Lys over mørkelagt tysklibysk sikkerhedssamarbejde

Transkript

1 NYHEDSANALYSE Maj 2008 Lys over mørkelagt tysklibysk sikkerhedssamarbejde Rikke Hostrup Haugbølle Det vakte opstand i Tyskland i april, at tyske politifolk har trænet libyske sikkerhedsstyrker i 2005 og Det var ganske enkelt moralsk forkasteligt at styrke en diktator, der fortsat opfattes som terrorist. Tyskland har da også haft løftet den moralske pegefinger over for Frankrig og dets nye tætte samarbejde med Libyen. Så meget desto værre blev det, da den tyske sag udviklede sig og viste, at den daværende regering har haft tættere kontakter til Libyen end offentligheden har antaget. Denne artikel ser nærmere på de interesser, både Libyen og Tyskland har i et godt og tæt samarbejde. Sikringen af EU s ydre grænser og Tysklands benarbejde for en aftale herom er et centralt aspekt.

2 Rikke Hostrup Haugbølle: Lys over mørkelagt tysk-libysk sikkerhedssamarbejde 2 Frankrig viste i 2007 ved flere lejligheder tydeligt til omverdenen, at man har genoptaget forbindelserne med Libyen gennem aftaler om våbenleverancer, fly og atomkraftværker fra Frankrig til Libyen og formentlig - olie den anden vej. Tyskland har ikke været sene til at kritisere Frankrigs samarbejde med Qadhafi, som blev betegnet som en tidligere terrorist, der ikke levede op til de internationale menneskerettigheder men undertrykte den libyske befolkning. I begyndelsen af april kom det imidlertid til offentlighedens kendskab, at Tyskland selv gennem de foregående år ikke har lagt lige så stor afstand til Libyen, som den offentlige tyske moral gerne ville påbyde. Udenfor offentlighedens og pressens bevågenhed har Tyskland spillet en fremtrædende rolle i etableringen af EU s grænsekontrolinstans Frontex. Indenfor Frontex spiller Libyen en central rolle, fordi en stor del af den illegale indvandring til Europa fra Afrika sker via Libyen. Tyskland har derfor blandt andet i forbindelse med etableringen af Frontex haft stor interesse i, at EU s og Tysklands forhold til Libyen blev forbedret. Den tyske offentlighed blev imidlertid først opmærksom på dette samarbejde, da det i begyndelsen af april kom for en dag, at tyske politifolk har været med til at træne libyske sikkerhedsfolk i 2005 og Denne artikel fremstiller først sagen om politisamarbejdet, sådan som den blev forstået i en tysk kontekst. De tyske analyser og vinkler på sagen viser, at der i den tyske befolkning og offentlighed ikke er opmærksomhed på, at EUgrænsesamarbejdet spiller en væsentlig rolle i forhold til Tysklands ageren over for Libyen, idet grænsesamarbejdet ikke kun omhandler sikringen af Tyskland i forhold til Østeuropa men også angår de sydeuropæiske landes sikring mod migration fra Afrika, og at Tyskland for at sikre østfronten har en interesse i en forbedret sikring af Middelhavsområdet. For Libyen handler samarbejdet med Tyskland også om sikring. Ikke af grænserne men af Qadhafis magt, som er afhængig af olieindtægter for fortsat at kunne holde betydningsfulde stammer i skak. Polititræning og libysk betaling for tyske gidsler Nyheden om at 30 tyske politifolk og 10 soldater i 2005 og 2006 havde trænet libyske sikkerhedsfolk i Libyen rystede i begyndelsen af april 2008 den tyske offentlighed. De 30 tyske politifolk havde været ansat af et privat, tysk sikkerhedsfirma, etableret af en tidligere ansat i det det tyske GSG-9 (tidligere Grenzschutzgruppe), som er den specialenhed, tyske myndigheder sætter ind ved

