Afgørelse om skat for 2017/18 hos Blåhøj Energiselskab a.m.b.a.

Transkript

1 Afgørelse om skat for 2017/18 hos Blåhøj Energiselskab a.m.b.a. 9. april /17162 hrj RESUMÉ Blåhøj Energiselskab a.m.b.a. (herefter Blåhøj Energiselskab) henvendte sig i af 1. oktober 2018 ved selskabets revisor til Forsyningstilsynet med spørgsmålet om, hvorvidt Blåhøj Energiselskab for fremtiden kan indregne skat i priserne på fjernvarmen. Baggrunden for spørgsmålet er, at Blåhøj Energiselskab fra og med varmeåret 2017/18 vil få et årligt skattemæssigt overskud. For 2017/18 er skattebetalingen opgjort til 449 t.kr. Forsyningstilsynet har på varmeområdet ikke hjemmel til at træffe generelle afgørelser, altså det forhold, at Forsyningstilsynet i denne sag skulle træffe afgørelse om, at Blåhøj Energiselskab for fremtiden kunne indregne betalt skat i varmepriserne. Foreliggende afgørelse vedrører derfor alene skatten for 2017/18. Skat er ikke i varmeforsyningsloven 20, stk. 1, en indregningsberettiget omkostning i priserne på fjernvarmen. Men i 20, stk. 2, er der åbnet mulighed for, at andre end de i 20, stk. 1, oplistende omkostninger kan indregnes i priserne. Ligeledes har Energitilsynet i 2010 principielt taget stilling til skat i priserne på fjernvarmen. Energitilsynet opstillede en række kriterier der skulle være opfyldt, før at en skattebetaling kunne anses for at være en omkostning, der kunne indregnes i fjernvarmepriserne: Skatteomkostningen som omkostning i varmeforsyningslovens forstand, Der skal være tale om en faktisk skattebetaling. Værket har ikke ved at tilrettelægge sit skatteregnskab kunnet undgå skatten, Ved overdækning, om overdækningen efterfølgende er blevet tilbageført til fjernvarmeforbrugerne. Kriterierne anses i denne sag for at være opfyldt, hvorfor Forsyningstilsynets afgørelse er følgende. AFGØRELSE Forsyningstilsynet afgør med baggrund i Energitilsynets tilkendegivelse af 25. januar 2010, at skattebetalingen som opgjort for 2017/18 på 449 t.kr. hos Blåhøj Energiselskab er indregningsberettiget i priserne på fjernvarmen af de i afgørelsen anførte grunde. FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej Valby Tlf post@forsyningstilsynet.dk

2 Side 2/12 FORSYNINGSTILSYNET AFGØRELSE OM SKAT FOR 2017/18 HOS BLÅHØJ ENERGISELSKAB A.M.B.A. Forsyningstilsynets afgørelse gælder alene skattebetalingen for 2017/18. Denne afgørelse er truffet med hjemmel i Varmeforsyningslovens 20, stk. 1 og 2, jf. 21, stk. 4. Sagens baggrund og begrundelsen for Forsyningstilsynets afgørelse fremgår nedenfor. SAGSFREMSTILLING Blåhøj Energiselskab er et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Selskabet producerede i varmeåret 2016/ MWh varme og MWh el. Selskabet har 188 kunder (målere). Selskabet har relativt store indtægter fra elafregningen. I varmeåret 2016/17 havde selskabet anmeldte elindtægter på t.kr. Selskabets anmeldte omkostninger ekskl. elindtægterne var i året på t.kr. Nettoomkostningerne udgjorde således t.kr. en af 1. oktober 2018 fra Blåhøj Energiselskab vedrørte som anført spørgsmålet om, hvorvidt selskabet fremtidigt kan indregne selskabsskat som en nødvendig omkostning efter varmeforsyningsloven. Ifølge Blåhøj Energiselskab er det fremtidige skattespørgsmål blevet aktuelt dels som følge af, at selskabet i en række år efter stiftelsen i 1997 varmeprismæssigt forcerede afskrivningerne af hensyn til gældsafviklingen, dels at beholdningen af oparbejdede skattemæssige underskud til senere fremførsel i opgørelsen af den skattepligtige indkomst er opbrugt, og endelig, at selskabets økonomi efter 2012 er blevet forbedret via en højere løbende afregningspris for den biogasproducerede elektricitet. Ifølge selskabet er økonomien nu så god, at selv massive prisnedsættelser vil betyde et årligt skattemæssigt overskud. Selskabet oplyser i den forbindelse, at det med den anmeldte fjernvarmepris for 2018/19 vil koste kun godt kr. pr. år at opvarme et standardhus med et årligt forbrug på 18,1 MWh. I samme forbindelse oplyser selskabet, at prisen på fjernvarmen vil blive negativ, hvis hele elindtægten bliver indregnet i fjernvarmepriserne. Til den aktuelle prismæssige overdækning 2017/18 anfører selskabet, at den skyldes flere indtægter og færre omkostninger end budgetteret. Forsyningstilsynet har gennemgået selskabets anmeldelser af budgetter og priseftervisninger. Forsyningstilsynet konstaterer, at selskabet i en årrække har underbudgetteret elindtægterne med den konsekvens, at de realiserede elindtægter har givet overdækninger. Disse overdækninger er dog blevet tilbageført til fjernvarmeforbrugerne i overensstemmelse med praksis for afvikling af over- og underdækning. SAGENS PARTER Sagens part er Blåhøj Energiselskab ved selskabets revisor.

