Arbejdsmiljøredegørelse 2018

Transkript

1 Arbejdsmiljøredegørelse 2018 Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommune MED-sekretariatet

2 Indhold 1. Indledning Læsevejledning Hovedkonklusioner Sygefravær Trivselsundersøgelsen Arbejdsulykker Tilsyn og påbud fra arbejdstilsynet Arbejdsmiljørådgivning Tidlig indsats Krisehjælp og psykologisk bistand, SOS International Data Sygefravær Trivselsundersøgelsen Svarprocent Resultater fordelt på sektorer Udvikling af resultater fordelt på faggrupper Forskelle i trivsel på arbejdspladserne Krænkende adfærd Vold og trusler om vold Arbejdsulykker Arbejdsulykker og vold Anciennitet og arbejdsulykker Tilsyn og påbud fra Arbejdstilsynet på skoler og dagtilbud Skoler Dagtilbud Administrative og bydækkende enheder Arbejdsmiljørådgivning Kvalitative observationer Skoleområdet Dagtilbud og fritidsinstitutioner Tidlig Indsats Udvikling af TI forløb efter årsag Krisehjælp og psykologisk bistand, SOS International

3 5. Arbejdsmiljøindsatser i BUF Arbejdspladsen i Fokus Forebyggelse af vold og trusler Forebyggelse af generende støj Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED MED-uddannelsen og MED-support Stresskurser - psykisk sundhed Bounce Arbejdsmiljøuddannelsen Ergonomi og muskel- og skelet belastninger Arbejdsmiljø og byggeri Landsdækkende tendenser

4 1. Indledning Arbejdsmiljøredegørelsen giver indblik i arbejdsmiljøet i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Arbejdsmiljøet er de fysiske, psykiske og sociale faktorer der påvirker medarbejdernes helbred og trivsel. Et godt arbejdsmiljø er fundamentet for at medarbejderne kan skabe gode rammer der støtter børn og unges læring, udvikling og trivsel. Arbejdsmiljøredegørelsen giver en samlet status på arbejdsmiljøet i BUF og danner grundlag for HovedMEDs årlige arbejdsmiljødrøftelse. Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af tilgængelige data, der belyser tilstanden i arbejdsmiljøet i BUF i Resultaterne fra Trivselsundersøgelsen 2019 er medtaget i denne redegørelse for 2018, dels fordi besvarelserne er begrundet i og dels fordi, trivselsresultaterne er aktuelle i forhold til den forestående arbejdsmiljødrøftelse for Læsevejledning Redegørelsens hovedkonklusioner findes i kapitel 3. I Kapitel 4, side 5 til 21, bliver data gennemgået og opsummeret. Efter gennemgangen af data følger, i kapitel 5, side 22 til 27, et overblik over de arbejdsmiljøindsatser der har været i BUF i Afslutningsvis giver kapitel 6, side 27 til 28, et kort overblik over generelle arbejdsmiljøtendenser på landsplan, i relation til de tendenser der ses i BUF. I gennemgang af data er der så vidt muligt tal for tre år, så der er mulighed for at se udviklingen. Der skal tages forbehold for ændringer i definitioner og grupperinger samt ændringer i tilgængelighed. Det vil i gennemgangen af data blive uddybet hvis der er noget der har betydning for sammenlignelighed. I bilagsmaterialet findes AMK s rapporter for Timebanken, Tidlig Indsats og Tendenser i BUF. 3

5 3. Hovedkonklusioner 3.1 Sygefravær Sygefraværet i BUF lå i 2018 ligesom i 2017 på 11,9 dage. Sygefraværet er faldet for pædagoger, sundhedsplejersker, administration og it, mens det er steget for rengørings- /køkkenmedhjælpere, lærere og akademikere. 3.2 Trivselsundersøgelsen 2019 Svarprocenten er steget fra 80% til 85%. Resultaterne viser en generel stigning i trivslen i BUF. Ligesom i de tidligere år er det køkken og rengøring og specialarbejdere der scorer højest på tværs af temaer. Under kategorien krænkende handlinger er særligt oplevelsen af fysisk vold steget fra 9% til 17,3%, med størstedelen af svarene uddybet som en enkelt gang eller af og til. 3.3 Arbejdsulykker Antallet af anmeldte arbejdsulykker er steget med 17 % i 2018, langt størsteparten er ikke forbundet med fravær og det er fortsat medarbejdere med anciennitet under 5 år, der står for den største andel af indberetningerne af arbejdsulykker. Antallet af anmeldelser under ulykkestypen vold er steget, ligesom i de forudgående år. 3.4 Tilsyn og påbud fra arbejdstilsynet Antallet af påbud fra Arbejdstilsynet er faldet i 2018, ligeledes har der været et fald i grønne smileys. På skoleområdet er der angivet flest påbud om indeklima og psykisk arbejdsmiljø, mens der på institutionsområdet er angivet flest påbud om arbejdspladsbrugsanvisninger og ventilation. 3.5 Arbejdsmiljørådgivning Forbruget af Arbejdsmiljø Københavns rådgivning stemmer nogenlunde overens med forbruget i 2016 og Ligesom i de forudgående år handler størstedelen af opgaverne fortsat om organisationsudvikling, ledelse og psykisk arbejdsmiljø, og opgaverne vedrører her hovedsageligt kommunikation og samarbejde. 3.6 Tidlig indsats Arbejdsmiljø Københavns individuelle rådgivning, Tidlig Indsats, er stadig meget efterspurgt. Der er i 2018 sket en lille stigning i antallet af fysiske forløb, men det samlede antal forløb er faldet, da der har været indført en kvote ift. adgang til de psykosociale forløb. Efterspørgslen har oversteget kapacitetsrammen for de psykosociale forløb og er således reelt steget, ligesom i de forudgående år. 3.7 Krisehjælp og psykologisk bistand, SOS International I 2018 er der sket et mindre fald i antallet af sager, svarende til 5 % i forhold til antallet af sager i Antallet af anvendte timer ligger uændret på ca. 4,2 timer i gennemsnit pr. sag. Den hyppigste henvendelsesårsag i 2018 var ligesom i de forudgående år stress og udbrændthed. 4

