Bilag 1. Budgetnotat vedrørende Sikker By

Transkript

1 Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Bilag 1. Budgetnotat vedrørende Sikker By Fokus i Sikker By budgetnotatet er som i budgetpakken vedr. udsatte byområder styrkelse af driftsaktiviteter frem for projektaktiviteter og indarbejdelse i driften af effektfulde projekter. Målsætningen er at løfte livskvaliteten og trygheden i de udsatte byområder til samme høje niveau som for København i øvrigt. Afsnit 1 beskriver baggrunden herunder koblingen mellem Sikker By programmet og politik for udsatte byområder/boligområder, samt en række økonomiske nøgletal for Københavns Kommunes kriminalpræventive indsats. Afsnit 2 beskriver fire mulige fokusområder samt forslag til tilknyttede aktiviteter i en Sikker By budgetpakke: 1. Kriminalitetstruede unge over 18 år beskæftigelse og uddannelse 2. Tidlig indsats i skole og klub 3. Fritidsaktiviteter og lokal indsats 4. Styrket akutindsats ved ungeuroligheder Afsnit 3 indeholder oversigt over samtlige de Sikker By budgetforslag, som er udarbejdet af forvaltningerne. Der foreligger i alt 19 budgetforslag Sagsnr. Sagsnr Dokumentnr. Dokumentnr Sagsbehandler Ingeborg Degn 1. Baggrund Tryghedsindekset (BIF), Afrapportering af urolige områder (SSP), det socioøkonomiske kort (TMF), analyse af 18+ målgruppen (Sikker By) og erfaringer høstet i Sikker By Programmet i øvrigt peger alle på at der er en tydelig sammenhæng imellem utryghed, kriminalitet, kriminelle ungegrupperinger, udsatte byområder og de 10 særligt udsatte boligområder i København. Politik for udsatte byområder, Initiativaftaler for de 10 særligt udsatte boligområder, områdeløft og helhedsplaner beskæftiger sig med et bredere felt af udfordringer end Sikker By Programmet. Aktiviteterne i Sikker By Programmet kan understøtte en positiv udvikling for de udsatte byområder især på de parametre som handler om beskæftigelse og kriminalitet, hvilket også er 2 af de 3 parametre som indgår i Regeringens definition af et særligt udsat boligområde. Endelig rummer Sikker By programmet en række aktiviteter i forhold til udsatte unge både under og over 18 år, som virker konkret forebyggende i forhold til den enkelte unge som allerede er involveret i kriminalitet, og generelt forebyggende i forhold til unge som er kriminalitetsudsatte og har brug for skole- og fritidstilbud af en særlig rummelig kvalitet.

2 Boks 1. Effektmål for Sikker By (besluttet af BR 10. februar 2011) Effektmål 1 Der opnås en stigning i trygheden i København, således at antallet af områder med behov for en markant eller intensiveret indsats ifølge Tryghedsindekset falder med minimum 50 %. Effektmål 2 Andelen af årige i Københavns Kommune, der sigtes for personfarlig eller alvorlig kriminalitet, skal fastholdes på niveau med eller nedbringes i forhold til gennemsnittet for de 4 største kommuner. Effektmål 3 Minimum 60 % af alle årige, som har gennemført kommunens exit-forløb, er inden for en periode på 2 år efter forløbets afslutning ikke dømt for alvorlig eller personfarlige kriminalitet. Effektmål 4 Ingen institutioner eller serviceydelser skal lukke ned ved episoder med uro eller krise i et område. Politik for udsatte byområder arbejder med en styrkelse af kernedriften i de udsatte byområder, suppleret og støttet af implementering af Initiativaftaler om 10 særligt udsatte boligområder i København, Satspuljeprojekter, Hotspot og Boligsociale Helhedsplaner som nøglen til at forbedre livskvalitet og tryghed for alle byens borgere. Samtidig er det målet at der ydes positiv særbehandling til de mest udsatte borgere og bydele. Koblingen imellem Sikker By temaer og de udsatte byområder kan udmøntes konkret ved et samlet budgettema, der dækker budgetpakke fra den Tværkommunale Styregruppe om aktiviteter, der skal styrke udsatte byområder, og Sikker By budgetforslaget. Det foreslås, at følgende hovedprincipper er styrende for et sådant samlet budgettema: Livskvalitet og tryghed for alle københavnere. Styrkelse af kernedriften i udsatte byområder erstatte projekter med vedvarende driftsaktiviteter Kobling til initiativaftaler med regeringen omkring indsats i de 10 særligt udsatte boligområder i København Fokus på at dokumentere resultater og effekter af Kommunens kriminalpræventive aktiviteter Økonomiske nøgletal om den kriminalpræventive indsats Nedenfor er vist en opgørelse over de midler som er tilført Sikker By området i de seneste års budgetter. Side 2 af 2

3 mio. kr. 40,0 Budgetmidler tilført Sikker By siden ,0 30,0 25,0 20,0 15,0 30,0 37,7 10,0 21,4 5,0 8,0 7,0 7,2 0,0 B2008 B2009 B2010 Kickstart København B2011 Kbh Vækst Den samlede årlige økonomi for Københavns Kommunes kriminalpræventive indsats er opgjort nedenfor Tabel 1. Samlet økonomi mio. kr. Samlet budget til ca. 85 kriminalpræventive aktiviteter i KK 201,1 KK estimerede udgifter til SSP København 12,5 Ekstern finansiering 9,7 I alt 223,3 Der anvendes således samlet ca. 223,3 mio. kr. til den kriminalpræventive indsats. Langt de fleste af disse midler er dog lovbestemte driftsmidler til socialt, skole og klubmæssigt arbejde i regi af SOF og BUF. I nedenstående tabel er vist skøn over hvornår bevillingen til disse midler udløber. Tabel 2. Hvornår udløber midlerne? Mio. kr. Andel Udløber i ,4 8 % Udløber i ,3 2 % Udløber i ,6 11 % Udløber i ,5 24 % Ikke tidsbegrænset - varige 124,5 56 % I alt 223,3 Det ses således, at ca. 18,4 mio. kr. af midlerne udløber i Det drejer sig om følgende 11 aktiviteter: Side 3 af 3

4 Tabel 3. Aktiviteter som udløber i 2011 Drift (1.000 kr.) Budget 2011 Bevilling, udløber i 2011 Behov Beskrivelse Projekt "Fra sport til Job" BIF Eksternt finansieret. Projektet hjælper unge med etnisk minoritetsbaggrund til bedre integration gennem uddannelse, praktikforløb, fritidsjob eller ordinært job. Projektet støttes af Integrationsministeriet. Projekt "Job og uddannelse for varetægtsfængslede unge" Projekt Job og uddannelse til dømte unge Ungeskolen i Valby skole + fritidstilbud BIF Ekstern medfinansiering. Indsats for 200 varetægtsfængslede unge i alderen år, hvor der bl.a. gives tilbud om jobsamtale "bag muren" og Københavns Fængsler tilbyder opkvalificering til arbejdsmarkedet BIF Opsøgende indsats overfor dømte unge mhp. at sikre god udslusning via udarbejdelse af jobplan bag muren og hurtig opstart af jobplanen ved løsladelse, så den unge ikke falder tilbage til kriminalitet BUF Samarbejdsprojekt om et midlertidigt skoletilbud koblet med et fritidstilbud og fritidsjob placeret i Ungehuset i Valby for elever fra 7-9 kl. strækkende sig over 4-6 måneder. Exit-program SOF Midler til exit-programmet blev givet i Kickstart aftalen i I Budget 2011 blev desuden givet 1 mio. kr. årligt i til en særlig boligindsats i tilknytning til exitindsatsen. Interventionsteam "Ny Start" i Tingbjerg SOF Familieorienteret, tværgående indsats i Tingbjerg. 18+ Center i Tingbjerg SOF 18+ Center i Tingbjerg (Crossroads). Midler til drift blev tildelt i Kickstart aftalen i 2010 for en 2-årig periode. 18+ Center satellit i Voldparken Ressourcecenter Ydre Nørrebro Opfølgning og effektvurdering af Sikker By programmet SOF Midler til 18+ center satellit givet i Kbh. Vækst aftalen i Desuden afsat 1 mio. kr i anlæg i 2011 til etablering og ombygning af centret SOF Udvikling af det frivillige sociale arbejde på Ydre Nørrebro i forhold til børn og unge ØKF Midler afsat i budget 2011 til digital understøttelse af effektmodel for Sikker By. Rammer for effektmodel besluttet af BR den 10. februar Natteravnene Indre By ØKF Driftsbevillingen givet til sekretariatsfunktioner til en indsats i Indre By. Midler givet i Kickstarten aftalen i 2010 I alt Side 4 af 4

