Salt reduktion i kødprodukter DI Fødevarer Landbrug & Fødevarer Møde d. 3. oktober 2011
|
|
|
- Gabriel Andresen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Salt reduktion i kødprodukter DI Fødevarer Landbrug & Fødevarer Møde d. 3. oktober 2011 Anette Granly Koch Teamleder Ph.d. Mikrobiologi, Cand. Brom. Teknologisk Institut - DMRI
2 Salt projekt på DMRI, SDU og DTU Deltagere: Fødevareinstituttet-DTU, Syddansk Universitet Tulip DMRI-Teknologisk Institut Projektets løbetid: Støttet af DFFE og svineafgiftsfonden Formål: Teoretisk vurdering af hvor stor saltreduktion der kræves for at opnå en sundheds effekt Undersøge hvordan saltindholdet i kødprodukter kan reduceres ved brug af ændret teknologi, produktionsprocesser og/eller ingredienser således at udbytte, kvalitet, holdbarhed og fødevaresikkerhed ikke ændres væsentlig. Undersøge hvor godt forbrugerne kan lide saltreducerede kødprodukter.
3 Hvor meget skal saltindholdet reduceres? Betydning for sundhed: Reduktion i saltindtag fra 9 g/dag til 6g/dag vurderes at kunne forbedre den almene helbredssituation i DK betydelige reduktioner i forekomsten af forhøjet blodtryk (hypertension), koronar hjertesygdom og slagtilfælde (stroke) Det skønnes, at en sådan reduktion bl.a. vil medføre, at antallet af dødsfald vil falde med per år (SDU)
4 Hvor meget kan saltindholdet reduceres? Kød bidrager med 22% af saltindtaget: Forædlede kødprodukters beregnede bidrag til Na i kosten (Foodcomp/GFK): Wienerpølser (1,8%) Spegepølser (1,7%) Skinke (1,5%) Leverpostej (1,4%) Hamburgerryg (1,4%) Rullepølse (1,3%) Saltindholdet indenfor en produktkategori varierer Hvis laveste målte værdier for Na-indhold er realistiske at nå teknologisk og holdbarhedsmæssigt kan saltindholdet i kødprodukter samlet reduceres med 27% Bacon: 66% reduktion (1g/100g), urealistisk! Wienerpølse: 20% reduktion (2g/100g), måske muligt Spegepølse 12% reduktion (4g/100g), måske muligt (Fødevareinstituttet, DTU)
5 Hvor meget salt er der egentlig i kødprodukter? Den danske branches produkter (detail)** NaCl gns. Σ Na+ * Foodcomp Na+ Diffference Difference antal g/100g Na+ mg/100g mg/100g mg/100g % Bacon 4 3, Hamburgerryg 3 2, Kogt Skinke 4 2, Salami 3 3, Wienerpølser 4 2, Rullepølse 2 2, Sum 20 *Incl teo. Na+ bidrag fra andre kilder ** Tulip, 3stjernet, Stryhns, TiCan, Danish Crown Ovennævnte produkttyper udgør ca. 60 % af de købte kødprodukter i DK Kilde: GFK, dec. 08
6 Salt (Na) reduktion TEKNOLOGISK BETYDNING SKINKE, BACON OG WIENERPØLSER
7 Na + i kødprodukterne har mange kilder: Fra kødet selv (ca. 0,08 %) Fra andre konserverende forbindelser fx Na-laktat, Na-acetat og Na-nitrit Fra smagsforstærkere (fx HVP) (neutraliserede med NaOH) Fra krydderiblandinger (Na-monoglutamat) Fra tilsætningsstoffer fx Na-fosfat Fra salt NaCl! I kødprodukter med 2 % NaCl stammer ca. 80 % af Na + fra tilsat NaCl.