6 4. Data I det følgende gennemgås data vedrørende sygefravær, Trivselsundersøgelsen 2019, arbejdsulykker, tilsyn og påbud, arbejdsmiljørådgivning samt Tidlig Indsats. 4.1 Sygefravær Sygefraværet i BUF for 2018 lå på 11,9 dage, hvilket var samme niveau som i Økonomiudvalget i Københavns Kommune har fastsat et mål om, at sygefraværet i BUF skal nedbringes til 11,2 dage i BUF var således 0,7 dage fra at nå måltallet. Figur 1 viser udviklingen af sygefravær i BUF Trods uændret udvikling i sygefraværet totalt set, er der store differencer mellem faggrupperne 1. Sygefraværet faldt med 0,8 dage for pædagoger samt 0,6 dage for sundhedsplejersker og 0,5 dage for administration og IT. Derimod har der været stigninger i sygefraværet med 0,6 dage for rengørings-/køkkenmedhjælpere, 0,2 dage for lærere og 0,1 dage for akademikere. Sygefraværet for pædagogmedhjælpere og PAU var uændret i 2018 sammenlignet med I forbindelse med nyt sygefraværsrapporteringssystem er kategorierne for faggrupperne ændret en anelse, så de nu følger standarderne for Kommunerne og Regionernes løndatakontor og dermed bliver sammenlignelige med andre kommuner. 5

7 Største faggrupper Årsværk 2018 i gennemsnit 2017 Gennemsnit i dage 2018 Gennemsnit i dage Udvikling Administration og IT 756 8,1 7,6-0,5 Akademikere 407 6,4 6,5 0,1 Dagplejere ,8 16,5-0,3 Rengørings- /køkkenmedhjælpere Lærere m.fl. i folkeskole og specialundervisning ,6 12,2 0, ,0 11,2 0,2 Pædagoger ,0 13,2-0,8 Pædagogmedhjælpere og PAU ,1 14,1 0,0 Sundhedsplejersker 221 8,7 8,1-0,6 Teknisk Service ,5 11,1-0,4 Total for BUF ,9 11,9 0,0 Tabel 1 viser sygefravær fordelt på faggrupper. Kilde: Årsrapport sygefravær Trivselsundersøgelsen 2019 Trivselsundersøgelsen er blevet gennemført i 2019 og giver derfor både et øjebliksbillede af medarbejdernes trivsel i 2019 samt et billede af medarbejdernes oplevelse af egen trivsel i det forudgående 2 år Svarprocent Svarprocenten er steget fra 80% til 85%, hvilket betyder at ud af medarbejdere har besvaret trivselsundersøgelsen. Svarprocenterne er henholdsvis 86% på skolerne, 91% på specialskolerne, 87 % på klyngerne og 75% på de selvejende institutioner. 6

8 4.2.3 Resultater fordelt på sektorer Hele Skoler Specialskoler Klynger Selvejende Temaer: BUF dagtilbud Trivsel og motivation 5,5(5,5) 5,5 (5,5) 5,5 (5,4) 5,5 (5,5) 5,8 (5,7) Indhold i arbejdet 5,7 (5,6) 5,5 (5,5) 5,6 (5,5) 5,6 (5,6) 5,9 (5,8) Samarbejde om fælles 5,5 (5,4) 5,3 (5,2) 5,3 (5,2) 5,5 (5,3) 5,7 (5,5) opgave Indflydelse 4,9 (4,9) 4,8 (4,7) 4,7 (4,6) 5,0 (4,9) 5,5 (5,3) Nærmeste leder 5,5 (5,4) 5,4 (5,4) 5,3 (5,3) 5,4 (5,3) 5,8 (5,6) Ledelsen 5,7 (5,5) 5,6 (5,5) 5,4 (5,3) 5,7 (5,5) 6,0 (5,8) Læring og udvikling 5,5 (5,4) 5,3 (5,2) 5,3 (5,3) 5,5 (5,4) 5,7 (5,5) Håndtering af krav i arbejdet 5,4 (5,3) 5,2 (5,1) 5,4 (5,3) 5,5 (5,4) 5,6 (5,5) Fysisk arbejdsmiljø 4,8 (4,7) 4,5 (4,4) 4,3 (4,4) 4,7 (4,7) 5,1 (4,8) Sundhedsfremme 4,6 (4,5) 4,3 (4,1) 4,3 (4,3) 4,6 (4,5) 5,0 (4,8) Tabel 2 viser resultater fra 2019 overordnet i BUF og fordelt på enhedstyper (score fra 2017 i parentes) Resultaterne for 2019 viser en stigning i trivsel på stort set alle temaerne, hvor især temaet Ledelsen og temaet Indhold i arbejdet scores højt med 5,7. Det er temaerne Sundhedsfremme og Fysisk arbejdsmiljø, der generelt scores lavest, med henholdsvis 4,6 og 4,8. Alle temaerne, på nær Indflydelse, er steget med 0,1-0, Udvikling af resultater fordelt på faggrupper Lærerne har haft fremgang i syv ud af ti temaer, mens de resterende tre temaer Nærmeste leder, Læring og udvikling og Fysisk arbejdsmiljø ligger på samme niveau som i Sundhedsfremme viser den største stigning med 0,2 (fra 3,9 til 4,1), mens de øvrige seks temaer alle er steget med 0,1. Pædagogerne har haft fremgang i otte ud af ti temaer, mens de resterende to temaer Trivsel og motivation og Fysisk arbejdsmiljø ligger på samme niveau som i Den største stigning, på 0,2, ses ved temaet Ledelsen (fra 5,5 til 5,7), mens alle de øvrige syv temaer er steget med 0,1. Det er ligesom i de forudgående år Køkken og rengøring og Specialarbejdere, der har den højeste score. Sundhedsplejerskerne er den faggruppe med den største stigning på tværs af trivselstemaerne. Akademikernes score er enten steget eller ligger på samme niveau på alle temaerne med undtagelse af temaet fysisk arbejdsmiljø. Nedenfor er vist nedslag på tre centrale temaer for trivslen. Trivsel og motivation er en overordnet score ift. trivsel generelt, mens Nærmeste leder og Indhold i arbejdet er temaer, der har særlig stor betydning for trivslen på en arbejdsplads (jf. Rambølls analyse af KK og BUFs trivselsdata). 7

