HEJLS BÆK FORUNDERSØGELSE FOR VÅDOMRÅDEPROJEKT

Transkript

1 Til Kolding Kommune Dokumenttype Endelig rapport Dato 15. december 2010 Forundersøgelse for vådområdeprojekt HEJLS BÆK FORUNDERSØGELSE FOR VÅDOMRÅDEPROJEKT

2 Revision 02 Dato Udarbejdet af Peter Eskildsen/Peter B. Adamsen Kontrolleret af Henrik Mørup-Petersen Godkendt af Lone A. Clowes Ref \L PGE 1

3 INDHOLD 1. Resume Indledning Projektets målsætning Forundersøgelsen Projektforslaget 5 2. Områdets udviklingshistorie Geologisk udvikling Historisk udvikling 6 3. Nuværende forhold i området Områdebeskrivelse Plangrundlag og beskyttet natur Naturvurdering Fortidsminder Landskab og terræn Jordbundsforhold Afvandingstilstand og vandbalance Arealanvendelse Tilførsel af næringsstoffer til projektområdet Kvælstof Friluftsmæssige værdier Landskabelige værdier Tekniske anlæg Forslag til fremtidig udformning Beskrivelse af løsningsforslaget Vurdering for behov for afværgeforanstaltninger Projektforslagets konsekvenser Vandbalance og vandstand Arealanvendelse og drænforhold Omsætning af næringsstoffer Kvælstof Fosfor Konsekvenser for tekniske anlæg og omliggende arealer Konsekvenser for naturforhold Fisk Konsekvenser for landskab, kultur og friluftsliv Overslag og tidsplan for gennemførelse Anlægsoverslag Tidsplan for gennemførelse Litteraturliste 25 2

4 BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 Bilag 19 Undersøgelsesområde Historiske kort Notat samt feltskemaer naturbesigtigelse Højdemodel Nedbørsstatistik Vandbalance for projektområdet Projektarealer og oplande Kvælstoftilførsel Kvælstofreduktion Opmålinger Eksisterende forhold, dræn og tekniske ledninger Længdeprofil af eksisterende vandløb Eksisterende drænkort Projektforslag, Længdeprofil af nyt vandløb Projektforslag, Anlægsarbejder Projektforslag, Drændybder sommer Projektforslag, Drændybder vinter Projektforslag, Oversvømmelse våd vinter Projektforslag, nuværende forhold 3

5 1. RESUME 1.1 Indledning Vådområdet er beliggende ved den øverste del af Hejls Bæk. Hejls Bæk afvander til Hejls Nor, der har forbindelse til det sydlige Lillebælt Projektarealet er beliggende øst for landsbyen Hejls i en lavning, der lokalt kaldes mosen. Arealet anvendes i dag dels som intensivt dyrket areal og dels som græsningsarealer. Derudover ligger der flere hektar 3 beskyttede eng og mose områder. På historiske kort ses arealet udlagt som eng, med bl.a. flere tørvegrave. Vandtilstrømningen til projektområdet kommer fra et større rørlagt vandløb fra nordvest, et mindre ligeledes rørlagt fra nord samt et direkte opland mod øst og syd, hvorfra der kommer flere mindre delvist rørlagte tilløb. 1.2 Projektets målsætning Målsætningen for forundersøgelsen er, at den skal fremkomme med forslag til, hvordan der i projektområdet kan gennemføres en naturgenopretning, der kan bidrage til: A) at opfylde Vandrammedirektivet ved at tilbageholde næringsstoffer fra vandmiljøet inden udledning til Hovedvandopland 1.11 Lillebælt syd B) At genskabe et moseområde ved Hejls Bæk og om muligt en mindre sø, der i geologisk tid sandsynligt har været i området. C) at forøge naturværdierne og den landskabelige værdi i projektområdet Nærværende forundersøgelse belyser mulighederne for at gennemføre en naturgenopretning ved at skabe et vådområde med et lavvandet søareal, omgivet af våde og tørre enge som ved vinteroversvømmelse af engene vil reducere udledningen af næringsstoffer til havmiljøet. 1.3 Forundersøgelsen Den tekniske forundersøgelse skal i henhold til bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2010 belyse: o o o Projektets tekniske konsekvenser for tekniske anlæg og lodsejere Den mulige fremtidige arealanvendelse Projektets reduktion af kvælstofudledningen til havmiljøet i t/ år og kg/ha/år Forundersøgelsen omfatter nedenstående opgaver: o o o o o o Indsamling af oplysninger om dræn i området. Beregning af vandbalance og vandføringer. Beregning af kvælstoftilførsel og -reduktion i projektområdet. Vurdering af projektets konsekvens for naboarealer og tekniske anlæg. Analyse af mulig påvirkning af naboejendommene. Vurdering af projektets betydning for natur og landskab. 4

6 o Beskrivelse af løsningsforslag med anlægsoverslag og tidsplan for gennemførelse I nærværende rapport er alle højdeangivelser i meter refereret til Dansk Vertikal Reference (DVR90) med mindre andet er opgivet. 1.4 Projektforslaget De rørlagte vandløb der strømmer til projektområdet genåbnes ved projektgrænsen. Vandet fordeles i nødvendigt omfang ud over engene. Centralt i området vil dannes en mindre lavvandet sø. Denne vil være vandfyldt også om sommeren, med en minimum sommervanddybde på 2,0 meter. Søen vil have et areal på 12,9 ha om sommeren og 13,5 ha om vinteren. Fra søen til landevejsbroen i den sydlige ende af Hejls by, vil etableres et nyt forløb til Hejls Bæk. Dette vil have et fald på 6-10 og etableres med et stensikret stryg ved afløbet fra søen og herefter med gydegrus på i alt 3 delstrækninger med 6 fald. På grund af det lave terrænniveau umiddelbart øst for Hejls bæks passage under landevejsbroen, foretages her en terrænregulering. Dette indebærer at terrænet hæves til kote ca. 2,5 i et område på tværs af dalen. Nyt afløbsstryg fra søen etableres i den sydligste del og ledes til Hejls Bæk umiddelbart opstrøms vejbroen. Dræn til overflade afvanding af ejendommene umiddelbart nord herfor føres til Hejls Bæk nedstrøms stryget. Vandstanden hæves 1,1 1,4 m i projektområdet, således at de lave arealer langs vandløb og søfladen oversvømmes om vinteren. Projektområdet er foreslået således, at det følger naturlige skel. Mod vest vil vejbroen og tilhørende dæmning syd for Hejls danne grænse og sikre uændret afvanding af arealer vest for vejbroen. Projektforslaget kan ses på bilag 15. De nuværende forhold, samt matrikelgrænser kan ses på bilag 19. Projektarealet er 30,34 ha. Vådområdet vil omsætte kvælstof fra Klokkeløbet, tilløb til Klokkeløbet ved oversvømmelse af enge langs vandløbene samt fugtige engarealer langs søen. Desuden kan afstrømningen fra det direkte oplande øst og syd for vådområdet ledes ud over engarealer. Projektet vil kunne omsætte t N pr. år af den samlede tilledning af t, hvoraf de t føres af de rørlagte vandløb fra nord og vest. Vådområdet vil være effektivt med en omsætning på 278 kg/ha. Anlægsudgiften er vurderet til kr ,-. Projektet vil påvirke de nuværende eng- og mosearealer, der vil blive sat under vand, og vil skabe en ny og mere sammenhængende type natur end under de nuværende forhold. 5

7 2. OMRÅDETS UDVIKLINGSHISTORIE 2.1 Geologisk udvikling Landskabet ved den vestlige side af sydlige Lillebælt blev dannet i slutningen af den sidste istid (Weichsel). Som et af de sidste fremstød af isen skød Lillebæltsgletscheren fra Østersøen mod nord mellem israndslinien i Sydjylland og det store dødisområde på Fyn, der var resten af nordøstisen. Lillebæltsgletsjeren skubbede kanten af disse randmoræner op langs siden og efterlod høje randmoræner både på Fyn og i sydjylland. Heriblandt bakkerne nord for Kolding Fjord. De nuværende vandløbssystemer er eroderet i de tidligere tunneldale. Det flade projektområde øst for Hejls by, er muligvis et dødis hul og har formentlig rummet en lavvandet sø der efterhånden er forsvundet ved naturlig sedimentation og tilgroning. 2.2 Historisk udvikling På historiske kort udarbejdet i perioden , ses at projektområdet også på det tidspunkt var drænet. Den østlige del fremstår drænet ved åbne grøfter, mens den centrale og nordvestlige del på tidspunktet fremstår udrænet eller drænet ved rørlægninger. Der findes ikke drænkort over den centrale, nordvestlige eller østlige del af projektområdet. Figur 1 Kortudsnit over projektområdet, høje målebordsblade, Det ses på ældre kort fra 1800 tallet, at der på det tidspunkt er foregået en del tørvegravning i den østlige halvdel af projektområdet. Dette er formentlig tegn på at der i ældre tid har ligget en sø på området. Denne er langsomt forsvundet ved tilgroning med tagrør, der senere danner grundlag for tørvegravning. Vandløbene gennem projektområdet har været stærkt reguleret gennem de sidste 100 år og måske længere. Se bilag 2. 6

8 7 Det er uvist om hele projektarealet på et tidspunkt har været dyrket, men i dag ligger hovedparten som græsningsarealer eller naturarealer.