3 Rikke Hostrup Haugbølle: Lys over mørkelagt tysk-libysk sikkerhedssamarbejde 3 bl.a. terrorangreb. De tyske politifolk skulle angiveligt være taget til Libyen i deres ferier og have arbejdet for honorarer på op mod kr. ( euro). De tyske reaktioner på denne første del af nyheden var, at politifolkenes engagement i Libyen var forkasteligt, idet det blev fremhævet, at de libyske sikkerhedsstyrker netop er væsentlige aktører i overtrædelserne af menneskerettighederne i Libyen. Det var ganske enkelt moralsk forkasteligt at uddanne en diktators og tidligere terrorists politi. De tyske mediers videre kulegravning af sagen viste imidlertid, at den daværende tyske regering med kansler Gerhard Schröder i spidsen tilsyneladende ikke var uvidende om de tyske politifolks ekstrajob i Libyen. I Tyskland fik sagen herefter et meget mystisk skær og det blev antydet, at der var indgået hemmelige aftaler med Libyen i flere omgange. Under et besøg, Schröder aflagde i Tripoli i oktober 2004, skulle der således angiveligt være indgået en aftale om et træningssamarbejde mellem tysk og libysk politi. Medierne kædede denne aftale om polititræning sammen med en indsats, Libyen fire år tidligere, i 2000, havde ydet for at befri tyske, franske og finske gidsler på den filippinske ø Jolo. Historien om, hvordan den islamiske oprørsgruppe Abu Sayyaf tog 21 vestlige gidsler, heriblandt den tyske familie Wallert, kom frem fra arkiverne. Libyen skulle angiveligt have betalt 21 millioner euro for frigivelsen af gidslerne. Pengene kom fra den libyske International Charity Foundation under ledelse af Qadhafis søn Sayf al-islam. Iscenesættelsen af de sidste frigivelser var omfattende. En ceremoni blev afholdt i Libyen og blev sendt live på libysk tv. Sayf al-islam var til stede sammen den finske udenrigsminister og tyske og franske repræsentanter. Så uvidende om Libyens indsats i gidselsagen var Tyskland ikke, selvom Schröder tog klart afstand fra påstande om, at polititræningen var en modydelse til Libyen for hjælpen til frigivelsen af gidslerne. Meget tyder da også på, at de to samarbejder mellem Tyskland og Libyen skal ses inden for en større ramme, dog ikke den hemmelighedskræmmeri-ramme, som de tyske medier satte op, men i den gensidige interesse, som Libyen og Tyskland - og i en større sammenhæng EU har haft i at nærme sig hinanden og normalisere og forbedre de politiske og økonomiske forhold. Libyen inde i varmen igen i EU Libyens engagement i frigivelsen af de vestlige gidsler er blot ét af flere tiltag fra det libyske styre fra slutningen af 1990 erne for at komme Vesten i møde med det formål at få ophævet de internationale sanktioner mod landet siden