5 2. Forslag til fire fokusområder i Sikker By budgetpakke Fokusområde 1: kriminalitetstruede unge over 18 år Med udgangspunkt i analysen af 18+ målgruppen samt den seneste tids hændelser i byen med skyderier og uroligheder sættes fokus på at styrke Kommunens aktiviteter over for målgruppen af kriminelle og kriminalitetsudsatte unge mellem år. Omdrejningspunktet er at styrke indsatsen i forhold til at skabe uddannelse og varig beskæftigelse for de unge, og derigennem understøtte den eksisterende kriminalpræventive indsats. I Exitprogrammet fokuseres der på unge, der er involveret i personfarlig eller banderelateret kriminalitet eller, som vurderes at være i risikogruppen for at blive det, og som selv ønsker at slippe dette tilhørsforhold. De unge i Exitprogrammet tilbydes et målrettet individuelt forløb med særlig intensiv og vedholdende støtte. Programmet foreslås fortsat. I 18+ centrene arbejdes der målrettet med at skabe en konstruktiv hverdag for unge kriminelle og kriminalitetsudsatte unge og herunder med at sikre dem adgang til arbejdsmarkeds- og uddannelsestilbud. Det foreslås at den fortsatte drift af det 1 år gamle 18+ center i Tingbjerg, samt den helt nyetablerede satellit i Husum/Voldparken sikres. Det foreslås endvidere, at Jobcenter København styrker alle 18+ centrenes arbejde med de unge gennem en udgående beskæftigelsesindsats. Det skal være muligt for SSP, områdeløft, boligsociale helhedsplaner, Hotspots m.v. at få de uroskabende unge, der er identificeret i deres lokalområder, og som ikke er i beskæftigelse eller uddannelse, i gang med noget meningsfuldt. Jobcenter København skal ind og give de unge aktive tilbud. Københavns kommune har etableret velfungerende samarbejder med Kriminalforsorgen / Københavns Fængsler om resocialisering af unge afsonere, via tidligt samarbejde bag muren for de dømte og varetægtsfængslede unge, så de unge kommer ud med en plan for uddannelse eller arbejde og ikke falder tilbage til kriminalitet. Dette samarbejde foreslås videreført. Tabel 4. Forslag til aktiviteter under fokusområde 1 Aktivitet Beløb Exit-strategi for kriminelle (exit-program) SOF 18+ centret i Tingbjerg SOF 18+ center satellit i Husum/Voldparken SOF Udgående beskæftigelsesindsats for uroskabende unge i BIF byen Helhedsindsatser for dømte og varetægtsfængslede unge BIF Side 5 af 5

6 I alt Fokusområde 2: Tidlig indsats i skole og klub Med tidlig indsats og styrkelse af folkeskolens og fritidsklubbernes kernetilbud sikres det at flest muligt børn og unge kommer godt fra start og klarer at gennemføre en uddannelse uden støtteforanstaltninger og er i stand til at indgå i og få gavn af de mange ordinære fritidstilbud, der står til rådighed både i kommunalt og frivilligt regi. Med forslaget sikres, at klubberne i de udsatte boligområder er åbne også om eftermiddagen og i akutsituationer som kvalificeret alternativ til at de unge opholder sig på gaderne uden voksenstøtte. Ydermere foreslås klubbernes opsøgende gadeplansarbejde udvidet i en række udsatte områder med det formål at skabe kontakt til og motivere udsatte unge. Herved styrkes de unges lyst og evne til at indgå i normaldriftens mange aktivitets- og fritidstilbud, og det sikres, at der følges op på udsatte unge, som har behov for særlig indsats. Folkeskolens kerneydelse er at sikre, at de unge er i stand til at gennemføre en uddannelse. Mange særligt udsatte unge er helt uden skoletilbud og Second Chance har til formål ved et overgangstilbud at motivere og kvalificere den unge til at genoptage den normale skolegang. Tabel 5. Forslag til aktiviteter under fokusområde 2 Aktivitet Beløb Udvidelse af klubbernes åbningstider BUF Styrkelse af klubbernes opsøgende/socialpædagogiske BUF arbejde i udsatte områder Udvidelse af Second chance BUF I alt Fokusområde 3: Fritidsaktiviteter og lokal indsats Som supplement til den tidlige indsats i skoler og klubber og en styrket beskæftigelses- og uddannelsesindsats for 18+ målgruppen, sættes her fokus på at styrke udsatte børn og unges mulighed for at engagere sig i fritidsaktiviteter i lokalområderne med særlig fokus på byens udsatte byområder. I budget 2011 blev afsat midler til at afholde feriecamps aktiviteter for børn og unge i alle længere ferieperioder i fem bydele. For at understøtte denne indsats og for også at inddrage en ældre målgruppe (16-25 år) foreslås, at der skabes mulighed for at etablere aktiviteter i lokalområderne, der involverer udsatte børn og unge, herunder kriminalitetstruede eller uroskabende unge. Målet er, at give kriminalitetstruede unge mulighed for et aktivt fritidsliv gennem en bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter. Ved at udvide åbningstiderne og ansætte en aktivitetsmedarbejder på udvalgte idrætsanlæg, kan der arbejdes med at skabe kontakt til og motivere Side 6 af 6

