Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning
|
|
- Edith Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning November 2012
2 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling Afslutning
3 Indledning Der vil de kommende år ske klimaforandringer. Det vides ikke præcist, hvad der vil ske, men vi ved, at der vil ske ændringer. Disse ændringer har en størrelse og et omfang, der kræver en ændring i forhold til, hvordan vi hidtil har løst en række opgaver; det gælder f.eks. overordnet byplanlægning, naturpleje, kloakering, anlæg af veje og mange andre forhold. De traditionelle løsninger er ikke længere tilstrækkelige i forhold til de nye udfordringer. Middelfart Kommune ønsker at være på forkant med tilpasning til klimaforandringerne. Med denne strategi sættes rammen for arbejdet med klimatilpasningsplanen, hvor konkrete indsatser beskrives. FN har opstillet fire hovedscenarier 1 A1, A2, B1 og B2, der tilsammen giver et billede af de mulige udviklingsforløb. Scenarie A1B forudsætter ligevægt mellem alle energikilder. Den kommende planlægning sker bl.a. med udgangspunkt i de modeller, som er opstillet fra statslige side. De statslige modeller vil blive sammenholdt med erfaringerne fra lokale forhold, som vil kunne være påvirket af klimaændringerne. Den statslige udmelding er, at vi skal forholde os til FNs A1B scenarie, hvor vi skal forvente mere regn, mildere vintre, varmere somre, højere vandstand, mere vind og mere skydække. A1B scenariet har samtidig en forventning om havvandsstigning på op til 1,2 m inden år Planlægning i kystnære områder bør derfor allerede nu forholde sig til den mulige stigning. A1B Scenariet Årsnedbøren stiger med 11 % frem til år Antal døgn med mere end 10 mm regn og stærk intensitet stiger med 7 døgn. Årsmiddeltemperaturen stiger med 0,8 grader. Ifølge dette scenarie topper de menneskelige udledninger af drivhusgasser omkring 2050, hvorefter de falder. Det forudsætter en hurtig økonomisk vækst med en global befolkningsstørrelse, som kulminerer midt i århundredet. Scenariet indebærer en hurtig introduktion af nye og mere effektive teknologier og forudsætter, at der anvendes en blanding af fossile og ikke-fossile energikilder. DMI har beregnet A1B scenariet for Danmark for perioden I denne periode er det på grund af det hidtidige udslip og naturlige variationer i klimasystemet i praksis umuligt at skelne mellem de forskellige scenarier. A1B kan derfor repræsentere alle scenarierne i denne periode. (ref. Klimatilpasning.dk) 1) FNs klimapanel, IPCC, bruger scenarier som et fælles grundlag for at vurdere klimaændringer. Scenarier forudser det fremtidige drivhusgasudslip ud fra antagelser om udviklingen i bl.a. befolkning, økonomi og teknologi. Et scenarie er altså en "hvad nu hvis" beregning af, hvordan det går med udslippet af drivhusgasser - og dermed med klimaet - under forskellige forudsætninger. Ingen af FNs scenarier forudsætter implementering af FNs klimakonvention, herunder Kyotoprotokollen, eller yderligere klimapolitiske tiltag. 3
4 De ændringer, som vi allerede nu kan se på klimaet, er at det vil blive mere ekstremt. Vi oplever hyppigere og kraftigere nedbørsituationer, og kraftigere storme. Disse ændringer vil have effekt på en række forhold såsom oversvømmelser fra ferskvand og havvand ligesom der vil ses ændrede mønstre for temperatur, tørke, vindhastighed, luftfugtighed m.m. Middelfart Kommune vil udarbejde en klimatilpasningsplan, som skal beskrive de indsatsområder, som kommunen vil arbejde med. Indsatsområderne fastlægges på baggrund af denne klimatilpasningsstrategi. Udgangspunktet er et fokus på de indsatsområder, hvor klimaforandringerne allerede nu giver problemer, nemlig oversvømmelser. Effekter af klimaforandringer relateret til vand Skybrud Oversvømmelser Havvandsstigninger Stormflod Dårlig badevandskvalitet Klimatilpasningsplanen skal være dynamisk og gennemskuelig og forholde sig løbende til forandringerne. Klimastrategien og den efterfølgende klimatilpasningsplan indarbejdes i kommuneplanen og anden fremtidig