Rapport 31. marts 2015
|
|
- Gabriel Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport 31. marts 2015 Proj.nr Salt og fedtreducerede kødprodukter af god kvalitet Version 1 AGLK/JUSS Slutrapport Anette Granly Koch Formål Projektets mål var at undersøge og følge op på, hvordan procesteknologi og ingrediensløsninger kan sikre saltreducerede kødprodukters kvalitet samt mikrobiologiske holdbarhed og sikkerhed. Arbejdet er baseret på litteraturstudier samt afprøvninger af udvalgte ingredienser eller teknologier. Projektet er afviklet i perioden I det følgende opsummeres resultater om salts betydning i kødprodukter. Gennemgangen omhandler: Mærkning med Na-indhold NaCl effekt og dosering ved produktion af kødprodukter NaCl s betydning for holdbarhed Saltreduktion i spegepølser Saltreduktion i skinke Mærkning med Na-indhold Ifølge mærkningsforordningen skal salt forstås som 2,5 gange natriumindholdet i en fødevare. Man skal derfor have kendskab til natriumindholdet i fødevaren for at kunne beregne saltindhold. Salt (g pr.100 g) = natrium (mg pr.100g) x 2, Bemærk, at natrium dækker over produktets totale natriumindhold (både naturligt forekommende samt tilsat NaCl, konserveringsmidler mm). Tidligere har man typisk beregnet saltindhold ud fra mængden af NaCl, ofte baseret på en chlorid ion-analyse eller på den tilsatte mængde. Denne fremgangsmåde er ikke tilstrækkelig for kødprodukter i henhold til den nye mærkningsforordning, da saltindholdet skal baseres på natriumindhold. 1
2 Gennemgang af typiske recepter fra industrien viser, at indholdet af Na + fra NaCl kun udgør mellem 54% og 86% af den totale mængde Na +, der kan påvises i et kødprodukt. Dette skyldes, at en lang række andre konserveringsmidler og ingredienser indeholder Na +. Effekt Dosering NaCl effekt og dosering ved produktion af kødprodukter NaCl er en vigtig og billig ingrediens i alle fødevaresammenhænge og således også inden for forarbejdning af kød. Opsummeret er den teknologiske effekt: Det er musklens intracellulære proteiner (actomyosin og sarkoplasma protein), der udgør de salt- og vandopløselige proteiner og er de vigtigste aktører i mobiliseringen af teknologisk funktionalitet under forarbejdning Salt (NaCl) tilsættes med det formål at øge opløseligheden og dermed ekstrahérbarheden af de saltopløselige proteiner, der er centrale for emulgeringsevne og vandbinding Jo mere salt, der tilsættes des lavere ph kræves for, at kødet kan tabe vand Ikke kun Cl - men også Na + spiller en rolle for opløselighed og ekstraktion. ph afgør, hvem af dem, der i en given situation, har hovedrollen I de fleste kødprodukter er ph af en sådan størrelsesorden, at Cl - er vigtigere end Na + Ekstraktionsgraden afhænger af råvaretypen, men øges generelt med stigende saltkoncentration og stigende ph. Den laveste ekstraktion ses omkring det isoelektriske punkt (ph 5,0-5,5) Proteinekstraktionen er tidsafhængig og i øvrigt mere påkrævet i oksekød end i svinekød Frysning og frostopbevaring reducerer tilgængeligheden af saltopløseligt protein med op til 10 % En tommelfingerregel er, at kødet kan binde 0,3 gange sin egen vægt af både vand og fedt når der er tilsat salt. Tilsættes yderligere fosfat kan der bindes 0,5 gange sin egen vægt af både fedt og vand Tilsætning af salt afhænger af flg. i) hvor salt en smag, der ønskes, ii) om produktet skal nøglehulsmærkes, iii) hvor meget vand kødet skal binde og iv) krav til holdbarhed og fødevaresikkerhed. Det naturlige Na-indhold i magert svinekød er typisk mg pr. 100 g svarende til 0,07 % Na + eller 0,18 % NaCl. Er målet i produktet maks. 0,5 % Na + (500 mg Na/100 g produkt) i et produkt, der eksempelvis indeholder 50 % magert kød og 50% andre ingredienser, som ikke indeholder Na +, kan man derfor maksimalt tilsætte 1,17 % NaCl (0,4645% Na). 0,5% Na + svarer til 1,25% NaCl Den maksimale vandbindingsevne for en pølsefars opnås ved ca. 2,5 % NaCl 1,5 % NaCl leverer kun tilstrækkelig funktionalitet i farsprodukter, såfremt ph > 6 I produkter med stærkt reduceret saltindhold (1,0-1,4 % NaCl), kan fosfater (pyrofosfater, også kaldet difosfater) bidrage til opretholdel- 2