7 kriminalitetstruede unge i de udsatte byområder til et aktivt og fokuseret fritidsliv, hvilket bidrager til større tryghed lokalt. Indsatsen koncentreres omkring eksisterende idrætsfaciliteter, således at man undgår nye og potentielt konkurrerende tilbud. Planlægning og gennemførelse af aktiviteter sker i et tæt samarbejde med SSPmedarbejderne i lokalområdet. Den tilknyttede aktivitetsmedarbejder kan, udover at skabe relationer til og aktiviteter for de unge, fungere som brobygger til andre lokale tilbud, herunder foreningslivet i området. Tabel 6. Forslag til aktiviteter under fokusområde 3 Aktivitet Beløb Udvidede åbningstider og aktivitetsmedarbejder på KFF idrætsanlæg I alt Fokusområde 4: Styrket akutindsats ved ungeuroligheder SSP København opbygning består af et strategisk niveau (direktører fra involverede forvaltninger samt Københavns Politi), et operativt niveau (SSP ledergrupper) og et udførende niveau (SSP lokaludvalg og SSP+ grupper). Derudover findes et sekretariat, der formidler bestyrelsens beslutninger, og har den daglige rådgivende, koordinerende og metodeudviklende funktion ift. SSP organisationen. SSP ledergrupperne tager i stigende grad ansvar for håndtering af akutte situationer lokalt og reagerer øjeblikkeligt (beredskab) med handleplaner ved optræk til lokal uro. Ved beredskabssituationer ønsker SSP ledergrupperne dog i hovedparten af tilfældene at sekretariatet bistår dem i vurdering af situationen, udarbejdelsen af handleplanerne, kontakt til direktioner og håndtering af pressen. Med SSP organisationens bydækkende beredskabsfunktion i forhold til uro med børn og unge er der endvidere stigende forventninger til at kunne kontakte sekretariatschefen 24 timer i døgnet inkl. ferieperioder for orientering om alvorlige hændelser og evt. igangsættelse af indsatser. Kvartalsvis afrapportering til de politiske udvalg, samt etablering Sikker By og Hotspot har desuden medført stor interesse for SSP arbejdet og involvering af sekretariatet i nye initiativer og koordinering. Det foreslås derfor, at supplere sekretariatet med en stedfortræderfunktion. Hermed sikres, at SSP organisationen altid kan kontaktes, dvs. uden for kontortid, i weekender samt ferieperioder, så beredskabet kan aktiveres. Forslaget indebærer endvidere at udfordringer i forhold til 18+ målgruppen kan inddrages i beredskabsplanerne, samt at SSP-sekretariatets rolle som primær indgang for henvendelser omkring uroligheder i byen vedrørende udsatte unge styrkes. Ydermere giver det mulighed for at styrke samarbejdet med Københavns Brandvæsen/Beredskabet og med de Side 7 af 7

8 forvaltninger, som ikke indgår i den formelle SSP organisation, og som oplever problemer med urolige unge i byen. Stedfortræderen vil ligeledes være relevant til løbende opretholdelse af den interne drift i perioder, hvor sekretariatschefen repræsenterer SSP organisationen udadtil. Stedfortræderfunktionen vurderes at udgøre en halvtidsstilling og kombineres med en halvtidsstilling som konsulent i sekretariatet til styrkelse af den almindelige SSP indsats i bydele, som oplever særlig utryghed forårsaget af unge. Københavns Politi har tilkendegivet at de vil medfinansiere stillingen såfremt Kommunen imødekommer forslaget. Tabel 7. Forslag til aktiviteter under fokusområde 4 Aktivitet Beløb Styrkelse af SSP organisationen ift. beredskab samt 480 Flere ordinær drift kommunal medfinansiering I alt 480 Side 8 af 8

9 3. Bruttoliste over Sikker By budgetforslag Der er i alt udarbejdet 19 budgetforslag til Budget 2012 i tilknytning til Sikker By. Aktivitet kr Udvidede åbningstider og aktivitetsmedarbejder på idrætsanlæg KFF Driftstilskud til foreninger i udsatte boligområder KFF Flere Feriecamps KFF Styrkelse af klubbernes opsøgende/socialpædagogiske arbejde i udsatte områder BUF Udvidelse af klubbernes åbningstid i udvalgte udsatte områder BUF Udvidelse af second chance pladser for elever, der er droppet ud af skolen BUF Akutberedskab i forhold til BUFs socialpædagogiske arbejde BUF Exit-strategi for kriminelle (exit-program) SOF 18+ Centret i Tingbjerg SOF 18+ Center satellit i Husum/Voldparken SOF Styrkelse af SSP organisationen ift. beredskab samt ordinær drift SOF Udgående beskæftigelsesindsats for uroskabende unge i byen BIF Helhedsindsats for dømte og varetægtsfængslede unge BIF Projekt JobUpdate BIF Projekt Rejsehold med Job BIF (SOF, BUF) Bydækkende fritidsjobformidling BIF Styrkelse af VINK BIF Bemandede legepladser TMF Ungenetværk i alle 10 bydele ØKF, SOF I alt Forslagene fordeler sig således på udvalg: Aktivitet kr Socialudvalget Børne- og Ungeudvalget Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Økonomiudvalget I alt De enkelte budgetforslag er beskrevet nedenfor. Side 9 af 9

10 Bruttoliste over Sikker By budgetforslag 1. Udvidede åbningstider og aktivitetsmedarbejder på idrætsanlæg (s. 11) 2. Driftstilskud til foreninger i udsatte boligområder (s. 12) 3. Flere Feriecamps (s. 13) 4. Styrkelse af klubbernes opsøgende/socialpædagogiske arbejde i udsatte områder (s. 14) 5. Udvidelse af klubbernes åbningstid i udvalgte udsatte områder (s. 15) 6. Udvidelse af Second Chance (s. 16) 7. Akutberedskab i forhold til det socialpædagogiske arbejde (s. 17) 8. Exit-strategi for kriminelle (Exit-program) (s. 18) Centret Tingbjerg (Crossroads) (s. 20) Center satellit i Husum/Voldparken (s. 21) 11. Styrkelse af SSP organisationen ift. beredskab samt ordinær drift (s. 23) 12. Udgående beskæftigelsesindsats for uroskabende unge i byen (s. 25) 13. Helhedsindsats for dømte og varetægtsfængslede unge (s. 27) 14. Projekt JobUpdate (s. 30) 15. Projekt Rejsehold med Job (s. 32) 16. Bydækkende fritidsjobformidling (s. 34) 17. Forsættelse af programmet Viden og Inklusion i København (VINK-programmet) (s. 36) 18. Bemandede legepladser (s. 39) 19. Ungenetværk i alle 10 bydele (s. 40) Side 10 af 10

11 Bilag 1: Udvidede åbningstider og aktivitetsmedarbejder på idrætsanlæg 1. Baggrund Målgruppen for de udvidede åbningstider er primært unge mænd i alderen år fra udsatte boligområder. Formålet er at give de unge et alternativ til at hænge ud på gaden, og dermed skabe større tryghed og mindre kriminalitet i lokalområdet. Yderligere er det et formål at skabe en tilknytning mellem det udsatte boligområde og anlægget ved at indgå samarbejde om ansættelse af en lokalt kendt aktivitetsmedarbejder. De udvidede åbningstider ligger på ellers aktivitetstynde tidspunkter, primært i de (sene) aftentimer fredag-søndag og i ferieperioder, og dækker dermed et reelt behov for aktivitet for målgruppen. Udvidede åbningstider bygger videre på et toårigt projekt, hvis bevilling udløb i Indhold Udvidede åbningstider på anlæg baseres på tilgængelighed, indhold og voksenkontakt og målrettes unge i de mest udsatte bydele. 7-9 udvalgte anlæg ansætter en opsøgende/aktivitetsmedarbejder fx 20 t/u, der i samarbejde med gadeplansmedarbejdere og evt. andre SSPmedarbejdere får kontakt til den ønskede målgruppe. Aktivitetsmedarbejderen skal planlægge og have ansvar for aktiviteter i de sene aftentimer fx fredag-søndag og i ferieperioder, og skal derudover kunne agere som indgang til faste kultur- og fritidstilbud, samt til andre tilbud under Sikker By, fx skoletilbuddet Second Chance. 3. De økonomiske konsekvenser Tabel 1. Driftsaktivitet serviceudgifter kr p/l Udvidede åbningstider på anlæg Serviceudgifter i alt Side 11 af 11