9 Trivsel og motivation: Figur 2 viser udviklingen af temaet Trivsel og motivation fordelt på faggrupper Nærmeste leder: Figur 3 viser udviklingen af temaet Nærmeste leder fordelt på faggrupper. 8

10 Indhold i arbejdet: Figur 4 viser udviklingen af temaet Indhold i arbejdet fordelt på faggrupper Forskelle i trivsel på arbejdspladserne Figur 5 viser temaet trivsel og motivation sammenholdt med temaet nærmeste leder. Skæringspunktet mellem den vandrette og lodrette streg viser gennemsnittet for Københavns Kommune. Som det ses i figuren ovenfor, hvor trivsel og motivation ses i sammenhæng med nærmeste leder, er der meget stor spredning i niveauet af Trivsel og motivation. Gennemsnittet for BUF ligger på samme niveau som Københavns Kommune. 9

11 4.2.6 Krænkende adfærd Har du været udsat for fysisk vold? 9 17,3 Har du været udsat for trusler om vold? 8,5 9,2 Har du været udsat for mobning (chikane eller diskriminerende handlinger)? 6,3 8,9 Har du været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed? 1,8 1,7 Tabel 3 viser andelen af medarbejdere udsat for krænkende adfærd (%). Som det ses i tabel 3, er der fra 2017 til 2019 sket en stor stigning i andelen af medarbejdere, der oplever fysisk vold i forbindelse med deres arbejde. Også spørgsmålet om mobning, chikane og diskriminerende handlinger viser en forholdsvis stor stigning. En del af stigningen på de to spørgsmål kan være et resultat af udvidelse af spørgsmålene. Spørgsmålet om mobning inkluderer i 2019, som noget nyt, også chikane og diskriminerende handlinger, og spørgsmålet om fysisk vold inkluderer i 2019 muligheden for at svare ja, en enkelt gang Vold og trusler om vold Fra hvem: Fysisk vold i % Trusler om vold i % Kolleger Leder Underordnede Borgere/brugere/pårørende Eksterne Samarbejdspartnere Ønsker ikke at uddybe Tabel 4 viser fra hvem medarbejderne udsættes for fysisk vold og trusler om vold. Hvor: Fysisk vold i % Trusler om vold i % Skoler Specialskoler Fritidscentre og -klubber Fritidsinstitutioner Klynger BUF Tabel 5 viser andelen af medarbejdere der har oplevet fysisk vold og trusler om vold. Som det ses i tabel 5, er det både inden for specialområdet og almenområdet, at der er en markant stigning i andelen af medarbejdere, der svarer, at de har oplevet vold i forbindelse med deres arbejde. Kun Fritidsinstitutioner har en forholdsvis lille stigning fra 25% til 27% i andelen af medarbejdere, der har oplevet fysisk vold. Fritidsinstitutionerne er også den eneste af de ovennævnte enhedstyper, der har et fald i andelen af medarbejdere, der oplever trusler om vold, fra 20% i 2017 til 11% i

12 20% af de medarbejdere, der har oplevet fysisk vold, har ikke fortalt det til deres leder, TR eller AMR, og 23% svarer, at de ikke oplever, at der er gjort en indsats for at tage hånd om problematikken. Som det ses i figuren nedenfor, fordeles svarene hovedsageligt på enten den nye svarmulighed ja, en enkelt gang eller svarmuligheden ja, af og til. Figur 6 Svarfordelingen hos medarbejdere, der har oplevet fysisk vold inden for de seneste 12 måneder. 4.3 Arbejdsulykker I 2018 blev der anmeldt arbejdsulykker i Børne- og Ungdomsforvaltningen 2. Tabel 6 viser antal arbejdsulykker i BUF i fordelt efter fravær og ulykkesår. Antallet af anmeldte arbejdsulykker i BUF er steget med 17 % indenfor det seneste år. Ud af de anmeldte arbejdsulykker i 2018 var 371 arbejdsulykker forbundet med fravær på én dag eller mere, udover tilskadekomstdagen (tabel 6) anmeldte arbejdsulykker, svarende til 93%, er uden fravær. 2 Data trukket fra SafetyNet 26. februar

