Vindmøller på Barløse Mark

Transkript

1 Vindmøller på Barløse Mark Miljørapport VVM-redegørelse og miljøvurdering November 2012

2 Vindmøller på Barløse Mark VVM-redegørelse og og miljørapport November 2012 Ansvarshavende redaktion: Assens Kommune Miljø, Teknik og Plan Willemoesgade Assens Lemvigegnens Landboforening Industrivej Lemvig Redaktion og kvalitetssikring: Lotte Stilling Nielsen, cand.agro og Birthe Thordahl Christensen, cand. scient biolog, Lemvigegnens Landboforening Fotos og visualiseringer: Byggeri og Teknik I/S Birk Centerpark Herning Foto og visualisering: Dennis Nielsen, Bygningskonstruktør BTH, Byggeri & Teknik I/S Kort: copyright Blom copyright COWI copyright KMS Bearbejdet af Lotte Stilling Nielsen og Birthe Thordahl Christensen, Lemvigegnens Landboforening Matrikulære forhold: Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær Industrivej Lemvig Landinspektør Morten Andersen, Nellemann & Bjørnkjær Beregning af produktion, støj og skyggekast: Siemens Wind Power A/S Borupvej Brande Vestas Northern Europe A/S Herningvej Videbæk Kortlægning af flagermus: Amphi Consult Forskerparken Odense M Feltarbejde og rapportskrivning: Leif Gjerde, Amphi Consult Layout: Assens Kommune By, Land og Kultur Rådhus Allé Assens Lemvigegnens Landboforening Industrivej Lemvig Opsat af Lotte Stilling Nielsen, Lemvigegnens Landboforening Tryk: Grafisk Tryk, Lemvig Oplag 100 stk. Henvendelse angående VVM-redegørelse og miljørapport: Assens Kommune By, Land og Kultur Rådhus Allé Assens Telefon: [email protected] Forside: Visualisering af vindmølleprojektets hovedforslag med 4 stk. Siemens SWT-3,0-113 med 83,5 meter navhøjde set fra Turup mod syd i en afstand af ca. 2 kilometer (visualisering 21) Bagside: Visualisering af hovedforslaget set fra Kaslunde mod nord i en afstand af ca. 2 kilometer (visualisering 19)

3 Vindmøller på Barløse Mark Miljørapport VVM-redegørelse og miljøvurdering November 2012 VVM-redegørelse og miljørapport

4 Mølletypen V112-3,0 opstillet i Lem Kær, Ringkøbing-Skjern Kommune. Forord Nærværende VVM-redegørelse og miljørapport har som formål at afdække og vurdere miljøkonsekvenserne ved opstilling af 140 meter høje vindmøller på Barløse Mark. Opstilling af fire ens vindmøller udgør projektets hovedforslag, mens opstilling af tre ens vindmøller udgør projektets alternative forslag. Desuden vurderes konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet - det såkaldte 0-alternativ. Antallet af vindmøller og den ønskede totalhøjde betyder, at projektet er VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse af Vurdering af Virkninger på Miljøet. Virkningerne på miljøet skal vurderes for vindmølleprojekter med møller, der har en totalhøjde på mere end 80 meter eller for vindmøllegrupper, hvor der opstilles mere end tre møller. Formålet med VVM-redegørelsen er at påvise, beskrive og vurdere og om muligt undgå, mindske eller kompensere for - miljømæssige konsekvenser ved projektet. Projektets miljøkonsekvenser kan være af landskabelig og visuel karakter, ligesom der kan være nabopåvirkninger samt påvirkninger af natur og miljø. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. VVM-redegørelsen er udvidet, så den endvidere udgør en miljørapport og dermed samtidig opfylder lovgivningen om miljøvurdering af planer og programmer. Miljørapporten skal ud over de emner som behandles i VVM-redegørelsen gøre rede for påvirkningen af menneskers sundhed, de relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og den sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres. Endvidere skal miljørapporten gøre rede for, hvordan kommunen overvåger, at hensynet til miljøet bliver varetaget. Nærværende rapport indeholder miljørapportens ikke-tekniske resumé, hvori miljøvurderingens væsentligste pointer er gengivet. VVM-redegørelsen og miljørapporten ledsages af forslag til et kommuneplantillæg med retningslinjer for projektet, og samtidig er der udarbejdet forslag til en lokalplan. VVM-redegårelsen og miljørapporten betegnes herefter for nemhedskyld for miljørapporten. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Omfatter påvisningen, beskrivelsen og vurderingen af et anlægs direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder, kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Miljøvurdering (MV) Omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer.

5 Indhold Forord...3 Ikke teknisk resumé...6 Indledning...6 Hovedforslag og alternativ...6 Vindressourcerne...7 Aktiviteter i anlægsfasen...8 Aktiviteter i driftsfasen...8 Reetablering efter endt drift...8 Sikkerhedsforhold...8 Naturbeskyttelse...9 Miljømæssige forhold...10 Landskabelige forhold...10 Naboforhold...12 Andre forhold...15 Sundhed og overvågning...16 Sammenligning af projektforslag...17 Samlet vurdering Indledning Projektforslag Væsentlige problemstillinger Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Resultat af debatfasen Endelig vedtagelse Projektbeskrivelse Vindmøllerne Veje, arbejdsarealer og fundamenter Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Retablering efter endt drift Sikkerhedsforhold Natur og miljø Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser Nationale beskyttelsesinteresser Miljømæssige forhold Landskabelige forhold Indledning og metode Eksisterende forhold Landskabets dannelse og terrænformer Beskyttelsesinteresser Kulturgeografiske elementer Kulturhistoriske elementer Fremtidige forhold Generelt om vindmøllers synlighed i landskabet Visualiseringer Visuel forskel på mølletyper og sammenligning af hovedforslag og alternativ Vurdering af vindmøllernes påvirkning af land skabet Miljøkonsekvenser hos naboer Afstand mellem vindmøller og boliger Støjpåvirkning Skyggekast Visuel påvirkning af nabobeboelser Midtergyden og Langstedgyden Langstedgyden, Barløsevej og Maltebjerggyden Barløsevej, nordøst for Barløse Barløsevej, nord for projektområdet Blangstrupvej, Myllerup Blangstrupvej, Myllerup-Hunkebjerg Blangstrup, sydøst for projektområdet Møllegårdsvej, syd for projektområdet Andre forhold alternativet Udtaget areal af landbrugsdrift Forhold til lufttrafik Radiokæder og ledningsanlæg Socioøkonomiske forhold Manglende viden Sundhed og overvågning Påvirkning af sundheden Overvågning Kildehenvisninger VVM-redegørelse og miljørapport

6 Ikke-teknisk resumé Det følgende kapitel indeholder et resumé af den samlede miljørapport. Tekniske beskrivelser er udeladt og udelukkende rapportens væsentligste fakta, vurderinger og konklusioner er medtaget. Indledning Assens Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre fire vindmøller på Barløse Mark sydøst for Barløse. Området mellem Barløse og Blangstrup, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er i Kommuneplan udlagt som lokaliseringsområde for vindmøller, se kort 0.1. Forud for planlægningsprocessen har Assens Kommune foretaget en indledende offentlig høring (debatfase) i perioden 23. november til 21. december Efter den indledende offentlige høring er der udarbejdet en VVMredegørelse og Miljørapport, som herefter betegnes miljørapport, hvor anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab materielle goder Kort 0.1. Placering af vindmølleområde Barløse Mark og de ansøgte vindmøller. Desuden ses placeringen af øvrige rammeområder for vindmøller og etablerede vindmøller i forhold til visuel nær- og mellemzone omkring de ansøgte møller. og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer er vurderet. Hovedforslag og alternativt forslag Projektets hovedforslag udgøres af fire ens møller med en totalhøjde på 140 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllerne har en navhøjde på 83,5-84 meter og en rotordiameter på meter. Møllerne placeres på en ret linje. Projektet fremlægger et alternativt forslag med tilsvarende møller og placering, men hvor den sydligste mølle, som ligger nærmest Blangstrup, er udeladt af projektet. Miljørapporten vurderer konsekvenserne ved gennemførelse af projektforslagene med to forskellige mølletyper. Mølletyperne er henholdsvis SWT-3,0-113 fra Siemens med navhøjde 83,5 meter og rotordiameter 113 meter og V112-3,0 fra Vestas med navhøjde 84 meter og rotordiameter 112 meter. Der redegøres således gennem hele rapporten for et hovedforslag 1 (Siemens) og hovedforslag 2 (Vestas) samt for et alternativ 1 (Siemens) og alternativ 2 (Vestas). Såfremt der vælges andre mølletyper, skal den pågældende mølletype holde sig indenfor rammerne i miljørapporten. Det vil sige, at de vurderinger, der ligger i miljørapporten skal være dækkende for den pågældende mølletype. Valg af anden mølletype end nævnt i miljørapporten er et forhold, der er screeningspligtigt i henhold til VVM-bestemmelserne. Vælges der en anden mølletype, skal der med andre ord udarbejdes en VVM-screening, der skal belyse, om der vil være væsentligt andre miljøpåvirkninger ved opstilling af mølletypen, end der er beskrevet i miljørapporten. Er konklusionen, at miljørapporten dækker den pågældende mølletype, kan møllen opsættes uden ny VVM. Er konklusionen, at miljørapporten ikke er dækkende, skal der udarbejdes en ny 6 Vindmøller på Barløse Mark - Ikke teknisk resumé

7 miljørapport. Mølledesignet på de ansøgte møller er traditionelt dansk med tre vinger, en nacelle (møllehus) og et malet konisk rørtårn. Farven på alle vindmøllernes dele er lys grå, og vingerne er overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade, der reducerer vingernes reflektion. Glanstallet på 30 er fastlagt som standard i forhold til den tekniske optimering af rotorens vindmodstand. Af hensyn til luftfartssikkerheden skal møllerne markeres med lavintensivt fast rødt lys, der ikke er blinkende. Lysafmærkningen afskærmes mod jorden og vurderes erfaringsmæssigt ikke at være generende. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter, møllernes såkaldte harmoniforhold, er henholdsvis 1:1,35 (Siemens) og 1:1,33 (Vestas), hvilket for begge mølletyper ligger indenfor det interval, som vejledningen til vindmøllecirkulæret anbefaler. Der står i forvejen to 75 meter høje vindmøller godt 600 meter vest for de ansøgte møller, som forbliver og forsætter driften uændret. De to møller vil, når de er udtjente, ikke kunne udskiftes med erstatningsmøller på samme lokalitet. Vurderinger af støj-, skyggeog visuelle påvirkninger omfatter gennem hele redegørelsen både de nye og de eksisterende møller. 0-alternativet Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold, og der opstilles ikke nye vindmøller på Barløse Mark. Vindressourcerne Projektområdet på Barløse Mark har relativt gode vindressourcer med en beregnet middelvindhastighed på 7,0 meter pr. sekund i navhøjde 84 meter over terræn, svarende til møllernes navhøjde. Beregninger viser, at projektets hovedforslag kan producere ca MWh årligt, hvilket svarer Kort 0.2 Placering af vindmøller og tilkørselsveje fra offentlig vej set i forhold til det udlagte vindmølleområde og byggelinje til skov. Vindmølleplaceringer og vingeoverslag, som rækker ud over kommuneplanrammen, tilpasses ved et kommuneplantillæg. Møllerne forventes at blive nettilkoblet ved den eksisterende 60/10 kv-station øst for Barløse, og der forventes at etableres et måler/koblingshus og en SCADA-bygning i umiddelbar tilknytning til den næstnordligste mølle. VVM-redegørelse og miljørapport

8 til det årlige elforbrug i godt husstande. Det alternative forslag kan producere ca MWh svarende til det gennemsnitlige årlige elforbrug i godt husstande. De fire ansøgte vindmøller på Barløse Mark vil i deres tekniske levetid på 20 år* producere ca. 700 millioner kwh** ved hovedforslaget (12 MW installeret) og ca. 530 millioner kwh ved det alternative forslag (9 MW installeret). * De ansøgte vindmøller er designet til mindst 20 års levetid, og begrebet vindmøllernes tekniske levetid, svarende til 20 år, benyttes ofte til sammenligning af ydelsen ved forskellige vindmølleprojekter. ** Alle beregninger er baseret på vindmøllernes samlede produktionspotentiale minus ti procent, som er en simpel modellering inklusiv periodevise produktionstab og usikkerhed. Aktiviteter i anlægsfasen Hele anlægsfasen formodes at strække sig over 3-4 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, det vil sige til vindmøllerne er stillet op, tilsluttet elnettet og sat i drift. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter: Arbejdsveje, pladser og fundamenter Serviceveje til de enkelte vindmøller bliver anlagt med adgang fra Blangstrupvej, Langstedgyden og Møllegårdsvej, se kort 0.2. Servicevejene bliver etableret i fem meters bredde med stabilt vejmateriale. I alt bliver der anlagt og forstærket ca meter ny vej og forstærket ca meter eksisterende adgangsveje på det sidste stykke frem mod opstillingspladserne. I anlægsfasen bliver der ved hver mølleplads etableret et arbejdsareal på m 2 til opstilling af vindmøllerne. Når anlægsfasen er overstået, bliver arbejdsarealerne ved hver mølle reduceret til 800 m 2. Der etableres midlertidige arbejdsarealer til arbejdsskure, P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele. Midlertidige grusarealer, som ikke bliver anvendt i driftsfasen, bliver brudt op og bortkørt til genanvendelse. Fundament til vindmøllerne bliver etableret cirka en måned før vindmøllerne stilles op. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka m 3 armeret beton, hvilket omfatter cirka vognlæs beton og 2-3 vognlæs med øvrige fundamentsdele. Vindmølledele Opstilling af fire vindmøller på Barløse Mark omfatter levering af vindmølledele transporteret på cirka 80 lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 4-5 dage og indebærer anvendelse af to kraner. Tilslutning til el-nettet For at forbinde vindmøllerne med elnettet bliver der fra vindmøllerne fremført jordkabler til et af forsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet bliver præciseret, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Der kan i tilknytning til vindmøllerne være behov for to teknikbygninger til koblingsstation og overvågning med et samlet areal på op til 30 m 2. Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder at de gældende støjkrav er overholdt. Driftsaktiviteter Aktiviteterne i driftsperioden omfatter normalt to serviceeftersyn om året ved hver vindmølle. Derudover kan det i ekstraordinære tilfælde være nødvendigt at foretage justeringer, målinger og/eller test på vindmøllerne. Det daglige tilsyn på vindmøllerne bliver udført via fjernovervågning fra vindmølleleverandøren, og det er vurderet, at ovenstående aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. Reetablering efter endt drift Ophører brugen af vindmøllerne skal vindmøllerne inklusiv fundamenterne og tekniske installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Det er vurderet at fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat, tårn, fundament og veje ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko eller væsentlig miljøbelastning. Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Efter et par spektakulære havarier i 2008 er kravene til service på vindmøller blevet skærpet yderligere. På baggrund af ovenstående og med de aktuelle afstande til henholdsvis naboejendomme og veje er det vurderet at havari ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Service skal lovpligtigt indberettes til en central database af de certificerede servicefirmaer. Isnedfald Når vindmøllerne står stille i frostvejr, kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne. Overisning 8 Vindmøller på Barløse Mark - Ikke teknisk resumé

9 forekommer hyppigst i kystområder, hvor lun, fugtig luft fra havet afkøles over land. Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger er ens overisede. Isen vil ryste af ved start, og falde lodret ned. De fire vindmøller er placeret på steder, hvor der normalt ikke færdes mennesker uden relation til markdriften, og isnedfald er derfor vurderet ikke at udgøre nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Brand Brand i vindmøller er meget sjældent. Sker det, vil vindmøller med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden. På baggrund af eksisterende erfaringer og med de aktuelle afstande til henholdsvis naboejendomme og veje er det vurderet, at brand ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Trafik I driftsfasen er den normale til- og frakørsel vurderet at være så lille, at den ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Såfremt det er nødvendigt med ekstraordinær kørsel med blandt andet mobilkraner eller blokvogne, vil trafiksikkerheden blive tilrettelagt i samarbejde med færdselspolititet. Det er vurderet, at projektet i såvel anlægs-, drifts og nedtagningsfasen kan gennemføres uden trafiksikkerhedsmæssige problemer. Møllerne ligger i ca. 600 meters afstand fra offentlig vej, og det er vurderet, at møllerne ikke vil forstyrre trafikken på de omkringliggende veje. Naturbeskyttelse Internationale naturbeskyttelsesområder Det nærmeste internationale beskyttelsesområde (Natura 2000 område) ligger i en afstand af mindst 4,3 kilometer vest for opstillingsområdet, hvormed der ikke vil forekomme hverken fysiske eller forstyrrelsesmæssige påvirkninger ind i området. Der findes ingen indikationer på, at opstillingsområdet benyttes som fouragerings-/rasteområde eller trækkorridor af fugle med tilknytning til Natura 2000 området. Naturbeskyttede områder og arter I nærområdet ligger en række småbiotoper, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. I enkelte af vandhullerne er der registreret fund af padder, som er oplistet på Habitatdirektivets Bilag IV. Projektet vil ikke få nogen direkte indvirkning på 3-områder, da ingen af møllerne placeres direkte i disse områder. Der er desuden ikke kendskab til forekomst af fredede eller truede, rød- eller gullistede plante- og dyrearter i opstillingsområdet. Det er væsentligt for beskyttelsen af områdets dyreliv, at anlægsfasen ikke beskadiger biotoper. Bilag IV-arter - flagermus Området langs Pugemølle Å sydøst for lokalisringsområdet forventes at kunne være levested for flagermus, som er beskyttet af Habitatdirektivets Bilag IV. Der er derfor i forbindelse med miljørapporten foretaget en konkret optælling og vurdering af områdets flagermusbestande af en flagermusspecialist. Vurderingen baserer sig på et helt års observationer fra sensommeren 2010 til sommeren Flagermusundersøgelsen konkluderer, at drift af vindmøllerne ikke vil være i konflikt med de lokale flagermusbestande, forudsat at en række foreslåede afværgeforanstaltninger, som indebærer reduktion af læhegn ved marker og vandhuller, gennemføres. Desuden påpeges relevansen af et softwareprogram, som kan standse mølledriften i særlige risikoperioder (softwareprogrammet er stadig under udvikling), og der anbefales en efterundersøgelse af flagermus og stillingtagen til eventuel flytning af vandhuller, efter vindmøllerne er stillet op. Undersøgelsens resultater fremlægges som et bilag til nærværende miljørapport. Projektforslaget forventes ikke at berøre levesteder eller spredningsmuligheder for øvrige arter, der er oplistet i Habitatdirektivets Bilag IV. Fugle Vindmøllers påvirkning af fugle er beskrevet i en lang række inden- og udenlandske undersøgelser, og på den baggrund, sammenholdt med vindmølleområdets registrerede fugleliv, er det vurderet, at mulige konflikter mellem områdets fugle og de planlagte vindmøller er små. Der er næppe tvivl om, at den største gene for fuglelivet vil være forstyrrelseseffekten fra vindmøllerne, da risikoen for kollisioner er minimal og forholdsmæssigt helt uden betydning for fuglearterne på populationsniveau. Det er vurderet, at fuglefaunaen i selve mølleområdet er beskeden, både artsog antalsmæssigt. Området er præget af opdyrkede marker og enkelte læhegn, og dermed er det ikke vindmølleområdet, som fuglene primært benytter til fouragering. På den baggrund er det i miljørapporten vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil påvirke fuglelivet i væsentlig grad. Andre dyr Større pattedyr, som lever og færdes i nærområdet, bliver formodentlig skræmt væk i anlægsfasen, men i den efterfølgende driftsperiode formodes dyrene igen at bevæge sig frit rundt mellem de omgivende naturområder, læhegn, marker og plantager. Flora Vindmøllerne opstilles på agerjord i omdrift, hvor der aktuelt dyrkes enårige afgrøder og græs i omdrift. Der findes ingen sjældne og fredede plantearter, som kræver særlig beskyttelse. Læhegn mellem markerne er uden væsentlig biologisk variation. Etablering af VVM-redegørelse og miljørapport

10 vindmøllerne vurderes ikke at påvirke plantelivet negativt hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det er vurderet, at opstillingen af op til fire vindmøller på Barløse Mark ikke tilsidesætter de hensyn, der skal tages i henhold til beskyttelsen af flora og fauna. Opstillingsområdet er ikke berørt af Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. Miljømæssige forhold Energiproduktion og klimaforandring Vind udgør en vedvarende energikilde, hvorfor udnyttelsen af vindenergi inkluderer miljømæssige gevinster i form af sparede fossile brændsler som kul, olie og naturgas, der bliver anvendt i konventionel produktion af elektricitet. Det er på denne baggrund beregnet, at hovedforslaget i sin tekniske levetid på 20 år vil spare atmosfæren for udledning af tons CO 2 (kuldioxid), tons SO 2 (svovldioxid) og tons NO X (kvælstofoxider), se tabel 0.1. Desuden vil udledningen af ca tons slagger og flyveaske kunne spares. Ved det alternative forslag vil der tilsvarende kunne spares ca tons CO 2, 58 tons SO 2 og 121 tons NO X samt ca tons slagger og flyveaske. De tre eller fire planlagte vindmøller vil samlet reducere emissionen af CO 2 med cirka ton pr. år, svarende til ca. 2 af Danmarks Kyoto-forpligtigelse. Efterhånden er der i videnskabelige kredse bred enighed om, at et stadigt stigende CO 2 -indhold i atmosfæren med stor sandsynlighed vil give anledning til en række alvorlige klimaforandringer, og at disse forandringer vil komme vidt forskelligt til udtryk, alt efter hvor på kloden man befinder sig. Det er indlysende, at væsentlige klimaforandringer også vil få mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet i Danmark i bred forstand, både når det gælder ynglende arter og arter på træk. Projektet kan derfor på grund af sit bidrag til reduktion af CO 2 -udledningen, siges at bidrage positivt til at holde klimaændringer i ave, om end det eksakte bidrag i den store globale sammenhæng er beskedent. Geologi og grundvand Vindmøllerne opstilles i et område med drikkevandsinteresser og særlige drikkevandsinteresser. Endvidere er der i området en mindre udpegning af nitratfølsomt indvindingsopland. Opstillingen af vindmøller vil ikke påvirke eksisterende vandboringer, og det er vurderet, at risikoen for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts eller nedtagningsfasen vil være minimal. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de fornødne foranstaltninger for at forhindre en forurening af jord og grundvand, idet der også udarbejdes en beredskabsplan. Landskabelige forhold Påvirkning af landskabet Landskabet omkring Barløse Mark er kendetegnet ved et bakket morænelandskab præget af store åbne marker, pletvise bevoksninger og mindre læhegn. Veje, store markerflader og langstrakte læhegn har karakter af lineære forløb, som skaber letopfattelige store åbne flader med relativt store udsyn. Den lineære opfattelse af landskabet blødes op af det bakkede landskab, Pugemølle Å s snoede forløb, skovene og de spredte bevoksninger. Nærzonen, se kort 0.1, opleves generelt som et åbent bølget landskab med stort udsyn. Lokalt er der steder, hvor landskabet kan virke mere eller mindre lukket på grund af nærliggende bakker, bygninger og bevoksninger, som begrænser udsigten til de nye vindmøller, som dermed ikke vil opleves i sammenhæng med et større landskab men opfattes meget lokalt. Landskabselementerne i nærzonen vurderes overordnet set at give landskabet en rumlig og åben karakter, hvor møllerne vil være synlige fra højereliggende områder i det bølgede landskab. I mellemzonen, se kort 0.1, ændres karakteren af landskabet undtagen mod syd. Mod vest bliver landskabet mere fladt, og mod øst bliver det mere domineret af store bakker og dale. Fra højdepunkter øst for projektområdet vil der være udsyn til Lillebælts kyst over det bølgede landskab, og de planlagte vindmøller vil påvirke denne oplevelse fra de steder, hvor terrænforholdene giver mulighed for udsyn. Fra kysten vil udsigten og oplevelsen af mellemzonens bakkedrag ind over land mod øst blive påvirket af de nye vindmøller. Der er ikke registreret markante terrænformer indenfor projektområdet, hvorimod der i nær- og mellemzonen nord for Kerte, øst for Kaslunde, syd for Turup og vest for Sandager er udpeget større sammenhængende landskabsområder, som ifølge kommuneplanen bør friholdes for etablering af større tekniske anlæg. I forbindelse med landskabsanalysen er det undersøgt, om der er områder eller standpunkter ved kysten eller i morænelandskabet, som vil blive visuelt påvirket af det planlagte vindmølleprojekt på Barløse Mark. Der er udarbejdet 37 visualiseringer, hvor både ansøgte og eksisterende vindmøller er særlig fremhævet. Dette er gjort for bedst muligt at kunne vurdere møllernes indvirkning på landskabet i de situationer, hvor der er usædvanligt god sigtbarhed. På de fleste dage vil varierende skydække og lysforhold bevirke, at møllerne ikke fremstår nær så skarpt. I nærzonen er det oplevelsen af fremtrædende lokale landskabselementer som bakkedrag og skovområder, der visuelt kan blive påvirket af de nye møller. I mellem- og fjernzonen er det oplevelsen af overordnede 10 Vindmøller på Barløse Mark - Ikke teknisk resumé

11 landskabstræk som de kuperede dødislandskaber mod øst og de fladere kystlandskaber mod vest, som kan blive påvirket af de nye møller. Som nævnt ovenfor er det generelt vurderet, at landskabet i nærzonen har en åben karakter og stor skala, som gør det egnet til og kan bære den visuelle påvirkning fra store møller. I forhold til landskabspåvirkningen vurderes det, at oplevelsen af det bakkede landskab fra visse punkter påvirkes af de nye møller. Samspillet med vindmøller kan forstyrre oplevelsen af markante bakkedrag som en klar og rolig afgrænsning af horisontlinjen, ligesom vindmøllerne kan forstyrre oplevelsen af skovbevoksninger som et dominerende landskabselement. Det vurderes, at de nye møller kan påvirke oplevelsen af markante landskabselementer i nærzonen, men at vindmølleanlæggets horisontale udstrækning i forhold til landskabsfladerne er begrænset, og at oplevelsen af terrænformer og bevoksning overordnet ikke påvirkes i betænkelig grad. I mellem- og fjernzonen er det vurderet, at kystlandskabet i nogen grad kan forstyrres af de nye møller, men at afstanden til møllerne bevirker, at påvirkningen ikke dominerer den samlede landskabsoplevelse. Oplevelsen fra nærmeste byer og veje De nærmeste omgivelser til projektområdet er bebyggelsesmæssigt kendetegnet ved en del fritliggende ejendomme, den mindre samlede bebyggelse Blangstrup og landsbyen Barløse, som præger landskabet meget lokalt. Generelt udgør bebyggelse set fra de større udsigtspunkter i nær- og mellemzonen ikke et dominerende elementer i landskabet. Det er undersøgt, om vindmøllerne er synlige set fra beboelsesområder og byer, som ligger indenfor mølleområdets nær- og mellemzone. Det er på baggrund af landskabsanalyse og visualiseringer generelt vurderet, at vindmøllerne i den inderste kreds af nærzonen vil opleves landskabeligt dominerende, men terrænforhold og bevoksning spiller i nogle tilfælde en afgørende rolle for det reelle udsyn til møllerne. Barløse ligger på en vestvendt skråning, og derfor vil udsynet til møllerne trods den korte afstand være begrænset. Derimod vil der fra nordsiden af Blangstrup være frit udsyn til vindmøllerne. Generelt er det vurderet, at landskabet i nærzonen har en åben karakter og stor skala, som gør, at det kan bære den visuelle påvirkning fra store møller. Der er områder, hvor møllerne vil opleves landskabeligt dominerende, men påvirkningen vurderes samlet set ikke betænkelig i forhold til boligområder og veje. Boliger i samlede bebyggelser og landsbyer er omgivet af relativt tæt bevoksning, som begrænser udsynet til møllerne, om end der fra områder på udendørs opholdsarealer kan være en mere betydelig visuel påvirkning. Der vurderes ikke at være nogen væsentlig påvirkning af visuelle forhold for større byer. Kulturhistoriske elementer Odense Bys Museum og Museerne på Vestfyn vurderer, at opstillingsområdet kan indeholde jordfaste fortidsminder og kulturhistoriske anlæg, men der er ingen registrerede gravhøje i opstillingsområdet, og registrerede sten- eller jorddiger fremstår ikke som markante kulturhistoriske spor i landskabet. Projektet vurderes derfor ikke at påvirke landskabsoplevelsen af beskyttede gravhøje eller diger. Barløse og Sandager kirker udgør markante kulturhistoriske elementer i landskabet, som kan opleves sammen med de eksisterende og nye vindmøller i landskabet. Der vil fra kirkegårdene eller kirkernes indgangspartier ikke være direkte udsigt til møllerne ved Barløse. Det vurderes, at landskabsoplevelsen af Barløse Kirke er påvirket af de eksisterende to vindmøller og af større bygningsanlæg, og at de ansøgte vindmøller vil forstærke dette yderligere. Oplevelsen af Sandager Kirke som landskabets fixpunkt vil forstyrres af de nye møller, men møllerne harmonerer skalamæssigt med Sandager Kirke. De øvrige kirker i nærzonen vil ikke kunne opleves sammen med de planlagte møller i landskabet på grund af afstanden og det bakkede terræn. Rekreative interesser - visuel påvirkning De rekreative interesser i nærzonen knytter sig primært til jagt, motion og golf. Ved færdsel tæt på projektområdet vil oplevelsen af landskabet blive ændret, men i det mere lukkede område omkring golfbanen vurderes påvirkningen af landskabet ikke at opleves som dominerende. De rekreative interesser i mellemog fjernzonen, som primært er tilknyttet kysten ved Lillebælt, vurderes på grund af afstanden ikke at blive væsentligt påvirket af de nye møller. Øvrige vindmøller I henhold til vindmøllecirkulærets krav om at vindmøller, der står tættere end 28 gange totalhøjden, skal vurderes i en visuel sammenhæng, er det undersøgt, om det samlede visuelle udtryk fra planlagte og eksisterende vindmøller er betænkeligt. Indenfor denne afstand på knap 4 km findes eksisterende vindmøller ved Barløse, Bakkemose, Ørsbjerg og Vistorp, som er mellem 40 og 75 meter høje. De nye vindmøller vil fra de fleste retninger kunne ses i sammenhæng med de to eksisterende vindmøller ved Barløse, og dette samspil er analyseret og vurderet på baggrund af hovedparten af visualiseringerne fra såvel nær-, mellem og fjernzonen. Den tekniske restlevetid for de eksisterende møller ved Barløse er år, men ved sammenligning med andre yngre møller er den VVM-redegørelse og miljørapport

12 reele økonomiske levetid på omkring 20 år, hvilket giver en restlevetid på ca. 7 år. Samspillet med de øvrige vindmølleanlæg er vurderet på baggrund af visualiseringer fra mellem- og fjernzonen. Vindmøllernes indbyrdes størrelsesforhold og proportioner opleves forskelligt fra forskellige standpunkter i landskabet. Fra vestlige retninger opleves de eksisterende og nye vindmøller ved Barløse som næsten lige store, mens det fra andre retninger er lettere at adskille mølleanlæggende på baggrund af størrelsesforskellen. Forskelle i navhøjde, form, farve og omdrejningshastighed kan give et uroligt indtryk men kan samtidig være en hjælp til at erkende møllegrupperne som adskilte anlæg. I nær- og mellemzonen vurderes det, at der er punkter, hvor samspillet mellem de eksisterende og nye møllegrupper påfører landskabsoplevelsen en øget uro og et forstyrrende teknisk præg. Det vurderes, at der i nær- og mellemzonen findes punkter, hvor mølleanlæggene kan opleves som sammenfaldende og forstyrrende, men generelt er det vurderet, at det er muligt at erkende de eksisterende og nye møller som adskilte mølleanlæg, og at den samlede påvirkning af landskabet derfor ikke er betænkelig. Hovedforslag og alternativ Generelt er det vurderet, at hovedforslaget med fire møller nemmere opfattes som klart adskilt fra andre vindmølleanlæg og som en tydelig linje i landskabet end det alternative forslag med tre møller. Fra mange punkter i landskabet, hvor mølleanlægget opleves i sin helhed, vil hovedforslaget derfor være at foretrække. Fra nærliggende lokaliteter syd for opstillingsområdet, hvor tilstedeværelsen af den sydligste mølle har afgørende betydning for den oplevede dominans af møller, kan der være individuelle interesser i at vælge projektforslaget med tre i stedet for fire nye møller. Landskabeligt vurderes der ikke at være nogen væsentlig begrundelse for at vælge det ene projektforslag frem for det andet. Visuelt vurderes der ligeledes ikke at være nogen væsentlig begrundelse for at vælge den ene mølletype frem for den anden, men generelt er det vurderet, at hovedforslaget nemmere opfattes som klart adskilt fra andre vindmølleanlæg og som en tydelig linje i landskabet, og fra mange punkter i landskabet, hvor mølleanlægget opleves i sin helhed, vil hovedforslaget med fire møller derfor være at foretrække. På baggrund af ovenstående er det samlet vurderet, at vindmøllerne på grund af deres størrelse påvirker landskabet og flere af landskabets enkeltelementer. Det er vurderingen, at de nye vindmøller fremstår som et tydeligt teknisk anlæg, og at landskabets skala egner sig til opstilling af store vindmøller. Det er den samlede vurdering, at der trods en landskabelig påvirkning og visuelle samspil med eksisterende møller ikke er en væsentlig negativ påvirkning, og at området er egnet til opstilling af de tre eller fire ansøgte vindmøller. Naboforhold Afstande til naboer Der ligger i alt 35 boliger indenfor en afstand af 1 km fra en af de 4 møller i hovedforslaget. Heraf er der 4 nuværende boliger; Kjellingetoftevej 5 og 9, Maltebjerggyden 7 og Blangstrupvej 63, hvor lovens afstandskrav eller kommuneplanens retningslinje ikke kan overholdes, og som opkøbes med henblik på nedlæggelse som beboelse ved gennemførelse af projektet. Der ligger således 31 blivende boliger indenfor 1 km fra de nye møller,se kort 0.3. Vindmøllerne er placeret således, at de gældende afstandskrav i forhold til nabobeboelser på 4 gange møllernes totalhøjde er overholdt. Afstanden til nabobeboelser er over 600 meter (kommuneplanens retningslinje), mens vindmøllebekendtgørelsens minimumkrav er 560 meter. Blangstrupvej 67 ligger som den nærmeste nabobeboelse i en afstand af 602 meter. Visuel påvirkning De nye vindmøller vil udgøre en betydelig visuel påvirkning ved de nærmeste nabobeboelser, da flere naboer har frit udsyn til hele vindmøllegruppen. En del naboer vil kunne se møllerne fra eller omkring deres private ejendom, selv om udhuse, driftsbygninger og beplantning i flere tilfælde afskærer eller reducerer udsynet til møllerne. Der vil udarbejdes individuelle visualiseringer for naboboliger i forbindelse med vurderinger efter VE-lovens værditabsordning. Det vurderes ud fra erfaring med eksisterende vindmøller, at lyset på toppen af møllehatten ikke vil genere væsentligt i nabolaget. Lyset fra møllehatten kan sammenlignes med lyset fra en 9 W glødepære, og der vil etableres afskærmning ned mod jorden. Støjpåvirkning I støjkravene skelnes der mellem to typer støj: støj og lavfrekvent støj. Støj beregnes for lydtryk med svingninger på Hz. Lavfrekvent støj er beregnet på lydtryk med svingninger mellem 20 og 200 Hz. Lavfrekvent støj høres som dybe og brummende lyde. Der er et sæt støjkrav til naboer og for naboboliger i støjfølsomme områder. For naboer må støjen ikke overskride 44 og 42 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 8 og 6 m/sek. For støjfølsomme områder er der skærpede støjkrav på 39 og 37 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 8 og 6 m/sek. For lavfrekventstøj er kravene 20 db(a) for naboer og støjfølsommeområder ved både vindhastigheder på 6 og 8 m/sek. Støjberegninger for projektforslagene viser, at vindmøllebekendtgørelsens støjkrav for støj og lavfrekvent støj er overholdt ved alle 12 Vindmøller på Barløse Mark - Indledning