8 Procesteknologiske muligheder Hvorfor tilsætter vi salt? Muskler indeholder ca. 75% vand. Myofibrillernes indeholder 90-95% af alt vand Slagtning, kogning Myofibrillerne trækker sig sammen Vandet løber ud. Tilsætning af salt bevarer mere vand i myofibrillerne Øget saftighed
9 Funktionelle rolle af salt i kødprodukter Extraktion og opløsning af protein (myosin) Vand, kød og fedt binding Gelering under varmebehandling Udbytte (kogesvind) Tekstur/konsistens Sliceability/udseende Kontrollere mikrobiel vækst Patogener Fordærvere Fermenteringskulturer UDFORDRING: Hvor er den rigtige balance mellem det at fjerne salt (sundhed) og opnå den ønskede produktkvalitet, færdigvarepris, holdbarhed og fødevaresikkerhed? Sensoriske bidrag: Salt smag Påvirker konsistens
10 Funktionalitet/teknologisk effekt Pølser uden salt falder fra hinanden Proteinekstraktionen øges med stigende saltkoncentration (op til 5,8%). Ekstraktion øges med stigende ph Ekstraktion øges med faldende temperatur Kogetabet øges ved saltreduktion
11 Saltreduktion øger geleudskillelse i farsvarer (dåse) 1B: 3,2% salt/vand (2,4% salt) Gele: ~0% 2B: 2,1 salt/vand (1,6% NaCl) Gele: 17% 3B: 2,8% salt/vand (1,6% NaCL+0,5% KCl) Gele: 9% 4B: 2,1% salt/vand (1,6% NaCl+0,7% K-laktat) Gele: 17%
12 Kogesvind % Procesteknologiske muligheder (pilot plant forsøg) Forarbejdning ved lav temperatur Hakning under flydende nitrogen kan ikke kompensere for reduceret salt (farsvarer: 2,2-1,8-1,5 % salt) Saltning ved 0 C giver bedre udbytte og tekstur i saltreduceret skinke Langsommere varmebehandling har ingen betydende effekt på kogesvind og tekstur af farsvarer (Skinke: 2,4-1,9-1,5% salt) 75 C/2 timer 75 C/3 timer ( T=20 C) 75 C/4,5 timer ( T=5 C) Pulserende elektriske felter (PEF) Øger ikke salt diffusion i skinke Forbedrer ikke kogesvind i saltreduceret pølse Kogesvind % C ref Δt 20 C Δt 5 C 2,4% NaCl 2,0% NaCl 1,6% NaCl Brug af enzymer (farsvarer: 2,2-1,7-1,2% salt) Begrænset effekt på gele og fedtudskillelse Transglutaminase og phospholipase k har lovende effekt på tekstur Kræver optimering
13 Alternativer til NaCl andre ingredienser Mulige alternative tilsætninger K- salte, phosphat,sværprotein, non-meat proteiner (mælk, ærte, soya, etc), stivelser (f.eks. hvede, majs, kartoffel), hydrocolloider (f.eks. pektin, alginat, carrageenan) Kartoffelstivelse, ærteprotein, gulerodsfibres og KCl giver nogen forbedring af funktionaliteten i sandwich skinke med reduceret saltindhold (2,2-1,6-1,1% salt) og 0,3% fosfat Ikke stor forskel på kogesvind i skinke med 2,2 og 1,6% salt når fosfat er tilsat 1,1% salt resulterer i stor stigning i kogesvind trods fosfat KCl og kartoffelstivelse (blanding) reducerer kogesvind i prøver med 1,1% salt (KCL øger bitter smag) Gulerodsfibre, kartoffelprotein og risstivelse reducere kogesvind i saltreduceret farsvare (2,1-1,6% salt) men risstivelsen giver en blød konsistens i færdigvaren mens sværprotein giver fastere konsistens Phosphat (0,3%) er det sikre valg
14 Opskalering af produktionen! Lovende ingredienser/teknologi: Phosphat virker Enzymer virker KCl virker men kun lave koncentrationer kan tilsættes (0,2-0,35% er OK) Kartoffelstivelse og risstivelse har nogen effekt Gulerodsfibre og kartoffelfibre har nogen effekt Kødprotein hydrolysater har nogen effekt Sværprotein har nogen effekt Kold tumbling har nogen effekt Første produktion (1,8% NaCl ±0,23% KCl, uden phosphat): Store problemer med geleudskillelse, produkterne måtte kasseres Anden produktion (1,8% NaCl ±0,23% KCl): 0,3% phosphat tilsat alle 3 serier Ingen geleudskillelse; 90% sliceudbytte