13 Tabel 7 viser antal arbejdsulykker i BUF i fordelt efter fravær og ulykkestype. Som det fremgår af den ovenstående tabel, findes størstedelen af stigningen i anmeldte arbejdsulykker under ulykkestypen vold, og langt størstedelen af disse arbejdsulykker er uden fravær. Ulykkestypen vold udgør ud af i alt arbejdsulykker uden fravær, hvilket svarer til 71 %. Tabel 8 viser antal arbejdsulykker i BUF i 2018 fordelt efter enheds- og ulykkestype. 54 % af alle arbejdsulykker forekommer på specialområdet, 12% på almenskoler og 7 % på 0-6 års institutioner. Arbejdsulykker indenfor ulykkestypen faldulykker og ulykkestypen muskel/skelet overbelastning sker primært i forvaltningens 0-6 års institutioner med en andel svarende henholdsvis 42 % for faldulykker og 40 % for muskel- og skelet overbelastninger Arbejdsulykker og vold Som det ses i tabel 9, er det særligt specialområdet der indberetter arbejdsulykker relateret til vold, idet specialområdet står for 85 % af alle arbejdsulykkerne i denne kategori. På skoler er der indberettet 416 hændelser relateret til vold, svarende til 66% af det samlede antal arbejdsulykker på enhedstypen. 12

14 Tabel 9 viser antal arbejdsulykker anmeldt som vold i BUF i 2018 fordelt efter enhedstyper og ulykkesår Anciennitet og arbejdsulykker Antallet af anmeldte arbejdsulykker er især indberettet af medarbejdere med en anciennitet på 0-5 år. Denne medarbejdergruppe står for 75 % (3.770) af alle anmeldte arbejdsulykker i 2018, se tabel 10. Medarbejdere med en anciennitet på under 2 år står for størsteparten af ulykkesindberetningerne, med 46 % (2.323) af alle indberettede arbejdsulykker. Sammenlignes antallet af arbejdsulykker for denne medarbejdergruppe med antal indberetninger i 2016, ses en stigning på 68 %. Tabel 10 viser antal arbejdsulykker i BUF i fordelt efter anciennitet og ulykkesår. 13

15 Figur 7 viser fordelingen af BUF s medarbejdere i Figur 8 viser anciennitetsgruppens andel af anciennitetsgrupper. anmeldte arbejdsulykker i Det fremgår af ovenstående figurer, at medarbejdere med en anciennitet under 5 år udgør 39 % af forvaltningens medarbejdere, og at denne medarbejdergruppe står for 75 % af alle anmeldte arbejdsulykker i BUF i Tilsyn og påbud fra Arbejdstilsynet på skoler og dagtilbud Arbejdstilsynet er myndigheden på arbejdsmiljøområdet. I det følgende vises tal for tilsyn og påbud for årene 2016, 2017 og I 2018 har arbejdstilsynet gennemført almindelige risikobaserede tilsyn med bredt fokus på hele arbejdsmiljøområdet, mens de i 2016 og 2017 havde en specialindsats med fokus på ergonomi og psykisk arbejdsmiljø på undervisningsområdet. I 2018 har der været ca. 150 tilsyn i BUF, hovedsageligt på dagtilbudsområdet. Der er givet 48 påbud og 37 grønne smileys i alt. I det følgende gives et overblik over antal påbud og smileys fordelt på skoler, dagtilbud samt bydækkende og administrerende enheder. Der kan være variationer i både antallet af tilsyn og fokusområder fra år til år, og tallene kan derfor ikke direkte sammenlignes, men kan give et overblik over i hvilke kategorier der kontinuerligt gives påbud på. 14

16 4.4.2 Skoler År Skoler med påbud Antal påbud Antal grønne smileys Tabel 11 viser antal påbud og smileys på skoler og kkfo er. Fordeling af påbud: Figur 9 viser antallet af påbud på skoler fordelt på år og kategori. På skoleområdet er der i 2018 afgivet flest påbud om psykisk arbejdsmiljø og indeklima. Påbud om indeklima kan eksempelvis handle om mangelfuld udluftning, påbud om psykisk arbejdsmiljø kan eksempelvis omhandle problemer med høje følelsesmæssige krav eller forekomst af vold og trusler om vold. I 2016 og 2017 blev der gennemført udvidet risikobaseret tilsyn på skoleområdet, hvor det almindelige risikobaserede tilsyn var udvidet med en særlig grundig og målrettet gennemgang af virksomhedens ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø. Dette forklarer hvorfor mængden af påbud i kategorierne ergonomi og psykisk arbejdsmiljø er høj i 2016 og 2017 sammenlignet med

17 4.4.3 Dagtilbud År Dagtilbud med påbud Antal påbud Antal grønne smileys Tabel 12 viser antal påbud og smileys på dagtilbud. Fordeling af påbud: Figur 10 viser antallet af påbud på dagtilbud, fordelt på år og kategori. På institutionsområdet er der i 2018 afgivet flest påbud om ventilation, indeklima og arbejdspladsbrugsanvisning. Reaktioner om arbejdspladsbrugsanvisning kan handle om sikkerhedskrav med hensyn til arbejdet med farlige kemikalier, fx i forbindelse med rengøring. Reaktioner om ventilation og indeklima handler typisk om tilstrækkelig udluftning af stuerne i vuggestuer og børnehaver. 16

