Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet
|
|
- Caroline Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK
2 Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre it, der understøtter sundhedsområdets arbejdsgange, er ofte forbundet med svære valg og beslutninger. For at lette dette arbejde er der udarbejdet et sæt af nationale arkitekturprincipper [PRINCIP], der fungerer som ledetråde. Denne publikation rummer den delmængde af de nationale arkitekturprincipper, der er relevante i at støtte og lette en beslutningsproces specifikt ved anskaffelse af it-systemer. Publikationen henvender sig til it-chefer, projektledere og tekniske eksperter. Af hensyn til overskueligheden er arkitekturprincipperne inddelt i 5 hovedområder: strategi, forretning, information, applikation, samt teknologi. Figuren på næste side illustrerer de 5 arkitekturområder og sammenhængene imellem dem. Det bemærkes at ingen af de nationale teknologiprincipper er relevante for denne publikation og de er derfor udeladt. [PRINCIP], Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - en ramme for udformning af fremtidens nationale it-arkitektur for sundhedsvæsenet, SDSDs Arkitekturenhed/L. Stefan Jensen, , Version 1.0 Indledning
3 5 Hovedområder for de nationale arkitekturprincipper Strategi Definerer mål, strategier mm for Arbejder med konkret Forretning Understøttes it-mæssigt af Information Behandler Applikation Realiseres via konkrete valg af Teknologi Indledning
4 Indhold De strategiske principper Omhandler forretningens mål, strategier, forretningsomgivelser og forretningsdrivere. S. 1 Forretningsprincipperne Beskæftiger sig med forretningsgange og arbejdsprocesser. S. 2-6 Informationsprincipperne Rummer råd og vejledning indenfor forretningsbegreber, terminologier og data modeller. S. 7 Applikationsprincipperne Giver hjælp omkring it-applikationer og integrationer. S. 8-9
5 S2 Enhver it-løsning understøtter en eller flere forretningsprocesser Udviklings- og implementeringsprocesser sikrer at enhver it-løsning effektivt understøtter medarbejdernes gennemførelse af én eller flere veldefinerede forretningsprocesser, som inddrager borgere og patienter i hensigtsmæssigt omfang og sikrer dem god service It-løsninger skabes for at understøtte sundhedsvæsenets medarbejdere i deres daglige arbejde så det overordnede forretningsmål om god borgerservice imødekommes. Løsninger skal udvikles og implementeres så reel understøttelse af de ønskede forretningsprocesser sikres og ikke ud fra løsningernes tekniske udformning. Understøtter en løsning en ændret forretnings-proces bør dette skyldes et bevidst valg. Samtidigt skal det overordnede formål holdes for øje, således at snævre hensyn til effektive processer ikke kompromitterer borgerens oplevelse af et sundhedsvæsen, som er til for hans skyld. Det skal være helt klart hvilket forretningsområde en ny applikation understøtter, samt hvilke aktører der skal anvende den. Inddragelse af brugerne (medarbejdere, borgere, patienter) er en kritisk succesparameter for at opnå reel anvendelighed af et nyt it-system. Et nyt it-system skal enten forbedre arbejdsgange, oplevelsen af et sammenhængende sundhedsvæsen eller begge dele. Et nyt it-system må ikke forringe eksisterende arbejdsgange eller oplevelsen af et sammenhængende sundhedsvæsen. Understøttelse af et tæt samarbejde imellem borgere og patienter og sundhedsvæsenet sker bedst ved at borgere og patienter indtænkes som aktører i de processer, som vedrører deres behandling og pleje. Dermed bliver det et krav, at løsninger, som understøtter sådanne processer effektivt understøtter alle aktørers anvendelse af disse. Strategiske principper Med dette princip foregår udviklingen af itsystemer prioriteret efter vigtighed af de forretningsprocesser, som understøttes. 1