9 3. NUVÆRENDE FORHOLD I OMRÅDET 3.1 Områdebeskrivelse Projektområdet er i dag delvist landbrugsarealer i omdrift og delvist udlagt som græsningsarealer. Derudover er flere ha udpeget som 3 beskyttet eng og mosearealer. Bilag 19 viser de nuværende forhold i projektområdet. Terrænkoten i projektområdet er mellem ca. 0,80 m i den centrale del til ca. + 2,8 m. Øst for projektområdet hæver terrænet sig til forholdsvis stejlt til kote ca. 37 ca. 800 meter fra området. Mod nord og vest er terrænhævningen mere moderat. Mod syd ligger de lave strandenge nord for Hejls Nor. Der ligger flere ejendomme i nærheden af projektområdet. Disse beskrives i afsnit 4.2. Der er ikke, hos Danmarks Geologiske Undersøgelser, registreret nogle boringer i projektområdet. 3.2 Plangrundlag og beskyttet natur Vandløbene i projektområdet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Både centralt og i den nordøstlige del er udpeget 3 beskyttede eng og moseområder. Ved den nordøstligste ende af projektområdet er registreret en mindre 3 beskyttet sø. Søen kan dog ikke genfindes på orthofoto fra 1995 og frem til i dag. Der er formentlig tale om en fejlregistrering. Figur 2 Beskyttet natur ved projektområdet. Der er ikke registreret fredede arealer eller fortidsminder i området. Nærmeste fortidsminde er et voldsted beliggende ca meter mod vest. Sydvest for projektområdet er en arealfredning omkring Hejls Kirke samt 300 m kirkebygge linie omkring kirken. Hverken dette areal eller kirken påvirkes af etableringen af vådområdet, da kirken ligger mere end 300 meter nedstrøms herfor. 8

10 3.2.1 Naturvurdering I forbindelse med nærværende forundersøgelse af muligt vådområde har Rambøll foretaget en besigtigelse af projektarealet, hvor følgende vurderinger er gjort: For engarealerne er vurderet at disse består af kultureng: Området består af en gammel næringsrig kultureng der er under tilgroning med Tagrør, Rørgræs, Lådden Dueurt og Stor Nælde. Der er mindre mere artsrige partier med starsump med dominans af Kær-Star samt med forekomst af Kattehale, Sværtevæld, Sideskærm, Tykbladet Ærenpris m.m.. Samlet set vurderes det dog at området har en moderat til ringe naturværdi. For moseområderne er vurderet: Områderne består af mose/pilesump. Området består sandsynligvis af et gammelt rigkær der har været under tilgroning gennem mange år. Området består nu næsten udelukkende at tæt pilesump. Området er overvejende næringsrigt med en forholdsvis artsfattig vegetation, der er dog mindre partier med en mere artsrig vegetation med forekomst af Kær-Star, Alm. Mjødurt, Kattehale, Alm. Fredløs m.m. Samlet set vurderes det, at området har en moderat til ringe naturværdi. 9 Konklusion Med hævning af vandstaden til kote + 2,0 m som projekteret vil store dele af projektområdet fremover bliver til en sø, hvorved store dele af eng og mosearealet vil blive sat mere eller mindre under vand. Indenfor projektområdet er der en forholdsvis jævn overgang til højere liggende arealer, vandstandshævningen vil derfor medføre at det samlede beskyttede naturområde vil blive væsentligt større (specielt i den vestlige del af projektområdet) og der vil blive skabt en bredzone med en jævn overgang fra permanent vanddækkede arealer til mosearealer og mere tørre enge. Notat samt feltskemaer for besigtigelsen af naturarealerne er vedlagt som bilag Fortidsminder Der er i tilknytning til projektområdet gjort en lang række oldtidsfund og derudover enkelte registreringer i selve projektområdet. Umiddelbart nord for projektområdet er der registreret en rundhøj med lokalitets nr Øst for området er registreret en række fund, bl.a. flere rund- og langhøje, samt en boplads fra yngre stenalder, muligt også bronzealder. Sidste er registreret under lok. nr Vest for projektområdet er der under lokalitet nr registreret et ildsted, formentlig fra vikingetiden. Centralt i projektområdet er under nr , registreret Boplads fra yngre stenalder eller bronzealder. Registreringen er fra Ovenstående oplysninger stammer fra et udtræk fra I projektområdet er der ikke etableret fortidsminde-beskyttelseslinier. Ingen af ovennævnte fortidsminder er fredede. 3.4 Landskab og terræn Projektområdet er kendetegnet ved et større fladt areal omgivet af jævnt skrånende terræn. Kun mod øst er terrænhældningen større. Her ligger en højderyg med højeste punkt ca. i kote + 37 m. Den nordlige del af arealet er delt i to af en terrænforhøjning der når op ca. i kote + 5 m på det højeste sted. Bilag 4 viser en oversigt over terrænforholdene baseret på fly-scanning. 3.5 Jordbundsforhold Bakkerne i oplandet til projektområdet på i alt ca. 599 ha består i henhold til jordartskortet alene af sandblandet lerjord. Projektområdet er overvejende bestående af humusholdige jorder.

11 Figur 3 Jordartskort for området ved Hejls Bæk. Aflejringer umiddelbart omkring består primært af glaciale aflejringer af ler ( brun farve). I selve projektområdet, der er markeret med rød cirkel, er der primært ferskvandaflejringer af tørv ( mørkegrøn farve), gytje ( olivengrøn farve), ler ( brun farve), lidt grus ( lysegrøn farve) og ferskvandsler ( lysegul farve). Det skal dog bemærkes, at forundersøgelsen ikke har omfattet udførsel af korte lagfølgeboringer, hvorfor der ikke er et detaljeret kendskab til lokalgeologien. 3.6 Afvandingstilstand og vandbalance Til vurdering af de hydrogeologiske forhold i oplandet til projektområdet er der taget udgangspunkt i vandbalanceligningen: N = F + A O + A U + P + R hvor N = nedbøren F A O A U P R = aktuel fordampning = overjordisk afstrømning, incl. dræn = underjordisk afstrømning til bl.a. vandløb = fjernelse af vand ved pumpning = ændring i reservoiret (grundvandsmagasinet) Årsnedbøren (N) er i henhold til DMI's opgørelse for nedbørstationen 26070DK Christiansfeld for årene målt til 874 mm. Denne station vurderes repræsentativ for området ved Hejls Bæk. 10

12 Grundvandsdannelsen i oplandet til Hejls Bæk skønnes at være ca. 31 mm pr. år. Der foregår en mindre grundvandsindvinding ved Hejls Vandværk, der har 3 indvindingsboringer, vest for projektområdet. Der er tale om drikkevandsboringer og indvindingen er for 2009 opgjorte til m 3. Denne indvinding vurderes at have indflydelse på grundvandsdannelsen svarende til en reduktion i grundvandsudledningen på ca. 10 mm nedbør/år. Under antagelse af, at der over tid ikke sker ændringer i grundvandsmagasinerne ( R), vil grundvandsafstrømningen fra oplandet være lig med grundvandsdannelsen. Der regnes med at nedbørsoverskuddet tilledes som overfladeafvanding og gennem drænsystemerne. Tilstrømning af grundvand til projektområdet sættes, under hensyntagen til grundvandsindvindingen i Hejls by, til 21 mm i denne analyse. Ved beregninger af vandbalancen anvendes vinternedbøren for de 7 måneder oktober til april og sommernedbøren i de 5 måneder maj til september. I Bilag 5 er den målte vinternedbør opgjort til 523 mm og den målte sommernedbør til 351 mm. Der er desuden simuleret nedbørstal for en våd og en tør vinter og sommer. De opgivne nedbørsnormaler er de faktisk målte værdier for nedbøren. I Teknisk Rapport fra DMI /4.5.1/ er angivet standardværdier for nedbørskorrektioner, der tager hensyn til systematiske måleunøjagtigheder pga. vind og fordampning. I Bilag 5 er den korrigerede nedbør beregnet svarende til moderat læ for stationen. De anvendte værdier for fordampning er baseret på den faktisk målte nedbør. Hvis de korrigerede nedbørstal skal anvendes, skulle fordampningen også tage hensyn til den nedbør, som fordamper direkte fra plantevækst mv. uden at nå jorden. Anvendes den beregnede korrektion på 23 % for vintermånederne sammen med de målte tal for fordampning, vil den beregnede afstrømning i vandløb blive væsentlig større end den målte afstrømning for de samme vandløb. Anvendes de kendte tal for fordampningen, vil en mellemting mellem målt nedbør og korrigeret nedbør, der er ca. 11 % større end målt nedbør, medføre en afstrømning, der svarer til målte afstrømninger. Der er derfor i det efterfølgende anvendt værdierne for den målte nedbør korrigeret med + 11 %, svarende til en halvering af standardkorrektionen på 23 %. I Bilag 6 med beregning af vandbalancen for forskellige nedbørsforhold er der dog vist tal for både målt nedbør, målt nedbør + 11 % og korrigeret nedbør. Den årlige potentielle fordampning fra en typisk morænelerjord er ca. 460 mm. Den aktuelle fordampning er for perioden maj september opgjort til ca. 350 mm, hvor målt nedbør + 11 % udgør 370 mm. Derfor vil hovedparten af nedbøren i sommerperioden som udgangspunkt fordampe. Tilsvarende er den aktuelle fordampning (F) for vinterperioden opgivet til ca. 110 mm, hvoraf april måned tegner sig for de 50 mm. Nettonedbøren (nedbør minus aktuel fordampning og nedsivning) eller afstrømningen for oplandet kan derfor i henhold til ovennævnte fastsættes til nettoafstrømning vinter på 473 mm + nettoafstrømning sommer på 7 mm, altså 461mm. Derudover vil der være en grundvandstilstrømning fordelt over hele året fra 21 mm svarende til en afstrømning på ca. 4 l/sek. Med udgangspunkt i det ovenstående er der i Bilag 6 vist en beregning af vandbalancen i oplandet til vådområdet ved Hejls Bæk. Bilag 19 viser de nuværende afvandingsmæssige forhold i projektområdet. I Tabel er det beregnede indløb til projektområdet vist for målt nedbør + 11 % i løbet af et år. 11

13 Vinter Sommer Total 1000 m m m 3 Normal nedbør Våd vinter /sommer Tør vinter /sommer Tabel Tilstrømning til Hejls Bæk området. Vinter er oktober april inkl. (7 mdr.) Det ses, at den udledte vandmængde i vinterhalvåret kan variere med ca. +/- 80 % i forhold til normalåret. Udstrømningen i en våd vinter svarer til en afstrømning på 22,4 l/sek/km 2. Ved beregning af den maximale kortvarige tilstrømning skal der regnes med en afstrømning på 150 l/sek/km² svarende til en vandføring i afløbet fra søen på 945 l/sek. 3.7 Arealanvendelse Projektområdet består af eng- og mose arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Disse er vurderet at have moderat til ringe værdi. I den nordlige og sydlige del ligger intensivt dyrkede arealer. Derudover ligger der arealer med permanent græs i sydvest og sydøst enden af området. Arealet er drænet til en dybde på mellem 0,0 ca. 1,1 meter. Den lave drændybde findes centralt i området, hvor der på opmålingstidspunktet stod åbent vand flere steder på terrænet. Denne del er drænet ved grøfter og det er muligt at terrænet efterfølgende har sat sig til det nuværende niveau umiddelbart over grundvandsspejlet. 3.8 Tilførsel af næringsstoffer til projektområdet Da et af hovedformålene med projektet er at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor til det Hejls Nor og Sydlige Lillebælt, beregnes i det følgende den nuværende transport af disse næringsstoffer gennem området, således at konsekvenserne for omsætningen af næringsstoffer ved gennemførelsen af projektet efterfølgende kan vurderes Kvælstof Transporten af kvælstof gennem et område kan opdeles på fjernoplande og det direkte opland, da kvælstofreduktionen vurderes forskelligt for disse puljer. Projektområdet modtager tilløb fra Klokkeløbet, tilløb til Klokkeløbet fra nordvest samt vand fra et mindre direkte opland øst og syd for projektområdet. Selve projektområdet indregnes ved at arealet udtages af intensiv drift. Belastningen fra deloplandene er beregnet efter nedenstående formel, som tager højde for de seneste års overvågningsresultater frem til 2003 /3/. Det gennemsnitlige årlige kvælstoftab pr. hektar nedsivningsområde (N tab ) beregnes ud fra vandbalancen for nedsivningsområdet (A i mm), andelen af dyrket areal i nedsivningsområdet (D i %) og andelen af sandjord i nedsivningsområdet (S i %). N tab =1.124*exp( ,758*ln(A) *S *D) For dette opland er A sat til 329 mm/år jf. afsnit 3.5. A (mm) S (%) D (%) Areal (ha) Opland via. Klokkeløb (1) Opland via. tilløb fra nordvest (2) ,4 Direkte opland (3) ,4 Tabel Opgørelse opland 12