13 naboboliger, som overholder bekendtgørelsens (560 meter)og kommuneplanens (600 meter) afstandskrav, se kort 0.4. De samlede bebyggelser Barløse og Blangstrup indgår i beregningerne som boligområder med støjfølsom anvendelse og er dermed beskyttet af et skærpet støjkrav. En række boliger i Kaslunde vil også være omfattet af skærpede støjkrav, som er overholdt, idet de er overholdt for de nærmereliggende beboelser. % Assens Kommune vil kræve, at der efter idriftsættelse af vindmøllerne udføres en støjmåling, for at sikre, at grænseværdierne for både støj og lavfrekvent støj reelt bliver overholdt. % Støj Flere beboelser vil få en støjpåvirkning, der ligger tæt på grænseværdierne. Med hensyn til støj vil Midtergyden 5, 7 og 9, Blangstrupvej 52 og Maltebjerggyden 8 være de mest støjpåvirkede boliger i det åbne land, mens Maltebjerggyden 3 samt Blangstrupvej 23 og 25 er de mest støjpåvirkede boliger i områder til støjfølsom arealanvendelse. % % Forskellen mellem hovedforslag og alternativ er mest udtalt på Blangstrupvej og Møllegårdsvej i Blangstrup samt i den sydlige del af Midtergyden. Udeladelsen af den sydligste mølle vil for disse boliger medføre en reduktion i støjpåvirkningen på op til 3,5 db(a). Der er ingen væsentlig forskel på Siemens- og Vestasmøllernes støjbidrag. Lavfrekvent støj De største påvirkninger med lavfrekvent støj er beregnet for Midtergyden 5, 7 og 9, Blangstrupvej 52 og 53 samt Maltebjerggyden 8. Det skyldes at boliger vest for opstillingsområdet påvirkes af lavfrekvent støj fra både eksisterende og nye møller som ved støj Ved vindhastigheden 6 m/s viser beregningerne en Kort 0.3 Afstandskrav på fire gange møllehøjden for nye vindmøller. Svagt lyserøde cirkler om naboboliger angiver det lovbestemte afstandskrav på 560 meter, og det fremgår, at alle fire nye møller overholder kravet. De mindre, kraftigt lyserøde cirkler med bogstavbetegnelser angiver de boliger, der er opmålt og lavet beregninger til. Gult % over en bolig angiver, at boligen nedlægges ved gennemførelse af projektet. VVM-redegørelse og miljørapport

14 rt 8.0 m/s tk. SWT _83,5NH Hovedforslag 1, 8 m/s Støj Projekt: Barløse Mark Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Der er beregnet med 83,5m navhøjde inkluderet 1m forhøjet fundament. DECIBEL - Kort 8.0 m/s Beregning: L5 3 stk. SWT _83,5NH Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Der er beregnet med 83,5m navhøjde inkluderet 1m forhøjet fundament. rt 8.0 m/s tk. SWT _83,5NH m Kort: Kort _6140_ _560, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 563,271 Nord: 6,132,490 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støj [db(a)] Alternativt forslag 1, 8 m/s Støj Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 8.0 m/s Højde over havoverflade: 0.0 m Ann Danielsen / [email protected] Beregnet: 6/18/ :30 AM/ WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , [email protected] Støj [db(a)] WindPRO version Okt 2012 Udskrevet/Side 39 11/13/2012 8:49 AM / 2 44 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Finsensvej 1 DK-7430 Ikast Ann Danielsen / [email protected] Beregnet: 6/18/ :22 PM/ Støj [db(a)] WindPRO version Okt 2012 Udskrevet/Side 11/13/2012 8:49 AM / 2 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Finsensvej 1 DK-7430 Ikast Ann Danielsen / [email protected] Beregnet: 6/18/ :22 PM/ DECIBEL - Kort 8.0 Projekt: m/s Beregning: Lavfrekvent_L4 Barløse 4 stk. Mark SWT _83,5NH Projekt: Barløse Mark Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Hovedforslag 1, 8 m/s forbehold for de anvendte værdier. Lavfrekvent støj Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage Der er beregnet med 83,5m navhøjde inkluderet 1m forhøjet fundament. DECIBEL - Kort 8.0 m/s Beregning: Lavfrekvent_L5 3 stk. SWT _83,5NH Beskrivelse: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. I beregningen er der anvendt estimerede støjtal, da der for nuværende ikke findes målte støjtal for den pågældende mølletype. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer og boliger er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Støjtal for eksisterende møller er baseret på oplysninger fra kunden/emd, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. Der er beregnet med 83,5m navhøjde inkluderet 1m forhøjet fundament. DECIBEL - Kort 8.0 m/s Beregning: Lavfrekvent_L4 4 stk. SWT _83,5NH 6/18/ :08 PM/ WindPRO version Okt m Kort: Kort _6140_ _560, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 563,271 Nord: 6,132,490 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Vindhastighed: 8.0 m/s Alternativt forslag 1 8 m/s Højde over havoverflade: 0.0 m Støj [db(a)] Lavfrekvent støj Ann Danielsen / [email protected] Beregnet: WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , [email protected] Udskrevet/Side 11/13/2012 8:49 AM / 2 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Finsensvej 1 Støj [db(a)] DK-7430 Ikast Ann Danielsen / [email protected] 20 Beregnet: 6/18/ :26 PM/ Støj [db(a)] WindPRO version Okt 2012 Udskrevet/Side 11/13/2012 8:44 AM / 2 Brugerlicens: Siemens Wind Power A/S Finsensvej 1 DK-7430 Ikast Ann Danielsen / [email protected] Beregnet: 6/18/ :08 PM/ m Kort: Kort _6140_ _560, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 563,271 Nord: 6,132, m Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område 505_6140_ _560, Udskriftsmålestok 1:25,000, Støjberegningsmetode: Kortcentrum Dansk ETRS Zone: Vindhastighed: 32 Øst: 8.0 m/s 563,271 Nord: 6,132,490 Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Højde over havoverflade: 0.0 m Støjberegningsmetode: Dansk Vindhastighed: 8.0 m/s WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , [email protected] Højde over havoverflade: 0.0 m m m Kort: Kort _6140_ _560, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 563,271 Nord: 6,132,683 Kort: Kort _6140_ _560, Udskriftsmålestok 1:25,000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: 563,271 Nord: 6,132,490 Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Ny mølle Eksisterende vindmølle Støjfølsomt område Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Vindhastighed: 8.0 m/s Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Lavfrekvent. Højde over Vindhastighed: havoverflade: m m/s Højde over havoverflade: 0.0 m Kort 0.4. Støjpåvirkningskurver ved 8 m/s af støj og lavfrekvent støj for hovedforslag 1 og alternativ 1. De røde/lyserøde kurver viser støjafgrænsningen til naboboligers udendørs opholdsareal ved støj, og de gule kurver viser støjafgrænsningen indendørs ved lavfrekvent støj. Det ses, at vindmøllestøjbekendtgørelsens krav er overholdt for samtlige nabobeboelser. WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , [email protected] WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , [email protected] nternational A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , [email protected] 14 Vindmøller på Barløse Mark - Indledning

15 god margin til grænseværdien på 20 db for alle naboboliger. Ved vindhastigheden 8 m/s ses en større spredning, og påvirkningen af Midtergyden 5 ligger ved hovedforslag 2 ca. 2 db under grænseværdien. Skyggekast Skyggekast fra roterende møllevinger kan ramme veje og boliger vest for opstillingsområdet i morgentimerne og øst for opstillingsområdet ved aftenstid. Ni naboboliger kan blive ramt af mere end 10 timers skyggekast på indendørs og udendørs opholdsarealer. Fire af boligerne (Midtergyden 5-11) er beliggende vest for vindmøllerne, mens de øvrige boliger (Blangstrupvej 42, 49, 52, 53 og 57) ligger øst for møllerne. Skyggekastberegninger for projektforslagene viser, at der teoretisk kan ske en overskridelse af den vejledende grænseværdi på 10 timer årligt. Efter vedtagelse af projektet vil der foretages en mere detaljeret skyggekastberegning, som tager hensyn til afskærmende bevoksning og bygninger samt naboboligernes konkrete placering af vinduer. Denne beregning vil mere præcist angive, hvor skyggekast kan overstige 10 timer årligt, se kort 0.5. Assens Kommune kræver, at der installeres et program til styring af skyggestop i de relevante vindmøller, så ingen nabobeboelse i praksis vil modtage mere end 10 timers reel (beregnet) skyggekast om året. Refleksgener fra de nye vindmøller vurderes ikke at være et væsentligt problem, fordi vingerne er antirefleksbehandlet og krumme. Andre forhold Udtaget areal af landbrugsdrift Vindmøllerne er planlagt opstillet på private matrikler med nuværende landbrugsjord i omdrift. Midlertidige vendepladser og transportveje som kun anvendes i SHADOW - Kort Calculation: Udendørs 20x15_L4 4 stk. SWT _83,5NH anlægsperioden, bliver fjernet igen, når vindmøllerne er stillet op. I alt bliver der udtaget cirka m 2 (0,8-1,1 ha) jord af landbrugsdrift, mens vindmøllerne er opstillet i vindmølleområdet. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og udtagede arealer reetableres til landbrugsmæssig drift. Forhold til lufttrafik Projektområdet på Barløse Mark ligger cirka 30 kilometer fra den nærmeste større flyveplads, Odense Lufthavn, og på den baggrund er det vurderet, at vindmøllerne ikke vil være i konflikt med lufttrafik i indflyvningszonerne. Statens Luftfartsvæsen har på baggrund af generelle retningslinjer krævet, at vindmøllerne afmærkes med et fast rødt lys på minimum 10 candela, der svarer til en 9 W glødepære. Lyset kan ses af flytrafikken, men vurderes ikke at genere omgivelserne på jorden. Radiokæder og ledningsanlæg I forbindelse med udarbejdelse af nærværende miljørapport er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører og netoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler og net. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. Socioøkonomiske forhold I miljørapporten er det vurderet, at vindmølleprojektet på Barløse Mark ikke medfører nogen negative socioøkonomiske påvirkninger af hverken turisme, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser eller jagt. Det kan ikke udelukkes, at opstillingen af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne, grundet de påvirkninger, møllerne medfører, selv om samtlige gældende afstands- og støjkrav i forhold til nabobeboelser er overholdt. Eventuelle værditab på ejendomme oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for Ann de anvendte Danielsen Finsensvej / [email protected] 1 værdier. Calculated: DK-7430 Ikast 11/13/2012 9:23 AM/ Ann Danielsen / [email protected] Calculated: 11/13/2012 9:23 AM/ SHADOW - Kort Calculation: Udendørs 20x15_L4 4 stk. SWT _83,5NH Project: Barløse Mark Hovedforslag 1 Skyggekast Description: Nærværende beregning er vejledende, og der tages forbehold for evt. fejl og mangler i program og udskrift samt for de anvendte forudsætninger. De i beregningen anvendte koordinater for mølleplaceringer er baseret på oplysninger fra kunden, hvorfor SWP må tage forbehold for de anvendte værdier. SHADOW - Kort Calculation: Udendørs 20x15_L5 3 stk. SWT _83,5NH Alternativt forslag 1 Skyggekast m Map: Kort _6140_ _560, Print scale 1:20,000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 562,740 North: 6,131,401 New WTG Shadow receptor Flicker map level: 0 m above sea level WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected] WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected] Timer per Timer år, per reelt år, reelt tilfælde tilfælde 0 Timer 0 Timer 5 10 Timer 5 Timer 25 Timer 10 Timer 25 Timer WindPRO version Okt 2012 Kort 0.5. Isolinjer for skygge i timer pr. år ved hovedforslag 1 og alternativ 1. Den røde kurve viser den anbefalede m grænseværdi Map: Kort _6140_560 for 6140_560, årlig Print scale skyggepåvirkning 1:20,000, Map center ETRS 89 Zone: 32 af East: naboer 562,740 North: (10 6,131,401 Shadow receptor timer), og det fremgår Flicker af map kortet, level: 0 m above at sea der level er boliger placeret indenfor denne afgrænsning. Derfor etableres skyggestop. New WTG WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , [email protected] Printed/Page 11/13/2012 8:58 AM / 1 Licensed user: Siemens Wind Power A/S Finsensvej 1 DK-7430 Ikast Ann Danielsen / [email protected] Calculated: 5/21/ :10 AM/ Timer per år, reelt tilfælde m Map: Kort _6140_ _560, Print scale 1:20,000, Map center ETRS 89 Zone: 32 East: 562,740 North: 6,131,401 New WTG Shadow receptor Flicker map level: 0 m above sea level 0 Timer 5 Timer 10 Timer 25 Timer VVM-redegørelse og miljørapport

16 er ikke et socioøkonomisk forhold og bliver ikke behandlet i miljørapporten. Opmærksomheden henledes på, at mølleopstillerne er pligtige til at erstatte alle tab, som takseres til mere end 1% af ejendomsværdien. Forhold vedrørende værditab på private ejendomme administreres af Energinet.dk, jf. Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr af 27/12/2008). Mølleopstillerne vil informere om ordningen og anmeldelsesfristen på et offentligt møde. Der findes under Lov om fremme af vedvarende energi også en såkaldt grøn ordning, som kan yde tilskud til fremme af lokale aktiviteter og rekreative anlæg. Tilskud fra ordningen er baseret på de nye vindmøllers installerede effekt. Ved gennemførelse af det ansøgte projekt stilles således et beløb til rådighed på henholdsvis eller kr ved hovedforslag 1 eller 2 og eller kr ved det alternative forslag 1 eller 2 igennem den grønne ordning. Sundhed og overvågning Sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Kraftværkers udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer, grundet drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO X, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på eksempelvis menneskers sundhed, naturen og bygninger. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog opleves som værende generende. Støjen vil komme som et sus, der for vindmøllerne ved Barløse Mark vil komme cirka hvert eller hvert andet sekund afhængig af vindhastigheden på det pågældende tidspunkt. Desuden kan der være støj fra vindmøllens maskineri. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen. Det er specielt ved vindhastighed under 8-12 m/s at man kan føle sig generet. Ved vindhastigheder over 8-12 m/s vil støjen næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse, der svarer til frisk til hård vind. Lavfrekvent støj er et emne, der er kommet i fokus, og som er implementeret med en fast grænseværdi på 20 db i den reviderede vindmøllebekendtgørelse fra december Undersøgelser af menneskers oplevelse af forskellige grader af støjbelastning viser, at der optræder væsentlige støjulemper, hvis den lavfrekvente støj indendørs overstiger 20 db om aftenen og natten. Den oplevede gene fra lavfrekvent støj øges stærkt, når støjen kommer over 20 db. Forskningen gennem de seneste år fastslår, at kraftig lavfrekvent støj giver anledning til betydelige ulemper. På den anden side er der fortsat ikke fagligt belæg for, at lavfrekvent støj har andre sundhedseffekter end støj, og hverken Miljøstyrelsens orientering eller den nyere forskning giver belæg for at sætte lavere grænser for lavfrekvent støj end 20 db. Grænsen på 20 db giver en god sikring af, at den lavfrekvente støj ikke opleves som generende. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal, og kan opleves som generende blink inde i boligen eller på udendørs opholdsaeraler. Der kan være en øget oplevelse af stress, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er hjemme i sin private bolig. På den baggrund er der i Kommuneplan for Assens Kommune indført retningslinjer for maksimalt 10 timers beregnet skyggekast om året. Grænsen vil nedsætte generne, men kan ikke bringe dem til ophør. Der er ikke foretaget danske undersøgelser, der viser en evidens for øget stress og heller ikke for øget sygelighed ved beboelse i nærheden af vindmøller, så længe gældende afstands- og støjkrav er overholdt. Overvågning Kommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVMtilladelsen overholdes. Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigelse af forholdene. Endvidere sikrer kommunen sig, at eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given tidsperiode. Det fremgår af Miljørapporten, at kravene er overholdt ved alle nabobeboelser. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Klage fra naboer kan også medføre, at kommunens miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er grundlag for klagen. Kommunen kan herefter, hvis nødvendigt, pålægge ejerne at dæmpe støjen eller stoppe vindmøllen, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Vindmøllerne har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl og stopper vindmøllen. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, der hurtigt griber ind ved tekniske problemer. Forandringer i vindmøllers støjniveau, 16 Vindmøller på Barløse Mark - Indledning

17 udseende eller andre miljøpåvirkninger er stort set altid en konsekvens af tekniske problemer i vindmøllen. Sammenligning af projektforslagene I tabel 0.1 er de faktuelle forhold ved hovedforslag 1 og 2 samt alternativt forslag 1 og 2 opsummeret. Ved 0-alternativet er der ingen ændret påvirkning eller produktion. Tabel 0.1 viser, at der er forskel på projektforslagenes produktion. Tilsvarende er der forskel på projektforslagenes effekt på klima og luftforurening, mens 0-alternativet slet ikke medfører nogen ekstra reduktion af luftforurenende emissioner. Der er ikke den store forskel på mølletypernes nabopåvirkninger med støj og skyggekast, idet møllerne reguleres til størst mulig ydelse indenfor opstillingsområdets rammer. Alternativet giver en mindre påvirkning af nærområdet syd for opstillingsområdet, mens 0-alternativet slet ikke medfører nogen ændring af nabopåvirkninger. Fordele ved begge projektforslag 1. Der sker en fortrængning af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer, idet elektricitet fra vindkraft erstatter elproduktion fra kraftværker. 2. De nye vindmøller opstilles i et enkelt og letopfatteligt opstillingsmønster på én lige række. 3. Alle vindmøller overholder støjkravene. 4. Der er ingen konflikter med radiokæder. 5. Landskabet har en stor skala, der kan rumme vindmølleanlæg af den ansøgte størrelse. 6. Landskabet er ikke væsentligt præget af tekniske anlæg. 7. Projektet påvirker ikke kystnære eller større uforstyrrede landskaber og har ikke væsentlig negativ påvirkning af bevaringsværdige landskaber. 8. Projektet påvirker ikke i væsentlig grad landskabsoplevelsen af rekreative og kulturhistoriske værdier, herunder særlige naturområder, fortidsminder og kirker. 9. Det visuelle samspil med to eksisterende vindmøller ved Barløse, som opleves på 26 ud af 37 visualiseringer, viser generelt to tydeligt afskilte vindmølleanlæg, og den samlede påvirkning af landskabsoplevelsen vurderes derfor ikke som betænkelig. 10. Projektet er lokalt forankret. 11. Vindmøller, teknikbygninger og serviceveje etableres på projektansøgernes jord. 12. Der er indgået aftale om opkøb af fire ejendomme, hvor beboelsen skal nedlægges for overholdelse af afstandskrav. Ulemper ved begge projektforslag 1. Landskabet vil blive mere præget af tekniske anlæg. 2. De ansøgte vindmøller står nærmere end 28 gange møllehøjden på to eksisterende møller ved Barløse samt eksisterende møller ved Ørsbjerg, Bakkemose og Vistorp. 3. Fra visse lokaliteter på Langstedgyden, Barløsevej, Blangstrupvej og Turupvej kan vindmøllerne virke forstyrrende på oplevelsen af bakkedrag og skovbevoksning som horisontlinjens afgrænsende element, se visualisering 1, 8, 11, 12, 14, 15 og 21. OBS: Miljørapportens visualiseringer viser nye og eksisterende møller med skærpet kontrast og dermed med større påvirkning end den realistiske påvirkning under naturlige lysforhold. Dette er for at belyse den værst tænkelige påvirkning, der vil opleves og ikke den situation der vil opleves hver dag. 4. Fra visse lokaliteter ved kysten og med udsigt til kysten kan oplevelsen af kystlandskabet i nogen grad virke forstyrret af de nye møller, se visualisering 20 og Fra visse lokaliteter kan samapillet mellem nye og eksisterende møllegrupper påføre landskabet en øget uro og et forstyrrende teknisk præg, se visualisering 6, 7, 23, 24 og Landskabsoplevelsen af Barløse Kirke er påvirket af møller og vil påvirkes yderligere af de nye møller, se visualisering 15, 16, 21, 23, 24, 25, 31, 32 og 33. Landskabsoplevelsen af Sandager Kirke vil ligeledes blive påvirket, se visualisering Vindmøllerne vil virke dominerende og påvirke landskabsoplevelsen i den inderste del af nærzonen, herunder udsigten fra flere nabobeboelser. 8. Naboer vil opleve støj og skyggekast, som ikke er en del af miljøpåvirkningen i dag. 9. Fire beboelser skal nedlægges for overholdelse af afstandskrav. 10. Der skal etableres afværgeforanstaltninger og efter idriftsættelse evalueres for projektets påvirkning af flagermus. Fordele ved hovedforslag 1 og 2 1. Der er en stor effekt (12,0-12,3 MW) og dermed en stor produktion fra vindmøllerne. 2. Der sker en høj reduktion af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer. 3. Et vindmølleanlæg på fire møller på en linje opfattes nemt som stående på en linje, hvilket har en fordel i at beskuerens øje hurtigt finder en struktur og dermed ro i landskabet. 4. Et vindmølleanlæg med fire møller har en større visuel tyngde, hvorved anlægget nemmere opfattes som klart adskilt fra andre vindmøllegrupper end et anlæg med færre møller. 5. Der er ingen væsentlig produktionsmæssig, påvirkningsmæssig eller visuel forskel på mølletyperne i hovedforslag 1 og 2. VVM-redegørelse og miljørapport

18 Tabel 0.1 Oversigt over projektets væsentligste data ved hovedforslag 1 og 2, alternativ 1 og 2 samt den mulige variation. Hovedforslag 1 4 stk.swt-3,0-113 Hovedforslag 2 4 stk. V112-3,0 Alternativ 1 3 stk. SWT-3,0-113 Alternativ 2 3 stk. V112-3,0 Mulig variation Antal møller Samlet kapacitet (MW) 12,0 12,3 9,0 9,2 9,0-12,5 Rotordiameter (m) Navhøjde (m) 83, , Totalhøjde, maksimum (m) Rotoromdrejninger pr. minut Produktion pr. år*, cirka (millioner kwh) 34,6 35,2 26,4 26,5 - Samlet produktion over 20 år**, cirka (millioner kwh) 691,1 704,3 528,0 530,2 - Støjpåvirkning ved naboboliger ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db(a)) i det åbne land, maksimalt Støjpåvirkning ved naboboliger i Barløse/Blangstrup ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db(a)), maksimalt Påvirkning med lavfrekvent støj ved naboboliger ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db), maksimalt Skyggekast ved naboer, indendørs og udendørs (timer:minutter) om året uden skyggestop, max 41,6 og 42,8 41,6 og 43,5 40,0 og 41,5 39,7 og 41,6 maks. 42 og 44 db(a) 36,6 og 37,8 36,3 og 38,3 36,2 og 37,5 35,8 og 37,8 maks. 37 og 39 db(a) 16,6 18,0 16,0 16,9 maks. 20 db 19:08 og 23:17 18:18 og 20:18 12:13 og 14:29 11:35 og 12:53 maks. 10 timer med skyggestop Sparet udledning til miljøet over 20 år* (tons) - Kuldioxid, CO 2 (784 g/kwh) Svovldioxid, SO 2 (0,11 g/kwh) Kvælstofoxider, NO x (0,23 g/kwh) Slagger og flyveaske (39 g/kwh) * Produktionsestimater er baseret på beregnet produktion minus 10 procent. ** 20 år er defineret som vindmøllers tekniske levetid. 18 Vindmøller på Barløse Mark - Indledning

19 Ulemper ved hovedforslag 1 og 2 1. Støj og lavfrekvent støj er tæt på grænseværdien ved enkelte naboer. 2. Den sydligste mølle skal ved hovedforslag 1 støjreguleres, hvilket koster lidt i produktion. Fordele ved alternativt forslag 1 og 2 1. Mølleanlægget er mindre og har dermed en mindre landskabelig påvirkning end hovedforslaget. 2. Støj-, og skyggepåvirkninger ved nabobeboelser syd for opstillingsområdet er mindre end ved hovedforslag. 3. Ingen møller er støjreguleret Ulemper ved alternativt forslag 1 og 2 1. Produktionen er 25% mindre end ved hovedforslaget (9,0-9,2 MW). 2. Reduktionen af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer er 25% mindre end ved hovedforslaget. 3. Støj og lavfrekvent støj er tæt på grænseværdien ved enkelte naboer. Fordele ved 0-alternativet 1. Landskabet bliver ikke (yderligere) påvirket af vindmøller. 2. Naboer vil ikke opleve de ansøgte vindmøllers visuelle påvirkning, støj og skyggekast. Landskabeligt vurderes området som velegnet til opstilling af store møller, idet terrænforhold og øvrige landskabselementer har så stor en skala, at vindmølleranlægget ikke virker dominerende. Vindmøllerne vil opleves som høje i forhold til andre kendte landskabselementer, herunder eksisterende vindmøller og Barløse Kirke, men det visuelle samspil vurderes samlet set ikke betænkeligt. Naboer til projektet vil i større eller mindre grad kunne se eller høre møllerne fra eller omkring deres private ejendom, men alle lovgivningsmæssige krav til projektet er overholdt. Afstanden til naboboliger er mindst 40 meter større end vindmøllecirkulærets afstandskrav, og skyggekastpåvirkning (beregnet) begrænses til maksimalt 10 timer årligt. Mølleopstillerne er pligtige til at erstatte eventuelle værditab på naboboliger, der kan sandsynliggøres som følge af projektet. Projektet vurderes ikke at tilsidesætte de hensyn, der skal foretages i forhold til beskyttelsen af miljø og natur. Projetet tilpasses konkret udarbejdede anbefalinger, som har til hensigt at beskytte områdets flagermusbestande. Projektet vil bidrage positivt til sundhed, klima og miljø i form af produceret vedvarende energi og sparede skadelige emissioner. Ulemper ved 0-alternativet 1. Der sker ingen udbygning af produktionen af vedvarende energi og ingen fortrængning af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer. Samlet vurdering Det vurderes samlet, at fire nye møller med en totalhøjde på 140 meter kan opstilles og sættes i drift under passende hensyntagen til områdets landskab, mennesker, miljø og natur. VVM-redegørelse og miljørapport

20 1. Indledning Assens Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre 4 vindmøller med en totalhøjde på 140 meter på Barløse Mark, sydøst for Barløse mellem Barløse og Blangstrup. Området, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er i Kommuneplan udlagt som lokaliseringsområde for vindmøller. Projektet har været i offentlig debatfase fra den 23. november til den 21. december I Assens Kommuneplan er der udpeget et lokaliseringsområde for vindmøller sydøst for Barløse, vindmølleområde Barløse Mark [1.1], se kort 1.1. Tre af de ansøgte vindmøller (mølle nr. 1, 2 og 4) Møllens totalhøjde 140 m Rotordiameter 113 m Navhøjde 83,5 m Nacelle + nav SWT-113-3,0 ligger indenfor det udlagte lokaliseringsområde, mens en af de ansøgte vindmøller (mølle nr. 3) er placeret udenfor. Placeringen af mølle nr. 3 er mulig som følge af aftale om køb af de to nærmeste naboejendomme og nedlæggelse af disse som beboelser. Udvidelsen af lokaliseringsområdet blev præsenteret via debatmaterialet i foroffentlighedsfasen. Det er ifølge kommuneplanens retningslinje muligt at planlægge for vindmøller udenfor de udlagte lokaliseringsområder, når der sker en supplerende planlægning, som det er gældende for dette vindmølleprojekt. I det udpegede lokaliseringsområde for vindmøller på Barløse Mark må der ikke opstilles vindmøller, der er højere end 150 meter totalhøjde, svarende til 150 Figur 1.1 Vindmøllernes opbygning og harmoniforhold. Harmoniforholdet beregnes som forholdet mellem navhøjde og rotordiameter og ligger for nye møller typisk mellem 1:1,10 og 1:1,35. Til venstre ses visualisering af mølletypen SWT-3,0-113 (harmoniforhold 1:1,35) og til højre ses visualisering af mølletypen V112-3,0 (harmoniforhold 1:1,33), som begge har en totalhøjde på 140 meter. De to mølletypers harmonimæssige udseende er stort set ens. Udsnit af visualisering nr. 16. Møllens totalhøjde 140 m Rotordiameter 112 m Navhøjde 84 m V112-3,0 meter fra jordoverfladen til øverste vingespids i top (retningslinje 5.1.2). Kommuneplanen angiver, at der i de udpegede lokaliseringsområder som udgangspunkt skal opstilles møller, der samlet kan yde størst mulig effekt, og dette kan kun fraviges af planlægningsmæssige hensyn, af hensyn til beskyttelsesinteresser eller på grund af andre forhold, som miljørapporten måtte afdække (retningslinje 5.1.8). 1.1 Projektforslag Hovedforslaget Der er udarbejdet to hovedforslag, der udnytter lokaliseringsområdets vindenergipotentiale optimalt og indenfor de lovgivningsmæssige rammer. Begge hovedforslag udgøres af 4 ens møller med en totalhøjde på 140 meter, placeret på en ret linje fra nord/ nordøst til syd/sydvest, se kort 1.1. For hovedforslag 1 er der udarbejdet konsekvensberegninger for en mølletype med navhøjde 83,5 meter og rotordiameter 113 meter. For hovedforslag 2 er konsekvenserne beregnet for en mølletype med navhøjde 84 meter og rotordiameter 112 meter. I begge hovedforslag er totalhøjden 140 meter, mens forholdet mellem navhøjde og rotordiameter bliver henholdsvis 1:1,35 og 1:1,33, se figur 1.1. Møllernes proportioner ligger dermed i begge tilfælde indenfor det interval, som vejledningen til vindmøllecirkulæret anbefaler. Afstanden mellem møllerne bliver ca. 400 meter med afvigelse på omkring 1 meter. Beregninger og vurderinger af hovedforslag 1 bygger på mølletypen SWT-3,0-113, som produceres af Siemens. Det er en gearløs vindmølle. En tilsvarende gearløs mølle, SWT-3,0-101 findes flere steder i Danmark mens SWT-3,0-113 i skrivende stund (august 2012) endnu ikke er rejst i Danmark. Vindmøllen skal, før hovedforslag 1 kan realiseres, være færdigtestet og justeret til optimal drift under 20 Vindmøller på Barløse Mark - Indledning

21 danske forhold. Beregninger og vurderinger af hovedforslaget 2 bygger på mølletypen V112-3,0, som produceres af Vestas. Denne mølletype har en gearkasse i møllehuset/nacellen, som derfor er lidt længere end for mølletypen vurderet i hovedforslag 1. Vestasmøllen bygger på velafprøvet teknologi og findes flere steder i Danmark, se afsnit 4.4. Møllen er designet efter de vigtigste globale markedskrav, herunder krav om mindre støj og mest energi for pengene. V112-3,0 betegnes af markedsanalytikere som Vestas nye flagskib. En nærmere redegørelse for mølletypernes udseende findes i afsnit 2.0 og afsnit 4.4, hvor der også gives eksempler på, hvor i Danmark møllerne findes opstillet. Møllerne vil blive placeret på et terræn med en kotevariation på cirka 4,3 meter i niveauet 37,9-42,2 meter over havet. Det er generelt vurderet, at niveauforskelle på op til 5 meter for store møller ikke vil syne mærkbart i landskabet [1.2]. Der står i forvejen to 75 meter høje vindmøller lidt højere i terrænet ca. 600 meter vest for det udpegede område. Vurderinger af støj og visuelle påvirkninger m.v. omfatter gennem hele rapporten bidrag fra både de nye og de eksisterende møller. Alternativet Miljørapporten omfatter to alternative forslag med de samme to mølletyper som i hovedforslagene, men hvor den sydligste mølle, mølle nr. 4, udgår. Forskellen giver naboer syd for projektområdet en større afstand til nærmeste mølle og dermed en mindre påvirkning ved projektet. Visuelt opfylder både hovedforslag og alternativ vindmøllecirkulærets anvisning om opstilling af møller i grupper. Vindmøllegruppens samlede effekt i alternativet vil være mindre end i hovedforslaget, og størst mulig Aborg Barløse Bakkemose Kort 1.1 Udlagte vindmølleområder samt etablerede og ansøgte vindmøller i området mellem Assens og Aarup. De ansøgte vindmøller på Barløse Mark er angivet med blå symboler. De fire ansøgte møller svarer til hovedforslaget. I alternativet udgår den sydligste nye mølle, mølle nr. 4. Etablerede vindmøller er angivet med røde symboler. Desuden er områdets kirker og kystnærhedszonen vist med signatur på kortet Ørsbjerg Vistorp målestoksforhold 1: VVM-redegørelse og miljørapport