3 se af god funktionalitet og vandbindingsevne I finemulgerede farsprodukter er et tilsætningsniveau på 0,1 % fosfat tilstrækkeligt og i helmuskelprodukter er det optimale niveau 0,3 0,4 % fosfat NaCl s betydning for holdbarhed Holdbarhed af saltreducerede kødprodukter Ved gennemgang af litteratur og forsøg på DMRI er det ikke muligt at give et entydigt svar på, hvad saltreduktion betyder for holdbarheden af kødprodukter. Reduktion af salt betyder alt andet lige, at væksten af bakterier bliver hurtigere, hvilket vil afkorte holdbarheden. Men samtidigt kan det også bevirke, at sammensætningen af den dominerende bakterieflora i produktet ændres, dvs. at andre bakterier får bedre vækstbetingelser end de, der i dag dominerer produktet. I litteraturen er der kun et begrænset antal artikler, som beskriver, hvad saltreduktion betyder for holdbarhed af kødprodukter. Ligeledes er der kun gennemført få forsøg på DMRI. Ud fra de få undersøgelser, der foreligger, er det svært at kvantificere betydningen i relation til holdbarhed/fordærv. Et groft estimat er at saltreduktion fra omkring 3% til 2% salt/vand reducerer kødprodukters holdbarhed med 0-20%. Baggrund og formål Saltreduktion i spegepølser Der er udgivet nye retningslinjer for nøglehulsmærkning af kødprodukter. Det betyder, at fedtreducerede spegepølser, som tidligere har kunnet mærkes med nøglehullet nu skal reduceres markant i saltindhold for at opretholde denne mærkning. Salt spiller en stor rolle for produktion af spegepølser både i forhold til kvalitet, smag og fødevaresikkerhed. Der er meget begrænset viden om, i hvilken udstrækning, det er teknologisk og fødevaresikkerhedsmæssigt muligt at reducere salt i denne produktgruppe. Der er derfor gennemført et forsøg, som skal belyse, hvad tilsætning af 0,5-2% salt i farsen betyder for tekstur og tørring samt vækst/drab af Enterobacteriaceae under fermentering og under modning af en specifik recept for spegepølser med lavt fedtindhold. Der er således tale om et indledende orienterende forsøg for en meget kompleks gruppe produkter. Resultater Resultaterne viser, at der er en stor teknologisk udfordring i at producere saltreducerede spegepølser med lavt fedtindhold og lavt saltindhold. Udfordringerne er: For hurtig tørring, hvilket giver tørrerand Usammenhængende produkt, især ved anvendelse af 0,5-1% salt. Ved brug af 1,5-2,5% salt forbedres sammenhængsevnen væsentligt Starterkulturen syrner til et meget lavt ph på 4,3-4,5 efter 7 dages produktion, hvilket kan være forbundet med for syrlig/sur 3
4 smag i produktet (der er ikke smagt på prøverne) Den anvendte cocktail af Enterobacteriaceae vokser ikke under produktion og lagring. Derimod ses et fald på 1 log cfu/g efter 7 dages produktion (35-37% tørresvind) Efter samlet 21 hhv. 35 dage er antallet af Enterobacteriaceae faldet yderligere (7 dages produktion + 2 ugers hhv. 4 ugers opbevaring ved 5 C, ph 4,5-4,6). Den målte reduktion er: o 0,5% salt/fars: 3,0 log cfu/g (2 uger) og 3,3 log cfu/g (4 uger) o 1,0% salt/fars: 2,4 log cfu/g (2 uger) og 3,3 log cfu/g (4 uger) o 1,5% salt/fars: 2,3 log cfu/g (2 uger) og 2,8 log cfu/g (4 uger) o 2,0% salt/fars: 1,5 log cfu/g (2 uger) og 2,5 log cfu/g (4 uger) o 2,5% salt/fars: 1,6 log cfu/g (2 uger) og 2,5 log cfu/g (4 uger) Perspektivering og fremtidige forsøg med saltreducerede spegepølser Det er interessant, at der ikke ses vækst af Enterobacteriaceae under fermentering af spegepølser med kun 0,5% salt tilsat farsen. Derimod ser antallet ud til at reduceres hurtigere og mere i pølserne med lavt saltindhold end i pølserne med 2,5% salt tilsat farsen. Der bør gennemføres flere forsøg, hvor vækst af patogener som Listeria monocytogenes, VT E. coli, Salmonella og C. botulinum testes. Dette vil skabe muligheder for, at kødindustrien kan producere mikrobiologisk sikre spegepølser med lavt salt. Før der igangsættes challengetest med patogener i spegepølser med lav fedt- og saltindhold skal produktionsprocessen optimeres, så der opnås færdigvarer af en væsentlig bedre kvalitet. Det vil kræve optimering af recepter og procesforhold f.eks.: Fokus på recepter med 1,5-2% salt, hvilket resulterer i færdigvarer med mg Na/100 g produkt (kun beregnet ud fra NaCl). Kravet i nøglehulsmærkningen er max. 2,2% NaCl Recepter med mindre vand (undgå tilsætning af vand til tørstof/fyld her kartoffelflager) Anvendelse af andre typer tørstof f.eks. kornprodukter og fibre Fortsat brug af hurtige starterkultur, som sikrer