Røg for bedre sikkerhed af kødprodukter 31. december 2018
|
|
|
- Camilla Lindholm
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Røg for bedre sikkerhed af kødprodukter 31. december 2018 Guideline opsamling af resultater fra DMRI-forsøg med røg Claus Hindborg Kristensen og Anette Granly Koch Proj.nr Version 4 CCH/AGLK/TJAN/MT Baggrund I perioden blev der gennemført forskellige projekter, som undersøgte røgning og røgaromas antimikrobielle effekt. Fokus i projekterne var: Røgningens effekt på inaktivering af patogener på overfladen af bacon og røget filet Røgaroma til reduktion af patogener i spegepølser Dekontaminering af fersk kød med røgaroma Røgaroma til at hæmme vækst af patogener i kødpølser og på overfladen af wienerpølser Røgaroma til at hæmme vækst af fordærvelsesbakterier i kødpølser og på overfladen af wienerpølser Forskelle på røgaromaer og traditionel røg Litteraturstudier om røg Formål Formålet med denne opsamling er kort at beskrive de opnåede resultater samt at henvise til de faglige rapporter. Kort sammendrag I det følgende konkluderes kort om røgs effekt i en række produkttyper. Senere i rapporten findes en tabel med henvisning til forsøgsresultater. GDL-syrnede spegepølser Flydende røg og patogener 0,2% flydende røg har en lille effekt i forhold til øget henfald af patogener under fremstilling af spegepølser. Resultatet påvirkes meget af de øvrige procesparametre dvs. ph-fald og saltindhold. Tilsættes 1% fås op mod 5 log reduktion. 1% er dog langt over tilladt dosis. Tilsætning af røgaroma påvirker smagen. 1
2 Fermenterede spegepølser Flydende røg og patogener 0,2% eller 0,5% røgaroma giver ingen signifikant forbedring af reduktionen af patogener under fremstilling af fermenterede spegepølser. Nye forsøg pågår med test af flere røgaromaer i kombination med forskellige starterkulturer. Projektets mål er at finde kombinationer, som kan sikre mod vækst af patogener under fremstilling af spegepølser med lavt saltindhold, så spegepølser også kan opnå Nøglehulsmærket ( sikre nøglehulsmærkede spegepølser med høj kvalitet, projekt nr , slutter i 2019). Skimmel Vækst af skimmel på overfladen af spegepølser kan hæmmes ved brug af flydende røg og traditionel røg. Røg skal anvendes i kombination med tørring, da tørre overflader er vigtige i kampen mod skimmelvækst på spegepølser. Fersk kød Dekontaminering af fersk kød med koncentreret flydende røg kan give en stor reduktion af patogener (over 4 log). Men kødets sensoriske og teknologiske egenskaber ødelægges. Back bacon Introduktion af 80 C i 5 minutter øger inaktiveringen af patogener på overfladen af back bacon. En traditionel proces ved C reducerer antallet med ca. 2 log, mens introduktion af 5 minutter ved 80 C øger inaktiveringen til 3-4 log. Røget filet I kombination med en traditionel tørre-/røgeproces kan tilsætning af 0,2% flydende røg give en lille reduktion af patogener på overfladen af røget filet. Gramnegative bakterier (salmonella, E. coli) reduceres lidt mere end grampositive bakterier (listeria, S. aureus). Gravad filet 0,2% flydende røg kan ikke reducere patogener i gravad filet (røget filet uden tørre-/røgeproces). Traditionel røgning Røgning med hårde træsorter (bøg, eg, amerikansk valnød og mesquite) gav en signifikant forøget reduktion på ca. 0,5 log cfu/cm 2, sammenlignet med røgning med bløde træsorter (lærk). Røgning uden tarm giver større reduktion af patogener (2,8 log cfu/cm 2 ) end ved røgning af produkt i perforeret tarm (1,3 log cfu/cm 2 ). Introduktion af 80 C i 5 minutter øger reduktionen af patogener på overfladen af back bacon og røget filet. 2
3 Wienerpølser Brug af røgaroma eller traditionel røg kan reducere væksthastigheden af bakterier på overfladen af pølser lidt. For L. monocytogenes er antallet efter 14 dage ca. 0,5-1 log lavere i røgede pølser end i kontrolpølser uden røg. Væksten af nogle fordærvelsesbakterier påvirkes ikke målbart (fx Lb. Sakei, L. leuconostoc, L. mesenteroides, Carnobacterium samt Brochotrix og Serratia proteamaculans), mens andre hæmmes lidt (fx Enterococcus faecium, P. flourescens og Yersinia). Der er ikke tydelig forskel på at bruge traditionel røg eller røgaroma. Det er mængden af røg, som afgør effekten i forhold til væksthæmning. Kødpølse Den væksthæmmende effekt er begrænset. For røgaromaer er der stor forskel på, om de har antimikrobiel effekt eller ej. Nogle røgaromaer (maks. tilladt dosis på 0,2-0,5%) har en antilisteriel effekt, som er sammenlignelig med anvendelse af 30 ppm nitrit. Brug af 0,2% af to udvalgte røgaromaer viste, at vækst af Leuconostoc carnosum, Brochotrix thermosphacta og Enterococcus faecium ikke blev reduceret ved tilsætning af røgaromaerne. Derimod kunne tilsætning af 0,2% flydende røg (SmokEz C-10 eller Scansmoke PB1200) reducere væksten af Serratia proteamaculans på overfladen af en skive kødpølse. Kimtallet var 1,5-2,1 log-enheder lavere på produkter med røg end uden røg efter 21 dages lagring ved 5 C. Litteraturstudier I følgende rapporter er generel viden om røg samlet: Anvendelse af røg til konservering af kødprodukter (Hansen, 2016; notat; state-of-the-art; projekt ) Litteraturstudium om æteriske olier og andre konserveringsmetoders effekt på vækst/drab af skimmel (Koch 2008; Proj. nr.: 18553; SF: ) Røgning og dens rolle for oxidation og harskning (Stoumann Jensen, 2007; Proj. nr.: (procesteknologisk overvågning); DW 45081) 3
4 Konklusion Røg kan sammen med tørring og temperaturer på C reducere antallet af bakterier på overfladen af kødprodukter. Røgning (på kødprodukters overflade) har ingen antibakteriel effekt på bakterier i centrum af et kødprodukt. Traditionel røg og røgaroma er sammen med tørre overflader effektiv til at hæmme vækst af skimmel på fx spegepølser. Traditionel røg og røgaroma har en begrænset væksthæmmende effekt på overfladen af wienerpølser/frankfurtere. Røgaroma har ingen eller begrænset effekt på at hæmme vækst af bakterier i en kødpølse. Effekten overfor listeria er sammenlignelig med 30 ppm nitrit. En reduceret vækst kan sammen med lavt startkimtal øge holdbarheden med nogle dage (måske op til en uge ved 5 C). Brug af røgaroma i koncentrationer på 0,2% giver tydelig smag i produkterne. 4