22 effekt kan iflg. kommuneplansretningslinje kun fraviges, såfremt at milørapporten viser, at miljøpåvirkningerne ellers vil være for store. 0-alternativet Ved 0-alternativet vil vindmøllegruppen ikke blive rejst. De to eksisterende møller vil blive stående, til de er nedslidte, hvilket vurderes at være om år i forhold til en teknisk levetid på år, dog er den økonomiske levetid ofte på 20 år. 1.2 Væsentlige problemstillinger De væsentligste problemstillinger i tilknytning til projektet udgøres af følgende: Påvirkning af landskabet Projektområdet ligger på en storbakket landskabsflade, som gennemskæres af Pugemølle Å. Arealanvendelsen er primært landbrugsland med levende hegn, skov og en række mindre søer og moser med omgivende bevoksning. De forholdsvist store marker og det storbølgede terræn bevirker, at landskabet opleves som relativt åbent. Rundt om projektområdet ligger en del bebyggelse langs vejene og i Blangstrup og Barløse som de nærmeste samlede bebyggelser. Terrænet hæver sig lidt nordvest for møllerne mod Barløse, men set over en større skala falder det mod Lillebælt i vest. Øst for projektområdet stiger terrænhøjden, og landskabet bliver mere kuperet. Dette bevirker, at møllerne kan ses over større afstande fra vest end fra øst. Miljørapporten skal vurdere, hvordan vindmøllerne påvirker oplevelsen af landskabet samt belyse den landskabelige påvirkning i samspil med de eksisterende møller. Oplevelsen fra nærmeste byer Indenfor en afstand af 4-5 km fra projektområdet ligger tre mindre byer: Sandager/Salbrovad, Turup og Ørsted samt en del landsbyer og samlede bebyggelser, herunder: Blangstrup, Barløse, Myllerup, Kaslunde, Smejrup, Holevad, Mygind, Hesle, Kerte, Ørsbjerg, Vedtofte og Gamtofte. Af større byer ligger Aarup, Assens og Glamsbjerg i ca. 5, 6 og 8 km afstand mod nordøst, sydvest og sydøst. Redegørelsen vurderer den visuelle påvirkning fra relevante byer og tilkørselsvejene ved dem. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Omkring projektområdet er der indenfor en radius af 4-5 km 8 kirker. Barløse Kirke er tættest på og kan på grund af placeringen på en bakketop ses langvejsfra og især fra vest. Barløse Kirke er dermed det mest dominerende kulturhistoriske mærke i landskabet. Rapporten skal vurdere, hvordan vindmøllerne påvirker oplevelsen af kirkerne i kulturlandskabet, men kun Barløse og Sandager kirker ligger så synligt i landskabet, at det er vurderet, at det vil være relevant at forholde sig til dem i landskabsbetragtningerne. De øvrige kirker er placeret lavere i landskabet og oftest i sammenhæng med øvrig bebyggelse. Miljørapporten skal endvidere vurdere, hvordan udsynet fra kirkegårdene bliver påvirket. Der er kun udsyn til møllerne fra få af kirkegårdene, og da dette endda er sparsomt, vil dette forhold blive behandlet i begrænset omfang. Visuelt samspil med andre møller Der er mange synsvinkler, hvorfra de nye møller vil opleves i samspil med andre møllegrupper, primært med to eksisterende møller øst for Barløse. Lovgivningen kræver, at Miljørapporten vurderer det visuelle samspil med eksisterende vindmøller indenfor en afstand af 28 gange de nye møllers totalhøjde, svarende til knap 4 km radius. Redegørelsen vurderer derfor, hvordan de nye møller bliver oplevet sammen med eksisterende vindmøller indenfor denne afstand.redegørelsen skal vurdere, om den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét anses for ubetænkelig. Der skal kunne redegøres for, at vindmøllegrupperne fremtræder harmonisk i landskabet, og at de samtidig opfattes som adskilte anlæg. Påvirkning ved naboer Indenfor en afstand af ca meter fra de nye vindmøller ligger der 31 beboelser, og i en afstand af 1-2 km ligger Blangstrup, Barløse og Kaslunde, som i vurderingsmæssig sammenhæng betragtes som områder til støjfølsom arealanvendelse. Støjfølsom arealeanvendelse gælder for områder, der anvendes eller er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus-, camping- eller kolonihaveformål samt til støjfølsom rekreativ aktivitet. Samlede boligområder i landzonen, der har præg af parcelhusområder, vil ligeledes være omfattet af krav om et lavere støjniveau end ved enkeltbeboelser i det åbne land. Miljørapporten skal vurdere, hvordan nabobeboelserne i det åbne land samt i boligområderne bliver påvirket visuelt samt af støj og skyggekast fra vindmøllerne. Konsekvenser for natur og miljø Miljørapporten vil vurdere vindmølleprojektets påvirkning af klimaet ved indirekte at mindske udledningen af CO 2 og andre luftforurenende stoffer. Redegørelsen vil desuden vurdere projektets betydning for drikkevandsinteresser og affaldsforholdene ved energiproduktionen. Ligeledes skal Miljørapporten vurdere mølleprojektets påvirkning af beskyttede vandløb og søer ved projektområdet. Særligt skal påvirkningen af Pugemølle Å, samt nærliggende enge og moser samt 3-beskyttede søer vurderes. Rapporten skal vurdere, hvordan mølleprojektet vil påvirke dyre- og planteliv, herunder fuglelivet og en række smådyr i henhold til EUs Habitatdirektiv artikel 12, bilag IV. Det drejer sig om småflagermus, birkemus, odder, markfirben med flere. Lokalt er der observeret flagermus, og derfor er det en del af 22 Vindmøller på Barløse Mark - Indledning

23 Miljørapporten at undersøge påvirkningerne på deres leve- og fødesøgningsbetingelser. 1.3 Rapportens opbygning Miljørapporten indeholder syv kapitler samt et indledende ikke-teknisk resumé. Kildehenvisninger findes bagest i rapporten, og henvisninger i teksten findes som tal indsat i en kantet parantes, f.eks. [1.1]. Kapitel 1: Det første kapitel beskriver kort mølleprojektet, de væsentlige problemstillinger, rapportens opbygning samt lovgivning og planlægning på området. Kapitel 2: Det andet kapitel redegør nærmere for projektet og de aktiviteter, der er forbundet med anlægsog driftsfasen og en senere nedtagning af møllerne. Kapitel 3: Det tredje kapitel beskriver mølleprojektets påvirkning af flora og fauna, luft, grundvand, geologi samt forbrug af ressourcer. Kapitel 4: Det fjerde kapitel beskriver, analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes påvirkning af landskabet. I analyserne anvendes en række visualiseringer af møllerne set fra strategiske fotostandpunkter jævnt fordelt i det omkringliggende landskab. Kapitel 5: Det femte kapitel analyserer konsekvenserne ved de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer i form af visuel påvirkning, støj og skyggekast. Kapitel 6: Det sjette kapitel redegør for 0-alernativet samt for areal udtaget af landbrugsdrift, forhold til lufttrafik, radiokæder og ledningsanlæg, socioøkonomiske forhold og manglende viden Kapitel 7: Det syvende kapitel redegør for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorledes det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt i anlægs-, driftsog nedtagningsfasen. 1.4 Lovgivning og planlægning En række love, bekendtgørelser og overordnede planer kan have indflydelse på, hvor det bliver tilladt at opstille vindmøller. Afsnit 1.4 gennemgår de, der specifikt berører projektet på Barløse Mark, og afsnittet redegør for, hvordan projektet forholder sig til dem. Planloven og VVM-bekendtgørelsen Planlægning for at opstille vindmøller tager udgangspunkt i Lov om planlægning, jf. Bekendtgørelse af lov om planlægning (LBK nr. 937 af 24. september 2009). Derudover fastsætter Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr af 15/12/2010), at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 meter eller for mere end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en VVM-redegørelse, der indeholder en vurdering af projektets virkning på miljøet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVMredegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og lang sigt. Ikke blot hovedprojektet, men også væsentlige alternativers konsekvenser, skal undersøges og beskrives på det foreliggende grundlag. Herunder skal VVM-redegørelsen belyse et 0-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres. Det er ligeledes et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, bliver beskrevet i VVM-redegørelsen. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger og bortskaffelse af affald samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Formålet med VVM-redegørelsen er at belyse, hvilke planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser anlægget vil få for omgivelserne, samt hvilke alternativer der eksisterer og hvilke konsekvenser de har. Herved tilvejebringes det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om det planlagte anlægs udformning og placering, og offentlighedsfaserne sikrer, at offentligheden på et tidligt tidspunkt får indsigt i projektet samt mulighed for at påvirke den endelige beslutning. Lov om miljøvurdering Den kommunale planlægning skal, i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009), være vurderet i en miljørapport og suppleres med en forudgående høring. Da emnerne, der skal behandles i en VVM og MV, stort set er identiske, suppleres VVM-redegørelsen af temaerne sundhed og overvågning af miljøkravene. Nærværende miljørapport indeholder på denne baggrund både en vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og en miljøvurdering (MV) VVM-redegørelse og miljørapport

24 Vindmøllecirkulæret Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (CIR1H nr af 22/05/2009) fastsætter blandt andet, at kommunen kan udpege områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for opstillingen af vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde, og ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet samt vurdere den mulige sameksistens. I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr af 22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede veje. Vindmøller kan som udgangspunkt placeres i en afstand af 1 gange totalhøjden fra vejen. I zonen 1 til 1,7 gange møllens totalhøjde kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål. Disse afklares af Vejdirektoratet, som specifikt begrunder behov for en øget afstand. Afstandskravet vil ikke overstige 1,7 gange møllehøjden. Vindmøllebekendtgørelsen Opstillingen af vindmøller er omfattet af Vindmøllebekendtgørelsen (BEK nr af 15/12/2011), der indeholder en række grænseværdier for støj og lavfrekvent støj fra vindmøller. Ifølge Vindmøllebekendtgørelsen må den samlede støjbelastning fra vindmøller ikke overstige 44 db(a) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindstyrke på 6 m/s i det mest støjbelastede punkt på udendørs opholdsarealer ved nabobeboelse i det åbne land. Det mest støjbelastede punkt kan ligge op til 15 meter fra boligen i retning mod møllerne. I områder til støjfølsom arealanvendelse, dvs. områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhuscamping- eller kolonihaveformål, eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet, må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger, normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, svarende til jævn til frisk vind. Landsbyen Barløse og den samlede bebyggelse Blangstrup er udpeget som områder til støjfølsom arealanvendelse og de repræsenterer de nærmeste støjfølsomme områder i forhold til vindmølleprojektet på Barløse Mark. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 6 m/s og 8 m/s. Assens Kommune kræver, at der bliver foretaget en støjmåling efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sikre, at lovens krav bliver overholdt. Målingen skal foretages ved vindhastighederne 5,5-6,5 m/s og 7,5-8,5 m/s hos den mest udsatte nabo. Naturbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 933 af 24/09/2009) har til formål at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Loven regulerer betingelser for en lang række naturtyper og naturområder. Loven fastlægger desuden beskyttelseslinjer omkring skove, kirker, kysten samt søer og åer. Loven beskytter i 18 fredede kulturminder med beskyttelseslinjer. For gravhøje drejer det sig om en 100 meter beskyttelseslinje. Indenfor projektområdet er der ingen registrerede beskyttede eller fredede kulturminder. Endvidere indeholder loven bestemmelser for administration af internationale naturbeskyttelsesområder, herunder Natura 2000 områder, der udgøres af Habitatområder, Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Områderne er endvidere omfattet af bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Hvorvidt vindmøllerne vil påvirke 3-områder, Natura 2000-områder eller anden form for natur i - eller i nærheden af - opstillingsområdet skal belyses i miljørapporten. Desuden skal miljørapporten redegøre for vindmøllernes betydning for en række smådyr, herunder flagermus og padder mv., jf. Habitatdirektivets artikel 12, bilag 4. I området ved Barløse Mark løber den 3-beskyttede Pugemølle Å, og der er flere beskyttede vandhuller og moser omkranset af træbevoksning på markfladen. Der er ca. 4,3 km til nærmeste del af det internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000 område), Lillebælt. Åforløbet sydøst for lokaliseringsområdet forventes at kunne være levested for flagermus. Miljørapporten vurderer projektets påvirkning af 24 Vindmøller på Barløse Mark - Indledning

25 områdets plante- og dyreliv og beskriver eventuelle afværgeforanstaltninger. Udpegninger i området fremgår af kort 3.1 i kapitel 3. Vandplaner De statslige vandplaner er vedtaget i december 2011, og de indeholder retningslinjer for beskyttelse af grundvand. Drikkevandsinteresserne er opdelt i: Begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) Almindelige drikkevandsinteresser (OD) Særlige drikkevandsinteresser (OSD) Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til drikkevand har højeste prioritet for drikkevand og derfor skal der tages særlige forholdsregler for at beskytte grundvandet. Tre af de ansøgte vindmøller ligger indenfor OSD område. Vindmøller betegnes som mindre grundvandstruende anlæg og kan planlægges for indenfor OSDt, hvis der ikke findes alternative beliggenheder udenfor OSD og indvindingsoplande og der er vægtige planlægningsmæssige hensyn. De ansøgte vindmøller er ikke opstillet udenfor OSD pga. krav til afstand og støj til beboelser samt landskabsmæssige hensyn. I kapitel 3 redegøres der for håndtering af olie og fedt i forhold til at undgå forurening af omgivelserne. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) har til hensigt at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper. Herunder også at forebygge miljøpåvirkninger ved en eventuel grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamenter. Museumsloven Bekendtgørelse af museumsloven (LBK nr af 14/12/2006) beskytter blandt andet fortidsminder og beskyttede sten og jorddiger samt indeholder retningslinjer for arkæologiske undersøgelser og fund. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Odense Bys Museer, der vurderer om yderligere undersøgelser skal finde sted. Fundene kan, ifølge Museumsloven, forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes. I henhold til Museumsloven skal Odense Bys Museer, Arkæologi foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag, såfremt de bliver anmodet herom forud for større bygge- og anlægsarbejder. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. Opstilling af en vindmølle på en landbrugsejendom kræver ikke Jordbrugskommissionens tilladelse, hvis brugs- eller lejeaftalen alene angår arealer til vindmøller, hvis grundareal hver for sig er under 25 m², og aftalen ikke gælder for en længere tidsperiode end 30 år. Det er en forudsætning, at aftaler om vejadgang, placering af jordkabler, underjordiske fundamenter, sikkerhedszone mv. sikres som servitutrettigheder, jf. Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (VEJ nr. 97 af 22/11/2010). En lokalplan, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugs i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til jordbrugsmæssige formål, bør normalt kun omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter og tilkørselsveje mv., jf. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen (CIR nr af 19/04/2010). Lov om luftfart Bekendtgørelse af lov om luftfart (LBK nr. 731 af 21/06/2007) foreskriver, at vindmøller med en totalhøjde på over 100 meter skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Vindmøllerne må ikke opstilles, inden Luftfartsvæsenet har udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. VE-loven Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr af 8/11/2011) har til hensigt, at forbedre vilkårene for opstillingen af vindmøller på land. VE-loven indeholder, udover tekniske og sikkerhedsmæssige krav samt pristillæg, i alt fire ordninger, der har til hensigt at højne lokalbefolkningens accept og engagement i opstillingen af vindmøller. De fire ordninger, der alle administreres af Energinet. dk, udgøres af en værditabsordning for naboer til nye vindmøller, en grøn ordning til styrkelse af landskabelige og rekreative værdier, en køberetsordning med fortrin for den lokale befolkning samt en garantifond til støtte for lokale initiativgruppers forundersøgelser. Værditabsordning Opstilles nye vindmøller med en totalhøjde på 25 meter eller derover, som forårsager et værditab på fast ejendom, skal mølleopstilleren betale herfor, hvis tabet takseres til at udgøre mindst 1 procent af ejendomsværdien. Ejere, der mener at opstillingen af vindmøller vil påføre deres ejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling herfor til Energinet.dk. Ejere, hvis ejendom ligger helt eller delvis inden for 6 gange totalhøjden af nærmeste vindmølle betaler ikke VVM-redegørelse og miljørapport

26 sagsomkostninger for behandling af krav for værditab på ejendommen, mens alle andre skal betale et gebyr på kroner pr. ejendom til Energinet.dk. Grøn ordning I forbindelse med den grøn ordning ydes tilskud med et beløb, svarende til 0,4 øre pr. kwh for fuldlasttimer for hver vindmølle, der opstilles og nettilsluttes. Det betyder, at eksempelvis opstillingen af en enkelt 3 MW vindmølle udløser et samlet tilskudsbeløb på kroner, der kan anvendes til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige og rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Køberetsordning Opstilles nye vindmøller med en totalhøjde på 25 meter eller derover, skal mølleopstilleren, inden opstillingen påbegyndes, udbyde mindst 20 procent af ejerandelene heri til de personer over 18 år, der ifølge Folkeregisteret har fast bopæl i en afstand af højst 4,5 kilometer fra opstillingsområdet. Kan ikke samtlige mindst 20 procent af ejerandelene afhændes til personer med fast bopæl inden for 4,5 kilometer fra opstillingsområdet, skal personkredsen udvides til at omfatte hele kommunens borgere over 18 år. Garantifond En lokal initiativgruppe eller et vindmøllelaug kan søge Energinet.dk om garanti for optagelse af lån på maksimalt kroner til udarbejdelsen af nødvendige forundersøgelser, herunder tekniske og økonomiske vurderinger af alternative placeringer eller teknisk bistand til ansøgninger til myndigheder og lignende. Har du spørgsmål til de fire ordninger, der administreres af Enerinet.dk, kan du tilmed rette henvendelse til Front Office El på telefon eller pr. mail til [email protected]. Kommuneplanen og planprocedure Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens udvikling. Kommuneplanen sætter fokus på, hvordan byer og det åbne land skal udvikles samt landskabet og naturen beskyttes og benyttes. I kommuneplanen er der udpeget 8 områder til opstillingen af vindmøller og det ene område sydøst for Barløse er udgangspunktet for nærværende projekt. For vindmølleområdet sydøst for Barløse, er der udfra afstandskrav til beboelse og beskyttelsesinteresser vurderet, at der er plads til at opstille 3-6 møller på 125 meter eller højere. Det ansøgte projekt kan kun gennemføres, hvis lokaliseringsområdet bliver udvidet, hvilket kræver nedlæggelse af beboelsen på 4 opkøbte naboejendomme. Konkret gælder det beboelser på Kjellingetoftevej 5 og 9, Maltebjerggyden 7 og Blangstrupvej 63. Det blev på byrådsmødet d. 25. august 2010 besluttet, at det ansøgte projekt behandles med en udvidelse af lokaliseringsområdet og med 140 meter høje møller. Det er en forudsætning at en VVM konkluderer, at der ikke er hensyn, der medfører at området ikke børe udvides. Mølle 3 står udenfor det oprindelige lokaliseringsområde udpeget i kommuneplanen og denne placering har været i foroffentlighed via en debatfolder. I følge kommuneplanen kan der planlægges for vindmøller udenfor de udlagte lokaliseringsområder, jf. retningslinje 5.1.5, hvis der blot sker en supplerende planlægning, hvilket er tilfældet for det ansøgte projekt. Kommuneplantillæg og lokalplan På grund af projektets VVM-pligt skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Der er krav om at kommuneplantillægget og lokalplanen miljøvurderes inden vedtagelse som forslag. Miljørappoten indeholder både en miljøvurdering (MV) og VVM-redegørelse (VVM). Assens Kommune har udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 8, der fastlægger afgrænsningen af det nye rammeområde samt fastlægger rammerne for lokalplanlægningen. Opstillingen af 4 nye vindmøller på Barløse Mark vil derudover kræve en lokalplan for området, der tillader opførelse af 4 stk. vindmøller. Opstillingen af nye møller kan ikke påbegyndes, før lokalplanen er endelig vedtaget og offentliggjort. Assens Kommune har udarbejdet Forslag til Lokalplan Vindmøller på Barløse Mark, der angiver møllernes præcise placeringer og indeholder regler for størrelse og udseende mv. Offentlighedsfase og endelig vedtagelse Forslag til kommuneplantillæg nr. XXX med tilhørende miljørapport (VVM-redegørelse samt miljøvurdering) og Lokalplan Vindmøller på Barløse Mark, offentliggøres på samme tid. I offentlighedsperioden er der mulighed for at komme med forslag og indsigelser til projektet. Indsigelser skal være kommunen i hænde inden for denne 8 ugers periode. Miljørapporten suppleres med en beskrivelse af høringssvarene og om de har ændret projektet samt en begrundelse for ændringerne. Det skal også indgå i den supplerende beskrivelse hvis indsigelserne ikke indarbejdes i projektet. Det ikke-tekniske resumé med supplerende kommentarer som følge af eventuelle indkomne bemærkninger samt bestemmelser om, hvordan den fremtidige overvågning af vindmøllerne skal foregå, samles i en rapport, der vil være offentlig tilgængelig indtil møllerne nedtages og arealerne reetableres. Beslutter byrådet at vedtage kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende 26 Vindmøller på Barløse Mark - Indledning

27 miljørapport, kan kommunen udstede en VVMtilladlese. VVM-tilladelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Det vedtagne plangrundlag danner grundlag for, at projektet kan anmeldes i henhold til vindmøllebekendtgørelsen. Har kommunen ikke inden 4 uger fra anmeldens gjort indsigelse, kan projektet etableres. 1.5 Resultat af debatfasen Projektforslaget har været offentliggjort med et debatoplæg i fire uger i perioden 23. november til 21. december I denne første offentlighedsfase har alle borgere, interesseorganisationer, foreninger og andre myndigheder haft mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i miljørapporten. Desuden har kommunen gennemført en scopingproces blandt relevante myndigheder, hvor Odense Bys Museer og Statens Luftfartsvæsen har indsendt deres kommentarer, samt foretaget en forespørgsel af berørte radiokædeoperatører i perioden den 22. november til 7. december Fra perioden, hvor Assens Kommune modtog ansøgningen om ønsket opstilling af 4 vindmøller på Barløse Mark, og til og med debatperioden, er der indkommet adskillige indlæg og høringssvar om de ansøgte 140 meter høje vindmøllers påvirkninger i området m.m. Høringssvarene er læst og miljørapporten har inddraget og behandlet de emner fra høringssvarene, der er relevante i forbindelse med miljøvurderingen. Der er lavet en opsummering af de emner, som der er kommet ind med høringssvarene. De berørte emner er grupperet og kommenteret med henvisning til, hvor emnet behandles i miljørapporten eller hvis det har relevans i anden sammenhæng. 1. Nabopåvirkning visuelt og støj Der er konkrete bekymringer fra naboer om både visuelle påvirkninger og støj. Det er tilstræbt at give så grundig en behandling af påvirkningerne for naboer omkring de planlagte vindmøller som muligt, for at give det bedste grundlag for vurdering af påvirkningernes betydning. Det er ikke muligt at imødekomme alle specifikke ønsker om visualiseringer (der er indkommet omkring 40 supplerende forslag i debatperioden), men der er medtaget et omfangsrigt visualiseringsmateriale, og det er tilstræbt at redegøre for de (nødvendige) valgte afgrænsninger, så hver enkelt indsiger kan se sine ønsker behandlet i Miljørapporten. Afgrænsning af visualiseringspunkter beskrives i afsnit 4.3.2, og afgrænsning af støj- og skyggekastberegninger beskrives i afsnit 5.1. Resultaterne fremgår af kapitel 4 og 5 og opsummeres for mindre grupperinger af naboboliger i afsnit Værditab af boliger Der er bekymring for den fremtidige bosætning og tab af værdi i boligerne. Det kan ikke udelukkes, at opstillingen af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne, grundet de påvirkninger, møllerne medfører. Samtlige gældende afstands- og støjkrav i forhold til nabobeboelser er imidlertid overholdt. Der er i afsnit 1.4 givet en kort redegørelse for lovgivning og planlægning, herunder for Lov om fremme af Vedvarende Energi (VE-loven), som indeholder 4 ordninger, der skal medvirke til at fremme accepten af vindmøller i lokalbefolkningen. Opmærksomheden henledes på, at mølleopstillerne er pligtige til at erstatte alle tab, som takseres til mere end 1% af ejendomsværdien. Forhold vedrørende værditab på private ejendomme behandles ikke i nærværende Miljørapport, men administreres af Energinet.dk, jf. Lov om fremme af vedvarende energi. Der kan findes yderlig information under Energinets hjemmeside. Mølleopstillerne har informeret om ordningen ved allerede afholdt møde og vil igen informere om ordningen og anmeldelsesfristen på et offentligt møde i løbet af høringsfasen. 3. Støj Der er bekymring om, at vindmøllerne vil støje mere, end beregningerne har vist. Der er præcise krav til støjniveauet hos naboer i det åbne land og i støjfølsomme områder. Der vil bliver stillet specifikke vilkår om støjniveauet i en VVM-tilladelse. Hvis konkrete støjmålinger viser, at vindmøllerne ikke kan overholde kravet, er det pålagt ejeren at få justeret på vindmøllerne, så de kan overholde støjkravet. Emnet om støj behandles i afsnit 1.4, 5.3 og Lavfrekvent støj Der er bekymringer over påvirkningen af lavfrekvent støj. I debatten om lavfrekvent støj fra store vindmøller er der naboer til store vindmøller, som føler sig generet og oplever, at vindmøller har en væsentlig påvirkning på deres helbred. Til at belyse emnet har vi valgt at benytte en rapport om lavfrekvent støj fra store vindmøller fra november 2010, som blev udarbejdet på Miljøministeriets initiativ. Miljøministeriet igangsatte efterfølgende en revision af vindmøllebekendtgørelsen, som nu indeholder en grænseværdi for maksimal påvirkning med lavfrekvent støj. Grænseværdien er gældende for vindmøller opstillet og anmeldt efter 1. januar 2012, hvorefter påvirkningen med lavfrekvent støj ikke må overskride 20 db indenfor i boliger eller indendøre i støjfølsomme områder ved vindstyrker 6 og 8 m/s. Sundhedsstyrelsen har i marts 2011 udsendt en rapport, som konkluderer, at det ikke er sandsynligt, at vindmøllestøj og herunder lavfrekvent støj forårsager helbredseffekter, når de danske støjkrav er overholdt. Beregningerne for VVM-redegørelse og miljørapport

28 lavfrekvent støj ved naboer og yderligere belysning af emnet findes i afsnit 5.3 og Helbredseffekt Der udtrykkes frygt for vindmøllernes helbredseffekter, herunder sygdommen The Wind Turbine Syndrome og epilepsi. Emnet er behandlet i Sundhedsstyrelsens rapport fra marts 2011, som er en screening af international tilgængelig viden om vindmøllers helbredsvirkning. Rapporten opsummerer viden på området, og rapporten konkluderer at vindmøller ikke har nogen beviselige helbredseffekter. Vi er bevidste om, at der er naboer til vindmøller, der beretter at de føler at vindmøllerne påvirker dere helbred. Vi behandler emnet udfra officiel viden på området, som er godkendt fra lovgivers side, da disse ligger til grund for den lovgivning, der er på området. Emnet og Sundhedsstyrelsens rapport bliver behandlet i kapitel Skyggekast Der er bekymringer om, at der skal tåles mere end 10 timers årligt skyggekast ved naboer, samt om der bliver problemer med skyggekast på veje. Lovgivningen anbefaler, at skyggekast skal holdes under 10 timer om året, og Assens Kommune har vedtaget en maksimal påvirkning på 10 timer om året som et bindende krav. Beregninger kan vise, hvor og hvornår skyggekast fra vindmøllerne potentielt vil finde sted, og derfor er det muligt at indkode vindmøllerne til at stoppe i de perioder, der vil overskride den tilladte påvirkning. Skyggestopfunktionen i møllerne styres af et software-program, som beskrives i afsnit 5.3. Forudsætninger for skyggekastberegning på udendørs- og indendørs opholdsarealer beskrives i afsnit 5.3. Uden skyggestop vil der i op til 5 timer årligt kunne opleves skyggekast i morgentimerne på Langstedgyden vest for opstillingsområdet og i op til 10 timer årligt sidst på dagen på Blangstrupvej øst for opstillingsområdet. Forbipasserende vil bevæge sig parallelt med opstillingsområdet og derfor typisk ikke have øjnene vendt mod møllerne. Ved etablering af skyggestop vil påvirkningen reduceres. 7. Lys Der er bekymringer om lysgener fra refleksblink og fra den lysmarkering, der kræves fra Statens Luftfartsvæsen. Vindmøllevinger skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs. Vingernes refleksionsforhold er angivet i møllens typegodkendelse, og helt»refleksfri«vinger findes ikke. Gener fra refleksblink er dog sjældne. I møllens første leveår halveres refleksvirkningen, og fra starten kan vingerne få en»antirefleks-behandling«, dvs. en overfladebehandling med lavt glanstal. Assens Kommune kan i forbindelse med VVM-tilladelsen stille krav om antirefleksbehandling. Statens Luftfartvæsen (Trafikstyrelsen) har vurderet, at der kræves et fast (ikke blinkende) rødt lys, svarende til en 9 Watt pære, som afskærmes mod jorden, og der vil monteres en underafdækning. Vindmølleanlæggets lysog refleksforhold behandles i afsnit 2.1 (foto 2.5), afsnit 4.3.1, 4.4 og TV-signal Det bliver påpeget, at der er problemer med forstyrrelser i modtagelsen af det digitale TVsignal p.g.a. af eksisterende vindmøller. Der er frygt for yderligere forstyrrelser ved opsætning af nye møller. For at undersøge problemet, og som et generelt krav til projektet, er der foretaget en scoping af samtlige radiokædeoperatører fra IT- og Telestyrelsens liste, men ingen har meldt tilbage, at deres aktive kæder vil blive berørt af projektet. For at følge særligt op på vindmøllers mulige genevirkning på digitale TV-signaler er der taget kontakt til IT- og Telestyrelsen samt Broadcast Service Danmark, som varetager de landsdækkende, regionale og lokale TV-udbydere, og de er blevet bedt om at forholde sig til den aktuelle placering af de nye vindmøller samt evt. forventede problemer. Henvendelserne har ikke ført til konkrete svar. IT- og Telestyrelsen har ikke kendskab til konkrete erfaringer under danske forhold, men henviser til en engelsk vejledning [1.3]. Projektet overholder de afstandskrav, som der angives i den engelske rapport. Emnet behandles ikke yderligere i nærværende redegørelse. 9. Eksisterende og nye vindmøllers samlede påvirkning Der er ytret bekymring for den samlede påvirkning fra de 2 eksisterende vindmøller og de 4 nye vindmøller. Der har fra starten været fokus på samspillet med de eksisterende møller, og derfor har byrådet indledningsvist taget stilling til og vurderet, at det visuelle samspil mellem de to møllegrupper ved Barløse ikke er til hinder for igangsætning af planlægning og grundig analyse af projektet. For at lave en grundig analyse af den samlede påvirkning, er både de eksisterende og ansøgte møller inddraget i såvel støj- som skyggekastberegninger, og beregningerne er foretaget i programmet WindPRO efter vindmøllebekendtgørelsens anvisninger. Resultaterne fremgår under Miljøkonsekvenser for Naboer i afsnit 5.2 og 5.3. Derudover er det ud fra vindmøllecirkulærets 2 stk. 4 pålagt miljømyndigheden at vurdere, om det visuelle samspil mellem 2 vindmøllegrupper indenfor afstanden 28 gange de nye møllers højde kan anses for ubetænkeligt. Dette betyder ikke, at der skal være 28 gange vindmøllernes højde mellem 28 Vindmøller på Barløse Mark - Indledning

29 to vindmøllegrupper, men at møllegrupperne skal fremtræde harmonisk i landskabet og kunne opfattes som adskilte anlæg. Den landskabelige påvirkning af samspillet mellem møllegrupper behandles i Landskablelige forhold under afsnit og Visualiseringer af møllerne Der er indkommet kritik af ansøgningens visualiseringer, hvor det især er påpeget, at der er for få boliger med på visualiseringerne. Der har været stor fokus på at få beskrevet den udsigt, som især naboer vil opleve fra deres bopæl. Valget af visualiseringspunkter er tilpasset ønsker indkommet i debatperioden, hvor det dog har været nødvendigt at foretage en prioritering af de ca. 40 indkomne supplerende forslag. Der har ikke været fokus på at få boliger med i visualiseringerne, men fokus på, hvor vindmøllerne ses fra. I afsnit og 5.4 er der også givet en begrundelse for, hvorfra de valgte visualiseringer er taget. Kapitel 4 og 5 behandler vindmøllernes påvirkning af landskabet og naboerne ved hjælp af visualiseringer, som er lavet efter retningslinjerne i det krævede program, WindPRO. Både etablerede og ansøgte vindmøller er på visualiseringerne fremstillet så skarpt og tydeligt som muligt (ved henholdsvis optegning og visualisering af møllerne med maksimal kontrast), idet der ikke skal være tvivl om møllernes maksimale påvirkning af landskabsoplevelsen. På visualiseringerne i kapitel 5 fremstår møllerne derfor mere dominerende, end de oftest vil gøre under naturlige lysforhold. I Miljørapporten er der medtaget to visualiseringer fra fjernzonen (>9,33 km), 4 visualiseringer fra mellemzonen (4,25-9,33 km) og 31 visualiseringer fra nærzonen (<4,25 km). De fleste visualiseringer er foretaget, så møllerne ses vinkelret på møllevingerne og dermed i den visuelt mest dominerende situation. Et eksempel på møllerne set i profil er visualisering 26, hvor møllernes retning stemmer overens med den vindretning, der orienterer de eksisterende møller på fotografiet, se endvidere afsnit Barløse Kirke Der er rejst kritik af, at der skal ses bort fra indsigtslinjen til Barløse Kirke, som gælder inden for en radius af 4,5 km fra kirken. Der gælder en beskyttelseslinje til kirker på 300 meter, som skal friholdes fra nyanlæg over 8,5 meter, hvilket særligt gælder siloer, elmaster og vindmøller og samtidig skal indsigtslinjer, hvor kirken fremtræder i landskabet, tillægges stor værdi, men der er ingen bestemte grænser. Derfor behandles forholdet mellem de planlagte vindmøller og områdets kirker, og især Barløse Kirke, nærmere i miljørapportens afsnit og Skovbyggelinjen Der er rejst kritik af, at der skal dispenseres fra skovbyggelinjen for at give lov til opstilling af de 4 nye vindmøller. Der gælder en skovbyggelinje på 300 meter ved private skove over 20 ha. Ved Barløse Mark er de nærmeste skove Blangstrup Skov og en mindre skov ved Pugemølle Å. Blangstrup Skov dækker mere end 20 ha, og de planlagte møller vil ligge ca. 500 meter fra skovgrænsen. Den mindre skov ved Pugemølle Å dækker ca. 4 ha og ligger ca. 150 meter fra nærmeste planlagte mølle. Begge skovområder er registreret som fredskov, men kun Blangstrup Skov opfylder størrelseskriteriet til at være beskyttet af en 300 meter skovbyggelinje. Der er derfor ikke behov for dispensation fra skovbyggelinjen i forbindelse med nærværende projekt, og emnet behandles ikke yderlige i miljørapporten. 13. Natur og Fugle Der er bekymringer om vindmøllernes påvirkning af den uberørte natur ved Pugemølle Å og området, der er udlagt som SFL-område ved Pugemølle Å. Der er bekymringer for vindmøllernes påvirkning af fugle, herunder trækfugle, musvåger og falke mv. i vindmølleormådet, Der er tilstræbt en grundig behandling af de ansøgte vindmøllers påvirkning af områdets internationale og nationale naturinteresser i kapitel 3.1, Naturbeskyttelse. Et særligt underafsnit til afsnit behandler opstillingsområdets fugleliv. SFL står for særligt følsomme landbrugsområder og er områder udpeget af de tidligere amterne, hvor ekstensiv landbrugsdrift forventes at have største effekt mht. miljø- og naturbeskyttelse. Derfor var der mulighed for særlig landbrugsstøtte til ekstensiv landbrugsdrift, som indebar drift med færre næringstoffer og evt. sprøjtegifte. Det er stadig landbrugsjord og ikke natur. Da fokus i disse områder er mindsket tab af næringsstoffer har opsætning af vindmøller i nærheden af dette ingen betydning, der kan fortsat være en ekstensiv landbrugsdrift til fordel for Pugemølle Å og engene i nærheden. 14. Flagermus Der er ytret bekymring om sameksistensen af de planlagte vindmøller og områdets bestand af flagermus, og at vindmøllerne vil forårsage drab af flagermus i stort antal. For konkret at belyse påvirkningen af områdets flagermusbestand, er der i forbindelse med miljørapporten blevet gennemført en konkret kortlægning af flagermusfaunaen ved Barløse. Kortlægningen er fortaget af et eksternt og uafhængigt konsulentfirma, som har speciale i arter beskyttet af habitatdirektivets bilag IV. Undersøgelsen er gennemført for at vurdere flagermusbestanden og dyrenes færdsel i området. VVM-redegørelse og miljørapport