12 Bilag 2: Driftstilskud til foreninger i udsatte boligområder 1. Baggrund Folkeoplysende foreninger drives, som udgangspunkt, af frivillige og på den indtægt, som foreningen selv kan generere primært via kontingentbetaling. Aktiviteter i disse foreninger er typisk kun understøttet af en aktivitetsfrivillig (fx en træner) og evt. en holdleder. Foreninger i udsatte boligområder har ofte problemer med at inddrive kontingent, vanskeligt ved at finde frivillige blandt forældrene og trænerne kan ikke både træne og løse sociale problemstillinger. Det er dog af afgørende betydning, at tilbuddet om fritidsaktiviteter er der også for socialt udsatte børn og unge. 2. Indhold Driftstilskud til foreninger i udsatte boligområder vil stabilisere og kvalificere disse fritidstilbud. Tilskuddet øremærkes lønmidler (fx 30 t/u), således at foreningerne kan arbejde målrettet på at rekruttere både sociale frivillige og frivillige til aktiviteter, skabe en kultur blandt forældrene om forpligtelsen til kontingentbetaling samt, i mindre omfang, tage sig af meget uroskabende børn og unge. Sidstnævnte skal ske i samarbejde med lokale SSP-medarbejdere og evt. klubtilbud i området. Som modtager af driftstilskud forpligter foreningen sig til at gå ind i ovennævnte problemstillinger, samt at formulere målsætninger for foreningens fremtidige driftsikkerhed (fx hvor mange betalende medlemmer, hvor mange frivillige). Da midlerne er til at sikre driften, vil det være muligt at søge mere end én gang. Til at kvalificere og fastholde foreningerne i dette arbejde afsættes timer centralt i Kulturog Fritidsforvaltningen. 3. De økonomiske konsekvenser Der afsættes midler til ca. 10 foreninger svarende til ca. 0,3 mio. kr. pr. forening årligt, samt midler til bistand fra Kultur- og Fritidsforvaltningen. Tabel 1. Driftsaktivitet serviceudgifter kr p/l Driftstilskud til foreninger i udsatte boligområder Central konsulentbistand Serviceudgifter i alt Side 12 af 12

13 Bilag 3: Flere Feriecamps 1. Baggrund FerieCamps er en udvidelse af projektet SummerCamp og er ferieaktiviteter i vinter-, påske-, sommer-, efterårs- og vinterferie i 5 udsatte boligområder i København. Der er afsat 3,5 mio. kr. til indsatsen i budget Ferierne er oplagte til at invitere børn og unge til aktiviteter og vække interesse for længerevarende engagement i en fritidsinteresse. Mange af deltagerne har ikke mulighed for at deltage i kommercielle ferieaktiviteter i ferierne, og bruger i stedet deres tid på at være på gaden, hvis ikke der er relevante tilbud i deres nærområde. 2. Indhold Der ønskes en udvidelse med 3 områder (fx Valby, Kgs. Enghave og Ydre Østerbro) med udgangspunkt i antallet af udsatte boligområder i København. En udvidelse til flere områder (3 yderligere) giver aktiviteter til flere udsatte børn og unge og dermed en bedre dækning af behovet for aktiviteter i ferierne. Udvidelse til yderligere 3 områder kræver yderligere en ansat samt midler til aktiviteter, koordinering lokalt mv. 3. De økonomiske konsekvenser Der afsættes midler til gennemførelse af feriecamps i 3 yderligere områder svarende til 2 mio. kr. samt 0,5 mio. kr. årligt til koordinering m.v.. Tabel 1. Driftsaktivitet serviceudgifter kr p/l Feriecamps i 3 områder Central konsulentbistand Serviceudgifter i alt Side 13 af 13

14 Bilag 4: Styrkelse af klubbernes opsøgende/socialpædagogiske arbejde i udsatte områder 1. Baggrund Børne og Ungdomsforvaltningens gadeplansarbejde på Nørrebro og i Tingbjerg blev i budget 2009 styrket med to medarbejdere i to år i hver af de to bydele. Midlerne til denne indsats udløb i I løbet af 2010 har der været uro i flere områder af byen, og det har en del gange været nødvendigt med en styrket gadeplansindsats. Denne har til dels været finansieret af projektmidler bl.a. aktiviteten Min betjent under Sikker By. Rambøll har i efteråret 2010 evalueret Københavns Kommunes kriminalpræventive indsatser. Ifølge Rambøll har Gadeplansarbejdet sandsynligvis en god kriminalpræventiv effekt, men de eksisterende dokumentationsmodeller har vanskeligt ved at beskrive det grundigt. Klubbernes gadeplansarbejde er en af de eneste former for kriminalpræventivt arbejde, der kan betegnes som bredt forebyggende, idet medarbejderne kommer i kontakt med alle større børn og unge i et lokalområde. Desuden vurderes det både af SSP og politiet, som en af de bærende faktorer i lokalområdet. 2. Indhold Gadeplansarbejdet har til formål at skabe kontakt til og motivere udsatte unge, der har en uhensigtsmæssig adfærd, for positive forandringer. Klubbernes opsøgende gadeplansarbejde er erfaringsmæssigt en effektiv tilgang til udsatte unge, som via kontakten til dygtige og engagerede gadeplansmedarbejdere får adgang til gode miljøer i klubber og fastholdes i skole og uddannelsestilbud. Det foreslås, at klubbernes opsøgende arbejde udvides med 6 medarbejdere, der placeres i følgende udsatte områder: Tingbjerg, Bispebjerg, Indre og Ydre Nørrebro, Amager samt Kgs. Enghave/ Sjælør. 3. De økonomiske konsekvenser Der afsættes midler til ansættelse af 6 årsværk fordelt på 6 områder i byen. Tabel 1. Driftsaktivitet serviceudgifter kr p/l Styrkelse af det opsøgende/ socialpædagogiske arbejde Serviceudgifter i alt Side 14 af 14

15 Bilag 5: Udvidelse af klubbernes åbningstid i udvalgte udsatte områder 1. Baggrund Brugerne af klubberne i de udsatte boligområder kommer generelt med en svag familiebaggrund. De unge har behov for voksenstøtte, og de unge peger selv på, at klubberne bør holde åbent, når alle andre steder er lukkede. En udvidet åbningstid vil betyde, at klubben i langt højere grad kan støtte op om de unge generelt og i forhold til vejledning om jobsøgning, uddannelse, fritidsaktiviteter og andre af hverdagens små og store problemstillinger, samt holde de unge væk fra gaden. Rambøll har i efteråret 2010 evalueret Københavns Kommunes kriminalpræventive indsatser. Her konstateres det, at det er vanskeligt at dokumentere, hvilken effekt udvidede åbningstider har på det kriminalpræventive arbejde, men det er vurderingen, at aktiviteten har en umiddelbar effekt i forhold til at få unge væk fra gaden, og den udvidede åbningstid er ligeledes et centralt element i en bredere indsats for udsatte børn og unge. Ligeledes konstateres det, at det er et vigtigt element, da en væsentlig del af de unge profiterer af aktiviteten, idet de ikke opholder sig på gaden og lign.. Desuden forlyder det bl.a. fra politiet, at det har en stor betydning for det kriminalpræventive arbejde i et lokalområde, at der er mulighed for at holde længe åbent i klubberne. 2. Indhold Det foreslås, at der afsættes midler til udvidelse af åbningstiden i ungdomsklubberne. Midlerne skal, udover at holde klubberne åbne i en del af eftermiddagstimerne, bruges til at holde klubberne åbne i ex. ferier, weekender og akutte krisesituationer efter det lokale behov. Der skal holdes ekstra åbent i følgende områder: Tingbjerg, Bispebjerg, Indre og Ydre Nørrebro, Amager og Kgs. Enghave/ Sjælør. 3. De økonomiske konsekvenser Der afsættes midler til at holde klubber i 6 udsatte byområder længere åbent i eftermiddagstimerne, ferier, weekender m.v. Tabel 1. Driftsaktivitet serviceudgifter kr p/l Udvidelse af klubbernes åbningstid Serviceudgifter i alt Side 15 af 15

