 2 m siden råstofindvindingen begyndte. Det er ikke usædvanligt, og kan skyldes at fjernelse af muld og overjord og dermed vegetationen, medfører en langt højere infiltration af regnvand. Hvis der graves under grundvandsspejlet hele tiden igennem adskillige år, vil sænkningen af grundvandsspejlet i grusgravssøen være konstant hen over tid. Udenfor gravesøen vil sænkningerne vokse med tiden. For denne worst-case situation, er den maksimale sænkning i gravesøen beregnet til 0,77 m. I enkeltindvindingsanlæggene som udnytter Hedelandsformationen vil sænkningen maksimalt være 0,34 m - 0,54 m afhængig af afstanden til gravesøen. Sænkningen i grusformationen vil også afhænge af afstanden til gravesøen, men vil maksimalt være på 0,77 m. Disse beregnede sænkninger er imidlertid ikke de realistiske sænkninger, fordi gravningen tilrettelægges anderledes. Vådgravningen foregår fra mindre gravesøer, som efterhånden fyldes op med moræneler fra graven. Arbejdet er tilrettelagt så der kun graves vådt i perioder, så det passer med fremrykningshastigheden i grusgraven. For øjeblikket graves der f.eks. vådt en måned, hvorefter der er en pause på en måned hvor der ikke er vådgravning. Figur 45 Indvindingsboringer 51

54 9. Miljøpåvirkninger og vurdering Så snart der er pauser i gravearbejdet, over flere dage eller uger, vil vandspejlet i gravesøen retableres, og de frembragte sænkninger helt eller delvis elimineres. Når gravningen genoptages, vil den etablerede gravesø virke dæmpende på sænkningerne, så de med den samme gravemængde bliver mindre med tiden. Dette betyder, at det er muligt gennem en planlagt, forsigtig gravning med indlagte pauser, at producere vilkårligt små sænkninger under vådgravningen. For at udnytte råstofresursen fuldt ud - også under grundvand har indvinder oplyst, at gravestrategien for vådgravningen kan ændre sig med tiden. Det vil betyde, at en gravesø ikke lukkes først, for derefter at åbne en ny. I stedet graves fra en ende af og fyldes op med overjord i den anden ende. Den type gravestrategi kræver en stor åben grusgrav. Der vil fortsat være tale om løbende pauser, hvor vandspejlet kan retableres. Når gravesøerne skal fyldes op igen som led i efterbehandlingen fyldes der moræneler ned i gravesøerne. Grundvandet i gravesøerne kan kortvarigt flyde over, da moræneleret ikke kan opsuge vandet. Det kan medføre en midlertidig stigning af grundvandsspejlet, men gravesøens vandspejl forbliver praktisk taget uforandret. Eventuelle sænkninger i de Paleocæne aflejringer eller Danien kalken vil være et resultat af sænkningerne i grusmagasinet (Hedelandsformationen) på det pågældende sted. De vil være væsentlig mindre, da der er tale om et grundvandsmagasin, der er adskilt fra gruset. Der kan i værste tilfælde spores marginale sænkninger under, og i umiddelbar nærhed af gravesøen, men disse kan også gøres ubetydelige ved at grave med pauser. Vandindvindingsanlæggene i Paleocæn vil således ikke blive måleligt påvirkede af den planlagte vådgravning. Det betyder, at der ikke vil være målelige sænkninger i indvindingsanlæggene på Vindinge Vandværk og på Solhøj Kildeplads. Gravning under grundvandsspejlet i andre grusgrave, vil ikke kunne give en mærkbar grundvandssænkning i Øde Hastrup Grusgrav. Gravningen i Øde Hastrup Grusgrav vil i worst-case situationen kunne medføre en maksimal grundvandssænkning i Dansk Råstof Industris grusgrav på 0,77 meter, ligesom for grundvandsspejlet generelt. Den generelle erfaring fra vådgravning er, at der ikke spores væsentlige grundvandssænkninger efter endt gravning, hvor grusgravssøer er en del af det efterbehandlede terræn. Vurdering af grundvandsstanden For de lokale indvindinger vil ændringer i grundvandsstanden som følge af grusindvindingen i worstcase situationen med gravning konstant i 10 år være maksimalt 0,54 m. Sænkningen er mindre end den stigning i grundvandsspejlet, der er konstateret i grusgraven efter indvindingen er påbegyndt. Worst-case sænkningen over 10 år svarer til den normale årstidssvingning i området, men ville, hvis den opstod, være en permanent sænkning. Der vil ikke være målelige sænkninger i de regionale indvindingsanlæg (Vindinge Vandværk og Solhøj Kildeplads). Det er HURs vurdering, at gravning under grundvand ikke medfører en væsentlig miljøpåvirkning på grundvandsstanden i området, når der er indlagt pauser i vådgravningen. Afværgeforanstaltning for grund- vandsstanden Indvinder overvåger løbende vandstanden i gravesøen rent visuelt. I de gravesituationer hvor det er muligt, vil der