et hurtigt ph fald (vigtigt for fødevaresikkerheden). Men fokus på, at ph ikke falder helt ned på ph 4,3. F.eks. tilsætning af mindre sukker eller mindre tilgængelige kulhydrater i de anvendte kornsorter/grøntsager Brug af gær i starterkulturen for at hæve ph lidt efter endt tørring For tørre/røg processen skal der optimeres på % relativ fugtighed og luftcirkulation for at reducere det meget hurtige tørresvind på 8-10% i døgnet mod normalt anvendt 1-1½% Erstatning af noget NaCl med MgCl2 og CaCl2, for at have samme ionstyrke af den tilsatte mængde salt og dermed forhåbentligt opretholde de funktionelle egenskaber af salt. For inspiration se Zarnadi et al. (2010), der har testet effekten af 27g NaCl/kg fars versus blandingen 13,3 g NaCl+4,2 g KCl+2,4 g CaCl2+2,4g MgCl2/kg fars. Resultatet var italienske salami med acceptabel konsistens men mindre saltsmag og farveintensitet, hvilket resulterede i en mindre generel acceptabilitet i det NaCl reducerede 4
5 produkt. Da Mg er kendt for at beskytte bakterier mod f.eks. varmedrab og øge genfindelsen af sublethalt beskadigede celler (Sofus, 1983) er det vigtigt at teste, om inaktivering af patogener i spegepølser kan sikres i produkter med øget indhold af MgCl2. Brug af KCl Saltreduktion i skinke Ved reduktion af Natrium (Na) i kødprodukter er substitution med Kalium (K) en mulighed. Generelt har dette ikke betydning for funktionaliteten, men begrænsningen i anvendelse skyldes, at K bidrager med en markant bitter smag. I et review af Verma & Banerjee (2012) fremgår det, at 30-50% af NaCl indholdet i kødprodukter kan erstattes med KCl uden at produktet får en uacceptabel bitter smag. Men der er stor variation i sensorisk accept, hvilket tyder på, at der forskel på hvor meget KCl forskellige produkter kan tilsættes. Konklusion om brug af KCl Bitter smag i kødprodukter og supper kan registreres ved tilsætning af over 0,4-0,5% K + i kødprodukter svarende til 0,8-1,0% KCl. I nogle kødprodukter er 0,5% K + eller derover dog stadig acceptabelt. Dette kan hænge sammen med mængden af krydderi og andre kraftige smage i produkterne. I hytteost og cider kan den bitre smag detekteres allerede ved 0,02-0,03% K + og i vandig suspension stiger intensiteten af bitter smag ved koncentrationer over 0,15% K + (0,3% KCl). Divalente ioner Der er stor fokus på at nedsætte Na + koncentrationen i kødprodukter. Hvis varmebehandlede kødprodukter skal være stabiliserede mod vækst af listeria, skal de tilsættes konserveringsmidler, som typisk også findes som Na-salte. Tilsætning af K-salte i kødprodukter kan gøre produkterne mindre sensorisk acceptable. Nogle artikler har vist, at MgCl2 og CaCl2 kan anvendes som erstatning for en del af den NaCl, der tilsættes kødprodukter. Der er gennemført et forsøg, hvor der er valgt at tilsætte 1,4 % NaCl, således at der kan tilsættes 0,5 % Na-laktat, 0,5 % K-laktat og 0,15 % Na-acetat, svarende til ca. 800 mg Na. Derudover er det prøvet at erstatte 40 % af NaCl indholdet med enten MgCl2 eller CaCl2. Formålet var at afprøve, hvad erstatning af 40 % af NaCl med MgCl2 eller CaCl2 betyder for funktionalitet og sensorik af et skinkeprodukt. Konklusion divalente ioner MgCl2 og CaCl2 kan med hensyn til kogesvind og slicability delvist erstatte funktionaliteten af NaCl i et kogt skinkeprodukt. Med hensyn til mikrobiel vækst var MgCl2 og specielt CaCl2 mindst lige så effektive til at hæmme væksten af Brochotrix og Carnobacterium i produktet. Årsagen til CaCl2 s væksthæmmende effekt kan være, at ph i produkterne med CaCl2 tilsat var lavere end i de øvrige produkter. Samapundo et al finder ligeledes, at CaCl2 som delvis erstatning for NaCl i et kogt skinkeprodukt hæmmer væksten af Lactobacillus sake mere end NaCl ved samme molaritet. Der er ikke oplysninger om ph i artiklen. Den sensoriske bedømmelse af skinkeprodukterne med og uden delvis 5