6 F2 Etablerede løsninger genbruges Internationale, nationale og lokale initiativer skal koordineres med henblik på genbrug af såvel nye som allerede etablerede løsningselementer, standarder og infrastruktur Nationale organisationers varetagelse af deres ansvarsområder tilsiger ofte udvikling af it-systemer, som skal integreres med lokale systemer og arbejdsgange. Ved koordination af initiativerne kan dette ske på en måde, som forenkler og dermed effektiviserer integration af lokale systemer og arbejdsgange via anvendelse af fælles standarder, metoder og infrastruktur. Lokale organisationers varetagelse af deres ansvarsområder kræver ofte udvikling af arbejdsgange og anskaffelse af systemer, som ligner hinanden ganske meget. Ved koordinering kan der forventes større effektivitet og kvalitet via deling af arbejde og investeringer. Internationalt standardiseres såvel arbejdsgange som terminologi, klassifikationer og tekniske løsninger. Ved at sikre, at danske initiativer sker indenfor rammerne heraf sikres det, at særlige danske forhold ikke begrænser adgangen til genbrug af og integration med internationale løsninger. Eksisterende it-systemer genbruges før nye itsystemer anskaffes. Hvis andre parter i sundhedssektoren har lignende behov undersøges det om der er itunderstøttelse herfor og i givet fald om dette med fordel kan adopteres. Alle parter skal være opmærksomme på deres ansvar, således at sub-optimale løsninger ikke etableres eller varianter over allerede etablerede lignende løsninger skabes med unødvendige udgifter til følge. Det sikres at nye it-systemer baseres på de facto standarder både nationale og internationale. Sammenhæng kan skabes mere effektivt, når forskellige internationale og nationale initiativer koordineres og etableres efter samme standarder og centrale principper Forretningsprincipper 2
7 F3 Lokale frihedsgrader respekteres Nærhedsprincip: Lokale frihedsgrader i opgavevaretagelsen respekteres Det er en fast forankret del af det danske sundhedsvæsen, også efter strukturreformen, at den enkelte offentlige organisation har vide beføjelser til at tilrettelægge eget arbejde så længe opgaverne løses. Når der etableres et nyt fokus på tværgående samarbejde med patienten/borgeren i centrum er det vigtigt, at såvel kvalitet som effektivitet og andre lokale målsætninger ikke lider unødigt under hensyn til det nationale perspektiv. Ansvaret for de lokale arbejdsgange fastholdes i forventning om, at dette sker med skyldig lokal hensyntagen til de tværgående arbejdsgange. Det er den enkelte organisations ansvar at koordinere nyanskaffelser af it-systemer med nationale initiativer. Forretningsprincipper 3
8 F5 Sundhedsvæsnets struktur skal tænkes serviceorienteret Sundhedsvæsenets struktur skal tænkes serviceorienteret både internt i forholdet mellem sundhedsvæsenets organisatoriske enheder og eksternt i forhold til borgeren En forretnings-arkitektur, som baserer sig på serviceorientering, sikrer, at de forskellige udbydere af ydelser inden for sundhedsvæsenet leverer dem på en måde, som er fleksibel og kan sammensættes med andre ydelser til komplekse ydelser, der adresserer et behov på et højere niveau. En behandling, som involverer både praktiserende læge, hospital og genoptræning, kan altså ses som én sammenhængende ydelse og ikke kun som et fragmenteret sæt af del-ydelser, som såvel det offentlige som patient skal forsøge at skabe sammenhæng i. Del-ydelser skal altså leveres ud fra en anerkendelse af, at de tjener såvel lokale som mere globale behov det handler således netop om sammenhæng og effektivitet på det overordnede niveau to helt centrale elementer i den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Nyanskaffede it-systemer skal så vidt muligt trække på eksisterende services. Nyanskaffede it-systemer skal så vidt muligt udbyde forretningsservices til andre systemer. Der vil opstår større afhængighed mellem parterne i sundhedsvæsenet bl.a. med deraf følgende større krav til oppetid og skalerbarhed af services. Princippet kan være modstridende med Nærhedsprincippet i visse situationer. Under normale omstændigheder vil hensynet til helheden være højere prioriteret end det lokale hensyn men en konkret vurdering må foretages. Sikrer, at borgeren indtænkes i de samlede processer ikke som genstand for behandling alene men både som serviceaftager og som udbyder af en informationsservice om egne forhold Forretningsprincipper 4