blive opsat en nivelleret målepind. Den skal dog placeres i en gravesø, der ikke lukkes alt for hurtigt. Når der som led i efterbehandlingen efterlades en grundvandssø opsættes en målepind. Hvis der er tegn på en ændring i vandstanden i gravesøen, vil det være nødvendigt at ændre gravestrategien, så grundvandsspejlet retableres løbende, og sænkningspåvirkningerne elimineres. Alternativ I alternativet til projektet hvor der ikke graves under grundvandsspejlet, vil der ikke ske en ændring af grundvandsspejlet som følge af grusindvindingen, fordi der ikke etableres åbne grundvandssøer. Grundvandskvalitet Beskrivelse naturlige stoffer Der kan være naturlige forekomster af stoffer i de geologiske lag, som bliver aktiveret i forbindelse med grusindvindingen, og derfor vil betyde en forringet grundvandskvalitet. F.eks. kan der ske en væsentlig forsuring af vandet hvis der er stor forekomst af pyrit i gruset. Ved en inspektion af gravefronterne i den åbne grusgrav er det konstateret at lagene er oxiderede. Der blev fundet større pyrit-konkretioner (knytnævestørrelse), men det er i grundvandsnotatet vurderet, at de ikke har betydning for reduktionskapaciteten, fordi deres overflade er begrænset. Der vurderes ikke at være væsentli- 52

55 9. Miljøpåvirkninger og vurdering ge restkoncentrationer af reaktivt pyrit i Hedelandsformationen. Der er lavet en kemisk analyse af en vandprøve fra grusgravssøen. Den viser højt indhold af nitrat og ringe indhold af reducerede forbindelser (jern, mangan og ammonium). Indvinding fra Vindinge Vandværk og Solhøj Kildeplads udnytter Paleocæn.Grundvandet i Vindinge Vandværks to aktive indvindingsboringer er uden nitrat og har moderate indhold af de samme reducerede forbindelser som vandprøven. Det svagt reducerede grundvand er middelhårdt og har et lavt indhold af sulfat, der tyder på en ringe påvirkning af pyritoxidation. Kloridindholdet svarer godt til baggrundsniveauet i nettonedbøren. Vandet er samtidig svagt ionbyttet. Påvirkning naturlige stoffer Grusindvindingen vurderes ikke at ville ændre på grundvandets indhold af nitrat, nikkel eller sulfat. Grundvandsressourcen i Hedelandsformationen er ud fra et regionalt udgangspunkt af marginal betydning fordi vandet har et forhøjet indhold af nitrat. For den enkelte vandindvinder, er det imidlertid af stor betydning, at der fortsat kan indvindes direkte fra Hedelandsformationen. For de boringer der ligger nærmest grusindvindingen kan der være en forøget risiko for forurening med patogene (sygdomsfremkaldende) mikroorgansimer. Det kan f.eks. være mikroorganismer fra dyreafføring der spredes. Roskilde Amt oplyser, at der ikke tidligere er påvist en sammenhæng mellem gravning under grundvandsspejlet og forurening af enkeltindvindinger med patogene mikroorganismer. Der stilles normalt vilkår om en sikkerhedsafstand, hvor gravegrænsen af bakteriologiske hensyn skal være min. 75 m fra private boringer. De grundvandsmagasiner der har primær interesse for drikkevandsforsyningen, er beskyttet mod nitratforurening af reducerede aflejringer, der fungerer som geokemisk barriere. Vandanalyser fra 2001 for de private grundvandsboringer viser, at nitratindholdet var over den højst tilladelige værdi i flere boringer, og at der i en enkelt boring var problemer med bakterier. Der forventes ikke en øget påvirkning på grund af projektet. Beskrivelse miljøfremmede stoffer Der er en lille risiko for forurening af grundvandet hvis der sker spild fra maskiner og redskaber nede i grusgraven f.eks. ved påfyldning af brændstof, eller hvis der sker et u- held med spild af oplagrede stoffer. Der findes en mobil miljøtank nede i grusgraven, men den er designet til at undgå spild. Påfyldning sker af samme grund inde i selve containeren, hvor eventuelt spild kan opsamles. Muldjorden kan være forurenet med diffust nedfald, pesticidrester og andre kemikalier der er anvendt eller efterladt på arealerne tidligere. Der kan også være tale om deponering af forurenet jord eller oplag af byggeaffald på arealerne tidligere. Risikoen er formentlig meget lille, da arealerne er drevet som konventionelt landbrug, men der kan være anvendt gødning og pesticider frem til indvindingens påbegyndelse. Påvirkning miljøfremmede stoffer En eventuel tidligere forurening af muldjorden kan være trængt ned i morænelagene, men det er der begrænset risiko for. Når indvindingen påbegyndes oplagres muldjorden separat i tørre oplag (støjvolde) og anvendes først igen som det øverste lag på det efterbehandlede terræn ovenpå moræneleret. Der