6 erstatning af NaCl med de divalente ioner viste, at produkterne tilsat CaCl2 eller MgCl2 havde en signifikant lavere score for skinkesmag, og en meget højere score for bitter og metallisk smag. Produkterne med de divalente ioner var sensorisk uacceptable. Zanardi et al har afprøvet delvis erstatning af NaCl med CaCl2 og MgCl2 i et traditionelt salamiprodukt og fandt kun mindre sensoriske ændringer. De fundne forskelle i sensorisk effekt af CaCl2 og MgCl2 kan skyldes, at smagsændringerne bliver kraftigere i et varmebehandlet produkt. Da de divalente ioner CaCl2 og MgCl2 har gode egenskaber i forhold til mikrobiel vækst, og også har nogen funktionel effekt kunne det være af interesse at afprøve dem i lavere koncentrationer, hvor den negative effekt på de sensoriske egenskaber måske kan undgås. Det kunne være interessant fx at afprøve en blanding af MgCl2 og CaCl2 i en lavere koncentration i et saltreduceret produkt, evt. i et produkt med en kraftigere egen smag end skinke. NaCl erstatning med carragenan Der er gennemført forsøg, som viser hvordan ændrede procesparametre ved tumbling (2 C versus 6 C, hårde og bløde medbringer) og brug af carrageenan og fosfat kan sikre et acceptabelt udbytte ved produktion af sandwichskinke med lavt saltindhold (1,4% og 2,0% NaCl) og en tilvækst på 40%. Resultaterne viste at: Kogesvindet øges fra 7% til 14% hhv. 11% til 14%, når salt reduceres fra 2% til 1,4% når der tumbles ved 2 C hhv. 6 C Tilsætning af 0,4% carrageenan er effektivt til at reducere kogesvindet. Sandsynligvis kan mængden af carrageenan reduceres og stadig sikre et godt udbytte i det saltreduceres skinkeprodukt Konklusion Salt er en unik ingrediens som bidrager til at give tekstur, binde vand, give smag og sikre holdbarhed og fødevaresikkerhed. Der findes ingen enkelte ingredienser, som besidder alle disse egenskaber. Når saltindholdet reduceres skal der derfor tilsættes flere ingredienser, hvilket medvirker til at øge omkostningerne ved produktion af kødprodukter. 6
29-10-2012. Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk
Muligheder for saltreduktion i kødprodukter Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk 1 Udviklingsprojekter med fokus på saltreduktion i kødprodukter Deltagere: Fødevareinstituttet-DTU, Syddansk
Læs mereProcesteknologisk overvågning
Procesteknologisk overvågning 28. marts 2014 Proj.nr. 2000204 KABM Nyhedsbrev nr. 21 Marts 2014 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden om alternative
Læs mereNøglehulsmærkede spegepølser
Rapport Nøglehulsmærkede spegepølser Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat Dato: 30/11-2015 Proj.nr. 2003820 Version 1 MTAN/JMO Baggrund Sammendrag Saltreduktion er fortsat en udfordring for kødindustrien.
Læs mereSalt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut
Salt på godt og ondt i kødprodukter Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt - helt generelt Salt har været brugt til konservering siden middelalderen en
Læs mereRapport 22. december 2016
Rapport 22. december 2016 Projekt nr. 2003820 Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat LNG/MT Screening af recept og procesbetingelser for nøglehulsmærkede spegepølser til forbrugerundersøgelser.
Læs mereRapport. Screening af produktionsbetingelser for nøglehulsmærket. spegepølse til patogenforsøg. Lise Nersting og Hauke Hemmsen
Rapport Screening af produktionsbetingelser for nøglehulsmærket 13. oktober 2016 Projektnr. 2003820 MTAN/LNG spegepølse til patogenforsøg Lise Nersting og Hauke Hemmsen Baggrund Indledning I 2015 blev
Læs mereRapport Optimeret produktion af forædlede produkter
Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind
Læs mereSalt reduktion i kødprodukter DI Fødevarer Landbrug & Fødevarer Møde d. 3. oktober 2011
Salt reduktion i kødprodukter DI Fødevarer Landbrug & Fødevarer Møde d. 3. oktober 2011 Anette Granly Koch Teamleder Ph.d. Mikrobiologi, Cand. Brom. Teknologisk Institut - DMRI Salt projekt på DMRI, SDU
Læs mereSaltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014
Saltning Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Saltning af kød hvordan og hvorfor? Saltningsingrediensers funktioner Salts konserverende effekt Salt, vandindhold og vandaktivitet
Læs mereProcesteknologisk overvågning
Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden
Læs mereFremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker
Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker 1 Guiden er lavet i et samarbejde mellem DMRI Teknologisk Ins tut og DSM. Guiden er ikke udtømmende. 2 Denne guideline handler udelukkende om produk
Læs mereDet var en meget begrænset reduktion af patogener, der kunne opnås under produktion af nøglehulsmærkede spegepølser.