16 Bilag 6: Udvidelse af Second Chance 1. Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget besluttede i 2006 at etablere et Second Chance skoletilbud i ungdomsskolens regi for 15 elever på 8. og 9. klassetrin, der havde tabt kontakten med folkeskolen. Tilbuddet blev udvidet med yderligere 30 pladser i 2009 og fik videreført finansiering i budget 2011 under Sikker By midler. Bevillingerne til Second chance er tidsbegrænsede og udløber i henholdsvis 2011 og Der er fortsat unge, som er uden for normalsystemets rækkevidde, og som ikke går i skole, og der er etableret en venteliste. Ved forespørgsel i områderne ultimo oktober 2010 er der anslået 130 unge, som vurderes at have behov for et andet tilbud af midlertidig karakter og anslået omkring 65 unge, der vurderes at have behov for et tilbud af længerevarende karakter. Målet med forløbet er, at give de unge en ny chance for at tilegne sig sociale og sproglige kompetencer for at aflægge folkeskolens afgangsprøver så de kan gå videre i uddannelses- eller arbejde. Et trygt miljø, en nærværende ledelse og frem for alt dygtige og dedikerede medarbejdere i et frit skolesystem i offentligt regi kan løfte opgaven. Rambøll har i efteråret 2010 evalueret Københavns Kommunes kriminalpræventive indsatser. Second chance undervisningsforløbet er vurderet højt målt i elevernes fremmødefrekvens, antal elever, der har fritidsjobs og skolekontakt til forældrene. Helt nye oversigter over udslusning viser, at samtlige elever har en plan, en realistisk plan, for deres videre skolegang. 2. Indhold Det foreslås, at indsatsen intensiveres og udbygges med 30 pladser i foråret Pladserne etableres i tilknytning til ungdomsskolens eksisterende Second chance tilbud dog på andre adresser. 3. De økonomiske konsekvenser Udgifterne til aktiviteten beregnes ud fra en undervisningsudgift til 4 lærere (hvoraf to er socialpædagoguddannet). Forvaltningen og ungdomsskolen må efterfølgende forhandle om udgifter til etablering, ledelse og administration samt udgifter til lokaleleje. Tabel 1. Driftsaktivitet serviceudgifter kr p/l Udvidelse af Second Chance pladser Serviceudgifter i alt Side 16 af 16

17 Bilag 7: Akutberedskab i forhold til det socialpædagogiske arbejde 1. Baggrund Der har de sidste år desværre været akut opståede episoder, som de eksisterende socialpædagogiske tiltag og personaleressourcer har haft vanskeligt ved at håndtere. Eksempler herpå har været episoder af særlig voldelig karakter (fx skyderi, knivstikkeri, brandstiftelse og andet groft hærværk), og flere klubber har haft store udfordringer med særligt krævende grupperinger af klubmedlemmer. Fritids- og Ungdomsklubberne og klubbernes gadeplansarbejde har en central rolle i forhold til det kriminalpræventive arbejde i et lokalområde både i det daglige arbejde, og når der opstår akutte situationer, der kræver et ekstraordinært arbejde. SSP arbejdet i de enkelte områder er i høj grad baseret på, at klubberne og klubbernes gadeplansarbejde kan holde åbent og i gang. 2. Indhold Oprettelse af et akutteam skal, i en begrænset periode, kunne benyttes med kort varsel. Beredskabet skal indgå i det socialpædagogiske arbejde internt i de enkelte klubber, således at klubbernes faste medarbejdere er i stand til, at sætte ekstra ind på gadeplan, eller i et boligområde, og hermed bidrage til at opretholde roen i det pågældende område. 3. De økonomiske konsekvenser Tabel 1. Driftsaktivitet serviceudgifter kr p/l Akutberedskab ift socialpædagogiske arbejde Serviceudgifter i alt Side 17 af 17

18 Bilag 8: Exit-strategi for kriminelle (exit-program) 1. Baggrund og indhold Der blev i Kickstart aftalen givet 3,7 mio. kr. årligt til exitprogrammet i 2010 og Exit-programmet fokuserer på de udsatte unge i alderen år, der er involveret i alvorlig, personfarlig eller banderelateret kriminalitet, eller som vurderes at være i risikogruppen for at blive det. Københavns Kommunes exitprogram er en del af indsatsområdet, skal støtte unge københavnere med et ønske om at lægge den kriminelle løbebane bag sig og starte voksenlivet på en frisk. Programmet er målrettet unge med tilknytning til bandemiljøer. Kriminaliteten kan eks. være indbrud, groft hærværk, salg af narkotika, trusler om vold eller som medløber i et tæskehold. Personfarlig kriminalitet forstås som vold, røveri, overfald og anvendelse af våben. De unge i exitprogrammet tilbydes et målrettet, individuelt forløb med særlig intensiv og vedholdende støtte. Socialforvaltningen er projektansvarlig for exitprogrammet, og visitationen finder sted i regi af SSP+. Inden for det første halve år af Exitprogrammet har der været kontakt til 30 unge, der ønsker at komme ud af bandekriminalitet. Evaluering Exitprogrammet evalueres som en del af Sikker By. Det overordnede effektmål for programmet er, at minimum 60 % af deltagerne som har gennemført et exit-forløb, inden for en periode på 2 år efter forløbets afslutning ikke er dømt for alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Derudover er det selvstændige mål for programmet, at deltagerne er i beskæftigelse og/eller uddannelse, samt at deres fysiske sikkerhed er på plads. Gennem løbende opfølgning op til 2 år efter endt forløb registrerer exitspecialisterne deltagernes situation. Exitprogrammet afrapporterer en gang om året til styregruppen og Center for Sikker By vedrørende opnåelse af disse mål. Konsekvenser af ophør af bevilling for brugerne, samt hvorvidt der skal opsiges medarbejdere Konsekvensen af ophør af bevillingen vil være, at de meget belastede unge står uden hjælp og vejledning til at komme ud af bandemiljøet. Det kan igen give risiko for, at de unge vender tilbage til miljøet og til den alvorlige kriminalitet. Der er tale om en ny målgruppe, der ikke tidligere har modtaget en koordineret indsats fra Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Ungdommens Uddannelsesvejledning i Børne- og Ungdomsforvaltningen, og som forvaltningerne generelt har haft svært ved at nå. Kontakten til denne specifikke gruppe af unge kriminelle med banderelationer vil således gå tabt. Der ville skulle opsiges ca. 3,5 medarbejdere, hvis bevillingen ophører. Side 18 af 18

19 Herudover er der fra forskellige samarbejdspartnere som eksempelvis politiet store forventninger til, at Københavns Kommune arbejder systematisk videre med denne målgruppe, så der skabes varige forandringer i deres kriminelle livsbane brydes. En videreførelse af exit-programmet understøtter ligeledes udmøntningen af regeringens nationale exit-strategi, og som implementeres i samarbejde med Kredsrådet for Københavns Politikreds herunder Københavns Politi. 2. De økonomiske konsekvenser Der foreslås afsat midler til en videreførelse af exit-programmet. Tabel 1. Driftsaktivitet serviceudgifter kr p/l Exit-strategi for kriminelle Serviceudgifter i alt Side 19 af 19