fyldes ikke muldjord ned i grusgravssøerne. Derfor er der meget lille risiko for at forurening af muldjorden vil trænge ned til grundvandet. Mobilitet og udvaskning af forureningsstoffer vurderes at være stort set uafhængigt af om moræneleret er til stede som dæklag. Det skyldes at det højtliggende grundvand allerede er oxideret og er af tilsvarende sammensætning som den infiltrerede nettonedbør. Når overjorden placeres i mættede forhold, som er det der sker når den bruges til opfyld af gravesøen, vil morænelerets evne til at binde miljøfremmede stoffer blive nedsat. Eventuelle stoffer fra tidligere forureninger vil dermed lettere blive frigivet til grundvandet. Den biologiske nedbrydning sker primært i muldlaget, hvor aerobe bakterier og mikroorganismer effektivt omsætter pesticider mm. Det er den væsentligste mekanisme til at begrænse transport af miljøfremmede stoffer i Hedelandsformationen. Hvis der er kommet miljøfremmede stoffer i en grusgravssø er risikoen for at de spredes videre med grundvandet afhængig af, hvilke stoffer der er tale om og de forhold der er i søen. Aerobt nedbrydelige stoffer som olie, benzin, smøremidler, alkoholer og lignende vil have en begrænset spredning fordi de nedbrydes optimalt under aerobe betingelser. Flygtige og vandopløselige forbindelser som klorerede opløsningsmidler vil derimod kunne spredes effektivt med grundvandsstrømmen. Det gæl- 53

56 9. Miljøpåvirkninger og vurdering der også MTBE (tilsætningsstof i benzin) og BAM (stof der kommer fra bestemte ukrudtsmidler), der er mobile stoffer og vil kunne udgøre en forureningsrisiko. Tungmetaller er bl.a. et restprodukt fra kunstgødning. Når der er brugt kunstgødning på arealerne som led i landbrugsdriften, vil tungmetallerne lejre sig i de øvre lag af moræneleret. Når morænen bruges til at fylde i gravesøerne vil tungmetallerne komme med ned i vandet. Der er således en risiko for forurening. Vurdering - grundvandskvalitet En forøget risiko fra direkte forurening ved spild eller ved flytning af moræneler er knyttet til, at de bortgravede dæklag (muldjord og moræneler) og sand- og gruslagene ikke længere er til stede som en beskyttende barriere over grundvandsspejlet. Den høje grundvandsdannelse i området kombineret med de umættede forhold betyder, at de stoftyper, der udgør en væsentlig forureningsrisiko (klorerede alifater, MTBE, BAM) har en kort opholdstid i dæklagene. Stor kornstørrelse og et lille indhold af organisk stof i dæklagene betyder, at dæklagene har en ringe evne til at optage disse typer af stoffer. Den naturlige beskyttelse mod spredningen er derfor meget lille. Derfor vurderes fjernelsen af den naturlige beskyttelse, ikke at have stor betydning for spredningsrisikoen. Tungmetallerne er ved ionbytning bundet til overfladen af lermineraler. Mobiliteten af tungmetallerne vil ikke ændres væsentligt, selvom porevolumenet bliver fuldstændigt væskefyldt. Det skyldes, at ionbytningskapaciteten er for stor til, at det kan ændre mobiliteten væsentligt - selv i almindelig sandet moræneler. Det vurderes derfor, at risikoen for udvaskning af tungmetallerne, og deraf følgende forurening af grundvandet, er lille. Når efterbehandlingen er afsluttet, er der tale om et sårbart område med særlig fokus på grundvandsbeskyttelsen. Afværgeforanstaltninger - grundvandskvalitet Ved spild i en åben grusgravssø kan forureningens udbredelse hurtigere overskues og oprenses, end hvis forureningen trænger ned i grundvandet, under forudsætning af, at der i grusgraven er faste og afprøvede rutiner for utilsigtede spild. Sådanne rutiner anbefales udarbejdet og afprøvet. Der vurderes ikke at være behov for rutinemæssig prøvetagning fra overjorden. Det vurderes, at det er nødvendigt med veldefinerede retningslinier i grusgraven der sikrer, at moræneler med misfarvninger, afvigende lugt eller andre indikationer på unormale forhold ikke anvendes til opfyldning af gravesøer eller i den øvrige efterbehandling. Overjorden skal i givet fald først kunne anvendes efter analyser af jorden. Indvinder har oplyst, at Roskilde Amt straks kontaktes, hvis der er mistanke om unormale forhold i jordlagene. Der vil ikke indgå grusgravssøer i efterbehandlingen på arealer, der ligger inden for 300 m fra private indvindingsboringer OVERFLADEVAND AND Beskrivelse Øde Hastruprenden løber lige syd for projektområdets sydlige del, og anvendes alene til afledning af vand. Grundvandsspejlet i området ligger væsentligt under bundkoten på renden, og der strømmer derfor ikke grundvand til renden. Vandføringen