3 FORSYNINGSTILSYNET AFGØRELSE OM SKAT FOR 2017/18 HOS BLÅHØJ ENERGISELSKAB A.M.B.A. Side 3/12 HØRING Udkast til afgørelse blev den 26. marts 2019 sendt i høring hos Blåhøj Energiselskab ved selskabets revisor. Forsyningstilsynet modtog høringssvar den 2. april Der var ikke bemærkninger til udkastet til afgørelsen. RETSGRUNDLAG Sagens lovgrundlag findes i varmeforsyningslovens 20, stk. 1 og 2, og 21, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 64 af lov om varmeforsyning af 21. januar 2019: 20. Kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. kan i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser, herunder omkostninger til energispareaktiviteter efter 28 a, 28 b og 29, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog stk og 20 b og 20 c. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på levering af opvarmet vand til andre formål fra et centralt kraft-varme-anlæg, jf. 10, stk. 6, i lov om elforsyning. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at andre udgifter og omkostninger end de i stk. 1 nævnte kan indregnes i priserne, jf. dog stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere fastsætte regler om indregning i priserne af kompensation ved et projekt til ændring af områdeafgrænsningen og indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden forrentning af indskudskapital. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at anlæg, der er nævnt i 20, stk. 1, er helt eller delvis undtaget fra regler om indregning af driftsmæssige afskrivninger fastsat efter 2. pkt. 21. Stk. 4. Finder Energitilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i 20, 20 b eller 20 c eller regler udstedt i henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser, jf. dog stk. 6. Varmeforsyningslovens 20, stk. 1 og 2, opregner udtømmende hvilke omkostninger, der kan indregnes i priserne. Det fremgår af bemærkninger til 27, stk. 1, (nuværende 20, stk. 1 og 2) i varmeforsyningsloven, nr. 258 af 8. juni 1979: Bestemmelsen fastslår, hvilke omkostninger, der kan indregnes ved beregningen af priser.