14 Deloplande kan ses i bilag 7. Kvælstoftilførslen er beregnet i Bilag 8. Den samlede transport af N til projektområdet kan herefter sættes til kg N: Kilde til N-belastning Kg N/år Klokkeløbet Tilløb til Klokkeløbet Det direkte opland I alt Tabel Opgørelse af kvælstoftilførsel Heri er ikke medregnet kvælstofudledningen fra selve projektområdet. 3.9 Friluftsmæssige værdier Projektområdet øst for Hejls by har værdi som jagtområde. Området er privat og der er dermed ikke offentlig adgang, dog anvendes græsarealet umiddelbart øst for byen som grønt område af byens beboere. Der er tydelige stier i området der også anvendes til hundeluftning. Der er formentlig ikke opgang af havørred i Hejls Bæk, og vandløbet er for småt til at have lystfiskermæssig interesse Landskabelige værdier Projektområdet fremtræder som en blanding af landbrugsområde med intensivt dyrkede arealer og græsningsarealer og naturområde. Der er ikke nogle særlige landskabelige værdier i selve projektområdet Tekniske anlæg I dette afsnit beskrives de tekniske anlæg der er beliggende i eller i umiddelbar nærhed af projektområdet. 1. Spildevandsledning fra Hejls by til Hejlsminde. 2. Overkørsel med græsdække nær vestenden af området. 3. Detaildræn på matr. Nr. 5a og 6z med øvrige dræntilløb og afløb til Hejls Bæk. 4. Samlebrønd for tag- og overfladevand fra matr. 6d, Hejls By, Hejls. 5. Samlebrønd for tag- og overfladevand fra matr. 40a, Hejls By, Hejls. 6. Rørlagt vandløb fra nord, Klokkeløb. 7. Rørlagt vandløb fra vest, Tilløb til Klokkeløb. 8. Kloakering samt overfladeafvanding på matr. 8g, Hejls By, Hejls 9. Transformatorstationer på matr. 40f, Hejls By, Hejls. I det følgende beskrives anlæggene i nævnte rækkefølge. ad 1: Spildevandsledning fra Hejls by til Hejlsminde Spildevandsledning der aftager spildevand fra ejendommene nord og vest for projektområdet. Denne er beliggende umiddelbart øst for det rørlagte vandløb, Klokkeløb. Ledningen modtager vand fra stikledning fra vest. Ledningstracéet for denne følger tracéet for det større rørlagte vandløb fra øst der løber sammen med Klokkeløbet. Bundkoten på udløbsrøret for det vestfra kommende tilløb er +1,24. Bundkoten for kloakledningen samme sted er +0,75 m. Indmåling af tekniske anlæg kan ses i bilag

15 Ledningen ligger altså under det forventede grundvandsspejl ved de nuværende forhold. Ledningen løber fra nord mod syd og krydser Hejls bæk i den vestlige del af projektområdet. Bundkoten i ledningen hvor denne krydser Hejls Bæk er -0,47. Ledningen vurderes derfor umiddelbart at være vandtæt, da denne ellers forventeligt ville tage en del vand ind. Vandpresset på ledningen vil blive højere ved etablering af et vådområde, hvorfor det ved detailprojekteringen bør undersøges evt. ved TV-inspektion om denne kan forventes fortsat at være tæt. Ved etablering af vådområde på arealet hvor kloakledningen ligger vil det luftfyldte volumen i røret forårsage en betragtelig opdrift. For at sikre ledningens stabilitet, bør det derfor undersøges ved detailprojekteringen, om denne skal sikres, evt. ved placering af ryttere eller betonankre. Spildevandsledning kan ses på bilag 11. Figur Kortudsnit med spildevandsledning, (lilla farve). ad 2: Overkørsel med græsdække nær vestenden af området. I den vestlige ende af projektområdet findes en bro over Hejls Bæk. Underkanten af broen ligger i kote 1,17 og overkant i kote 1,76. Broen ligger altså markant lavere end vandspejlet i vådområdet. Som det fremgår af projektforslaget på bilag 6 foretages en terrænregulering i denne ende af området, hvorved broen mister sin funktion og fjernes. ad 3: Detaildræn på matr. Nr. 5a og 6z med øvrige dræntilløb og afløb til Hejls Bæk. Ifølge drænkort 05- K-12346, over matr. 5a og 6z, Hejls by, Hejls afvander dræn fra nord og syd til Hejls Bæk i vestligste ende af området. Drænledningen er på drænkortet angivet med vilkårligt kotesystem og uden årstals angivelse. 14

16 Området er kraftigt bebygget siden, flere matrikler er forsvundet og andre er kommet til. Drænledning nord for Hejls bæk vurderes derfor at være sløjfet i forbindelse med disse byggeprojekter. Arealet syd for Hejls bæk, vil indgå i den ovenfor nævnte terrænregulering, hvorfor det vurderes at drænet ikke vil have nogen betydning for gennemførsel af projektet. ad 4. Samlebrønd for tag- og overfladevand fra matr. 6d, Hejls By, Hejls Samlebrønden afvander tag- og overfladevand fra en forholdsvis ny bebyggelse på matr. 6d. Koten på udløb er målt til + 0,83 meter. Afløbet leder ifølge indhentet plan over spildevandsledninger i området, til den under punkt 1 omtalte spildevandsledning. Ejeren af matr. 40a, har dog ved opmålingen oplyst, at samlebrønden afvander til Klokkeløbet umiddelbart inden sammen løbet med Hejls Bæk. Det anbefales at etablere afvanding af samlebrønden til Hejls bæk umiddelbart inden vejbroen og derved afskære regnvandet fra spildevandsledningen. Der skal også her foretages terrænregulering i form af en hævning af terrænet til kote ca. 2,5. Se bilag 11. ad 5. Samlebrønd for tag- og overfladevand fra matr. 40a, Hejls By, Hejls Samlebrønden afvander tag- og overfladevand fra en ældre rødstens ejendom på matr. 40a Indløbs koten er målt til + 1,67 meter og bundkoten er målt til + 1,35 meter. Afløbet ledes til Hejls Bæk ca. 40 meter opstrøms vejbroen i den vestlige ende af projektområdet. Koten på udløbsrøret er målt til +1,32 meter. Det skal afklares i detail projekteringen om afløbsrøret evt. skal forlænges mod vest og her støde til det nye vandløbstracé. Dette forventes at etableres i kote ca. 1,0 umiddelbart ved vejbroen. Afløbet herfra påvirkes derfor ikke af en vandstandshævning i projektområdet. ad 6. Rørlagt vandløb fra nord, Klokkeløb. Klokkeløbet fritlægges på en ca. 140 meter strækning nord for det eksisterende rørudløb. Vandløbsbunden hæves og der etableres et slynget forløb. Dette giver mulighed for at overrisle/infiltrere vand over en længere strækning på begge sider af vandløbet. Rørdimensionen er ca. ø 50 cm. Faldet på den rørlagte strækning er ukendt, men den målte bundkote ved udløbet er + 1,75 m og terrænkoten 140 meter herfra, hvor vandløbet får sin nye udmunding, er ca. 1 meter højere end ved det nuværende udløb. Dermed forventes der ikke stuvningsproblemer, da det rørlagte forløb må forventes at ligge nedgravet i ca. samme dybde på hele strækket og altså også må forventes at ligge ca. 1 meter højere i kote ca. 2,75. ad 7. Rørlagt vandløb fra vest, Tilløb til Klokkeløb. Rørlagt vandløb fra vest fritlægges på en ca. 65 meter strækning vest for det eksisterende rørudløb. Vandløbsbunden hæves så meget det er muligt og der etableres et slynget forløb inden udløb i søen. Dette giver mulighed for at overrisle/infiltrere vand på begge sider af vandløbet, evt. ved hjælp af fordelingsrender. Bundkoten på rørudløbet er på spildevandsplanen, bilag 10, opgivet til +1,24 m DNN. Dette svarer til +1,12 m DVR90. Samme er indmålt med GPS til kote 1,23 DVR90. På drænkort 09-V , bilag 12, er faldet på den rørlagte strækning opgivet til 8. Rørets bundkote vil ved projektgrænsen, ca. 65 meter fra udløbet altså være ca. + 1,64. Ved et 15

17 vandspejl i søen svarende til kote 2,0 meter, vil bunden af ø80 cm røret ved frigravning ligge ca. 40 cm under vandspejlet og toppen af røret vil ligge ca. 40 cm over vandspejlet. Åbning af det rørlagte forløb skal ske ca. 5 meter fra skelgrænsen til de nærmeste ejendomme. Dette vil medføre at der vil dannes en stuvningszone i rørføringen på et kortere stræk. Stuvningszonen kan jfr. ovenstående beregnes til ca. 5 meter. ad 8. Kloakering samt overfladeafvanding på matr. 8g, Hejls By, Hejls Ved den nordøstlige grænse til projektområdet er beliggende en privat ejendom. Laveste terrænkote omkring denne, inden overgang til moseområdet syd herfor, er indmålt til +2,5 m. Sokkelkoten er indmålt til 3,8 m. Terrænkoten på parkeringsarealet umiddelbart nord for ejendommen er indmålt til 4,6 m. På spildevandsplanen, bilag 10, er koten på afløbet på ejendommen opgivet til + 2,75 DNN, svarende til + 2,63 DVR90. Ejendommens spildevand føres herfra mod nord til hovedledning. Der forventes altså ikke afvandingsmæssige problemer for spildevandet for denne ejendom. De afløbsmæssige forhold for tag- og overfladevand er ikke kendt, men problemer hermed vurderes at være marginale, da ejendommens sokkelkote ligger 1,8 meter over et kommende vandspejl i søen. se bilag 10. ad 9. Transformatorstationer på matr. 40f, Hejls By, Hejls Ved den sydvestlige ende af projektarealet er beliggende to transformator stationer. Sokkelkoten på disse er indmålt til +2,21 og +2,38. Vandstanden ændres ikke ved transformatorstationerne, da arealet her ligger vest for den skitserede terrænhævning i vestenden af søen. Projektets gennemførsel vil dermed ikke medføre en forringet afvanding af arealet hvor transformatorstationerne står. 16