15 Saltreduktion BETYDNING FOR FØDEVARESIKKERHED
16 Reduktion af salt - betydning for mikrobiologisk sikkerhed Salt i vandfasen har effekt 2% salt i 40% vand 5% salt/vand 2% salt i 70% vand 2,9% salt/vand Mindre fedt i et produkt giver større vandfase: Effekt på holdbarhed og sikkerhed Kødpølse: 2% salt+20% fedt 3% salt/vand 1,4% salt + 9% fedt 1,9 % salt/vand Bacon: 3,5% salt + 55% vand 6,4% salt/vand (streaky) 2,0% salt + 68% vand 2,9% salt/vand (back) Reduktion af NaCl i pålæg: Hvis NaCl er eneste hurdle skal der 3,0-3,5 % salt-i-vand til for sikre mod Cl. botulinum eller ca. 10% mod L. monocytogenes
17 Kombination af konservering sikrer mod vækst Kombination af konservering (E-numre) er løsningen KCl; organiske syrer uden Na +, nitrit Sådan opnås samme sikkerhed overfor L. monocytogenes: Under opbevaring ved 5 C: Reduktion fra 3% til 1,5% salt/produkt (60% vand; ph 5,5-6,5) Tilsæt 0,4% (Na)-laktat eller 0,05% (Na)-acetat. Hindre vækst af C. botulinum: Under opbevaring ved 8 C: Reduktion fra 3% til 1,5% salt/produkt (60% vand; ph 6) Tilsæt 1,5 % (Na)-laktat Tilsæt 60 ppm nitrit Alternativt: Kortere holdbarhed? Højtryk som efterbehandling?
18 Salt og sikkerhed NaCl er også vigtig for at sikre drab af uønskede bakterier under fremstillingsprocessen: Ved fremstilling af spegepølser er salt i vandfasen i farsen vigtig for at eliminere patogener under fermenteringsforløbet. Ingen salt giver vækst af patogener under fermentering Med samme starterkultur medførte: 2-4% salt i farsen (3-5 % s/v færdigvare) giver en reduktion af Salmonella på 0,5 1 log 3-8% salt i farsen (6-8 % s/v i færdigvaren) giver en reduktion af Salmonella på ca. 2 log
19 Saltreduktion BETYDNING FOR HOLDBARHED
20 NaCl og holdbarhed Bakterier har forskellig følsomhed over for salt Eksempler Mælkesyrebakterier er kun lidt salt følsomme Pseudomonas er salt følsomme Derfor påvirker saltreduktion sammensætningen af floraen i produktet Når salt reduceres bliver holdbarheden kortere Bakteriernes væksthastighed påvirkes også af saltindholdet: Bacon med 3,5 % salt holdbarhed 56 dage Bacon med 2,3 % salt holdbarhed 28 dage Kan vækst/holdbarhed beregnes? Pseudomonas model ph 4-7,5; temp C; salt 1-8% Brochothrix model ph 5,5-7; temp C; salt 0-8%
21 Log cfu/g Saltreduktion og fordærv med Brochothrix (beregnet) Beregnet vækst af Brochothhrix Dage 8 C, 8% salt 8 C, 4% salt 8 C, 2% salt 4 C, 8% salt 4 C, 4% salt 4 C, 2% salt Reduktion af salt fra 4% til 2% Ved 4 C: Holdbarhed reduceres ca. 4 dage Ved 8 C: Holdbarhed reduceres ca. 1 dag
22 Saltreduktion og fordærv med pseudomonas (beregnet) Reduktion fra 4% salt til 2% salt reducerer holdbarheden med ca. 1 uge (målt som tiden til 5 log vækst) Temp ph Salt Tid til 5 log vækst dage dage dage dage Kilde: Pseudomonas model, Braun, P og J. P. Sutherland
23 Mikrobiologisk holdbarhed af slicet skinke, MA-pakket v/5 C Hold Salt/vand Aerobt kimtal PAKKEDAG: Brochotrix Pseudo monas A) 2,8 % NaCl 3,7 0,7-1,9 0,7-1,6 0,7-1,0 *) B) 1,9% NaCl+ 0,2% KCl 3,0 0,7-1,8 0,7-1,6 1,0-1,3 *) C) 1,9% NaC 2,5 0,7-2,3 0,7-1,7 0,7 LAGRET 20 DAGE: A) 2,8 % NaCl 3,7 5,4-6,1 2,6-2,7 0,7-5,0 *) B) 1,9% NaCl+ 0,2% KCl 3,0 4,5-7,1 3,4-5,6 0,7-5,6 *) C) 1,9% NaCl 2,5 6,9-7,7 3,8-4,8 0,7-1,0 Log 0,7 ~ <10 cfu/g; *)sporadisk forurening Sensorisk OK i 3 uger Men 4 uger???