4 Side 4/12 FORSYNINGSTILSYNET AFGØRELSE OM SKAT FOR 2017/18 HOS BLÅHØJ ENERGISELSKAB A.M.B.A. Yderligere fremgår det af opbygningen af 20, stk. 1 og 2, at bestemmelsen er udtømmende, fordi det anføres i stk. 2, 1. punktum, at andre udgifter og omkostninger kun kan indregnes i prisen, hvis der er fastsat regler derom: Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at andre udgifter og omkostninger end de i stk. 1 nævnte kan indregnes i priserne, jf. dog stk. 7. At opregningen er udtømmende er også lagt til grund i Energiklagenævnets praksis. I klagenævnets afgørelse af 10. december 2004 vedrørende forrentning af Københavns Kommunes mellemværende med de kommunale el- bygas- og varmeforsyningsvirksomheder udtalte Energiklagenævnet følgende: Skal de kommunale forsyningsvirksomheder kunne indregne omkostningerne til forrentning af deres mellemværende med kommunen i priserne for levering i overensstemmelse med hvile-i-sig-selv princippet må omkostningerne til forrentning være nødvendige, jf. varmeforsyningslovens 20, stk. 1. Nævnet bemærker, at opregningen af omkostninger i varmeforsyningslovens 20, stk. 1, er udtømmende. Lov nr. 622 af 11. juni 2010 om ændring af lov om elforsyning m.v. giver ved ændringen af varmeforsyningslovens 20, stk. 2, energi-, forsynings- og klimaministeren en bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fastsætte de nærmere regler for, hvilke andre udgifter og omkostninger end de nævnte i stk. 1, der kan indregnes i fjernvarmepriserne. Ministeren har ikke anvendt bemyndigelsen for så vidt angår fastsættelse af regler for indregning af skat. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår blandt andet, at: Den foreslåede ændring giver klima- og energiministeren mulighed for bl.a. at fastsætte regler om indregning af skattemæssige omkostninger i varmeprisen. Energitilsynet er i forbindelse med gennemgang af regnskaber i Region Midtjylland blevet opmærksom på problemet, at skattemæssige omkostninger ikke er håndteret i den nuværende varmeforsyningslov. Kollektive varmeforsyningsanlæg og andre producenter og leverandører af varme, som er omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser, er i det omfang, de er skattepligtige, også skattepligtige af varmevirksomheden efter reglerne i skattelovgivningen. Varmeforsyningslovens prisbestemmelser indeholder ikke regler om, hvordan de omfattede virksomheder prismæssigt skal forholde sig til skat. Som udgangspunkt må et betalt skattebeløb betragtes som en nødvendig omkostning, men da virksomhederne kan have forskellige skattebeløb, alt efter om skatten eksempelvis behandles skattemæssigt eller regnskabsmæssigt, herunder om beløbet aktuelt forfalder eller først skal betales på et senere tidspunkt, bør regelgrundlaget være af teknisk detaljeret karakter. For at skabe sammenhæng mellem varmeforsyningslovens prisbestemmelser og den til enhver tid gældende skattelovgivning foreslås det derfor, at ministerens hjemmel i den nugældende 20, stk. 2, udvides således, ministeren også kan fastsætte regler for indregning af skattemæssige omkostninger. Forud for lovændringen havde Energitilsynet den 25. januar 2010 (j.nr. 4/ ) tilkendegivet, at udgangspunktet for det nuværende retsgrundlag er, at skattebetalinger ikke er indregningsberettigede omkostninger, og fravigelse kun kan ske ved konkret stillingtagen. Fremadrettet bør den restriktive linje følges, jf. tilkendegivelsens pkt. 3-9:

5 FORSYNINGSTILSYNET AFGØRELSE OM SKAT FOR 2017/18 HOS BLÅHØJ ENERGISELSKAB A.M.B.A. Side 5/12 3. Problemstillingen er overordnet, om en varmeforsyningsvirksomheds omkostninger til skat skal dækkes af varmeprisen. 4. Problemstillingen opstår, fordi varmeforsyningslovens 20, stk. 1, som fastlægger de omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen, ikke indeholder skat som indregningsberettiget omkostning. 5. Klima- og Energiministeriet har efter indstilling fra sekretariatet udsendt et lovforslag i høring, som bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler for regulering af bl.a. skatteomkostninger. 6. Dels er det således relevant at grundlaget for Energitilsynets behandling af sådanne sager klarlægges, dels er det relevant, at Energitilsynets overordnede indstilling til en fremtidig regulering er kendt, således at den kan inddrages, hvis lovforslaget vedtages og bemyndigelsen udnyttes. 