4 Rikke Hostrup Haugbølle: Lys over mørkelagt tysk-libysk sikkerhedssamarbejde Selvom det var USA, der iværksatte embargoen, var Tyskland også involveret. Den amerikansk ledede embargo affødtes nemlig af, at Libyen stod bag sprængningen af en bombe på diskotek La Belle i Berlin, som især var besøgt at amerikanske soldater. To amerikanere og en tyrker blev dræbt, mens 250 blev såret. To år senere, i 1988, blev embargoen intensiveret efter det libyske attentat mod det amerikanske Pan Am fly over Lockerbie i Skotland. I 2003 blev sanktionerne mod Libyen imidlertid ophævet. Efter terrorangrebene i 2001 frygtede Libyen at blive inkluderet i præsident Bush s Ondskabens Akse, hvorfor Libyen fik mere travlt end tidligere med at vise sin samarbejdsvilje med Vesten i kampen mod terror særligt over for Europa. Som led i denne tilnærmelse påtog landet sig i 2002 ansvaret for Lockerbie-ulykken. Libyen indvilgede i at betale 2,7 mia dollars i erstatning til de dræbtes familier. Pengene kom fra Sayf Al-Islams International Charity Foundation. I april 2004 var forholdet mellem Storbritannien og Libyen så normaliseret, at Tony Blair rejste på visit i Libyen. Det gode venskab bredte sig til at inkludere hele EU, som Qadhafi for første gang i 15 år aflagde officielt besøg i Bruxelles. Tyskland fik efterfølgende i august en afslutning på La Belle-sagen, idet Libyen accepterede at betale 35 millioner dollars i erstatning til ofrene. Også denne gang kom pengene fra International Charity Foundation. Det var altså i dette hektiske år, 2004, og få måneder efter La Belle-sagens afslutning, at Schröder rejste til Libyen og tilsyneladende talte med Qadhafi om muligheden for tysk uddannelse af de libyske sikkerhedsstyrker. Olie for mad - og andre handelsinteresser Det høje tempo i 2004 for tilnærmelsen i forholdet mellem Libyen og EU, heriblandt Tyskland, skyldes, at begge parter har brug for hinanden til at styrke deres respektive interesser. For Qadhafi gælder, at han har erkendt, at tilnærmelsen til og ikke bekæmpelsen af EU og USA gennem terrorangreb bedst tjener hans egen magtsikring på kort og længere sigt. Qadhafis legitimering og hans regimes store stabilitet skyldes i høj grad olieindtægterne, som bidrager med 75% af statens indtægter. Olieindtægterne anvendes blandt andet til at tilgodese bestemte betydningsfulde stammer og dele af den politiske elite, som dermed holdes i skak som udfordrere til magten. Under sanktionerne faldt olieindtægterne imidlertid mærkbart, og Qadhafi er derfor nødt til at øge olieeksporten og dermed indtægten for fortsat at opretholde den politiske og magtmæssige stabilitet.

5 Rikke Hostrup Haugbølle: Lys over mørkelagt tysk-libysk sikkerhedssamarbejde 5 Tyskland vil for sin del gerne være et af de lande, der hjælper Libyen med at få olieindtægterne til at stige. Libyen er Tysklands fjerde største olieleverandør, og et godt samarbejde med Libyen om sikring af olieleverancer blev derfor for Tyskland som for flere andre EU-lande endnu vigtigere efter invasionen af Irak i Samtidig er Tyskland efter Italien den største eksportør af varer til Libyen. Det officielle formål med Schröders besøg i Libyen i 2004 var derfor at styrke det handelsmæssige samarbejde mellem Libyen og Tyskland. Ud over aftaler om fremtidige tyske investeringer i olie- og gasindustrien satser Tyskland på fødevarer, som primært bliver importeret i Libyen samt udbyggelse af infrastrukturen, telekommunikation og sundhedsvæsenet. Tyskland som primus motor i EU s grænsekontrol-samarbejde 2004 var imidlertid også året, hvor Tyskland stod i spidsen for en række EUtiltag, som også berørte forholdet til Libyen. Den tyske indenrigsminister Otto Schily arbejdede i sommeren 2004 sammen med den italienske ditto, Guiseppe Pisanu, videre på en ide, fremsat i 2003 af Tony Blair, om at etablere flygtningelejre under EU-kontrol men uden for EU s grænser. Tyskland og Italien har med udvidelsen af EU mod øst nemlig fået fælles interesse i at sikre EU s ydre grænser: Italien på grund af migration fra Nordafrika, Tyskland på grund af den geografiske nærhed til bl.a de tidligere Sovjet-lande. Otto Schily udtalte således i 2004, at Schengen-kommitteen skulle undersøge mulighederne for at etablere et europæisk asylkontor med opfangende funktioner i Nordafrika. Libyen er med sine sydlige grænser til Niger, Chad og Sudan blandt de nordafrikanske lande, som EU særligt gerne vil samarbejde med om flygtningenes og migranternes forsøg på at krydse Middelhavet og komme ind i Europa. Schily og Pisanu s indflydelse på EU s åbning i forholdet til Libyen netop i 2004 kan aflæses af konklusionerne på et møde i Rådet for den Europæiske Union i oktober samme år, hvor det hedder at det er afgørende og haster med samarbejde med Libyen om migrationsspørgsmålet og fastslår at antallet af mennesker, der mister livet undervejs, opretholdelsen af ro og orden i indrejsehavnene og den byrde, som ulovlig indvandring fra eller via Libyen udgør, kræver nu en effektiv indsats fra Libyens side. Siden da er EU s foranstaltninger for sikringen af de ydre grænser blevet organiseret i det såkaldte Frontex-samarbejde, der blev indviet i juni Formålet med Frontex er at styrke sikkerheden ved EU's ydre grænser, og til dette formål rådede Frontex fra 2007 bl.a. over avanceret satellitudstyr, 30 helikoptere, 100 speedbåde og et budget på 35 mio. euro. Italiens