18 4.4.4 Administrative og bydækkende enheder År Antal enheder med påbud Antal påbud Antal grønne smileys Tabel 13 viser antal påbud og smiley på administrative og bydækkende enheder. I 2018 er der fx givet påbud vedrørende ventilation. Der er generelt givet få påbud på administrative og bydækkende enheder. 4.5 Arbejdsmiljørådgivning Arbejdsmiljørådgivningen omfatter de opgaver som Arbejdsmiljø København (AMK) rekvireres til af arbejdspladserne i BUF. BUF har i 2018 fået tildelt 5063,10 timer fordelt på 237 opgaver. 70% af timerne er brugt på organisationsudvikling, ledelse og psykisk arbejdsmiljø (123 opgaver). 11 % er brugt på fysisk arbejdsmiljø (48 opgaver), 9% er brugt på systematisk arbejdsmiljø (20 opgaver) og 9% på ergonomi (43 opgaver), derudover har der været 3 opgaver vedrørende sundhedsfremme. Fordeling af timebanksopgaver I BUF 2018: Figur 11 viser fordeling af timebanksopgaver i BUF i 2018 (% timer). Hovedkategorien Organisationsudvikling, ledelse og psykisk arbejdsmiljø er her opdelt i 12 underkategorier, mens de øvrige 3 hovedkategorier er bibeholdt. 17

19 Opgavernes fordeling på enheder har været 56 opgaver på skoler, 82 opgaver på klynger, 71 opgaver på administrative og bydækkende enheder samt 28 opgaver på selvejende institutioner. 4.6 Kvalitative observationer AMK supplerer de kvantitative data, med kvalitative observationer af tendenser i BUF. Observationerne bygger på AMK s rådgivningsydelser til BUF via Timebanken, Tidlig Indsats og Arbejdspladsen i Fokus. Observationerne tager derfor udgangspunkt i AMK s opgaver hos BUF og kan ikke ses som generelt gældende for hele BUF. De giver derimod et billede af hvilke udfordringer, der ligger til grund for BUF s brug af AMK s tilbud Skoleområdet På skoleområdet er AMK hovedsageligt mødt med problematikker vedrørende forældrekontakt, teamsamarbejde, vold og trusler om vold, organisatoriske udfordringer samt problematikker relateret til byggeri Dagtilbud og fritidsinstitutioner I dagtilbud og fritidsinstitutioner efterspørges hovedsageligt hjælp til problematikker vedrørende ergonomi, stress i ledelsen, distanceledelse, sygefravær og byggeri. 4.7 Tidlig Indsats Tidlig indsats (TI) er Arbejdsmiljø Københavns tilbud til medarbejdere og ledere i København kommune ved fravær og mistrivsel. Tidlig Indsats fungerer som et afklarende og korttidsbehandlende forløb ved fysiske eller psykosociale problemer, som har betydning for arbejdet. Der er i 2018 sket en mindre stigning i antallet af fysiske forløb, med 22 forløb mere end i Det samlede antal TI-forløb er faldet, på baggrund af en administrativt besluttet kvote for psykosociale forløb (54 forløb pr. måned), der trådte i kraft i maj 2018 efter der havde været helt lukket for tilmelding til psykosociale forløb i april 3. Efterspørgslen af TI s psykosociale forløb har oversteget kapacitetsrammen og er således steget, ligesom i de forudgående år. 3 Se Bilag Tidlig Indsats 18

20 Figur 12 viser antallet af henholdsvis fysiske og psykosociale forløb modtaget i Udvikling af TI forløb efter årsag Der kan for hvert forløb angives én primær årsag til forløbet. Derudover er det muligt at angive fravær og organisationsændringer som sekundære årsager til forløbet. Indtil 2017 kunne man angive mere end én primær årsag hvilket betyder at tallene for de tre år ikke er direkte sammenlignelige. Ligeledes medfører kvoten for psykosociale forløb et fald i antallet af forløb i 2018, der er derfor inkluderet et procentvis overblik over henvendelsesårsager, for at give et mere sammenligneligt overblik. Udvikling af TI forløb efter årsag fysiske forløb: Figur 13 viser henvendelsesårsager for fysiske forløb. Ryg- og nakkelidelser var ligesom i de tidligere år den dominerende årsag, med arm- og skulderlidelser som den næsthyppigste årsag. Kategorien Fravær er angivet som sekundær årsag. 19

21 Udvikling af TI forløb efter årsag psykosociale forløb: Figur 14 viser antal henvendelsesårsager for psykolsociale forløb. Den ovenstående figur viser antallet af henvendelsesårsager for psykosociale forløb, mens den nedenstående figur viser den procentvise fordeling af henvendelsesårsagerne. Kategorierne organisationsændringer og fravær er sekundære henvendelsesårsager. Figur 15 viser udviklingen af TI-forløb efter årsag i procent for psykosociale forløb. 20