18 4. FORSLAG TIL FREMTIDIG UDFORMNING 4.1 Beskrivelse af løsningsforslaget Forslaget er baseret på at hæve terrænkoten og udløbet af Hejls Bæk i den vestlige ende af projektområdet. Dermed etableres en permanent sø på ca. 13 ha. centralt i området. Den kommende sø er i dag drænet med grøfter, men er, formentlig pga. terrænsætninger, stærkt vandlidende og i forvejen vanddækket en stor del af året. De rørlagte tilløb Området modtager vand fra to rørlagte vandløb, der løber til fra nord og vest samt en række mindre tilløb fra øst og syd. De to rørlagte vandløb genåbnes ved projektgrænsen og der udgraves nye vandløbstracéer. Disse anlægges med terrænnær vandløbsbund og et slynget forløb. Dette giver mulighed for overrisling af de vandløbsnære arealer, med øget kvælstofomsætning til følge. Afløbet fra søen Vandspejlet i Hejls Bæk ved vejbroen i den vestlige ende af området ligger i ca. kote + 1,0 m. Ved et vanspejl i søen på kote + 2,0 m skal der her udlignes et fald på ca. 1 meter. For at undgå et styrt foretages en terrænregulering til kote +2,5 ca. 100 meter øst for vejbroen. Terrænkoten er her ca. 1,5-1,75. Der etableres et nyt forløb af Hejls Bæk, hvor afløbet fra søen placeres helt mod syd, hvor terrænhævningen slutter op til bakken syd for projektområdet. Dette vil give mulighed for at udligne faldet over en strækning på ca. 150 meter, målt i lige linie. Dette medfører et ret kraftigt fald på ca. 6,7. Erfaringsmæssigt foretrækker ørred at gyde på vandløbsstræk med ca. 3-5 fald. Etablering af et slynget forløb evt. kombineret med en mindre hævning af vandløbsbunden under og efter vejbroen vil fordele faldet ud over en længere strækning og give mulighed for at etablere gydestryg til havørred. Muligheden for en mindre hævning af vandløbsbunden under og efter vejbroen skal afklares i detailprojekteringen. Afløbet er dimensioneret så vandstanden i projektområdet ikke stiger over kote 2,2 ved store afstrømningshændelser. Dette gøres ved at etablere afløbet med dobbeltprofil, med bundkote + 1,88 m og bundbredde på 0,4 m. Profil 2 anlægges med bundkote 1,98 m og en bundbredde på 4 meter. Siderne anlægges med anlæg 1:2 af hensyn til afgræsning. På de lige stræk af vandløbet etableres gydebanker med gydegrus i stenstørrelse på henholdsvis Ø16-32 mm (75 %) og Ø32-64 mm (25 %). Ligeledes anbefales der udlagt en række skjulesten i bunden af vandløbet størrelsen af disse sten skal tilpasses vandløbets fysiske dimensioner, dvs. eksempelvis sten i størrelsen Ø mm. Længdeprofil af nyt afløb kan ses i bilag 15. Søen Søen anlægges med et vandspejl i kote + 2,0 m og en maksimal vanddybde på 2 meter. De laveste terrænkoter i området pt. er ca. + 0,8. Dybden på de 2 meter opnås ved afgravning af ca. 80 cm jord i det centrale område af søen. Hermed fremskaffes tilstrækkeligt overskudsjord til de skitserede terrænreguleringer i den nordlige og vestlige del af området. Søen etableres med en afstand fra det åbne vandspejl til projektgrænsen på minimum 15 meter. Dette vil give en mindre bufferzone for søens flora og fauna. For at sikre vandudskiftning i den østlige del af søen etableres udmundingen af de to større vandløb i søen, således at de er vendt mod sydøst. Derudover etableres en langstrakt fugle ø, på ca. 500 m 2, umiddelbart syd for det sydligste tilløb. Dette giver tilsammen en generel strømningsretning mod sydøst og forventes at skabe en cirkulation i søen i samme retning. 17

19 Dette er for at sikre en tilstrækkelig vandudskiftning i den østlige del af søen og dermed en forbedret kvælstofomsætning. Fugleøen forventes at blive en sikker yngleplads for en række fuglearter, da den omgivende vandflade yder beskyttelse mod en række rovdyr. Følgende fuglearter vil kunne benytte øen som yngleplads: Vibe, rødben, strandskade, præstekrave, hættemåge, ænder, blishøns, svaner og lappedykkere. Havørne er set fouragere ved naturområder i nærheden af Hejls Bæk området og der er mulighed for at Havørne vil benytte søen og dens omgivende engarealer som jagtområde. Specielt blishøns er populære som havørneføde. Projektarealet udgør 30,34 ha. Projektforslaget med anlægsarbejder er vist på Bilag 15. I nedenstående figur er vist en sommermiddelsituation. Figur Projektområdet vist med drændybder i en sommermiddelsituation Øvrige tilløb Det direkte opland til projektområdet afvandes via en række mindre tilløb. Det direkte opland har et samlet areal på 92,38 ha. Evt. dræn på de matr. der ligger indenfor projektgrænsen blokeres tæt ved projektgrænsen, under hensyntagen til at evt. intensivt dyrkede landbrugsarealer fortsat har en drændybde på min. 1 meter. De åbne grøfter, der afvander det direkte opland, fordeles ud over nærliggende engarealer. Dette vil sikre gode omsætningsrater for kvælstof. Projektgrænsen er vist, så alle arealer med en drændybde under 1,00 m ved middel vintervandstand er inden for projektgrænsen. Ved middel sommervandføring vil 12,39 ha. være oversvømmede og 2,33 ha vil have en drændybde under 0,25 m. 18

20 19 Ved middel vintervandføring vil 13,5 ha enge blive oversvømmet, hvoraf det største areal er i den østlige del. 4.2 Vurdering for behov for afværgeforanstaltninger Alle påvirkede arealer ved Hejls Bæk vil ligge inden for projektgrænsen. Klokkeløbet Vandstanden i den øvre del af Klokkeløbet vil med maks. vandføring være ca. + 2,50 m. De nærmeste ejendomme ligger i kote + 6,0 7,0 m. Dermed vil projektet ikke påvirke afvandingsforholdene her, selv ved de største afstrømninger. Tilløb til Klokkeløbet Vandstanden i den øvre del af tilløb til Klokkeløbet vil med maks. vandføring være + 2,20 m, svarende til max vandstand i søen. De nærmeste ejendomme ligger i kote 3,5 4,0. Dermed vil projektet ikke påvirke afvandingsforholdene her, selv ved de største afstrømninger. Matr. 6d, Hejls by Ved bebyggelsen på matr. 6d, Hejls By, Hejls afvandes tag- og overfladevand til samlebrønd beliggende i det sydøstlige hjørne af matriklen. Koten på afløbet herfra er målt til + 0,83. Den nuværende afvanding foregår enten til Klokkeløbet umiddelbart inden sammenløb med Hejls Bæk eller til spildevandsledningen. Bundkoten i klokkeløbet er + 0,28 ved de nuværende forhold. Ved etablering af en sø med vandspejl i kote 2,0 vil det anbefales at føre afløbet fra samlebrønden mod sydvest til Hejls Bæk umiddelbart inden denne passerer under vejbroen. Dette vil aflaste spildevandsledningen. Matr. 40a, Hejls by Ved matrikel 40a er samlebrønd for tag- og overfladevand placeret øst for ejendommen. Bundkoten i brønden er målt til + 1,35. Indløbskote i brønden er målt til + 1,66. Den nuværende afvanding foregår til Hejls Bæk ca. 40 meter opstrøms vejbroen. Udløbskoten ved Hejls bæk er målt til + 0,92. Det vil være nødvendigt at foretage en forlængelse af afløbet fra den nuværende position og videre ned til Hejls Bæk umiddelbart inden vejbroen. Sokkelkoter, nærliggende ejendomme Der er indmålt sokkelkoter på en række ejendomme i forbindelse med forundersøgelsen. Ved matr. 6d, Hejls by er sokkelkoten målt til 3,39. Ved matr. 40a er sokkelkoten indmålt til 3,97. Ved matrikel 5ab, Hejls by er sokkelkoten indmålt til 3,58. I området hvor det rørlagte vandløb tilløb til Klokkeløb passerer ejendommene tættest på projektgrænsen er indmålt sokkelkote på 4,12 ved matr. 14aø, Hejls by og sokkelkote 4,26 ved matr. 14aæ. Den maksimale vandstand i søen ved maksimal afstrømning på 150 Liter/sek/m 2 vil være + 2,20 m. Dette vil ikke medføre oversvømmelse af ejendomme eller haver i nærheden af projektområdet. Det anbefales dog at etablere et dræn fra matr. 14ba, beliggende hvor det rørlagte tilløb til Klokkeløbet genåbnes, og til samlebrønd ved matr. 6d. Herfra ledes evt. drænvand i ny ledning til Hejls bæk umiddelbart inden vejbroen syd for Hejls by. Dette vil sikre en tilstrækkelig afvanding af terrænet ved projektgrænsen. Spildevandsledning Spildevandsledningen der aftager spildevand fra ejendommene nord for projektområdet ligger under det forventede grundvandsspejl ved de nuværende forhold. Ledningen vurderes derfor at være vandtæt, da denne ellers forventeligt ville tage en del vand ind. Vandpresset på ledningen vil blive højere ved etablering af et vådområde, hvorfor det ved detailprojekteringen bør undersøges evt. ved TV-inspektion om denne kan forventes fortsat at være tæt.