7. Derudover gør der sig det forhold gældende i relation til skat, at der kan være tale om omkostninger, som virksomheden kan undgå f.eks. ved at udskyde skattebetalingen til senere regnskabsår. Dermed kan der være tale om en mere fremtidig omkostning end de omkostninger varmeforsyningslovens 20 ellers anvender. 8. Med grundlag i, hvad der er årsag til skattebetalingen, sondrer notatet mellem: Omkostninger og indtægter indgår på forskellige tidspunkter (tidsforskydninger f.eks. en overdækning, der betragtes som et overskud) Omkostninger og indtægter behandles på forskellig måde i opgørelserne (f.eks. en omkostning, der må indregnes i varmeprisen men som samtidig udløser skattepligt) 9. Samlet er notatets konklusion, at udgangspunktet for det nuværende retsgrundlag er, at skattebetalinger ikke er en omkostning, der kan indregnes i varmeprisen og at fravigelser kun kan ske på baggrund af en konkret stillingtagen og hvor en fortolkning af prisbestemmelsen tillader det. Selve tilkendegivelsen fremgår af pkt. 13, hvoraf det bl.a. fremgår, at skat efter en konkret vurdering kan være indregningsberettiget, hvis der er tale om en faktisk skattebetaling og at virksomheden har tilrettelagt sit skatteregnskab under hensyn til at opnå en effektiv varmepris og at skatteomkostning ikke modsvares af en indtægt samt at den indtægt, der udløser skattepligten, af selskabet anvendes til dækning af en indregningsberettiget omkostning, som ikke kan sidestilles med en indtægt for selskabet eller selskabets ejer: 13. Energitilsynet tilkendegav på baggrund af den tilhørende sagsfremstilling og vurdering følgende: Ved behandling af spørgsmålet vedrørende skatteomkostninger i relation til varmeregnskaber bør nedenstående rammer lægges til grund, indtil spørgsmålet er reguleret direkte i lov eller bekendtgørelse. Med grundlag i, hvad der er årsag til skattebetalingen, bør der sondres mellem: Gruppe A - Omkostninger og indtægter indgår på forskellige tidspunkter (tidsforskydninger? f.eks. en overdækning, der betragtes som et overskud) Gruppe B - Omkostninger og indtægter behandles på forskellig måde i opgørelserne (f.eks. en omkostning, der må indregnes i varmeprisen men som samtidig udløser skattepligt) For begge grupper er udgangspunktet, at skattebetalinger ikke er en omkostning, der kan indregnes i varmeprisen

6 Side 6/12 FORSYNINGSTILSYNET AFGØRELSE OM SKAT FOR 2017/18 HOS BLÅHØJ ENERGISELSKAB A.M.B.A. For begge grupper gælder også, at fravigelser fra udgangspunktet kun kan ske ved konkret stillingtagen til fremlagt dokumentation. Ved en konkret stillingtagen vil Energitilsynet for så vidt angår gruppe A bl.a. lægge vægt på, om omkostningen til skattebetaling er opstået alene som følge af en tidsmæssig forskydning, at virksomheden har tilrettelagt sit skatteregnskab under hensyn til at opnå en effektiv varmepris og at skatteomkostning ikke modsvares af en indtægt. Ved en konkret stillingtagen vil Energitilsynet for så vidt angår gruppe B bl.a. lægge vægt på, at den indtægt, der udløser skattepligten, af selskabet anvendes til dækning af en indregningsberettiget omkostning, som ikke kan sidestilles med en indtægt for selskabet eller selskabets ejer. Hvis Energitilsynets inddrages i et fremtidigt arbejde om regulering af skatteomkostninger, vil målsætningen være, at opretholde den restriktive linje for, hvilke omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen, i overensstemmelse med hidtidig praksis og med henblik på fortsat at værne om lovens hvile-i-sig-selv princip. Af tilkendegivelsens pkt og pkt. 83 vedrørende overdækning fremgår: 55. Som nævnt vil selskabet efter varmeforsyningsloven skulle behandle den konstaterede overdækning sådan, at den fremstår som en indtægt i det følgende års budget, og dermed samlet mindske budgetårets indtægtsbehov. Imidlertid vil dette selskab, som følge af skattemyndighedernes behandling af overdækningen som et overskud, have fået en omkostning svarende til den skattebetaling, overskuddet udløser. 56. Når overdækningen derfor efter varmeforsyningsloven modsvares fuldt ud af en tilsvarende indtægt i det efterfølgende budgetår, er der ikke en indtægt i budgetåret til dækning af skattebetalingen. I varmeregnskabet vil skattebetalingen derfor medføre et underskud. 