9 F7 Afprøv nye områder i pilotprojekter Nye idéer og teknologier afprøves i pilotprojekter før de anvendes i større skala Konstant fokus på kortsigtet nytteværdi virker konserverende på eksisterende løsninger, mens banebrydende men også mere risiko-betonede løsninger ikke søges udviklet. Der skal således skelnes skarpt imellem implementering af velkendte, sikre løsninger og udvikling af nye, som først på længere sigt giver værdi og måske endda større, fordi de bryder med vante teknologier og vante måder at organisere arbejdet på; princippet sikrer, at også de langsigtede, banebrydende løsninger får plads sideløbende med at der skabes løbende nytteværdi. Nye løsninger afprøves i begrænset skala for at vurdere potentialet En vis fejlrate accepteres. Et langsigtet perspektiv på realisering af nytteværdi er nødvendigt for innovative løsninger Bidrag fra nationalt hold til modning af umodne teknologier og standarder er en nødvendig investering for at bringe produktmodne løsninger på markedet på sigt Balancering af investering i innovation og mere sikre, på kort sigt nytteværdiskabende projekter er nødvendig Innovation omfatter også nytænkning af etablerede arbejdsprocesser i modsætning til blot at sætte strøm til papiret via it-understøttelse af eksisterende, papirbaserede arbejdsgange. Forretningsprincipper 5
10 F8 It-værktøjer må ikke forringe arbejdet De primære arbejdsopgaver må ikke hindres eller forsinkes af understøttende it-værktøjer Den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet nævner som én af tre hovedmålsætninger at understøtte kvalitet og produktivitet. Det er derfor vigtigt at de tiltag, som strategien afføder ikke blot skaber digital sammenhæng, men gør det på en måde, som rent faktisk bidrager til realisering af denne målsætning, og som opleves som sådan af alle typer af daglige brugere af de nye værktøjer. I EPJ-arkitektur II, Danske Regioners ITarkitekturgruppe,februar 2007 fremhæves en problematik vedr. lokal optimering på bekostning af global optimering som et centralt problem i den hidtidige i mindre grad koordinerede og styrede nationale sundhedsit-arkitektur som et stærkt argument for indførelse af national governance som værktøj til realisering af nationale målsætninger målsætninger som ikke kan vurderes isoleret set fra en enkelt parts synspunkt. Endelig påpeger Strategiske udviklingsveje for EPJ, Deloitte Business Consulting, april 2007 problemer med tidligere initiativer, som ikke i tilstrækkelig grad håndhævede et sådant princip. Såvel centrale initiativer som lokale forpligtes til at koordinere med påvirkede interessenter for at sikre systemers anvendelighed. It-systemer skal passe ind i de arbejdsgange de hører til eller nye arbejdsgange hvori it-systemerne indgår skal udarbejdes i samarbejde med systemets kommende brugere. Princippet kan være i konflikt med nærhedsprincippet, når tværgående arbejdsgange understøttes, da effekten i visse tilfælde tilkommer andre interessenter end dem, der oplever en vis, mindre hindring ifht. lokale processers gennemførelse i så fald prioriteres helheden som udgangspunkt højst. Princippet sikrer, at afhængigheden af understøttende itløsninger ikke er større end at de kritiske arbejdsgange kan gennemføres også uden systemunderstøttelse om fornødent. Forretningsprincipper 6
11 I4 - Data ejes ét sted, men genbruges på tværs af systemer Data tilstræbes opsamlet én gang og genanvendt i alle relevante sammenhænge i overensstemmelse med regler for visning og anvendelse Det er af afgørende betydning for såvel kvalitet som effektivitet, at allerede opsamlede, relevante data er til rådighed og genanvendes, hvor der er muligt og hensigtsmæssigt uanset, hvilken del af sundhedsvæsenet der oprindeligt har opsamlet dem og uanset hvor og af hvem de ønskes genanvendt. Patienter og borgere vil dermed opleve en bedre service fra et mere sammenhængende sundhedsvæsen, hvor data flyder på tværs af organisatoriske grænser ligesom patienten selv gør det i et sammensat forløb, uden at information tabes undervejs. Tilgængelighed af data på tværs af sundhedsvæsenet forudsætter etablering af en fælles infrastruktur, som tillader alle parter at udstille og trække på data uanset hvor de findes. Data må gerne kopieres til andre systemer, men ved ændringer skal det sikres at disse foretages i det system der har masterdata. Medarbejdere i sundhedsvæsenet vil tilsvarende have adgang til alt behandlingsrelevant information uanset hvor og hvornår den måtte være blevet tilvejebragt og derigennem sikre det bedst mulige grundlag for en effektiv behandling af høj kvalitet. Patienter oplever en bedre service både via kortere forløb, færre gentagne undersøgelser og en oplevelse af, at sygehistorien er kendt af alle organisatoriske enheder, som bidrager til behand-lingen. Informationsprincipper 7