5 Ikke-varmebehandlede produkter: røget filet, gravad filet, røget bacon Mikroorganisme Produkt Røgtype Røgproces Effekt Reference Salmonella VT E. coli VT E. coli Råvarer til røget filet Råvarer til røget filet Røget filet 3,5-3,6% salt/vand Smokez poly- 10 Røgaroma Varemærke er ikke angivet Røgaroma Varemærke er ikke angivet Neddypning i 2 minutter ved 35 C Neddypning i 2 minutter ved 20 C Dekontaminering i 3 minutter ved 20 C samt tørring/røgning ved 55 C/55 C eller ved 60 C/70 C Dekontaminering med flydende røg medfører en reduktion i niveauet af Salmonella på over 1,7 log-enhed. Kødets overflade fik en gylden røgfarve, samtidig med at det blev hårdt som ved dekontaminering med organiske syrer. Dekontaminering med flydende røg medfører en reduktion i niveauet af E. coli på ca. 1,5 logenhed Flydende røg medfører tydelige visuelle og lugtmæssige ændringer af kammene Ved dekontaminering af kamme med flydende røg, inden produktion af røget filet, opnås en reduktion i niveauet af E. coli på 3,6-4,4 log-enhed uafhængig af tørre-/røgetemperatur og dekontamineringstemperatur. Kammenes sensoriske og teknologiske egenskaber bliver dog ødelagt, hvorfor flydende røg ikke kan anvendes til dekontaminering af kamme inden produktion af røget filet. Projekt Larsen (1999) CO2-finansierede Salmonella-projekter. Organiske syrer til dekontaminering af råvarer inden saltning ved produktion af røget filet. Rapport 0077.wpd Projekt Lammert (1999) Dekontaminering af svinekam forud for produktion af røget filet. Del I-III Rapport 0022.wpd Projekt Lammert (1999) Overlevelse af E. coli O26, O111 og O157 under produktionen af røget filet Rapport 0041.wpd 5
6 Ikke-varmebehandlede produkter: røget filet, gravad filet, røget bacon Mikroorganisme Produkt Røgtype Røgproces Effekt Reference VT E. coli Gravad filet 4% salt ph 5,7-5,8 S. aureus toxin A Røget filet Røgaroma L. monocytogenes Røget filet SmokeZ poly 10 RA-C Tilsat i konc. 0,2%, 0,35% og 0,5% via saltlagen Ingen tørreproces Tørring/røg: 55 C i samlet 188 minutter, 0% fugtighed NB: reduktion i centrum er beregnet som forskellen mellem podeniveau på overflade og slutkimtal i centrum af den færdige filet, da mængde ført ind i centrum af fileten ikke er målt. NB: tilsætning af 0,2%, 0,35% og 0,5% gav en væsentlig anderledes smag i produktet. 0,2% flydende røg (i færdigvaren) tilsat via saltlagen kan ikke reducere antallet af E. coli i gravad filet. Reduktion under fremstilling 0% røg: 1,2 log på overfladen og 0,9 log i centrum 0,2% røg: 1,4 log på overfladen og 0,4 log i centrum 0,35% røg: 1,6 log cfu på overfladen og 1,1 log i centrum 0,5% røg: 2,0 log cfu på overfladen og 1,3 log i centrum Reduktion under fremstilling: 0%: 1,9 log cfu på overfladen og 1,1 log i centrum 0,2%: 2,1 log cfu på overfladen og 2,3 log i centrum 0,35%: 2,2 log cfu på overfladen og 2,7 log i centrum 0,5%: 2,4 log cfu på overfladen og 2,9 log i centrum Projekt Lammert (2000) Overlevelse af E. coli O26, O111 og O157 under produktion af gravad filet. Rapport lb.nr Projekt Hansen (2004) Afprøvning af 5 nye konserveringsprincipper i pilot plant-fremstillet røget filet. Rapport SF:
7 Ikke-varmebehandlede produkter: røget filet, gravad filet, røget bacon Mikroorganisme Produkt Røgtype Røgproces Effekt Reference S. typhimurium S. infantis Røget filet Reduktion under fremstilling målt som difference mellem podeniveau på overfladen og antal på overfladen hhv. i centrum af færdig filet: Reduktion i centrum skyldes lavere kimtal fra start. Reduktion under fremstilling: 0%: 1,7 log cfu på overfladen og 1, 3 log i centrum. 0,2%: 2,4 log cfu på overfladen og 1,5 log i centrum 0,35%: 2,6 log cfu på overfladen og 2,0 log i centrum 0,5%: 2,6 log cfu på overfladen og 2,7 log i centrum Y. enterocolitica Røget filet Reduktion under fremstilling: 0%: 1,9 log cfu på overfladen og 2,1 log i centrum 0,2%: 2,6 log cfu på overfladen og 1,9 log i centrum 0,35%: 4,1 log cfu på overfladen og 3,6 log i centrum 0,5%: 5,4 log cfu på overfladen og 4,2 log i centrum Listeria monocytogenes Salmonella Staphylococcus aureus VT E. coli Røget filet og røget bacon Røgning med hårde træsorter (bøg, eg, amerikansk valnød og mesquite) giver en signifikant forøget reduktion på ca. 0,5 log cfu/cm 2, sammenlignet med røgning med bløde træsorter (lærk). Røgning uden tarm giver større reduktion af patogener (2,8 log cfu/cm 2 ) end ved røgning af produkt i perforeret tarm (1,3 log cfu/cm 2 ). Projekt:18500 Hansen (2006) Reduktion af patogener ved optimeret røgning. Slutrapport SF: Der ses ingen signifikant reduktion af patogener i centrum af produkterne som røges. 7
8 Ikke-varmebehandlede produkter: røget filet, gravad filet, røget bacon Mikroorganisme Produkt Røgtype Røgproces Effekt Reference Listeria monocytogenes Røget back bacon Røg fra bøgeflis Salmonella Staphylococcus aureus VT E. coli Tørre-/røgeprocesser: Proces 1 60 C/70 min, røg 60 C/55 min Proces 4 55 C/120 min, røg 60 C/55 min Proces 6a 60 C i 55 minutter (RH 0%) 80 C i 5 minutter (RH 100%) 60 C i 75 minutter (RH 0%) Proces 7 55 C i 100 minutter (RH 0%) 80 C i 5 minutter (RH 100%) 60 C i 75 minutter (RH 0%) Reduktion proces 1: 1,9 log Reduktion proces 4: 2,0 log Reduktion proces 6a: 2,8 log Reduktion proces 7: 3,0 log Ingen forskel på vækst under efterfølgende lagring i 12 uger Reduktion proces 1: 2,3 log Reduktion proces 4: 2,7 log Reduktion proces 6a: 3,4 log Reduktion proces 7: 4,4 log Reduktion proces 1: 2,5 log Reduktion proces 4: 2,6 log Reduktion proces 6a: 3,30 log Reduktion proces 7: 3,8 log Reduktion proces 1: 2,3 log Reduktion proces 4: 3,2 log Reduktion proces 6a: 3,3 log Reduktion proces 7: 4,0 log Projekt Hansen (2006) Optimering af røgetemperatur og røgetid ved fremstilling af back bacon; forsøg II Rapport
9 Ikke-varmebehandlede produkter: spegepølser Mikroorganisme Produkt Røgtype Røgproces Effekt Reference VT E. coli GDL-syrnet spegepølse 1% og 0,2% flydende røg testet. Fabrikat ikke angivet. ph 4,5 til ph 5,2 Hold 1: Tilsat 3% salt, 0,6% GDL, 60 ppm nitrit, 0,56% dextrose Hold 3: tilsat 3% salt, 0,6% GDL, 60 ppm nitrit, 0,56% dextrose, 1% fl. røg (maks. 0,5% er tilladt) I hold 1 reduceres E. coli med 2,6 log-enheder (ph 5,2) I hold 3 er E. coli reduceret med ca. 5 log-enheder (ph 5,0). I hold 5 er E. coli reduceret med ca. 4 log (ph 4,9) I hold 6 er reduktionen 4,7-5,0 log-enheder (ph 4,9) Projekt: Lammert (2000) Overlevelse af E. coli O26, O111 og O157 under produktionen af GDL-spegepølse. Rapport 0039.wpd VT E. coli Hold 5: tilsat 4,5% salt, 0,8% GDL, 100 ppm nitrit, 1% dextrose, 0,2% fl. røg Hold 6: tilsat 4,5% salt, 0,8% GDL, 100 ppm nitrit, 1% dextrose, 0,2% fl. røg Dvs. 1% røg øger reduktionen med ca. 2,4 log (hold 3 versus hold 1), og 0,2% øger reduktionen med ca. 0,7 log (hold 6 versus hold 5) Ved produktion af fermenteret spegepølse opnås ved 18% tørresvind generelt en reduktion i niveauet af E. coli på 1,8-2,8 log-enheder, og ved 30% tørresvind opnås en reduktion i niveauet af E. coli på 2,8-4,5 log-enheder. Tørringen af de fermenterede spegepølser havde derfor stor indvirkning på reduktionen af E. coli-niveauet. Jo kraftigere udtørring, jo større reduktion af E. coli blev der opnået. Forskellige produktparametres indvirkning på niveauet af E. coli ved produktionen af fermenteret spegepølse blev undersøgt. Farsens indhold af dextrose (0,6% eller 1,2%), flydende røg (0% eller 0,2%, fabrikat ikke angivet) og salt (3,0% eller 3,85%) havde ingen signifikant virkning på reduktionen af E. coli under produktionsprocessen. Dog sås ved højt salt i vandindhold en tendens til større reduktion af E. coli. Projekt: Lammert (2000) Overlevelse af E. coli O26, O111 og O157 under produktionen af fermenteret spegepølse. Rapport