30 Viden om kortlægningen af flagermus i området skal sammenholdes med vindmølleprojektet for at konkludere, om vindmøllerne kan udgøre en trussel, og om der er afværgeforanstaltninger, der kan mindske eller fjerne den mulige trussel tilstrækkeligt til at legitimere opførelse af vindmøllerne. Undersøgelsesrapporten refereres i afsnit og fremlægges som bilag til miljørapporten. 15. Mink En indsigelse henviser til Vattenfalls udtalelse om dyreproblemer på minkfarme indenfor en afstand af 4 gange møllehøjden (560 meter). Der ligger en ældre minkfarm på Maltebjerggyden 8, ca. 840 meter fra nærmeste planlagte mølle. Ifølge CHRregistret ophørte minkbedriften den 31/ , og der er aktuelt ingen mink på stedet. Der er ingen minkfarme nærmere de ansøgte møller. Det er Taksationsmyndighedens vurdering i adskillige sager, hvor ejere af minkfarme har søgt værditabserstatning begrundet i frygten for økonomisk tab hvis minkene udsættes for stress pga. kontinuerlig støjgene, at det med det nuværende vidensniveau ikke kan påvises, at støj fra vindmøller påvirker minks trivsel og produktion. Da der ikke indenfor de seneste 4-5 år har været nogen minkfarm indenfor eller i nærheden af 4 gange møllehøjden fra de ansøgte møller på Barløse Mark, behandles emnet ikke yderlige i redegørelsen. 16. Vindmølleplanlægning i Assens Kommune Der er ytret kritik af den overordnede håndtering af vindmølleplanlægningen i Assens Kommune. Alle landets kommuner er forpligtet til at forholde sig til planlægning for vindmøller i kommuneplanen, og kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmøller i overensstemmelse med vindmøllecirkulæret, som indeholder en række bestemmelser, der bl.a. skal sikre varetagelse af hensynet til naboer samt landskabelige hensyn. Assens Kommune har i forbindelse med sammenlægning af de tidligere kommuneplaner og Regionplan 2005 udarbejdet temaplan 5.1 for vindmøller, hvor der er udpeget lokaliseringsområder udenfor områder med særlige beskyttelsesinteresser og i forhold til en overordnet landskabelig konsekvensvurdering. Den er ikke lavet som en selvstændig plan med egen planproces. 17. Vindmølleområdet Det er påpeget, at en af de planlagte møller står udenfor det i kommuneplanen udpegede område til rejsning af vindmøller på Barløse Mark. Mølle 3 står udenfor det oprindeligt udlagte lokaliseringsområde for vindmøller i kommuneplanen. Det er muligt at opstille vindmøller udenfor udlagte lokaliseringsområder, hvis der sker en supplerende planlægning herfor jf. retningslinje i kommuneplanen. På byrådsmødet den 25. august 2010 stemte 19 medlemmer af Assens Byråd for at udvide området til vindmøller, og derfor er der arbejdet på udvidelse af området i planprocessen. Der skal i forbindelse med VVM-tilladelsen udarbejdes en lokalplan og et kommuneplantillæg, hvor der bl.a. stilles krav til opstilling og udlægning af støjkonsekvensområde. Miljørapporten behandler projektets konsekvenser for det udvidede område. 18. Møllehøjden Det angives, at møllehøjden på Barløse Mark maksimalt må være 125 meter. I det udlagte lokaliseringsområde til vindmøller på Barløse Mark er der vurderet at der er plads til 3-6 møller på 125 meter eller højere. Denne afgrænsning er baseret på beregninger for det oprindeligt udpegede område, og denne afgrænsning kan fraviges på baggrund af supplerende planlægning, som beskrevet under afsnit 1.4, Kommuneplanen og planprocedure. Begrænsning af møllehøjden til 125 meter skyldes afstandskrav til nabobeboelser, og ved nedlæggelse af beboelser tæt på opstillingsområdet, ophæves denne begrænsning. 19. Afstand mellem møllegrupper Det er påpeget, at afstandskravet mellem møllegrupper ikke er overholdt, da der i forvejen er to ældre vindmøller tæt på de planlagte fire nye vindmøller. Kravene til afstand mellem møllergrupper på 28 gange totalhøjden skal som udgangspunkt overholdes, med mindre det kan dokumenteres, at vindmøllegrupper med mindre afstand opleves som adskilte anlæg jf. vejledning nr af 22. maj 2009 (Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller), og den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét anses for ubetænkelig. I aktuelle projekt er der under 28 gange totalhøjden mellem de ansøgte møller og de eksisterende møller ved Barløse, og derfor fokuseres der særligt på forholdet mellem møllegrupperne i visualiseringerne, som behandles i og Lysafmærkning Trafikstyrelsen stiller krav om lysafmærkning af de ansøgte vindmøller. Kravene til lysafmærkning er indsat i afsnit Kulturhistorie Museerne på Vestfyn og Odense Bys Museum har ingen bemærkninger men anbefaler, at der laves arkæologisk forundersøgelse inden udgravning til vindmøllernes fundament. Områdets kulturhistorie behandles i afsnit Endelig vedtagelse Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten, suppleres denne med en beskrivelse af, om projektet ændres som 30 Vindmøller på Barløse Mark - Indledning

31 følge af indsigelserne, og i givet fald på hvilke områder projektet ændres, samt en beskrivelse af begrundelserne for ændringerne. På samme måde beskrives, hvorfor eventuelle indsigelser ikke indarbejdes i projektet. Det ikke-tekniske resumé med supplerende kommentarer som følge af eventuelle indkomne bemærkninger samt bestemmelser om, hvordan den fremtidige overvågning af vindmøllerne skal foregå, samles i en rapport, der vil være offentlig tilgængelig indtil møllerne nedtages og arealerne reetableres. VVM-redegørelse og miljørapport

32 2. Projektbeskrivelse I det følgende beskrives projektforslagene, og der redegøres for de aktiviteter, der er forbundet med anlægs- og driftsfasen samt med en senere nedtagning af vindmøllerne. En oversigt over projektforslagenes væsentligste anlægsdata fremgår af tabel Vindmøllerne Projektforslagene åbner mulighed for opstilling af tre eller fire vindmøller med en totalhøjde på 140 meter. Møllerne vil opstilles på en ret linje med en indbyrdes afstand på ca. 400 meter, svarende til 3,5 gange rotordiameterens længde. Møllerne opstilles i et område, hvor terrænet er svagt kuperet med terrænkoter variererende fra ca. 37,9 til 42,2 meter. Terrænvariationen betyder, at der vil være en forskel på 4-5 meter mellem den højest og lavest placerede mølle. Variationer i totalhøjden på under 5 meter vurderes generelt ikke at kunne iagttages fra det omkringliggende landskab og anses som ubetydelige i forhold til vindmøllernes visuelle fremtræden [1.2]. En nærmere beskrivelse af møllernes visuelle samspil med landskabet vurderes på baggrund af visualiseringerne i kapitel 4. Rapportens beregninger og vurderinger baserer sig på mølletyperne* Siemens SWT-3,0-113, DD-3,000 (i det følgende kaldet SWT-113-3,0) med 83,5 meter navhøjde og 113 meter rotordiameter, svarende til en totalhøjde på 140 meter og Vestas V112-3,075 (i det følgende kaldet V112-3,0) med 84 meter navhøjde og 112 meter rotordiameter, svarende til en totalhøjde på 140 meter. Se Tabel 2.1. Begge mølletyper har en større rotordiameter end navhøjde og dermed et såkaldt harmoniforhold på henholdvis 1:1,33 og 1:1,35, som ifølge vejledning til vindmøllecirkulæret normalt vil opfattes som harmonisk. Mølledesignet vil være traditionelt dansk med tre vinger, en nacelle (møllehus) og et malet konisk rørtårn. Farven på møllerne vil være lys grå. Vingerne bliver overfladebehandlet, så de fremstår med en mat overflade, for derved at minimere refleksioner fra metal- og glasfiberoverfladerne. Alle vindmøllerne bliver markeret med lavintensivt fast rødt lys, der ikke er blinkende, og som afskærmes mod jorden. Møllerne er pitchreguleret, hvilket betyder, at de tre vingers stilling kan drejes, så møllen altid producerer * Vindmøllerne SWT-3,0-113 og V112-3,0 er møllemodeller tilgængelige for det danske marked. Valget af disse konkrete møllemodeller gør det muligt at basere beregninger og visualiseringer på konkrete data, der løbende bliver ajourført, og som derfor udgør de mest nøjagtige tilgængelige data. Valget af møllemodel er ikke endeligt fastlagt med denne miljørapport, da der kan dukke nye og bedre vindmøller op på markedet, inden projektudviklingsfasen er overstået. Den tilhørende lokalplan fastsætter betingelser for opstillingen af vindmøller, som sikrer, at der ikke vil være afvigelser af betydning i forhold til vurderingerne i redegørelsen - uanset valg af mølletype. Valg af mølletype skal kunne holde sig indenfor rammerne af denne miljørapport og ikke afvige væsentligt. Vælges der en anden mølletype end angivet i Miljørapporten, skal der foretages en VVM-screening, der skal redegøre for, om miljøkonsekvenserne ved den valgte mølletype afviger væsentligt fra de mølletyper, der er angivet her. Er der ikke en væsentlig afvigelse, kan mølletyperne vælges. Ellers skal der en ny miljørapport til. Der vil på baggrund miljørapporten blive stillet krav i VVM-tilladelsen, som ikke kan fraviges. Tabel 2.1 Tabellen viser tekniske data for SWT-3,0-113 og V112-3,0 i ansøgt drift. Derudover indeholder tabellen en oversigt over den mulige variation, da møllemodellen ikke er endelig fastlagt på nuværende tidspunkt. Hovedforslag 1 4 stk. SWT-3,0-113 (én mølle -2 db(a)) Hovedforslag 2 4 stk. V112-3,0 Mode 0 Alternativ 1 3 stk. SWT-3,0-113 Standard setting Alternativ 2 3 stk. V112-3,0 Mode 0 Maksimal variation Antal møller Navhøjde (meter) 83,5 1) 84 83,5 1) 84 op til 84 Rotordiameter (meter) op til 113 Totalhøjde (meter) op til 140 Omdrejninger pr. minut max. 16 Effekt pr. mølle (MW) 3,0 3,075 3,0 3,075 > 3,0 Samlet effekt (MW) 12,0 12,3 9,0 9,2 > 12,0 (alt. 9,0) Årlig produktion (millioner kwh) 34,6 35,2 26,4 26,5 >30,0 (alt. 25,0) Produktion/20 år (millioner kwh) 691,1 704,3 528,0 530,2 >600 (alt. 500) 1) SWT-3,0-113 nacellen placeres på et 82 meter tårn placeret på 1,5 meter forhøjet plint 32 Vindmøller på Barløse Mark - Beskrivelse af anlægget

33 optimalt i forhold til den aktuelle vindretning. Rotoren kører med variabelt omdrejningstal på 6-16 omdrejninger pr. minut afhængig af vindhastigheden. Møllehuset (nacellen) kan blandt andet indeholdehovedleje, gearkasse, generator og elektroniske styringer. SWT-3,0-113 har et såkaldt Direct Drive (deraf tilnavnet DD), hvilket betyder, at denne mølletype ikke har nogen gearkasse, men at effekten fra vingerne overføres direkte ind i møllens generator. V112-3,0 er udstyret med gearkasse. Dette bevirker en visuel forskel på møllerne, idet møllehuset på SWT-3,0-113 er mere kompakt end på V112-3,0. Se foto 2.1 og 2.2 af tilsvarende mølletyper samt visuel sammenligning af mølletyperne i afsnit 4.4. De ansøgte vindmøller er designet til mindst 20 års levetid, og begrebet vindmøllernes tekniske levetid, svarende til 20 år, benyttes ofte til sammenligning af ydelsen ved forskellige vindmølleprojekter. Møllernes forventede produktion Hovedforslag 1: Produktionen ved 4 stk. SWT- 3,0-113 er beregnet til ca MWh (34,6 millioner kwh) årligt. Møllernes elproduktion vil kunne dække ca husstandes årlige elforbrug, der ligger på gennemsnitligt 4,3 MWh (4300 kwh) pr. år [2.1]. Vindmøllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år producere ca MWh (691,1 millioner kwh). Hovedforslag 2: Produktionen ved 4 stk. V112-3,0 er beregnet til ca MWh (35,2 millioner kwh) årligt. Møllernes elproduktion vil kunne dække ca husstandes årlige elforbrug. Vindmøllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år producere ca MWh (704,3 millioner kwh). Alternativ 1: Produktionen ved 3 stk. V113-3,0 er beregnet til ca MWh (26,4 millioner kwh) årligt. Møllernes elproduktion vil kunne dække ca husstandes årlige elforbrug. Vindmøllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år producere ca MWh (528,0 millioner kwh). Alternativ 2: Produktionen ved 3 stk. V112-3,0 er beregnet til ca MWh (26,5 millioner Foto 2.1. V112-3,0 opstillet i Lem Kær, Ringkøbing-Skjern Kommune, juli kwh) årligt. Møllernes elproduktion vil kunne dække ca husstandes årlige elforbrug. Vindmøllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år producere ca MWh (530,2 millioner kwh). 0-alternativet: Der opstilles ikke nye møller. Der vil fortsat være produktion fra de to eksisterende møller øst for Barløse, Neg Micon NM48/750 Foto 2.2. SWT-3,0-101 opstillet i Vester Barde, Ringkøbing-Skjern Kommune, marts Dette er af samme type som den ansøgte, men vingerne er 6 meter længere på de ansøgte møller. VVM-redegørelse og miljørapport

34 1.00 med 50 meter navhøjde og 48,2 meter rotordiameter, svarende til en totalhøjde på 74,1 meter. De eksisterende møllers elproduktion er beregnet til ca MWh (2,9 millioner kwh) årligt. Vindressourcer I Figur 2.1 sammenlignes opstillingsområdets vindressource i en højde på 89 meter over terræn med en Fordeling [%] VNV V VSV 2 NNV SSV Weibull fordeling Vindhastighed [m/s] Reference: A=8.55;k=2.147;Vmiddel=7.6 m/s Nuværende placering: A=7.78;k=2.096;Vmiddel=6.9 m/s Middel vindhast. (m/s) N S 2 NNØ 4 SSØ 6 ØNØ 8 ØSØ Ø Reference Nuværende placering 1 NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S referenceværdi, der er baseret på vindstatistikken DK Danmark fra SSV VSV V VNV NNV Alle Weibull-fordelingen viser den procentvise fordeling af vindhastigheder, hvor Barløse Mark ligger over referenceværdien ved vindhastigheder under 7 m/s og under referenceværdien ved vindhastigheder på 8 m/s og derover. VNV V VSV VNV V VSV Energi rose (kwh/m²/år) NNV SSV NNV SSV N S Fordeling (%) Figur 2.1 Vinddataanalyse for vindmøller med navhøjde på 89 meter på Barløse Mark [2.3]. N S NNØ 500 SSØ NNØ SSØ ØNØ ØSØ ØSØ Ø ØNØ Ø Reference Nuværende placering Reference Nuværende placering Grafen over middel vindhastighed viser vindhastigheden ved forskellige vindretninger. Vindhastigheden er størst ved vestlige og østsydøstlige vindretninger men er ved alle vindretninger lidt lavere end referenceværdien. Energirosen viser vindens energiindhold i kwh/m²/ år. Det fremgår, at energiindholdet er størst ved vindretningen VSV efterfulgt af V og SSV. Det er her, der er de største vindhastigheder. Vindens energiindhold på Barløse Mark ligger ved alle vindretninger under referenceværdien. Grafen nederst til højre viser fordelingen af vindretninger opgjort i procent. Vindretningerne VSV, V og SSV udgør en tilsvarende eller lidt større andel på Barløse Mark end i referencen. Det kan på grundlag af Figur 2.1 konkluderes, at Barløse Mark ikke ligger på den mest vindrige lokalitet i Danmark, men at andelen af vindretningerne VSV, V og SSV, der er de vindretninger, der har det største energiindhold, ligger tæt på eller over referenceværdien. På denne baggrund er opstillingsområdet egnet til at udnytte det høje energiindhold i vinden, der blæser ind fra vestlige retninger. 2.2 Veje, arbejdsarealer og fundamenter Serviceveje, pladser og fundamenter I tilknytning til vindmøllerne bliver der anlagt veje med en bredde på ca. 5 meter. Ved hver vindmølle bliver der anlagt arbejds-, kran- og vendepladser med et areal på ca m 2. Arealet bliver efter anlægsfasen reduceret til ca. 800 m 2 stort permanent areal, som benyttes til serviceeftersyn, udskiftning af større dele og lignende i møllernes levetid. Arbejdsveje og arbejds- og vendepladser får en belægningsopbygning af grus eller andet godkendt vejmateriale. Tilslutningsvej fra offentlig vej vil blive etableret fra WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , [email protected] 34 Vindmøller på Barløse Mark - Beskrivelse af anlægget

35 Blangstrupvej, Langstedgyden og Møllegårdsvej via eksisternde og nye markveje, primært over mølleansøgernes egne arealer, se kort 2.1. Dog kan mindre justeringer i takt med den videre planlægning af vindmølleopsætningen ikke udelukkes. Tilkørselsvejen til den nordligste mølle, mølle nr. 1, går fra Blangstrupvej ved Sjodgården, Myllerupgyden 2 langs skellet, hvor der i forvejen er en markvej. Der etableres en kort sidevej i et knæk mod syd, hvor den nye mølle placeres. Tilkørselsvejen til mølle nr. 2 nyetableres fra øst ved Stuegården, Blangstrupvej 53 ind over nuværende landbrugsarealer. Den nye vej vil anvendes til tunge transporter, mens der også vil være adgang til møllen med mindre køretøjer fra Maltebjerggyden mod vest. Tilkørselsvejen til mølle nr. 3 går fra Langstedgyden ad en eksisterende markvej over Kragehøj og direkte ind til den nye mølle, som placeres nord for markvejen på arealer tilhørende Skovvangsvej 9. Tilkørselsvejen til den sydligste mølle, mølle nr. 4, går fra Møllegårdsvej ad en markvej over arealer tilhørende Møllegårdsvej 22. Den eksisterende markvej har passage over Pugemølle Å, og vest for pasagen anlægges en ny markvej frem til møllen. Det skønnes, at der er behov for at anlægge ca meter ny vej og forstærke op til ca meter eksisterende adgangsveje på det sidste stykke frem mod opstillingspladserne. Fundamenternes størrelse og udformning er afhængig af geotekniske forhold samt vindmøllens størrelse. Der vil sandsynligvis etableres et ankerboltfundament på ca meter i diameter med underkant Kort 2.1 Placering af vindmøller og tilkørselsveje fra offentlig vej set i forhold til det udlagte vindmølleområde og byggelinje til skov. Vindmølleplaceringer og vingeoverslag, som rækker ud over kommuneplanrammen, tilpasses ved et kommuneplantillæg. Møllerne forventes at blive nettilkoblet ved den eksisterende 60/10 kv-station øst for Barløse, og der forventes at etableres et måler/koblingshus og en SCADA-bygning i umiddelbar tilknytning til den næstnordligste mølle. VVM-redegørelse og miljørapport

36 Foto 2.3 Eksempel på en SCADA-bygning, Vestas [2.10]. i 3-4 meters dybde. Efter endt anlægsarbejde vil de midlertidige arbejds- og vendepladser blive dækket med jord, så de fremstår som det øvrige nærområde og kan anvendes til landbrug. Det nuværende landbrugsareal vil permanent i møllernes levetid reduceres med ca. 800 m 2 pr mølle samt ca m 2 til nye adgangsveje. Eventuel overskudsjord vil så vidt muligt blive genanvendt på stedet. Møllernes nettilslutning De nye vindmøller skal tilsluttes det eksisterende elnet. I denne forbindelse etableres et målerhus, der rummer en transformator for tilslutning til elnettet, på 15 m 2 ind mod hegnet vest for den næstnordligste mølle (mølle nr. 2). Det lokale netselskab er forpligtet til at nettilslutte vindmøllerne. Energi Fyn etablerer kabelføring frem til målerhuset og træffer de nødvendige aftaler med de berørte lodsejere, herunder aftaler om økonomi, nedgravningsdybde, placering af kabler og tinglysning. Energi Fyn har oplyst at vindmøllerne skal tilsluttes 60/10 kv-stationen øst for Barløse. Tilslutning fra vindmøller vil ske direkte via nedgravede 10 kv-kabler, se kort 2.1. Der skal ligeledes etableres en teknikbygning til SCADA-anlæg på 15 m², jf. Teknisk Forskrift for vindkraftværker større end 11 kw, se foto 2.3. SCADA står for overvågning og dataindsamling (Supervisory Control and Data Acquisition), og bygningen vil indeholde bl.a. server og Power Plant Controller. Denne bygning placeres ind mod hegnet vest for mølle nr Aktiviteter i anlægsfasen Anlægsfasen forventes at strække sig over 3-4 måneder inden vindmøllerne er opstillet, tilkoblet det lokale elnet og er sat i drift. Arbejdet omfatter nedenstående aktiviteter. Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre, som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være opmåling og afsætning af møllefundamenter og adgangsveje. Opmålingen forventes at tage 1-2 dage. Jordbundsanalyser Der må påregnes udført geotekniske prøveboringer, hvor møllerne skal opstilles, med henblik på at undersøge jordbundens egenskaber. Boringerne foretages ved hjælp af borerig monteret på en terrængående lastbil og forventes at tage 1-2 dage. Møllefundamenter, arbejdspladser og veje Der vil være en del trafik forbundet med transport af materialer til møllerne i anlægsfasen. En del af denne transport vil være tung specialtransport med dele til fundamenterne og møllerne. Fundamenterne til møllerne bliver etableret omkring en måned før vindmøllerne bliver rejst, sluttet til elnettet og sat i drift. Det anslås, at der bruges omkring m 3 armeret beton pr. mølle til fundamentet, hvilket omfatter ca læs beton og op til 2-3 vognlæs med øvrige fundamentsdele. Etablering af de fire vindmøller i hovedforslaget omfatter levering af materialer leveret på lastbiler. Arbejds- og vendepladser bliver ligeledes anlagt, før vindmøllerne bliver rejst. På arbejds- og vendepladser vil indtil tre kraner kunne operere samtidig. Kranerne har en arbejdsradius på meter. Større vindmølledele kan blive opbevaret kortvarigt på pladserne, se foto 2.4. Etablering af veje vil vare ca. 1 uge, men kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af støj, støv, rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og især af lastbiler. Ved transporterne med store anlægsdele, møller og kraner, vil politiet blive orienteret, så politiets krav om skiltning og andre forholdsregler sikrer, at de store køretøjer kan 36 Vindmøller på Barløse Mark - Beskrivelse af anlægget

37 passere under hensyntagen til den øvrige trafik på landevejene. Det stabile vejmateriale til adgangsveje og arbejdsarealer skønnes at udgøre ca m 3 svarende til 230 lastvognlæs med grus. Udover arbejds- og vendepladser vil der blive etableret midlertidige pladser til arbejdsskure, P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele. Bortgravet muldlag ved anlæg af veje, vende-, arbejds- og lagerarealer og fundamenter bliver fordelt på den omkringliggende landbrugsjord. Transport, opstilling og indkørsel I anlægsfasen vil trafikbelastningen primært forekomme ved transport af materialer med en lang række forskellige lastbiler, herunder specialtransport på blokvogne med dele til fundamenter og vindmøller. Der vil ankomme ca. 20 større lastvogne eller specialtransporter med vindmølledele pr. mølle. En stor kran vil arbejde i fire til fem dage pr. vindmølle med opsætningen. Efter opsætningen forventes yderligere omkring 2-3 uger til indkøring af vindmøllen i automatisk drift. Generelt stiller opstillingen af nye vindmøller store Figur 2.2 Principtegning af ankerbolt fundament, som anvendes til nye møller. Kablet føres under fundamentet [2.8]. Foto 2.4 Rejsning af tårn til nye møller ved Troldhede, Ringkøbing-Skjern Kommune, april krav til adgangsforholdene, idet vejene skal kunne klare specialtransporter, der råder over en stor venderadius. Omkring vejkryds og skarpe sving på mindre småveje i lokalområdet kan det derfor være nødvendigt at udvide vejens bredde. Ved transporterne med store anlægsdele, møller og kraner, vil politiet blive orienteret, så politiets krav om skiltning og andre forholdsregler sikrer, at de store lastbiler kan passere under hensyntagen til den øvrige trafik på landevejene. Desuden vil den berørte vejmyndighed foreskrive specifikke transportruter. Støj I anlægsfasen vil støjen primært stamme fra lastbiltransporten. Anden støj kan stamme fra kraner og støbning. Støjbelastningen for området skønnes at være som for en mellemstor byggeplads. 2.4 Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften, sikkerheden og at samtlige lovkrav, herunder støj, bliver overholdt. Assens Kommune vil kræve, at der bliver udført en støjmåling, der viser at grænseværdierne formuleret i vindmøllebekendtgørelsen overholdes. Driftsaktiviteter Almindeligvis vil der gennemføres to serviceeftersyn pr. vindmølle om året. Ud over dette må der forventes et begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da dagligt tilsyn og kontrol generelt foregår via fjernovervågningssystemer. Serviceeftersynene vil foretages i mindre varevogne og ikke være til gene for naboerne i området. En god service er vigtig for at vindmøllerne fungerer og udnytter vindressourcerne optimalt. Vindmøllernes eneste potentielt miljøbelastende driftsmiddel er olie til smøring af lejer og evt. gear. Olien løber i lukkede systemer og oliespild under normal drift forekommer ikke. Ved olieskift suges olien op i lukkede beholdere, så risikoen for oliespild er minimal. Skulle der ske oliespild, vil det forekomme inde i selve møllen, hvor det kan samles op uden at skade miljøet. VVM-redegørelse og miljørapport

38 2.5 Retablering efter endt drift Vindmøllerne i nærværende projektforslag har en forventet levealder på 20 år. Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på afviklingstidspunktet forpligtiget til at nedtage møllerne og fjerne alle anlæg i et omfang, der er beskrevet i lokalplanen. Vindmøller vil blive nedtaget og adskilt med henblik på genanvendelse eller anvendes som reservedele. Eventuelle olierester vil blive opsamlet og bragt til en godkendt modtager af spildolie. Til fjernelsen af vinger, nacelle og tårn vil der blive anvendt samme typer kraner, køretøjer og materiel, som bliver benyttet i forbindelse med opstillingen. Fundamenter bliver almindeligvis fjernet ved knusning, hvorved der forekommer mindre rystelser. Hvis afstanden fra fundamentet til naboboliger gør det muligt at sprænge fundamentet uden risiko for problemer for naboboligerne, bliver der lagt en sprængmåtte over fundamentet for at forhindre, at skærverne bliver spredt over området. Med en afstand til nærmeste naboer på over 600 meter, vurderes rystelserne ved sprængning af fundamenterne ikke at være kritiske. Betonen bliver knust og armering separeret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. Veje og vendepladser bliver opgravet og materialet genanvendt. Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager med genbrug for øje. Et pløjelag på minimum 30 centimeter i samme beskaffenhed og bonitet som det omgivende jordlag afslutter retableringen af området, der efter et par års drift vil fremstå som oprindeligt. Den samlede demontering af vindmøllerne skønnes at vare 4-6 måneder, hvor påvirkningen af det omgivende miljø vil have nogenlunde samme karakter som i anlægsfasen. 2.6 Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari af vindmøller vurderes som minimal for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Nye vindmøllemodeller har individuel pitch-regulering af vingerne, hvilket væsentligt reducerer risikoen for havari i kraftig vind i forhold til ældre modeller. Nye modeller har også væsentlig bedre elektronisk overvågning, som gør det muligt at opdage uregelmæssigheder i driften i tide og efterfølgende foretage automatisk sikkerhedsstop. Der er ikke registreret havarier med de nyere typer af vindmøller, som søges opstillet i dette projekt. Men som følge af havarier med ældre mølletyper, har Energistyrelsen pr. juni 2008 udsendt et nyt regelsæt for typegodkendelser, som særligt omhandler skærpede krav til serviceeftersyn og indberetning heraf [2.4]. På grundlag af de eksisterende erfaringer, servicekrav og i henhold til afstanden til de nærmeste boliger og offentlige veje, er de i nærværende projektforslag vurderet, at havari af vindmøller ikke udgør nogen risiko af betydning. Isnedfald Om vinteren kan islag under særlige forhold sætte sig på vingerne både under drift og når vingerne står stille. Overisning forekommer hyppigst i kystområder, hvor lun fugtig luft fra havet afkøles over land. Sikkerhedsfunktioner overvåger, at de meteorologiske instrumenter fungerer korrekt, og vindmøllen stoppes, hvis instrumenterne er overisede. Og tilbageblivende is på vingerne vil normalt rystes af, når møllen drejes i position, og falde lodret ned. I projektforslaget er møllerne placeret mere end 600 meter fra nærmeste nabobeboelser, hvormed risikoen for isnedfald ikke har en betydning for disse. I vejrsituationer med risiko for overisning burde der med skiltning gøres opmærksom på risiko for isnedfald inden for en afstand på 100 meter fra vindmøllerne. Brand Opstår der brand i vindmøller kan møllens dele, der er produceret af glasfiber, begynde at brænde. Som følge heraf kan store og lette dele af vindmøllen falde brændende til jorden [2.5]. På baggrund af de eksisterende erfaringer, servicekrav og i henhold til afstanden til de nærmeste boliger og offentlige veje vurderes brand ikke at udgøre nogen betydelig risiko. Flytrafik Odense Lufthavn ved Beldringe, knap 30 km nordøst for Barløse Mark, er den eneste lufthavn i området dækkende det tidligere Fyns Amt. Desuden er der 3 miljøgodkendte flyvepladser; Sydfyns Flyveplads på Tåsinge, Ærø Flyveplads samt en mindre flyveplads ved Rolfsted [2.6], se kort 2.2. Mod vest ligger de nærmeste lufthavne ved Vojens og Sønderborg. Ambulance-flyvninger med helikopter fra Flyvestation Skrydstrup til Odense Universitets Hospital kan passere området. Trafikstyrelsen har efter høring med Forsvaret 38 Vindmøller på Barløse Mark - Beskrivelse af anlægget

39 Centrale problemstillinger oplyst, at der kan forventes tilladelse til opstilling af vindmøllerne, såfremt en række vilkår om markering opfyldes. Odense Vindmøller, Lufthavn der ved har Beldringe en totalhøjde er den på eneste lufthavn i amtet. Desuden er der 3 miljøgodkendte 100 meter eller derover, flyvepladser skal forelægges - Sydfyns Statens Flyveplads Luftfartsvæsen på til Tåsinge, godkendelse Ærø Flyveplads inden opførelse samt en mindre og skal som hovedregel flyveplads afmærkes ved Rolfsted. med Placeringen lavintensivt af lufthavn blinkende) og flyvepladser på minimum fremgår 10 af candela, figur fast rødt lys (ikke svarende til en Mindre 9W pære, flyvepladser foto og landingsbaner 2.5. Det lavintensive hindringslys med et aktivitetsniveau, der ikke anses for at være godkendelsespligtigt skal opfylde specifikationerne efter Miljøloven, er anført ikke i Bilag 1 til Bestemmelser medtaget på figuren. om Civil Luftfart, BL Lysmarkeringen skal være aktiveret hele døgnet. Lufthavnen og flyvepladserne i Fyns Amt Lysmarkeringen indgår skal med placeres forskellig øverst vægt på i generatorhuset (nacellen) struktur. og Desuden lyset skal opfylder altid, de uanset fritidsmæssige møl- amtets infralevingernes placering, formål. være synligt 360 grader i et vandret plan. Dette kræver opsætning af 2 lamper på vindmøllen. Der For etableres Odense Lufthavn en underafdækning, er den centrale som problemstilling, at der efter Storebæltsforbindelsens synlighed åbning, under og ophør vandret. af rutetrafik- afslærmer lampernes ken fra lufthavnen, kun er begrænset flyvning med større fly. Lufthavnens rolle i for- Elledninger Vindmølleområdet bindelse løber med parallelt befordring med afen passagerer 60 kv og luftledning, der fragt forløber har således vest i for den området seneste periode i en afstand været vigende, men der arbejdes fra lufthavnens af knap en kilometer. På Maltebjerggyden øst for side på at vende denne udvikling. Lufthavnen Barløse ligger benyttes transformatorstation, dog stadig i udstrakt hvortil grad af vindmøllerne skal fly. tilsluttes. Lufthavnens Det er vurderet, fremtid har at ledninger- endvidere mindre ne ikke vil medføre betydning problemer for en for række driften luftfartsrelaterede af møllerne, idet de befinder virksomheder, sig i en tilstrækkelig der er placeret afstand på lufthavnen. fra vindmølleområdet på Barløse Mark. Der eksisterer ingen De regionale flyvepladser er kendetegnet ved andre ledningsanlæg en stor andel i nærheden af ikke lokale af projektområdet. operationer og ved at der foregår erhvervsflyvning fra dem. Desuden vurderes de som betydningsfulde for amtets infrastuktur i det sydfynske område. Rolfsted Flyveplads vurderes alene at være af lokal betydning. Det er centralt, at der er en passende dækning med flyvepladser i Fyns Amt af hensyn til de erhvervsmæssige og fritidsmæssige behov. Lufthavnen og flyvepladserne er årsag til en væsentlig støjbelastning af omgivelserne. Det er derfor en vigtig problemstilling at sikre en balance, der muliggør lufthavnens og flyvepladsernes fortsatte drift, samtidig med, VVM-redegørelse at det og sikres, miljørapport at støjbelastningen 2012 holdes på et acceptabelt niveau. Samtidig er det vigtigt at sikre, at der ikke placeres nye boliger og Middelfart LILLEBÆLT Assens Odense Lufthavn Flyveplads Bogense Faaborg ÆRØ havnen og flyvepladserne, at dette vil give uacceptable støjgener. Amtsrådets holdninger Odense Det er Amtsrådets opfattelse, at Odense Lufthavn bør opretholdes. Herved bevares en infrastruktur, der gør det muligt fortsat at komme til og fra Fyn med fly, hvilket findes at være af stor betydning for erhvervsudviklingen af regionen. Lufthavnens udviklingsmuligheder bør derfor prioriteres højt ved amtets og kommunernes planlægning og administration. Amtsrådet er desuden af den opfattelse, at der i dag er en passende dækning med flyvepladser i Fyns Amt af hensyn til de erhvervsmæssige og fritidsmæssige behov. Hvis der ønskes udvidelser af de eksisterende flyvepladser, eller etablering af nye flyvepladser, bør der dokumenteres et behov herfor. STOREBÆLT Kerteminde Svendborg Nyborg LANGELANDSBÆLTET LANGELAND Kort 2.2 Placering af lufthavn og flyvepladser i det tidligere FIG Eksisterende lufthavn og flyvepladser Fyns Amt [2.6]. stadig større i det tætbefolkede Nordeuropa. Det gælder i England, Holland og Tyskland, hvor der f.eks. i delstaten Nordrhein-Westfalen nu er indført regler om, at der skal være mindst 1500 meter til den nærmeste bebyggelse. Det betyder et de facto stop for opsætning af nye møller i Tysklands største delstat. Et af de emner, der har været mest polemik omkring i Tyskland, er lysafmærkningen. Og modstandere både herhjemme og i Tyskland har kørt den ene kampagne efter den over for Statens Lufthavnsvæsen og Flyvertaktisk Kommando, som er de ansvarlige myndigheder. De nye regler kræver, at der kun monteres et svagt, rødt lys, der ikke blinker, på møller mellem 100 og 150 meter. Det er virkelig et godt resultat for alle. Med de nye og mildere krav vil lyset på møllerne være langt mindre synligt for naboerne, end det er nu. Vi håber naturligvis, de nye regler vil være med til, at borgerne ikke er bange for, at store vindmøller vil genere dem. Med de nye krav behøver kommunalpolitikerne heller ikke at frygte, at de store møller skal stå som et blinkende lysshow om natten, sådan som mange desværre fejlagtigt tror. side 3 gjort det, så skynd dig ind og fortæl din nabo om de nye regler for lys. Det kan ikke gå for hurtigt med at sprede det glade budskab. Bjarne Lundager Jensen Direktør Foto 2.5. Vindmølle markeret med laventensivt fast rødt lys, der opfylder Luftfartsvæsenets specifikationer. Foto fra Siemens [2.7]. 39

