Alternative metoder til konservering af kødprodukter
|
|
|
- Inger Olesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Alternative metoder til konservering af kødprodukter
2 Hvorfor nye konserveringsmetoder Bedre kvalitet på sidste holdbarhedsdag Størst mulig sikkerhed mod primært Listeria monocytogenes på sidste holdbarhedsdag Mange forbrugere ønsker ikke E-numre Nitrit versus ikke-nitrit Mindre salt i industrielle kødprodukter
3 Afprøvede metoder på DMRI Fysiske metoder Mikrobølger Kold plasma Biologiske metoder Bacteriophager til eliminering af L. monocytogenes Kemiske metoder Konservering med humle/øl Konservering med bær og urter
4 Mikrobølger Behandling af MA-pakket skivet pålæg 2,45 GHz i fx 180 sekunder Temperatur i skiven varierer fra 34,9 til 69,9 C opnået reduktion af LM ~ 0,6 log cfu/g Slutproduktet visuelt uacceptabelt
5 Kold plasma Kold plasma dannes ved høj energi-påvirkning af luftarter/gas fx O 2 herved dannes ROS (superoxid, ozone), som virker stærkt antimikrobielt Forsøg med indirekte behandling af bresaola i s reducerede LM med ca 1,5 log cfu/g men gav øget oxidation og reduceret farvestabilitet.
6 Konservering med bacteriophager Princip (lysis from with-in)
7 ListexP100 på sliced hamburgerryg 2 x 25 pk podet med LM (1 cfu/cm 2 ) og behandlet med ListexP100. Herefter lagret 5 uger ved 5 C og analyseret for overlevende LM.
8 Bacteriophager for og imod Fordele Specifik virkning mod bakterien (LM, VTEC, Salmonella) Ingen virkninger på smag, aroma og udseende Teknisk hjælpestof Billigt Ulemper Virker kun momentant Endnu ikke godkendt i EU Sensitivitet? Forbruger accept? Udvikling af resistens hos bakterien?
9 Konservering med humle/øl Humle (humulus lupulus) indeholder 2 typer resiner α-syrer (humuloner) ß-syrer (lupoloner) Specielt ß-syrer er stærkt antimikrobielle mod G+ bakterier DMRI har afprøvet 2 forskellige typer øl, samt et kommercielt tilgængeligt koncentrat af ß-acids mod LM i en kødpølse.
10 Konservering med øl Kødpølser blev fremstillet, hvor tilsat vand blev erstattet af to typer øl (forårsbryg IBU60 og hvedeøl IBU20). Vækst af LM blev målt over 4 uger ved 5 C 100% = 21% øl tilsat LM opformeres ikke i pølsen 50% = 10,6% øl tilsat LM opformeres, men langsommere end for kontrolpølsen uden øl. For begge pølser fås en kraftig afvigende smag af øl!
11 Konservering med ß-acids fra humle Kødpølser blev fremstillet, med ß acid-koncentrat tilsat (0,1% og 0,05% tilsat). Vækst af LM blev målt over 4 uger ved 5 C Log CFU Vækst af listeria i kødpølse tilsat Biosecur og/eller ß-acid Kontrol 0,25 % Biosecur + 0,05 % ß-acid 0,05 % ß-acid 0,1 % ß-acid Tid (dage) Både 0,1% g 0,05% ß-acid i kødpølse medførte total væksthæmning af LM, MEN gav en uacceptabel bitter smag. Ved en overflade behandling af skiver, kan anvendes en mindre mængde aktivt stof, så en sensorisk acceptabelt produkt (måske) opnås
12 Konservering med bær & urter Flere bær og urter (og blomster!) er kendt for at indeholde biologisk aktive komponenter, som har antimikrobiel effekt. Virkningsmekanismen afhænger af stoffets kemiske struktur bær & urter har lavt indhold, hvorimod æteriske olier er et koncentrat af de aktive komponenter Hypotese: Ved kombination af forskellige bær og urter kan opnås en god antimikrobiel effekt uden at påvirke de sensoriske egenskaber negativt
13 Forudsætninger / afgrænsninger Fortrinsvis bær og urter med nordisk oprindelse eller som kan dyrkes i Norden Bær og urter anvendes så naturligt som muligt De udvalgte bær og urter bør kunne dyrkes økologisk i stor skala til en rimelig pris De anvendte urter skal være acceptable for forbrugerne testes mod L. monocytogenes + coli/salmonella