10 Ikke-varmebehandlede produkter: spegepølser Mikroorganisme Produkt Røgtype Røgproces Effekt Reference S. aureus Kalkunspegepølse L. monocytogenes Yersinia Færdigvare: ph: 4,9 Fedt: 8,8% Salt/vand: 6,4%. Røgaroma (SmokeZ poly 10 RA-C) 0,2%, 0,5% og 1% Alle testede konc. giver afvigende smag (ingen nitrit i kontrolhold) Fermentering med starterkultur samt tørring og røgning: C i 4 dage 16 C i 5 dage. Traditionel røg tilført ad 2 omgange i 2 timer ved C Reduktion i færdig spegepølse i forhold til podeniveau i fars: 0%: 1,2 log 0,2%: 0,9 log 0,5%: 0,6 log 1,0%: 4,9 log Reduktion i færdig spegepølse i forhold til podeniveau i fars: 0%: 1,0 log 0,2%: 0,9 log 0,5%: 1,1 log 1,0%: 1,9 log Ingen vækst ved 8 C. Jo mere røg, jo større henfald under lagring ved 8 C. Reduktion i færdig spegepølse i forhold til podeniveau i fars: 0%: 2,0 log 0,2%: 1,3 log 0,5%: 0,7 log 1,0%: 5 log Projekt: Hansen (2004) Afprøvning af nye konserveringsprincipper i pilot plant-fremstillet kalkunspegepølse. Rapport: SF Salmonella Ingen vækst ved 8 C Reduktion i færdig spegepølse i forhold til podeniveau i fars: 0%: 2,1 log 0,2%: 2,3 log 0,5%: 1,0 log 1,0%: 5,0 log 10
11 Ikke-varmebehandlede produkter: spegepølser Mikroorganisme Produkt Røgtype Røgproces Effekt Reference P. nordicum og P. brevicompactum Fermenteret spegepølse Traditionel røg i DMRI s pilot plant P. nordicum og P. brevicompactum voksede IKKE frem under produktion af spegepølser (3 uger). Spegepølsernes ph faldt til 4,6 efter 2 døgn, blev tørret til 30% svind over 3 uger samt tilført røg efter 2 og 4 døgn. Projekt Koch A.G. (2006) Skimmelvækst og toksinproduktion i spegepølser fremstillet med og uden "vask" samt under opbevaring ved 8 C og 20 C i 3 måneder (SF-dok ) Skimmel Agarplade Forskellige røgaromaer Testet på agarplader i laboratorium. Ingen pilot plant-test Røgaroma kan hæmme væksten af skimmel på agarplader. Projekt Koch (2008) Litteraturstudium om æteriske olier og andre konserveringsmetoders effekt på vækst/drab af skimmel. SF: P. nordicum og P. brevicompactum Fermenteret spegepølse Traditionel røg i DMRI s pilot plant Syrning til ph<5,2 efter 2 døgn Eller ph 4,4-4,8 på 2 døgn. Tørresvind 1,2-1,5% pr. døgn til i alt ca. 20%. Naturlig røg på dag 2 og dag 5 er effektiv til hæmning af skimmelvækst Eneste kombination, som hindrer vækst af de to skimmelarter: P. nordicum og P. brevicompactum, er syrning til ph 4,6 samt brug af røg og K-sorbat. Projekt Koch, A.G. (2008) Vækst af skimmel på spegepølser med højt og lavt ph samt kombinationer af røgning og K-sorbat. SF:
12 Ikke-varmebehandlede produkter: spegepølser Mikroorganisme Produkt Røgtype Røgproces Effekt Reference P. nordicum Spegepølser Traditionel røg i DMRI Pilot plant P. brevicompactum P. salamii og P. brevicompactum Spegepølser Spegepølser Traditionel røg i DMRI s pilot plant Røgaroma. Mobilt røgkondensatsystem med ekstraktet Scansmoke PB Syrnet til ph 5 hhv. 4,2 Tørresvind ca. 20%. ph 4,7-4,5 efter 2 døgn Tørresvind ca. 1% pr. døgn til i alt ca. 20%. Røgning på dag 2 og dag 5 i forløbet. ph: ca. 4,8 på 2 døgn Tørresvind på 20% Røgning: ingen, 1 time (medium) eller 2 timer (meget) på dag 2 og dag 5 Røgning hæmmede væksten af P. nordicum, men ikke så effektivt som udblødning i 5% K-sorbat, idet røgning ikke havde 100% inhiberende effekt på alle 3 recepter. Røgning var lige så effektivt som anvendelse af 5% K-sorbat i opblødningsvandet til fibertarme til at forhindre/reducere vækst af P. brevicompactum under produktion og 2½ mdr. lagring ved 4 C Der er god inhiberende effekt af medium og meget røg efter 8 dage, men den bedste effekt er ved meget røg. Ved dag 16 er effekten den samme, men skimmelen begynder at vokse på spegepølserne Projekt Koch & Jacobsen (2008) Vækst og ochratoxinproduktion af Penicillium nordicum på spegepølser under produktion og lagring. SF: Projekt Jacobsen og Koch (2008) Vækst og mycophenolsyreproduktion af Penicillium brevicompactum på spegepølser under produktion og lagring Proj.nr Hindborg (2018) Flydende røgs antimikrobielle effekt mod gær og skimmel på spegepølser. 12
13 Varmebehandlede produkter: kødpølser m.v. Mikroorganisme Produkt Røgtype Proces Effekt Reference L. monocytogenes Mortadella (3,6% salt/vand, ph 6,4) B. cereus Mortadella (3,6% salt/vand, ph 6,4) Clostridium spp. (mesofil) Luncheon meat (2,7% salt/vand, ph 6,3) Røgaroma SmokeZ poly 10 RA-C Tilsat farsen i konc.: 0,2%, 0,5% og 1% Varmebehandlet til 72 C i centrum MA-pakket (20 CO2/80 N2) Varmebehandlet til 72 C i centrum (sporer tilsat farsen) Slicet og vakuumpakket Varmebehandlet til 85 C/60 minutter (2 log sporer overlever) Vækst under lagring ved 5 C og 8 C 0,2% har ingen væsentlig effekt 0,5% og 1% hæmmer væksten i niveau med 60 ppm nitrit. Tendens til, at 1% er bedre end 60 ppm nitrit. Ingen vækst ved 5 C og 8 C. Vækst ved 10 C kunne hindres ved tilsætning af 0,2% røg. Vækst under lagring af dåser ved 20 C 0,2%: bombage efter 28 dage 0,5%: bombage efter 54 dage 1%: bombage efter 70 dage NB. 140 ppm nitrit giver ingen bombage Projekt Hansen (2004) Afprøvning af 5 nye konserveringsprincipper i pilot plantfremstillet luncheon meat og mortadellapølse. Rapport. Rapport Vækst under lagring af dåser ved 37 C 0,2%: bombage efter 2 dage 0,5%: bombage efter 2 dage 1%: bombage efter 2 dage NB. 140 ppm nitrit giver bombage efter 28 dage L. monocytogenes Salmonella Agarplader 0,2% til ufortyndet 25 forskellige røgaromaer Radialdiffusionsassay i agarplader Der var ingen målbar effekt i RDA ved test af røgaromaerne i de anbefalede brugskoncentrationer. Men ved test af de ufortyndede samt 5 x, 10 x og 25 x fortyndet blev der observeret målbare, men varierende effekt af de undersøgte aromaer. Projekt Hansen (2016) Indledende screening af vandopløselige røgekstrakter ved Radial Diffusions Assay (RDA). 13