12 A1 Genbrug systemer før indkøb og nyudvikling Overvej genbrug af eksisterende systemer før indkøb af nye systemer, overvej indkøb af standardsystemer før udvikling af nye systemer, overvej fælles indkøb før individuelt indkøb, overvej opsplitning af store, komplekse systemer i mindre, simplere komponenter, der kan udvides på længere sigt I den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet er det et bærende princip, at den fremtidige nationale arkitektur i videst muligt omfang skal baseres på de komponenter og systemer, som allerede findes og som kan tilpasses til at indgå i en ny infrastruktur, hvor tværgående arbejdsgange understøttes hurtigt og effektivt. Princippet fastlægger en prioriteringsrækkefølge af alternative anskaffelsesstrategier for komponenter i arkitekturen. Decentrale parter skal forpligte sig til at orientere sig om andre parters erfaringer og løsninger mhp. muligt genbrug Ved indkøb af løsninger skal køber sikre sig, at der erhverves fornødne rettigheder til større udbredelse af løsningerne i sundhedsvæsenet Alle parter skal bidrage til et samlet overblik over genbrugelige komponenter, skabeloner mv. Der skal placeres et ansvar for at vedligeholde et let tilgængeligt samlet billede af genbrugelige løsningselementer. Det er nødvendigt at være opmærksom på at undgå genbrug eller indkøb af standardløsninger, som er utilstrækkelige til at løse problemerne. Princippet understøtter direkte målsætningerne om effektivitet ved at trække på såvel erfaringer som løsninger, der allerede har bevist deres værdi eller, såfremt sådanne ikke findes, at slå sig sammen om at indkøbe løsninger. Applikationsprincipper 8
13 A2 Applikationer og komponenter er byggesten Applikationer og komponenter skal kunne indgå som byggesten og serviceudbydere i en national service orienteret arkitektur Princippet er en applikationsarkitektur-mæssig følge af princippet vedr. den serviceorienterede forretning. Når en beslutning om en national SOA er taget, er det nødvendigt at sikre, at alle komponenter og applikationer, som konstrueres til og skal leve inden for rammerne af denne arkitektur, kan indgå som fuldgyldige medlemmer også selv om det ikke nødvendigvis sker fra dag ét. Et af de væsentligste argumenter for SOA er fleksibiliteten til at sammensætte data og funktionalitet på måder der ikke nødvendigvis er forudset. Forudsætningen for at dette kan realiseres er SOAparathed for alle komponenter i arkitekturen. Systemer skal hvor det giver mening udstille programmeringssnitflader som tillader adgang til data og funktionalitet. Der skal være en eksisterende eller kommende realistisk aftager til en programmeringssnitflade før den udstilles. Snitfladen skal dække de kendte aftageres behov, men bør så vidt muligt generaliseres så den kan genbruges af endnu ukendte aftagere. En SOA er forretningsdrevet, hvorved det sikres, at det ikke er teknologiske begrænsninger, der styrer forretningen men forret-ningen der stiller krav til itanvendelsen Applikationsprincipper 9
Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet -en ramme for udformning af fremtidens nationale it-arkitektur for sundhedsvæsenet
Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet -en ramme for udformning af fremtidens nationale it-arkitektur for sundhedsvæsenet SDSDs Arkitekturenhed/L. Stefan Jensen 21-06-2009 Nærværende arkitekturprincipper
Læs mereArkitekturprincipper for Sundhedsområdet -en ramme for udformning af fremtidens nationale it-arkitektur for sundhedsvæsenet
Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet -en ramme for udformning af fremtidens nationale it-arkitektur for sundhedsvæsenet SDSDs Arkitekturenhed/L. Stefan Jensen 4-06-2008 Nærværende arkitekturprincipper
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereBilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb
Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb (Bilag til dagsordenspunkt 2, Orientering om Arkitekturanalyse på sundhedsområdet af komplekse