57. Selskabet kan minimere risikoen for skattebetaling ved at undgå overdækninger, f.eks. ved at anmelde nye priser i løbet af en budgetperiode, hvis selskabet kan se, at der ellers vil opstå en overdækning. Ligeledes vil et selskab ikke have et skattemæssigt overskud, hvis selskabet har et underskud fra tidligere regnskabsperioder. 58. Uanset dette illustrerer eksemplet, at det er nødvendigt at vurdere, om en skattebetaling som den beskrevne bør kunne indregnes i varmeprisen som en omkostning. Konsekvensen heraf vil være, at et selskab som i eksemplet dels ville opføre overdækningen som en indtægt i det efterfølgende budgetår, dels i samme budgetår ville indregne en omkostning til skat. 83. For de tre eksempler vil udgangspunktet være, at omkostningerne ikke er indregningsberettigede og derfor skal dækkes ved fradrag i indskudskapitalen. Hvis man over for sekretariatet kan dokumentere, at omkostninger skyldes en overdækning, der efterfølgende er tilbageført, vil der antagelig være grundlag for at fravige udgangspunktet. Er der derimod tale om udskudt skat eller koncernudnyttelse af et underskud, vil dette næppe være tilfældet. Af tilkendegivelsens pkt og pkt. 81, 82 og 85 fremgår: 78. I det omfang, der er tale om faktiske skattebetalinger på selvangivelsens girokort eller tilbagebetaling af skat, kan sekretariatet ikke udelukke, at beløbene bør betragtes som nødvendige omkostninger. 79. Det vil være tilfældet, hvis selskabet over for Energitilsynet kan påvise, at selskabet ikke har kunnet undgå den omkostning ved at tilrettelægge sit skattemæssige

7 FORSYNINGSTILSYNET AFGØRELSE OM SKAT FOR 2017/18 HOS BLÅHØJ ENERGISELSKAB A.M.B.A. Side 7/12 regnskab anderledes, herunder at det skattemæssige overskud ikke skyldes en tidligere udnyttelse af underskud i andre koncernselskaber. Det vil altså være nødvendigt med en konkret stillingtagen. (.) 81. Vurderes sagen derfor på baggrund af den nuværende retsstilling, er omkostningen ikke omfattet af bestemmelsen ordlyd og kan som udgangspunkt derfor ikke indregnes. Det skyldes også, at 20 efter Energitilsynets hidtidige praksis er blevet fortolket restriktivt og som en udtømmende liste over indregningsberettigede omkostninger. 82. En fravigelse herfra ville derfor alene kunne ske på baggrund af en konkret sag, hvor en fortolkning af 20, stk. 1 og 2, kan begrunde det. [ ] 85. Ved at opretholde en restriktiv linie, det vil sige kun give mulighed for indregning af en omkostning, hvis denne må betragtes som nødvendig og forudsat, at der er tale om en omkostning, der er betalt, fastholdes den hidtidige praksis for forståelse af varmeforsyningslovens prisfastsættelse, som udtrykker det hvile-i-sig-selv princip, der er fundamentet i prisreguleringen. Baggrunden for den praksis er, at når hvile-isig-selv-princippet giver varmevirksomheder ret til at få dækket omkostningerne, vil denne ret modsvares af en restriktiv vurdering af omkostningerne. FORSYNINGSTILSYNETS BEGRUNDELSE FOR AFGØRELSEN Afsnittet indeholder fem delafsnit. De fire første delafsnit er de fire kriterier, som Energitilsynet opstillede i bedømmelsen af, om en skattebetaling kunne anses for at være en omkostning, der kunne indregnes i fjernvarmepriserne. Det femte delafsnit er Energitilsynets linje for, om skatteomkostningen også kunne anses for at være en nødvendig omkostning. Det første afsnit er en drøftelse af skatteomkostningen som omkostning i varmeforsyningslovens forstand. De følgende delafsnit omhandler de øvrige tre kriterier i Energitilsynets tilkendegivelse af 25. januar 2010 for at skat kan anses for en omkostning, der kan indregnes i priserne på fjernvarmen: Der skal være tale om en faktisk skattebetaling. Værket har ikke ved at tilrettelægge sit skatteregnskab kunnet undgå skatten, Ved overdækning, om overdækningen efterfølgende er blevet tilbageført til fjernvarmeforbrugerne. Det femte afsnit omhandler den restriktive linje i bedømmelsen jf. tilkendegivelsen fra 2010: Forsyningstilsynets opgave er ud fra kriterierne at bedømme, om omkostningen kan indregnes i priserne under bibeholdelse af den nævnte restriktive linje i bedømmelsen. Er det tilfældet, anses skatteomkostningen for at være en nødvendig omkostning og kan indregnes i priserne.