14 Varmebehandlede produkter: kødpølser m.v. Mikroorganisme Listeria monocytogenes Produkt Røgtype Proces Effekt Reference Kødpølse Listeria monocytogenes Brochotrix og Lactobacillus Wienerpølse Smokez enviro 24, Scansmoke PB 1200, Smokez C- 10, AroSmoke P-50, Scansmoke SDM HOB 50. Traditionel røg, bøgeflis i 0, 10, 20, 40 og 80 minutter ved 55 C Varmebehandlet til 72 C, slicet, MA-pakket i 30% CO2. Skiverne lagres ved 8,0 C i op til 3 uger. Tilsat i maksimal tilladt koncentration samt den dobbelte mængde Sensorisk påvirkning er ikke systematisk undersøgt, men alle 5 røgkondensater medfører en kraftig røgsmag/-lugt i produktet. Pølserne stoppes, røges og varmebehandles til 75 C. Overfladen podes med Listeria monocytogenes, Brochotrix og Lactobacillus i same podecocktail Vakuum- og MA-pakkes. Lagring ved 5 C Vækst af L. monocytogenes er efter 1-2 ugers lagring ved 8 C fra 0,5 til 2,0 log cfu mindre end i kontrollen uden røgaroma, når der blev tilsat maksimal tilladt mængde røgkondensat til kødpølser. Effekten af maksimal tilladt mængde er sammenlignelig med anvendelse af 30 ppm nitrit. Kun SmokEz C10 kunne erstatte tilsætning af 60 ppm nitrit. Røg nedsætter væksthastigheden af Brochotrix ganske lidt. Røg havde ingen målbar effekt på vækst af Lactobacillus L. monocytogenes voksede lidt langsommere på pølser med højere røgintensitet. ph er lavere i pølser med højeste røgintensitet, og salt i vand (%) er højere i de pølser, der har den højeste røgintensitet. Brochotrix og lactobacillus kan have hæmmet væksten af Listeria. Projekt Hansen (2017) Test af røgkondensater i kødpølsemodel Projekt Kristensen (2017) Røgs antimikrobielle effekt på wienerpølser 14
15 Varmebehandlede produkter: kødpølser m.v. Mikroorganisme Listeria monocytogenes Brochotrix og Lactobacillus sakei 10 fordærvelses bakterier Produkt Røgtype Proces Effekt Reference Wienerpølse Wienerpølser Traditionel røg, bøgeflis i 0, 40 og 80 minutter ved 55 C Traditionel røg versus røgaromaen Scansmoke PB1200 Koncentrationen af total phenol er ca ppm. Pølserne stoppes, røges og varmebehandles til 75 C. Overfladen podes med Listeria monocytogenes, Brochotrix og Lactobacillus (enkeltvis, ingen cocktail) Vakuum- og MA-pakkes. Lagring ved 5 C Væksthastigheden af de 3 bakterier blev kun reduceret ganske lidt i MAP og VAKpakker opbevaret ved 5 C. Forskel i kimtal mellem kontrol og 40 minutters røg efter 14 dage: Listeria: ca. 0,5-1 log forskel i antal. Lactobacillus sakei: dårlig vækst, svært at konkludere Brochotrix: ca. 0,5-1 log forskel i antal Efter 3-4 uger er der ikke forskelle i kimtal, hvilket skyldes, at stationærfase er nået pga. 3-4 log podeniveau. Røg giver generelt en lidt langsommere vækst af bakterier. MEN der er forskel på, hvor stor effekten er på forskellige fordærvelsesbakterier. For mælkesyrebakterier (Lb. Sakei, L. leuconostoc, L. mesenteroides, Carnobacterium samt Brochotrix og Serratia proteamaculans (Chryseomonas ) er der ingen tydelig effekt af at bruge røg. For Enterococcus faecium, P. flourescens og Yersinia er væksten på røgede pølser langsommere end på urøgede pølser. Flydende røg hæmmer væksten bedre end traditionel røg. Dog er der stor variation på kimtal i pølserne på dag 15 og dag 21. Ses på forskellen mellem de to røgtyper, traditionel røg og atomizeret Scansmoke PB1200 er forskellen meget lille. Med udgangspunkt i dette datamateriale må det derfor konkluderes, at der ikke er forskel på at bruge traditionel røg hhv. atomizerrøg på overfladen af pølser. Projekt Kristensen & Wiberg (2018) Forskellige røgtiders betydning for vækst af listeria, lactobacillus og Brochotrix Projekt Koch (2018) Brug af traditionel røg og atomizer-røg til at hæmme vækst af fordærvelsesbakterier på overfladen af MA-pakkede pølser ved 5 C 15
16 Varmebehandlede produkter: kødpølser m.v. Mikroorganisme Serratia proteamaculans, Leuconostoc carnosum, Enterococcus faecium, Brochotrix thermosphacta Produkt Røgtype Proces Effekt Reference Kødpølse SmokEz C- 10 (nyt navn: Red arrow:5111; ) og Scansmoke PB1200 0,2% tilsat Varmebehandlet til 75 C, slicet og MA-pakket (20/30 CO2/N2) Kulturer podet enkeltvis. Vækst af Leuconostoc carnosum, Brochotrix thermosphacta og Enterococcus faecium påvirkes ikke. Vækst af Serratia proteamaculans er 1,5-2,1 log-enheder lavere på produkter med røg end uden røg efter 21 dages lagring ved 5 C. Projekt Koch (2018) Brug af traditionel røg og atomizerrøg til at hæmme vækst af fordærvelsesbakterier på overfladen af MA-pakkede pølser ved 5 C 16
17 Projekt Abstracts Titel: CO2-finansierede Salmonella-projekter Varighed: Formål Projektet skulle analysere, i hvilket omfang salmonella kunne fjernes fra overfladen af fersk kød ved dekontaminering (varmt vand, mælkesyre m.v.), samt i hvilken udstrækning vækst kan forekomme, hvis produkterne temperaturbelastes. Konklusioner Hverken under produktion af back bacon fremstillet som cured in bag eller ved den efterfølgende vakuumpakning og lagring af de slicede produkter ved 7 C eller 10 C blev der påvist vækst af Salmonella. Det til råvaren tilførte antal Salmonella forblev uændret under de 6 ugers lagring af det slicede og vakuumpakkede produkt. Der blev ikke fundet forskel på vækstmulighederne for Salmonella i produkter tilsat 3 eller 5% salt i vand. Ligesom der heller ikke blev fundet nogen forskel på, om der var tilsat 60 ppm eller 150 ppm nitrit til produkterne. Ved fremstilling af røget filet opnås en god reduktion af Salmonella på produktets overflade. Ved at dekontaminere de podede råvarer fås en tydelig forbedring af processens bakteriedræbende effekt på fileternes overflade. Dekontaminering reducerer også antallet af centrumprøver, som er positive for Salmonella. Dette er dog mest markant for filet kun tilsat 3% salt i vand. I filet saltet med 3% salt i vand + 2% laktat + 0,5% acetat er antallet af Salmonellapositive prøver kun 1-2 ud af 10, og der er ikke forskel på, om råvarerne dekontamineres. Dekontaminering af de podede råvarer giver en markant reduktion i antallet af Salmonella-positive prøver under de 4 ugers opbevaring. Ved fremstilling af røget filet ud fra podede råvarer kan der påvises Salmonella i 89-94% af de slicede prøver (6-11% negative). Ved at dekontaminere fileterne med 7% mælkesyre inden saltningen falder antallet af prøver med Salmonella til 21-29% (71-79% negative). Salmonella vokser ikke i de 6 hold røget filet under 4 ugers opbevaring ved 10 C eller ved yderligere temperaturbelastning til 25 C 1 time daglig i 1 uge. Dekontaminering giver teknologiske udfordringer med at stoppe kødet i tarm før røgning. 17