22 Figur 15 viser, at stress, udbrændthed og depression fortsat er grunden til størstedelen af TI s psykosociale forløb (60%), mens den procentvise andel af angivne sekundære årsager (Organisationsændringer og Fravær) viser en stigende tendens til fravær som sekundær årsag. Effekten af Tidlig Indsats opgjort i sygdomsstatus viser, at 70% var raskmeldte ved forløbets start og 87% var raskmeldt ved forløbets afslutning. Fordelingen mellem de fysiske og de psykosociale forløb viser, at der på de fysiske forløb var 82% raskmeldte og delvist raskmeldte ved start, mens det på de psykosociale forløb kun var 68% raskmeldte og delvist raskmeldte ved start. Ved forløbets afslutning var der 94% raskmeldte og delvist raskmeldte i de fysiske forløb og 90% raskmeldte og delvist raskmeldte i de psykosociale forløb. 93% af medarbejderne, der gennemførte et TI-forløb, var i job ved forløbets afslutning. 4.8 Krisehjælp og psykologisk bistand, SOS International Den 1. januar 2018 overgik kommunens aftale for akut krisehjælp og psykologisk bistand vedrørende arbejdsrelaterede problemstillinger til SOS International. SOS Internationals krise- og psykologhjælp yder akut krisehjælp og anden psykologisk bistand samt defusing og debriefing på krisestedet. I 2018 er der sket et mindre fald i antallet af sager med i alt 887 sager sammenlignet med i alt 935 sager i SOS International henviste 29 sager til Tidlig Indsats og 12 sager blev henvist til andre typer hjælp og rådgivning. Antallet af anvendte timer pr. sag var uændret på ca. 4,2 timer i gennemsnit. I 2018 var den hyppigste henvendelsesårsag, ligesom i de tidligere år, stress og udbrændthed. I 2017 var funktionsproblemer den næst hyppigste henvendelsesårsag med i alt 164 sager, mens kun 24 sager var relateret til funktionsproblemer i I 2018 var de tre hyppigste henvendelsesårsager stress og udbrændthed (53 %), vold og trusler (12 %) og problemer med kollega (5 %). Med overgangen til SOS International blev de overordnede definitioner på henvendelsesårsager justeret og omformuleret. Dette har resulteret i, at ikke al data fra 2018 er sammenligneligt med tidligere års data. I figur 16 ses udviklingen indenfor de henvendelsesårsager, som er direkte sammenlignelige med data fra 2016 og

23 Sager fordelt på sammenlignelige henvendelser: Figur 16 viser sager fordelt på sammenlignelige henvendelsesårsager i perioden Stigningen af henvendelser vedrørende stress og udbrændthed kan være et resultat af AMK s kvote for Tidlig Indsats, da AMK derfor har henvist til andre muligheder, bl.a. SOS international. 5. Arbejdsmiljøindsatser i BUF 2018 I det følgende beskrives de arbejdsmiljøindsatser der har været i BUF i Nogle arbejdsmiljøindsatser er BUF-indsatser andre er KK-indsatser (AMK). 5.1 Arbejdspladsen i Fokus Programmet Arbejdspladsen i Fokus er igangsat som en del af effektiviseringsstrategien for BUF og udspringer af investeringscasen i forbindelse med budget Formålet er at sænke sygefraværet og øge nærværet omkring kerneopgaven. Programmets tilgang er helhedsorienteret, hvor fokus er at finde og implementere løsninger, der styrker og udbygger stærke arbejdsfællesskaber, så det samtidig kan medvirke til effektiv arbejdstilrettelæggelse og bedre arbejdsmiljø. Pr. 1. marts 2019 er 49 skoler, 28 klynger, 93 institutioner i klynger, 26 institutioner i netværk og 16 fritidscentre/klubber i gang eller har afsluttet en eller flere indsatser i Arbejdspladsen i Fokus. Stærkere arbejdsfællesskaber, nedbringelse af vold og trusler samt reduktion af generende støj beskrives separat nedenfor. Hygiejneindsatsen med fokus på at nedsætte smitterisikoen og styrke den generelle hygiejneindsatsen i 0-6 års institutioner, blev afsluttet i 2017 og er overgået til drift. Alle indsatser i Arbejdspladsen i Fokus afsluttes med udgangen af 2019, mens der effektopfølges til og med udgangen af

24 5.1.2 Stærkere arbejdsfællesskaber Fra er der løbende blevet samlet op på BUF s erfaringer med udvikling af stærke arbejdsfællesskaber. Erfaringer på tværs af arbejdspladser har resulteret i en model som viser, hvilke elementer der er særligt vigtige i udviklingen af det bæredygtige og stærke arbejdsfællesskab. Figur 17 viser modellen der er udarbejdet til visualisering af det bæredygtige og stærke arbejdsfællesskab. De foreløbige resultater for perioden viser et samlet fald på 1,1 sygefraværsdage på de 40 arbejdspladser, der deltager i programmet på grund af særligt højt sygefravær. Samlet ses et svagt fald på 0,3 sygefraværsdage på de i alt 162 arbejdspladser i programmet, hvilket dækker over bl.a. et fald på 1,0 sygefraværsdage på de deltagende daginstitutioner og en mindre stigning på de deltagende skoler på 0,1 sygefraværsdage. En foreløbig opfølgning på Trivselsundersøgelsen 2019 peger i retning af en mindre fremgang i trivslen på de arbejdspladser, der har arbejdet med arbejdsfællesskaber, som er svarende til udviklingen i resten af BUF. Derudover peger de kvalitative evalueringer af de afsluttede indsatser på en positiv udvikling, eksempelvis højere faglig kvalitet, øget medarbejdertrivsel, bedre organisering omkring kerneopgaven og øget samarbejde på tværs af stuer/teams Forebyggelse af vold og trusler I 2018 har Arbejdspladsen i Fokus evalueret tre ud af i alt 10 forløb på skoler, hvor formålet har været bedre konflikthåndtering og forebyggelse af vold og trusler om vold. På 23