40 3. Natur og miljø Det følgende kapitel har til hensigt at beskrive vindmøllernes påvirkning af flora og fauna, luft, grundvand, geologi samt ressourceforbrug. 3.1 Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser Natura 2000-områder EUs medlemslande, herunder Danmark, er forpligtet til indenfor de internationalt beskyttede naturområder, Natura 2000-områder, at opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af områderne. Heraf følger, at samtlige aktiviteter, der har en negativ indvirkning Kort 3.1 Vindmøllernes placering i forhold til internationalt beskyttede naturområder ved Lillebælt. på arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, ikke kan tillades. Udtrykket gunstig bevaringsstatus indebærer, at naturtyperne skal være stabile eller i fremgang, mens det for beskyttede arter gælder, at såvel bestandene som levestederne skal være stabile eller i fremgang [3.1]. Vindmøllerne på Barløse Mark placeres ikke i et internationalt beskyttet naturområde, men påvirkningen af Natura 2000-områder skal belyses. Det nærmeste internationalt beskyttede naturområde er Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt med Habitatområde H96, Fuglebeskyttelsesområde F47 og Ramsarområde R15, se skraveringer på kort 3.1, ca. 4,3 km vest for opstillingsområdet. Lillebælt er således beskyttet under alle tre internationale konventioner. Karakteristisk for Lillebælt er de mange store og små kystlaguner, der er værdifulde levesteder for den dertil knyttede flora og fauna, samt betydningsfulde overvintrings- og yngleområder for fugle. Langs kysten og på øerne er der værdifulde strandenge og overdrev, der er levesteder for sjældne fugle- og plantearter. Området er udpeget som levested for 10 arter af ynglefugle og særlig vigtigt for arterne havørn, rørhøg, fjordterne, havterne og dværgterne. Fem arter af trækkende vandfugle er endvidere med i udpegningsgrundlaget. Vigtigst er dykænderne edderfugl, bjergand og hvinand samt toppet skallesluger, som dog alle er gået tilbage i Lillebælt gennem de senere år. Edderfugl har i de seneste år været i tilbagegang på nationalt plan, mens de øvrige nævnte arter har haft en stabil bestandsudvikling på nationalt plan. Udpegningsgrundlaget for Habitat- og Fuglebeskyttelsesområdet fremgår af tabel 3.1 [3.1]. Ramsarområder i Danmark ligger samtidig indenfor Fuglebeskyttelsesområder og indgår på den måde i Natura 2000-beskyttelsen. Ud over Lillebælt er der mere end 15 km fra projektområdet til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder. 40 Vindmøller på Barløse Mark - Natur og miljø

41 Vurdering af konsekvenser for Natura 2000-områder Vindmøllerne placeres i en afstand af 4,3 km fra nærmeste afgrænsning af et Natura 2000-område, Lillebælt. Naturtyperne, som udgør udpegningsgrundlaget i Habitatområde H96, findes ikke i projektområdet, og naturtyperne indenfor habitatområdet vurderes ikke at påvirkes af vindmøllerne udenfor Natura 2000-området, idet mølleanlægget ikke vil medføre fysiske ændringer indenfor Natura 2000-området. Dyrearterne i udpegningsgrundlaget, skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl og marsvin, er alle specifikt knyttet til hav- og fjordområdet ved Lillebælt, og idet projektområdet både natur- og landskabsmæssigt adskiller sig markant fra de hav- og fjordnære arealer vurderes det, at vindmølleprojektet ikke vil ændre på dyrenes levevilkår og dermed påvirke de udpegede arter. Hovedparten af de fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F47, er snævert knyttet til fjordens vandflader, strandenge og rørskove. Arter som havørn, sangsvane, ænder, enkelte terner og mosehornugle kan opleves inde over land, enten som flyvende, rastende eller fouragerende. Områdets fugleliv behandles i et særskilt afsnit Opstillingsområdets fugleliv, hvor også fuglene i udpegningsgrundlaget vurderes nærmere. Vindmølleprojektets alternative forslag, hvor der rejses tre i stedet for fire vindmøller, ændrer ikke på ovenstående vurderinger. Placeringen i en afstand af 4,3 km fra nærmeste Natura 2000-område vurderes at være tilstrækkelig til at undgå påvirkning af de udpegede naturtyper og arter. En yderligere sammenligning af projektforslagenes konsekvens for fugle behandles i afsnittet Opstillingsområdets fugleliv. Bilag IV-arter EU s habitatdirektiv fra 21. maj 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF) forpligter medlemslandene på at beskytte en række planter og dyr. Disse arter er opført i direktivets bilag IV, og myndighederne må ikke give tilladelse til projekter, der kan skade yngle- og rasteområder for de beskyttede arter, også udenfor habitatområder. Dyrearter beskyttet af habitatdirektivet indeholder arter af flagermus, padder, mus, odder, snæbel, malermusling og insekter tilknyttet vandige miljøer. De Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 96 Naturtyper: Sandbanke (1110) Vandflade (1140) Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvold med enårige planter (1210) Strandvold med flerårige planter (1220) Kystklint/klippe (1230) Enårig strandengsvegeation (1310) Strandeng (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) Grå/grøn klit (2130) Kransnålealge-sø (3140) Arter: Skæv vindelsnegl (1014) Sumpvindelsnegl (1016) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 47 Fugle: Sangsvane (T) Bjergand (T) Ederfugl (T) Hvinand (T) Toppet skallesluger (T) Havørn (Y) Rørhøg (Y) Engsnarre (Y) arter fra Habitatdirektives bilag IV, der er registreret i nærheden af projektområdet, er listet i tabel 3.2. I beskrivelsen af de nævnte kilder fremgår det i hvilken nærhed til projektområdet oplysningerne er indsamlet i, da denne varierer mellem kilderne. Oplysningerne i tabel 3.2 er baseret på faglige rapporter fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), overvågningsdata fra kommuner, miljøcentre og nationale overvågningsprogrammer samt projektrapport fra flagermusundersøgelse i projektområdet [3.11], som er udarbejdet i forbindelse med miljøvurderingen. Næringsrig sø (3150) Vandløb (3260) Kalkoverdrev (6210) Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Nedbrudt højmose (7120) Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Ege-blandskov (9160) Skovbevokset tørvemose (91D0) Elle- og askeskov (91E0) Marsvin (1351) Plettet rørvagtel (Y) Klyde (Y) Brushane (Y) Fjordterne (Y) Havterne (Y) Dværgterne (Y) Mosehornugle (Y) Tabel 3.1 Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for natura 2000 området Lillebælt. Tal i parentes henviser til talkoder i habitatdirektivets bilag 1 og 2. Ved fuglearter: T = trækfugl og Y = ynglefugl. VVM-redegørelse og miljørapport

42 Registreringer af bilag IV-arter i perioden er samlet i Faglig rapport fra DMU 2007 [3.2], hvor tilstedeværelsen opgives indenfor UTM-kvadrater på 10x10 km. I tabel 3.2 er inddraget de bilag IV arter der er fundet indenfor det kvadrat samt nabokvadrat, hvor projektområdet ligger. I disse kvadranter giver rapporten oplysninger om, at der tidligere er registreret brunflagermus, sydflagermus, dværgflagermus, troldflagermus, vandflagermus, langøret flagermus, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, springfrø, strandtudse og tykskallet malermusling. DMU s seneste rapporter med samling af artsovervågning fra [3.3 og 3.4] er ligeledes konsulteret men har ikke bidraget med oplysninger, idet rapporterne enten ikke omfatter lokaliteter fra det vestlige Fyn eller aktuelle arter. Registreringen af flagermus, som er foretaget i forbindelse med miljørapporten for vindmøller på Barløse Mark, har bekræftet tilstedeværelsen af de tidligere nævnte flagermus i og ved projektområdet - med undtagelse af langøret flagermus, men tilføjelse af pipistrel flagermus (Pipistrellus pipistrellus). Flagermusundersøgelsens registreringer og anbefalinger [3.11] gennemgås særskilt i afsnittet Flagermus. Registeringerne er fortaget i området Baløse mark med afgrænsning af vejene Langstedgyden, Barløsevej, Blangstrupvej og Møllegårdsvej. Der er indhentet oplysninger fra [3.5], hvor tilgængelige overvågningsdata fra kommuner, miljøcentre og nationale overvågningsprogrammer findes. Der er søgt i tilgængelige besigtigelser i en afstand på ca. 2 km. Dette har bekræftet, at markfirben og stor vandsalamander er registeret i nærheden af projektområdet samt suppleret med oplysninger om løvfrø. Stor vandsalamander og løvfrø er registreret i en mindre sø nord for Barløsevej, og løvfrø desuden i en mindre sø syd for Barløsevej nær Barløse. Der findes ikke officielle besigtigelsesdata fra projektområdets øvrige vandhuller, og derfor er der ikke kendskab til, om der er padder, der benytter vandhullerne som yngle- eller fourageringssted. Markfirben er registeret på en sydvendt overdrevsskråning, der ligger forholdsvis uforstyrret nord for Barløse Tårup [3.5]. Markfirben yngler og raster på lokaliteter med sydvendte skråninger, diger eller stenbunker med sparsom bevoksning [3.2]. Foruden arterne nævnt i tabel 3.2 bør mulige påvirkninger af birkemus og odder også vurderes, da disse arter har været svære at registrere og dermed muligvis er mere udbredt end tidligere antaget. Der er ikke kendskab til, at birkemus er observeret på Fyn, men da der først indenfor de seneste år er fundet en mere sikker metode til indfangning og registrering af birkemus, skal projektområdet vurderes for egnede levesteder. Birkemus findes i forskellige habitater og findes hovedsagelig i lysåben, ældre skov med rig bundvegetation, kratbevoksede moser, enge og ekstensivt dyrkede marker. De befinder sig oftest i tilknytning til 3-beskyttede arealer [3.6]. Odder er tæt tilknyttet vandløb og søer og har behov for uforstyrrede områder til at yngle i. Der er behov for våde naturområder med højt naturindhold og en sammenhæng mellem naturområderne med både rastemuligheder og yngleforhold [3.2]. Naturstyrelsen har i marts måned 2012 besigtiget Pugemølle Å ved flere lokaliteter og har vurderet at den er et egnet levested for odder. Odder er dog ikke med sikkerhed registeret i Pugemølle Å; der er kun observeret mulige fodspor af odder ved Salbovad [3.5]. De øvrige arter fra habitatdirektivets bilag IV, der ikke er nævnt i tabel 3.2, er ikke nærmere behandlet her, da der ikke er registreringer eller kendskab til deres tilstedeværelse i eller i nærheden af projektområdet, og idet de opfattes som meget sjældne og/eller specifikt tilknyttet særlige lokaliteter, som ikke findes i projektområdet eller nabokvadranterne [3.2, 3.3, 3.4, 3.5]. Vurdering af konsekvenser for Bilag IV arter Når arter fra habitatdirektivets bilag IV er registreret i nærheden af projektområdet, er det relevant at vurdere, om der findes egnede leveforhold i eller i umiddelbar nærhed af vindmølleområdet. Tilstanden af områdets vandhuller har betydning for, om padder kan leve i området. Tæt på de planlagte vindmøller findes en række vandhuller, som ligger isoleret på dyrkede markflader og skygget af omkringliggende træer. I en afstand af godt 100 meter fra møllerne findes fem mindre vandhuller. Ved besigtigelse i september 2010 var alle vandflader dækket af andemad, hvilket tyder på, at vandhullerne er næringsrige. Udover at vandkanterne er bevokset med træer og buske, er de også stejle. I en afstand af meter vest for de planlagte møller er der to større vandhuller, Kragehøj Sø (se foto 3.3) og sø øst for Midtergyden. Disse har større frie vandflader, og Kragehøj Sø har ligeledes en rørskov, som giver gode muligheder for skul for paddeæg og haletudser. Dog er der omkring disse vandhuller også en del træer, hvilket kan skygge og afkøle vandfladen. Spidssnudet frø kan yngle og leve i mange typer af vandhuller, hvorimod løvfrø, springfrø og stor vandsalamander er mere selektive i forhold til deres ynglested og kræver lavvandede solbeskinnede områder, hvor temperaturen bliver tilstrækkeligt høj til udvikling af deres æg [3.2]. De nævnte padder har foruden egnede ynglevandhuller også behov for egnede omkringliggende områder til rast og fødesøgning. Disse behov vurderes ikke opfyldt ved de 42 Vindmøller på Barløse Mark - Natur og miljø

43 Tabel 3.2 Oversigt over registrerede Bilag IV-arter, herunder krav til ynglebiotop, fouragerings- og rastesteder, bevaringsstatus og særlige trusler. Det vurderes, om der findes relevante biotoper i mølleområdet, og om der kan forventes nogen negativ effekt af møller. Referencer: 1:[3.2], 2:[3.5], 3:[3.11]. Art Ynglebiotop Fouragerings- og rastesteder Brunflagermus 1,3 Hule træer Jager højt i agerland, Nyctalus noctula (Nnoc) søer og langs skovbryn og parker Sydflagermus 1,3 Eptesicus serotinus (Eser) Dværgflagermus 1,3 Pipistresllus pygmaeus (Ppyg) Pipistrel flagermus 3 Pipistrellus pipistrellus (Ppip) Troldflagermus 1,3 Pipistrellus nathusii (Pnath) Vandflagermus 1,3 Myotis daubentonii (myotis) Langøret flagermus 1 Plecotus auritus Markfirben 1,2 Lacerta agilis Stor vandsalamander 1,2 Triturus cristatus Løvfrø 2 Hyla arborea Spidssnudet frø 1 Rana arvalis Springfrø 1 Rana dalmatina Strandtudse 1 Bufo calamita Tykskallet malermusling 1 Unio crassus Huse Huse og hule træer Huse og træer Træer og huse Træer med hulhed Lader og kirkelofter (hule træer) Solvendte skråninger, kan både være natur eller msk. skabte Vandhul af forskellige størrelse med sol på vandfladen Lavvandede solbeskinnede vandhuller Moser og vandhuler Solbeskinnede vandhuller Lavvandede områder på strandenge el. lign., næringsfattige Stabil sandbund i vandløb Varieret landskab, med åbne marker, skov, læhegn m.m. Skov, parker, skovkanter Langs skovkanter, parklignende områder Skovkanter og vandløb og søer Især og søer og større vandløb, men også langs skovkanter Varieret kulturlandskab, med træer og bygninger. Veldrænede solvendte skråninger Generelt vandhuller og rastepladser på land ved uforstyrrede skjul. Brombærkrat i levende hegn, krat og skovbryn. Overlever nedgravet i jord. Fugtige områder omkring vandhuler. Lysåbne løvskov eller lignede. Uforstyrrede og åbne områder uden bevoksning Stabil sandbund i vandløb Biotop i mølleområdet? Ja, registreret flere steder, især de større søer Ja, registreret i få antal, men flere steder. Større antal ved Kragehøj sø. Registeret ved 18 ud af 19 observationer En registrering om efteråret, er ellers ikke registreret på Fyn. Registreret 6 ud af 19 steder om efteråret. Registeret ved Kragehøj Sø Ikke registeret i flagermus undersøgelsen Ingen, men er registreret vest for i bakket og upåvirket område. Ingen, men registreret i vandhul, nord for Barløsevej. Ingen, men registreret i vandhul syd og nord for Barløsevej, Bevaringsstatus 2000 Gunstig Gunstig Gunstig Gunstig Gunstig Gunstig Gunstig Usikker Usikker Usikker Særlige trusler Fældning af ældre træer Forringelse af bygninger Større ændringer af skovkanten, forløb og beskaffenhed Fjernelse eller forringelse af fødeområde, såsom vandhuller, vandløb m.m. Plantning af nåletræer i stedet for løvtræer Brud på ledelinjer Ødelæggelse af solvendte skråning, benyttet til yngel og rast Tilgroning og fisk i ynglevandhullet. Bebyggelse i tæt nærhed af vandhul. Tilgroning af vandhul og ødelæggelse af hegn. Et hvert vandhul er potentiel Usikker levested Ingen Gunstig Tilgroning og forurening af vandhuller. god til at kolonisere Ingen Usikker Vandstandssænkning og forstyrrelser Ingen Ukendt Forurening af vandløb og forringelse af fysiske forhold Negativ effekt af møller Evt. effekter vil afværges med ændring af læhegn, se nærmere i afsnittet om flagermus Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen VVM-redegørelse og miljørapport

44 vandhuller, der ligger tættest på de planlagte møller, idet de er omkranset af dyrkede marker, så kun selve vandhullet med en smal række træer ikke indgår i intensiv landbrugsdrift. Løvfrø og stor vandsalamander er registreret i mindre vandhuller i nærheden af Barløse, ca. 900 meter fra mølle 1, og derfor er der mulighed for, at de også benytter vandhullerne i nærheden af projektområdet til fødesøgning og rasteområde, selv om de ikke er optimale ynglebiotoper pga. deres skyggede vandflader, stejle skråninger og næringsrige tilstand. Spidssnudet frø er meget udbredt i Danmark, dog har den været i tilbagegang bl.a. på Fyn [3.2]. Det vurderes, at spidssnudet frø vil kunne findes i vandhullerne nær projektområdet, da den ikke er så kritisk i forhold til lysforholdene i sit ynglevandhul. Springfrø er ikke registeret i nærheden af projektområdet, og da de nærliggende vandhuller ikke er solbeskinnede, lavvandede eller omgivet af lysåben skov, forventes den ikke at findes i området. Under anlægsarbejdet til den nye vindmølle nr. 3 vil der komme tunge transporter ad den eksisterende markvej umiddelbart syd for Kragehøj Sø. Markvejen skal forstærkes og udvides med ca. 1,5 meter. Det vurderes, at truslen mod eventuelle padder ved denne større sø ikke vil øges markant, idet anlægsperioden er tidsbegrænset og markvejen i forvejen benyttes af tunge landbrugsmaskiner. Det anbefales generelt, at der tages hensyn til eventuelle padder i anlægsfasen ved at undgå færdsel og gravning på uforstyrrede områder omkring vandhullerne i vintersæsonen, hvor der kan være overvintrene padder i jorden [3.2]. Der er i dette projekt ikke nogen uforstyrrede områder omkring vandhullerne, hvor vindmøllerne og arbejdsarealet placeres og derfor ikke nogen potentielle overvintringsområder for padder, der påvirkes. Ved anlægsvejene tæt på søer og vandløb, vil det anbefales at det etableres udenfor vintersæsonen,for at undgå påvirkning af evt. overvintrene padder. Det vurderes, at padder ikke påvirkes af vindmøllerne i drift, da driften ikke har nogen effekt på vandhuller eller relevante terrestriske opholdssteder for padder. Markfirben lever og yngler på solbeskinnede skråninger, hvor livsbetingelserne er anderledes end på de dyrkede marker, hvor vindmøllerne får deres fundament. Opstilling af møller på Barløse Mark vurderes derfor ikke direkte at påvirke leve- og ynglelokaliteter for markfirben. Markfirben er registeret nord for Barløse Tårup og der kan ligeledes være egnede uforstyrrede åbne solbeskinnede steder i diger og lignende indenfor Barløse Mark. Der kan derfor lokalt ske forstyrrelse af markfirben i løbet af anlægsfasen, men derefter vil området ikke være mere forstyrret end af den markdrift, der opleves i dag. Af andre arter tæt knyttet til vandløbet er tykskallet malermusling, som er kendt for sin udbredelse på Fyn. Tykskallet malermusling er dog ikke fundet ved de seneste undersøgelser i Pugemølle Å [3.7]. Idet opstilling og drift af vindmøllerne ikke påvirker vandkvaliteten eller forløbet af Pugemølle Å, vurderes projektet ikke at have nogen effekt på en eventuel bestand af tykskallet malermusling. Der vurderes, at der ikke er egnede levesteder for birkemus i opstillingsområdet (lysåbne naturarealer, ekstensive enge og overdrev) idet projektområdet drives med intensiv markdrift. Det vurderes endvidere, at opstilling af vindmøller i nærheden af et eventuelt levested for birkemus ikke vil få konsekvenser for birkemusbestanden, idet arbejdsarealer og fundamenter til vindmøllerne har en begrænset arealmæssig udstrækning, på nuværende landbrugsjord. I selve driftsfasen, hvor aktiviteten omkring vindmøllerne ikke er væsentligt ændret i forhold til den almindelige drift af markerne, forventes møllerne ikke have nogen effekt på en eventuel bestand af birkemus. Odder er tæt knyttet til vandløb og større områder med stillestående vand og uforstyrrede omgivelser [ 3.2], og idet vindmøllerne på Barløse Mark vil opstilles på dyrket landbrugsjord er det vurderet, at odder selv om den skulle findes i Pugemølle Å ikke bliver påvirket af møllernes drift. Under anlægsarbejdet til den nye vindmølle nr. 4 (den sydligste mølle) vil der anlægges en ny vejstrækning og komme tunge transporter over og langs en strækning af Pugemølle Å. Der vil under anlægsarbejdet tages hensyn til det beskyttede vandløb ved at lave solide en vej og overkørsel indenfor dyrket mark og i passende afstand, så der ikke sker sammenskred af brinken samt en så kort anlæggelseperiode, som muligt. Dermed vurederes projektet ikke at udgøre nogen trussel for en eventuel tilstedeværelse af odder ud over den tidsbegrænsede forstyrrelse i anlægsfasen. Strandtudsen holder til på strandenge og der findes ingen strandenge ved Barløse mark og derfor påvirkes strandtudsen ikke af vindmølleprojektet. Samlet vurderes det, at vindmølleanlægget ikke vil ødelægge raste- eller ynglebiotoper for padder, markfirben, tykskallet malermusling, strandtudse, birkemus og odder, og at det dermed ikke vil udgøre nogen væsentlig påvirkning af disse Bilag IV-arters bestande. Hvis der er odder i området, kan forstyrrelser i anlægsperioden for især den sydligste mølle (mølle 4) skræmme den bort, men den vil langsomt indfinde sig igen, når der er ro i området [ 3.2]. Ved det alternative forslag vil forstyrrelsen i anlægsperioden være mindre, idet forstærkning og anlæggelse af tilkørselsvej over og langs Pugemølle Å undgås. I driftfasen vurderes det dog ikke, at hovedforslaget med den sydligste møller har en væsentligt anderledes effekt på de nævnte Bilag IV-arter end alternativet med 3 møller, da ingen af de nævnte bilag IV arter bliver forstyrrede af mølle 4 i driftfasen. 44 Vindmøller på Barløse Mark - Natur og miljø

45 9 Flagermus Afsnittet redegør kort for flagermus adfærd og sårbarhed over for vindmøller samt giver et resumé af konklusioner og anbefalinger på baggrund af en supplerende undersøgelse til belysning af områdets betydning for flagermus. Undersøgelsen er gennemført af Leif Gjerde, Amphi Consult og har til formål at identificere landskabselementer og habitater, som er vigtige for flagermuspopulationer, vurdere om de planlagte vindmøller kan udgøre en trussel samt i så fald vurdere, om eventuelle afværgeforanstaltninger kan reducere eller eliminere de potentielle trusler tilstrækkeligt til at legitimere opførelse af vindmøllerne. Rapporten har titlen Kortlægning af flagermusfaunaen ved Barløse i Assens kommune år 2010 og 2011, og refereres som [3.11]. Rapporten bygger på feltregistreringer ved Barløse i august-september 2010 samt april-juli 2011 og forventes derfor at omfatte både trækkende flagermus og lokale bestande igennem en hel sæson. Der er registreret 17 arter af flagermus i Danmark, hvoraf de 14 med sikkerhed kan betragtes som en fast del af den danske dyreverden. Nogle flagermusarter har sommer- og vinteropholdssted i samme område, mens andre flagermusarter trækker over lange afstande mellem sommer- og vinteropholdssted. Om vinteren går flagermus i dvale på deres vinteropholdssted, som kan være huse, hule træer, kældre eller gruber, hvor Mønsted og Daugbjerg kalkgruber i Midtjylland er kendt for at huse især damflagermus, og vandflagermus i store antal. Disse flagermus trækker over lange afstande mellem sommer- og vinteropholdssted sidst på foråret og hen på efteråret. Flagermus kræver et beskyttet dagsopholdssted om sommeren, f.eks. i hule træer og kældre eller på uforstyrrede lofter i huse. Unger bliver født fra midten af juni til starten af juli, og her lever hunnerne ofte i ynglekolonier. Flagermus er nataktive og søger føde i form af flyvende insekter ved søer, vandløb, skov, læhegn, åbent land eller blandede naturområder. De fleste flagermus trækker lavt langs lederlinjer i landskabet, men der er også enkelte, som for eksempel brunflagermus, som søger føde højere over trætoppene og over mere åbne landskaber. I sensommeren og først på efteråret tyder det på, at flagermus strejfer noget omkring og muligvis har et mellemkvarter, inden de søger til deres vinteropholdssted [3.2]. Viden om vindmøllers påvirkning af flagermus er opbygget over de sidste 10 år og er stadig begrænset. En svensk rapport har for nylig samlet viden om vindmøllers påvirkning på flagermus fra Europa og USA [3.8 ]. I rapporten bliver det konstateret, at flagermus kan dræbes eller på anden måde påvirkes af vindmøller ved forandringer i det omgivende miljø. De indirekte effekter, som ændringer i beplantninger, veje m.m., vurderes som mindre betydende for flagermusbestanden. Der er en meget stor variation i antallet af døde flagermus ved eksisterende vindmøller, som ofte kan forklares ved vindmøllernes placering i forhold til omgivende topografi og miljø. Flagermus bliver oftest dræbt ved vindmøller, når de er i færd med at søge flyvende insekter som føde. Der er stor forskel på, hvilke flagermusarter der dræbes af vindmøller. Udfra den svenske rapport er de mest udsatte arter brunflagermus, skimmelflagermus, Leislers flagermus og i mindre grad dværgflagermus, pipistrel flagermus og troldflagermus. Brunflagermus, skimmelflagermus og Leislers flagermus er kendt for at fouragere i stor højde. Dødsårsagen for flagermus er enten direkte kollision med rotorvingerne eller at de suges ind bag vingerne og dør af indre blødninger, som opstår på grund af trykfald i lungerne [3.8 og 3.10]. Der er fundet stor variation i antallet af døde flagermus på de forskellige observations dage og dette er sammenfaldene med at vejrforholdene er forskellige. Den største flyveaktivitet ses ved tion vurderet under strengere kriterier. Tabel V. observationerne defineret med følgende frekvenser. Art Forkortelse Frekvens vindhastigheder Nyctalus noctula mindre end 4 Nnoc m/s, og aktiviteten falder Eptesicus fra 4-8 serotinus m/s [3.8]. Der er konstateret, Eser at 25 de fleste 27 khz khz ulykker Pipistrellus (90 %) nathusii sker i varme nætter Pnat ved svag 36 vind 41 khz sidst Pipistrellus i juli til pipistrellus september og en mindre Ppip del om 42 foråret. 51 khz Det Pipistrellus tyder på, pygmaeus at der er øget risiko Ppyg ved migration mellem sommer- og vinteropholdsstedet, og især under khz parringsperioden i sensommeren/efteråret findes den største GRUNDLAGSKORT risiko for, at flagermus OG KORTREFERANCER kolliderer med vindmøller [3.8 og 3.9]. Det vigtigste middel til at minimere kollisionsrisikoen Alle kort som er for benyttet flagermus her ved er planlægning leveret af Amphi for Consult. vindmøller, er at identificere og holde afstand til risikoområder, Alle kortreferancer som især udgøres er opgivet af kystlinjer, i UTM 9 systemet højdedrag, WGS84 ledelinjer (World Geoedic som alléer, System skovbryn 1984). og Der stenmure er anvendt i en landskabet Garmin GPS samt 10 vandløb. model GPSmap På åbne marker 76CSx. og i Efter produktionsskove kortreferancerne er på der fladt opført terræn en vurderes referance risikoen i parantes for (WP=waypoint) fatale påvirkninger som refererer at være lille til [3.8 lagring ]. af data hos observatøren. Dette er kun gjort af praktiske grunde for Risikoen for uheld med flagermus og vindmøller er internt brug. Foto Figur Måleudstyret Leif Gjerde forbereder forberedes udstyret under ved forundersøgelsen vindmølle 1 forundersøgelsen. kortlægning Foto: af flagermusfaunaen Leif Gjerde. ved Barløse. En af de til eksisterende vindmøller ved Barløse ses i baggrunden Foto Leif Gjerde [3.11] d h B R f p i f D d v e g h o E t d i e f f m p t p n d s F d n f b t VVM-redegørelse og miljørapport

46 forudsigelige på baggrund af vejrforhold, tidspunkt på dagen og tidspunkt på året. Derfor vil det være muligt, ud fra viden om et områdes artsfordeling af flagermus, fortrukne fourageringsbiotoper og flyveruter, at vurdere risikoen ved etablering af vindmøller samt eventuelt at identificere relevante afværgeforanstaltninger. Afværgeforanstaltninger kan f.eks. være ændring af omgivelserne, så tiltrækningen af flagermus nær mølleområdet reduceres, eller midlertidige driftsstop af møllerne i perioder, hvor risikoen er størst. Aktuelle problemstillinger ved opstilling af tre til fire vindmøller på Barløse Mark er identificeret til jagende flagermus i luftrummet omkring vindmøllerne, flagermus på træk igennem mølleområdet og flagermusflyvninger mellem lokale opholdssteder/kolonier og jagtområder/drikkevandsområder. Kortlægningen af flagermusbestanden på Barløse Mark i vurderes at dække forårsstræk samt sommerens og efterårets aktiviteter og træk og dermed populationen igennem en hel sæson. Der blev undersøgt for kolonier i området, men kun en enkelt koloni ved Maltebjerggyden/Barløsevej blev fundet. Optællingerne fra kortlægningen af flagermus viser, at dværgflagermus er den mest talrige og dominerende flagermusart i området ved Barløse Mark. Derudover er der i et vist omfang registreret brunflagermus, sydflagermus og meget få registreringer af pipistrel flagermus, vandflagermus (indholdende myotis sp) og troldflagermus. Alle flagermusarter er registreret ved Kragehøj Sø, som ligger lige ved de to eksisterende vindmøller, og derudover er mange også registreret ved et stort vandhul lige øst for Midtergyden (undersøgelsens logstation 5). Desuden er der lavet tællinger ved andre forventede nøglebiotoper, så som ved Pugemølle Å, Blangstrup Skov, anden bevoksning og småsøerne. Rapporten Kortlægning af flagermus ved Barløse i Assens kommune år 2010 og 2011 [3.11] konkluderer, at Kragehøj Sø og det store vandhul er gode jagtområder for flere flagermusarter. Brunflagermus og sydflagermus, som er de af de registrerede arter, der er mest udsat for vindmøller under deres fouragering, blev ikke registeret i de åbne områder, hvor møllerne skal stå. Der var antydning af træk-aktiviteter ved skoven ved Pugemølle Å (undersøgelsens logstation 4) om foråret. Derudover var der antydning af, at troldflagermus trækker igennem området. Vurdering af konsekvenser for flagermus og fremtidige anbefalinger Der er flagermus i området, og det kan være relevant at tage hensyn til træk-aktiviteter ved standsning af rotorbladene i særlige risikoperioder om foråret (april-maj) og især om efteråret fra midten af august til midten af september. Der er et program, Chirotech, under udvikling, som kan regulere vindmøllerne ud fra de faktorer, som bestemmer flagermusenes aktivitet; tidspunkt, vindhastighed, luftfugtighed og temperatur. Standsning af møllerne indenfor de mest risikofyldte perioder kan, såfremt funktionel software er tilgængelig, være en hensigtsmæssig afværgeforanstaltning. Rapporten fra Barløse [3.11] anbefaler at reducere eller fjerne alle hegn nærmere end 200 meter fra vindmøllerne samt at fjerne træer og buske omkring vandhullet ved mølle 3 og ved vandhullerne mellem mølle 1 og 2, således at området bliver mere åbent og dermed mindre attraktivt for flagermus. Det anbefales, at der efter opstilling af møllerne foretages en vurdering af, om vandhullerne kan blive liggende, eller om de eventuelt skal flyttes udenfor 200 meter grænsen. Det kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis de eksisterende vandhuller skal fjernes og erstattes af nye vandhuller. Der er beskyttede diger under flere af de læhegn, som er forslået reduceret, og disse diger må ikke beskadiges eller fjernes. I rapporten fra Barløse [3.11] er der ved hver vindmølleplacering foretaget en vurdering af de forventede problemer i forhold til flagermus og givet forslag til mulige afværgeforanstaltninger, som mølleopstillerne forventer at følge: - Vindmølle 1: Møllen er placeret godt 144 meter fra nærmeste vandhul, men der er kun registreret en lille aktivitet af flagermus ved vandhullet. Eneste konflikt med vindmøllen er de nærmeste læhegn, som anbefales reduceret. - Vindmølle 2: Møllen er placeret mindre end 200 meter fra vandhul mod nord. Der er kun registreret relativt lille aktivitet ved vandhullet. Der er registreret relativt høj aktivitet hvor mølle 2 skal placeres. Dette kan skyldes, at der findes et hegn her, som tiltrækker jagende dyr. Hegnet bør reduceres. - Vindmølle 3: Møllen er placeret mindre end 200 meter fra skov. Der er ikke fundet relevant aktivitet i skoven. Der er registreret nogen aktivitet ved opstillingsarealet, som ligger 86 meter fra nærmeste vandhul. Det antages at den store aktivitet skyldes jagende dyr ved vandhullet. Vandhullet bør derfor evt. flyttes til en lokalitet mere end 200 meter fra møllerne, eller træerne fjernes for at gøre vandhullet mindst muligt attraktivt for flagermus. - Vindmølle 4: Mølle 4 planlægges placeret mindre end 200 meter fra åen. Denne undersøgelse viser, at aktiviteten er relativt lille ved denne lokalitet. Afstand til hegnet mod nord er mindre end 200 meter, og hegnet bør derfor reduceres. Rapporten fra Barløse vurderer, at driften af møllerne i perioden april til september ikke er i konflikt med de lokale flagermuspopulationer forudsat, at de forslåede 46 Vindmøller på Barløse Mark - Natur og miljø

47 afværgeforanstaltninger gennemførers. Det vurderes, at adgangs- og anlægsveje ikke vil påvirke nøglebiotoper og dermed komme i konflikt med flagermus, idet der benyttes eksisterende veje og landbrugsjord. Det anbefales, at der laves en efterundersøgelse af hele området for hele sæsonen og laves en optælling af døde flagermus ved vindmøllerne. Der bør være særlig fokus på vandhullerne ved vindmølle 1, 2 og 3 samt trækkende flagermus mellem skoven og mølle 3. Flagermusrapporten fra Barløse har vist at der er færrest påvirkninger af flagermus ved mølle 4 og derfor vil der ikke være væsentlig større påvirkninger ved opstilling af 4 møller frem for 3, som i det alternative forslag. Ved det alternative forslag med de tre nordligste møller vil det ikke være nødvendigt at reducere i læhegnet lige nord for mølle 4,men der vil stadig skulle laves afværgeforanstaltninger ved de tre møller, hvor aktiviteten af flagermus har vist sig større end ved mølle Nationale beskyttelsesinteresser Rødlisten Den danske Rødliste er en liste, som indeholder en aktuel vurdering af de danske dyre- og plantearters risiko for at forsvinde fra den danske natur. I nærområdet til vindmølleprojektet er der ikke kendskab til regelmæssige forekomster af arter opført som truede på Rødlisten. Projektområdet indeholder heller ikke biotoper som surt overdrev, overdrev, fattig og rig kær, strandenge, ferskeenge m.m., som kunne antyde en eventuel tilstedeværelse af sådanne arter. På markerne dyrkes fortrinsvis enårige afgrøder i omdrift, hvilket betyder, at arealerne årligt behandles intensivt maskinelt i form af pløjning, harvning, såning, gødskning, sprøjtning og høst. Møllefundamenter, arbejdsarealer og tilkørselsveje vil etableres på omdriftsarealer, som i forbindelse med møllerejsningen skal udtages af landbrugsdrift. Af kort 3.2 fremgår, at man i mølleområdets nærhed finder en række småsøer, moser, enge og vandløb, der er registreret som beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttelseslovens 3. I 3-beskyttede naturområder må der ikke foretages indgreb, der kan ændre områdernes tilstand og dermed heller ikke udpumpes vand fra fundamentudgravningerne uden forudgående dispensation fra Naturbeskyttelses lovens 3. Ingen af de planlagte møller kommer til at få direkte berøring med de registrerede naturtyper. Der kan dog være relevante forbindelsesveje for trækkende dyr mellem naturområderne, som projektet Beskyttede naturtyper ( 3-områder) Opstillingsområdet ligger i et åbent landbrugsområde med bløde bakker, forholdsvis lave læhegn og bevoksninger af løvtræer, buske og enkelte nåletræer. Kort 3.2 Vindmøllernes placering i forhold til beskyttet natur og beskyttede vandløb nær opstillingsområdet. VVM-redegørelse og miljørapport