21 Ved etablering af et vådområde på arealet hvor kloakledningen ligger vil det luftfyldte volumen i røret forårsage en betragtelig opdrift. For at sikre ledningens stabilitet, bør det derfor undersøges ved detailprojekteringen, om denne skal sikres, evt. ved placering af ryttere eller betonankre. Der er ikke behov for yderligere afværgeforanstaltninger i forbindelse med ledninger, bygninger eller veje. 20

22 5. PROJEKTFORSLAGETS KONSEKVENSER 5.1 Vandbalance og vandstand Afstrømningen fra oplandet på 599 ha til projektområdet vil ved normal vinter nedbør udgøre m 3. Nedbørsoverskuddet i projektområdet på 30,34 ha vil være m 3. Middelvandføringen i afløbet fra søen vil om vinteren være 587 m 3 /timen. I en våd vinter med 50 % ekstra nedbør og mindre fordampning kan vandføringen i afløbet blive ca. 880 m 3 /timen. Den maksimale afstrømning svarende til 150 l/sek/ km² er m 3 /time Arealanvendelse og drænforhold Kort med drændybder for middel sommervandføring er vist på Bilag 16. Kort med drændybder for middel vintervandføring er vist på Bilag 17. Oversvømmede arealer for vandføring i en våd vinter med en vandføring på 2 X middel vintervandføring er vist på bilag 18. Arealer med drændybder under 1,0 m er vist i nedenstående skema: Drændybde Sommer middel Vinter middel Vinter max. Tør eng, 0,75 m < d < 1,00 m 2,11 2,00 1,86 Fugtig eng, 0,50 m < d < 0,75 m 2,41 2,35 2,22 Våd eng, 0,25 m <d <0,50 m 2,39 2,45 2,51 Sump, 0,0 m < d < 0,25 m 2,33 2,30 2,35 Vandflade, D < 0,0 m 12,39 13,50 14,30 Tabel Arealer i ha med drændybder under 1,00 m Arealerne er beliggende inden for den foreslåede projektgrænse. Der er i bilag 18 vist et oversvømmelseskort med vandføring svarende til en afstrømning på 60,3 l/sek/km² svarende til en våd vinter med dobbelt vandføring i forhold til en normal vinter. Med denne vandføring oversvømmes 14,3 ha Omsætning af næringsstoffer Kvælstof Fjernelse af kvælstof i vand foregår ofte ved denitrifikation, som er en mikrobiel proces, hvorved nitrat (NO 3 ) bliver reduceret til N 2 (frit, luftformigt kvælstof) og N 2 O (lattergas). Processen foregår i vandmættet miljø, hvor de biologiske processer har forbrugt al ilten, så nitrat derfor kommer til at fungere som leverandør af ilt til nedbrydning af organiske stof og visse mineraler (oxidation). Herved sker der en effektiv fjernelse af kvælstof. På baggrund af opgørelsen af kvælstofbelastningen til projektområdet i afsnit 3.8 vurderes det i det følgende, hvor meget kvælstofudvaskningen fra området kan begrænses ved at gennemføre projektet. Vurderingen tager udgangspunkt i tre forskellige måder hvorpå kvælstofudvaskningen kan reduceres og udføres efter vejledningen /5.1.1/. Beregning af kvælstofreduktion kan ses i bilag 9. 1) Omsætning af kvælstof i våde enge dels ved overrisling af engene ved åbning af dræn og overrisling af enge fra det direkte opland. 21 2) Omsætning af kvælstof i søen.

23 3) Reduktion som følge af ophør/ekstensivering af landbrugsdriften i projektområdet. Ad 1) Der er skønnet en omsætningsrate på 70 % af det kvælstof, der tidligere blev udledt gennem drænrørene, idet det vurderes, at projektområdets jordbund, bestående af humus jord og sandblandet lerjord, har potentiale til en omsætning i denne størrelsesorden. En del af arealerne med drændybder mellem 1,0 og vinteroversvømmede arealer kan anvendes til overrisling/infiltrering. Arealerne kan ikke omsætte mere end 500 kg N/ha/år. Fra det direkte opland på 93,2 ha, øst og syd for projektområdet fordeles vand ud via. fordelerrender. Der tilføres årligt 93,2 x 39,9 kg = kg N. De oversvømmede enge i den østlige og sydlige del kan dermed omsættes kg N/år. Opland ha Afstrømn. kg /ha/år Afstrømn. kg/år Eng ha 0,7 x kg kg/år ha x 500 kg/år Total kg/år Direkte opland 41 39, , Overrisling i alt 7, Tabel Omsætning af kvælstof ved overrisling. Den samlede omsætning ved overrisling kan opgøres til kg N/år fordelt på 7,1 ha. ad 2) Der er beregnet en tilførsel af kvælstof fra de rørlagte vandløb på kg N til den ca. 13 ha store sø i projektområdet. Opholdstiden i søen er beregnet til ca. 20 dage. Dette giver en kvælstofomsætning på 19,8 % af den samlede tilførsel. Opland ha Afstrømn. kg /ha/år Afstrømn. kg/år Sø ha Omsætning i % Total kg/år Vandløbsopland , , Omsætning i alt Tabel Omsætning af kvælstof i søen. Ad 3). Inden for det projektområdet foregår traditionelt landbrugsdrift på ca. 8 ha. Udtagning af området af omdriften vil derfor reducere udvaskningen af kvælstof. Den resterende del er vedvarende græs og natur. Iflg. /5.1.1/ kan der opstilles følgende reduktioner i udvaskningen ved udtagning af agerjord: Arealanvendelse Erfaringstal Kg N/ha reduktion Arealer ha Kg N/år Agerjord Natur Vedv. græs Reduktion i alt 520 Tabel Erfaringstal og beregning af reduktion i udvaskning af N /5.1.1/ Den samlede opgørelse over reduktionen i udledning af kvælstof fra projektområdet er opgjort i nedenstående skema. 22

24 Kvælstofreduktionsmetode Kg N/år Overrisling og infiltration Omsætning i søen Udtagning af agerbrug mv. 520 Kvælstofreduktion i alt Tabel Opgørelse af kvælstoffjernelse i alt. Den samlede kvælstoffjernelse kan således opgøres til tons/år, hvilket svarer til en N- fjernelse på 278 kg N/år pr. ha projektareal. Den relativt mest effektive N-fjernelse kommer fra overrislingen af engene fra det direkte opland. Søen står dog for den største samlede kvælstoffjernelse Fosfor Projektets påvirkning af fosforbalancen i området vil gå i flere retninger: Overrisling vil medføre øget optag af fosfor i planter og binding til jordpartikler. Oversvømmelse af engene resulterer i bundfældning af partikulært fosfor. Omvendt kan oversvømmelser i området tænkes at medføre en øget udbredelse af iltfrie forhold i de øverste jordlag på de vanddækkede arealer. Dette vil medføre at fosfor frigives til vandmiljøet. Der forventes ikke iltfrie forhold i det sø dækkede areal Konsekvenser for tekniske anlæg og omliggende arealer I afsnit 4.2 er behovet for afværgeforanstaltninger vurderet, for at undgå konsekvenser for de tekniske anlæg Konsekvenser for naturforhold Projektet vil påvirke de nuværende eng- og mosearealer, der overvejende vil blive til sø. Dette vil skabe en ny og mere sammenhængende type natur end de nuværende forhold. Det må forventes at området fortsat kan anvendes til jagt efter etableringen af vådområdet. Formentlig med øget jagt på vandfugle og i mindre grad på råvildt og harer m.v. Projektet vil give mulighed for etablering af en engflora i området og mulighed for ynglende vandfugle samt padder. Området bør plejes, helst med afgræsning, men alternativt med høslæt 1 2 gange om året. Det vil være muligt at etablere et fugletårn ved søen, hvorfra fuglelivet vil kunne følges Fisk Søen må som udgangspunkt forventes at blive forholdsvis næringsrig. Der vil med tiden indfinde sig de vanlige fiskearter tilhørende en sø. Det kan overvejes om det er ønskeligt at udsætte yngel af rovfisk som gedder og aborrer ved etableringen af søen for at undgå biologisk ubalance fra start. Der er ikke søer eller moser i oplandet til søen, hvorfor disse formentlig ikke vil indfinde sig ad naturlig vej indenfor en overskuelig årrække Konsekvenser for landskab, kultur og friluftsliv Det vil være muligt og ønskeligt at afgræsse den tørre del af vådområdet. Med afgræsning vil vådområdet markere den naturlige lavning mellem de dyrkede bakker på begge side af dalen. 23

25 6. OVERSLAG OG TIDSPLAN FOR GENNEMFØRELSE 6.1 Anlægsoverslag Arbejdsplads, mobilisering kr ,- Frigravning af vandløb 250 m kr ,- Etablering af nyt afløb 200 m kr ,- Afbrydning af dræn i projektområdet kr ,- Sikring/undersøgelse af spildevandsledning kr ,-* Etablering af fugle ø, 500 m 2 kr ,- Stensikring af udløb kr ,- Afværgedræn samlet 250 m kr ,- Jordflytning (3.500 tons) og terrænhævning kr ,- Udlægning af gydegrus, 75 m kr ,- Diverse ikke opmålte arbejder ca. 15 % kr ,- Anlægsoverslag for hovedprojekt i alt kr ,- Teknisk assistance ved lodsejerforhandlinger, myndighedsbehandling kr ,- Budget for detailprojekt, udbud og tilsyn kr ,- Overslaget er udelukkende baseret på erfaringspriser og endeligt overslag kan først gives efter detailprojekteringen. * Der er udelukkende regnet selve undersøgelsen af de nævnte forhold, og sikringsløsningen og dermed prisen herfor afhænger af undersøgelsen. 6.2 Tidsplan for gennemførelse Arbejdet bør påbegyndes 1. august med mobilisering. Efter høst kan anlægsarbejderne udføres og afsluttes medio oktober måned efter 6-8 ugers arbejdsperiode. Arbejdsområderne bør ikke være tilsået med majs det år, arbejderne skal udføres, da majs til ensilage høste sent på året. Såfremt markerne ikke er tilsået, anbefales arbejdet iværksat 1. juni. 24

26 7. LITTERATURLISTE Jordklassificering Danmark, Basisdatakort 1:50.000, Geodætisk Institut DMI. Teknisk rapport Aslyng, H.C. (1970). Afvanding i jordbruget Kortfattet vejledning til beregning af kvælstoffjernelse for VMPIIprojekter. Notat fra Skov- og Naturstyrelsen, / 25

27 BILAG 1 - UNDERSØGELSESOMRÅDE L PGE.docx

28

29 BILAG 2 HISTORISKE KORT L PGE.docx

30 Målforhold 1:5261 Dato 2/ Signaturforklaring Copyright KMS

31 BILAG 3 NOTAT SAMT FELTSKEMAER NATURBESIGTIGELSE L PGE.docx

32 NOTAT Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Kopi til [Tekst] [Navn] [xx] [åååå-mm-dd] [Navn] Jens Aamand Kristensen [Name] Naturdata v. Hejlsbæk Dato B JAAK Delområde 1: kultureng. Området består af en gammel næringsrig kultureng der er under tilgroning med Tagrør, Rørgræs, Lådden Dueurt og Stor Nælde. Der er mindre mere artsrige partier med starsump med dominans af Kær-Star samt med forekomst af Kattehale, Sværtevæld, Sideskærm, Tykbladet Ærenpris m.m.. Samlet set vurderes det dog at området har en moderat til ringe naturværdi. 1/4 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