8 Side 8/12 FORSYNINGSTILSYNET AFGØRELSE OM SKAT FOR 2017/18 HOS BLÅHØJ ENERGISELSKAB A.M.B.A. Skatteomkostningen som omkostning i varmeforsyningslovens forstand Af det retlige grundlag fremgår, at skat ikke i varmeforsyningslovens 20, stk. 1, er en indregningsberettiget omkostning i priserne på fjernvarmen, men at der i 20, stk. 2, er åbnet mulighed for, at andre end de i 20, stk. 1, oplistende omkostninger kan indregnes i priserne. Energitilsynet har i tilkendegivelen af 25. januar 2010 om spørgsmålet om indregning af skat i varmepriserne angivet de kriterier, som Energitilsynet har valgt at lægge sig fast på i spørgsmålet om, hvorvidt skat kan indregnes i priserne. Det er Forsyningstilsynets vurdering, at tilkendegivelsen fra 2010 fortsat er gældende ret på området, også selv om der ikke er fastsat nærmere regler efter 20, stk. 2. For det første fremgår det af tilkendegivelsen fra 2010, afs. 23, at: 23. Da der er tale om et lovforslag, der bemyndiger ministeren til at udstede nærmere regler, vil der - forudsat folketinget beslutter at give klima- og energiministeren denne bemyndigelse - være en periode indtil bemyndigelses kan udnyttes i form af en bekendtgørelse. I denne periode må eventuelle spørgsmål om skatteomkostninger afgøres på baggrund af det nuværende retsgrundlag. (Forsyningstilsynets fremhævelse) Det fremgår endvidere af bemærkningerne til 20, stk. 2, som er citeret i afsnittet som retsgrundlaget, at: Som udgangspunkt må et betalt skattebeløb betragtes som en nødvendig omkostning, men da virksomhederne kan have forskellige skattebeløb, alt efter om skatten eksempelvis behandles skattemæssigt eller regnskabsmæssigt, herunder om beløbet aktuelt forfalder eller først skal betales på et senere tidspunkt, bør regelgrundlaget være af teknisk detaljeret karakter. (Forsyningstilsynets fremhævelse) Det fremgår således af lovbemærkningerne, at et betalt skattebeløb kan betragtes som en nødvendig omkostning efter 20, stk. 1 Energi-, forsynings- og klimaministeren har imidlertid ikke anvendt sin beføjelse i 20, stk. 2, til at fastsætte de nærmere regler for, hvilke omkostninger ud over de oplistende i 20, stk. 1, der kan indregnes i priserne. Som det fremgår af lovbemærkningerne, skal bekendtgørelsen være af teknisk detaljeret karakter. Forsyningstilsynet vurderer som følge heraf, at et betalt skattebeløb kan anses som en nødvendig omkostning efter varmeforsyningslovens 20, stk. 1, efter en konkret vurdering på basis af retningslinjerne i tilkendegivelsen af 25. januar Energitilsynet har med tilkendegivelsen fra 2010 signaleret, at en faktisk skattebetaling under visse omstændigheder kan anses for at være en nødvendig omkostning, og derfor kan indregnes i fjernvarmepriserne. Energitilsynet har ydermere givet en række generelle eksempler på forhold, der for varmeværkerne udløser skattebetaling. Energitilsynet har generelt forholdt sig til, om en faktisk skattebetaling efter en konkret vurdering kan anses for at være en nødvendig omkostning.