Rapport Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat 6. december 2016 Projektnr. 2003820 LNG/MT Henfald af patogener i spegepølser med lavt salt- og fedtindhold Lise Nersting og Annemarie Gunvig Baggrund
Læs mereFremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker
Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som
Læs mereGuidelines til produktapplikation af animalske proteiningredienser. Animalske proteiningredienser
Guidelines til produktapplikation af animalske proteiningredienser Animalske proteiningredienser Proteinberigelse med sidestrømme Kød og sidestrømsprodukter fra slagterier er grundlæggende gode proteinkilder
Læs mereRapport 22. december 2016
Rapport 22. december 2016 Projektnr. 2003820 Forbrugertest af nøglehulsmærket spegepølse LNG/MT Lise Nersting og Hauke Hemmsen Baggrund Indledning I 2015 blev mærkningsordningen for Nøglehullet opdateret,
Læs mereFormålet er at udvikle antimikrobielle lager, som sikrer, at holdbarheden for kyllingefileter altid er mindst 9-12 dage ved 5 C.
Rapport Holdbarhed af kyllingeudskæringer tilsat lage 23. december 2014 Projekt nr. 2003032 JBOE/JUSS Jannie Bøegh-Petersen Sammendrag Baggrund Marinerede kyllingelår og brystfileter sælges med en holdbarhed
Læs mereOPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012
OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)
Læs mereRapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen
Rapport 13.7.216 Proj.nr. 22983-14 Produktion af forædlede kødprodukter /HVHE/LNG/JUSS Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Formål Baggrund Konklusion At undersøge om
Læs mereDet kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:
Læs mereRøg for bedre sikkerhed af kødprodukter 31. december 2018
Røg for bedre sikkerhed af kødprodukter 31. december 2018 Guideline opsamling af resultater fra DMRI-forsøg med røg Claus Hindborg Kristensen og Anette Granly Koch Proj.nr. 2004277 Version 4 CCH/AGLK/TJAN/MT
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde
Læs mereI projektet Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat skal fosfat- og nitriterstattere undersøges for deres funktionalitet i kødprodukter.
Rapport Undersøgelse af fosfat- og nitriterstattere i kogt skinke Opdateret mht nitriterstattere NatPre T-10 der indeholder nitrit Jens Møller og Lise Nersting 20. oktober 2016 P.nr. 2003820-15 Version
Læs mereSlutrapport. Udvidelse af Listeria-model. Annemarie Gunvig
Slutrapport Udvidelse af Listeria-model 28. december 203 Proj.nr.200026 0 AGG/JUSS Annemarie Gunvig Baggrund Formål Konklusion Indledning Den eksisterende Listeria model ønskes udvidet, så der kan prædikteres
Læs mereRapport 1. Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein. 3. april Proj.nr Init. ASNI/MT.
Rapport 1 3. april 2019 Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein Astrid Nielsen Proj.nr. 2007094 Init. ASNI/MT Baggrund Sammendrag I projektet Nye kombinationer med kød- og planteproteiner
Læs mereVarmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs mereRapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren
Rapport Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport Mari Ann Tørngren 27. februar 2012 Proj.nr. 2000232 Version 1 MATN/MT Baggrund Sous-vide betyder under vakuum og blev opfundet
Læs mereRapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål
12. september 2018 Rapport Projekt nr. 2006272-18 Version 1 Init. LHHR/MT Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein Louise Hofer Baggrund og formål I projektet Nye proteinkombinationer med plante-
Læs mereIndledning... 2. Kødråvarers funktionalitet... 3. Salts funktionelle effekt i farsvarer... 5
Rapport Optimeret brug af ingredienser i kødprodukter Håndbog for brug af ingredienser i farsvarer Anette Granly Koch, Jens Møller, Tomas Jacobsen, Hauke V. Hemmsen og Jens P. Teilmann 5. december 2014
Læs mereForsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til:
Rapport Bioaktive komponenter Applikation af hydrolysater med ACE-aktivitet Lene Meinert & Kirsten Jensen 31. marts 2014 Proj. 2000221-13 Version 1 LME/KIJ/MT Baggrund Formål Aktiviteterne i projektet
Læs mereRapport Udnyttelse af detaljeret råvareviden WP3. Optimering af råvarebrug til kødprodukter Status for 2016 Chris Claudi-Magnussen
Rapport Udnyttelse af detaljeret råvareviden WP3. Optimering af råvarebrug til kødprodukter Status for 2016 Chris Claudi-Magnussen 19. januar 2017 Proj.nr. 2004279 Version 1 Indledning Råvaren er den største
Læs mereVarmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs mereSikker fremstilling af fermenterede pølser
Sikker fremstilling af fermenterede pølser Tina Beck Hansen FVST, specialiseringskursus i fermentering 24. oktober 2016 Generisk pølsefremstilling Effekt af proces på patogene mikroorganismer Styringsmuligheder
Læs mereSaltning. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Accepteret manuskript. Link to publication