33 2/4

34 Delområde 2: Mose/pilesump. Området består sandsynligvis af et gammelt rigkær der har været under tilgroning gennem mange år. Området består nu næsten udelukkende at tæt pilesump. Området er overvejende næringsrigt med en forholdsvis artsfattig vegetation, der er dog mindre partier med en mere artsrig vegetation med forekomst af Kær-Star, Alm. Mjødurt, Kattehale, Alm. Fredløs m.m. Samlet set vurderes det at området har en moderat til ringe naturværdi. 3/4

35 Samlet vurdering: Med hævning af vandstaden til kote 2 som projekteret vil store dele af projektområdet fremover bliver til en sø, herved vil store dele af eng og mosearealet blive sat mere eller mindre under vand. Indenfor projektområdet er der en forholdsvis jævn overgang til højere liggende arealer, vandstandshævningen vil derfor medføre at det samlede beskyttede naturområde vil blive væsentligt større (specielt i den vestlige del af projektområdet) og der vil blive skabt en bredzone med en jævn overgang fra permanent vanddækkede arealer til mosearealer og mere tørre enge. 4/4

36 Stednavn Hejls Bæk Arealet omfattet af NBL 3 Arealet omfattet af HGL 7 Ja x Nej Ja Nej x Feltskema til fersk eng Bilag 3 Basisregistrering af strukturelle forhold Inventør JAAK StedID (autonr i Naturdata) 1 Hovednaturtype Arealandel i pct. Grundighed: 1) Kikkert 2) Ekstensiv 3) Intensiv Dato Starttid Sluttid Estimeret naturtilstand I) Høj, II) God, III) Moderat IV) Ringe, V) Dårlig Bemærkninger Gammel kutlutpåvirket eng der stedvist er forholdsvis våd. Store dele af engen er under tilgroning i Tagrør, Rørgræs, Lodden Dueurt og Kærstar. Angiv ved afkrydsning evt. forekomster af undertyper Den undertype arealet ønskes tilstandsvurderet efter angives med cirkel om Næringsfattig eng Natureng Kultureng X Habitattyper (angiv kode) Vegetationsstruktur (angiv kategori 1-5) Arealandel uden vegetationsdække (1) 0-5% (2) 5-10% (3) 10-30% (4) 30-75% (5) % Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm (1) 0-5% (2) 5-10% (3) 10-30% (4) 30-75% (5) % Arealandel med græs/urtevegetation cm (1) 0-5% (2) 5-10% (3) 10-30% (4) 30-75% (5) % Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm (1) 0-5% (2) 5-10% (3) 10-30% Arealandel med dværgbuske (4) 30-75% (1) 0-5% (2) 5-10% (3) 10-30% (4) 30-75% Arealandel med vedplanter (kronedække) (1) 0% (2) 1-10% (3) 10-25% (4) 25-50% Arealandel med forekomst af invasive arter (1) 0% (2) 1-10% (3) 10-25% (4) 25-50% (5) % (5) % (5) % (5) % Afgræsning og drift (angiv kategori 1-5) Arealandel med græsning/høslæt (1) 0-5% (2) 5-10% (3) 10-30% (4) 30-75% (5) % Arealandel med tydelige påvirkninger af landbrugsdrift (gødskning, sprøjteskader) (1) (2) (3) (4) (5) 0% 1-10% 10-25% 25-50% % Naturtypekarakteristiske strukturer (Angiv kategori 1-3 for hver struktur) 1: ikke tilstede 2: spredt/rudimentært 3: udbredt/veludviklet Positive strukturer p1 Naturlig fugtig bund, ofte mosrig 3 p2 Vegetation domineret af bredbl. urter og halvgræsser 2 p3 Tuet ujævn vegetation/bund 1 p4 Fugtige artsrige kratpartier 1 Negative strukturer n1 Vegetation domineret af græsser 3 n2 Tør bund domineret af høje næringskrævende stauder 2 n3 Omlagt/isået med kulturgræsser/-kløver 2 n4 Tegn på tilskudsfodring/gødskning Hydrologi: Afvanding og vandindvinding (angiv kategori) (1) Ingen afvanding. Intakt og veludviklet fugtigbundsvegetation (2) Nogen afvanding. Fugtigbundsplanter udbredte. (3) Afvanding tydelig. Fugtigbundsplanter pletvist. (4) Afvanding udbredt. Fugtigbundsplanter hist og her (5) Fuldstændig afvandet. Fugtigbundsplanter mangler 2 Nuværende drift/pleje Slåning af dele af arealet (sikkert af hensyn til vildtet). Drift/pleje Trusler eutrofiering Hvis yderligere plejeindsats er nødvendig angiv type Afbrænding/tørveskrælning Øge afgræsning x Bekæmpe invasive arter Slåning/høslæt x Mindske afgræsning Nedsætte eutrofiering x Rørskær Hæve vandstand Ophøre gødskning Rydde vedplanter Ophøre dræning Ophøre tilskudsfodring Beskriv kort det aktuelle behov for yderligere indsats Der bør (gen)indføres græsning på arealet Registreringsskema til ferskeng, version 1.04 (jan. 10) side 1

37 Feltskema til fersk eng, Artsregistrering Kode Arealtype Pct. Dok.felt UTM-koordinater A Relativ upåvirket areal B Areal tydeligt påvirket X: Y: Typiske arter fra fersk eng Hele arealet: angiv fund med arealkode (dominerende arter markeres med cirkel om) Dokumentationsfelt: angiv fund med X angelik, skov- (*) kamgræs, almindelig (T*) siv, glanskapslet (*) ærenpris, smalbladet (F*) Aulacomnium palustre (F*) kattehale () O siv, knop- () X ærenpris, tveskægget (T) baldrian, krybende (*) katteskæg (*) siv, liden (F*) baldrian, tvebo (**) klokke, liden (T*) siv, lyse- () O benbræk (F*) klokkelyng (F*) siv, tråd- (F*) Hundegræs, alm. X blåtop () kløver, hvid- (T) siv, tudse- (F) Kvik, alm. X borst, høst- (T) kløver, rød- (T) skjolddrager, almindelig (F) Vorterod X Brachythecium rutabulum () knopurt, almindelig (T*) skræppe, butbladet (T#) Tykbladet Ærenpris X brunelle, almindelig (*) kogleaks, skov- (*) skræppe, kruset (#) O Sideskærm O bukkeblad (F*) kogleaks, tue- (F**) skræppe, vand- (F) bunke, bølget () kongepen, almindelig (T) snerre, burre- (T#) X bunke, mose- () X korsknap (T) X snerre, gul (T*) bølle, mose- (*) kragefod (F*) snerre, kær- (F*) O Calliergonella cuspidata (F*) kvik, almindelig (T#) snerre, lyng- (T*) Campylium stellatum (F**) kællingetand, sump- (*) snerre, sump- (*) djævelsbid (**) kærbregne (F*) snerre, trenervet (T*) draphavre (T#) kæruld, smalbladet (F*) star, almindelig (*) X dueurt, dunet (F*) O kæruld, tue- (*) star, blågrøn (*) dueurt, kær- (*) kørvel, vild (T#) X star, dværg- (F*) dueurt, lådden (#) O leverurt (**) star, grå (F*) dunhammer, bredbladet (F) X læbeløs, krybende (*) star, hare- (*) enghavre, dunet (T*) mangeløv, smalbladet (F*) star, hirse- (*) engkarse (F*) mjødurt, almindelig () star, håret (T) engkarse coll. (*) mynte, vand- () star, krognæb- (F**) ensian, klokke- (F*) mælkebøtte, fandens (T#) star, kær- () O fladbælg, gul () nellikerod, eng- (*) star, næb- (F*) fladstjerne, græsbladet (T*) X nælde, stor (#) O star, pille- (T*) fladstjerne, kær- (F*) padderok, ager- (T) star, sand- (T*) fløjlsgræs () X padderok, dynd- (F*) O star, skede- (**) forglemmigej, eng- (F*) padderok, kær- (*) star, stiv (F) forglemmigej, sump- (F*) perikon, kantet (T) star, stjerne- (*) fredløs, almindelig (F) X perikon, prikbladet (T) star, top- (F*) fredløs, dusk- (F*) perikon, vinget (F*) star, toradet () frytle, mangeblomstret (*) pil, femhannet (F*) star, tråd- (F*) Bilag IV-arter frytle, mark- (T*) pil, grå- (F#) X sumpstrå, almindelig (F*) Hasselmus frøstjerne, gul (F*) pil, krybende (*) svingel, eng- (T) Birkemus galtetand, kær- (*) pil, øret (F) svingel, fåre- (T*) Odder gederams (#) pileurt, bidende () svingel, rød () Enkelt månerude gran, rød- (F#) pileurt, vand- () O svingel, strand- (T) Fruesko gråris () pors, mose- (F*) svovlrod, kær- (F*) Mygblomst gulaks, vellugtende (*) potentil, krybende (T) sværtevæld (F) O Vandranke gøgeurt, kødfarvet (*) rajgræs, almindelig (T#) syre, almindelig () Liden najade gøgeurt, maj- (*) ranunkel, bidende (T) sødgræs, manna- (F) Gul stenbræk gøgeurt, plettet (F*) ranunkel, kær- (F*) tagrør () O Grøn buxbaumia gåsepotentil () ranunkel, lav (#) X tandbælg (**) Blank seglmos hedelyng (*) rapgræs coll., eng- (T) tidsel, ager- (T#) X Stor vandsalamander hestegræs, krybende (T) rapgræs, almindelig (#) tidsel, horse- (T#) X Klokkefrø hindbær (#) rapgræs, eng- () tidsel, kær- (*) Spidssnudet frø hjertegræs (**) revling (*) tidsel, kål- () O Springfrø hjortetrøst, hamp- () Rhytidiadelphus squarrosu() tormentil (**) Løgfrø hundegræs, almindelig (T) rottehale, eng- (T) tranebær (F*) Strandtudse hvene, almindelig (T) rævehale, eng- () trehage, kær- (F*) Grønbroget Tudse hvene, hunde- (F*) rævehale, knæbøjet () X trævlekrone (F*) Løvfrø hvene, kryb- () X røllike, almindelig (T) tusindfryd (T#) Markfirben hvene, stortoppet (T) røllike, nyse- () tyttebær (*) Eremit høgeurt, håret (T*) rørgræs () O vandnavle (F*) Stellas mosskorpion høgeurt, lancetbladet (*) rørhvene, eng- (F) vejbred, glat (T#) Hedepletvinge hønsetarm, almindelig (T) Scleropodium purum () vejbred, lancet- (T) Sortplettet blåfugl hør, vild (*) seline (*) vibefedt (F**) Stor kærguldsmed iris, gul (F*) X siv, butblomstret (*) vikke, muse- (*) Grøn kølleguldsmed kabbeleje, eng- (*) siv, børste- (*) viol, eng- (F*) Grøn mosaikguldsmed F: fortrinsvis fugtig bund T: fortrinsvis tør bund, #: problem-/invasivart, *: positivart **: særlig værdifuld positivart Fed skrift: Indikatorarter, 2 eller flere indikatorarter er tegn på god naturtilstand (A-areal) Registreringsskema til ferskeng, version 1.04 (jan. 10) side 2