planlægning. Klimatilpasningsplanen vil i første omgang optræde som et tillæg til kommuneplanen, men vil efterfølgende blive direkte indarbejdet i kommuneplanen. Selve klimatilpasningsplanen skal revideres minimum hvert fjerde år, så indsatsområderne og løsningerne løbende kan revideres og dermed mindske generne ved klimaforandringer mest muligt - også igennem forebyggelse. Klimatilpasningsplanen skal fokusere på, hvad kommunen har pligt til at gøre og på, hvad kommunen og borgerne kan gøre for at søge at imødegå effekten af klimaforandringerne inden for de fysiske og økonomiske rammer. Indsatsen på klimaområdet bliver ressourcekrævende. Derfor bliver det nødvendigt med en klar prioritering af indsatsområderne og en afklaring af hvor store midler, der skal afsættes i den kommunale administration. Det kan ikke betones nok, at ressourcer sat ind på klimatilpasning vil være langt mere økonomisk effektive end en senere oprydning efter særlige vejrligs-begivenheder. Målet med indsatserne er, at de skal imødegå de negative effekter af klimaændringerne og skal i videst muligt omfang bygge på bæredygtige og naturnære løsninger, der om muligt også har rekreative aspekter. Kommunen arbejder sideløbende med forebyggelse, som skal mindske klimaforandringerne. Der bliver stillet krav om lavere forbrug af fossil energi. CO2-udslippet skal mindskes og dermed mindske klodens opvarmning, som en øget mængde drivhusgas giver anledning til. Denne strategi omhandler tilpasning alene og berører ikke forebyggelse. Klimatilpasningsplanen bliver udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen (inklusiv beredskabet, havnen mm.) i samarbejde med Middelfart Spildevand. Afdelingens beredskab og Middelfart Spildevand konfronteres i deres daglige arbejde, med effekterne af klimaforandringen, særlig på vandområdet og er derfor vigtige samarbejdspartnere. Andre relevante samarbejdspartnere vil blive inddraget i arbejdet afhængig af indsatsområder. Klimatilpasningsplanen foreligger inden udgangen af
5 Strategi Formålet med strategien er at beskrive rammen for arbejdet med klimatilpasning og udvælge fokusområder til den første klimatilpasningsplan. Klimatilpasning handler om de 3 v er Vind, Vand og Varme. I denne strategi forholder Middelfart Kommune sig til VAND. Det er vand fra oven, fra neden og fra siden. Dette er at forstå som de ændringer der sker for grundvand, havvand og regnvand. Klimaændringerne vil have effekt på en række forhold, som ud over kraftig nedbør og højvandssituationer, vil medføre ændrede mønstre i f.eks. tørke, vindhastighed og luftfugtighed m.m. Klimatilpasningsstrategien vil have fokus på håndtering af VAND. Oversvømmelser ér allerede et problem, og derfor lægger strategien op til, at klimatilpasningsplanen tager fat i dette emne som det første. De øvrige relevante emner (ændringer i vindhastighed, tørkeforhold, luftfugtighed m.m.) vil blive berørt i handleplanen, hvor det er relevant, men de enkelte temaer vil først blive behandlet i fremtidige strategier. Eksempler på allerede kendte lokale problemer med vand Vand i kældre Risiko for vand i kældre i Middelfart Risiko for oversvømmelser i sommerhusområde ved Varbjerg, Vejlby Fed etc. Risiko for oversvømmelser i ejendomme langs kysten. I klimatilpasningsplanen vil der være opstillet konkrete mål for klimatilpasningen. Det vil sige, at der opstilles forslag til forsøg på at mindske effekterne af klimaændringen. Klimatilpasningstiltag skal søge at mindske problemerne, før de opstår. Det kan eksempelvis være ved at øge nedsivningen af vand på den enkelte grund, så belastningen af kloaknettet mindskes og ad den vej begrænser risikoen for oversvømmede kældre o. lign. Fig.1. Oversvømmelseskort fra Miljøstyrelsens klimatilpasningsportal, for den østlige del af Middelfart. Kortet indikerer hvor på overfladen vandet vil samles ved ekstreme regnhændelser. 5 Målestok 1: Kortet viser et perspektivområde for udvikling af det eksisterende industriområde (Fynsvej). Perspektivområdet strækker sig fra Fynsvej mod øst langs med Hovedvejen.