14 Indledende screening Udvalgte planter undersøges for antimikrobiel effekt mod L. monocytogenes henh. E. coli/salmonella Metode 1: Radial Diffusions Assay Hurtig 1 2 døgn Enkel at udføre Semi-kvantitativ Forudsætter at aktive komponenter kan diffundere i agaren Metode 2: Væksthæmning i bouillon Tidskrævende (ca 1 uge) Mere arbejdskrævende Kan bedre kvantificere effekt Fuld kontakt mellem aktive komponenter og bakterien
15 Indledende screening 36 arter af bær og urter screenet for antimikrobiel effekt i Radial Diffusion Assay 8 planter udvalgt til videre undersøgelser i kødprodukter Effekt mod: Plante art L. monocytogenes coli/salmonella Aronia Aronia (black chokeberry) X X Slåen Blackthorn (Sloe) X X Tyttebær lingonberry X X Ribs Redcurrant X X Salvie Sage X Sommersar Summer savory X Ramsløg Wild garlic X X Peberrod Horseradish X
16 Videre undersøgelse i kødopslemning De 8 planter + udvalgte kombinationer testet for væksthæmning i bouillon-model og kødopslemning 3 forskellige typer af planter Bær phenoler, organiske syrer Krydderier terpener, phenoler Ramsløg/hvidløg og peberrod - glucosinolater/isothiocyanater Hypotese: en kombination af forskellige planter giver synergistisk effekt og minimal smagspåvirkning
17 Test i Kødopslemning Ribs, tyttebær og hvidløg/ramsløg gav effektiv hæmning ved 8 12 % tilsætning Peberrod gav rimelig hæmning ved 12% tilsætning Salvie, sommersar, slåen og aronia gav kun marginal hæmning Specielt kombinationer med hvidløg/peberrod + salvie/sar + ribs/tyttebær gav rimelig væksthæmning i kødopslemning (4% af hver, i alt 12%)
18 Test i kødprodukter på DMRI 010 L. monocytogenes i kødpølse Kontrol u. nitrit Kontrol m. nitrit hvidløg 10% peberrod 10% ribs 10% tyttebær 10% ribs-tyttebær-hvidløg ribs-tyttebær-peberrod
19 Test i kødprodukter på DMRI 09 L. monocytogenes i spegepølse Kontrol m. nitrit Kontrol u. nitrit peberrod 10% ribs 10% tyttebær 10% hvidløg, peberrod, ribs + tytte Kontrol +m. GdL hvidløg 10%
20 Test i kødprodukter Skinkepølse med 1,5 % frysetørret peberrod, ribs og tyttebær ~ 22,5% tilsætning i alt i våd tilstand
21 Konklusion på test i kødprodukter Anvendelse af bær og urter i mængder der giver sensoriske og teknologiske acceptabel produkter, har ikke tilstrækkelig antimikrobiel effekt til at erstatte nitrit Dette skyldes primært den store mængde protein kombineret med varmebehandling For specielt komponenter med phenolstruktur kan disse også absorberes i produktets fedtfase.
22 Forsøg med overflade konservering Tilsætning af mindre mængder direkte i produktet for smag og visuel effekt Efterbehandling af fx skinketern som overfladekonservering
23 Skinketern med bær & urter Skinketern med hvidløg, salvie/sar behandlet med havtorn og ribs 8 7 Vækst af L. monocytogenes ; 6 uger/5 C 6 5 Kontrol tern Hvidløg/sommersar hvidløg/salvie
24 Skinketern med bær & urter Skinketern med hvidløg, salvie/sar behandlet med pesto 09 Vækst af L. monocytotogenes på forskellige urtetern Uden nitrit Uden nitrit med havtorn Kontrol Med nitrit Uden nitrit med pesto
25 Test af 4 forarbejdninger Antimikrobiel effekt Bedst effekt ses i blended eller blended+ pasteuriseret produkt, men også det frysetørrede produkt bevarer den antimikrobielle effekt Ovntørring ved 50 C reducerer effekten markant Effekten er uændret under frostlagring i op til 1½ år Mikrobiologisk belastning af produkterne ovntørring ved 50 C giver produkter med højt kimtal Pasteurisering ved 92 C giver produkter med lavt kimtal Krydderurterne (salvie, sommersar) samt ramsløg havde generelt de højeste kimtal
26 Forbehandling af bær & urter 4 forarbejdninger af 8 planter er undersøgt Blendning Blendning + pasteurisering Ovntørring v. 50 C Frysetørring De forarbejdede produkter kan opbevares 1½ år ved -20 C uden at miste antimikrobiel aktivitet. Ribs og salvie frysetørret vs ovntørret
27 Ramsløg Ramsløg kan endnu ikke dyrkes kommercielt, men høstes i naturen. AU-Årslev udfører forsøg med frøsætning og dyrkning af ramsløg.