38 Registreringsskema til ferskeng, version 1.04 (jan. 10) side 3

39 Stednavn Hejls Bæk Feltskema til mose og kær Bilag 3 Basisregistrering af strukturelle forhold Inventør JAAK StedID (autonr i Naturdata) 2 Dato Starttid Arealet omfattet af NBL 3 Arealet omfattet af HGL 7 Hovednaturtype Grundighed: 1) Kikkert 2) Ekstensiv Estimeret naturtilstand I) Høj, II) God, III) Moderat Ja X Nej Ja Nej X Arealandel i pct. 3) Intensiv IV) Ringe, V) Dårlig Bemærkninger Kraftigt tilgroet moseområde/pilesump der antageligt tidligere har været et afgræsset og stedvist vældpåvirket rigkær. Sluttid Angiv ved afkrydsning evt. forekomster af undertyper NB: særligt feltskema til skov (aske-/ellesump og birkemoser) Den undertype arealet ønskes tilstandsvurderet efter angives med cirkel om Højmose Hængesæk Fattigkær Kildevæld X Rigkær Højstaude-/rørsump Fugtigt krat Habitattyper (angiv kode) X Vegetationsstruktur (angiv kategori 1-5) Arealandel uden vegetationsdække Afgræsning og drift (angiv kategori 1-5) Arealandel med græsning/høslæt (1) (2) (3) (4) (5) 2 (1) (2) (3) (4) (5) 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% % 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% % Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm Arealandel med tydelige randpåvirkninger af landbrugsdrift (gødskning, sprøjteskader) (1) (2) (3) (4) (5) 2 (1) (2) (3) (4) (5) 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% % 0% 1-10% 10-25% 25-50% % Arealandel med græs/urtevegetation cm (1) 0-5% (2) 5-10% (3) 10-30% (4) 30-75% (5) % Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm (1) 0-5% (2) 5-10% (3) 10-30% Arealandel med dværgbuske (4) 30-75% (1) 0-5% (2) 5-10% (3) 10-30% (4) 30-75% Arealandel med vedplanter (kronedække) (1) 0% (2) 1-10% (3) 10-25% (4) 25-50% Arealandel med forekomst af invasive arter (1) 0% (2) 1-10% (3) 10-25% (4) 25-50% (5) % (5) % (5) % (5) % Naturtypekarakteristiske strukturer (Angiv kategori 1-3 for hver struktur) 1: ikke tilstede 2: spredt/rudimentært 3: udbredt/veludviklet Positive strukturer p1 Sphagnum- og/el mosrig bund 2 p2 Vegetation domineret af bredbl. urter og halvgræsser 2 p3 Trykvandspåvirket bund 2 p4 Fugtige, artsrige kratpartier 2 Negative strukturer n1 Ensartede bestande af tagrør el.a. høje græsser 2 n2 Ensartede bestande af høje næringskrævende stauder 1 n3 Jævn, kulturpåvirket bund uden terrænvariationer 1 n4 Tegn på tilskudsfodring/gødskning Hydrologi: Afvanding og vandindvinding (angiv kategori) (1) Ingen afvanding. Intakt og veludviklet fugtigbundsvegetation (2) Nogen afvanding. Fugtigbundsplanter udbredte. (3) Afvanding tydelig. Fugtigbundsplanter pletvist. (4) Afvanding udbredt. Fugtigbundsplanter hist og her (5) Fuldstændig afvandet. Fugtigbundsplanter mangler 2 Nuværende drift/pleje ingen Drift/pleje Trusler Tilgroning og eutrofiering Hvis yderligere plejeindsats er nødvendig angiv type Afbrænding/tørveskrælning Øge afgræsning X Bekæmpe invasive arter Slåning/høslæt Mindske afgræsning Nedsætte eutrofiering X Rørskær Hæve vandstand Ophøre gødskning Rydde vedplanter x Ophøre dræning Ophøre tilskudsfodring Beskriv kort det aktuelle behov for yderligere indsats Der bør genindføres afgræsning og dele af området brør ryddes for vedplanter Registreringsskema til mose, version 1.04 (jan. 10) side 1

40 Feltskema til mose og kær, Artsregistrering Kode Arealtype Pct. Dok.felt A Relativ upåvirket areal 100 x B Areal tydeligt påvirket X: UTM-koordinater Y: Typiske arter fra mose og kær Hele arealet: angiv fund med arealkode A el. B (dominerende arter markeres med cirkel om) Dokumentationsfelt: angiv fund med X andemad, liden () X klokkelyng (S*) siv, lyse- () X vejbred, glat (K#) angelik, skov- (*) X kløver, hvid- () skjolddrager, almindelig (K) vejbred, lancet- () Aulacomnium palustre (S*) kløver, rød- () skræppe, kruset (K#) X vibefedt (**) baldrian, krybende (*) kogleaks, blågrøn (K) skræppe, nøgle- (K*) vikke, muse- (*) baldrian, tvebo (**) kogleaks, fladtrykt (K*) skræppe, vand- () viol, eng- (S*) benbræk (S*) kogleaks, skov- (*) snerle, gærde- (K) ærenpris, tykbladet (K*) X blåtop (S) kogleaks, tue- (S**) snerre, burre- (K#) Brachythecium rivulare (K*) korsknap (K) snerre, kær- (*) Bjørneklo-Kæmpe X Brachythecium rutabulu (K) kragefod (S*) snerre, sump- (*) brunelle, almindelig (*) kvik, almindelig (K#) soldug, rundbladet (S**) Bryum pseudotriquetrum (**) kællingetand, sump- (*) Sphagnum cuspidatum (S*) bukkeblad (S*) kæruld, smalbladet (S*) Sphagnum fallax (S*) bunke, bølget (S) kæruld, tue- (S*) Sphagnum fimbriatum (S) bunke, mose- () kørvel, vild (K#) Sphagnum magellanic(s**) Calliergonella cuspidata (*) leverurt (**) Sphagnum palustre (S*) Campylium stellatum (**) mangeløv, smalbladet (S*) Sphagnum rubellum (S**) Climacium dendroides (S*) mjødurt, almindelig () O star, almindelig (*) Cratoneuron filicinum (K*) mynte, vand- () X star, blågrøn (*) djævelsbid (S**) mælkebøtte, fandens (K#) star, grå (S*) draphavre (K#) natskygge, bittersød (K) star, hare- (S*) dueurt, dunet (K*) nellikerod, eng- (*) star, hirse- (S*) dueurt, kær- (*) næbfrø, hvid (S**) star, håret (K) dueurt, lådden (K#) nælde, stor (K#) O star, knippe- (K) dunhammer, bredbladet () padderok, ager- (#) star, knold- (*) engkarse (*) padderok, dynd- (*) O star, krognæb- (**) engkarse coll. (K*) padderok, kær- (*) star, kær- (K) O ensian, klokke- (S*) perikon, vinget (*) star, nikkende (K*) fladbælg, gul () pil, femhannet (S*) star, næb- (*) fladstjerne, græsbladet (*) pil, grå- (#) O star, stiv (K) fladstjerne, kær- (*) pil, krybende (S*) star, stjerne- (S*) fladstjerne, sump- (*) pil, øret (S) star, sylt- (K*) fløjlsgræs () pileurt, vand- () star, top- (*) X forglemmigej, eng- (*) Plagiomnium elatum () star, toradet () forglemmigej, sump- (*) Plagiomnium ellipticum (*) star, trindstænglet (S*) Bilag IV-arter fredløs, almindelig () O pors, mose- (S*) sumpkarse (*) Hasselmus fredløs, dusk- (S*) potentil, krybende (K) sumpstrå, almindelig (K*) Birkemus frytle, mangeblomst(s*) rajgræs, almindelig (K#) sumpstrå, enskællet (K*) Odder frøstjerne, gul (K*) ranunkel, bidende () svingel, eng- () Enkelt månerude fyr, skov- (S) ranunkel, kær- (*) svingel, rød () Fruesko galtetand, kær- (*) ranunkel, lav (#) svingel, strand- (K) Mygblomst gifttyde (*) ranunkel, tigger- (K) svovlrod, kær- (S*) Vandranke gran, rød- (S#) X rapgræs coll., eng- (K) sværtevæld (K) Liden najade gulaks, vellugtende (S*) rapgræs, almindelig (#) syre, almindelig () Gul stenbræk gøgeurt, kødfarvet (*) rapgræs, eng- () sødgræs, butblomstret (K) Grøn buxbaumia gøgeurt, maj- (*) revling (S*) sødgræs, høj () Blank seglmos gåsepotentil (K) Rhytidiadelphus squarros () sødgræs, manna- () Stor vandsalamander harril (K*) rosmarinlyng (S*) tagrør (K) O Klokkefrø hedelyng (S*) rottehale, eng- () tandbælg (S**) Spidssnudet frø hjertegræs (**) rævehale, eng- () tidsel, ager- (K#) Springfrø hjortetrøst, hamp- (K) rævehale, knæbøjet (K) tidsel, horse- (K#) Løgfrø hullæbe, sump- (**) røllike, almindelig () tidsel, kær- (*) X Strandtudse hvene, almindelig (S) røllike, nyse- (S) tidsel, kål- (K) Grønbroget Tudse hvene, hunde- (S*) rørgræs (K) X tormentil (S**) Løvfrø hvene, kryb- () rørhvene, eng- (S) tranebær (S*) Markfirben hvene, stortoppet (K) sideskærm () X trehage, kær- (*) Eremit høgeskæg, kær- (*) siv, blågrå (K*) trehage, strand- (K**) Stellas mosskorpion hønsetarm, almindelig () siv, butblomstret (K*) troldurt, eng- (**) Hedepletvinge iris, gul (K*) siv, børste- (S*) trævlekrone (*) Sortplettet blåfugl kabbeleje, eng- (*) siv, glanskapslet (*) tusindfryd (#) Stor kærguldsmed kamgræs, almindelig (*) siv, knop- () x vandkarse (*) X Grøn kølleguldsmed kattehale (K) O siv, liden (S*) vandnavle (*) Grøn mosaikguldsmed K: fortrinsvis kalkholdig bund S: fortrinsvis sur bund, #: problem-/invasivart, *: positivart **: særlig værdifuld positivart Indikatorarter er fremhævet. 1 (kalkmose), 2 (sur mose) eller flere indikatorarter er tegn på god naturtilstand (A-areal) Registreringsskema til mose, version 1.04 (jan. 10) side 2