18 Projekt Titel: Eliminering af VTEC i kødprodukter Varighed: Formål Formålet med projektet var at finde en proces/en recept, som kunne eliminere VTEC i projektet defineret ved mindst en 3,4 log reduktion i antallet af VTEC i processen fra råvare til færdigvare. En 3,4 log reduktion svarer til, at et niveau på 100 cfu/g (estimeret worst case) reduceres til under 0,04 cfu/g (~ ikke påvist i 25 g). Konklusion Ved den nuværende fremstillingsproces reduceres antallet af VTEC mellem 1 og 2 log enheder, og ved enkelte justeringer af recepten og/eller optimeringer af processen kan drabseffekten øges, uden samtidig at gøre produktet organoleptisk uacceptabelt. For fermenterede spegepølser er det fundet, at et øget NaCl- og dextroseindhold (3,85% henh. 1,2%) kombineret med tilsætning af flydende røg (fx 0,2%) medfører en forøget drabseffekt på VTEC. Men det er kun i de kraftigt tørrede spegepølser (30% tørresvind), at den ønskede reduktion af VTEC nås. For GDL-syrnede pølser er det muligt at øge mængden af GDL til 0,8%, som kombineret med øget NaCl- og dextroseindhold (4,5% henh. 1,0%) samt 0,2% flydende røg opfylder projektets målsætning om 3,4 log reduktion. For røget filet er det fundet, at en forhøjet tørre-/røgetemperatur (60 C/70 C) kombineret med en forudgående dekontaminering med 7% laktat ligeledes opfylder kravet om 3,4 log reduktion, målt på overfladen af fileten. Uheldigvis opnås ikke samme reduktion i centrum af multistiksprøjtede fileter, hvor tørre-/røgeprocessen ikke bidrager til bakteriedrabet. Endvidere er produktets sensoriske og teknologiske kvalitet påvirket i negativ retning. For gravad filet kan opnås en maksimal reduktion på 2,2 log enhed ved dekontaminering med 7% laktat forud for fremstilling. Dette er en forbedring i forhold til fremstilling uden dekontaminering, men opfylder ikke projektets målsætning. Den sensoriske kvalitet er ikke vurderet for gravad filet. Generelt kan der ikke peges på et enkelt tiltag, som eliminerer VTEC i ikke-varmebehandlede, spiseklare produkter. Forsøgsvis tilsætning af eller dekontaminering med nye konserveringsmidler som diacetyl, pyruvicaldehyd, laktat/acetat, æteriske olier og ozon har ikke kunnet eliminere VTEC i disse produkter. Efterbehandling med varme er ikke undersøgt i dette projekt, men højtryksbehandling af færdigvaren er fundet at kunne eliminere VTEC. Højtryksbehandling er dog på nuværende tidspunkt en relativ dyr proces. 18
19 Projekt Titel: Produktsikkerhed af nitritfrie kødprodukter Varighed: Formål Projektets formål var at undersøge og dokumentere anvendelse af nye konserveringsprincipper som erstatning for nitrit, således at den mikrobiologiske sikkerhed ikke forringes i forhold til et tilsvarende produkt fremstillet med nitrit. Konklusion Projektet har i en laboratoriemodel undersøgt 20 nye antimikrobielle forbindelser med henblik på at erstatte nitrits antimikrobielle virkning overfor de almindeligt forekommende patogener i kødprodukter. 6 af disse forbindelser blev efterfølgende undersøgt i 4 rigtige kødprodukter, såvel for antimikrobiel effekt som for sensoriske og teknologiske bivirkninger. Projektet dokumenterer, at tilsætning af nitrit er afgørende for at hæmme spiring og vækst af specielt Clostridium, men også Bacillus, samt i mindre grad medvirker til at hæmme vækst af Listeria monocytogenes i kødprodukter. Endvidere medfører tilsætning af nitrit et markant større drab af Yersinia Enterocolitica under fremstilling af kødprodukter. Det bedste alternativ til nitrit var 2% Na-laktat, som i de fleste tilfælde havde en tilsvarende antimikrobiel effekt. Af de nye hurdler var RTE (acidificeret CaSO4) og flydende røg effektive i høj koncentration (0,5-1%), men medførte sensoriske og teknologiske uacceptable ændringer i produktet. En mindre koncentration af RTE (0,2%) viste i nogle tilfælde en acceptabel effekt, samtidig med at produktet i nogen grad var sensorisk acceptabelt. Na2-malat, Na2-fumarat og Guardian rosmarin havde kun marginal antimikrobiel effekt i de anvendte koncentrationer (0,2-1%), samtidig med at de var sensorisk uacceptable. 19
20 Projekt Titel: Reduktion af patogener ved optimeret røgning Varighed: Formål Projektets formål var at optimere tørre-/røgeprocesserne, således at der med eller uden tilsætning af hurdler opnås den størst mulige reduktion af Salmonella, L. monocytogenes, VTEC og S. aureus, uden at produktets kvalitet i øvrigt forringes. Konklusion Projektet har udviklet 2 nye alternative røgeprogrammer og efterfølgende dokumenteret en forøget reduktion af patogener (i størrelsesordenen 0,5 hhv. 1,3 log cfu/cm 2 ) på bacon fremstillet med de optimerede programmer. De optimerede røgeprogrammer påvirker hverken de sensoriske egenskaber eller den mikrobiologiske kvalitet i negativ retning. Anvendelse af de optimerede røgeprogrammer kræver dog længere procestid og kan give anledning til større svind under røgningen. Røgeprogram 6a Trin Tørring Kog Udluft Tørring Røg Udluft Total Temp. C 60 C 80 C 60 C 60 C 60 C 60 C Tid min. 55 min 5 min 5 min 15 min 50 min 5 min 2 15 Fugt % 0% 100% 0% 0% 0% 0% Røgeprogram 7 Trin Tørring Tørring Kog Udluft Tørring Røg Udluft Total Temp. 55 C 55 C 80 C 60 C 60 C 60 C 60 C Tid min. 70 min 30 min 5 min 5 min 15 min 50 min 5 min 3 00 Fugt % 0% 0% 100% 0% 0% 0% 0% Kort fortalt blev projektet inddelt i 2 faser. Fase 1 var optimering af selve røggenereringen (fugtighed af træflis, anvendt træsort, forbrændingstemperatur o.l.). Den bedste metode til generering af røg blev efterfølgende anvendt i fase 2, hvor der blev arbejdet med tid, temperatur og fugt i røgkammeret under røgeprocessen. Det endelige optimerede røgeprogram blev herefter dokumenteret med røget back bacon som modelprodukt, og processens påvirkning på produktets sensoriske og mikrobiologiske kvalitet (holdbarhed) blev vurderet. Alle forsøg er udført i SF s (DMRI s) røgeovn af mærket Doleshal Unimatic kompakt UM