28 Konservering med bær & urter Overordnet konklusion God effekt ved test i laboratorie-modeller Ringe effekt ved direkte tilsætning til kødprodukter God effekt ved overflade behandling af skinketern Præparater holdbare i mindst 1 år på frost
29 Nye kødprodukter, BerryMeat 2013 Produkter til den afsluttende forbrugertest: Hønsekødspølser med hyben, havtorn og ramsløg Urteskinketern med salvie og hvidløg vendt i Nordisk Pesto
30 Alternative konserveringsmetoder Yderligere informationer kontakt Flemming Hansen mobil
Bær & urter til konservering af kødprodukter. BerryMeat
Bær & urter til konservering af kødprodukter BerryMeat Aktiviteter hos TI-DMRI /WP2 og 4 Udvælge potentielle urter og bær til naturlig konservering (sammen med WP 1 og WP 3) Dokumentere urternes antimikrobielle
Procesteknologisk overvågning
Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden
BerryMeat. Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II. Rie Sørensen Centerchef. Onsdag den 16. november
BerryMeat Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II Onsdag den 16. november 2011 Rie Sørensen Centerchef DMRI - Danish Meat Research Institute [email protected] BerryMeat baggrund Baggrund: Meget få
Rapport. Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter. Urteskinketern med salvie og hvidløg vendt i Nordisk Pesto
Rapport 14. marts 2014 Projektnr. 2000248-13 FH/ Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter i BerryMeat Flemming Hansen, Bent Olesen og Ulrich Kern-Hansen Sammendrag: I projektet BerryMeat
ANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA ELLER ZINK TIL FRAVÆNNINGSGRISE
ANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA ELLER ZINK TIL FRAVÆNNINGSGRISE Projekt: MAFFRA Multikomponent antibakteriel fodertilsætning til fravænningsgrise mod diarré.
Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter
Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind
29-10-2012. Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, [email protected]
Muligheder for saltreduktion i kødprodukter Anette Granly Koch, Faglig leder, [email protected] 1 Udviklingsprojekter med fokus på saltreduktion i kødprodukter Deltagere: Fødevareinstituttet-DTU, Syddansk
Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker
Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som
Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut
Salt på godt og ondt i kødprodukter Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt - helt generelt Salt har været brugt til konservering siden middelalderen en
Rapport 31. marts 2015
Rapport 31. marts 2015 Proj.nr.2000251 Salt og fedtreducerede kødprodukter af god kvalitet Version 1 AGLK/JUSS Slutrapport Anette Granly Koch Formål Projektets mål var at undersøge og følge op på, hvordan
Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen
Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Forudsætninger for mikrobiologiske forudsigelser Risikoen ved smørrebrød og sandwich Resultater fra projektet Redskabets ide
Røg for bedre sikkerhed af kødprodukter 31. december 2018
Røg for bedre sikkerhed af kødprodukter 31. december 2018 Guideline opsamling af resultater fra DMRI-forsøg med røg Claus Hindborg Kristensen og Anette Granly Koch Proj.nr. 2004277 Version 4 CCH/AGLK/TJAN/MT
Biokonservering af koldrøget laks
Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en
Rapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen
Rapport 13.7.216 Proj.nr. 22983-14 Produktion af forædlede kødprodukter /HVHE/LNG/JUSS Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Formål Baggrund Konklusion At undersøge om
Rapport. Sund tilberedning. Delopgave 1a. Potentielle naturlige antioxidanter Screening af antioxidant aktivitet. Kirsten Jensen.