41 Registreringsskema til mose, version 1.04 (jan. 10) side 3

42 BILAG 4 HØJDEMODEL L PGE.docx

43 Nedbørsstatistik for Hejls Bæk Bilag 4 Hejls Bæk Gennemsnitsnedbør Station 26070DK - Christiansfeld Følgende nedbørsrækker er opstillet for at beregne vandbalancen i normale, våde og tørre år. Målt nedbør J F M A M J J A S O N D Året Middel i vinterperioden Max. i vinterperioden ( + 50 %) Min. i vinterperioden ( - 50 %) Middel i sommerperioden Max. i sommerperioden ( + 50 %) Min. i sommerperioden ( - 50 %) Målt årsnedbør 874 Variationen i den enkelte måned kan sættes til % / - 80 % Nedbørsrække med tillæg for standardværdier ( ) af nedbørkorrektioner (Svarende til moderat læ) Korrigeret nedbør J F M A M J J A S O N D Året Korrektion i % (Tillæg) - fuld korrektion Halv korrektion 20, ,5 12 6,5 5, ,5 7 11,5 18,5 11 Middel i vinterperioden - fuld korrektion Middel i vinterperioden - halv korrektion Middel i sommerperioden - halv korrektion Max. i vinterperioden ( + 50 %) Min. i vinterperioden ( - 50 %) Middel i sommerperioden - fuld korrektion Max. i sommerperioden ( + 50 %) Min. i sommerperioden ( - 50 %) Korrigeret årsnedbør 1068 \\ODENSEFIL\SAGARKIV\2010\ \dok\L PGE.xls

44 BILAG 5 - NEDBØRSSTATISTIK L PGE.docx

45 Nedbørsstatistik for Hejls Bæk Bilag 5 Hejls Bæk Gennemsnitsnedbør Station 26070DK - Christiansfeld Følgende nedbørsrækker er opstillet for at beregne vandbalancen i normale, våde og tørre år. Målt nedbør J F M A M J J A S O N D Året Middel i vinterperioden Max. i vinterperioden ( + 50 %) Min. i vinterperioden ( - 50 %) Middel i sommerperioden Max. i sommerperioden ( + 50 %) Min. i sommerperioden ( - 50 %) Målt årsnedbør 874 Variationen i den enkelte måned kan sættes til % / - 80 % Nedbørsrække med tillæg for standardværdier ( ) af nedbørkorrektioner (Svarende til moderat læ) Korrigeret nedbør J F M A M J J A S O N D Året Korrektion i % (Tillæg) - fuld korrektion Halv korrektion 20, ,5 12 6,5 5, ,5 7 11,5 18,5 11 Middel i vinterperioden - fuld korrektion Middel i vinterperioden - halv korrektion Middel i sommerperioden - halv korrektion Max. i vinterperioden ( + 50 %) Min. i vinterperioden ( - 50 %) Middel i sommerperioden - fuld korrektion Max. i sommerperioden ( + 50 %) Min. i sommerperioden ( - 50 %) Korrigeret årsnedbør 1068 \\ODENSEFIL\SAGARKIV\2010\ \dok\L PGE.xls

46 BILAG 6 VANDBALANCE PROJEKTOMRÅDET L PGE.docx

47 Bilag 6 Vandbalance for Hejls Bæk Målt nedbør Målt nedbør + halv Standard korr. Nedbør Opland inkl. projektareal (ha) a 626,7 626,7 626,7 Projektareal med direkte opland (ha) b Vinternedbør, normal (okt - apr) c Vinterfordampning (mm) d Nedsivning til grundvand (mm) e Tilstrømning af grundvand (mm) f Indvinding Hejls VV (m³/år) Indvinding Hejls VV (mm/år) Sommernedbør, normal (maj - sep) g Sommerfordampning fra marker (mm) h Nettoafstrømning normal sommer Nettoafstrømning vinter =c-d-e (mm) i Vintertilstrømning til projektarealet (m³) j Vinterudstrømning fra projektarealet (m³) k Gennemsnitlig vinterudledning (m³/ t) Gennemsnitlig sommertilledning (m³) Gennemsnitlig sommertilledning (m³/t) Tør sommer (Fordamning fra marker): 50 % nedbør q % fordampning r Grundvandstilstrømning m3/t s Max sommerudledning (m3/t) t Udløb (m3) Våd sommer (Udløb til havet): 150 % nedbør q % fordampning r Grundvand m3/ t s Tilstrømnining (mm) t ,33 Udløb (m3) Max sommerudledning (m3/t) aa Våd vinter (Udløb til havet): 150 % nedbør u % fordampning v Max. Nettoafstrømning mm (u-v-d) x Vinterafstrømning til projektarealet (m³) y Vinterudstrømning fra projektarealet (m³) z Max vinterudledning (m3/t) aa Tør vinter: (Udløb til havet): 70 % nedbør u , % fordampning v Max. Nettoafstrømning mm (u-v-d) x Vintertilstrømning til projektarealet (m³) y Vinterudstrømning fra projektarealet (m³) z Min vinterudledning (m3/t) aa \\ODENSEFIL\SAGARKIV\2010\ \dok\LF HMP

48 BILAG 7 PROJEKTAREALER OG OPLANDE L PGE.docx

49

50 BILAG 8 KVÆLSTOFTILFØRSEL L PGE.docx

51 Vådområdeprojekt Hejls Bæk, Kolding Kommune Kvælstoftilførsel BILAG 8 OPGØRELSE AF KVÆLSTOFTILFØRSEL FRA VANDLØB, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Delopland 1: Klokkeløb ved projektgrænsen Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) Inddata: Oplandets vandbalance i mm (=nettonedbør) A= 480 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 0 % Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 90 % Oplandets størrelse i ha Areal= 135 ha Uddata: Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 52,3 kg N/ha N-tab fra oplandet til søen TotNtab = kg N Delopland 2: Tilløb til Klokkeløb Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) Inddata: Oplandets vandbalance i mm (=nettonedbør) A= 480 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 0 % Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 90 % Oplandets størrelse i ha Areal= 369,4 ha Uddata: Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 52,3 kg N/ha N-tab fra oplandet til søen TotNtab = kg N Delopland 3: Direkte opland fra øst og syd Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) Inddata: Oplandets vandbalance i mm (=nettonedbør) A= 336 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 0 % Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 90 % Oplandets størrelse i ha Areal= 93,2 ha Uddata: Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 39,9 kg N/ha N-tab fra oplandet til søen TotNtab = kg N \\ODENSEFIL\SAGARKIV\2010\ \dok\L PGE

52 Projektområdet (Delopland 4) Landbrugsbidrag beregnes på baggrund af arealanvendelsen i projektområdet samt erfaringstal for N-udvaskning Inddata: Opgørelse af nuværende arealanvendelse N-udvaskning, erfaringstal, årlig gn.sn. Agerjord: 8 ha ager: 50 kg N/ha Vedv. Græs: 12 ha vedv 10 kg N/ha Natur: 10 ha natur 5 kg N/ha Øvrigt: 0 ha Ref.: Kortfattet vejledning til beregning af kvælstoffjernelse for Sum 30 ha VMPII-projekter. Notat fra Skov- og Naturstyrelsen, Uddata: Beregnet årlig N-udvaskning Ager Vedv. Græs: Natur: Øvrige: Sum = 400 kg N 120 kg N 50 kg N 0 kg N 570 kg N Kvælstoftilførsel i alt inkl. projektområdet t /år 48,9 kg N / ha /år Areal (ha) 627,6 \\ODENSEFIL\SAGARKIV\2010\ \dok\L PGE

53 BILAG 9 KVÆLSTOF REDUKTION L PGE.docx

54 Kolding Kommune Vådområde Hejls Beregning af kvælstofredukktion Bilag 9 Overrisling af enge (Direkte opland og åbning af dræn fra oplandet) Areal Belastning kg N/ha Samlet belastning kg N reduktionsfaktor Reduktion kg N Enge < 0,75 m Maks. Maks 7, > kg 367 kg/ha/år Opland 93,2 39, , kg /år Omsætning i søen Rumfang m3 Hydralisk belastning m3 Opholdstid (år) % N-tilbageholdelBelastning Reduktion , , Reduktion i alt fra vådområdet kg N Ophør af dyrkning Opgørelse af nuværende arealanvendelse N-udvaskning, erfaringstal, årlig gn.sn. Agerjord: 8 ha agerjord: 50 kg N/ha Vedv. Græs: 12 ha vedv. græs: 10 kg N/ha Natur: 10 ha natur: 5 kg N/ha Øvrigt: 0 ha Ref.: Kortfattet vejledning til beregning af kvælstoffjernelse for Sum 30 ha VMPII-projekter. Notat fra Skov- og Naturstyrelsen, Beregnet årlig N-udvaskning Ager 400 kg N Vedv. Græs: 120 kg N Natur: 50 kg N Øvrige: 0 kg N Sum = 570 kg N Reduktion fra ophør af dyrkning naturbidrag 520 kg N Reduktion af udledning i alt Reduktion pr ha kg N 278 kg N/ha \\ODENSEFIL\SAGARKIV\2010\ \dok\LA HMP

55 BILAG 10 OPMÅLINGER L PGE.docx

56

57 BILAG 11 EKSISTERENDE FORHOLD, DRÆN OG TEKNISKE LEDNINGER L PGE.docx

58

59 BILAG 12 LÆNGDEPROFIL AF EKSISTERENDE VANDLØB L PGE.docx

60

61 BILAG 13 EKSISTERENDE DRÆNKORT L PGE.docx

62

63 BILAG 14 PROJEKTFORSLAG, LÆNGDEPROFIL AF NYT VANDLØB L PGE.docx

64 2,5 2 1,5 Kote [m DVR90] 1 0, Stationering [m] Bundkote Sommermiddel Vintermiddel Med. Max

65 BILAG 15 PROJEKTFORSLAG, ANLÆGSARBEJDER L PGE.docx

66

67 BILAG 16 PROJEKTFORSLAG, DRÆNDYBDER SOMMER L PGE.docx

68

69 BILAG 17 PROJEKTFORSLAG, DRÆNDYBDER VINTER L PGE.docx

70

71 BILAG 18 - PROJEKTFORSLAG, OVERSVØMMELSE VÅD VINTER L PGE.docx

72

73 BILAG 19 - PROJEKTFORSLAG, NUVÆ RENDE FO R- HOLD L PGE.docx

74