6 Fokusområder Der er udvalgt tre fokusområder: 1) Særlige indsatsområder (f.eks. risikokortlægning af kysterne med henblik på højvandsbeskyttelse både fra ferskvand og havvand). 2) Integration af regnvand på friarealer (eller andre arealer) ved almindeligt forekommende, men stigende regnmængder. 3) Håndtering af ekstrem regn. Særlige indsatsområder. Ud fra statens kortmateriale skal der igangsættes en risikokortlægning af Middelfart Kommune. Ud fra denne kortlægning udvælges særlige indsatsområder. Her fokuseres der på oversvømmelsestruede områder. Ved havvandsstigning og stormflod vil flere af kommunens eksisterende sommerhusområder, som f.eks. Varbjerg og Vejlby Fed kunne blive påvirket. Tilsvarende udfordringer er der for lavninger, som allerede i dag er bebygget. Der skal udarbejdes forslag til nedsættelse af risikoen for oversvømmelse i disse områder. Der skal udarbejdes retningslinjer til brug ved udvælgelse af nye byudviklingsområder, så der allerede i planlægningsfasen arbejdes med klimatilpasset byudvikling. Staten udarbejder to typer af kort til brug for kommunernes kortlægning, nemlig: 1) oversvømmelseskort og 2) værdikort. 1. Oversvømmelseskortene består bl.a. kortlægning af oversvømmelser fra a. Havvand b. Nedbør c. Grundvand d. Spildevand e. Vandløbsoversvømmelser OG f. terrænforhold g. overløb og netværk h. lavningsvolumen og opland i. afstrømninger og vandstand j. strømningsveje og lavninger Alle disse kort lægges sammen til ét samlet oversvømmelseskort 2. Værdikortlægning består bl.a. kortlægning af a. Infrastruktur b. Afgrøder c. Natur d. Kulturarv e. Særligt kritiske punkter f. Bygningsværdi eller skadeopgørelse Alle disse data samles i ét samlet værdikort. Værdikortlægningen lagt sammen med oversvømmelseskortlægningen, sammenholdt med lokale erfaringer for oversvømmelsesrisiko, giver os ét samlet billede af, hvor i kommunen vi har vores risikoområder. Herefter udpeger og prioriterer Byrådet indsatsen. Integration af regnvand på friarealer. Tiden er generelt løbet fra større og større kloakrør, og regnvand kan ikke bare ledes af sted og sendes ud af dét område, hvor nedbøren falder. Inden for de udvalgte risikoområder, samt i planlægningen, skal der bl.a. fokuseres på integration af regnvand på friarealer dvs. LARløsninger (loka afledning af regnvand). 6
7 Den øgede nedbørsmængde skal tænkes ind, ikke bare i nye, men også i eksisterende boligområder, så regnvand kan blive en ressource for området og højne de rekreative kvaliteter for området. Det arbejdes allerede med flere forskellige løsningsmuligheder, blandt andet i kommunens samarbejde med Haveselskabet om Intelligent brug af regnvand i parcelhuskvarterer i form af vand i haver i Middelfart. Håndtering af ekstrem regn. Et tydeligt tegn på klimaforandringerne er, at der oftere end tidligere er behov for håndtering af meget store mængder nedbør. Inden for de udvalgte indsatsområder og i den fremtidige planlægning skal der arbejdes med muligheder for opsamling og tilbageholdelse af ekstrem regn. Der skal bl.a. findes løsninger på forsinkelse af regnvand ind til dét punkt, hvor kloaknettet igen kan rumme vandet. Det kan f.eks. være dobbeltanvendelse af arealer, hvor stier eller friarealer anvendes som bassiner ved ekstrem regn. Inden for dele af disse tre fokusområder arbejdes der allerede med de nævnte konkrete projekter. Det forventes, at resultater og erfaringer fra Klimatilpasning og byudvikling et fællesprojekt med Realdania og Middelfart Spildevand samt Intelligent brug af regnvand i parcelhuskvarterer kan danne grundlag for andre lignende projekter. Målet er, at der rundt omkring i kommunen kontinuerligt arbejdes med konkrete projekter, som både bidrager med viden og synliggør de tiltag, som er besluttet med klimatilpasningsplanen. Billede 1. Cykelsti ved Strømøvænget, Middelfart. Før og efter klimatilpasning regnvandet opsamles mellem de nyetablerede høje kanter og ledes kontrolleret til et opsamlingsbassin. 7