Læs merePrincipper for IT-arkitektur IT-Arkitektur principperne er en formulering af de generelle principper, der gælder for digitaliseringen i Odense Kommune. Principperne skal sikre, at digitaliseringen i Odense
Læs mereIt-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009
It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk
Læs mereGeodatastyrelsens strategi 2013 2016
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-
Læs mereIt-principper. Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune
It-principper Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune Indledning It-principperne er grundstenene for it-arkitekturen i Sønderborg Kommune. Principperne skal bidrage til, at vi
Læs mereATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereInteroperabilitet - hvor dybt
Interoperabilitet - hvor dybt stikker det? Hvilken arkitektur er nødvendig for at skabe interoperabititet på nationalt plan? Esben Dalsgaard Chef IT-arkitekt, Digital Sundhed Indledende betragtninger Den
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereSamarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet
Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej
Læs mereIT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018
IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018 5 It-arkitekturmål 5 Arkitekturprincipper Følg eller forklar Fælleskommunale arkitekturprincipper og -regler IT-ARKITEKTURMÅL Billigere it Sammenhængende it Mere robust og
Læs mereDen Digitale Landevej - Arkitekturprodukt
Indhold 1 A5 Vision, mål og strategier... 2 1.1 Vision... 2 1.2 Mål... 3 1.3 Strategier... 4 1 Produkt Perspektiv Strategi Produkt A5 Vision, mål og strategier Dato 2016-09-27 Forfatter Version 0.9 Status
Læs mereLinkGRC GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK
GOD SKIK FOR INFORMATIONSSIKKERHEDSPOLITIK LinkGRC A Nordic leader in all aspects of Governance, Risk and Compliance Virksomhedens informationssikkerhedspolitik er i sin enkelhed et modsvar til en virksomheds
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015
Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Vikærgården det papirløse omsorgshotel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Alice Jensen E-mail: alije@aarhus.dk Telefon:
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereFremdrift og fælles byggeblokke
INDSATSOMRÅDE 5 Fremdrift og fælles byggeblokke Forudsætningen for at udvikle et mere nært, sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen er at sammentænke digitale løsninger og bygge en fælles digital infrastruktur,
Læs mereNy fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 v. Pia Færch, kontorchef, KL
Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 v. Pia Færch, kontorchef, KL Vision En decentralt funderet offentlige sektor, der på en gang yder og faciliterer nær og tilgængelig, sammenhængende og
Læs mereit-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink
it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink IT i praksis -pilotpanelet Private virksomheder Agenda Resultater og best practices It i forretningsudvikling
Læs mereAnbefalinger til EPJarkitektur Kvalitet i regionerne
EPJ-projektet Anbefalinger til EPJarkitektur Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - Danske Regioners arbejdsgruppe om IT-arkitektur Patienten som et aktiv den aktive patient Med etableringen af
Læs mereLedelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter
Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af
Læs mereErhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.
Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereNATIONAL SERVICEPLATFORM
NATIONAL SERVICEPLATFORM Sammenhæng og samarbejde i sundhedsvæsenet Afd.chef Birgitte Drewes, National Sundheds-it Lokal it National it (central) SKABELSESBERETNINGEN Ingen it - Papiret hersker overalt
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereBUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen")
1 BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen") BRUGSVEJLEDNING Budskabspapiret er en hjælp til at sætte ord og sætninger på, når du som kommunal chef
Læs mereDet samlede antal årsværk er på ca. 165, hvoraf ca. 75 er indtægtsdækkede stillinger.