25 klubområdet er der evalueret fire forløb som en del af en igangsat bydækkende indsats, der indebærer et kompetenceløft, udvikling af det lokale voldsberedskab, fælles retningslinjer og målrettet support til LokalMED og Trio. Evalueringerne peger på, at der er en bedre konflikthåndtering på de pågældende skoler og ungdomsklubber. Medarbejderne tilkendegiver, at de føler sig bedre rustet til at forebygge og løse konflikter selv, og ledelserne oplever at skulle håndtere færre konflikter. På specialskoleområdet er der i 2018 udviklet Konflikthåndteringsmetoden, som har til formål at minimere konflikter og voldsomme hændelser ved at styrke trivslen for børn og samtidig forebygge belastninger, arbejdsulykker og sygefravær hos medarbejderne. Metoden pilottestes på to specialskoler i foråret 2019, hvorefter den gøres tilgængelig for alle i BUF Forebyggelse af generende støj Støjindsatsen er afsluttet i 2018, og de positive erfaringer fra i alt fem skoler og seksten daginstitutioner er gjort tilgængelige i et idékatalog på medarbejder.kk.dk. Resultater fra Trivselsundersøgelsen viser tydelig fremgang på spørgsmål vedrørende støj hos de enheder der har deltaget i Støjindsatsen. Figur 18 viser resultater for spørgsmålet: Er du tilfreds med arbejdsstedets fysiske forhold og indretning? 24

26 Figur 19 viser resultater for spørgsmålet: Kan du udføre dit arbejde uden at være generet af støj og uro? De ovenstående figurer viser gennemsnit for henholdsvis enheder der har deltaget i støjindsatsen, alle enheder der har deltaget i AiF, og enheder der ikke har deltaget i AiF. De 19 enheder der har deltaget i støjindsatsen, ligger nu på niveau med øvrige enheder i BUF, hvor de før lå under. Der er afsat 2. mio. kr. årligt fra 2019 og frem i varige driftsmidler til, at skoler, fritidsinstitutioner og daginstitutioner kan ansøge om midler til akustikforbedring. 5.2 Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED I regi af Arbejdspladsen i Fokus har tre skoler og fem klynger i 2017/2018 deltaget i og afsluttet forløbet Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED. Forløbet består af fire workshops og blev afviklet i et samarbejde mellem en ekstern konsulent og konsulenter fra MED-sekretariatet. Målet med forløbet er at få defineret den fælles kerneopgave for arbejdspladsen som omdrejningspunkt for MED-arbejdet samt at få redskaber til at kvalificere og styrke dialogerne i MED. De første forløb er evalueret og peger særligt på følgende seks resultater, som er indbyrdes afhængige: Beslutningsprocesser og diskussioner i LokalMED og Trio er blevet mere kvalificeret og fokuseret; der opleves øget forståelse for, hvad der er vigtigt i arbejdet; personalegrupperne har i højere grad fået øje på værdien af og kendskab til LokalMED og Trios arbejde; samarbejdet i LokalMED og Trio er blevet styrket; hele arbejdspladsen er blevet løftet; og der opleves øget følgeskab til ledere. Forløbet er fra og med sommeren 2018 en fast del af MED-sekretariatets support med overskriften: Styrk kerneopgaven gennem MED og Trio. I 2018 er der igangsat seks forløb, fordelt på to skoler og fire klynger. 5.3 MED-uddannelsen og MED-support Der har i 2018 været 10 hold på MED-grunduddannelsen og afholdt 28 forløb på den praksisnære kompetenceudvikling (klippekort/support). Til sammenligning var der i 25

27 hold på MED-grunduddannelsen og 34 supportforløb. Evalueringer af MED grunduddannelsen ligger på 4,4 på en skala fra 1-5. Dertil kommer halvårsmøder forår og efterår, hvor HovedMED inviterer arbejdspladsernes Lokal-MED (Trioer for de selvejende netværk) til arbejdsmøder med udvalgte temaer. Forårets halvårsmøde blev afholdt sektorvis, under overskriften: Hvordan kan arbejdsfællesskaber bidrage til at forbygge vold, trusler, stress og sygefravær. Efterårets halvårsmøder blev afholdt områdevis med overskriften MED og budget hvad er meningen? og handlede om den gode budgetproces i MED. De 28 supportforløb i 2018 har, efter aftale med den enkelte arbejdsplads, varieret fra en times møder til temadage eller forløb over flere dage og har omhandlet: orientering af personalet om rammen for MED-arbejdet; Lokal-MEDs opgaver, roller og ansvar; Trioens roller, opgaver og ansvar; specialrekvirerede MED-uddannelser; udfordringer i samarbejdet i LokalMED/Trio; udvikling af MED hos selvejende; opfølgning på bekymringsskrivelser; og facilitering af MED/Trio temadage. 5.4 Stresskurser - psykisk sundhed Ledere og ledelsesteams tilbydes kurser og workshops med fokus på forebyggelse og håndtering af stress. Kurserne har både fokus på håndtering og forebyggelse af lederes egen stress og medarbejderes stress. Arbejdsmiljø København afholdte i 2018 kurserne: o o o o o Sæt din kurs, skab klarhed og handlekraft med 31 deltagere fra BUF. Skab klarhed og handlekraft med 22 deltagere fra BUF. Skab fælles kurs og sammenhold med 16 deltagere fra BUF. Skab rammer, rytmer og relationer med fire deltagere fra BUF. Skab gode landinger med to deltagere fra BUF. 5.5 Bounce Bounce-kampagnen havde i 2018 særligt fokus på arbejdsfællesskaber og der er blevet gennemført 3 kurser omhandlende dette tema: Medskabere af stærke arbejdsfællesskaber, Ledelse af stærke arbejdsfællesskaber, samt Konsulenten og de stærke arbejdsfællesskaber. De tre kurser havde tilsammen 57 deltagere fra BUF som var fordelt på seks kurser. 5.6 Arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljø København står for BUF s arbejdsmiljøuddannelser, i tæt samarbejde med MED-sekretariatet. I 2018 har der været gennemført 17 Kurser med i alt 232 deltagere. MED-sekretariatet bidrager med oplæg og dialog om MED/Trio og arbejdsmiljø i BUF på tredje og sidste dag på arbejdsmiljøuddannelsen. 26