8 Processen Det kommende arbejde med klimatilpasning vil således basere sig på såvel den forventede statslige kortlægning af problemets (kraftig nedbør og højvandssituationer) omfang, som på et samarbejde mellem Kommune, Middelfart Spildevand, Beredskab og Borgere. En del af strategien er også, at kommunens borgere inddrages i arbejdet med, hvordan vi bedst klimatilpasser os i kommunen. Formen på borgerinddragelse kan være forskellig fra område til område. Et samarbejde med borgerne afhænger blandt andet af det enkelte initiativs form og formål. Vigtigt er det imidlertid, at der lokalt opbygges viden og erkendelse af problemernes omfang i dette tilfælde ekstreme regnmængder og højvandshændelser. Borgere, der ikke umiddelbart bliver negativt berørt af store vandmængder, bør også engageres i arbejdet, fordi deres medvirken kan være med til at afhjælpe problemet. Et eksempel på dette er projektet Vand i Haver. I projektet hjælper haveejere med at nedsive regn, så der ikke opstår oversvømmelsesproblemer hos fjerne naboer og genboer, der er så uheldige at bo neden for bakken. Indsatsen mod oversvømmelser skal ideelt ske dér, hvor regnen falder og ikke dér, hvor den samler sig og bliver til en oversvømmelse. Billede 2. Oversvømmet have i Middelfart. 8
9 Planlægningshierarki Klimatilpasningen har sin naturlige placering i et samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen, Middelfart Spildevand og borgerne. Såvel forvaltningen som Middelfart Spildevand har et væsentligt datagrundlag at trække på og erfaring med særligt udfordrende situationer. Den daglige sagsgang i Teknik- og Miljøforvaltningen har, og vil i stigende grad, have særlig opmærksomhed rettet mod klimatilpasningen (plus forebyggelse). Udfordringerne med de forøgede vandmængder, har en kæmpe berøringsflade til såvel tværfagligt i kommunen (f.eks. håndtering af vand teknisk set, samt drøftelse af servicemål for infrastruktur og hjemmepleje, set i én sammenhæng). Den store berøringsflade betyder, som det fremgår af fig. 2., at klimatilpasningshandleplanen, får stor betydning for såvel forvaltningens fremadrettede arbejde og de enkelte handlinger får betydning for mange andre af forvaltningens planer. Af figur 3 fremgå planens placering i relation til statens og regionens planer. Klimatilpasning tænkes ind på alle niveauer Klimatilpasnings-strategi og tilpasningsplan Kommune/ Lokalplaner Spildevandsplan Udviklingsplan Statens vandplan Middelfart Kommune (Middelfart Spildevand as) Beredskabsplan Sagsbehandling Fyrtårns Projekter Strategisk energiplan Fig. 2. Klimatilpasning arbejdes ind i forvaltningens arbejde på linie med andre planer og vil få betydning for mange af forvaltningens øvrige planer. 9
10 KOMMUNE REGION STAT Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning Klimatilpasningsplan - forhold til andre planer LANDSPLANLÆGNING Regeringens politik: Landsplanredegørelser Oversigt over statslige interesser Landsplandirektiver Sektorplaner: Vandplan Natura 2000-planer Trafikplan REGIONALE UDVIKLINGSPLANER Regionens visioner Sektorplaner: Råstofplan KOMMUNEPLAN Planstrategi Arealregulering for by og land Klimatilpasningsplan LOKALPLANER Sektorplaner Spildevandsplan Vandforsyningsplan Fig. 3. Planhierarki i stat, region og kommune - samt klimatilpasningsplanens placering. Vidensdeling Middelfart Kommune er placeret ud til Lillebælt, og kommunen har et naturligt arbejdsfællesskab med nabokommuner på Fyn og genbokommuner omkring bæltet. Middelfart Kommune samarbejder om klimatilpasning både i Trekantsområdet og på Fyn, her fortsætter vidensopsamling og erfaringsdeling på området. Sideløbende med udarbejdelse af klimatilpasningsstrategi og plan opsamles viden og erfaringer fra de tidligere nævnte fyrtårnsprojekter (vand i haver m.m.) Middelfart Kommunes klimatilpasningsstrategi og klimatilpasningsplan bliver i første omgang indarbejdet i Kommuneplanen som et tillæg, samtidig med at der sættes mål for klimatilpasning for Trekantområdet i den fælles kommuneplan. 10
11 Afslutning Store værdier er i risiko for at gå tabt. Det er derfor helt nødvendigt, at foretage en planlægning, der minimerer de skader, der vil komme. Det er ikke muligt at undgå skaderne, men det er muligt, at fokusere planlægningen, så skaderne minimeres. En planlægning, hvor klimatilpasningen er tænkt ind fra begyndelsen, er en bæredygtig planlægning hvilket er i tråd med Middelfart Kommunes vision om at være Grøn Vækstkommune. Planlægningen skal i høj grad tage hensyn til de naturgivne forhold og arbejde med ikke mod landskabet. Fig. 6. Oversvømmelseskort fra Miljøstyrelsens klimatilpasningsportal klimatilpasning.dk. Kortet indikerer oversvømmelser fra havvand på land. Den brune farve indikerer oversvømmelser ved en havstigning på 0-1 meter, den gule havstigning på op til 2 meter, den blå/lilla havstigning op til 6 meterved ekstreme forhold vandet vil være dybest. Målestok 1:
12 Klimaforandringernes effekter varierer fra område til område. I Middelfart Kommune ønsker vi at se vandet som et positivt element i byrummet, hvor det er muligt. F.eks. ved at anlægge regnbede i byen, der samtidig med, de fungerer som opsamling i forbindelse med kraftige regnskyl og derved holder vand ude af byens kældre, har en rekreativ værdi for borgerne når det ikke regner. Fig. 7 Eksempler på hvordan regnvand kan indtænkes som en ressource i bybillede Med denne strategi sættes rammen for, at vi i Middelfart Kommune vil udarbejde en handleplan for klimatilpasning, der indarbejder vand som en ressource samtidig med, at vi sikrer kommunens værdier. (Vedtaget af Middelfart Byråd december 2012) 12
Strategi for klimatilpasning
Strategi for klimatilpasning 2012-2016 Forslag Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki...
Læs mereForoffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Læs mereVedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)
Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereEksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning
Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereKlimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune
Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02
Læs mereKlimatilpasningsplan 2015
FORSLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Det fremtidige klima... 5 2.1 Klimascenarier... 5 2.2 Konsekvenser af klimaændringerne... 6 2.3 Fordele og ulemper ved klimaændringerne... 7 3. Screeningskort... 9
Læs mereStrategi for klimatilpasning. November 2011
Strategi for klimatilpasning November 2011 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 15. december 2011 Strategi for klimatilpasning Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Cowi A/S og klimatilpasningsprojektgruppen
Læs mereHvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?
Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Adsbøl - august 2007 Adsbøl - august 2007 Sønderborg - januar 2012 Naldmose - juni 2010
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereSamarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter
Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter Indhold Udfordringen Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mere307. Forslag til Klimatilpasningsplan
307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereTILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan 2013-2016
TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan 2013-2016 Side 1 af 10 Den 11. september 2014 Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-2016. Håndtering af regnvand fra skybrud på overfladen i Lystrup TEKNIK OG MILJØ Aarhus
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereEkstrem regn og oversvømmelser ATV Jord og Grundvand Århus d. 12. september 2012
Ekstrem regn og oversvømmelser ATV Jord og Grundvand Århus d. 12. september 2012 Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker. Indhold 1. Baggrund ekstremregn og oversvømmelser 2. En køreplan for klimatilpasning
Læs mereKLIMATILPASNINGSPLAN 2012
KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 RESUMÉ UDKAST, DECEMBER 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 RESUMÈ Udkast, december 2012 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune
Læs mereKlimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning
Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning v/ direktør Allan Bruus, Middelfart Spildevand Copyright Middelfart Spildevand as 1 Området Copyright Middelfart Spildevand
Læs mereHOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen
HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem
Læs mereDANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide
DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,
Læs mereTillæg til spildevandsplan 2011-2014
Forslag til Tillæg til spildevandsplan 2011-2014 By- og Miljøforvaltningen Marts 2013 J. nr. 06.00.05P15 1 Lovgrundlag I henhold til lovgivningen skal der udarbejdes et tillæg til en spildevandsplan, når
Læs mereReglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.
Vej- og Parkafdelingen VandPlus projekt Lindevangsparken og Sløjfen. Afgørelse om ikke VVMpligt Lovgivning - VVM Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.