i renden er meget ringe. Den er en del af Langvad Å-systemet, som udspringer i Tjæreby ca m fra projektområdets centrum. Åens udspring fødes enten af Paleocæne aflejringer eller af Hedelandsformationen, men det er ikke undersøgt nærmere, da det ikke har væsentlig betydning for miljøpåvirkningerne. Middelnedbøren i området er 730 mm om året. De nærmeste større søer i området ligger m fra centrum i projektområdet, nord og vest for Søbjerggård. Søerne har ikke hydraulisk kontakt til Hedelandsformationen. En grusgrav med gravesø ligger lige syd for projektområdet. Efter endt gravning i projektområdet er der etableret en eller flere grusgravssøer. Afsnittet er skrevet ud fra et baggrundsnotat [1]. Påvirkning Vådgravningen i grusgraven vil ikke påvirke søerne i området, da der ikke er hydraulisk kontakt til Hedelandsformationen. For gravesøen i nabo-grusgraven er der beregnet en maksimal sænkningspåvirkning på 0,77 m under forudsætning af konstant gravning i 10 år. Fordampningen fra grusgravssøerne forventes at ligge ca. 10% højere end fordampningen fra en græsmark. Den generelle erfaring fra vådgravning er, at der generelt ikke spores væsentlige sænkninger af grundvandet efter endt gravning. 54

57 9. Miljøpåvirkninger og vurdering Vurdering Projektet vurderes ikke at medføre væsentlige miljøpåvirkninger for overfladevand LANDSKAB Landskabet i dag Projektområdet ligger i et morænelandskab der blev dannet under sidste istid. Roskilde Amt har i forbindelse med kortlægning af kulturmiljøerne i amtet vurderet, at skovrejsning, etablering af småplantninger og ændringer i terrænet er en trussel mod det karakteristiske åbne slette-landskab i Hedeboegnen. Derfor er Hedeboegnen meget sårbar over for tilplantning og for yderligere byggeri og anlæg udenfor de gamle landsbyafgrænsninger. Særligt for området er, at det i øvrigt er fattigt på vandløb. Længere mod sydøst er mange efterbehandlede graveområder som præger både landskabsformer og beplantninger. Figur 46 Før og efter etablering af en 4,5 m høj støjvold i en afstand af 50 m fra beboelse. Efter-billedet er manipuleret. En lille del af projektområdet ( m 2 ) ud til den nordlige del af Øde Hastrupvej lige øst for knækket, er kortlagt af Roskilde Amt som tidligere losseplads for storskrald, have-, industri-, bygnings- og erhvervsaffald samt vejmaterialer (se figur 48). Påvirkning Så længe indvinding er i gang i projektområdet, vil landskabet, som det opfattes fra vejene, være præget af de 2,5-4,5 m høje støjvolde, som etableres i en given afstand fra boliger, veje og skel. Voldene vil med deres ensartethed fremstå tydeligt menneskeskabte og være et fremmed element i landskabet. Voldene bliver naturligt dækket af græsser og urter i løbet af kort tid. Græsser og urter medvirker til, at Figur 47 Principsnit af støjvold på 4,5 m i 50 m afstand fra et kolonihavehus. 55

58 9. Miljøpåvirkninger og vurdering støv ikke genophvirvles. Det vil være muligt at se ned i råstofgraven fra adgangsvejen. Voldene fjernes, når indvindingen afsluttes. Hvordan støjvolde vil påvirke landskabet er visualiseret på figur 46 og 47. Det efterbehandlede landskab vil også fremstå tydeligt menneskeskabt, og vil ligne de dele af det omkringliggende landskab, som allerede er eller vil blive efterbehandlet på forskellig vis. Det menneskeskabte landskab vil med tiden blive mere og mere karakteristisk for Hedelandsområdet syd for Roskilde, efterhånden som flere og flere råstofområder udgraves. Der vil når arealet er efterbehandlet være to visuelle barrierer i landskabet. De 4 højspændingsmaster vil stå tilbage i landskabet på kegleformede formationer, som opfylder, at NESA skal have kørende adgang til masterne. En eventuel jordlægning af højspændingsledningen vil først blive aktuel på meget lang sigt, og kan ikke forventes at få indflydelse på efterbehandlingen af projektområdet. Øde Hastrupvej vil ligge i oprindeligt terræn på en vold, og projektområdet vil være forsænket med op til m på begge sider af vejen. Ved trafikalternativ 3 vil den gamle vej være nedlagt og den nye vej vil være forsænket. Det kortlagte areal (tidligere losseplads) vil ikke blive berørt af grusindvindingen, og er udtaget af projektområdet. Roskilde Amt har vurdet at der ikke er risiko for forurening af grundvandet fra det kortlagte areal. Vurdering HUR vurderer ikke, at der vil være en væsentlig visuel påvirking ved at etablere støjvolde på 4,5 m i stedet for 2,5 m. Afværgeforanstaltninger For at afværge de negative konsekvenser ved en sænkning af terrænet er