24 Saltet bacon og skinke (3 C) - mikrobiologi Bacon høj: 3,6±0,2% salt (5,4% salt/vand) Bacon lav: 3,0±0,4% salt (4,4% salt/vand) Skinke høj: 3,0±0,1% salt (4,0% salt/vand) Skinke lav: 2,2±0,1% salt (3,0% salt/vand) Jo lavere salt/vand des hurtigere vækst
25 Saltet bacon og skinke lugt før tilberedning Sensorisk holdbarhed ved 3 C (lugt): Skinke lav: 2,2±0,1% salt (3,0% salt/vand): OK på dag 42 Uacceptabel på dag 49 Skinke høj: 3,0±0,1% salt (4,0% salt/vand): OK dag 56 Uacceptabel på dag 63? Bacon høj: 3,6±0,2% salt (5,4% salt/vand): OK dag Procent uacceptable bedømmelser Dage (3 C) Bacon lav Bacon høj Skinke lav Skinke høj Bacon lav: 3,0±0,4% salt (4,4% salt/vand): OK dag Meget stor effekt af at reducere fra 4% sa/va til 3% sa/va (ca. 2 uger v/3 C)
26 Middel smagkarakter Middel smagkarakter Smag under lagring ved 3 C Karakter 1-2: acceptable Karakter 3-4: uacceptable Bacon-lav(1): 3,0±0,4% salt (4,4% s/v) Bacon-høj(2): 3,6±0,2% salt (5,4% s/v) Skinke-lav(5): 2,2±0,1% salt (3,0% s/v) Skinke-høj(6): 3,0±0,1% salt (4,0% s/v) Bacon: Lille forskel på sensorisk smag (holdbarhed) i saltet bacon med lav hhv. høj salt indhold efter 42 og 56 dage Skinke: Stor forskel på sensorisk smag (holdbarhed) i saltet skinke med lav hhv. høj salt indhold efter 42 og 56 dage 1,5 1,0 0,5 0,0 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Bacon - smag efter stegning 1 1x 1xx 1xxx 1xxxx 2 2x 2xx 2xxx dag 14 dag 42 dag 56 Skinke - smag efter stegning 5 5x 5xx 5xxx 5xxxx 6 6x 6xx 6xxx dag 14 dag 42 dag 56
27 Procent accepterede prøver Samlet acceptabilitet af produkternes smag Saltet bacon: ikke stor forskel på sensorisk accept af bacon med 3,0 hhv. 3,6 % salt svarende til 4,4 hhv. 5,4% s/v. Saltet skinke: Stor forskel på sensorisk acccept af skinke med 2,2 hhv. 3,0 % salt svarende til 3,0 hhv. 4,0% s/v. 100 Procent accepterede prøver bacon low bacon norm skinke low skinke norm dag 14 dag 42 dag 56
28 Konklusion sensorisk holdbarhed Reduktion af saltindhold nedsætter holdbarheden med op til ca. 2 uger afhængig af produkt, hvad der reduceres fra og opbevaringsforhold Meget tydelig reduktion i sensorisk holdbarhed når saltindholdet reduceres fra 4% salt/vand til 3% salt/vand Bacon (5,4% til 4,4% s/v) ved 3 C: Kimtallet ca 1½ log højrere i saltreduceret bacon efter 3-4 uger Acceptabel smag ikke forskellig efter 56 dage Saltet skinke (4,0% til 3,0% s/v) ved 3 C: Kimtallet ca. 1 log højere i saltreduceret skinke efter dage Acceptabel smag markant forskellig efter 49 dage ved 3 C Kogt skinke (3,7% til 2,5% s/v) ved 5 C: Kimtallet ca. 1 log højere efter 3 uger Acceptabel smag ikke forskellige efter 3 uger
29 Saltreduktion BETYDNING FOR SMAG
30 Smag Kan smages allerede fra 0,1% NaCl Nogle produkter kan uden videre reduceres fordi de ligger højt inden for gruppen Saltsmagen afhænger af, hvordan saltet frigives i munden Inhomogen fordeling = mere salt smag. Mere fedt i produktet => mindre vandfase => øget saltsmag. Magere produkter kræver mere salt for at opnå samme saltsmag. Forbrugere tilvænnes lettere til højt saltniveau end til lavt saltniveau tilvænning til lavt saltindhold tager måneder eller? Alternativer til salt: Smagsforstærkere f.eks. Gærekstrakter, Maillard produkter eller hydrolyserede vegetabilske proteiner, kødhydrolysater Gradvis reduktion i produkter og dermed tilvænning af befolkningen
31 Forbrugerundersøgelse Saltreducerede skinker 2,8% NaCl 2,1% NaCl+0,2%KCl 1,9% NaCl
32 Forbrugerinfo Forbrugerliking Skinkerne Demografi Holdninger Vaner Umiddelbar Liking 1 + KCl Mindre tilvækst Sensorik 1 Løbende liking Salttærskel Afsluttende liking +/- sundhedsinfo Sensorik 2 + sundhedsinfo - sundhedsinfo
33 Hvad gør et kødprodukt sundt? (% af forbrugere) Vigtigst Næst-vigtigst Tredje-vigtigst Ikke prioriteret Lav fedt Mættet/umættet Lav salt Lav/ingen nitrit Økologi Frisk Ingen E numre Andet Andet: god smag, udseende/lugt, dyrevelfærd