Læs mereHyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur
A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile
Læs mereTillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag
Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasningsplan Forslag Tillæg nr. 11- Forslag 20.01.2015 Offentlighedsperiode Forslaget er i offentlig høring fra den 20.01.2015 til den 17.03.2015 Indsigelser,
Læs mereForslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025
Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg
Læs mereSTRATEGI FOR KLIMATILPASNING
STRATEGI FOR KLIMATILPASNING INDHOLD INDLEDNING 3 VISION 4 KLIMAUDFORDRINGER 5 KLIMATILPASSET PLANLÆGNING 8 REGNVAND OG SPILDEVAND HVER FOR SIG 9 HÅNDTERING AF SKYBRUDSREGN 10 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND
Læs mereKlima tilpasning på Fanø
Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby
Læs mereStrategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan
Strategi for nedsivning og lokal afledning af regnvand -tillæg til spildevandsplan Indhold Mål... 2 Klimaet ændrer sig... 2 Kan vi forudsige oversvømmelser?... 2 Hvad kan vi gøre?... 4 Principper for lokal
Læs mereMiljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereKlimatilpasning og detaljerede højdedata
Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod
Læs mereSTRATEGI FOR KLIMATILPASNING
STRATEGI FOR KLIMATILPASNING INDHOLD INDLEDNING 3 VISION 4 KLIMAUDFORDRINGER 5 KLIMATILPASSET PLANLÆGNING 8 REGNVAND OG SPILDEVAND HVER FOR SIG 9 HÅNDTERING AF SKYBRUDSREGN 10 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND
Læs mereKlimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereResume. Spildevandsplan 2014-2017
Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg 46 Kommuneplan 2010-2022 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune
Forslag til Kommuneplantillæg 46 Kommuneplan 2010-2022 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune August 2015 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 46 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune Offentlig bekendtgørelsesdato:
Læs mereForurenet jord og grundvand - et idékatalog
Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og
Læs mereHandleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Læs mereKlimatilpasning i København
Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Tillæg 5 til Spildevandsplan 2008-2015 Kloakering af nyt boligområde ved Ølsted 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Areal og ejerforhold... 4 5. Regn - og spildevandsafledning...
Læs mereKlimatilpasningsstrategi
Klimatilpasningsstrategi Herning Kommune Klimatilpasningsstrategi Udarbejdet i marts 2013 af Herning Kommune i samarbejde med Herning Vand Fotos: Herning Kommune To fotos på side 7, Mogens Nielsen Sdr.
Læs mereMøde 29. januar 2013 kl. 17:00 i Byrådssalen
Struer Byråd Referat Møde 29. januar 2013 kl. 17:00 i Byrådssalen Afbud fra/fraværende: Bende Okkerstrøm Mødet hævet kl.: 17.45 Pkt. Tekst Side 1 Kvartalsoversigt vedr. det specialiserede socialområde
Læs mereVAND & KLIMATILPASNING
SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-
Læs mereEn Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard
En Adaptiv Struktur 25719 Ide til Filmen: Budbringeren - Manifest - Synopsis - Storyboard Manifest for Danmarks fremtid - En Adaptiv struktur Historien viser, at det nærmest er umuligt at forestille sig
Læs mereForslag til Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 4
Forslag til Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan 2013-2025 juni 2014 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk
Læs mereKommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereKlimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
Læs mereTillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019. Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12. By- og Udviklingsforvaltningen.
Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019 Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12 By- og Udviklingsforvaltningen Miljø Sagsnr. 14/17738 September 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereDen klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan
Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet
Læs mereKommuneplantillæg Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereSpildevandsplan 2001 2008, Odder Kommune, tillæg nr. 13: Separatkloakering af boligområde, lokalplan 3023
Spildevandsplan 2001 2008, Odder Kommune, tillæg nr. 13: Separatkloakering af boligområde, lokalplan 3023 Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder 10-09-2013 Sags Id. 727-2013-6543 Dok id. 727-2013-36223 Side 1/16
Læs mereKlima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning
Klima i praksis Udviklingsforum om fysisk planlægning Hvad er fysisk planlægning? Fysisk planlægning jf. planloven Planlovens formål Planloven skal sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige
Læs mereNyt indhold i forslag til Kommuneplan 13
Notat Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Forslag til Kommuneplan 13 viderefører i betydeligt omfang indholdet i den nuværende Kommuneplan 09. Det nye indhold i forslaget til Kommuneplan 13 bygger
Læs mereVedr. endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan, Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
- Sag: 2013/35851 158 Id: 06.00P00 Afdelingsnavn Center for Plan, Klima og Trafik Postadresse Postboks 10, 3200 Helsinge 26. januar 2015 Personlig henvendelse Rådhusvej 3 3200 Helsinge tlf: 7249 6009 e-mail:
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereDEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereSpildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14
Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Tillægget omfatter: Spildevandsrensning i det åbne land ved Alken, Boes, Illerup og syd for Låsby Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.