der i forslaget til efterbehandlingsplan taget udgangspunkt i et varieret terræn, og i en naturlig overgang til de øvrige arealer. Der vurderes ikke at være nogen landskabsæstetisk grund til at supplere støjvoldene med beplantningsbælter i løbet af indvindingsperioden. Uafhængigt af hvilket trafikalternativ der vælges, er Roskilde Kommune og Roskilde Sten og Grus indstillet på at undersøge mulighederne for en eventuel omlægning af Øde Hastrupvej. Det vil både muliggøre at råstofferne under vejen bliver udnyttet, og vil betyde at vejen ikke kommer til at fremstå som en barriere i det efterbehandlede landskab KULTUR Beskrivelse Projektområdet ligger i et morænelandskab, som blev dannet under sidste istid og kaldes Hedeboegnen, og udgør området mellem Roskilde, Køge og Taastrup. Størstedelen af Hedeboegnen i Roskilde Kommune karakteriseres som en åben, svagt bølget landbrugsslette, præget af mange, store landsbyer, fritliggende gårde og husmandssteder. Det er kendetegnende, at skovbevoksningen i området næsten kun findes som småbevoksninger ved landsbyer, gårde og moser. Landsbyerne præges i dag af Roskilde og beliggenheden nær København. Der er store forstadskvarterer og infrastrukturanlæg som motorveje, jernbaner, lufthavn og højspændingsanlæg. Den frugtbare landbrugsjord har veget pladsen for udbygning af byen, så der i kommunen i dag kun er få og små landbrugsbaserede landsbyer med historiske spor. Et eksempel på dette er bykernen og det nære landbrugsareal omkring Tjæreby lige sydvest for projektområdet. Vindinge var oprindelig en landsby med 8 gårde. De agrare træk er nu stærkt neddæmpede på grund af udbygning. Sydøst for Vindinge ligger Hedeland et råstofindvindingsområde med særlige kulturspor, hvor der efterhånden som råstofferne indvindes, anlægges rekreative arealer ofte med tydeligt menneskeskabte terrænformer. Det er planlagt at Hedeland skal strække sig til området vest for Vindinge, og omfatter ca. halvdelen af projektområdet. I selve projektområdet findes ingen faste bygværker, og dermed ikke nogen arkitektonisk kulturarv. Langs Øde Hastrupvej findes enkelte bygninger, som i Kommuneatlas for Roskilde er klassificeret med middel bevaringsværdi. Der er ingen registrerede fortidsminder i projektområdet. I et terræn som det projektområdet ligger i, vil der være en sandsynlighed for at finde arkæologiske levn. Det vil medføre, at den del af arbejdet der kan berøre fortidsmindet skal standses straks, og først kan genoptages efter endt arkæologisk vurdering. Men der er indtil videre ikke registreret arkæologiske fund i projektområdet. Påvirkning Grusgravningen i området medfører, at landbrugslandet mellem landsbyerne indskrænkes yderligere eller helt forsvinder. Vurdering HUR vurderer, at der ikke vil være væsentlige miljøpåvirkninger af bygningerne i området. Landbrugssletten med landsbyer, fritliggende gårde og husmandssteder er i forvejen 56

59 9. Miljøpåvirkninger og vurdering stærk påvirket af infrastrukturanlæg og bebyggelse. Grusgraven vil betyde en yderligere påvirkning af landbrugssletten, som HUR ikke vurderer er væsentlig NATUR Beskrivelse Roskilde Amt har registreret to vandhuller i området, som er beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Begge vandhuller er lysåbne, klarvandede og artsrige. Det nordlige vandhul ligger omgivet af dyrket mark. Der er ikke fundet sjældne arter eller arter optaget i EF-habitatdirektivet. Bortgravning af vandhullet kræver dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3. En dispensation vil blive givet med vilkår om, at der etableres mindst et erstatningsvandhul af omtrent samme størrelse ved retablering af grusgraven. Det sydlige vandhul ligger i en gammel grusgrav/fyldplads, som nu anvendes som græsningsfold. Roskilde Amt fandt ikke ved besigtigelse 8. august 2002 sjældne arter eller arter optaget i EF-habitatdirektivet, men i 1980 fandtes stor vandsalamander i vandhullet. Stor vandsalamander er optaget i EF-habitatdirektivets bilag II og IV. Det er ikke sandsynligt, at arten stadig findes i vandhullet, som menes at have været tørlagt i flere perioder. Vandhullet bliver ikke fjernet ved grusgravningen. Amtet vurderer, at så længe grusgravningen foregår udenfor det beskyttede areal (se figur 48) vil det ikke påvirke en eventuel bestand af stor vandsalamander. Der findes ikke diger omfattet af naturbeskyttelseslovens 4 indenfor området, og der er ingen fredninger indenfor området. De omgivende marker er ikke blevet registreret ved en egentlig botanisk undersøgelse eller fangst