48 Foto 3.1 Landskab med marker og bevoksning omkring 3-beskyttet sø på Barløse Mark. September Foto 3.2 Pugemølle Å nær opstillingsområdet. September skal tage højde for. Under afsnittet om flagermus er der forslag om måske at flytte vandhuller lidt længere væk fra mølle 1, 2 og 3, hvilket vil kræve en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 fra Assens kommune. Behovet for dette kan først afklares ved en efterundersøgelse, når møllerne er stillet op. De registrerede naturtyper er vurderet og opdelt i grupper med forskellige bevaringsmålsætninger af Assens kommune. Den målsatte natur er opdelt i fire katagorier, hvor A har den højeste målsætning og der gøres en særlig indsats for at videreudvikle naturværdierne, mens D har den laveste målsætning, og indsatsen er mindre fokuseret, se tabel 3.2. Moserne og engområderne i umiddelbar nærhed af projektområdet er alle D-målsatte. Det betyder, at områderne er egnede som spredningskorridorer i landskabet eller blot levested for almindelige dyre- og plantearter. Syd for projektområdet gennemskæres landskabet af Pugemølle Å med eng og skovområder, hvor enkelte er beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Pugemølle Å og dens omgivelser er udlagt som et biologisk interesseområde, idet ådalen fungerer som en vigtig økologisk forbindelse mellem naturområder i landskabet og bør tjene som god spredningsvej for dyre- og plantelivet i et ellers intensivt udnyttet landskab. Mølleplaceringerne står udenfor 3 området omkring Pugemølle Å og ligger i tilstrækkelig stor afstand til ikke at forstyrre tilførslen af regnvand fra oplandet i anlægsfasen. Overgangen over Pugemølle Å nærmest mølle 4 vil forstærkes, og der vil anlægges en adgangsvej videre langs markkanten og Pugemølle Å til mølle 4, og derfor vil Pugemølle Å på dette sted i en periode af 1-2 mdr. blive forstyrret. Forstyrrelsen består af lastbiltransport med grus til vej og arbejdsarealet ved mølle 4, transport af elementer til fundament og selve møller samt kran til rejsning af møllen. Det vil give uro og øget støj i området i anlægsperioden, men vil ikke direkte påvirke 3 områderne. Der findes, som beskrevet i afsnittet om Bilag IV-arter, to større søer samt en del småsøer og moseområder i nærheden af projektområdet. De små søer og moseområder ligger isoleret og omkranset af buske og træer (se foto 3.1). Træer og buske forhindrer til dels påvirkning af søerne med vindbårne sprøjte- eller gødningsprodukter fra markdriften, men markkanten ligger tæt på vandkanten, så overfladisk tilførsel vil stadig være en mulighed. Som tidligere beskrevet, forventes småsøernes tilstand med stejle skrænter, skyggede bredder og forholdsvis næringsrigt vand at begrænse vandhullernes kvalitet som ynglebiotop for eksempelvis padder. Pugemølle Å er ligeledes Foto 3.3 Kragehøj Sø nær de eksisterende møller ved Barløse. September Tabel 3.2 Kategorisering af naturmålsætninger i Assens Kommune. A målsætning Højeste prioritet m.h.t. pleje. Målet er at områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for dyre- og plantearter, herunder meget sjældne ater internationalt, nationalt eller regionalt set. B-målsætning Meget høj prioritet for pleje. Målet er at områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for dyre- og plantearter, herunder sjældne arter i Danmark og på Fyn. C-målsætning Pleje kun indenfor alm. tilskudsmuligheder. Målet er at områderne skal være egnede som levested og spredningskorridor for dyre- og plantearter, som er almindelig og karakteristiske for naturtypen. D-målsætning Pleje bliver ikke prioriteret. Målet er at områderne skal være egnede som levested og spredningskorridor for dyre- og plantearter, som er almindelig for naturtypen. 48 Vindmøller på Barløse Mark - Natur og miljø

49 skygget og omgivet af bevoksning (se foto 3.2). Kragehøj Sø (se foto 3.3) har en rørsump langs dele af kanten og er ellers omgivet af pilekrat og anden bevoksning. Der er en rimelig åben vandflade. Rørsumpen og vandplanterne giver mulighed for skjul til vandinsekter samt æg af padder og haletudser. Der er registreret en del fouragerende flagermus, hvilket tyder på en del insekter i sommerhalvåret. Vurdering af påvirkningen af beskyttet natur De planlagte møller forventes ikke at få negativ effekt på beskyttet natur eller vandløb, da møllerne står udenfor beskyttet natur. Opstilling og servicering af møllerne vil ske over nuværende landbrugsarealer og derfor ikke påvirke den beskyttede natur. Vurderingen af påvirkningen af dyr tilknyttet beskyttede naturområder er behandlet i afsnittene om bilag IV arter, opstillingsområdets fugle og andre dyr. Ved hovedforslaget vil adgangsvejen til mølle 4 give en øget, men dog midlertidig, forstyrrelse i anlægsfasen ved Pugemølle Å i forhold til det alternative forslag. Da forstyrrelsen varer 1-2 måneder vurderes denne forskel mellem hovedforslaget og alternative forslag ikke at være væsentlig. Mølle 4 vil i driftfasen ikke have nogen direkte fysisk påvirkning på 3 områderne, derfor vurderes det at hovedforslaget ikke har en væsentlig ændret påvirkning på 3 frem for det alternative forslag med 3 møller. Opstillingsområdets fugleliv Fugle kan bevæge sig i samme luftrum som de roterende møllevinger, og derfor foretages en særskilt vurdering af projektets påvirkninger af fugle. Projektområdet på Barløse Mark er et udpræget landbrugsområde, som gennemskæres af Pugemølle Å og ligger i nærheden af en række mindre søer og Blangstrup Skov. Der er ikke kendskab til, at området er besøgt af fugle med særlig beskyttelse i større antal udfra registrerede observation fra DOF-basen. De nærmeste vigtigste fuglelokaliteter ligger mod vest og er Emtekær Nor, Aborg Minde, Helnæs og Bågø i Lillebælt [3.12]. Dansk Ornitologisk Forenings database over fugleobservationer, DOF-basen [3.12], er en samling af observationer, der er registreret af frivillige fugleobservatører. Databasen indeholder såvel enkeltobservationer af særlige fugle som registreringer af alle fugle observeret ved udvalgte observationsposter. Fugletællinger i DOF-basen er sted- og personafhængige, og observationer på sjældne og internationalt beskyttede fugle er i overtal. Det omfattende antal registreringer i DOF-basen kan dog benyttes til at udtrække informationer om, hvor der er særlige fugleinteresser, og om der evt. er observationer i nærheden af projektområdet, som giver en indikation af områdets fugleliv. Observationer af sjældne og internationalt beskyttede fugle kan give informationer om, hvor de sjældne arter oftest findes, og hvor de endnu ikke er observeret. DOF-basens eneste registrering ved Barløse er fra 2011, hvor en rød glente er observeret. Rød glente, en rovfugl større end musvågen, er generelt fåtallig i Danmark men dog i fremgang. Der er registreringer af rød glente over hele Vestfyn, og næst nærmeste registrering er fra Turup i DOF-basen rummer en enkelt registrering fra Blangstrup, og derudover er de nærmeste observationsposter ved Barløseborg Skov, Barløseborg golfbane og Turup, hvor der mere intensivt er registreret fugle, se tabel 3.3. Områderne Tabel 3.3 DOF-basens registreringer af fugle på lokaliteter nær projektområdet [3.12]. Oberservationspost Barløseborg Skov Barløseborg Golfbane Blangstrup Turup Antal besøg Fugle 6 besøg i vinteren Ringdue Stor flagspætte Vindrossel Musvit Skovskade Gråkrage Borgfinke Dompap Gulspurv Musvåge Gærdesmutte Solsort Fuglekonge Spætmejse Skovspurv Rødhals Sjagger Sumpmejse Blåmejse Spruvehøg Husskade Bjergirisk Ravn 5 besøg i vinteren Spurvehøg Musvåge Knopsvane Gravand Blishøne Gulspurv Natugle Spurvehøg Fiskehejre Knopsvane 1 besøg d. 13/ Sangsvane Musvåge Sjagger Gråkrage 3 besøg i perioden Rød Glente Agerhøne Tårnfalk Hvid vipstjert Solsort Gransanger Musvit VVM-redegørelse og miljørapport

50 er præget af skov og mere åbne områder med bevoksninger, og registreringerne omfatter almene spurve- og sangfugle i vinterperioden. Musvåge er observeret ved både Barløseborg Skov, Barløseborg golfbane og Blangstrup. Sangsvane, som er observeret ved Blangstrup, flyver ofte i flok og raster gerne inde i landet på åbne og fugtige marker [3.12 og 3.13]. Fuglearterne udpeget til EF-fuglebeskyttelseområde F47 (Lillebælt) er alle tilknyttet vandområder og de tilknyttende enge, dog vil der udover sangsvane kunne opleves terner, havørn og måske mosehornugle længere inde over land. Havørn er bl.a. observeret i Aborg Minde, Assens, Helnæs, Brahesborg og Brahesborg Skov samt Emtekær Nor [3.5 og 3.12]. Havørn opholder sig typisk ved fjorde og større søer og fouragerer især på mellemstore fugle og fisk, men trækker også ind over land [3.12]. Der er både overvintrende og ynglende havørne i Danmark. Mosehornugle er især observeret på Helnæs Made, men også ved Feddet v/brydegård, Agernæs Havn, Agernæs og på Assens Sukkerfabriks jorder. Mosehornugle er tilknyttet åbne strandenge og overvintrer i Danmark, men der er også ynglende par [3.12]. De nationale fugleovervågninger har haft fokus på Lillebælt, og de seneste officielle vintertælllinger er fra 2004 [3.5]. I den nationale fugleovervågning er der hovedsagelig registeret edderfugl, måger, ænder, svaner samt andre vandfugle som bl.a. blishøne, ryle og toppet lappedykker. Disse fugle er kun tilknyttet vandområderne og de tilknyttede strandenge, men ænder vil trække til søer inde i landet, hvis forholdene er optimale. Andefugle fortrækker åbne søer, hvor rovdyr ikke har mulighed for skjul. Kragehøj Sø har en rimelig åben vandflade, og som det største vandhul i området kan søen være attraktiv for andefugle. Ved besigtigelse af de mindre vandhuller fandtes ingen tegn på, at vandhullerne benyttes af andefugle. Projektområdet vurderes på baggrund af sit indhold af agerjord, læhegn, vandhuller, å og skov at have et fugleliv bestående af almindelige spurvefugle, sangfugle, kragefugle og rovfugle, nævnt i tabel 3.3, som er typiske for områder med både landbrug, læhegn og mindre skovområder. Fuglene er mere talrige i foråret og om sommeren, hvor kommer flere ynglende fugle som f.eks. vipstjert, stær, sangdrossel, løv- og gransanger. Musvågebestanden har været i fremgang i de seneste år, og det er almindeligt at se den svæve over landskabet [3.12]. Derfor forventes det, at musvåge også vil findes i projektområdet. Det kan ikke udelukkes, at vindmølleområdet af og til vil fungere som fouragerings- og rastområde for især svaner i træk- og overvintringstiden. Svaner kan i denne periode træffes på dyrkede arealer, hvor de fouragerer på især raps, græs eller vintersæd. Dog er det især marker med vinterraps og kartofler tæt på kysten, som i tidligere undersøgelser har vist sig at udgøre raste- og fourageringspladser for store flokke af svaner [3.13]. Havørn og mosehornugle forventes at være sjældne gæster i projektområdet, idet de nærliggende arealer ikke udgør deres typisk foretrukne fourageringsteder. Der er i forbindelse med nærværende miljørapport ikke foretaget systematiske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle. Dette begrundes med projektområdets beliggenhed langt fra kysten, fra internationale fuglebeskyttelsesområder, hvorfor området som udgangspunkt er vurderet ikke at udgøre nogen særlig vigtig eller udsat fuglelokalitet. Det er heller ikke vurderet at vindmøllerne sammen med evt. andre høje tekniske anlæg vil udgøre nogen flyve barrierer for fugle. Vurdering af konsekvenser for fugle Vindmøllers påvirkning af fugle kan være ved direkte kollision, fortrængning fra området på grund af forstyrrelser, eller barrierer som der må flyves udenom [3.8, 3.14 og 3.15]. Flere opsamlingsrapporter om vindmøllers påvirkning på fugle har ud fra tilgængelige data vurderet, at kollisionsrisikoen mellem fugle og vindmøller er minimal, specielt set i forhold til andre tekniske anlæg som højspændingsledninger, radiomaster mv. [3.8, 3.14 og 3.15]. Det er mest måger, rovfugle og til dels ænder og gæs, der er udsat for kollision [3.8, 3.14 og 3.15]. Rovfugle benytter sig af opdriftsvinde og kan ved flyvning i vindmølleområder blive ramt af møllevingerne. Kollisionsrisikoen vurderes dog ikke at have et omfang, som kan påvirke rovfuglepopulationerne, da området ikke indeholder store antal af rovfugle [3.12]. Dog forventes det ofte at se musvåge, som gennem de seneste år er blevet meget udbredt i de åbne landskaber [3.12]. Projektområdets øvrige fugle forventes ikke at være påvirket af nogen større kollisionsrisiko, da det ud fra tidligere undersøgelser vurderes, at der i de åbne landbrugsområder ikke særlig ofte sker kollision mellem fugle og møller [3.8]. Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) vurderer, at den største gene for fuglelivet er vindmøllernes forstyrrende effekt [3.14], dog bygger nuværende erfaringerne mest på undersøgelser fra kystnære egne. Det har vist sig, at vindmøllers forstyrrende effekt på fuglelivet er artsspecifik, og arter af gæs og viber er blandt de mest følsomme arter [3.15 og 3.17]. Afstanden fra projektområdet til kysten og et internationalt fuglebeskyttelsesområde er over 4 km, og idet de nærliggende søer ikke forventes at tiltrække ænder og øvrige vandfugle i større antal, samt vibens generelle tilbagegang i områder med ensartede markflader og monokultur, vurderes vindmølleområdet på Barløse Mark ikke at være et udpræget fugleområde i forhold til følsomme arter. Vindmølleanlægget vurderes dermed ikke at have nogen væsentlig 50 Vindmøller på Barløse Mark - Natur og miljø

51 forstyrrende effekt på områdets fugleliv. Anlægsfasen vil kunne virke forstyrrende på jordrugende fugle som agerhøns og lærker, og det anbefales at undgå forstyrrelser i deres ynglesæson fra ca. 1. april til 15. juni. Møllefundamenter, arbejdsarealer og adgangsveje til projektet bliver placeret på intensivt dyrket mark, og dermed forventes vindmølleanlægget ikke at reducere adgangen til ynglebiotoper for de jordrugende fugle. Der er tegn på, at trækkende fugle ændrer den horisontale frem for den vertikale retning i deres trækrute, det vil sige flyver udenom eventuelle forhindringer. Der foreligger p.t. ingen studier, der viser, at vindmøllers totalhøjde har nogen betydning for trækkende fugle [3.14] og [3.16]. De fire eller alternativt tre planlagte møller samt de to eksisterende møller vil ikke udgøre nogen større barriere i forhold til trækkende fugle, da der i landskabet ikke er nogen hindring for at trække udenom. De anbefalinger, der kan hentes fra litteraturstudier på baggrund af både danske og internationale feltundersøgelser [3.8], [3.14] og [3.15] lyder, at det bør undgås at rejse store møller på internationalt vigtige fuglelokaliteter, i fugletætte områder samt i nærheden af væsentlige migrationsruter. Desuden bør det undgås at samle for mange tekniske anlæg, som kan virke som en større sammenhængende barriere for et vigtigt område. Det vurderes at der ved møllernes placering i projektområdet på Barløse Mark er taget højde for litteraturens generelle anbefalinger. Det vurderes dermed, på baggrund af kendskab til fuglelivet i projektområdet og tilgængelig viden, at de planlagte fire eller alternativt tre møller ikke vil få nogen væsentlig negativ effekt på fuglearter, som er internationalt beskyttet, eller på almindelige fuglearter på populationsniveau. Opstillingsområdets øvrige dyreliv Møllerne bliver placeret i et stort, forholdsvis åbent landbrugsområde med nogle mindre 3-naturområder, især i form af vandhuller tilgroet med pilekrat. Markerne er intensivt dyrket og bliver jævnligt behandlet maskinelt, gødsket og sprøjtet. Dyr i nærområdet vil fortrinsvis være at finde i diger, ved læhegn og i beskyttede 3-områder. Ved besigtigelse ved Pugemølle Å lige syd for placeringen af mølle nr. 4 den 1. september 2010, blev der observeret spor af rådyr. Der vurderes at være mulighed for skjul og føde for rådyr i Blangstrup Skov og de mindre skovområder. Træbevoksningen øst for mølle nr. 3 er meget varieret og giver med både gamle, nye selvsåede og plantede løv- og nåletræer gode forhold for blandt andet rådyr, ræv, grævling og gnavere. Hare er knyttet til det åbne agerland med diger og læhegn, hvor de kan finde skjul. Idet landbrugsarealerne er intensivt dyrket og med en høj andel vinterafgrøder, er fødegrundlaget og adgang til yngleskjul dog begrænset for hare. Rådyr, ræv, grævling, hare og smådyr, som færdes i projektområdet, vil blive forstyrret i anlægsfasen, som dog kun vil strække sig over få måneder. I anlægsfasen forventes dyrene at blive fortrængt til tilstødende områder. Når anlægsfasen er overstået, vil niveauet af forstyrrelser på jordniveau ikke være højere end ved den nuværende drift, og derfor forventes dyrene at returnere i fuldt omfang efter en kortere tilvænningsperiode [3.18]. I driftsfasen forventes ingen væsentlig forstyrrelse af jordlevende dyr. Ved det alternative forslag med tre møller undgås forstyrrelsen af området omkring mølle 4 i anlægsfasen, men da denne forstyrrelse kun strækker sig over 1-2 måneder, vurderes effekten på dyrelivet ved det alternative forslag ikke at være væsentligt mindre end for det samlede projekt. Opstillingsområdets flora Vindmøllerne opstilles på agerjord i omdrift, hvor der p.t. dyrkes enårige afgrøder eller græs i omdrift. Der findes derfor ingen sjælne og fredede plantearter, som kræver særlig beskyttelse. Læhegn mellem markerne er uden væsentlig biologisk variation botanisk set. Der er heller ikke i de nærmeste omgivelser fundet beskyttelseskrævende planter, og intet taler for, at sådanne skulle vokse i nærheden. Derfor vurderes projektet hverken i anlægs- eller driftsfasen at få nogen betydning for særlig beskyttet flora. 3.2 Miljømæssige forhold Luftforurening I Danmark blev ca. 71 % af elektricitetsproduktionen i 2009 genereret på grundlag af fossile brændsler, mens resten stammede fra vedvarende energianlæg, herunder vindmøller (ca. 20 %) og biomassebrændsler (ca. 9 %). Ved elproduktion fra fossile brændsler, som f.eks. kul, sker der en emission af luftforurenende stoffer og produktion af en mængde affald. En større vindmøllekapacitet vil medvirke til at fortrænge fossile brændsler fra konventionelle kraftværker, og dermed bidrage til at Danmark kan opfylde sin forpligtigelse i forhold til reduktion af emissionen af drivhusgasser, den såkaldte Kyoto-aftale. Det betyder, Tabel 3.4 Beregningsparametre for reduktion af luftforurenende stoffer og affald ved elproduktion med vindmøller Stof Emissioner til luft ved forbrænding af kul, g/kwh. Kuldioxid CO Svovldioxid SO 2 0,11 Kvælstofoxider NO x 0,23 Slagger/flyveaske 39 Baseret på miljødeklaration for kul ab værk, 125%- metoden [3.19] VVM-redegørelse og miljørapport

52 at ny vindmøllekapacitet kan være med til at reducere luftforureningen og affaldsproduktionen fra den samlede produktion af el. Energinet.dk opgør årligt en brændselsspecifik deklaration, der opgør emissioner ved produktion af el fra forskellige fossile brændstoffer (125% - metoden), som vises i tabel 3.4. I projektet på Barløse Mark opstilles 4 nye vindmøller med en produktion på ca. 34,556-35,215 millioner kwh om året i hovedforslaget og 26,397-26,511 millioner kwh om året ved det alternative forslag. Ved hjælp af oplysninger om den forventede produktion fra de planlagte vindmøller, kan projektets reduktion af luftforurenende stoffer beregnes som årlig besparelse og for en tidshorisont på 20 år, der definerer vindmøllers tekniske levetid. Den konkrete beregning for vindmøllerne på Barløse Mark er vist i tabel 3.5a og 3.5b på næste side. Samlet reducerer hovedforslaget med 4 stk. SWT- 3,0-113 emissionen af kuldioxid med ca tons pr. år og tons over vindmøllernes tekniske levetid. Ydermere reducerer det emissionen af svovldioxid med ca. 4 tons pr. år og 76 tons over møllernes tekniske levetid, mens reduktionen af emissionen af kvælstofoxider vil blive på ca. 8 tons pr. år og 159 tons over møllernes levetid. Hovedforslaget med 4 stk. V112-3,075 reducerer samlet emissionen af kuldioxid med ca tons pr. år og tons over vindmøllernes tekniske levetid. Ydermere reducerer det emissionen af svovldioxid med ca. 4 tons pr. år og 77 tons over møllernes tekniske levetid, mens reduktionen af emissionen af kvælstofoxider vil blive på ca. 8 tons pr. år og 162 tons over møllernes levetid. Tabel 3.5a Reduktion af drivhusgassen CO 2 og andre luftforurenende stoffer med mølletypen SWT-3,0-113 Stof Tabel 3.5b Reduktion af drivhusgassen CO 2 og andre luftforurenende stoffer med mølletypen V112-3,075 Stof Hovedforslag Produktion på 35,556 mio. kwh/år Reduceret emission pr år (tons) Hovedforslag Produktion på 35,215 mio. kwh/år Reduceret emission pr år (tons) Reduceret emission i 20 år (tons) Reduceret emission i 20 år (tons) Alternativt forslag Produktion på 26,397 mio. kwh/år Reduceret emission pr år (tons) Alternativt forslag Produktion på 26,511 mio. kwh/år Reduceret emission pr år (tons) Reduceret emission i 20 år (tons) Kuldioxid CO Svovldioxid SO 2 3,8 76,0 2,9 58,1 Kvælstofoxider NO x 7,9 159,0 6,1 121,0 Partikler Gennemsnitlig mindsket emission som følge af opsætning af tre eller fire nye SWT-3,0-113 vindmøller på Barløse Mark, baseret på emissioner præsenteret i tabel år er defineret som vindmøllers tekniske levetid. Reduceret emission i 20 år (tons) Kuldioxid CO Svovldioxid SO 2 3,9 77,5 2,9 58,3 Kvælstofoxider NO x 8,1 162,0 6,1 122,0 Partikler Gennemsnitlig mindsket emission som følge af opsætning af tre eller fire nye V112-3,075 vindmøller på Barløse Mark, baseret på emissioner præsenteret i tabel år er defineret som vindmøllers tekniske levetid. Det alternative forslag med 3 stk. SWT-3,0-113 reducerer samlet emissionen af kuldioxid med ca tons pr. år og tons over vindmøllernes tekniske levetid. Ydermere reducerer det emissionen af svovldioxid med ca. 3 tons pr. år og 58 tons over møllernes tekniske levetid, mens reduktionen af emissionen af kvælstofoxider vil blive på ca. 6 tons pr. år og 121 tons over møllernes levetid. Det alternative forslag med 3 stk. V112-3,075 reducerer samlet emissionen af kuldioxid med ca tons pr. år og tons over vindmøllernes tekniske levetid. Ydermere reducerer det emissionen af svovldioxid med ca. 3 tons pr. år og 58 tons over møllernes tekniske levetid, mens reduktionen af emissionen af kvælstofoxider vil blive på ca. 6 tons pr. år og 122 tons over møllernes levetid. Ved udgangen af 2010 var der opstillet ca vindmøller i Danmark med en samlet effekt på næsten MW. I et normalt vindår kan disse vindmøller dække cirka 20 % af elforbruget i Danmark, svarende til ca. 7 milliarder kwh. Denne energiproduktion fra vindmøller bidrager til den årlige reduktion af CO 2 med ca. 5,5 millioner tons [3.20]. Den del af Danmarks CO 2 -udledning, der skyldes elproduktion, udgjorde i 2009, ifølge Energistyrelsens 52 Vindmøller på Barløse Mark - Natur og miljø

53 statistik 18,1 millioner tons. Uden vindkraften havde udledningen altså været 30% højere [3.20]. Geologi og grundvandsinteresser Vindmøllerne bliver opstillet i et område, hvor den nordligste mølle ligger i et område med drikkevandsinteresser, og de sydligste ligger i et område betegnet som særligt drikkevandsområde. Lige ved vindmølle 2 ligger der et mindre nitratfølsomt indvindingsområde. Der er derfor særlige planmæssige hensyn at tage i forhold til grundvandsbeskyttelsen i området, dog vurderes opsætning af en vindmølle ikke at påvirke nitratudvaskningen i området, da markdriften ikke ændres udover på det arbejdsareal, som udtages omkring hver mølle. Hvis der sker spild af olie under opsætning og drift af vindmøllerne, kan der være risiko for forurening af grund- og overfladevand alt afhængig af geologiske og topografiske forhold. Risikoen for forurening har betydning i forhold til drikkevandsinteresser. Ifølge de nærmeste grundvandsboringer ligger grundvandsspejlet 0,3-2 meter under terræn, og undergrunden består af ler indtil 7 til 10 meter under terræn og herunder et lag af sand. Der er i området ikke dybere målinger end 15 meter, men en vandboring lidt udenfor området går ned til 50 meter, og de nederste lag består af ler fra ca. 25 meters dybde [3.21]. I anlægsfasen er risikoen for udslip af olie eller diesel fra arbejdsmaskiner og kraner meget lille. Risikoen for nedtrængning af olieholdige produkter til grundvandet anses for minimal, og der kan ved eventuelt udslip hurtigt etableres afværgeforanstaltninger i form af eksempelvis afgravning af de øverste jordlag. Det vurderes, at områdets sårbarhed over for oliespild fra maskiner i forbindelse med anlægsarbejder eller vedligeholdelsesarbejder er beskeden. I driftsfasen løber olie i lukkede systemer, og oliespild forekommer ikke under normal drift. Afhængig af gearkasse-typen rummer de nye mølletyper typisk liter olie, som er fordelt på flere beholdere. Overskudsfedt i hovedlejer såvel som overskudsvæsker i hydraulik, 5 10 liter, opsamles i bakker, der tømmes ved hvert besøg. Ved olieskift suges olien op i lukkede beholdere, så risikoen for oliespild er minimal. Skulle der ske oliespild, vil det oftest forekomme inde i selve møllen, hvor det kan samles op uden at skade miljøet. Skulle uheldet være ude, vil kun en meget lille del nå jorden, idet hovedparten afsættes på møllens hat og tårn. I driftsfasen vurderes risikoen for grundvands- og jordforurening som følge af lækager fra møllernes gear, smøresystemer, hydrauliksystemer med videre at være begrænset pga. håndteringen i lukkede systemer og opsamlingsbakkerne til overskudsfedt og væske. Der er en beredskabsplan der beskriver håndteringen af olieudslip og alarmsystem. Ved nedtagning af møllerne vil olierester blive opsamlet og bragt til en godkendt modtager af spildolie Samlet vurderes der at være minimal risiko for forurening af jord og grundvand som følge af aktiviteter i forbindelse med anlægsfasen, drifts- og nedtagningsfasen. Det alternative forslag med tre møller vil også indebære en risiko for forurening med olie. Opstilling af tre møller i forhold til fire møller gør i sig selv potentialet for forurening mindre, men da risikoen generelt vurderes at være minimal på grund af håndteringen og opbygningen af systemet, vurderes forskellen ikke at være væsentlig. Ressourcer og affald En moderne stor vindmølle vil i løbet af 4-6 måneder producere en energimængde svarende til den energimængde, der er brugt til dens produktion, opførelse, vedligeholdelse og nedtagning [3.22]. Med en forventet levetid på ca. 20 år betyder det, at en mølle samlet vil producere ca. 35 gange mere energi, end der er brugt til produktionen. Af materialer indgår først og fremmest glasfiber til vingerne, stål til nav og tårn samt beton, armeringsjern, sand og grus til fundamentet. Glasfiber brugt i vingerne forventes at kunne genanvendes [3.22]. Der forskes i at opnå en 100 % genanvendelse af vindmøller. Det er i dag teknisk muligt at genanvende 80% [3.24]. Det er dog endnu ikke økonomisk muligt at genanvende kompositmaterialer fra vindmøllernes vinger og kabine, som udgør ca. 20 % af affaldet. Indtil videre er kompositmaterialet deponeret, da der har været begrænsede mængder.det forventes, at der findes en løsning enten som genanvendelse eller til energiudnyttelser, inden de nye møller bliver nedtaget [3.25 og 3.26]. Når vindmøllerne er sat op og i drift vil alt materiale, som ikke er nødvendigt for møllens drift, blive fjernet fra byggepladsen. Alt affald fra byggeprocessen vil ligeledes blive fjernet og bortskaffet efter gældende regler, og området omkring møllerne vil blive reetableret. Når vindmøllerne tages ud af drift, vil de nedtages, og størsteparten af de anvendte materialer adskilles og genanvendes. Fundamentet fjernes til mindst en meter under terræn, så planteavl kan genoptages. Produktion af vindmøllestrøm vil erstatte strøm som ellers skulle være produceret på basis af blandt andet kul, Derfor vil vindmøllerne mindske produktionen af slagger og aske, som ellers ville forekomme ved fremstilling af el på konventionelle kraftværker. På baggrund af fordelingen af el-produktionen på forskellige brændsler og vedvarende energikilder kan det beregnes, at produktionen af slagger og flyveaske vil blive reduceret med ca. 39 g pr. produceret kwh VVM-redegørelse og miljørapport

54 vindmøllestrøm [3.19]. Samlet sparer hovedforslaget med 4 stk. SWT-3,0-113 således en produktion af slagger og flyveaske på ca tons pr. år eller tons i vindmøllernes tekniske levetid på 20 år, mens hovedforslaget med 4 stk. V112-3,075 sparer en produktion af slagger og flyveaske på ca tons pr. år eller tons i vindmøllernes tekniske levetid Alternativet med 3 stk. SWT-3,0-113 sparer en produktion af slagger og flyveaske på ca tons pr. år eller tons i vindmøllernes tekniske levetid på 20 år, mens 3 stk. V112-3,075 sparer en produktion af slagger og flyveaske på ca tons pr. år eller tons i vindmøllernes tekniske levetid. Der vil være en ca. 25% mindre reduktion af affaldsproduktionen fra kraftværkerne i det alternative forslag som følge af den 25% mindre elproduktion. Andre miljømæssige forhold Området anvendes hovedsageligt til planteavl, og der foregår ligeledes en anvendelse af området til jagt i tilknytning til de nærliggende vandhuller og læhegn. Det vurderes, at projektforslaget ikke i væsentlig grad forringer jagten i området. Vindmøllerne forventes at blive opstillet på et ankerboltfundament. Skulle nærmere undersøgelser vise, at fundering er nødvendig, kan dette ske ved nedramning af spuns eller pæle. Der er ingen bygninger i nærområdet, der eventuelt ville kunne tage skade af de rystelser, der vil opstå i den forbindelse. Samlet vurdering Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fugle, flagermus og andet dyreliv i området, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det gælder også for habitatdirektivets bilag IV-arter udover flagermus. I nærområdet ligger en række småbiotoper, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. I enkelte af vandhullerne er der registreret fund af padder, som er oplistet på habitatdirektivets bilag IV. Projektet vil ikke få nogen direkte indvirkning på 3-områder, da ingen af møllerne placeres direkte i disse områder. Der er desuden ikke kendskab til forekomst af fredede eller truede, rød- eller gullistede plante- og dyrearter i opstillingsområdet. Det er væsentligt for beskyttelsen af områdets dyreliv, at anlægsfasen ikke beskadiger biotoper unødigt. Anlægsfasen bør i videst muligt omfang ligge udenfor de jordrugende fugles ynglesæson, som strækker sig fra ca. 1. april til 15. juni. Når der i anlægsfasen tages de nødvendige hensyn, vurderes det, at projektet ikke vil være i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser. Der er en flagermusbestand i området, og derfor er der lavet en konkret registrering af områdets flagermusbestand af en flagermusspecialist. Rapporten fra undersøgelsen konkluderer, at drift af vindmøllerne ikke vil være i konflikt med de lokale flagermusbestande forudsat at de foreslåede afværgeforanstaltninger gennemføres. For at begrænse påvirkningen er der anbefalet afværgeforanstaltninger i form af reduktion af læhegn ved marker og vandhuler, eventuel flytning af vandhuller og en efterundersøgelse af flagermus efter vindmøllerne er stillet op. Desuden påpeges relevansen af et softwareprogram, som kan standse mølledriften i særlige risikoperioder. Softwareprogrammet er stadig under udvikling. Det vurderes, at risikoen for forurening af jord eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts eller nedtagningsfasen vil være minimal. Vindmølleprojektets største effekt på miljøet, som dog i denne sammenhæng ikke er lokal, men tværtimod global, vurderes at være positiv i form af fortrængning af bl.a. CO 2 fra konventionelle kraftværker. Projektets hovedforslag vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning på ca ton CO 2, eller godt ton CO 2 om året. Det svarer til omkring 2 promille af den mængde, som Danmark ifølge Kyotoaftalen har forpligtiget sig til årligt at spare inden år Set i et bredere perspektiv er projektets bidrag værdifuldt og uundværligt i forhold klimaindsatsen, da en markant reduktion af CO 2 -udledningen kun kan opnås gennem mange mindre bidrag. Ved udgangen af 2010 bidrog vindmøller i Danmark med en reduktion på ca. 5,5 millioner ton CO 2. Uden vindkraften havde udledningen, der skyldes elproduktion, været 30% højere [3.20]. Sammenlagt bliver miljøet desuden sparet for en affaldsproduktion på ca tons slagger og flyveaske pr. år. Ved det alternative forslag vil der ikke laves en forstærkning af overgangen over Pugemølle Å og forlængelse af en vej nord for denne overkørsel. Læhegnet nord for placeringen af mølle nr. 4 behøver ikke at reduceres. Der er ganske få registreringer af flagermus ved placeringen af mølle nr. 4, og placeringen er ikke tættere på beskyttet natur end de andre møllers placeringer. Der er således ikke særlige naturmæssige forhold, der i taler for at undlade opstilling af mølle nr. 4. Ved det alternative forslag med tre møller vil forstyrrelsen reduceres i nærheden af placeringen af mølle nr. 4, men da der stadig sker en forstyrrelse ved de øvrige opstillingspladser, og anlægsfasen kun vil strække sig over 1-2 måneder, vurderes det ikke at være en væsentlig forskel på forstyrrelsen af områdets dyreliv, som højst vil blive fortrængt fra området i en kort periode. Der vil ikke etableres nogen barriere/fortrængning fra området, og dyrene vurderes ud fra tidligere erfaringer med anlægsforstyrrelser indfinde sig igen, når naturelementerne ikke påvirkes direkte. Samlet vurderes der ikke at være nogen væsentlig forskel i påvirkningen af flora og fauna mellem hovedforslaget og det alternative forslag. 54 Vindmøller på Barløse Mark - Natur og miljø