9 FORSYNINGSTILSYNET AFGØRELSE OM SKAT FOR 2017/18 HOS BLÅHØJ ENERGISELSKAB A.M.B.A. Side 9/12 Kriteriet anses for opfyldt i denne sag. Der skal være tale om en faktisk skattebetaling Værket har oplyst, at sagens skat er en faktisk betaling af skatten af det skattemæssigt opgjorte overskud for varmeåret 2017/18. Kriteriet er hermed opfyldt. Værket har ikke ved at tilrettelægge sit skatteregnskab kunnet undgå skatten Sagen her handler om skat af et skattepligtigt overskud for 2017/18. I denne sag er det skattepligtige overskud fremkommet ved en kombination af forskellige forhold. For det første har selskabet i årene forud forceret de varmeprismæssige afskrivninger i forhold til de årsregnskabsmæssige afskrivninger, hvorved der er fremkommet årsregnskabsmæssige resultater, der ville have været lavere og have givet større skattemæssige underskud, end hvis selskabet ikke havde forceret de varmeprismæssige afskrivninger. De forcerede varmeprismæssige afskrivninger skyldes ifølge det oplyste en hård afdragsbyrde af hensyn til værkets økonomi i årene efter etableringen, hvilket Forsyningstilsynet finder forklarende på forholdet. For det andet er de skattemæssige underskud til fremførsel i den skattepligtige indkomst ved at være opbrugt. Der er for Forsyningstilsynet at se tale om et rent skatteteknisk forhold. For det tredje har selskabet i de senere år fået større indtægter fra afregningen af den producerede elektricitet, end der har været budgetteret med, hvilket har givet overdækninger. Dette forhold behandles nedenfor under kriteriet for overdækning. Ses de tre punkter i sammenhæng har de forcerede varmeprismæssige afskrivninger i forhold til de årsregnskabsmæssige afskrivninger plus overdækningen ikke givet skattemæssige overskud, jf. den omstændighed, at Blåhøj Energiselskab op til nu har kørt med skattemæssige underskud. De skattemæssige underskud kan kun opstå som følge af maksimal benyttelse af skattelovgivningens skattemæssige fradragsmuligheder. Det forhold indebærer efter Forsyningstilsynets vurdering, at undgåelseskriteriet anses for at være opfyldt hvad angår sagens skattebetaling for 2017/18, fordi de skattemæssige muligheder for fradrag i opgørelsen af den skattepligtige indkomst er opbrugt i tiden forud for skatteopgørelsen for 2017/18. Kriteriet anses hermed for opfyldt.

10 Side 10/12 FORSYNINGSTILSYNET AFGØRELSE OM SKAT FOR 2017/18 HOS BLÅHØJ ENERGISELSKAB A.M.B.A. Ved overdækning, om overdækningen efterfølgende er blevet tilbageført til fjernvarmeforbrugerne Som anfør ovenfor har selskabet i de senere år fået større indtægter fra afregningen af den producerede elektricitet, end der har været budgetteret med, hvilket har givet overdækninger. Dette forhold burde ikke i sig selv give skattemæssige udfordringer, fordi Blåhøj Energiselskab som kollektivt varmeforsyningsanlæg er underlagt varmeforsyningslovens prisbestemmelser, i hvilke 20, stk. 1, fastslår princippet om nødvendige omkostninger. Konkret indebærer princippet, at Blåhøj Energiselskab ikke må opkræve en fjernvarmepris, der giver mere end dækning for selskabets nødvendige omkostninger. Er fjernvarmeprisen fastsat på grundlag af et realistisk budget, vil varmeåret på grund af princippet om nødvendighed komme ud med et tilnærmelsesvist 0 resultat, fordi indtægterne via de budgetterede priser beløbsmæssigt skal afspejle omkostningerne. Der budgetteres med andre ord med et 0 resultat. Da indtægterne fra elsalget - når de som indtægter bliver indregnet i omkostningerne - nedbringer omkostningerne, vil selskabets indtægter fra varmeafregningen tilsvarende blive nedbragt, således at 0 resultatet stadig fremkommer. Det der ses i denne sag er, at Blåhøj Energiselskab systematisk har underbudgetteret indtægterne fra elsalget. Varmepriserne har derfor værket budgetteret det større for at give 0 resultatet. Når de realiserede indtægter fra elsalget så bliver større end de budgetterede indtægter fra elsalget, vil denne merindtægt give en overdækning for året, som det ses i denne sag. Overdækningen føres via årsregnskabet over som et skattemæssigt overskud i skatteregnskabet. Imidlertid kan Forsyningstilsynet ved opslag i Blåhøj Energiselskabs budget for 2018/19 konstatere, at overdækningen for 2017/18 bliver tilbageført i priserne i overensstemmelse med Forsyningstilsynets praksis for afvikling prismæssige ubalancer (over- /underdækning). I pkt. 83 i Energitilsynets notat af 25. januar 2010 står vedrørende overdækning, at hvis man over for sekretariatet kan dokumentere, at omkostningerne skyldes en overdækning, der efterfølgende er tilbageført, vil der antagelig være grundlag for at fravige udgangspunktet om, at skat ikke er en nødvendig omkostning. Overdækningen for 2017/18 er aktuelt på vej tilbage til fjernvarmeforbrugerne i priserne for 2018/19. Kriteriet er hermed opfyldt.