34 Liking = skinke *** ** + by + aldersgruppe + køn + saltsmager + skinke*by + skinke*aldersgruppe + skinke*køn + Ɛ Ingen signifikant forskel på skinkerne overordnet set Foreløbige resultater
35
36 2,8% NaCl + KCl 1,8% NaCl N (%) Segment 1 8,2 7,7 6,5 29 Segment 2 8,0 8,0 8,1 20 Segment 3 7,1 7,6 8,6 51 1,8% NaCl > 2,8% NaCl = 2,1% NaCl+0,2%KCl 2,8% NaCl > 2,1% NaCl+0,2% KCl > 1,8% NaCl Ca. lige gode Foreløbige resultater
37 Saltreduktion KONKLUSION
38 Konklusion Funktionalitet: Det er vigtigt at have fokus på både salt og fedt/vandindholdet Der er ikke fundet praktisk brugbare teknologiløsninger Na-phosphat er den bedste ingrediensløsning Fibrer, stivelser og sværprotein har nogen effekt men kan ikke kompensere fuldt ud for saltreduktion Enzymer virker fint, men Laveste mulige koncentration i kogte farsvarer og skinke: 2% NaCl svarende til ca. 3% salt/vand. Holdbarhed: Reduktion af saltindhold nedsætter holdbarheden med 1-2 uger afhængig af produkt, hvad der reduceres fra og opbevaringsforhold Flere data nødvendige mange forskellige bakterier, interaktioner, osv.
39 Konklusion Fødevaresikkerhed: Vigtigt at se på salt/vand (Salt og fedtreduktion dobbelt svært!) Andre konserveringsmidler nødvendige for at opretholde uændret fødevaresikkerhed f.eks. KCl, laktat, acetat eller nitrit Salt smag Forskel på mennesker Test af sandwichskinke: 29% kan bedst lide høj salt 20% kan lige godt lide 51% kan bedst lide lav salt Er tilvænning muligt? Saltreduktion giver øgede omkostninger Flere ingredienser nødvendige Kortere holdbarhed
29-10-2012. Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, [email protected]
Muligheder for saltreduktion i kødprodukter Anette Granly Koch, Faglig leder, [email protected] 1 Udviklingsprojekter med fokus på saltreduktion i kødprodukter Deltagere: Fødevareinstituttet-DTU, Syddansk
Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut
Salt på godt og ondt i kødprodukter Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt - helt generelt Salt har været brugt til konservering siden middelalderen en
Rapport 31. marts 2015
Rapport 31. marts 2015 Proj.nr.2000251 Salt og fedtreducerede kødprodukter af god kvalitet Version 1 AGLK/JUSS Slutrapport Anette Granly Koch Formål Projektets mål var at undersøge og følge op på, hvordan
Slutrapport. for forsknings- og udviklingsprojekter med tilskud fra Innovationsloven
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Slutrapport DATO: 31. december 2012 for forsknings- og udviklingsprojekter med tilskud fra Innovationsloven 1. Projekttitel: Udvikling af
Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker
Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som
Procesteknologisk overvågning
Procesteknologisk overvågning 28. marts 2014 Proj.nr. 2000204 KABM Nyhedsbrev nr. 21 Marts 2014 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden om alternative
Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter
Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind
Procesteknologisk overvågning
Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden
Rapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål
12. september 2018 Rapport Projekt nr. 2006272-18 Version 1 Init. LHHR/MT Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein Louise Hofer Baggrund og formål I projektet Nye proteinkombinationer med plante-
Rapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen
Rapport 13.7.216 Proj.nr. 22983-14 Produktion af forædlede kødprodukter /HVHE/LNG/JUSS Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Formål Baggrund Konklusion At undersøge om
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde
Saltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014
Saltning Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Saltning af kød hvordan og hvorfor? Saltningsingrediensers funktioner Salts konserverende effekt Salt, vandindhold og vandaktivitet
I projektet Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat skal fosfat- og nitriterstattere undersøges for deres funktionalitet i kødprodukter.