af dyr. Da området er under almindelig landbrugsmæssig drift, ligger bynært, omgivet af veje og uden tilknytning til noget større, sammenhængende naturområde, forventes det ikke at være hverken artsrigt eller at indeholde sjældne arter. Den naturtype, som findes i projektområdet, er typisk for landbrugsarealer med monokulturer af afgrøder græs, korn eller rodfrugter og spredte beplantninger. Der findes formentlig kun almindelige dyrearter som forskellige mus, muldvarp, hare, ræv, pindsvin, agerhøns, lærker, tårnfalk mv. og almindelige planter som tjørn, slåen, eg, fuglekirsebær, tidsler, brændenælder mv. Når arealerne er efterbehandlet forventes de forskellige plantesamfund at ville tiltrække og blive levested for andre og flere dyrearter, end der i dag findes i områdets landbrugslandskab. Det kan derfor forventes, at der hurtigt vil etablere sig en række fuglearter i tilknytning til plantningerne og småsøerne, samt at agerlandets dyr vil genindvandre. Forskellige efterbehandlinger såvel som det deraf følgende dyre- og planteliv kan observeres på flere af Hedelands områder. Så længe gravning pågår, vil det eksisterende plante- og dyreliv gå tabt eller fortrække. En åben grusgrav bliver i visse tilfælde opsøgt af sjældne arter, f.eks. har en stor mængde digesvaler bygget reder i skrænterne i Øde Hastrup Grusgrav i 2002, ligesom der blev observeret ynglende klyder i en grusgrav i Himmelev. Når arealerne efterbehandles genanvendes mulden fra stedet, som har været deponeret i volde langs veje og skel. Det betyder, at man genindfører frøpuljen fra den oprindelige vegetation. Erfaringer fra andre grusgrave viser, at dyr og planter hurtigt genindvandrer fra omgivelserne, og etablerer en naturlig balance, som ændrer sig i takt med successionen. Ved efterbehandlingen forventes der overvejende at blive valgt hjemmehørende arter. De ændrede terrænforhold og etablering af småsøer bidrager til, at plantesamfundenes vækstforhold er forskellige og at deres eksponering for sol og vind varieres. Forholdene kan dermed betyde udvikling af naturtyper, som ellers er truede eller i tilbagegang, f.eks. overdrev. Afværgeforanstaltninger Etablering af et erstatningsvandhul ved bortgravning af det nordlige vandhul sikres i efterbehandlingsplanen. Eventuelt kan manuel flytning af dyr og planter fra vandhullet til et erstatningsvandhul komme på tale FRITID Anvendelse Der er hverken knyttet fritidsinteresser til selve projektområdet nu eller i driftsfasen. De mulige fritidsinteresser knytter sig til den efterfølgende anvendelse af området, og vejnettets brug som adgang til de rekreative områder i Hedeland og som adgangsvej for lettere trafikanter fra Vindinge til fritidsaktiviteter i Vor Frue. Projektområdet efterbehandles til natur eller rekreative formål. I efterbehandlingsplanen betragtes området som en helhed. Der er i denne VVM-redegørelse ikke vurderet miljøpåvirkningerne af en eventuel intensiv rekreativ anvendelse af de efterbehandlede arealer, som f.eks. ønsket om at arealerne kan anvendes til golfbane. Denne mulighed er ikke til stede med den gældende regionplan. 57

60 9. Miljøpåvirkninger og vurdering Projektområdet ligger tæt på Vindinge, Øde Hastrup og Vor Frue men også relativt tæt på Roskilde. Denne sydlige del af byen har mange almennyttige boliger med stort slid på ude-arealerne, og et stort behov for rekreative områder. I den kommende planlægning for området forventes det at indgå, at området på sigt kan hænge sammen med både det øvrige Hedeland og Roskilde By, herunder en vurdering af mulighederne for offentlighedens adgang og stier. Offentlighedens adgang Projektområdet anvendes dels som grusgrav og dels som landbrugsarealer. Offentligheden har derfor ikke adgang til projektområdet i dag. Øde Hastrupvej fungerer som forbindelse mellem Vindinge og Vor Frue og via Søbjergvej som adgangsvej til de rekreative områder i Hedeland. Vindingevej er udpeget som national cykelrute. Mens der indvindes råstoffer er der ikke adgang for offentligheden til arealerne. I takt med at arealerne bliver efterbehandlet kan der blive mulighed for at få adgang til arealerne. Der er ikke taget stilling til den konkrete fremtidige arealanvendelse, men indvinder er indstillet på, at stier gennem området, kan indgå som et element i efterbehandlingsplanen. Store mængder lastbiltrafik på Øde Hastrupvej betyder at adgangen til Hedeland gøres vanskeligere for specielt lette trafikanter. Figur 48 Kortlagt areal og vandhuller beskyttet efter naturbeskyttelseslovens BARRIEREEFFEKT OG