Læs mereEjerstrategi for Ringsted Forsyning A/S
Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S Resume Denne ejerstrategi beskriver Ringsted Kommunes hensigt med ejerskabet af Ringsted Forsyning A/S. Ejerstrategien udtrykker, hvordan man ønsker at arbejde sammen
Læs mereKlimatilpasningsplan 2014-2017. august 2014
Klimatilpasningsplan 2014-2017 august 2014 1 Indhold... 1 Forord... 3 Hvorfor klimatilpasning?... 4 Regeringens handlingsplan for klimasikring... 4 Forventede klimaændringer... 4 Hvad har vi gjort indtil
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereIndhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Læs mereSammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring
Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne
Læs mereVejledning i udarbejdelse af politikker
Vejledning i udarbejdelse af politikker Udarbejdet i januar 2012 1 Indledning Revideringen af styringsfilosofien i efteråret 2011 har haft fokus på at gøre styringsfilosofiens redskaber mere enkle og mere
Læs mereSOLRØD KOMMUNE BORGMESTER NIELS HÖRUP. VANDPLUS Rum til regn og aktivitet. Flyt eller forebyg? KILEN
Flyt eller forebyg? Vi tilpasser os klimaforandringerne Sol og rød = Sump og rydning Ser muligheder i nødvendige tekniske faciliteter Skaber merværdi Samler interesser Udnytter ressourcer Oversvømmelser
Læs mere-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
Læs mereKlimatilpasning i Odense Kommune
Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereKlimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereUdviklingsaftale i Center for Teknik og Miljø. Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur
Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur Indledning Aftalen indgås mellem Teknik og Miljøudvalget og Flemming Kortsen, Centerchef for Teknik og Miljø. Målet med aftalen
Læs mere7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,
7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale
Læs mereKommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson
Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning
Læs mereKommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson
Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde
Læs mereVores kyst! Et pilotprojekt ved Kelstrup Strand og Hejsager Strand
Velkommen Borgermøde på VUC Syd 12. maj 2016 Vores kyst! Et pilotprojekt ved Kelstrup Strand og Hejsager Strand Program Borgermøde på VUC Syd 12. maj 2016 - Indledning v/ Benny Bonde - Baggrund - Udfordringerne
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mereSide 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan
Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen
Læs mereKonference: Vand, stormflod og befolkning
Konference: Vand, stormflod og befolkning Underviser Hanne Kjær Jørgensen Ulrik Keller Mogens Bjørn Nielsen Anne Vinther Kjerulf Ole Mark Tilpasning til fremtidens vandmasser er en ny og udfordrende opgave
Læs mereUddannelsespolitik POLITIK 2015-2019
Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Bilag Klima, natur og miljøpolitikken bygger på følgende visioner fra Vision 2017 og Vision 2021: I Randers Kommune følger vi klimaplanen frem mod 2030 (75 procent
Læs mereDen samlede økonomi. Resume
Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg
Læs mereEvaluering af regelsæt for klimatilpasning
Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Susanne Krawack KL den 22. september 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet
Læs merePlaner i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning
Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og
Læs mereNæste generation af vand og naturplaner
Næste generation af vand og naturplaner H.C. Østerby Borgmester, Holstebro Kommune Medlem af KL udvalg for Teknik og Miljø 1 Hvor er vi lige nu? Vandplaner Ugyldige pga. manglende høring (8 dage). Vi venter
Læs mereForslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.
Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereKultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr. 14-35138. Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune
Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr. 14-35138 Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune Omdannelse af område ved Gudme Rådhus, Kirkegade 14 Vedtaget af Miljø,
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereAnsøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11
HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 Revideret iht. aftale
Læs mereKlimapolitik. for Gribskov Kommune
Klimapolitik for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Baggrund for klimaarbejde i Gribskov Kommune...6 Gribskov Kommunes karakteristika...6 Gribskov kommunes værdier og vision...6
Læs mere