6 Rikke Hostrup Haugbølle: Lys over mørkelagt tysk-libysk sikkerhedssamarbejde 6 nærhed til Libyen har betydet, at landet har kørt hårdt frem for at realisere Schilys og Pisanus planer. Italien har leveret telte og materialer til tre interneringslejre i Libyen, ligesom Italien også har betalt for Libyens deportationsflyvninger til den libyske ørken eller grænserne til migranternes hjemlande, mod at Libyen tager imod de afrikanske migranter, som Italien vil af med. Men Tyskland følger godt i hælene på Italien. Det tyske forsvar har leveret speedbåde til Tunesien og Egypten til overvågning af landenes kyststrækning, overvågningssystemer for 10,5 mio. euro til Algeriet og lastbiler for 4,5 mio. euro til transport af migranter til Marokko. I Tyskland er offentligheden tilsyneladende vågnet op til den overraskende nyhed, at landet samarbejder med Libyen, for at ruste landet til at klare kravet om øget kontrol med transitmigrationen. I modsætning hertil er andre landes engagement med Libyen helt officielt. Britiske officerer skal være konsulenter for den libyske hær, der er vedtaget et militært samarbejde mellem Grækenland og Libyen, og italienske militære trænere og konsulenter opererer allerede i Libyen. Afgørelsen af de erstatningssager, der har været ført mod Libyen spiller en rolle i forhold til det niveau af offentlighed, der har kunnet være om de enkelte landes samarbejde med Libyen. Som nævnt fik Storbritannien fik en afklaring på Lockerbie-sagen i allerede i 2002, mens La Belle-sagen først blev afgjort i Først efter denne dato har den tyske regering kunne offentliggøre relationerne til Libyen men i lyset af den offentlige morals fortsatte fordømmelse af Libyen som en stat, der overtræder menneskerettighederne, er det ikke et samarbejde, man har ladet fylde den politiske dagsorden. Når den første bølge af overraskelse, chok, afstandtagen og skær af hemmelighedskræmmeri har lagt sig, vil sagen om de tyske politifolk have været med til at rykke på og nuancere billedet af EU-landenes samarbejde med Libyen. Det er ikke kun Frankrig som tidligere kolonimagt i Nordafrika og i et forsøg på at kæmpe sig tilbage på den internationale scene, der har stærke økonomiske, politiske og sikkerhedsinteresser i et nært samarbejde med Libyen. Kilder: Aktienboard: Schröder in Libyen, 15. oktober Berliner Zeitung: BND wusste von Libyen-Ausbildern, 5. april 2008

7 Rikke Hostrup Haugbølle: Lys over mørkelagt tysk-libysk sikkerhedssamarbejde 7 Dietrich, Helmut: Die Front in der Wüste, Konkret Frontex: Frontex-led EU Illegal Immigration Technical Mission to Libya, 28 May 5 June MayJune07ReportFrontex.pdf Haugbølle, Rikke Hostrup: Kærlighed af nødvendighed mellem Libyen og EU, Mellemøstinformation, nr. 08, Obeidi, Amal: Libya s emerging elites, Rådet for den Europæiske Union: samling i Rådet. Almindelige anliggender og eksterne forbindelser, oktober Keywords: Tyskland, Libyen, politi, sikkerhedsstyrker, gidsler i Filippinerne, bombning af La Belle, Lockerbie, sanktioner, EU, olie, Frontex, Italien.