UHELD Beskrivelse og metode Afsnittet er skrevet ud fra et baggrundsnotat [2]. Barriereeffekten udtrykker omfanget af krydsningsproblemer for lette trafikanter og opstår, når man ønsker at krydse en vej med barrierevirkning. Risikovurderingen er derimod et udtryk for den utryghed, som opleves af de trafikanter, som færdes langs vejen. Risikovurderingen afhænger af om der er fortov, cykelsti mv. Vejens omgivelser, antal af sikre krydsningsmuligheder, bilernes hastigheder, vejens bredde, døgntrafik og andel af tunge køretøjer indgår i beregningen af disse parametre. Barriereeffekten og risikovirkningen (oplevet risiko) beregnes på grundlag af vejens omgivelser, antallet af sikre krydsningsmuligheder, bilernes hastigheder, vejens bredde, døgntrafik og andelen af tunge køretøjer. De beregnes i form af indekstal og værdierne ligger mellem 0 og 15, hvor 0 svarer til ingen eller ubetydelig barriereeffekt/risikovirkning. Der er ikke beregnet barriereeffekt og risikovurdering for Østre Ringvej, Køgevej, Vindingevej, Motelvej og Darupvej. Uheldsberegningen er ikke udtryk for det antal uheld, der rent faktisk er sket eller vil ske, men kan bruges til at sammenligne trafikalternativerne. Der er beregnet uheld for alle influensvejnettets strækninger og for krydsene mellem de lokale og de overordnede veje, men ikke for overkørsler. Adgangen fra kolonihaverne til Søndermarksvej betragtes som overkørsel. Signalreguleringen af krydset Øde Hastrupvej /Vindingevej indgår i beregningerne, og betyder ved brug af den anvendte beregningsmodel (Vejdirektoratets APmodel) i sig selv et øget uheldstal. Til brug for beregningerne er bebyggelsen langs adgangsvejene kategoriseret. 58

61 9. Miljøpåvirkninger og vurdering Påvirkning Barriereeffekten er markant højere for trafikalternativ 4 end for de øvrige trafikalternativer, hvor lastbiltrafikken ledes forbi skolerne på Søndermarksvej umiddelbart øst for Køgevej. Barriereeffekten i trafikalternativ 2 på det vestlige stykke af Øde Hastrupvej vil blive øget til samme niveau som ved referencesituationen (7,1), men den er lavere end på det vestlige stykke af Søndermarksvej for trafikalternativ 4 (8,6). Der er ingen barriereeffekt på den nordlige del af Øde Hastrupvej hvor den tunge trafik kører i trafikalternativ 1. Der er ikke stor forskel på risikovirkningen mellem de undersøgte trafikalternativer. Anvendelse af parameteren kan først og fremmest bruges til at vælge hvilken vejstrækning, der skal bære belastningen. Der er ingen eller minimal risikovirkning på Øde Hastrupvejs nordlige del, på Elmelygårdsvej når den ikke er adgangsvej, og på det første nye stykke af Søndermarksvej. Den strækning der benyttes som adgangsvej for lastbilerne undtagen i trafikalternativ 1 - får en øget risikovirkning på 0,9 til 1,3. Risikovirkningen for de enkelte strækninger er generelt forholdsvis lav. Forskellene på uheldstallet mellem trafikalternativerne er meget små, idet grusgravstrafikken ikke påvirker uheldsbilledet i det samlede vejnet i væsentlig grad. På kommuneveje afviger det beregnede antal uheld erfaringsmæssigt fra det registrerede antal uheld. Trafikalternativ 0 har de færreste beregnede uheld, både materielskade- og personskadeuheld. For alle trafikalternativerne ligger det beregnede antal materielskadeuheld omkring 10,5 årligt for hele influensvejnettet, hvilket svarer nogenlunde til det gennemsnitligt registrerede antal. For personskadeuheld ligger det beregnede antal for hele influensvejnettet på omkring 8,6 årligt mens det gennemsnitligt registrerede antal kun er ca. 1/3 så stort. Det faktiske antal personuheld må derfor forventes, at være væsentligt lavere end beregnet. Vurdering I forhold til barriereeffekt, risikovirkning og uheld vurderer HUR, at trafikalternativ 1 samlet set må forventes at medføre den mindste miljøpåvirkning, trods risikoen for flere uheld efter etablering af lysregulering ved Øde Hastrupvej /Vindingevej MILJØAFLEDTE SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER Sydøst for grusgraven ligger en hestepension, som føler sig generet af den tunge trafik på vejen. Lastbilerne kører ikke umiddelbart forbi pensionen, men kører på de veje, som fører dertil. Hestepensionen har især problemer med kørslen om lørdagen, hvor den netop har mange af sine kunder. Områdets beboere, herunder beboere i Roskilde, Vindinge og Vor Frue får vanskeligere ved at benytte den direkte adgangsvej til det rekreative område Hedeland (Søbjergvej og Ørnemosevej), med mange lastbiler på Øde Hastrupvej. I forhold til referencesituationen for trafikken er det specielt trafikalternativ 1 der vil medføre en øget påvirkning mens trafikalternativerne 3, 4 og 5 vil betyde lettere adgang. Tilsvarende vil der være rekreative interesser for kolonihaveområderne der forringes ved valg af trafikalternativ 4 (adgang via Søndermarksvej) og også for skolerne på Søndermarksvej, vil der blive øgede miljøpåvirkninger. HUR vurderer ikke, at der er væsentlige miljøafledte socioøkonomiske effekter ved projektet. 59