28 5.7 Ergonomi og muskel- og skelet belastninger Gårdmandskorpset: Som en del af Københavns Kommunes overordnede strategi for at nedbringe antallet af arbejdsulykker, blev Gårdmandskorpset i 2018 tildelt kr. fra en fælles pulje til igangsættelse af forebyggende aktiviteter. Midlerne var dedikeret indsatser til forbedring af sikkerhedskulturen og nedbringelse af arbejdsulykker. Der blev i denne sammenhæng gennemført kursusforløb og indkøbt hjælpemidler. Kroppen i Kerneopgaven: Projektet Kroppen i Kerneopgaven kørte fra 2017 til Formålet med projektet var at forebygge nedslidning og smerter hos personalet på kommunens daginstitutioner, særligt på 0-3 års-området. 16 daginstitutioner deltog i projektet. Deltagende ledere og medarbejdere har udtrykt tilfredshed med projektet og udtrykker høj relevans. En foreløbig opgørelse viser at indsatsen har medført en signifikant reduktion i sygefravær grundet smerter, på ca. 0,4 dage pr. måned. Den endelige videnskabelige rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø afventes fortsat. 5.8 Arbejdsmiljø og byggeri Den proaktive indsats omkring byggeri og arbejdsmiljø har i 2018 bestået af to kurser for arbejdsmiljø-grupper og tekniske ejendomsledere, som står overfor renovering, tilbygning eller ombygning på skoler og daginstitutioner. 4 skoler, 1 specialfritidsinstitution, 1 fritidsinstitution og 6 daginstitutioner har deltaget. Kurserne har været afholdt af Arbejdsmiljø København, som har undervist sammen med medarbejdere fra Byggeri i BUF. Kurserne bliver generelt evalueret fint og vil blive forsat. 6. Landsdækkende tendenser Afslutningsvis gives et kort overblik over generelle tendenser i hele landet, med udgangspunkt i data fra Arbejdstilsynet 4, sygefraværsdata fra KRL 5 samt resultater fra NFAs Arbejdsmiljø og Helbred s undersøgelse 6, som viser spørgeskemaresultater fra henholdsvis 2012, 2014, 2016 og Dette inkluderes for at give en forståelse af de landsdækkende tendenser i relation til data fra BUF

29 Påbud Arbejdstilsynets dataoverblik Tilsyn i tal viser antallet af tilsyn og typerne af tilsynsreaktioner, fordelt på brancher og/eller byer. På dagtilbudsområdet blev der i 2018, på landsplan, hovedsageligt givet påbud på Indeklima og Krav til egenindsatsen. Strakspåbud var hovedsageligt i kategorien Ulykkesrisici, mens Muskel-og skeletbesvær samt Psykisk arbejdsmiljø er de områder hvor der blev givet det største antal vejledninger. På Undervisningsområdet blev der hovedsageligt givet påbud på Indeklima, Psykisk arbejdsmiljø og Krav til egenindsatsen. Kategorien Ulykkesrisici resulterede i flest strakspåbud, mens kategorien Psykisk arbejdsmiljø resulterede i flest vejledninger. Disse tendenser stemmer overens med typerne af påbud og vejledninger der er givet i BUF i 2018, hvor dagtilbudsområdet hovedsageligt har fået påbud vedrørende indeklima og arbejdspladsbrugsanvisninger, mens skoleområdet hovedsageligt har fået påbud vedrørende indeklima og psykisk arbejdsmiljø. Sygefravær Gennem de sidste ti år er sygefraværet i BUF faldet markant, og nærmer sig landsgennemsnittet. Ud fra data hos KRL kan man dog se at sygefraværet for de store faggrupper i BUF har en tendens til at ligge over landsgennemsnittet for de respektive faggrupper. Faggrupper 2017 Landsdækkende Lærere m.fl. i folkeskole og special- undervisning 2017 BUF 2018 Landsdækkende 2018 BUF 10, ,2 Pædagoger 13, ,2 13,3 Pædagogmedhjælpere 12,7 14,1 13,2 14,1 og PAU Tabellen viser tal for sygefravær i 2017 og Kilder: KRL og Ledelsesinfo Personale. 28

30 Vold Figurerne viser andelen i procent der i NFA s Arbejdsmiljø og Helbreds undersøgelse har besvaret at de har oplevet fysisk vold i forbindelse med deres arbejde. Figurerne viser andelen af medarbejdere inden for henholdsvis branchen Undervisning og branchen Daginstitutioner der har besvaret at de oplever fysisk vold i forbindelse med deres arbejde. Både trivselsundersøgelsen og data for arbejdsulykker viser en stigning i oplevelsen af vold. Trivselsundersøgelsen viser en stigning i andelen af medarbejdere der besvarer at de har oplevet fysisk vold, fra 9% i 2017 til 17% i Data for arbejdsulykker viser en stigning i anmeldelserne i kategorien vold, fra anmeldelser i 2017 til i NFA's Arbejdsmiljø og Helbred s undersøgelse viser at især specialpædagoger, pædagoger, skolelærere og pædagogmedhjælpere oplever mere vold i forbindelse med deres arbejde. Derudover er undervisning og daginstitutioner blandt de brancheområder hvor medarbejderne oplever den største forekomst af fysisk vold. NFA s undersøgelse viser således at oplevelsen af vold er stigende på daginstitutions- og undervisningsområdet i hele landet. 29