55 VVM-redegørelse og miljørapport

56 4. Landskabelige forhold Dette kapitel indeholder en analyse og en registrering af det eksisterende landskab samt en vurdering af den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller. 4.1 Indledning og metode Arbejdsmetode Registreringen af de landskabelige forhold er udført på baggrund af kortmateriale, informationssøgning og besigtigelse af landskabet omkring vindmølleområdet på Barløse Mark. Besigtigelsen er anvendt til at registrere forhold, som ikke fremgår af kortmaterialet, herunder højder på bebyggelser og bevoksning og en grundig afsøgning af mulige udsigtspunkter i landskabet. Landskabsanalysen indeholder en tematisk gennemgang af de registrerede elementer i landskabet, - herunder terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske anlæg, kulturhistoriske elementer og rekreative interesser. Elementerne er beskrevet og analyseret i afsnit 4.2, som omfatter en vurdering af elementernes karakteristika, og på den baggrund, om de enkelte elementer medfører, at landskabet er sårbart over for de planlagte vindmøller. Landskabsanalysen omfatter desuden en analyse af de fremtidige forhold såfremt mølleprojektet på Barløse Mark bliver realiseret (afsnit 4.3). I den forbindelse er der foretaget en overordnet synlighedsanalyse, forstået som en udpegning af de områder eller punkter, hvorfra de planlagte vindmøller vil være synlige og dermed påvirke oplevelsen af landskabet. Endvidere er vindmøllernes design og opstillingsmønster beskrevet, og det er vurderet, om vindmøllerne og opstillingsmønsteret fremtræder harmonisk i landskabet. Vurderingen af den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller er udarbejdet på baggrund af visualiseringerne og landskabsanalysen. Visualiseringerne viser, hvordan de ansøgte vindmøller vil se ud i det eksisterende landskab, og vurderingerne beskriver, om vindmøllerne virker dominerende eller forstyrrende i forhold til landskabets karaktergivende elementer og landskabets skala, som tilsammen er et udtryk for landskabets sårbarhed. Eksisterende forhold sammenholdes med hovedforslaget i afsnit 4.3, og hovedforslaget sammenholdes med alternativt forslag i afsnit 4.4. Påvirkningen af de udpegede fokusområder i kapitel 1 er vurderet i et særskilt afsnit som afslutning på dette kapitel, hvor der også redegøres for værdien af disse områder i forhold til den generelle oplevelse af landskabet omkring vindmølleområdet. Afstandszoner For at kunne systematisere landskabsanalysen i forhold til vindmøllernes visuelle påvirkning, er omgivelserne til projektområdet på Barløse Mark inddelt i tre afstandszoner; en nærzone tæt ved vindmøllerne, en mellemzone og en fjernzone. Zoneinddelingen er anvendt til at udvælge særskilte elementer i landskabet i forhold til den visuelle påvirkning fra vindmøllerne. Zonernes udstrækning er fastlagt på baggrund af lignende undersøgelser af vindmøller med en totalhøjde op til 150 meter. Zoneindelingen er afhængig af totalhøjden [1.2]. De tre afstandszoner omkring projektområdet på Barløse Mark er vist på kort 4.1 og defineret som følger: Nærzonen 0-4,25 kilometer I nærzonen er vindmøllerne dominerende, hvor enkeltheder i vindmøllens design er tydelige, og vindmøllernes størrelse overgår andre landskabselementer. Sigtbarheden har meget lille betydning, men lokale terrænvariationer og bevoksninger kan have betydning. I nærzonen analyseres elementer, hvor oplevelsen kan blive ændret eller forstyrret af de store vindmøller. Det drejer sig om byer og landsbyer, kirker og særligt fremtrædende terrænformer. I denne zone er der stor fokus på naboerne, hvilket bliver behandlet i et særskilt afsnit. Mellemzonen 4,25-9,33 kilometer I mellemzonen virker vindmøllerne generelt mindre dominerende, men kan være det fra enkelte punkter. Vindmøllerne vil skalamæssigt være i balance med de øvrige landskabselementer. Beskueren kan på denne afstand opleve vindmølleanlæggets samspil med andre vindmøllegrupper og opfatte større forskelle i vindmøllernes design. Vindmøllernes størrelse kan være svær at opfatte, idet afstanden til dem kan være svær at vurdere. Bevoksning og terræn er afgørende for, om vindmøllerne er synlige. Sigtbarheden spiller en stor rolle. I mellemzonen registreres større landskabselementer, hovedfærdselsårer, udsigtspunkter og eksisterende vindmøller, som evt. kan opleves sammen med de nye vindmøller. Fjernzonen over 9,33 kilometer I fjernzonen vil vindmøllerne fortsat være synlige i landskabet, men påvirker ikke landskabsoplevelsen i væsentlig grad. I fjernzonen spiller terrænet og sigtbarheden en afgørende rolle. På sådanne afstande er det svært at adskille møllerne fra andre landskabselementer og de opleves som en udefinerbar del af baggrunden. Vindmøllerne vil især være synlige fra kyster eller fra enkelte højdepunkter. I fjernzonen oplever man især samspillet med andre vindmøller. 4.2 Eksisterende forhold Landskabets dannelse og terrænformer Assens Kommune rummer landskaber i form af 56 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

57 Kort 4.1 Terræn- og synlighedsanalyse. Højtliggende punkter i landskabet fremstår rødt, og lavtliggende punkter fremstår blåt. Skovbyggelinjer indikerer høj bevoksning, der kan være udsigtsbegrænsende, og kirkebyggelinjer indikerer kirkers placering i området. De eksisterende og planlagte vindmøller ved Barløse er angivet med hhv. røde og blå møllesymboler, og rundt om vindmølleområdet ses afgrænsningen af nærzone (0-4,25 km), mellemzone (4,25-9,33 km) og fjernzone (over 9,33 km). VVM-redegørelse og miljørapport

58 moræne, randmoræne, ådale, dødisrelief og issøbakker, se kort 4.2. Vindmølleområdet på Barløse Mark ligger i et morænelandskab, som er formet af is og smeltevandfloder i den sidste istid. Landskabet fremstår generelt som et blødt formet morænelandskab, men der er lokale elementer af højere bakkedrag og dalsænkninger. Vandløb gennemskærer landskabet, og især Brændeå i den nordlige del af Assens Kommune bryder landskabet med markante terrænvariationer. Vest for projektområdet er terrænet generelt faldende og flader ud i rester af en smeltevandsfloddal, som strækker sig fra sydøst mod nordvest ved Emtekær Nor. Ud mod Lillebælt er landskabet fladt og har mindre lukkede vige ved Aborg Minde, Emtekær Nor og ved udmundingen af Brændå, se kort 4.1 og 4.2. Nærzonen: Projektområdet på Barløse Mark ligger i et bølget morænelandskab fra sidste istid, overvejende på lerbund, i en kote på ca. 40 meter over havoverfladen (m.o.h.). Området er svagt bakket og mod øst er det især præget af dødislandskaber med lokale større højdepunkter som Myllerup, Grøftbjerg og Uglebjerg. Højdedragene giver mulighed for større udkig over projektområdet, hvor landskabet nogle steder opfattes mindre bakket og mere som et terræn, der faldeer i én retning. Pugemølle Å med tilløb bryder landskabet i den meget lokale del af nærzonen, men dens snoede forløb ses som en naturlig del af det bølgede landskab. I den nordlige nærzone præges området af Brændå og nærliggende bakkedrag samt områder med randmoræne. Mellem-og fjernzonen Mellemzonen er mod øst præget af de højtliggende issøbakker med blandt andet Frøbjerg og Glamsbjerg. I den nordlige mellemzone præges området af dødislandskab samt områder med randmoræne. I den vestlige mellemzone ligger det fladere kystlandskab med bugtlukninger ved Aborg minde, Emtkær Nor og udløbet ved Brændå samt Lillebælt. Der er lokale højdepunker ved Orelund og Sandbanken sydvest for Sandager, som giver store udsyn over landskabet. Fjernzonen mod nordøst er præget af issøbakker omkring Vissenbjerg. Mod nord, øst og vest ligger morænelandskabet lavere med stor variation af elementer som tunneldale, randmoræne og ås, og derfor vil projektområdet fra mange lokaliteter være mere eller mindre skjult bag de mellemliggende bakker. Mod vest ligger Lillebælt med de flade øer Bågø, Arø og Brandsø samt den østjyske kyst i en afstand af ca. 25 km. Kort 4.2 Udsnit af Landskabskort over Danmark, Per Smed, 1982 [4.1]. Projektområdets omtrentlige afgrænsning af nærog mellemzone er skitseret med røde cirkler. Konklusion: Oplevelsen af det bakkede morænelandskab vil blive påvirket af de planlagte vindmøller på Barløse Mark, både i nær- og mellemzonen. Fra højdepunkterne øst for projektområdet vil der være udsyn til kysten over 58 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

59 det bølgede landskab, og de planlagte vindmøller vil påvirke udsigten fra de steder, hvor terrænforholdene giver mulighed for udsyn. Fra kysten vil udsigten og oplevelsen af mellemzonens bakkedrag ind over land mod øst blive påvirket af de planlagte vindmøller. Projektområdet ligger udenfor større udpegede sammenhængende landskabsområder, som ifølge kommuneplanen skal friholdes for etablering af større tekniske anlæg Beskyttelsesinteresser Projektområdets placering i forhold til bygge- og beskyttelseszoner fremgår af kort 4.3. Området ligger udenfor kystnærhedszone, kirkebyggelinjer, skovbyggelinjer, strand-, sø- og å-beskyttelseslinjer og fortidsmindebeskyttelseslinjer. Der er med sammenhængende landskabsinteresser øst for Myllerup ca. 1 km mod øst og fra linjej Aborg-Turup ca. 2 km mod syd. Fredede områder omtales under afsnit Nærmeste område med særlige kulturhistoriske interesser ligger vest for Salbrovad ca. 3 km mod vest. Der er fredskov med skovbyggelinje i Blangstrup Skov godt 500 meter øst for møllerne og en mindre fredskov langs Pugemølle Å, hvor afstanden er ca. 150 meter. Fredskoven langs Pugemølle Å er privatejet og omfatter langt under 20 ha, og derfor er den ikke omfattet af 300 meter skovbyggelinje. Arealerne omkring Pugemølle Å syd og øst for projektområdet er udpeget som et potentielt vådområde, som møllerne er placeret udenfor. Kulturgeografiske forhold beskrives nærmere i det følgende. tilstedeværende elementer har relevans for oplevelsen af vindmøller i landskabet indenfor nær-, mellemeller fjernzonen. Et luftfoto over nærzonen findes på kort 4.4, mens stednavne, bygge- og beskyttelseszoner samt fredede elementer kan genfindes på kort 4.3. Bevoksning og dyrkningsform I nærzonen påvirkes oplevelsen af vindmøller i landskabet af strukturen af landbrugsarealer med levende hegn, naturarealer og mindre eller større tilplantede arealer. I mellem- og fjernzonen vil betydningen af terrænformer og større sammenhængende skovarealer overgå betydningen af lokale arealopdelinger og skel Kulturgeografiske elementer Kulturgeografiske elementer omfatter bevoksning og dyrkningsformer, bebyggelse, tekniske anlæg og infrastruktur, herunder eksisterende og planlagte vindmøller, kulturhistoriske elementer samt rekreative områder. Det er for hvert underafsnit vurderet, om de Kort 4.3 Bygge- og beskyttelseslinjer i forhold til beskyttede diger, fredede fortidsminder og områder, å- og søbeskyttelseslinjer samt skov- og kirkebyggelinjer. De eksisterende og planlagte vindmøller ved Barløse er angivet med hhv. røde og blå møllesymboler. Projektområdet ligger udenfor kystnærhedszone, kirkebyggelinje, skovbyggelinje, strand-, sø- og åbeskyttelseslinje og fortidsmindebeskyttelseslinje. Nærmeste beskyttede fortidsminde ligger i Blangstrup Skov knap 1 km mod øst, og nærmeste fredede område er Barløse Kirke ca. 1 km mod vest. VVM-redegørelse og miljørapport

60 Nærzonen I projektområdet er der en del lave og smalle læhegn mellem de store marker, som primært dyrkes med enårige afgrøder, rækkekulturer eller græs i omdrift. Der er tæt bevoksning omkring områdets vandhuller, der ligger spredt som øer i markerne, og der er ligeledes en del bevoksning omkring huse og samlede bebyggelser. Sydøst for projektområdet ligger et mindre skovområde på ca. 4 ha omkring Pugemølle Å og Blangstrup Skov på ca. 22 ha. Længere mod nord ligger større skovområder, bl.a. Barløseborg Skov i en afstand af godt 2 km. Den spredte bevoksning i nærzonen opleves som en mosaik i det småbakkede landskab, og bevoksningen langs Pugemølle Å fremhæver åens bugtede forløb, se luftfoto, kort 4.4. Mellem- og fjernzonen Mellemzonen er også præget af en del større og mindre bevoksninger i landskabet. Mod nord og nordvest findes større skovområder, Billeskov-Redbjerg Skov, i forlængelse af Barløseborg Skov. Mod sydøst ligger et større skovområde nord for Glamsbjerg. Både de større og mindre skove giver lokalt en oplevelse af mere afgrænsede landskabsrum. Konklusion Projektområdet er bevoksningsmæssigt domineret af store marker med læhegn, spredte bevoksninger omkring søer og bebyggelse samt mindre skovområder. Disse pletter af bevoksning og linjer af læhegn og marker i det bakkede landskab er karakteristisk for udsigten over projektområdet fra næsten alle vinkler. De større skovområder har ikke stor betydning for oplevelsen af landskabet i projektområdet. Bebyggelse Nærzonen Projektområdet er omkranset af både landsbyer, mindre samlede bebyggelser og fritliggende spredte ejendomme, hvoraf nogle er landbrug. Indenfor ca. 4,25 km fra projektområdet ligger landsbyerne Barløse, Turup, Kaslunde, Kerte-Ørsbjerg og Vedtofte samt byerne Sandager-Salbrovad og Ørsted. Barløse ligger på en vestvendt bakke, og derfor er der trods afstanden på ca. 1 km begrænset udsyn til de planlagte vindmøller mod øst. Blangstrup, som er en samlet bebyggelse i landzonen umiddelbart syd for projektområdet, ligger i et lidt fladere område, og der vil være udsigt til de planlagte vindmøller alt efter bevoksningen i retning mod vindmøllerne. Kaslunde ligger ca. 2 km nord for projektområdet, og der kan være udsigt til møllerne, da landsbyen ligger lidt højere i landskabet end projektområdet. Tilsvarende ligger Ørsbjerg, Kerte, Ørsted og Vedtofte i en afstand af 3-4 km relativt højt og med mulighed for udsigt over projektområdet. Turup ligger lavere i terrænet ca. 2 km syd for projektområdet, og de planlagte vindmøller vil kunne ses fra denne retning og afstand, såfremt udsynet ikke begrænses af mellemliggende bevoksning eller bygninger. Sandager-Salbrovad ligger terrænmæssigt lavere end vindmølleområdet ca. 4 km mod vest, og møllerne vil kunne ses, hvor mellemliggende bevoksninger tillader det. De eneste markante bygninger i landskabet er Barløse og Sandager kirker, som beskrives under afsnittet kulturhistoriske elementer. Mellemzonen I mellemzonen ligger byerne Assens og Aarup i afstande af 5-6 km. Vindmøllerne vil kunne opleves i landskabet fra udkanten af disse byer, da området er relativt åbent og ikke domineret af større bakker. Fjernzonen Der er ikke lavet vurderinger fra og af byer i fjernzonen, da møllernes påvirkning af bebyggelse på så stor afstand ikke vurderes at være relevant. Konklusion De nærmeste omgivelser til projektområdet er bebyggelsesmæssigt kendetegnet ved en del fritliggende ejendomme, den mindre samlede bebyggelse Blangstrup og landsbyen Barløse, som præger landskabet meget lokalt, men generelt udgør bebyggelse set fra de større udsigtspunkter i nær- og mellemzonen ikke et dominerende element i landskabet. I afsnit 4.5 er det vurderet, om vindmøllerne vil påvirke oplevelsen af byers, landsbyers og de mindre samlede bebyggelsers sammenhæng med det omgivende landskab. Tekniske anlæg - infrastruktur og industri Det er undersøgt, om infrastrukturelle anlæg i landskabet præger landskabets karakter og - for vejenes vedkommende - giver udsigt til vindmøllerne for mange færdende. Veje Projektområdet er omkranset af de mindre veje Langstedgyden, Barløsevej, Blangstrupvej og Møllegårdsvej samt mere lokalt Midtergyden, Maltebjerggyden, Myllerupgyden og Kjellingetoftevej. Disse veje i nærområdet benyttes hovedsagelig til lokal kørsel til boliger samt arbejdskørsel med lastbiler og traktorer til områdets landbrugsbedrifter. I en afstand af 3,5 km nordvest for projektområdet løber den større vej, rute 313 Middelfartvej fra Assens gennem Sandager til Nørre Aaby. Syd for området i en afstand af 2 km løber rute 307 Turupvej, som passerer gennem Turup. Mod øst løber rute 329 Assensvej mod Aarup i nordlig retning og rute 329 Bogensevej mod Glamsbjerg i sydlig retning, se kort 4.3. Vejene fremstår både som lige og snoede anlæg 60 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

61 i landskabet, og udsigten til vindmøllerne vil ved færdsel på vejene i nær- og mellemzonen variere afhængig af mellemliggende terræn, bebyggelse og bevoksning. Jernbanetracé Der er ca. 6 km fra vindmølleområdet til jernbanen gennem Gelsted og Aarup. Jernbanetracéet passerer bebyggelser og skove og ligger desuden udenfor nærzonen, hvor møllerne vil opleves markante. Det vurderes derfor, at der ikke vil være noget væsentligt visuel sammenspil med de planlagte møller. El-tracé Der løber en højspændingsledning vest for Barløse, som passerer transformerstationen på Maltebjerggyden knap 1 km vest for den nordligste af de nye møller. Højspændingsledningen løber herfra i en lige linje mod sydvest, parallelt med rækken af nye møller. El-tracéen krydser ind over skel og offentlige veje, hvor den ikke følge eksisterende linjer i landskabet. Ved besigtigelse i området er elmasterne synlige indenfor de nærmeste ca. 2 km, men på større afstande opleves de ikke som markante i landskabet. Højspændingsmasterne ses på billederne til visualisering 6, 7 og 23. På grænsen til fjernzonen, i en afstand af ca. 9 km, løber en 400 kv ledning nord for Gelsted, som på grund af afstanden ikke vurderes at have nogen visuel sammenhæng med de planlagte møller på Barløse Mark. landbrugsanlæg præger landskaberne lokalt, især da flere af landbrugene ligger tæt på landsbyerne, men overordnet set er landskabet ikke domineret af disse tekniske anlæg, fordi terrænet og bevoksningen skærmer for anlæggene. Nærmeste industri ligger ved de større byer Aarup, Assens, Glamsberg, som alle ligger i mellemzonen. Afstanden til vindmølleområdet samt mellemliggende bevoksning og terrænvariation bevirker, at der ikke vurderes at være noget væsentligt visuelt samspil med de planlagte møller. Eksisterende og planlagte vindmøller Der findes flere mindre vindmøller indenfor nærzonen. To vindmøller står ca. 600 meter øst for den nærmeste nye mølle. Disse to 750 kw møller er opstillet i 1999 og derfor forskellige fra de nye møller på flere måder. Møllerne har en navhøjde på 50 meter, en rotordiameter på 48,2 meter og dermed en totalhøjde på lige knap 75 meter. Den mindre rotordiameter bevirker, at vingernes omdrejningshastighed er større end for de planlagte møller, og dette kan være med til at skabe et uroligt og forstyrrende indtryk. De Industriområder I nær- og mellemzonen ligger der flere større driftsbygninger, siloer og tankanlæg til landbrugsejendomme samt maskinstationer, som er områdets dominerende erhvervsbygninger både i det åbne land og ved bl.a. landsbyerne Barløse og Blangstrup. De store Kort 4.4 Luftfoto fra 2010 over den centrale del af projektområdets nærzone. De eksisterende og planlagte vindmøller ved Barløse er angivet med hhv. røde og blå møllesymboler, og afgrænsningen af nærzonen er markeret med hvid ring. VVM-redegørelse og miljørapport

62 eksisterende møller står udenfor kommuneplanens lokaliseringsområder til opstilling af vindmøller, hvilket betyder at der, når møllerne er udtjente, ikke kan genopstilles møller på samme lokalitet. Ved Bakkemose 1,5 km nord for projektområdet står en 250 kw mølle fra Den enkeltstående mølle med en totalhøjde på under 42 meter vil i enkelte tilfælde kunne ses i samspil med de nye møller. Ved Ørsbjerg 2,2 km nordøst for projektområdet står tre 660 kw møller fra Møllerne har en totalhøjde på knap 74 meter og vil fra positioner nord for Ørsbjerg samt syd for projektområdet kunne ses i samspil med de nye møller. Ved Vistorp (Vedtofte) 3,4 km sydøst for projektområdet står tre 660 kw møller fra Møllerne har en totalhøjde på knap 74 meter og vil fra nordvestlige positioner i mellem- og fjernzonen kunne ses i samspil med de nye møller. I mellem- og fjernzonen er der mindre møller op til 80 meter i totalhøjde enten enkeltstående eller i grupper på op til 4, hvor der særligt omkring Glamsberg står møller. Assens Kommune har i forbindelse med sin planlægning af fremtidige vindmølleområder udlagt områder til grupper af nye møller med meters totalhøjde, herunder området på Barløse Mark. Generelt er ældre vindmøller i Danmark under udskiftning og kan ikke erstattes af nye møller udenfor kommune- og lokalplanlagte opstillingsområder. Det betyder, at de eksisterende mindre møller, som ikke er husstandsvindmøller, indenfor en årrække må forventes at være nedtaget og erstattet af færre men større møller i planlagte opstillingsområder. Konklusion På baggrund af kortstudier og besigtigelse er det vurderet, at landskabet i relevante afstande fra projektområdet indeholder tekniske anlæg i form af vindmøller, luftledninger og mere lokalt af store landbrugsbygninger, men at de tekniske anlæg ikke præger området i væsentlig grad. Det vurderes, at veje, luftledninger eller industrianlæg i nær- og mellemzonen ikke opleves som landskabeligt dominerende, og at de ikke i sammenhæng med de planlagte vindmøller vil kunne påvirke den visuelle landskabsoplevelse i væsentlig grad. De planlagte vindmøller vil fra de fleste retninger kunne ses i sammenhæng med de to eksisterende vindmøller ved Kragehøj syd for Barløse, og der vil ved analysen af visualiseringer i særlig grad være fokus på, om anlæggenes samlede påvirkning af landskabet under et kan anses for ubetænkelig, jf. vindmøllecirkulærets 2. De øvrige vindmøller i nærzonen forventes at kunne ses i sammenhæng med de planlagte møller fra nogle retninger, hvilket også behandles i afsnit 4.3 og Kulturhistoriske elementer Registrering og analyse af kulturhistoriske elementer ved Barløse Mark omfatter fortidsminder, kulturhistoriske fund, kirkerne i mølleområdets nærzone samt fredede arealer i området. Kulturhistoriske spor og fredede arealer Projektområdet ligger i Barløse Sogn, og det formodes at området har været beboet siden oldtiden, da der er registreret flere rundhøje fra denne tid, som ikke er synlige i landskabet. I vikingetiden har udløbet af Pugemølle Å været meget bred og nærmest en mindre fjord vest for Sandager ved Aborg Minde. Der er tegn på, at der allerede i vikingetiden lå en borg nord for udløbet ved Sandager Næs og en borg syd for kaldet Aborg. Borgen ved Sandager Næs skulle beskytte fjordens indløb og de tilhørende havnepladser, hvor den også skulle beskytte byerne og landet øst for og dermed også området omkring Barløse. Der har altså været et maritimt knudepunkt ved åens udløb, som må forventes at have haft betydning for leveforholdene i oplandet [4.2]. Der er en lang tidsdybde i kulturlandskabet, da flere landbrug stadig ligger i tilknytning til landsbyerne og dermed ikke er blevet udflyttet i slutningen af 1700 tallet, som mange andre steder i landet. I stedet er der sket en stjerneudskiftning, hvor gårdene blev i landsbyerne, da jorden i området var af ensartet kvalitet. Dette er karakteristisk for landsbyerne omkring Barløse Mark, som ligger tæt. Det er også muligt at genfinde skovene og Pugemølle Å på tidlige kort. Der findes en del diger i de nuværende markskel i Barløse Mark, se kort 4.3, som er historiske spor fra områdets landbrugsdrift. De planlagte møller vil ikke bryde nogen af disse diger, og derfor vil oplevelsen af tidligere markskel med diger ikke gå tabt. Der er registreret flere arkæologiske fund i nærområdet, som bl.a. omfatter enkeltfund af D-pil fra enkeltgravskulturen fra stenalderen, en bronzering fra bronzealderen, et rygspænde fra vikingetiden og en middelaldermønt formentlig fra Valdemar II s sejr ved Barløse Kirke. Der er omkring vejen til de eksisterende møller lige syd for Barløse registreret tilstedeværelse af flere rundhøje fra oldtiden og gjort fund af grave fra bl.a. oldtiden, jernalderen, bronzealderen og vikingetiden, som alle er registreret omkring 1900 og muligvis ved grusgravning på stedet. Vest for mølle nr. 2 er der i starten af 1800 registreret private fund af rundhøj fra oldtiden (ikke fredet), gravgenstande fra oldtiden og bronzealderen [4.4]. På baggrund af en forespørgsel har Odense Bys Museer oplyst, at der på projektarealet hidtil ikke er registreret jordfaste fortidsminder. Men da egnen generelt er rig på jordfaste fortidsminder og har en landskabskarakter, der sandsynliggør, at der er mange uregistrerede og ikke synlige fortidsminder, kan det 62 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

63 ikke udelukkes, at de kommende anlægsarealer vil rumme jordfaste fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg, der er omfattet af Museumslovens 27. I det omfang et fortidsminde berøres af et anlægsarbejde, kan arbejdet af Kulturarvsstyrelsen kræves standset, indtil en arkæologisk undersøgelse er gennemført [4.4]. I området omkring projektområdet fremtræder få fredede områder. Området nordvest for mølleområdet omkring Barløse Kirke er fredet, og i Blangstrup Skov ligger der en fredet rundhøj fra oldtiden. Projektarealet er ikke udpeget som kulturarvsareal [4.3]. Der er registreret en del beskyttede diger, som er fredet og ikke må fjernes, se kort 4.4. Konklusion De tydeligste kulturhistoriske spor i landskabet er tidligere tiders landbrug i form af diger og landsbynære landejendomme, men derudover er der ikke ældre forhistoriske elementer som gravhøje mv., der præger landskabet. Odense Bys Museum og Museerne på Vestfyn vurderer, at området kan indeholde jordfaste fortidsminder og kulturhistoriske anlæg, og de anbefaler, at der inden påbegyndt anlæggelse skal laves en arkæologisk forundersøgelse med henblik på at vurdere udstrækning og bevaringsgrad af evt. jordfaste fortidsminder. De planlagte møller vil ikke berøre fredede områder direkte. Der er ingen sten- eller jorddiger i mølleområdet, som fremstår som markante kulturhistoriske spor i landskabet, og projektet vurderes derfor ikke at påvirke beskyttede diger i nærområdet. Anlæg af serviceveje i forbindelse med vindmølleprojektet skal respektere de beskyttede diger, så de ikke bliver beskadiget. Såfremt et jorddige alligevel bliver beskadiget under anlægsarbejdet, skal det reetableres straks efter anlægsarbejdet er afsluttet. Projektområdet ligger udenfor særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder, som ifølge kommuneplanen skal friholdes for etablering af større tekniske anlæg. Kirker Omkring alle kirker er udlagt en byggelinje på 300 meter, der skal beskytte mod bebyggelse over 8,5 meter i højden, jf. Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24/09/2009). Dette gælder dog kun, hvis kirken ikke ligger omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Desuden er der udlagt beskyttelsesområder (aftaleområder) omkring kirkerne, hvor indsigten til kirken beskyttes ved at friholde kirkens omgivelser for anlæg af en vis højde. Der er endvidere en fredning af kirkeomgivelserne ved alle kirkerne i konsekvenszonerne. Omkring projektområdet er der indenfor nærzonens radius af 4,25 km 8 kirker. Barløse Kirke er den nærmeste og kan ved placeringen på en bakketop ses langvejsfra og især fra vest. Barløse Kirke ligger i den østlige udkant af landsbyen Barløse, placeret på en bakke. Kirken ligger ca. 1,3 km nordvest for de nye vindmøller. Barløse Kirkes ældste del med kor og skib er bygget i romansk stil i 1100-tallet med senere tilføjelse af et gotisk tårn [4.2]. Hele kirken er hvidtet og har blytækket tag på koret og teglsten på tårnets tag. Kirken er omgivet af kirkegården, og kirkegårdens udgang er orienteret mod vest, væk fra møllerne, hvor arealet skråner ned. Landskabet hæver sig yderlige ud mod vindmølleprojektområdet og derfor er der ikke direkte udsigt fra kirken eller kirkegården til møllerne men mere naturligt mod vest ud mod Lillebælt. I den østlige ende af kirkegården vil møllernes øverste del kunne ses, men beplantningen vil skærme for nogle af vindmøllerne alt efter hvor man står. Møllerne vil ikke kunne ses fra indgangen til kirkegården mod vest. Tårnet på Barløse Kirke er markant og kan ses fra næsten alle retninger, som f.eks. på visualisering 15, 16, 21, 23, 24, 25, 31, 32, 33 og 34. Sandager Kirke ligger godt 4 kilometer vest for de planlagte vindmøller på Barløse Mark. Sandager Kirke ligger i udkanten af Sandagers sydlige del men kan ikke ses fra østsiden af vindmølleprojektområdet ved Barløse Mark. Sandager Kirke er oprindelig bygget i romansk stil i 1200 tallet og senere tilført et tårn i gotisk stil. Hele kirken er hvidtet og taget er i rødt tegl. Der er kirkegård rundt om hele kirken. Fra selve kirken og kirkegården vil der ikke være udsigt Foto 4.1 Barløse Kirke, se især visualisering 15, 16, 21, 23, 24, 25, 31, 32, 33 og 34. Foto 4.2 Sandager Kirke, se visualisering 34. VVM-redegørelse og miljørapport

64 Foto 4.3 Holevad Kirke. Foto 4.4 Kerte Kirke. Foto 4.5 Ørsted Kirke. til vindmøllerne på Barløse Mark på grund af de omgivende træer. Vindmøllerne på Barløse Mark kan opleves i landskabet sammen med Sandager Kirke fra højdedraget vest for Sandager (visualisering 34). Møllenes visuelle samspil med Sandager Kirke kan desuden opleves ved kørsel fra sommerhusområdet Sandager Næs syd for Emtekær Nor. Vejen ender blindt ved sommerhusområde og campingplads ved kysten. Der vil i perioder være betydelig trafik fra disse rekreative områder, og dermed vil mange besøgende opleve udsigten mod øst. Holevad Kirke ligger i den sydligste del af Holevad, ca. 2,5 km sydvest for Barløse Mark, i et lidt lavere liggende terræn. Den nuværende kirke er bygget omkring 1200-tallet i romansk stil og har tilbygning af kor og tårn i gotisk stil. Tårnet vender mod syd og hele kirken er hvidtet. Tårnet og den nordlige del af koret er med rødt tegltag og det resterende kor er tækket med bly [4.6]. Der er ikke noget udsyn til vindmøllerne fra Holevad Kirke, da de er skærmet af bebyggelse og beplantning i retning mod vindmøllerne. Visualisering 31 illustrerer udsigten til mølleområdet fra Mygindvej øst for Holevad Kirke, og visualisering 33 illustrerer udsigten fra Assens, men illustrerer også den udsigt, der vil opleves fra Holevad mod nordøst. Det er ikke muligt at se beboelser i Holevad eller Holevad Kirke, som ligger skjult bag landskabets bakker. Kerte Kirke ligger i den nordlige del af landsbyen Kerte nord for Barløse Mark i en afstand af ca. 3,5 km fra nærmeste nye mølle. Kirken ligger på et mindre højdepunkt i området. Kerte Kirke er bygget i 1100-tallet som en romansk granitkirke og senere er der bygget et særskilt tårn. Kirken og tårnet er hvidtet og har rødt tegltag. Det er trods kirkens lidt højere beliggenhed (53 m.o.h.) ikke muligt at visualisere vindmøllerne på Barløse Mark fra Kerte Kirke, da møllerne vil være skjult bag mellemliggende bygninger og bevoksning. Dette er forsøgt visualiseret fra fotostandpunkt 27 s Møllerne vil pga. Ørsbjerg Skov ikke kunne opleves sammen med Kerte Kirke fra landskaber længere mod nord. Visualisering 18 fra Jarlebjerg illustrerer udsigten til vindmøllerne fra samme retning som Kerte, blot i en kortere afstand. Ørsted Kirke ligger i den nordøstlige del af Ørsted, ca. 4 km fra vindmølleprojektet på Barløse Mark på et forholdsvis højt punkt i forhold til resten af byen. Ørsted Kirke er i første omgang bygget i 1100-tallet og har efterfølgende undergået flere tilbygninger [4.7]. Hele kirken er hvidtet og alle tage er i tegl. Det vil være muligt at se toppen af den nordligste vindmølle på Barløse Mark fra udkanten af kirkegården, som det fremgår af visualisering 28. Længere mod øst ligger Frøbjerg Bavnehøj, hvor udsigten mod vest er forsøgt visualiseret fra fotostandpunkt 36 s. 143, men hvor udsynet til kirken og de planlagte vindmøller vil være begrænset af den mellemliggende bevoksning. Vedtofte Kirke ligger ca. 4 kilometer sydøst for projektområdet. Den nuværende Vedtofte Kirke er bygget i 1100-tallet, og senere er kirken udbygget med kirkekor og tårn. Hele kirken er hvidtet, og taget er i rødt tegl [4.8]. Kirken ligger på et højdepunkt i området, og der er fra kirken udsyn over byens tage. Der er beplantning omkring kirken i retning mod de planlagte vindmøller på Barløse Mark, som bevirker, at vindmøllerne kun vanskeligt vil kunne ses, se fotostandpunkt 29. Trods det, at Vedtofte Kirke ligger højt i landskabet, vil de planlagte vindmøller i denne afstand være skjult i landskabets bakker og bevoksninger, og derfor vil Vedtofte Kirke ikke opleves i sammenhæng med vindmøllerne på Barløse Mark. Turup Kirke ligger godt 3 km syd for vindmølleprojektet på Barløse Mark og ligger lidt for sig selv vest for 64 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