62 10. Tidligere undersøgte alternativer 10.1 INDVINDING INDENFOR KILDEPLADSZONEN Projektområdet omfatter en del af kildepladszonen til Vindinge Vandværk. Kildepladszonen er fastlagt i Regionplan 2001, og af regionplanens retningslinier fremgår, at der indenfor kildepladszoner ikke kan opnås nye tilladelser til råstofindvinding. i forhold til andre rekreative aktiviteter eller naturformål, indgår således ikke i VVM-redegørelsen. Forslaget til efterbehandlingsplan er terrænmæssigt udformet, så der fortsat vil være mulighed for at etablere en golfbane. Det er HURs vurdering, at det på forhånd kan udelukkes, at der kan opnås tilladelse til råstofindvinding inden for kildepladszonen. Derfor er der ikke gennemført en decideret miljøvurdering for de arealer der er omfattet af kildepladszonen. Arealet på 5 ha er derfor udtaget af projektområdet. De 5 ha i kildepladszonen indgår fortsat som en del af ansøgningsområdet, fordi en hensigtsmæssig efterbehandlingsplan kan betyde at der laves en mindre landskabsmodellering indenfor kildepladszonen EFTERBEHANDLING TIL GOLFBANE Roskilde Sten og Grus har oplyst, at de gerne vil etablere en golfbane på de efterbehandlede arealer. VVM-redegørelsen omfatter ikke en miljøundersøgelse af en golfbane. Regionplan 2001 giver ikke mulighed for etablering af golfbane på arealet, men ønsket vil indgå i forbindelse med Regionplan HUR ønsker ikke på nuværende tidspunkt at tage stilling til forslaget fra Roskilde Sten og Grus om at etablere en golfbane, bl.a. fordi der er igangsat en samlet planlægning for placering af fritidsanlæg til organiserede fritidsaktiviteter i forbindelse med revision af regionplanen i Hvorvidt efterbehandling til golfbane vil få særlige miljøkonsekvenser 60

63 11. Mangler ved VVM-redegørelsen HUR vurderer, at de væsentlige miljøpåvirkninger er undersøgt grundigt i VVM-redegørelsen. Som det fremgår af de enkelte afsnit, er der bevidst fravalgt undersøgelser på områder, som ikke vurderes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger, eller som ligger udenfor rammerne af en VVM-redegørelse. 61

64 12. Bilag 1 km Kortbilag 1: Snit gennem efterbehandlet graveområde 62

65 13. Henvisninger [1] Baggrundsnotat: VVM-redegørelse for udvidelse af Øde Hastrup Grusgrav, Grundvandsundersøgelser, AKTOR innovation og KANmiljø, December 2002 [2] Baggrundsnotat: Udvidelse af Øde Hastrup Grusgrav, VVM-redegørelse for trafikforhold, Via Trafik Rådgivning, December 2002 [3] Baggrundsnotat: Vurdering af støvemission fra grusgraven Øde Hastrupvej 48 i forbindelse med VVM-redegørelsen, dk-teknik Energi & Miljø, November 2002 [4] Baggrundsnotat: Støjkortlægning af Øde Hastrup Grusgrav i forbindelse med VVM-redegørelsen, dk-teknik Energi & Miljø, December 2002 [5] Regionplan 2001 for Roskilde Amt, Hovedstadens Udviklingsråd 2001, ISBN og ISBN [6] Kulturmiljøer i Roskilde Amt, Roskilde Amt, 2000 [7] Hedeland Strukturplan, Edith og Ole Nørgård og Jørgen Vesterholt, 1979 og Hedeland, et natur- og fritidsområde, I/S Hedeland, 2002 [8] Råstofindvindingsplan 1985, Hovedstadsrådet [9] Råstofredegørelse 1994 for Roskilde Amt, Regionplanafdelingen, Roskilde Amt 1994, ISBN [10] Vejledninger om ekstern støj fra virksomheder, nr. 6/1984 og nr. 5/ 1993, Miljøstyrelsen [11] Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse), Bekendtgørelse 428 af 2. juni 1999, Miljø- og Energiministeriet, 1999 [12] VVM-vejledning om visse offentlige og private anlægs indvirkning på miljøet, Miljø- og Energiministeriet, Oktober 2001, ISBN [13] Vejdirektoratets rapport nr. 178, Beregningsmodel for vejtrafikstøj [14] Miljø og trafik i kommuneplanlægningen, Miljøministeriet, Planstyrelsen, April 1992, ISBN [15] Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø, Miljøstyrelsen orienterer nr. 9/1997 [16] Følgevirkninger af råstofgravning under grundvandsspejlet, Miljøprojekt nr. 526, Miljøstyrelsen, 2000 [17] Baggrundsnotat: Beregning af emissioner fra diselmotorer, dk-teknik Energi & Miljø, marts

66 Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej Valby Telefon