21 Projekt Titel: Undgå skimmelvækst og toksindannelse i kødprodukter Varighed: Formål I projektet skal det undersøges: Hvilke skimmel findes i danske kødprodukter? Danner disse skimmel toksiner i produkterne og hvor i produktet? Hvordan påvirker nuværende produktionsprocesser vækst og toxindannelse? Hvordan fjernes skimmel fra produktionsmiljø (teoriopgave)? Konklusion Screening for forekomst i produktionsmiljø og produkter samt test af produktionsprocessernes betydning for vækst og toksinproduktion på spegepølser og tørret skinke. Konklusion for spegepølser (kun her er røg testet) Processen påvirker vækst af P. nordicum og P. brevicompactum o Vækst på få dage ved lille ph-fald (ph 5,0-5,2) og ingen røg eller K-sorbat o Ingen vækst ved maksimalt ph-fald (ph 4,6-4,8) og røg + K-sorbat o Trods vækst dannes der ikke ochratoksin under produktion (<1 ppb) o Trods vækst dannes der ikke mykophenolsyre under produktion (< 1 ppb) Behandling af fibertarme med K-sorbat eller Wasaouro B nedsætter skimmelvækst under lagring Røgning nedsætter skimmelvækst under lagring Kulhydrater øger væksten af skimmel under lagring Lav aw nedsætter væksten af skimmel under lagring Vakuumpakning reducerer/hindrer væksten. 21
22 Projekt Titel: Skimmel i kødprodukter Varighed: Formål At undersøge, hvordan processer og recepter kan hindre vækst og toksinproduktion Tørret skinke o Effekt af vask under tørreprocessen Dampsug, saltvand, sorbinsyre, sennepsolie Leverpostej o Effekt af emballering Sennepsolie-labels Pakkegas Spegepølse o Effekt af røg, sennepsolie og sorbinsyre under tørre-/røgeproces (traditionel og produkt med lavt saltindhold ± kulhydrat) Efter produktion Efter lang lagring Betydning af ph-fald Konklusion (spegepølser) Hurtigt ph-fald til under ph 4,8/2-3 dage sammen med tørring og brug af røg og/eller K-sorbat hindrer vækst under produktion o Fermentering til højere ph (5,0-5,2) øger risikoen for vækst, men tørring og brug af røg og K-sorbat kan hindre/reducere vækst. o Trods vækst under produktion blev der ikke produceret ochratoksin A og mykophenolsyre i spegepølserne o Under aerob lagring ved 20 C kan P. nordicum vokse og producere ochratoksin A. Ved 4-5 C dannes der ikke ochratoksin A trods kraftig vækst. o Under aerob lagring ved 4-5 C kan P. brevicompactum vokse og producere mykophenolsyre (maksimal værdi målt: 20 ppm). o Lagring uden ilt hindrer/reducerer vækst 22
23 Projekt Titel: Røg for bedre sikkerhed af kødprodukter Varighed: Formål Formålet med projektet er at dokumentere, hvordan forskellige typer af røg og røgekstrakter bidrager til at forbedre fødevaresikkerheden og kvaliteten af varmebehandlede kødprodukter og spegepølser samt fastlægge, om røg og røgekstrakter helt eller delvist kan erstatte brugen af de traditionelle konserveringsmidler som salt, nitrit og organiske syrer. Konklusion Projektet blev indledt med en state-of-the-art-rapport om muligheder og begrænsninger ved brug af røg og røgekstrakter til forlængelse af holdbarhed. På baggrund af state-of-the-art-rapporten og sammen med projektets følgegruppe blev det besluttet at undersøge anvendelsen af specielle røgekstrakter i farsvarer som erstatning for kemiske konserveringsmidler. Ud fra en screening af 27 røgaromaers antimikrobielle effekt blev 5 udvalgt til test af antilisteriel effekt i kogt farsvare. Kun en af ekstrakterne havde en effekt, som var sammenlignelig med tilsætning af 60 ppm nitrit. De 5 røgekstrakter havde en begrænset antimikrobiel effekt indenfor de lovgivningsmæssige koncentrationer. Effekten af traditionel røgning på overfladen af middagspølser blev undersøgt i forsøg med fem forskellige røgningsniveauer mod listeria. Også her var effekten begrænset. Traditionel røg og atomiseret røg blev testet for evnen til at hæmme fordærvelsesbakterier på overfladen af frankfurtere. Røg giver generelt en lidt langsommere vækst af bakterier, men der er forskel på, hvor stor effekten er på forskellige fordærvelsesbakterier. For mælkesyrebakterier (Lb. Sakei, L. leuconostoc, L. mesenteroides, Carnobacterium) samt Brochotrix og Serratia proteamaculans ( Chryseomonas ) er der ingen tydelig effekt af at bruge røg. For Enterococcus faecium, P. flourescens og Yersinia er væksten på røgede pølser langsommere end på ikke-røgede pølser. Atomiseret røg kan ligesom traditionel røg også hæmme vækst af skimmel på overfladen af spegepølser. Røgaroma (0,2%) er ligeledes testet i kødpølse for evnen til at hæmme vækst af fordærvelsesbakterier. Tilsætning af 0,2% flydende røg (SmokEz C-10 eller Scansmoke PB1200) til farsen gav en reduktion i vækst af Serratia proteamaculans på pølseoverfladen på 1,5-2,1 log-enheder efter lagring i 21 dage ved 5 C. Der var ikke signifikant forskel på væksten af Serratia mellem de to røgaromaer. Vækst af Leuconostoc carnosum, Brochotrix thermosphacta og Enterococcus faecium blev ikke reduceret ved tilsætning af nogen af røgaromaerne. 23
Rapport 31. marts 2015
Rapport 31. marts 2015 Proj.nr.2000251 Salt og fedtreducerede kødprodukter af god kvalitet Version 1 AGLK/JUSS Slutrapport Anette Granly Koch Formål Projektets mål var at undersøge og følge op på, hvordan
Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY
Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable
Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter
Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind
Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker
Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som
Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker
Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker 1 Guiden er lavet i et samarbejde mellem DMRI Teknologisk Ins tut og DSM. Guiden er ikke udtømmende. 2 Denne guideline handler udelukkende om produk
29-10-2012. Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, [email protected]
Muligheder for saltreduktion i kødprodukter Anette Granly Koch, Faglig leder, [email protected] 1 Udviklingsprojekter med fokus på saltreduktion i kødprodukter Deltagere: Fødevareinstituttet-DTU, Syddansk
Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut
Salt på godt og ondt i kødprodukter Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt - helt generelt Salt har været brugt til konservering siden middelalderen en
Alternative metoder til konservering af kødprodukter
Alternative metoder til konservering af kødprodukter Hvorfor nye konserveringsmetoder Bedre kvalitet på sidste holdbarhedsdag Størst mulig sikkerhed mod primært Listeria monocytogenes på sidste holdbarhedsdag
Saltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014