Rapport Sund tilberedning 29. april 2014 Proj.nr. 2002283-14 Version 2 KIJ/MT Delopgave 1a. Potentielle naturlige antioxidanter Screening af antioxidant aktivitet Kirsten Jensen Sammendrag Når kød tilberedes
Forsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til:
Rapport Bioaktive komponenter Applikation af hydrolysater med ACE-aktivitet Lene Meinert & Kirsten Jensen 31. marts 2014 Proj. 2000221-13 Version 1 LME/KIJ/MT Baggrund Formål Aktiviteterne i projektet
Procesteknologisk overvågning
Procesteknologisk overvågning 28. marts 2014 Proj.nr. 2000204 KABM Nyhedsbrev nr. 21 Marts 2014 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden om alternative
I projektet Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat skal fosfat- og nitriterstattere undersøges for deres funktionalitet i kødprodukter.
Rapport Undersøgelse af fosfat- og nitriterstattere i kogt skinke Opdateret mht nitriterstattere NatPre T-10 der indeholder nitrit Jens Møller og Lise Nersting 20. oktober 2016 P.nr. 2003820-15 Version
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT. Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: 2010-20-64-00288 BAGGRUND OG FORMÅL Projektets formål var at opnå en større viden om forbrugernes eksponering
Rapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader
Rapport Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader Kirsten Jensen 3. marts 2014 Proj.nr. 2002283-14 Version
FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG
KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk
KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus
Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Prædiktiv mikrobiologi
Prædiktiv mikrobiologi af Tina Beck Hansen Hvad er det? Hvordan gøres det? Hvad bruger vi det til? Prædiktiv mikrobiologi Hvad er det? At forudsige mikroorganismers reaktion overfor omgivelserne 28/04/2015
Varmetolerance. Tina Beck Hansen. Begreber og definitioner (D, z, PV, ækvivalens) Beregninger Tilstrækkelig varmebehandling Faktorer der påvirker
Varmetolerance Tina Beck Hansen FVST, Specialiseringskursus Listeria, 27. januar 2016 Begreber og definitioner (D,, PV, ækvivalens) Beregninger Tilstrækkelig varmebehandling Faktorer der påvirker Varmetolerancen
Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig
Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen
Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT
Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug.
rne i elevhæftet Der er 27 forslag til opgaver i elevhæftet. Du kan vælge dem, som du synes passer bedst til din undervisning og elevernes forudsætninger. rne giver eleverne mulighed for at tilegne sig
Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent
Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i
Rapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren
Rapport Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport Mari Ann Tørngren 27. februar 2012 Proj.nr. 2000232 Version 1 MATN/MT Baggrund Sous-vide betyder under vakuum og blev opfundet
Analyserapport nr. 477530
Wet Wipe A/S Vallensbækvej 65 2625 Vallensbæk Att. Otto Harder Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 10 00 Telefax 72 20 10 19 [email protected] www.teknologisk.dk Analyserapport
Smør og blandingsprodukter i et sensorisk perspektiv
Smør og blandingsprodukter i et sensorisk perspektiv Birthe Madvig Sørensen, teamleder sensorisk afdeling Udgangspunkt Udgangspunktet er kvalitetskontrol af Lurpak produkter - Sensorisk kontrol på 15 points
Et rent grundlag. Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as
Et rent grundlag Kim Petersen Teknisk direktør FoodSafe as Generelle rengøringsfakta Hvordan udføres rengøring (faser) Rengøringsmidler Desinfektion og desinfektionsmidler Rengøringskontrol Rengøringsprocedurens
Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise
Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise SALTNING TEMPERATUR KOMPLEKSITET HANGRIS RØGNING MASKERING FERMENTERING FORTYNDING Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Fortynding 05
Hvornår er en varmebehandling sikker?