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 16, 2017 Saltning Hansen, Tina Beck Publication date: 2014 Document Version Accepteret manuskript Link to publication Citation (APA): Hansen, T. B. (2014). Saltning
Læs mereSikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Tina Beck Hansen FVST, Fødevare Sjælland Fyn 16. maj 2017 Generisk fremstilling af fermenterede fødevarer Effekt af proces på patogene
Læs mereSikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Tina Beck Hansen FVST, Fødevare København 5. september 2017 Generisk fremstilling af fermenterede fødevarer Effekt af proces på patogene
Læs mereRapport 19. juni 2015 RENPÅNY
Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable
Læs mereVejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion
10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra
Læs mereIndledning Målet med denne rapport er: At identificere hazards i udvalgte produktionszoner Vurdere risikoen af de identificerede hazards
Rapport 31.12.2014 2003024 RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Udpegning af hazards og vurdering af risici i produktionsområder med forskelligt rengøringsbehov (Milestone 2; deliverable 1.2) Anette Granly Koch
Læs mereSlutrapport. for forsknings- og udviklingsprojekter med tilskud fra Innovationsloven
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Slutrapport DATO: 31. december 2012 for forsknings- og udviklingsprojekter med tilskud fra Innovationsloven 1. Projekttitel: Udvikling af
Læs mereProcesteknologisk overvågning. Nyhedsbrev nr. 27 August 2015
Procesteknologisk overvågning 21. august 2015 Proj.nr. 2000204 JMO/KABM Nyhedsbrev nr. 27 August 2015 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Fødevaresikkerhed er at viderebringe og perspektivere viden om alternative
Læs mereAPRIL 23, tekstur, smag og mikrobiologi, <1.5% (tidligere <1.25%) Projektets hovedformål er
APRIL, APRIL, bidrager til det forventede smagsindtryk af osten. í kontrollerer metabolismen og overlevelsen af starterkulturen, påvirker typen af sekundære mikroorganismer, som kan vokse og danne flavourkomponenter
Læs mereKAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT. Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: 2010-20-64-00288 BAGGRUND OG FORMÅL Projektets formål var at opnå en større viden om forbrugernes eksponering
Læs mereOversigt over bevilget tilskud fra Svineafgiftsfonden til aktiviteter i 2019 Projektets titel
Oversigt over bevilget tilskud fra Svineafgiftsfonden til aktiviteter i 2019 De forventede direkte resultater vil foreligge i forlængelse af, at de pågældende aktiviteter er gennemført, opgjort og klargjort
Læs mereRapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng
Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for
Læs mereFREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG
Læs mereHidtil har det dog været vanskeligt at udvikle en proces, der kan anvendes på kød.
5. september 2018 Rapport Proj.nr.: 2000204-18 Version 1 CVE/LNG/MT Kogning af kødprodukter ved brug af ohmsk opvarmning Christian Vestergaard, Lise Nersting Baggrund Ohmsk opvarmning (OH) er en veletableret
Læs mereRapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter
Rapport Optimeret produktion af forædlede kødprodukter 8. marts 216 Proj.nr. 22983 Version 1 LNG/MT Varmebehandling af hamburgerryg til lavere kernetemperatur mhp. at reducere svind og procestid samt forbedre
Læs mereKatalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise
Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise SALTNING TEMPERATUR KOMPLEKSITET HANGRIS RØGNING MASKERING FERMENTERING FORTYNDING Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Fortynding 05
Læs mereHvornår er en varmebehandling sikker?
Hvornår er en varmebehandling sikker? Tina Beck Hansen ERFA møde engros, Hvad skal vi vide? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente varmebehandlinger Sikker varmebehandling? Eksempler
Læs mereFormålet var at undersøge, hvor intensiv en røgeproces, udtrykt ved fenolindhold, der var nødvendig for at maskere ornelugt og -smag.
Rapport Røg til maskering af ornelugt og -smag i pølser 19. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Røg virker delvist maskerende på ornelugt og -smag, og
Læs mereBerryMeat. Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II. Rie Sørensen Centerchef. Onsdag den 16. november
BerryMeat Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II Onsdag den 16. november 2011 Rie Sørensen Centerchef DMRI - Danish Meat Research Institute rs@teknologisk.dk BerryMeat baggrund Baggrund: Meget få
Læs mereSaltede og marinerede kamkoteletter
Rapport Optimeret detailpakning af svinekød Holdbarhed og kvalitet af saltet og/eller marineret MApakket svinekød (2013) 16. april 2014 Proj.nr. 200153313 Version 1 MATN/MT Guidelines for detailpakning
Læs mereFødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent
Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i
Læs mereForklaring på bindefars.