l Koncern HR Koncern HR ledes af to afdelingschefer samt en sekretariatschef, der alle har reference til direktionen. Afdelingen er organiseret med en overordnet strategisk og koordinerende enhed i Regionshuset
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd
Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015
Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE 10.OKT. 2014 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - en arkitektur for den kommunale digitalisering - v/ Peter Thrane,
Læs mereArkitekturprincipper for Sundhedsområdet
Arkitektur for Sundhedsområdet -en ramme for udformning af fremtidens nationale it-arkitektur for sundhedsvæsenet Nærværende arkitektur er de pejlemærker, som opbygningen af den fremtidige nationale it-arkitektur
Læs mereVores st yringsredskab
It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereKanalstrategi 2012-2015
Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereSAS Institute CIO networking
SAS Institute CIO networking Torsdag den 30. oktober Underdirektør Ejvind Jørgensen Rambøll Management Consulting Slide 1 Udvalgte temaer Forretningsudvikling og prioriteringer CIO en og relationen til
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereNational implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015
Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen MedCom Veje til udbredelse af telemedicin - 5 initiativer 1. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 10.6.2014 De 5 digitaliseringsmål
Læs mereDialogmøde. Styrket samarbejde om fremtidens infrastruktur for telesundhed. d. 2. november 2015
Dialogmøde Styrket samarbejde om fremtidens infrastruktur for telesundhed d. 2. november 2015 Velkomst og rammesætning Lars Ole Dybdal It-direktør Region Midtjylland Agenda 12.30 Velkommen og rammesætning
Læs merePraktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"?
Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien
Læs mereRoadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0
Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et
Læs mereDIGITAL VELFÆRDSTEKNOLOGI
9. september 2011 DIAS 1 DOKUMENT NR./VERSION FIBERNETKONFERENCE, 8. SEPTEMBER 2011 DIGITAL VELFÆRDSTEKNOLOGI POTENTIALER OG BARRIERER Henrik Rasmussen, direktør, KMD A/S UDFORDRINGER _Hvordan sikrer vi
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles
Læs mereOverordnet It-sikkerhedspolitik
Overordnet It-sikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. x. måned 2014 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sags nr. 14-8285
Læs mereBilag 1. Principper for kommunaltstatsligt
Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og
Læs mere1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi)
Notat Afdeling/enhed Oprettelsesdato Ledelsessekretariatet 04-jun-2014 Udarbejdet af MTV Journalnummer Dokumentnavn 446432.Governance.docx Dokumentnummer 1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi)
Læs mereInterview med Jørgen Schøler Cheflæge Hospitalsenheden Horsens.
BS: Værdiskabelse I sundhedsvæsenet gennem IT (Forklaring af værdi). JS: Den diskussion er jeg jo jævnligt inde i og det er fordi jeg tror på at det med at skabe værdi for IT altså en væsentlig del af
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mereGovernance - borgervendt selvbetjening
Governance - borgervendt selvbetjening KL netværksmøde, april 2014 /Anna Sofie Almegaard 1 Hvad sker i Københavns Kommune Historien bag Organisering og samarbejde Governance overblik over løsninger, principper,
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereIT- og Arkitekturkonferencen 2009
DIAS 1 IT- og Arkitekturkonferencen 2009 Rolf Sørensen, KMD A/S KORT OM KMD DIAS 2 _ Full it service provider - It til hele værdikæden: _Strategisk sparring, projektbeskrivelse og -ledelse, implementering,
Læs mereRubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik
Rubrik forregion Midtjyllands kompetenceudviklingspolitik Forord Region Midtjyllands mission er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand. Vi vil stræbe efter
Læs mereUDFORDRINGER OG POTENTIALER VED SOA I SUNDHEDS-IT MED UDGANGSPUNKT I FMK
UDFORDRINGER OG POTENTIALER VED SOA I SUNDHEDS-IT MED UDGANGSPUNKT I FMK E-sundhedsobservatoriets årskonference Nyborg Strand d. 12.10.2010 C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Ph.D-studerende
Læs mereArkitekturprincipper for Sundhedsområdet
Bilag 4 til pkt. 4 Arkitektur for Sundhedsområdet -en ramme for udformning af fremtidens nationale it-arkitektur for sundhedsvæsenet Nærværende arkitektur er de pejlemærker, som opbygningen af den fremtidige
Læs mereArkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund
Læs mereKURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB
KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål
Læs mereFÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI
NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI
Læs mereKompetencestrategi for Nota 2009-2012
Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Formålet med denne strategi er at sikre, at Notas ansatte besidder de kompetencer, der er nødvendige, for at Nota kan opfylde de mål, der er beskrevet i den overordnede
Læs mereRevideret januar 2015. Udbuds- og Indkøbspolitik
Revideret januar 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Tønder Kommunes udbuds- og indkøbspolitik er at skabe rammerne for, at Tønder Kommune fremstår som én kunde over for leverandørerne,
Læs mereRådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen
Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser Januar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om viden om effekter af de sociale
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereStrategiplan 2017-2020
Målsætninger for Strategiplan 2017-2020 Aalborg Renovation 1. Målsætninger De overordnede mål for Aalborg Renovation fremgår af de følgende sider. Målene kan sammendrages til, at Aalborg Renovation vil
Læs merePolitiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ
Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ
Læs mereInformationssikkerhedspolitik for Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Informationssikkerhedspolitik for Region Midtjylland 1. Indledning Denne informationssikkerhedspolitik
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi
Læs mereEffektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL?
Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Industrigruppe Finans Er du klar til digital indrapportering af finansielle data? Finansielle
Læs mereLOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med
Læs mereBeskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58 Bilag 8, L 58 A Bilag 8, L 58 B Bilag 8 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58 Bilag 8, L 58 A Bilag 8, L 58 B Bilag 8 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K
Læs mereIntroduktion til Den fælleskommunale Rammearkitektur
Introduktion til Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Version 1.3 1. Introduktion Den fælleskommunale Rammearkitektur er et løbende udviklingsarbejde, hvor
Læs mereHandlingsplan for området digital borgerbetjening.
Handlingsplan for området digital borgerbetjening. Indledning Den ny handlingsplan for (2011-2015) samt en ny fællesoffentlig (2011-2015) indeholder over 20 projekter på området for digital borgerbetjening.
Læs mereMellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter
Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs merePROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger
Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?
Læs mereDe fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011
De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 Kort & Matrikelstyrelsens strategiske grundlag Digital forvaltning tager et stormskridt Ny Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi
Læs mereKvalitative målepunkter til effektmåling af den fælleskommunale rammearkitektur
Bilag 8 Punkt 13 Kvalitative målepunkter til effektmåling af den fælleskommunale rammearkitektur Juni 2017 Revision. Skat. Rådgivning. Overblik over kvalitative målepunkter # Målepunkt 1 Bedre betingelser
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2015 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for HR DIGITALISERINGS- STRATEGI Digitaliseringsstrategi 2015 2017 Bedre sundhed og sammenhæng for Københavns borgere Digitalisering er et af
Læs mereAktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED
Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED På hvilket trin i konkurrencen er dette dokument nyttigt? Her vil du finde en række aktiviteter,
Læs mereBILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN
GOVERNANCE, MÅL OG INDHOLD BILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN Forslag vedtaget af SAGERA styregruppen 31.01.17 Vision Målbillede for den fælleskommunale rammearkitektur Rammearkitekturen
Læs mereProgrambeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereUddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile
Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag
Læs mereDIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI
DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve
Læs mereLemvig Kommunes Indkøbspolitik
Lemvig Kommunes Indkøbspolitik 2007 Indholdsfortegnelse Formål side 3 Omfang og afgrænsning side 3 Mål side 3 Midler side 3 Indkøbsaftaler side 4 Obligatoriske aftaler Engangsindkøb og indkøb uden for
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereOrganisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016
Organisering Syddjurs Kommune 1. december 2016 1 Organisering Vi ønsker at realisere målene igennem en række netværk, initiativer og projekter, som er forankret lokalt, og som udvikles i samspil mellem
Læs mereFolkekirkens It s arkitekturprincipper
Folkekirkens It s arkitekturprincipper Arkitekturprincipperne består af 11 principper, som skal anvendes ved alle nyanskaffelser og større ændringer af eksisterende it systemer. Arkitekturprincipperne
Læs mereGod begrebs- og datamodellering i det offentlige 5 organisatoriske anbefalinger
God begrebs- og datamodellering i det offentlige 5 organisatoriske anbefalinger August 2018 Introduktion Data har fået en afgørende betydning i udviklingen af den offentlige sektor og ses i stigende grad
Læs mereSammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater
Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Vi har viden, metode og IT-teknologi, der hjælper kommunerne med at skabe sammenhængende forløb i krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsessektoren
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mere