11 FORSYNINGSTILSYNET AFGØRELSE OM SKAT FOR 2017/18 HOS BLÅHØJ ENERGISELSKAB A.M.B.A. Side 11/12 Forsyningstilsynets bedømmelse skal ske ud fra en restriktiv linje Som anført i pkt. 85 i Energitilsynets tilkendegivelse af 25. januar 2010 tilkendegav tilsynet, at tilsynet ved at opretholde en restriktiv linje, det vil sige kun give mulighed for indregning af en omkostning, hvis denne må betragtes som nødvendig og forudsat, at der er tale om en omkostning, der er betalt, fastholdes den hidtidige praksis for forståelse af varmeforsyningslovens prisfastsættelse, som udtrykker det hvile-i-sig-selv princip, der er fundamentet i prisreguleringen. Baggrunden for den praksis er, at når hvile-i-sig-selvprincippet giver varmevirksomheder ret til at få dækket omkostningerne, vil denne ret modsvares af en restriktiv vurdering af omkostningerne. Hvad angår de tidsmæssige forskydninger mellem varmeprismæssige afskrivninger og årsregnskabsmæssige afskrivninger er der ikke tale om over- eller underdækning i varmeforsyningslovens forstand, men om regnskabsmæssige forskydninger mellem varmeregnskabet (priseftervisningen) og årsregnskabet. Problemstillingen opstår, fordi anlæg i varmeforsyningsloven kan afskrives over en kortere årrække end tilladt i årsregnskabsloven. Anskues problemstillingen ud fra forholdet mellem prisregnskabet og årsregnskabet, har større varmeprismæssige afskrivninger end årsregnskabsmæssige afskrivninger samme effekt i skatteregnskabet som en overdækning for det år forholdet gælder, fordi forskellen giver et overskud i årsregnskabet. Efterhånden som de varmeprismæssige afskrivninger bliver opbrugt, vil de årsregnskabsmæssige afskrivninger blive større end de varmeprismæssige afskrivninger, hvorved der opstår et regnskabsmæssigt underskud. Anskues problemstillingen på den måde, vil fjernvarmeforbrugerne, efterhånden som de årsregnskabsmæssige afskrivninger bliver større end de varmeprismæssige afskrivninger, få skatteværdien af afskrivningerne tilbage. Der er så at sige tale om, at skatteværdien den overdækning der fremkommer i begyndelsen af afskrivningsperioden, er forudbestemt til at komme tilbage til fjernvarmeforbrugerne. Forskellen mellem de varmeprismæssige afskrivninger og de årsregnskabsmæssige afskrivninger skyldes, at der er forskelle i regnskabsprincipperne i varmeforsyningsloven og i årsregnskabsloven. De muligheder, som varmeværkerne har for at planlægge deres prismæssige afskrivninger efter varmeforsyningsloven er således en betingelse i prisfastsættelsen, givet ved varmeforsyningslovens afskrivningsregler. Den restriktive linje i bedømmelsen anses hermed for opfyldt, hvorved skatten i denne sag må kunne anses for at være en nødvendig omkostning.

12 Side 12/12 FORSYNINGSTILSYNET AFGØRELSE OM SKAT FOR 2017/18 HOS BLÅHØJ ENERGISELSKAB A.M.B.A. SAMMENFATNING Sammenfattende er spørgsmålet i denne sag, om Forsyningstilsynet kan give Blåhøj Energiselskab medhold i, at den skat, som selskabet skal betale for varmeåret 2017/18 på 449 t.kr. kan indregnes i prisen på fjernvarmen som en nødvendig omkostning. Sagens konklusion er, at Forsyningstilsynet afgør, at den skat, der skal betales for 2017/18 på 449 t.kr. er indregningsberettiget i prisen på fjernvarmen. Afgørelsen er truffet i medfør af varmeforsyningslovens 20, stk. 1 og 2, jf. 21, stk. 4. KLAGEVEJLEDNING Eventuel klage over denne afgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. 26, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 64 af 21. januar 2019 af lov om varmeforsyning. Klage skal være skriftlig og være indgivet inden 4 uger efter, at Forsyningstilsynets afgørelse er meddelt. Klagen indgives til: Energiklagenævnet Nævnenes Hus Toldboden Viborg Tlf.: ekn@naevneneshus.dk Energiklagenævnets kontortid kan have betydning for, om klagen er indgivet i rette tid. Nærmere information om klagefristen, hvem der kan klage (klageberettiget) og nævnets klagebehandling fremgår af Energiklagenævnes hjemmeside Med venlig hilsen Carsten Smidt Direktør