Forklaring på bindefars. En bindefars er en ekstremt fint hakket fars. Den får konsistens som tyk slim. Den er med til at holde sammen på pølsen, binde den, og give den spændstighed. De faktorer som gør
Læs mereAlternative metoder til konservering af kødprodukter
Alternative metoder til konservering af kødprodukter Hvorfor nye konserveringsmetoder Bedre kvalitet på sidste holdbarhedsdag Størst mulig sikkerhed mod primært Listeria monocytogenes på sidste holdbarhedsdag
Læs mereRapport. Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter. Flemming Hansen. Sammendrag
Rapport 16. dec 2015 2003017-15 FH Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter Flemming Hansen Sammendrag Baggrund Na-nitrit er stadig et af de vigtigste konserveringsmidler
Læs mereBiokonservering af koldrøget laks
Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en
Læs mereSikker fremstilling af fermenterede pølser
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 30, 2017 Sikker fremstilling af fermenterede pølser Hansen, Tina Beck Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit Citation
Læs mereProcesteknologisk overvågning. Nyhedsbrev nr. 22
Procesteknologisk overvågning Juli 2014 Proj.nr. 2000204 KABM Nyhedsbrev nr. 22 Juli 2014 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden om alternative
Læs mereRapport 4. august
Rapport 4. august 2017 2002291-16 Bedre holdbarhed ved målrettet optimering af produktionshygiejnen JBOE/JUSS Slutrapport Jannie Bøegh-Petersen Baggrund Sammendrag Kødindustrien udfordres konstant på at
Læs mereProcesteknologisk overvågning. Nyhedsbrev nr. 26 Maj 2015
Procesteknologisk overvågning 29. maj 2015 Proj.nr. 2000204 JMO/JUSS Nyhedsbrev nr. 26 Maj 2015 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden om alternative
Læs mereFortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.
Rapport Fortynding som strategi til anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrisekød i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng 10. oktober 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag
Læs mereVarmetolerance. Tina Beck Hansen. Begreber og definitioner (D, z, PV, ækvivalens) Beregninger Tilstrækkelig varmebehandling Faktorer der påvirker
Varmetolerance Tina Beck Hansen FVST, Specialiseringskursus Listeria, 27. januar 2016 Begreber og definitioner (D,, PV, ækvivalens) Beregninger Tilstrækkelig varmebehandling Faktorer der påvirker Varmetolerancen
Læs mereMikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen
Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Forudsætninger for mikrobiologiske forudsigelser Risikoen ved smørrebrød og sandwich Resultater fra projektet Redskabets ide
Læs mereRapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig
Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen
Læs mereBAGRUND OG OPRINDELSE PROCESBESKRIVELSE
BAGRUND OG OPRINDELSE Baobabtræet vokser på den tørre og varme skovsavanne i Limpopo provinsen i Sydafrika, hvor produktionen af det økologiske Baobab-frugtpulver er foregået siden 2006. Træet kan blive
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereTabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød)
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Svinekam, krebinetter, culotte og schnitzler (Forsøg 1) 9. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version
Læs mereFakta om Pålæg. Fremstilling af pålægsvarer. Produkter af hele intakte udskæringer
Fremstilling af pålægsvarer Senest opdateret: April 2009 Oplysninger vedr. økologi: Marts 2012 Produkter af hele intakte udskæringer Til denne gruppe hører alle produkter, der er fremstillet af hele udskæringer
Læs mereVærd at vide om væskeoptagelse
Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detail J. nr.: 2010-20-64-00219 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at Salmonella forekomsten i hele svinekødstykker steg
Læs merePrædiktiv mikrobiologi
Prædiktiv mikrobiologi af Tina Beck Hansen Hvad er det? Hvordan gøres det? Hvad bruger vi det til? Prædiktiv mikrobiologi Hvad er det? At forudsige mikroorganismers reaktion overfor omgivelserne 28/04/2015
Læs mereFermenteringsteknologi. Anders Iversen, Teknologisk Institut
Fermenteringsteknologi Anders Iversen, Teknologisk Institut Indhold Mælkesyrebakteriernes funktion i mad generelt & Naturens egen konservering hvordan virker det? Mikroorganismer og fermentationsprocesser
Læs mereProjektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.
Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise
Læs mereRapport. Industriel anvendelse af hangrise Maskering ved brug af starterkulturer
Rapport 27. november 2017 Proj.nr. 2004282 Industriel anvendelse af hangrise Maskering ved brug af starterkulturer Ida Simonsen, Annette Granly Koch, Margit Dall Aaslyng Version1 IDAS/AGLK/MDAG/MT Formål
Læs mereVejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT Delprojekt 4: Mælk og mælkeprodukter 2012-2013 J. nr.: 2011-20-64-00330 (under hovedprojekt 2011-20-64-00326, Offentlig kontrol af mikrobiologiske kriterier for produkter
Læs mereForudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter
Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter Tina Beck Hansen, DTU Solvej K. Holm Hansen, DTU FVST, Foder- og Fødevaresikkerhed Hvorfor? Og hvad er problemet? Hvad er lunholdelse?
Læs mereNOTAT Saltindhold i færdigpakkede charcuteriprodukter, der sælges i danske dagligvarebutikker.
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede charcuteriprodukter, der sælges i danske dagligvarebutikker. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereBedre spisekvalitet mindre svind
Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hca@lf.dk maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereVare- og prisliste 2015
Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen
Læs mereIndledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien
Rapport 31.12.2014 2003024 RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Kunder og myndigheders forventninger til risikobaseret rengøring (Milepæl 1, deliverable 1.1) Anette Granly Koch Baggrund Indledning Målet med denne
Læs mereProcesteknologisk overvågning
30. august 2011 Proj.nr. 2000204 JSJN/LHAN Procesteknologisk overvågning Nyhedsbrev nr. 11 August 2011 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Konservering er at viderebringe og perspektivere viden om alternative
Læs mereRapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund
Rapport Tilvækstproblematik Slutrapport 18. august 2010 Proj.nr. 1379712 Version 01 HCH/LHAN Hardy Christensen Sammendrag Baggrund Der er gennemført en række forsøg i forbindelse med marinering af kyllingeprodukter.
Læs mereEKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN
EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN STORKØKKEN DER PRODUCERER OG LEVERER FÆRDIGRETTER TIL ÆLDRE Når et storkøkken laver en prøveplan, skal planen blandt andet beskrive, hvor, hvor
Læs mereVarmebehandling. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Peer reviewed version. Link back to DTU Orbit
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2017 Varmebehandling Hansen, Tina Beck Publication date: 2014 Document Version Peer reviewed version Link back to DTU Orbit Citation (APA): Hansen, T. B. (2014).
Læs mereMikrobiologiske kriterier for fødevarer Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Fortolkning af undersøgelsesresultaterne
Bilag 1 Mikrobiologiske kriterier for fødevarer Kapitel 1. Fødevaresikkerhedskriterier 1.1. Fortolkning af undersøgelsesresultaterne Kapitel 2. Proceshygiejnekriterier 2.1. Kød og kødprodukter 2.1.1. Fortolkning
Læs merefalder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk
spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Delprojekt 2: Tilberedt kød 2012-2013 J. nr.: 2011-20-64-00328 (under hovedprojekt 2011-20-64-00326, Offentlig kontrol af mikrobiologiske kriterier for produkter i
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereRapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter
Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Annemarie Gunvig og Mianne Darré 13. december 2017 Proj.nr. 20004287_wp2 Version 1 AGG/MTDE/MT Baggrund Sammendrag Ifølge lovgivningen skal fødevarer
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereTeknisk Gymnasium Silkeborg - Arla Produktion af mejeriprodukter. Smil(e) Workshop d. 17.april i NVH
Teknisk Gymnasium Silkeborg - Arla Produktion af mejeriprodukter Smil(e) Workshop d. 17.april i NVH Disposition Overordnet præsentation af projektets dele Præsentation af PLS-forløb og besøg på Arla, Rødkærsbro
Læs mereFOODWAVES - et projekt støttet af GUDP
ISO17025 accreditation FOODWAVES - et projekt støttet af GUDP We strive to protect food against unwanted microorganisms w w w. i s i f o o d p r o t e c t i o n. c o m Historien bag: - hvordan idéen opstod
Læs mereRapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen
Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.
Læs mereSukkerets funktionelle egenskaber
Sukkerets funktionelle egenskaber Sukker findes i dag i mange forskellige varianter og kan derfor bruges i mange forskellige levnedsmidler. Sukker har en række unikke egenskaber, som hver for sig eller
Læs mereFremstilling af ikke-varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker
Fremstilling af ikke-varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 I denne guide beskrives nogle hyppigt anvendte metoder ved frems lling af saltede og evt. røgede kødprodukter, der skal
Læs mereBær & urter til konservering af kødprodukter. BerryMeat
Bær & urter til konservering af kødprodukter BerryMeat Aktiviteter hos TI-DMRI /WP2 og 4 Udvælge potentielle urter og bær til naturlig konservering (sammen med WP 1 og WP 3) Dokumentere urternes antimikrobielle
Læs mere