Rapport Undersøgelse af fosfat- og nitriterstattere i kogt skinke Opdateret mht nitriterstattere NatPre T-10 der indeholder nitrit Jens Møller og Lise Nersting 20. oktober 2016 P.nr. 2003820-15 Version
Rapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter
Rapport Optimeret produktion af forædlede kødprodukter 8. marts 216 Proj.nr. 22983 Version 1 LNG/MT Varmebehandling af hamburgerryg til lavere kernetemperatur mhp. at reducere svind og procestid samt forbedre
Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker
Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker 1 Guiden er lavet i et samarbejde mellem DMRI Teknologisk Ins tut og DSM. Guiden er ikke udtømmende. 2 Denne guideline handler udelukkende om produk
Forsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til:
Rapport Bioaktive komponenter Applikation af hydrolysater med ACE-aktivitet Lene Meinert & Kirsten Jensen 31. marts 2014 Proj. 2000221-13 Version 1 LME/KIJ/MT Baggrund Formål Aktiviteterne i projektet
Alternative metoder til konservering af kødprodukter
Alternative metoder til konservering af kødprodukter Hvorfor nye konserveringsmetoder Bedre kvalitet på sidste holdbarhedsdag Størst mulig sikkerhed mod primært Listeria monocytogenes på sidste holdbarhedsdag
Bær & urter til konservering af kødprodukter. BerryMeat
Bær & urter til konservering af kødprodukter BerryMeat Aktiviteter hos TI-DMRI /WP2 og 4 Udvælge potentielle urter og bær til naturlig konservering (sammen med WP 1 og WP 3) Dokumentere urternes antimikrobielle
Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Røg for bedre sikkerhed af kødprodukter 31. december 2018
Røg for bedre sikkerhed af kødprodukter 31. december 2018 Guideline opsamling af resultater fra DMRI-forsøg med røg Claus Hindborg Kristensen og Anette Granly Koch Proj.nr. 2004277 Version 4 CCH/AGLK/TJAN/MT
BerryMeat. Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II. Rie Sørensen Centerchef. Onsdag den 16. november
BerryMeat Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II Onsdag den 16. november 2011 Rie Sørensen Centerchef DMRI - Danish Meat Research Institute [email protected] BerryMeat baggrund Baggrund: Meget få
Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Tina Beck Hansen FVST, Fødevare Sjælland Fyn 16. maj 2017 Generisk fremstilling af fermenterede fødevarer Effekt af proces på patogene
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Tina Beck Hansen FVST, Fødevare København 5. september 2017 Generisk fremstilling af fermenterede fødevarer Effekt af proces på patogene
Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig
Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen
Varmetolerance. Tina Beck Hansen. Begreber og definitioner (D, z, PV, ækvivalens) Beregninger Tilstrækkelig varmebehandling Faktorer der påvirker
Varmetolerance Tina Beck Hansen FVST, Specialiseringskursus Listeria, 27. januar 2016 Begreber og definitioner (D,, PV, ækvivalens) Beregninger Tilstrækkelig varmebehandling Faktorer der påvirker Varmetolerancen
Hvornår er en varmebehandling sikker?