Saltning Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Saltning af kød hvordan og hvorfor? Saltningsingrediensers funktioner Salts konserverende effekt Salt, vandindhold og vandaktivitet
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde
Sikker fremstilling af fermenterede pølser
Sikker fremstilling af fermenterede pølser Tina Beck Hansen FVST, specialiseringskursus i fermentering 24. oktober 2016 Generisk pølsefremstilling Effekt af proces på patogene mikroorganismer Styringsmuligheder
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Tina Beck Hansen FVST, Fødevare Sjælland Fyn 16. maj 2017 Generisk fremstilling af fermenterede fødevarer Effekt af proces på patogene
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Tina Beck Hansen FVST, Fødevare København 5. september 2017 Generisk fremstilling af fermenterede fødevarer Effekt af proces på patogene
Procesteknologisk overvågning
Procesteknologisk overvågning 28. marts 2014 Proj.nr. 2000204 KABM Nyhedsbrev nr. 21 Marts 2014 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden om alternative
Procesteknologisk overvågning
Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden
Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen
Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Forudsætninger for mikrobiologiske forudsigelser Risikoen ved smørrebrød og sandwich Resultater fra projektet Redskabets ide
I projektet Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat skal fosfat- og nitriterstattere undersøges for deres funktionalitet i kødprodukter.
Rapport Undersøgelse af fosfat- og nitriterstattere i kogt skinke Opdateret mht nitriterstattere NatPre T-10 der indeholder nitrit Jens Møller og Lise Nersting 20. oktober 2016 P.nr. 2003820-15 Version
Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise
Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise SALTNING TEMPERATUR KOMPLEKSITET HANGRIS RØGNING MASKERING FERMENTERING FORTYNDING Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Fortynding 05
Rapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen
Rapport 13.7.216 Proj.nr. 22983-14 Produktion af forædlede kødprodukter /HVHE/LNG/JUSS Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Formål Baggrund Konklusion At undersøge om
Bær & urter til konservering af kødprodukter. BerryMeat
Bær & urter til konservering af kødprodukter BerryMeat Aktiviteter hos TI-DMRI /WP2 og 4 Udvælge potentielle urter og bær til naturlig konservering (sammen med WP 1 og WP 3) Dokumentere urternes antimikrobielle
Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT. Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: 2010-20-64-00288 BAGGRUND OG FORMÅL Projektets formål var at opnå en større viden om forbrugernes eksponering
Videreudviklingen er en røgegenerator, der oftest er el-dreven. Savsmuldet føres til brændkammeret automatisk, og røgen suges
Røgning Her er igen en ældgammel metode til at få kød og fisk til at holde sig lidt længere. Hvornår man har fundet ud af at røge for at forlænge holdbarheden, er svært at sige, for egentligt var det meste
Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Rapport. God slagtehygiejne ved høj hastighed. Bestemmelse af nølefase for udvalgte salmonella isolater. Hardy Christensen og Vinnie H.
Rapport God slagtehygiejne ved høj hastighed 13. november 2013 Proj.nr. 2001472 Version 1 VHR/JUSS Bestemmelse af nølefase for udvalgte salmonella isolater Hardy Christensen og Vinnie H. Rasmussen Sammendrag
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG
Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:
Hvornår er en varmebehandling sikker?
Hvornår er en varmebehandling sikker? Tina Beck Hansen ERFA møde engros, Hvad skal vi vide? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente varmebehandlinger Sikker varmebehandling? Eksempler
Saltning. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Accepteret manuskript. Link to publication
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 16, 2017 Saltning Hansen, Tina Beck Publication date: 2014 Document Version Accepteret manuskript Link to publication Citation (APA): Hansen, T. B. (2014). Saltning
Sikker fremstilling af fermenterede pølser
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 30, 2017 Sikker fremstilling af fermenterede pølser Hansen, Tina Beck Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit Citation
Prædiktiv mikrobiologi
Prædiktiv mikrobiologi af Tina Beck Hansen Hvad er det? Hvordan gøres det? Hvad bruger vi det til? Prædiktiv mikrobiologi Hvad er det? At forudsige mikroorganismers reaktion overfor omgivelserne 28/04/2015
Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse
Landbrug & Fødevarer/DMRI 21. januar 2014 MOL/HCH Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Nedenstående oversigt er en opsummering af en overordnet hazard analyse med udgangspunkt
Fremstilling af ikke-varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker
Fremstilling af ikke-varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 I denne guide beskrives nogle hyppigt anvendte metoder ved frems lling af saltede og evt. røgede kødprodukter, der skal
Salt reduktion i kødprodukter DI Fødevarer Landbrug & Fødevarer Møde d. 3. oktober 2011
Salt reduktion i kødprodukter DI Fødevarer Landbrug & Fødevarer Møde d. 3. oktober 2011 Anette Granly Koch Teamleder Ph.d. Mikrobiologi, Cand. Brom. Teknologisk Institut - DMRI Salt projekt på DMRI, SDU
Rapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter
Rapport Optimeret produktion af forædlede kødprodukter 8. marts 216 Proj.nr. 22983 Version 1 LNG/MT Varmebehandling af hamburgerryg til lavere kernetemperatur mhp. at reducere svind og procestid samt forbedre
Fakta om Pålæg. Fremstilling af pålægsvarer. Produkter af hele intakte udskæringer
Fremstilling af pålægsvarer Senest opdateret: April 2009 Oplysninger vedr. økologi: Marts 2012 Produkter af hele intakte udskæringer Til denne gruppe hører alle produkter, der er fremstillet af hele udskæringer
Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt
Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol
Rapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål
12. september 2018 Rapport Projekt nr. 2006272-18 Version 1 Init. LHHR/MT Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein Louise Hofer Baggrund og formål I projektet Nye proteinkombinationer med plante-
Biokonservering af koldrøget laks
Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en
http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut, der er et uvildigt konsulentfirma.