20 Bilag 9: 18+ centret i Tingbjerg 1. Baggrund og indhold Der blev i Kickstart aftalen givet 2,4 mio. kr. i 2010 og 3,2 mio. kr. i 2011 til etablering og drift af et 18+ center i Tingbjerg (Crossroads). Der er fundet lokaler til et 18+Centeret på Ruten i Tingbjerg. Centeret drives af Københavns Kommune og ledes i opstartperioden af Københavnerteamet. Via opsøgende arbejde er der etableret kontakt til ca. 70 potentielle brugere. Der er tale om unge fra forskellige grupper, hvor størstedelen har begrænset eller ingen tilknytning til uddannelsessystemet og/eller arbejdsmarkedet. Det forventes, at 18+Centeret vil have ca. 100 brugere. Mange af de unge er kendt af politiet, og en del kan betegnes som karrierekriminelle. De unge er meget positivt stemte overfor, at der bliver oprettet et 18+center. En række af de unge er blandt de mest rå kriminelle i Tingbjerg, og det forventes, at de tilknyttes en af Socialforvaltningens mere intensive indsatser som f.eks. exitprogrammet. Der igangsættes en række initiativer med henblik på at imødekomme et akut behov for etablering og finansiering. Der er afsat 3,2 mio. kr. i 2011 til drift af et 18+ center Tingbjerg, men ingen driftsmidler fra 2012 og frem. Konsekvenser af ophør af bevilling for brugerne, samt hvorvidt der skal opsiges medarbejdere Konsekvenserne ved bevillingsophør, er at 18+ centeret i Tingbjerg lukker, hvilket vil få betydning for de 100 brugere. Hvis værestedet i Tingbjerg lukker, kan de 100 brugere forventes at søge ud i gademiljøet igen, hvilket vil få betydning for trygheden hos beboerne i Tingbjerg. Herudover er der risiko for, at hærværk, kriminalitet og generel uro i det offentlige rum vil stige. Der ville skulle opsiges ca. 4 medarbejdere, hvis bevillingen ophører. 2. De økonomiske konsekvenser Der foreslås afsat 3,2 mio. kr. til videreførelse af driften af 18+ centret i Tingbjerg. Tabel 1. Driftsaktivitet serviceudgifter kr p/l Drift af 18+ Center Tingbjerg Serviceudgifter i alt Side 20 af 20

21 Bilag 10: 18+ Center satellit i Husum/Voldparken 1. Baggrund På grund af et akut behov for en særlig tryghedsskabende indsats i området Husum/Voldparken, oprettedes der i 2011 en satellit af 18+ centeret Crossroad i Husum/Voldparken. Baggrunden for behovet var, at en større gruppe af unge mænd over 18 år gennem længere tid havde skabt uro og utryghed i området. Især efter mordet i Gadelandet i marts 2011 blev også denne gruppe unge utrygge og begyndte at trænge ind i områdets fritids- og ungdomsklub for 10-17årige Voldparkens Klub. Derudover viser Tryghedsindekset et behov for en markant og intensiveret indsats i området. 18+ center satellitten er blevet oprettet for at skabe tryghed blandt unge under 18 år, forældre, beboere samt gruppen af unge over 18 år. Med 18+ centeret er det nu sikret, at gruppen af unge over 18 år ikke hænger på gaden, og centrets medarbejdere arbejder målrettet med de unge i forhold til at få dem i uddannelse og beskæftigelse. Etableringen og driften af satellitten i det sidste halvår af 2011 er finansieret af Sikker By akutpulje afsat i KBH Vækst-aftalen. Der er således kun afsat midler til driften af 18+ center satellitten i En tilførelse af driftsmidler til satellitten vil derfor være nødvendig for at satellitten og dets indsats overfor de uroskabende unge i området kan opretholdes. Forslaget går således på driftsmidler i svarende til 2,75 mio. kr. årligt. 2. Indhold Etableringen af satellitten er sket i overensstemmelse med Koncept for væresteder for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem 18 og 25 år i København. Formålet med 18+ Centrene er at være med til at sænke antallet af unge i Københavns Kommune, der er involveret eller relateret til kriminelle aktiviteter. 18+ Centrene skal bidrage til, at de unge kommer i uddannelse og/eller beskæftigelses-forløb og derigennem får en hverdag uden kriminalitet. Erfaringerne fra de nuværende 18+ Centre er, at et center kan være med til at reducere uro og dæmpe den, når den opstår samt motivere de unge til et ønske om positive forandringer i deres liv. Den lokale Ungdommens Uddannelsesvejledning samt gadeplansmedarbejderne fra projekt Ny Start støtter op om satellitten, og er parate til at indgå som samarbejdspartnere i forhold til at få brugerne i uddannelse og beskæftigelse. Det betyder, at samarbejdet om de unge sikres kontinuitet, og at der fra start etableres et stærkt professionelt netværk omkring den enkelte unge, som vil være medvirkende til, at det ikke alene bliver satellittens medarbejdere, der arbejder med de unge. Side 21 af 21

22 Der samarbejdes ligeledes med Jobcenter København om at få de unge i gang med forløb, der fører til uddannelse og/eller beskæftigelse. Den unge følges af en af pluscentrets medarbejdere til Jobcenteret eller den unge modtager tilbud via det koordinere samarbejde i SSP+ (unge med SSP-niveau 3 eller 4). Jobcentrets tilbud til den unge kan f.eks. omfatte praktik på en virksomhed eller plads på en uddannelse, afhængig af den unges interesser og ønsker. Tilbuddet kan udbygges til også at omfatte en mentor, afhængig af den unges behov. Etableringen af en 18+ center satellit i Husum/Voldparken skal ses i forbindelse med Socialforvaltningens nuværende indsatser på 18+ området. Derudover skal den være med til at opfylde Socialudvalgets pejlemærke om, at færre udsatte børn og unge ender i kriminalitet. Der er i sommeren 2011 fundet egnede lokaler til satellitten. Satellitten vil fremover have til huse i disse lokaler. 3. De økonomiske konsekvenser Til etablering og drift af satellitten i sidste halvår af 2011 er der afsat 1,1 mio. kr. Da budgettet ikke indeholder tilstrækkeligt med midler til husleje vil forankringen og driften af satellitten fra 2012 kræve driftsmidler på 2,75 mio. kr. årligt til dækning af løn, husleje samt øvrige driftsudgifter. Tabel 1. Driftsaktivitet serviceudgifter kr p/l Løn Øvrige driftsudgifter Husleje Serviceudgifter i alt Side 22 af 22