Hvornår er en varmebehandling sikker? Tina Beck Hansen ERFA møde engros, Hvad skal vi vide? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente varmebehandlinger Sikker varmebehandling? Eksempler
Fremstilling af ikke-varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker
Fremstilling af ikke-varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 I denne guide beskrives nogle hyppigt anvendte metoder ved frems lling af saltede og evt. røgede kødprodukter, der skal
Sikker fremstilling af fermenterede pølser
Sikker fremstilling af fermenterede pølser Tina Beck Hansen FVST, specialiseringskursus i fermentering 24. oktober 2016 Generisk pølsefremstilling Effekt af proces på patogene mikroorganismer Styringsmuligheder
Indledning... 2. Kødråvarers funktionalitet... 3. Salts funktionelle effekt i farsvarer... 5
Rapport Optimeret brug af ingredienser i kødprodukter Håndbog for brug af ingredienser i farsvarer Anette Granly Koch, Jens Møller, Tomas Jacobsen, Hauke V. Hemmsen og Jens P. Teilmann 5. december 2014
Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:
Procesteknologisk overvågning. Nyhedsbrev nr. 27 August 2015
Procesteknologisk overvågning 21. august 2015 Proj.nr. 2000204 JMO/KABM Nyhedsbrev nr. 27 August 2015 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Fødevaresikkerhed er at viderebringe og perspektivere viden om alternative
Bedre spisekvalitet mindre svind
Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling [email protected] maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning
Rapport. Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer. Margit Dall Aaslyng
Rapport Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer 14. december 2016 Proj.nr. 2003844 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Der er udviklet flere produkter tilsat proteinhydrolysat med
Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise
Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise SALTNING TEMPERATUR KOMPLEKSITET HANGRIS RØGNING MASKERING FERMENTERING FORTYNDING Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Fortynding 05
Saltning. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Accepteret manuskript. Link to publication
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 16, 2017 Saltning Hansen, Tina Beck Publication date: 2014 Document Version Accepteret manuskript Link to publication Citation (APA): Hansen, T. B. (2014). Saltning
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008
Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite
Rapport 1. Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein. 3. april Proj.nr Init. ASNI/MT.
Rapport 1 3. april 2019 Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein Astrid Nielsen Proj.nr. 2007094 Init. ASNI/MT Baggrund Sammendrag I projektet Nye kombinationer med kød- og planteproteiner
FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG
Fakta om Pålæg. Fremstilling af pålægsvarer. Produkter af hele intakte udskæringer
Fremstilling af pålægsvarer Senest opdateret: April 2009 Oplysninger vedr. økologi: Marts 2012 Produkter af hele intakte udskæringer Til denne gruppe hører alle produkter, der er fremstillet af hele udskæringer
Rapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren
Rapport Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport Mari Ann Tørngren 27. februar 2012 Proj.nr. 2000232 Version 1 MATN/MT Baggrund Sous-vide betyder under vakuum og blev opfundet
ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT. Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: 2010-20-64-00288 BAGGRUND OG FORMÅL Projektets formål var at opnå en større viden om forbrugernes eksponering
Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY
Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable
Forklaring på bindefars.