1. INTRODUKTION Denne rapport er udarbejdet på anmodning af virksomheden Hanegal A/S. Den omhandler anvendelsen af nitrit i fødevarer, herunder de teknologiske fordele og de sundhedsmæssige aspekter ved
Rapport. Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere. Hardy Christensen og Vinnie H.
Rapport Optimal brug af ressourcer i den sorte ende Forsøg med recirkulering af vand i hårstødere 26. november 2013 Proj.nr. 2002277 Version 01 HCH/VHR/JUSS Hardy Christensen og Vinnie H. Rasmussen Sammendrag
Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen
Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.
BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE
BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE Nikolaj Hansen, SEGES HusdyrInnovation Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation Kvægkongres Herning, 28/2 2017 AEROB STABILITET Ensilagens evne til at modstå varmedannelse
Holdbarhed på fødevarer
17. september 2013 Holdbarhed på fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning sidste
Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Fortolkning af undersøgelsesresultaterne
Bilag 1 Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Kapitel 1. Fødevaresikkerhedskriterier 1.1. Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Kapitel 2. Proceshygiejnekriterier 2.1. Kød og kødprodukter 2.1.1. Fortolkning
Mikrobiologiske processer og sundhed
Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter
Bedre spisekvalitet mindre svind
Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling [email protected] maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning
Forsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til:
Rapport Bioaktive komponenter Applikation af hydrolysater med ACE-aktivitet Lene Meinert & Kirsten Jensen 31. marts 2014 Proj. 2000221-13 Version 1 LME/KIJ/MT Baggrund Formål Aktiviteterne i projektet
Formål Projektets mål i 2010 var at tilpasse og dokumentere effekt af et værktøj/en procesforbedring, der kan medvirke til forbedret slagtehygiejne.
Slutrapport 10. august 2010 Proj.nr. 1378910 HDLN/NTM/MT Metodetest - optimering af slagtehygiejne Udvikling og test af nyt dampsugeværktøj Indledning I de skandinaviske lande er dampsugning en alment
BerryMeat. Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II. Rie Sørensen Centerchef. Onsdag den 16. november
BerryMeat Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II Onsdag den 16. november 2011 Rie Sørensen Centerchef DMRI - Danish Meat Research Institute [email protected] BerryMeat baggrund Baggrund: Meget få
Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter
Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter Tina Beck Hansen, DTU Solvej K. Holm Hansen, DTU FVST, Foder- og Fødevaresikkerhed Hvorfor? Og hvad er problemet? Hvad er lunholdelse?
Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig
Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen
EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN
EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN STORKØKKEN DER PRODUCERER OG LEVERER FÆRDIGRETTER TIL ÆLDRE Når et storkøkken laver en prøveplan, skal planen blandt andet beskrive, hvor, hvor
Varmebehandling. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Peer reviewed version. Link back to DTU Orbit
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2017 Varmebehandling Hansen, Tina Beck Publication date: 2014 Document Version Peer reviewed version Link back to DTU Orbit Citation (APA): Hansen, T. B. (2014).
Prædiktiv mikrobiologi
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Prædiktiv mikrobiologi Hansen, Tina Beck Publication date: 2015 Document Version Peer reviewed version Link to publication Citation (APA): Hansen, T. B. (2015).
Mælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal
Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT
Rapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren
Rapport Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport Mari Ann Tørngren 27. februar 2012 Proj.nr. 2000232 Version 1 MATN/MT Baggrund Sous-vide betyder under vakuum og blev opfundet
Årsrapport 2014. Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter. Sammendrag
Årsrapport 2014 Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter 31. marts 2015 Proj.nr. 2000207 SUM/RS/JUSS Sammendrag I projektet Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter sikres virksomhederne
Procesteknologisk overvågning. Nyhedsbrev nr. 27 August 2015
Procesteknologisk overvågning 21. august 2015 Proj.nr. 2000204 JMO/KABM Nyhedsbrev nr. 27 August 2015 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Fødevaresikkerhed er at viderebringe og perspektivere viden om alternative
Varmetolerance. Tina Beck Hansen. Begreber og definitioner (D, z, PV, ækvivalens) Beregninger Tilstrækkelig varmebehandling Faktorer der påvirker
Varmetolerance Tina Beck Hansen FVST, Specialiseringskursus Listeria, 27. januar 2016 Begreber og definitioner (D,, PV, ækvivalens) Beregninger Tilstrækkelig varmebehandling Faktorer der påvirker Varmetolerancen
Rapport 1. Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein. 3. april Proj.nr Init. ASNI/MT.
Rapport 1 3. april 2019 Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein Astrid Nielsen Proj.nr. 2007094 Init. ASNI/MT Baggrund Sammendrag I projektet Nye kombinationer med kød- og planteproteiner
Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper
. Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper Ved lektor Birgitte Sterup Hansen, Zealand Underviser på akademiuddannelserne Fødevareteknolog og Hygiejne og rengøringsteknik Rådet for
Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum
Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning
Rapport Røgning som strategi for anvendelse af kød fra frasorterede
Rapport Røgning som strategi for anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrise i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng & Anette Granly Koch 24. januar 2016 Projektnr. 2004282 Version 1 MDAG/AGLK/MT
Rapport. Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter. Urteskinketern med salvie og hvidløg vendt i Nordisk Pesto
Rapport 14. marts 2014 Projektnr. 2000248-13 FH/ Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter i BerryMeat Flemming Hansen, Bent Olesen og Ulrich Kern-Hansen Sammendrag: I projektet BerryMeat
http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling
Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares
Røgning udføres sædvanligvis på tre forskellige måder karakteriseret ved den temperatur, de udføres ved:
Notat State-of-the-art Anvendelse af røg til konservering af kødprodukter Flemming Hansen 31. januar 2017 Proj.nr. 2004277-16 Version 1 FH/MT Indledning Indledning Røgning er sammen med saltning og tørring
Mikrobiologisk overvågning og beredskab
30. september 2010 Proj. nr.: 1378570-02 SUM/LHAN Værktøjsområde Mikrobiologisk overvågning og beredskab Årsrapport 2010 Susanne Mansdal Hovedansvarlig for værktøjsområdet Flemming Hansen Medansvarlig