23 Bilag 11: Styrkelse af SSP organisationen ift. beredskab samt ordinær drift 1. Baggrund SSP København har gennem en årrække gennemgået en markant organisatorisk udvikling fra uforpligtende lokalt netværk til i dag at være en driftsikker bydækkende organisation. SSP organisationen i København kendetegnes nu ved en opbygning med et strategisk niveau (bestyrelse bestående af direktører fra involverede forvaltninger samt Københavns Politi), et operativt niveau (SSP ledergrupper) og et udførende niveau (SSP lokaludvalg og SSP+ grupper). Et SSP sekretariat er placeret i organisationen som en stabsfunktion, der er formidler af bestyrelsens beslutninger. Sekretariatet har den daglige rådgivende, koordinerende og metodeudviklende funktion i forhold til organisationen. Med de tydelige rammer for SSP arbejdet tager SSP ledergrupperne i stigende grad ansvar for håndtering af akutte situationer lokalt og reagerer øjeblikkeligt (beredskab) med SSP handleplaner ved optræk til lokal uro. Aktuelle udfordringer SSP-sekretariatets faste personale består af 1 sekretariatschef, 3 konsulenter, 1 kommunikationsmedarbejder og 1 sekretær. Sekretariatscheffunktionen Ved beredskabssituationer må det konstateres at SSP ledergrupperne i hovedparten af tilfældene ønsker at sekretariatschefen bistår dem i vurdering af situationen, udarbejdelsen af handleplanerne, kontakt til direktioner og håndtering af pressen. Med SSP organisationens bydækkende beredskabsfunktion i forhold til uro med børn og unge er der endvidere stigende forventninger både internt i SSP organisationen og eksternt til at kunne kontakte sekretariatschefen alle dage og uden for kontortid inkl. ferieperioder for orientering om alvorlige hændelser og evt. igangsættelse af indsatser. I praksis har det betydet, at sekretariatschefen i vidt omfang har vagt 24 timer i døgnet, hvorfor der er brug for en kompetent stedfortræderfunktion. Kvartalsvis afrapportering til de politiske udvalg har medført stor interesse for SSP arbejdet herunder interesse for aktuelle vurderinger af kriminalitetssituationen i de enkelte bydele. Ud over det skriftlige materiale indkaldes sekretariatschefen til udvalgsmøder (ØU, SUF, BIU) for drøftelse af afrapporteringen samt indkaldes ved ekstraordinære situationer. Side 23 af 23

24 Endelig har etablering af Sikker By og Hotspot medført at sekretariatschefen involveres i betydelig mødeaktivitet for udvikling af de nye initiativer og koordinering med SSP organisationen. Konsulentfunktionen. Den beskrevne udvikling medfører endvidere et større pres på konsulenterne specielt i bydele, som oplever særlig utryghed forårsaget af unge. 2. Indhold Såfremt SSP København fremadrettet skal kunne agere beredskab året rundt er det nødvendigt at supplere sekretariatscheffunktionen med en kompetent stedfortræderfunktion, der sikrer at SSP organisationen altid kan kontaktes, dvs. uden for kontortid, i weekender samt ferieperioder, så beredskabet kan aktiveres. Forslaget indebærer endvidere at udfordringer i forhold til 18+ målgruppen kan inddrages i beredskabsplanerne, og at SSPsekretariatets rolle som primær indgang for henvendelser omkring uroligheder i byen vedrørende udsatte unge styrkes. Ydermere giver det mulighed for at styrke samarbejdet med Københavns Brandvæsen/beredskabet og med de forvaltninger, som ikke indgår i den formelle SSP organisationen, og som oplever problemer med urolige unge i byen. En stedfortræder vil ligeledes være relevant til løbende opretholdelse af den interne drift af SSP organisationen i perioder hvor sekretariatschefen repræsenterer organisationen udadtil. Stedfortræderfunktionen vurderes at udgøre en halvtidsstilling og skal kombineres med en halvtidsstilling som konsulent i SSP sekretariatet til akademiske opgaver samt styrkelse af den almindelige SSP indsats i bydele, som oplever særlig utryghed forårsaget af unge. SSP bestyrelsen ønsker at prioritere SSP beredskabet, og Københavns Politi vil medfinansiere stillingen såfremt Københavns Kommune imødekommer indstillingen. 3. De økonomiske konsekvenser Tabel 1. Københavns Kommunes andel af Driftsaktivitet serviceudgifter* 1000 kr p/l SSP beredskab kontorhold I alt * De samlede driftsudgifter andrager kr. Københavns Politi medfinansierer det udvidede beredskab med i alt kr. ud fra en fordelingsnøgle, hvor de deltagende parter i SSP (fire forvaltninger i Københavns Kommune og Københavns Politi) bidrager med hver en femtedel til drift af SSP sekretariatet. Københavns Kommune andel er således kr. Side 24 af 24

25 Bilag 12: Udgående beskæftigelsesindsats for uroskabende unge i byen 1. Baggrund Københavns Jobcenter gør i dag en omfattende indsats for at sikre unge job og uddannelse. Jobcentret er dybt involveret i det kriminalpræventive arbejde, bl.a. Exit-programmet og SSP+. Der er imidlertid behov for yderligere at styrke indsatsen i forhold til at skabe uddannelse og varig beskæftigelse for de uroskabende unge, og derigennem understøtte den eksisterende kriminalpræventive kernedrift. Dette gælder ikke mindst i forhold til Københavns Kommune 18+ centre for uroskabende kriminelle eller kriminalitetstruede unge, hvor der er behov for at styrke centrenes arbejde med at få de unge i uddannelse og beskæftigelse for at sikre at de unge kommer positiv videre i livet. Der er således behov for at styrke kontakten til de uroskabende unge via synlige jobcenteraktiviteter i 18+ centrene. 2. Indhold Målgruppe: Uroskabende unge i København, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse. Som udgangspunkt brugerne af Socialforvaltningens p.t centre/satellitter i de mest udsatte områder af byen. Brugerne af 18+ centrene er unge, der er involveret i, har begået eller er i fare for at havne i alvorlig personlig eller banderelateret kriminalitet, og som bidrager til at skabe utryghed i et lokalområde. Herudover andre uroskabende unge, der er identificeret af Hotspot, SSP m.v., som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse og som på lignende måde bidrager til at skabe utryghed i et lokalområde. Indhold: Åben rådgivning om job og uddannelse på 18+ centrene. Tæt samspil med +18 centrene, Hotspots, SSP, områdeløft, boligsociale handleplaner etc. om aktive tilbud til identificerede uroskabende unge. Indgå i løsning af akutsituationer med uroskabende unge i boligområder i tæt samarbejde med SSP/SSP+ og andre aktører, herunder frivillige via aktive tilbud til unge. Samarbejde med øvrige kriminalitetsforebyggende og bekæmpende indsatser, herunder Exit-programmet, indsatserne for dømte og varetægtsfængslede unge m.v. Indsatsen forankres i Jobcenter København, Skelbækgade, Krimiteamet. Side 25 af 25

26 Effektkrav Effektkravet til indsatsen er: At mindst 66 pct. af de unge, der modtager aktivt tilbud fra den udgående beskæftigelsesindsats er fastholdt i positiv kontakt med jobcentret 3 måneder efter modtagelse af aktivt tilbud, eller er afsluttet ved at være kommet i ordinært job eller uddannelse. Konsekvenser for borgerne: Reduceret rekruttering af unge til de kriminelle miljøer. Øget oplevelse af tryghed i København. 3. De økonomiske konsekvenser Der estimeres på basis af de kendte forudsætninger jf. Rapport om de foreløbige erfaringer med 18+ centrene behov for 1 medarbejder per 18+ center / satellit, p.t. 5 jobkonsulenter samt en koordinator til varetagelse af kontakten med lokalområder m.v. Det bemærkes, at såfremt der etableres yderligere 18+ centre og/eller at der bliver stor efterspørgsel fra lokalområder, skal der tilføres yderligere ressourcer til formålet. Tabel 1. Driftsaktivitet serviceudgifter kr p/l Koordinator jobkonsulenter Serviceudgifter i alt Side 26 af 26