Forklaring på bindefars. En bindefars er en ekstremt fint hakket fars. Den får konsistens som tyk slim. Den er med til at holde sammen på pølsen, binde den, og give den spændstighed. De faktorer som gør
Rapport. Sensorisk bedømmelse af pølser tilsat planteprotein
Rapport Sensorisk bedømmelse af pølser tilsat planteprotein Margit Dall Aaslyng 12. oktober 13. august 2018 Projekt nr. 2006272-18 MDAG/MT Baggrund Sammendrag I projektet Nye proteinkombinationer med plante-
Børnepålæg. MILD er det oplagte navn
Børnepålæg mad med mere introducerer en serie af pølser og pålæg, der er udviklet til børn og deres madpakker. Serien er godkendt af et panel af børn, der har vendt tommelfingeren op efter at have smagt
Prædiktiv mikrobiologi
Prædiktiv mikrobiologi af Tina Beck Hansen Hvad er det? Hvordan gøres det? Hvad bruger vi det til? Prædiktiv mikrobiologi Hvad er det? At forudsige mikroorganismers reaktion overfor omgivelserne 28/04/2015
Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006
Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God
Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP
Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Stop for kastration? Den politiske dagsorden Hangriseproduktion
Fermenteringsteknologi. Anders Iversen, Teknologisk Institut
Fermenteringsteknologi Anders Iversen, Teknologisk Institut Indhold Mælkesyrebakteriernes funktion i mad generelt & Naturens egen konservering hvordan virker det? Mikroorganismer og fermentationsprocesser
Slagteriteknologi Udviklingschef Jens Ulrich Nielsen [email protected] +45 7220 2633
TEKNOLOGISK INSTITUT DMRI Danish Meat Research Institute NY VIDEN OM SLAGTERI OG FORÆDLING Nyheder om projekter, teknologi og forskning i nyt design Danish Meat Research Institute er fra den 1. oktober
Procesteknologisk overvågning
30. august 2011 Proj.nr. 2000204 JSJN/LHAN Procesteknologisk overvågning Nyhedsbrev nr. 11 August 2011 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Konservering er at viderebringe og perspektivere viden om alternative
Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket
Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til
Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter
Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter Tina Beck Hansen, DTU Solvej K. Holm Hansen, DTU FVST, Foder- og Fødevaresikkerhed Hvorfor? Og hvad er problemet? Hvad er lunholdelse?
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: [email protected] How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT
Procesteknologisk overvågning. Nyhedsbrev nr. 22
Procesteknologisk overvågning Juli 2014 Proj.nr. 2000204 KABM Nyhedsbrev nr. 22 Juli 2014 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden om alternative
Indledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien
Rapport 31.12.2014 2003024 RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Kunder og myndigheders forventninger til risikobaseret rengøring (Milepæl 1, deliverable 1.1) Anette Granly Koch Baggrund Indledning Målet med denne
Procesteknologisk overvågning. Nyhedsbrev nr. 26 Maj 2015
Procesteknologisk overvågning 29. maj 2015 Proj.nr. 2000204 JMO/JUSS Nyhedsbrev nr. 26 Maj 2015 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden om alternative
Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2
Emballage Saltning Fra: Fra: Fra: Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2 Leif Leif Leif Bøgh-Sørensen og Peter og Peter og Zeuthen Peter Zeuthen Zeuthen BIOFOLIA BIOFOLIA Leif Bøgh-Sørensen og Peter
Fokus Pålæg. Referat af 1. arbejdsgruppemøde, 19. november 2007. Hos Hørkram Schulz Food Service, Sorø
Fokus Pålæg Referat af 1. arbejdsgruppemøde, 19. november 2007 Hos Hørkram Schulz Food Service, Sorø Deltagere Torben Christiansen, Region Hovedstaden Pia Busk, Esbjerg Kommune Karin Bredgaard, Københavns
Fakta om Pålæg. Fokus Pålæg Ordliste
Fokus Pålæg Ordliste Senest opdateret: Januar 2009 Oplysninger vedr. Økologi: Marts 2012 Acetat Allergener Salt af eddikesyre. Anvendes som surhedsregulerende middel eller som konserveringsmiddel. Anvendes
Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut, der er et uvildigt konsulentfirma.
1. INTRODUKTION Denne rapport er udarbejdet på anmodning af virksomheden Hanegal A/S. Den omhandler anvendelsen af nitrit i fødevarer, herunder de teknologiske fordele og de sundhedsmæssige aspekter ved
Der blev udtaget 202 prøver, 2 prøver var økologiske. 164 prøver (81 %) var produceret i Danmark og 38 prøver (19 %) i andre EU-lande.
Projekt 0-0-6-00 Nitrit og nitrat i kød Udført af Marianne Jakobsen, Fødevarestyrelsen Rapport udarbejdet af Marianne Jakobsen, Fødevarestyrelsen Projektledelse ved Mette Christiansen, Kemi og Fødevarekvalitet,
Salt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Sikker fremstilling af fermenterede pølser
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 30, 2017 Sikker fremstilling af fermenterede pølser Hansen, Tina Beck Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit Citation
Inspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Varmebehandling. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Peer reviewed version. Link back to DTU Orbit
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2017 Varmebehandling Hansen, Tina Beck Publication date: 2014 Document Version Peer reviewed version Link back to DTU Orbit Citation (APA): Hansen, T. B. (2014).