Hvornår er en varmebehandling sikker? Tina Beck Hansen ERFA møde engros, Hvad skal vi vide? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente varmebehandlinger Sikker varmebehandling? Eksempler
SÅDAN BRYGGES ØL PÅ LØKKEN BRYGHUS
SÅDAN BRYGGES ØL PÅ LØKKEN BRYGHUS Alt vores øl er brygget ud fra egne opskrifter af udvalgte kvalitets råvarer, blandt andet malt fra Sophus Fuglsang i Haderslev, special malte fra Castle Malting i Belgien
Rapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål
12. september 2018 Rapport Projekt nr. 2006272-18 Version 1 Init. LHHR/MT Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein Louise Hofer Baggrund og formål I projektet Nye proteinkombinationer med plante-
Afholdt d. 18. maj 2017
ALKOHOLBASEREDE PRÆIMPREGNEREDE DESINFEKTIONSKLUDE HVORDAN BRUGES DISSE KLUDE? Akademisk medarbejder Christian Stab Jensen, cand.sci., PhD Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), Statens Serum Institut
Anvendelse af propolis
Egenskaber ved propolis Propolis er meget lidt opløselig i vand, men bedre i alkohol. Ethanol er den mest almindelige alkohol, men også glycerol anvendes til opløsning af propolis. Propolis smelter ved
Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker
Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker 1 Guiden er lavet i et samarbejde mellem DMRI Teknologisk Ins tut og DSM. Guiden er ikke udtømmende. 2 Denne guideline handler udelukkende om produk
Salt reduktion i kødprodukter DI Fødevarer Landbrug & Fødevarer Møde d. 3. oktober 2011
Salt reduktion i kødprodukter DI Fødevarer Landbrug & Fødevarer Møde d. 3. oktober 2011 Anette Granly Koch Teamleder Ph.d. Mikrobiologi, Cand. Brom. Teknologisk Institut - DMRI Salt projekt på DMRI, SDU
InnovaConsult. Vinterraps Nordens olivenolie Januar 2015. Når innovation og smag er en passion
InnovaConsult Vinterraps Nordens olivenolie Januar 2015 Når innovation og smag er en passion Vinterraps Nordens olivenolie Kan man differentiere rapsolie via smagen? Hvordan opstår smagen af rapsolie?
Bedre spisekvalitet mindre svind
Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling [email protected] maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Tina Beck Hansen FVST, Fødevare Sjælland Fyn 16. maj 2017 Generisk fremstilling af fermenterede fødevarer Effekt af proces på patogene
Saltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014
Saltning Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Saltning af kød hvordan og hvorfor? Saltningsingrediensers funktioner Salts konserverende effekt Salt, vandindhold og vandaktivitet
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Tina Beck Hansen FVST, Fødevare København 5. september 2017 Generisk fremstilling af fermenterede fødevarer Effekt af proces på patogene
Sikker fremstilling af fermenterede pølser
Sikker fremstilling af fermenterede pølser Tina Beck Hansen FVST, specialiseringskursus i fermentering 24. oktober 2016 Generisk pølsefremstilling Effekt af proces på patogene mikroorganismer Styringsmuligheder
Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY
Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde
Risikovurdering - Hvorfor?
Risikovurdering - Hvorfor? LEVS 2. Marts 2016 Risikovurdering - Risikofaktoranalyse Myndigheder Risiko Sandsynligheden for at en konkret sundhedsmæssig effekt vil indtræffe i en given befolkningsgruppe
Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Fortolkning af undersøgelsesresultaterne
Bilag 1 Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Kapitel 1. Fødevaresikkerhedskriterier 1.1. Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Kapitel 2. Proceshygiejnekriterier 2.1. Kød og kødprodukter 2.1.1. Fortolkning
Starterkulturer & Probiotika
Starterkulturer & Probiotika på godt og ondt CED / Innovation Michelle M. Madsen Chr. Hansen A/S Senior Drying Scientist Bøge Allé 10-12 DK-2970 Hørsholm Denmark Tel +45 4574 7474 Dir +45 4574 8491 Fax
Procesteknologisk overvågning
22. september 2010 Proj.nr. 1378406-01 Procesteknologisk overvågning Nyhedsbrev nr. 7 September 2010 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Konservering er at viderebringe og perspektivere viden om alternative
Analyserapport nr
Food Diagnostics ApS Att.: Tonny Nielsen Kalkværksvej 3B 8500 Grenaa Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 [email protected] www.teknologisk.dk Analyserapport
Prædiktiv mikrobiologi
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Prædiktiv mikrobiologi Hansen, Tina Beck Publication date: 2015 Document Version Peer reviewed version Link to publication Citation (APA): Hansen, T. B. (2015).
Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse
Landbrug & Fødevarer/DMRI 21. januar 2014 MOL/HCH Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Nedenstående oversigt er en opsummering af en overordnet hazard analyse med udgangspunkt
PRODUKTDATABLAD FOR SYSTEMLØSNING Sikafloor MultiDur EB-27
PRODUKTDATABLAD FOR SYSTEMLØSNING SKRIDSIKKERT, AFSANDET OG FARVET EPOXY GULVSYSTEM PRODUKTBESKRIVELSE er et 2-komp. farvet epoxy baseret gulvsystem der giver slidstærkt, fugefrit, skridsikkert finish
Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse
Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse VIFFOS: Heidi Friis Hansen, Birgitte Sterup Hansen, Anette Kamuk DTU Food: Tina Beck Hansen Konference 10.-11. marts 2010 v/ Anette Kamuk VIFFOS;
Hydrolysaterne er blevet analyseret med følgende metoder:
Notat Opsummering af resultater fra screeningsforsøg for bioaktivitet i hydrolysater fra Dato: 21.02.2013 Projektnr. 2000221-13 Init. LME/MT okse og kalv. Lene Meinert Baggrund Der er stigende fokus på
SPEGEPØLSE SORTIMENT
Landspegepølse Gammel Svend (oksekød) Vægt pr. stk. 500-900 gr. Stykke: vare nr. 3602 Lækker rød farve og smagen er saltet og med hvidløg. Landspegepølse Gammel Kaj (svinekød) Vægt pr. stk. 500-900 gr.
Rødkløverekstrakt og Mælkebøtteekstrakt
Rødkløverekstrakt og Mælkebøtteekstrakt Fermenteret med mælkesyrebakterier Fermenterede urteekstrakter til dit daglige velbefindende siden 1959 Rødkløver ekstrakt Til kvinder i og efter overgangsalderen
alternativ desinfektion med JIMCO FLO-D - og forbedring af produktionshygiejnen Af: Jimmy Kjølby Larsen
alternativ desinfektion med JIMCO FLO-D - og forbedring af produktionshygiejnen Af: Jimmy Kjølby Larsen Industriel anvendelse af: UV-C produceret OZON som Desinfektions Middel Præsentation af: -Fysisk
Undgå blown packs med ny metode... 1. Udnyttelse af registreringssystemer for slagtedata fra kvæg... 2
Projektstatus 2. kvartal 2012 - Kvægafgiftsfonden Juni 2012 LBG/JUSS Indhold Undgå blown packs med ny metode... 1 Udnyttelse af registreringssystemer for slagtedata fra kvæg... 2 KKC-2, Kvalitetssikring
Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:
Rapport 1. Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein. 3. april Proj.nr Init. ASNI/MT.
Rapport 1 3. april 2019 Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein Astrid Nielsen Proj.nr. 2007094 Init. ASNI/MT Baggrund Sammendrag I projektet Nye kombinationer med kød- og planteproteiner
Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Fremstilling af ikke-varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker
Fremstilling af ikke-varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 I denne guide beskrives nogle hyppigt anvendte metoder ved frems lling af saltede og evt. røgede kødprodukter, der skal
Der blev udtaget 202 prøver, 2 prøver var økologiske. 164 prøver (81 %) var produceret i Danmark og 38 prøver (19 %) i andre EU-lande.
Projekt 0-0-6-00 Nitrit og nitrat i kød Udført af Marianne Jakobsen, Fødevarestyrelsen Rapport udarbejdet af Marianne Jakobsen, Fødevarestyrelsen Projektledelse ved Mette Christiansen, Kemi og Fødevarekvalitet,
Mikrobiologiske processer og sundhed
Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter
Susanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium
Årsrapport 2012 31. marts 2013 Proj.nr. 2000207 SUM/JUSS Mikrobiologisk beredskab Sammendrag I projektet Mikrobiologisk beredskab sikres opdateret viden om mikrobiologiske analysemetoder. Virksomhederne