27 Bilag 13: Helhedsindsats for dømte og varetægtsfængslede unge 1. Baggrund Ifølge tal fra Kriminalforsorgen/Københavns Fængsler vendte der i 2009 ca borgere i alderen år tilbage fra Statens varetægt til Københavns Kommune, fordelt med ca. 400 langvarige afsonere og ca. 600 varetægtsfængslede. Dømte og varetægtsfængslede københavnere er en kilde til kriminalitet og utryghed i København. Hertil kommer at de kriminelle miljøer ser mulige rekrutter blandt de dømte og varetægtsfængslede københavnere, ikke mindst blandt de unge. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har den 23. april 2009 med Aftale på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område for 2009 og 2010 disponeret 1 mio. kr. servicemidler til opsøgende indsats fra Københavns Jobcenter overfor dømte unge i fængslerne. Projektet er forlænget i Det Lokale Beskæftigelsesråd har bevilget midler til indsats for varetægtsfængslede unge i et samarbejde mellem Københavns Fængsler / Kriminalforsorgen og Københavns Jobcenter i 2010/ Indhold Målgruppe: Unge dømte og varetægtsfængslede i alderen fra 18 år og op til 25 år. Indhold: Projekt Job og uddannelse for dømte unge er for unge i alderen år, der afsoner længerevarende straffe for gentagende kriminalitet og/eller personfarlig kriminalitet. Jobcenter København tager kontakt til de indsatte unge for at hjælpe dem til målrettede uddannelsessøgning eller jobsøgning. Der er her bl.a. anvendt døgntilbud på Bornholm og højskoleforløb. Der er hermed tale om væsentligt dyrere tilbud end der normalt gives unge med pletter på straffeattesten. Projekt Job og uddannelse for varetægtsfængslede unge er for unge i alderen år, der er varetægtsfængslede. Via opsøgende indsats overfor de varetægtsfængslede unge får de tilbud om at få udarbejdet jobplan allerede bag muren. Målet er at få den unge til at møde i Skelbækgade straks efter løsladelse og påbegynder jobplanen. Effektkrav: 400 unge modtager tilbud årligt. Mindst 50 pct. er 3 måneder efter løsladelse fortsat i positiv kontakt med jobcentret, i arbejde eller i uddannelse. Konsekvenser for borgerne: Side 27 af 27

28 Styrket resocialisering af unge. Reduceret rekruttering til de kriminelle miljøer. 3. De økonomiske konsekvenser Tabel 1. Driftsaktivitet serviceudgifter kr p/l jobcentermedarbejdere og transport mhp. besøg bag muren (servicemidler). Køb af tilbud, fx højskoleophold m.v. (efterspørgselsstyret indsats) I alt Budgetforslaget kan ikke umiddelbart udmøntes i forbindelse med budgetvedtagelsen. Driftsudgifterne skal efterfølgende udmøntes i udvalget via godkendelse af samarbejdsaftale med Kriminalforsorgen / Københavns Fængsler om indsatsen. Tidligere afsatte midler Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har inden for egen ramme i 2010 og 2011 afsat midler til projekt Job og uddannelse for dømte unge. LBR København finansierer projekt Job og uddannelse for varetægtsfængslede unge i 2. halvår 2010 og i Følgende tabel 3 viser status for projekt Job og uddannelse for dømte unge (JUDU) december Resultatkravet er, at mindst 75 pct. af de unge der modtager tilbud, fortsat er ude af kriminalitet 2 år efter. Tabel 3 Status for JUDU december 2010 Krav Antal Vurdering Aktivitet 624 unge i målgruppen fra 18 til 25 år er identificeret. Det vurderes tilfredsstillende, idet antallet overstiger den forventede årlige udslusning for årige. Resultat Effekt 436 unge har taget mod tilbud i 2010 Arbejde: Uddannelse: Er i kontaktforløb: Fængsel: Andet: Ca. 70 pct. af de unge har modtaget tilbuddet. Det vurderes tilfredsstillende, idet antallet overstiger den forventede årlige udslusning for årige. Ca. 80 pct. af de unge er kommet i arbejde, uddannelse eller er fortsat i positiv kontakt med Københavns Jobcenter. Det vurderes tilfredsstillende. Der kan ikke foretages vurdering af det langsigtede effektkrav før i 2013 for Følgende tabel 4 viser status for projekt Job og uddannelse for varetægts fængslede (JUVU) december Kravene for JUVU i forsøgsperioden er Side 28 af 28

29 Aktivitetskrav: Mindst 200 unge modtager tilbud. Resultatkrav: Mindst 50 pct. af de unge, der modtager tilbuddet, fremmøder efter fængslingen, hos den planlagte kontaktperson. Effektkrav: Mindst 50 pct. af de unge, der er fremmødt efter varetægtsfængslingen, er fastholdt i positiv kontakt med jobcentret efter 3 måneder fra løsladelse og er ikke vendt tilbage i varetægtsfængsling. Tabel 4 Status for projekt JUVU december 2010 Krav Antal Vurdering Aktivitet 57 unge har taget mod tilbud pr. 15. december Tilfredsstillende. Kravet forventes opfyldt. Resultat Effekt 17 unge er blevet løsladt, hvoraf 14 er fremmødt, svarende til at 82 pct. af de unge er fremmødt. Af de 3 ikke fremmødte, er 1 flyttet fra København. 3 af de fremmødte unge har ved udgangen af 2010 været løsladt i 3 måneder. 1 er fængslet igen, mens de 2 andre fortsat er i positiv kontakt med jobcentret, svarende til 66 pct. af de unge. Tilfredsstillende. Kravet forventes opfyldt. Tilfredsstillende. Kravet forventes opfyldt. Det bemærkes, at antallet af unge ved 1. måling er yderst begrænset, hvilket betyder, at selv små forskydninger p.t. vil påvirke opfyldelsen af kravet markant. Side 29 af 29

30 Bilag 14: Projekt JobUpdate 1. Baggrund Arbejdsmarkedsstyrelsen har bevilget midler, ca. 8,4 mio. kr. til projekt "JobUpdate" i statsfængslet Sdr. Omme. Projektet har til formål at etablere tæt samarbejde imellem følgende 5 kommuner: Skive, Billund, Herning, Holstebro og København om at øge beskæftigelsen og mindske kriminaliteten for målgruppen af afsonere længst væk fra arbejdsmarkedet. Der er ikke afsat midler til finansiering af kommunernes deltagelse i udviklingsprojektet. 2. Indhold Målgruppe: 440 afsonere længst væk fra arbejdsmarkedet i Sdr. Omme fængsel. Ca. halvdelen vurderes at være københavnske borgere. Indhold: Sdr. Omme fængsel skal gøre forsøg med at afklare de indsatte i forhold til arbejdsmarkedet fremfor kun at skulle fokusere på beskæftigelsen af de indsatte under afsoningen. Fængslet skal i den forbindelse lære, hvordan man afklarer en afsoner og beskriver vurderingerne på en kvalificeret måde, til brug for det videre samarbejde i jobcentret. Målgruppen opdeles i 3 grupper. Nedenstående skitse beskriver, hvordan tilbuddet er tilpasset de 3 grupper: Projektet betyder, at Jobcentret skal meget tidligere ind i samarbejdet med fængslet om borgerens job/uddannelse som led i borgerens resocialisering end i dag, idet målgruppen bag muren ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Hertil kommer at Kriminalforsorgens kontakt til kommunerne i forbindelse med løsladelser i dag er socialforvaltningernes ansvar. Effektkrav Effekten af projektet måles via sammenligning med beskæftigelseseffekten blandt de løsladte i lignende fængsel, hvor indsatsen ikke gennemføres. Konsekvenser for borgerne: Side 30 af 30