65 Foto 4.6 Vedtofte Kirke. Foto 4.7 Turup Kirke, Foto 4.8 Gamtofte Kirke, Turup med kirkegården øst for selve kirken. Kirken er sandsynligvis bygget i 1100-tallet og tilbygget med tårn i 1400-tallet. Kirketårnet vender mod vest, og hele kirken er hvidtet med rødt tegltag. Der er relativt godt udsyn over landskabet fra den nordlige indgang til kirken. De eksisterende møller ved Barløse kan ses fra udkørslen fra kirken, mens de planlagte møller ifølge visualisering 30 vil ligger delvist skjult bag mellemliggende bevoksning. Syd for Turup kirke er området meget bakket, hvilket begrænser udsigten til både kirken og de planlagte møller. Gamtofte Kirke ligger syd for Turup Kirke ca. 4 km fra nærmest planlagte mølle på Barløse Mark. Gamtofte Kirke er en middelalderkirke bygget i granit med oprindelse i romansk stil fra 1100-tallet. Tårnet er tilbygget i gotisk stil i 1500-tallet. Gamtofte kirke ligger i det bakkede terræn syd for Turup Kirke, og det vil ikke være muligt at få et samlet billede af de planlagte møller på Barløse Mark og Gamtofte Kirke. Derfor vil oplevelsen af Gamtofte Kirke ikke blive forstyrret af de planlagte møller. Konklusion Barløse Kirke er på grund af sin højtliggende placering det mest dominerende kulturhistoriske mærke i landskabet, mens de øvrige kirker er placeret lavere i landskabet og oftest i sammenhæng med landsbyer eller samlede bebyggelser. Barløse og Sandager kirker vil kunne ses i landskabet sammen med de planlagte vindmøller på Barløse Mark, men der vil fra kirkernes indgangspartier ikke være udsigt til møllerne. Vindmøllerne vil opleves som store konstruktioner, der kan mindske kirkernes landskabelige betydning. De ansøgte vindmøller er væsentlig større end de eksisterende møller, som i forvejen er markante i landskabet og ses i samspil med kirkerne. De nye vindmøller vil medføre en væsentlig større påvirkning. De øvrige kirker i nærzonen vil ikke kunne opleves sammen med de planlagte møller, og møllerne vil ikke påvirke udsigten fra kirkerne på grund af mellemliggende bevoksning og det bakkede terræn. Det er i afsnit 4.3 undersøgt og vurderet, hvordan de planlagte vindmøller vil påvirke oplevelsen af kirkerne. Rekreative områder og friluftsliv Jagt og anden færdsel på Barløse Mark På Barløse Mark er der interesse for jagt i tilknytning til de mindre bevoksninger ved Pugemølle Å, småsøerne og Blangstrup skov. De mindre veje i området kan anvendes af motionister til bl.a. gang, løb eller cykelture. Vindmøllerne forventes i nærområdet at ville opleves dominerende og som en ændring af landskabsoplevelsen ved færdsel, jagt og motionsaktiviteter. Barløseborg Golfbane Golfbanen ligger langstrakt øst-vest nordvest for Barløse ved det tidligere Barløse Borg. Golfklubbens arealer strækker sig over 65 hektar, og selve klubfaciliteterne ligger i den tidligere hovedbygning. Området ligger ca. 2 km nordvest fra vindmølleprojektområdet ved Barløse Mark. Golfbanen er relativt kuperet og ligger lavere i terrænet end det omkringliggende landskab, og sammen med bevoksning og bebyggelse i Barløse mod sydøst og skoven mod nordvest opleves stedet som et relativt lukket landskabsrum i forhold til det højereliggende og mere åbne projektområde. Sandager Næs Camping og sommerhusområdet ved Sandager Campingpladsen er orienteret ud mod Emtkær Nor, og sommerhusene er orienteret ud mod Lillebælt. Områderne ligger i en afstand af mere end 6 km vest for projektområdet og i et forholdsvis fladt terræn i VVM-redegørelse og miljørapport

66 forhold til området længere mod øst, hvor terrænet hæver sig ind mod Sandager. Sommerhusområdet og campingpladsen benyttes hovedsageligt i sommerperioden, og idet faciliteterne er orienteret mod nord og vest, vurderes det ikke, at besøgende på stedet vil påvirkes af de planlagte vindmøller på Barløse Mark. Vindmøllerne vil kunne ses, når der køres fra området og op over højdepunktet vest for Sandager, hvor der vil være udsigt til Barløse Mark, se visualisering 34. De planlagte møller på Barløse Mark vil kunne ses fra Lillebælt, dog vil de på grund af afstanden opleves som værende små i forhold til de øvrige landskabselementer. Lillebælt Der er et rigt fugleliv ved kysten og småøerne i Lillebælt, og derfor besøges steder langs kysten og de nærliggende områder af mange fugleinteresserede. Lillebælt benyttes også til fritidssejlads, og specielt dykning er eftertragtet i området. De planlagte møller på Barløse Mark vil kunne ses fra Lillebælt, dog vil de på grund af afstanden opleves som værende små, se visualisering 35 og 37. Konklusion De rekreative interesser i nærzonen knytter sig primært til jagt, motion og golf. Ved færdsel tæt på projektområdet vil oplevelsen af landskabet blive ændret, men i det mere lukkede område omkring golfbanen vil påvirkningen af landskabet ikke opleves som dominerende, da der er mindre udsyn til projektområdet. De rekreative interesser i mellem- og fjernzonen, primært i tilknytning til kysten ved Lillebælt, vurderes ikke at bliver væsentligt påvirket af de nye møller. Det undersøges og vurderes i afsnit 4.3 og 4.4, om en realisering af det planlagte vindmølleprojekt på Barløse Mark vil påvirke områdets rekreative værdier. Samlet vurdering af det eksisterende landskab Landskabets karakter Landskabets karakter og visuelle udtryk er et resultat af landskabselementerne, som er beskrevet i de forudgående afsnit. Terrænforhold og kulturgeografiske elementer indgår i en samlet oplevelse af landskabets karakter. Det bakkede morænelandskab er præget af store åbne marker, som er brudt af pletvise bevoksninger og mindre læhegn. Omkring projektområdet findes bebyggelse i form af huse og landbrug i det åbne land, mindre samlede bebyggelser og landsbyer, og det varierer derfor lokalt, om bebyggelse udgør et dominerende element i landskabet. De fleste veje i området har et lineært forløb, som sammen med de store markerflader og langstrakte læhegn skaber let opfattelige store åbne flader med relativt store udsyn. Den lineære opfattelse af landskabet blødes dog op af det bakkede landskab, Pugemølle Å s snoede forløb og de spredte bevoksninger. Nærzonen opleves som et åbent bølget landskab med stort udsyn. Lokalt er der steder, hvor det kan virke mere eller mindre lukket på grund af nærliggende bakker, huse og bevoksninger, og dette vil begrænse udsigten til vindmøllerne, som dermed ikke vil opleves i sammenhæng med et større landskab, men opfattes meget lokalt eller slet ikke. Landskabselementerne i nærzonen vurderes overordnet set at give landskabet en rumlig og åben karakter, hvor der er stort udsyn fra de højereliggende områder i det bølgede landskab. I mellemzonen ændres karakteren af landskabet undtagen mod syd. Mod vest bliver landskabet fladere, og mod øst bliver det mere domineret af store bakker og dalsænkninger. Udsigten mod vest, set øst for projektområdet, vil fra de lidt højere udsigtspunkter give et billede af et vidtstrakt og åbent landskab med Lillebælt i det fjerne. Mod nord brydes landskabet af Brændå som et adskilt landskabskarakterområde. Landskabets skala Landskabets skala er en afgørende faktor for en harmonisk indpasning af de planlagte vindmøller. Jo større skala, des bedre indpasning. Morænelandskabet på Barløse Mark har på grund af det storbakkede terræn med store marker og lineære elementer som marker, læhegn og veje en relativt stor skala. De åbne og lineære landskabstræk brydes af terrænets bølgede former og punktvise bevoksninger, hvilket trækker landskabsproportionerne i retning af en mere middel skala, men et landskab som dette vurderes ofte at kunne bære store vindmøller, uden at de forvrænger landskabets proportioner [1.2]. Ved Pugemølle Å, skovområder, landsbyer og dalsænkninger vil der være områder, hvor bevoksning og områdets terræn giver mere lukkede landskabsrum uden udsyn til det øvrige landskab, og som derfor lokalt er af lille skala. Vindmøllerne vurderes ikke at bryde landskabets skala set fra mellem- og fjernzonen, men gør det derimod fra morænelandskabet i nærzonen, hvor vindmøllerne vil blive oplevet sammen med de væsentligt lavere nærliggende bevoksninger og bebyggelser. Landskabets sårbarhed Landskabets sårbarhed afhænger af landskabets skala og mængden af synlige historiske, geologiske og naturmæssigt værdifulde elementer. På baggrund af registreringen og landskabsanalysen er det vurderet, at terrænforhold, dyrkningsform og bevoksningsstruktur giver morænelandskabet en relativt åben struktur med store linjer og flader, som visuelt vurderes at være robust til store vindmøller. Landbrugsbygninger, de to eksisterende vindmøller og en mindre højspændingsledning udgør de 66 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

67 nærmeste tekniske anlæg, som vil opleves i samspil med møllerne. Landskabet vurderes kun at være præget af relativt få tekniske anlæg og dermed at kunne rumme nye vindmøller, som på sigt vil erstatte nogle af de eksisterende møller. Der vil være særlig fokus på vurderingen af visuelle samspil mellem vindmøller indenfor 28 gange møllernes totalhøjde, omtrent svarende til nærzonen for de planlagte vindmøller. Kulturhistoriske elementer som gravhøje og jorddiger er til stede men ikke visuelt fremtrædende og dermed ikke sårbare i nærzonen. Barløse Kirke og Sandager Kirke ligger på bakketoppe, hvor de kan ses på lang afstand, og derfor vil oplevelsen af kirkerne i landskabet kunne påvirkes og være sårbar overfor de planlagte møller. Derfor er der i afsnit 4.3 særlig fokus på vurderinger af, hvorvidt vindmøllerne på Barløse Mark vil påvirke oplevelsen af områdets kirker. De planlagte møller placeres ikke i landskaber udpeget med særlige landskabs- eller kulturhistoriske interesser, og de upegede områder vurderes på den baggrund ikke at være sårbare overfor det ansøgte projekt. Projektområdet ligger udenfor kystnærhedszone, kirkebyggelinjer, skovbyggelinjer, strand-, sø- og åbeskyttelseslinjer samt fortidsmindebeskyttelseslinjer, og derfor forholdes der ikke særskilt disse områders sårbarhed overfor projektet. 4.3 Fremtidige forhold Generelt om vindmøllers synlighed i landskabet Synlighed af vindmøllerne Nedenstående synlighedsvurdering bygger på en analyse af informationer, som bl.a. fremgår af kort 4.1 og de efterfølgende kort 4.5, 4.6 og 4.7. Synligheden af vindmøllerne på Barløse Mark forventes generelt at være stor i det meste af nærzonen og i mellemzonen vest for opstillingsområdet. Lokalt har nærliggende terrænforhold, bevoksning og bebyggelse betydning for, om der er frit udsyn i opstillingsområdets retning. Den nordlige del af mellemzonen er præget af megen skovbevoksning, som begrænser udsynet, og i den østlige og sydlige del begrænses udsynet mange steder af kuperede terrænforhold. I fjernzonen spiller terrænet og sigtbarheden en afgørende rolle for møllernes synlighed. På figur 4.2 vises højden på en række af de elementer, der er i landskabet. Tydeligst fremgår møllernes højde i forhold til tårnhøjden på Barløse Kirke og de eksisterende møller ved Barløse. Samspil med andre vindmøller Ifølge vindmøllecirkulæret skal VVM-redegørelsen vurdere de ansøgte vindmøllers visuelle samspil med eksisterende og planlagte vindmøller, der står nærmere projektområdet end 28 gange vindmøllernes totalhøjde. Såfremt der findes eller planlægges vindmøller indenfor denne afstand, skal det samlede udtryk fra vindmøllerne være ubetænkeligt. Afstanden til de eksisterende møller i nærzonen er mindre end den vejledende minimumsafstand mellem vindmøllegrupper på 28 gange totalhøjden, svarende til 3,92 km for de planlagte møller på Barløse Mark. Efter vindmøllecirkulærets 2 stk. 4 skal den landskabelige påvirkning derfor særligt belyses med henblik på at afklare, om den landskabelige påvirkning af eksisterende og planlagte anlæg under ét kan anses som ubetænkelig, dvs. at samspillet mellem vindmøllegrupperne fremtræder harmonisk i landskabet, og at de samtidig opfattes som adskilte anlæg. Samspillet mellem eksisterende og planlagte vindmøller belyses og vurderes på alle visualiseringer i afsnit 4.3 og 4.4, hvor der optræder flere mølleanlæg indenfor samme billede, se f.eks. foto 4.9. Vindmøllernes udseende Vindmøllerne vil have en trevinget rotor på et konisk rørtårn, og møllerne vil fremstå i en lys grå farve. På alle vindmøller med en totalhøjde over 100 meter opsættes af hensyn til flysikkerheden en lysmarkering på toppen af møllehuset. Lyset vil være lavintensivt fast rødt og lyse konstant med en styrke svarende til en 9W pære. På møllehuset vil fabrikantens logo være påført. Forholdet mellem navhøjden og rotordiameteren vil afhænge af det valgte fabrikat og model. Navhøjden er på 83,5 meter for hovedforslag 1 med rotor på 113 meter og 84 meter for hovedforslag 2 med rotor på 112 meter, dermed vil forholdet mellem navhøjde og rotordiameter holde sig indenfor det anbefalede forhold på 1:1,10 til 1:1,35. De opstillede vindmøller vil være ens og have en nominel Foto 4.9 Eksempel på samspil mellem grupper af møller med forskellig størrelse. Fra visualisering 19. VVM-redegørelse og miljørapport

68 omdrejningshastighed på 16 omdrejninger pr. minut. Opstillingsmønster Vindmøllerne opstilles på en ret linje med lige stor afstand mellem møllerne. Navhøjderne vil praktisk taget blive oplevet i samme kote, idet møllerne følger det svagt bakkede terræn i mølleområdet. I alternativet vil møllerne have samme placering som de tre nordligste møller i hovedforslaget, mens den sydligste mølle ikke er med. Faktorer der har betydning for synligheden af vindmøllerne Udover afstanden til vindmøllerne er der andre elementer der har betydning for synligheden af vindmøllerne, så som sigtbarhed, vejret, rotation og belysning. Luftens sigtbarhed betyder også meget for Figur 4.1 Relativt små landskabselementer i de de nære omgivelser, som eksempelvis buske og træer, kan virke væsentligt afskærmende for synligheden af store vindmøller (ikke-målfast skitse). Generelt gælder det, at en bygning, et læhegn eller lignende på omkring 6 meters højde, placeret inden for en afstand af 16 meter, vil kunne skærme for udsynet til en vindmølle på ca. 140 meters højde på afstande over 500 meter fra vindmøllen, forudsat at vindmøllen og betragteren er placeret i samme terrænkote (øjenhøjde = 1,7 meter). [4.9] vindmøllers synlighed i landskabet. På klare dage kan vindmøller være synlige på store afstande. De fleste dage af året er dog i større eller mindre grad påvirket af skydække, og møllerne vil derfor være væsentligt mindre synlige. Der kan ikke siges noget entydigt om, hvor langt der kan ses under forskellige sigtbarhedsforhold, men mange dage af året vil møllerne ikke være synlige på afstande længere end km. Landskabets udformning betyder meget for vindmøllers synlighed. Terrænforhold og landskabselementer spiller her en stor rolle. Selv i nærområdet kan store møller være helt skjulte, hvis der for eksempel ligger bakkepartier i vejen, eller hvis der er læhegnsbeplantning eller meget skov. Omvendt kan åbent fladt terræn åbne muligheden for lange udsyn, og særligt over vandflader såsom store søer, fjorde eller hav, kan vindmøller være synlige på større afstande end over land. Som tidligere nævnt har vejret en betydning for synligheden, da solskin vil give en større belysning og dermed større synlighed af vindmøllerne end på en overskyet dag. Samtidig vil der på en dag med få skyer på himlen ofte kunne ske hurtige skift mellem at vindmøllerne er belyste og skyggede, og dette kan være så lokalt, at enkelte af møllerne kan virke mere synlige end andre alt efter om de er solbeskinnet eller en sky skygger for lyset på den enkelte vindmølle. Når møllerne er i drift, skaber møllevingernes roterende bevægelse i sig selv en øget synlighed, og møllerne er, særligt på længere afstande, mere iøjnefaldende i landskabet når de kører, end når de står stille. Størrelsen af rotordiameteren er afgørende for den hastighed, vingerne roterer med. Ældre og mindre vindmølletyper roterer typisk meget hurtigt og kan i bevægelsen virke noget forstyrrende i et ellers roligt landskabsbillede. Nye og meget store vindmøller roterer derimod meget langsomt, og dette opleves som en rolig bevægelse, som generelt virker meget lidt forstyrrende i landskabsbilledet. Møllernes vinger er relativt spinkle, hvilket medfører, at vingespidserne ikke vil opleves så tydeligt, og rotoren derfor ofte vil blive oplevet mindre, end den er. Møllernes lysegrå farve vil ligeledes reducere synligheden i forhold til møller, der fremstår hvide. Vindmøller med en totalhøjde på mere end 100 meter skal af hensyn til flysikkerheden afmærkes med lavintensivt, fast og konstant rødt lys (ikke blinkende). Lyset skal placeres øverst på generatorhuset og være synlig i 360 grader i et vandret plan. Derfor skal der være 2 lamper på hver mølle. Lysstyrken vil svare til omtrent en 9-W pære og orientere sig mod flytrafikken og ikke ned mod jorden. Lyset vil ikke være synligt om dagen og om natten kun have begrænset synlighed under gunstige vejrforhold. Erfaringer viser at lyset fortrinsvis vil være synligt fra jorden indenfor en afstand af 1,5 km, og hvis mølleopstillen monterer underafdækning, reduceres synligheden i nærområdet yderligere. Da der samtidig er tale om fast lys vurderes det, at vindmøllernes belysning kun vil have lille landskabelig betydning i nærzonen og ingen betydning i mellem- eller fjernzonen. Det er afgørende at bemærke at vegetationen har en stor indflydelse på de enkelte visualiseringer, idet vegetationen udgør meget væsentlige, men ligeledes meget dynamiske landskabselementer. Ikke kun på grund af årstiderne, men ligeledes på baggrund af menneskabte tilstandsændringer. Fjernelsen af et læhegn, et større træ mv. kan således have en afgørende indflydelse på synligheden af de nye vindmøller i og omkring opstillingsområdet. Se figur Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

69 Højde (m) over havoverfladen Figur 4.2 Terrænprofil over en 10 km strækning fra Emtekær Nor til Uglebjerg. Profilen passerer højdepunkter ved Orelund Skov, Barløse Kirke, eksisterende vindmøller ved Barløse (75 meter høje) og nye vindmøller på Barløse Mark (140 meter høje). Det ses, at terrænet hæver sig øst for Sandager og ind over land, således at møllerne ved Barløse står på en kote ca. 40 meter over havoverfladen. Møllernes totalhøjde med øverste vingespids i top kan dermed nå op i en højde på 180 meter over havoverfladen.til sammenligning når tårnhøjden på Barløse Kirke op i en højde på ca. 70 meter over havoverfladen. Højdeforholdene i figurens øverste del er overdrevet 10 gange for at tydeliggøre forholdene. Det betyder, at elementerne i vandret plan synes at stå tættere på hinanden, end de gør i virkeligheden. Skulle det vandrette, horisontale plan have samme målestok som højden, ville figuren være ca. 2,3 meter bred. VVM-redegørelse og miljørapport

70 Kort 4.5 Terræn- og synlighedsanalyse med angivelse af visualiseringspunkter. Højtliggende punkter i landskabet fremstår rødt, og lavtliggende punkter fremstår blåt. Skovbyggelinjer indikerer høj bevoksning, der kan være udsigtsbegrænsende, og kirkebyggelinjer indikerer kirkers placering i området. De eksisterende og planlagte vindmøller ved Barløse er angivet med hhv. røde og blå møllesymboler, og rundt om vindmølleområdet ses afgrænsningen af nærzone (0-4,25 km), mellemzone (4,25-9,33 km) og fjernzone (over 9,33 km). 70 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

71 4.3.2 Visualiseringer For at vurdere den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller, er de visualiseret fra det omgivende landskab. Visualiseringerne er udarbejdet på fotos af de eksisterende forhold, som er optaget fra flere forskellige fotostandpunkter i nær-, mellem- og fjernzonen. Miljørapporten undersøger og vurderer de visuelle konsekvenser ved hovedforslaget med fire møller og et alternativt forslag med tre møller, som alle har en totalhøjde på 140 meter fra fod til øverste vingespids. Møllernes placeringer er de samme med undtagelse af, at den sydligste mølle er udeladt i alternativet. Der er visualiseret fire vindmøller på 83,5 meter i navhøjde og 113 meter i rotordiameter i hovedforslaget (Siemens mølle) og tre vindmøller på 84 meter i navhøjde og 112 meter i rotordiameter i det alternative forslag (Vestas mølle). Hovedforslaget kan også gennemføres med møllen fra Vestas, ligesom mølletypen i det alternative forslag kan være en Siemens mølle. Valg af visualiseringspunkter Generelt er fotostandpunkterne til visualisering af vindmøllerne på Barløse Mark udvalgt, så de illustrerer vindmøllerne set fra strategiske punkter, fra forskellige afstande og fra forskellige verdenshjørner. Samlet set giver visualiseringerne herigennem et generelt billede af påvirkningen af landskabet. Visualiseringerne er som udgangspunkt foretaget fra punkter og områder i landskabet, hvor mange mennesker normalt færdes, fra samlede bebyggelser, transportveje og nærmeste naboer. Det kan dog også være relevant at belyse den visuelle sammenhæng med særligt markante landskabsområder og -elementer. Det kan for eksempel være i forbindelse med ind- og udsyn fra kirker eller særlige kulturmiljøer eller i forhold til eksisterende vindmøller og andre tekniske anlæg i området. I det konkrete projekt med nabobeboelser i alle retninger er det valgt i særlig grad at fokusere på visualiseringer i nærzonen (0-4,25 km). Hensynet til naboer er vægtet højt ved valget af visualiseringspunkter, og hvor det ikke har været muligt at imødekomme samtlige ønsker om en visualisering fra konkrete indkørsler, haver og udendørs opholdsarealer, er det forsøgt at udvælge og beskrive de foretagne visualiseringer på en sådan måde, at hver enkelt nabo oplever sig hørt og kan se den visuelle påvirkning for sig. Der er således medtaget to visualiseringer fra fjernzonen (visualisering 35 og 37), 4 visualiseringer fra mellemzonen (visualisering 32, 33, 34 og 36) og 31 visualiseringer fra nærzonen. Visualiseringerne indenfor ca. 1 km fra møllerne ved Barløse behandles yderligere i afsnit 5.5 om miljøkonsekvenser hos naboer. På de kommende sideopslag sammenholdes for hvert enkelt kamerapunkt et billede af eksisterende forhold med en visualisering af hovedforslaget. I det efterfølgende afsnit 4.4 er alternativet visualiseret og stillet op, så det kan sammenlignes med hovedforslaget. Visualiseringerne er nummereret, så de nemt kan sammenholdes med grundfotos og visualiseringer af hovedforslaget i fuld størrelse i det foregående afsnit 4.3, hvorved man bedre danne sig et indtryk af landskabsforholdene og den forskellige påvirkning af tre eller fire møller. Til hver visualisering følger en tekst, der beskriver lokalitetens landskabelige forhold, afstand til møllerne og en vurdering af møllernes påvirkning af landskabsoplevelsen. Der er også indsat et lille kort, der med en pil angiver kamerapunktets synsretning i forhold til de eksisterende og nye møller ved Barløse. De udvalgte standpunkter er markeret på kort 4.5, hvor de fremstår i sammenhæng med terræn- og synlighedsanalyse, samt på kort 4.6 og 4.7, hvor de fremstår mere tydeligt i sammenhæng med afstandszoner, byer og veje. Nogle visualiseringspunkter er valgt på baggrund af ønsker indkommet i foroffentlighedsfasen. Det gælder f.eks.visualisering 6, 7, 11, 12, 13, 14, 15, 18, 21, 22, 23, 24, 25, 32 og 37. Metode for visualisering og ideel betragtningsafstand De anvendte fotografier til visualiseringerne er optaget med digitalt 16 x 24 mm kamera med optik, der svarer til 45 mm brændvidde ved analoge optagelser og bedst gengiver synsindtrykket på stedet. Det giver en ideel betragtningsafstand på 35 cm med hensyn til sammenligning og perspektiv. Ideel afstand må ikke forveksles med læserens individuelt foretrukne læseafstand. Fotopunkterne er fastlagt ved måling af GPS-koordinater. Fotografierne er taget i perioden fra september 2010 til marts Alle visualiseringer er udarbejdet i programmet WindPro version 2.7, hvor hver enkelt visualisering er kontrolleret ud fra kendte elementer i landskabet. Teknikken giver visualiseringerne realisme i forhold til at bedømme, hvordan møllernes størrelse og afstand opleves i landskabet. Visualiseringerne skal betragtes som en efterligning af virkeligheden, som ikke forklarer alle forhold, der har indflydelse på vindmøllernes fremtræden på et givent sted. Typisk vil vindmøller opleves lidt tydeligere, når man befinder sig i landskabet, end når man betragter dem på et foto. Især på længere afstande kan møllerne forsvinde på fotos og visualiseringer, selv om de reelt vil være synlige. På visualiseringerne af vindmøller på Barløse Mark er WindPro s standardindstillinger for møllernes farve, skydække og belysning justeret, så de nye møller VVM-redegørelse og miljørapport

72 Visualisering med standardindstilling - tilpasset møllefarve, skydække og aktuelle lysforhold. fremstår så tydeligt og skarpt som muligt. I situationer, hvor vingespidserne er svære at skelne mod himlen, er de nye møller visualiseret med større kontrast, så de fremstår enten mørkere eller lysere, end de reelt vil blive, se foto Eksisterende møller er ligeledes på de fleste visualiseringer tegnet op i et billedredigeringsprogram for synlighedens skyld. Det er gjort for bedre at kunne vurdere møllernes samlede indvirkning på landskabet i de situationer, hvor man har en usædvanligt god sigtbarhed. Oversigt over visualiseringspunkter Visualiseringerne er opstillet i nummerorden efter afstandszone og tematisk opdeling, som fremgår af oversigten på næste opslag. Fire ønskede visualiseringer er taget ud af nærværende rapport, idet vindmøllerne ikke var synlige fra fotostandpunkterne eller kun synlige i meget begrænset omfang. De fire visualiseringer, nr 13, 27, 29 og 36, kan ses samlet efter de øvrige visualiseringer på Worst case indstilling med maksimalt skærpet kontrast - anvendt på Miljørapportens visualiseringer. Fra visualisering 17a Foto 4.10 Eksempel på visualisering af møller med standardindstillinger for møllefarve, skydække og belysning (til venstre), og hvor indstillingerne er justeret til at vise størst mulig kontrast (til højre). Størst mulig kontrast er anvendt på hovedparten af visualiseringerne i nærværende rapport, ligesom eksisterende møller er ofte tegnet op, idet det er ønsket at vise møllerne så tydeligt som muligt. Dette giver en større påvirkning end den realistiske påvirkning under naturlige lysforhold. side 142 og 143. Nærzone 0-4,25 km Nærmeste boligområder og veje - Langstedgyden og Midtergyden, sydvest for projektområdet 1. Langstedgyden ved Solviggård, hvor de nye vindmøller vil være synlige over bakkekammen (1,2-2,2 km afstand til møllerne) 2. Midtergyden 11, hvor møllernes visuelle fremtræden bag læhegnet illustreres (0,6-1,6 km) 3. Midtergyden 9, hvor møllernes visuelle fremtræden bag læhegnet illustreres (0,5-1,5 km) 4. Midtergyden 7, hvor møllernes visuelle fremtræden bag hestefold og læhegn illustreres (0,6-1,5 km) 5. Midtergyden 5, hvor møllernes visuelle fremtræden bag hestefold og læhegn illustreres (0,6-1,4 km) - Barløse, nordvest og nord for projektområdet 6. Barløsevej 18, Agermose vest for projektområdet, hvor de nye møller vil være synlige i tæt samspil med de eksisterende møller ved Barløse (1,5-1,7km) 7. Barløsevej 40, Den gamle Præstegård i Barløse, hvor de nye møller vil være synlige i tæt samspil med elmast og de eksisterende møller ved Barløse (1,2-1,5 km) 8. Barløsevej, nord for Barløse, hvor de nye vindmøller vil være synlige over bakkekammen (1,1-1,8 km) 9. Barløsevej 62, nord for projektområdet,hvor de nye vindmøller vil være synlige fra enden af møllerækken set fra nord (0,6-1,8 km) 10. Barløsevej 99, nord for projektområdet, hvor de nye vindmøller vil være synlige fra enden af møllerækken set fra nord og sammen med de eksisterende møller ved Barløse (0,6-1,8 km) - Myllerup og Hunkebjerg, øst for projektområdet 11. Blangstrupvej, Myllerup, hvor de nye møller vil være synlige i tæt samspil med de eksisterende møller ved Barløse (0,7-1,4 km) 12. Blangstrupvej 42, Hunkebjerg, hvor de nye møller vil være synlige i tæt samspil med de eksisterende møller ved Barløse (0,9-1,1 km) 13. Blangstrupvej, Hunkebjerg. Visualiseret men ingen udsyn. Billedet blev taget for at vise udsigten fra vejen ud for Blangstrupvej 36, lige nord for Blangstrup Skov, men læhegnet i forgrunden begrænser udsynet til både eksisterende og nye møller. Udsigten fra den anden side af læhegnet vil minde om visualisering 12. (1,0 km) - Blangstrup, syd for projektområdet 14. Blangstrupvej 28, syd for Blangstrup Skov, 72 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

73 hvor de nye møller vil være synlige i samspil med Blangstrup Skov (0,9-1,8 km) 15. Blangstrupvej 23, Blangstrup, hvor de nye møller vil være synlige i tæt samspil med Barløse Kirke og de eksisterende møller ved Barløse og skovbrynet til Blangstrup Skov (0,8-1,8 km) 16. Kjellingetoftevej ved Blangstrup, hvor de nye møller vil være synlige fra enden af møllerækken set fra syd og i samspil med Barløse Kirke og de eksisterende møller ved Barløse (0,7-1,8 km) 17. Møllegårdsvej i Blangstrup, hvor de nye møller vil være synlige fra enden af møllerækken set fra syd (1,1-2,3 km) Øvrige boligområder og veje 18. Højdepunkt ved Jarlebjerg, 63 m.o.h., hvor de nye møller vil være synlige i samspil med eksisterende møller ved Bakkemose og Barløse (2,5-3,6 km) 19. Højdepunkt nordøst for Kaslunde, 64 m.o.h., hvor de nye møller vil være synlige i samspil med de eksisterende møller ved Barløse (2,0-3,2 km) 20. Højdepunkt ved Uglebjerg, 96 m.o.h., hvor vingerne af de nye møller vil være synlige bag en bakkekam og i sammenhæng med kystlandskabet ved Lillebælt i horisonten (3,4 km) 21. Højdepunkt ved Turupvej 2, Turup, hvor de nye møller vil være synlige i samspil med Barløse Kirke, skov langs Pugemølle Å og de eksisterende møller ved Barløse (1,9-3,0 km) 22. Turupvej nær Aborg, hvor de nye møller vil være synlige i samspil med de eksisterende møller ved Barløse (3,7-4,8 km) 23. Bæringvej, hvor de nye møller vil være synlige i samspil med Barløse Kirke og de eksisterende møller ved Barløse (2,2-2,7 km) 24. Middelfartvej ved Langemose, nord for Sandager, hvor de nye møller vil være synlige i samspil med Barløse Kirke og de eksisterende møller ved Barløse (3,3-3,5 km) 25. Middelfartvej ved Grindsmose syd for Barløseborg Skov, hvor de nye møller vil være synlige i samspil med Barløse Kirke og de eksisterende møller ved Barløse (3,6-3,7 km) Udsyn fra kirker - som repræsentative udsigtspunkter for omkringliggende bebyggelser og landskaber 26. Barløse Kirke, hvor vingerne på de nye møller vil være synlige over bakkekammen i samspil med de eksisterende møller ved Barløse (1,3-1,5 km) 27. Kerte Kirke (3,5 km visualiseret men ingen udsyn). Billedet blev taget for at vise påvirkningen af udsynet fra Kerte Kirke til de nye møller. Stedet ligger forholdsvis højt i landskabet, men er også afskærmet af bebyggelse og bevoksning. 28. Ørsted Kirke, hvor de nordligste af de nye møller vil være synlige over den mellemliggende bakke (4,0-4,6 km) 29. Vedtofte Kirke (4,0 km visualiseret men ingen udsyn). Billedet blev taget for at vise påvirkningen af udsynet fra Vedtofte Kirke. Stedet ligger forholdsvist højt i landskabet, men det fremgår, at de nye møller knapt kan ses bag byen og den høje bevoksning. 30. Turup Kirke, hvor de nye møller vil være synlige i samspil med de eksisterende møller ved Barløse (2,3-3,5 km) 31. Mygindvej øst for Holevad Kirke, hvor de nye møller vil være synlige i samspil med Barløse Kirke og de eksisterende møller ved Barløse (2,5-3,5 km) Mellemzone 4,25-9,33 km: Indfaldsveje til byer 32. Aarup, fra tilkørselsvej Assensvej, hvor de nye møller vil være synlige i samspil med Barløse Kirke samt eksisterende møller ved Ørsbjerg, Bakkemose og Barløse set fra nord (5,3-6,5 km) 33. Assens, fra tilkørselsvej Middelfartvej/ Storebæltvej, hvor de nye møller vil være synlige i samspil med Barløse Kirke samt eksisterende møller ved Ørsbjerg, Bakkemose og Barløse set fra syd (6-7 km) Landskaber og rekreative områder 34. Højdepunkt ved Sandager Fyr, 29 m.o.h., hvor de nye møller vil være synlige i samspil med Sandager Kirke, Barløse Kirke og de eksisterende møller ved Barløse (4,5-4,9 km) 36. Højdepunkt ved Frøbjerg Bavnehøj, 131 m.o.h. (7,3 km visualiseret men ingen udsyn). Billedet blev taget for at vise landskabspåvirkningen set fra Frøbjerg Bavnehøj, 131 m.o.h., som er et af de højeste punkter mod øst og beliggende indenfor mellemzonen. Stedet er meget besøgt til rekreative formål og derfor også i den henseende et relevant sted at visualisere de planlagte møller fra. Det har dog ikke været muligt at finde udsigtspunkter, hvor de nye møller bliver synlige gennem den høje bevoksning. Fjernzone over 9,33 km: 35. Skæreklint ved Sønder Åby, 7 m.o.h., hvor de nye møller vil være synlige i samspil med de eksisterende møller ved Barløse (9,8 km) 37. Toldbakken i Hejlsminde, udsigt over Brandsø og Lillebælt, hvor de nye møller i meget klart vejr vil være synlige i samspil med eksisterende møller ved Barløse og Vedtofte (25 km) VVM-redegørelse og miljørapport

74 Kort 4.6 Fjern- mellem- og nærzonen med angivelse af de udvalgte visualiseringspunkter. Visualiseringspunkternes nummer fremgår ved hver markering. Der henvises til kort 4.7 for en oversigt over nærzonens inderste kreds af visualiseringspunkter. De fire punkter markeret med grønt (12, 27, 29 og 36) angiver fotostandpunktet for visualiseringer, hvorfra vindmøllerne ikke er synlige. 74 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

75 Tre møller ved Ørsbjerg En mølle ved Bakkemose To møller ved Barløse Tre møller ved Vistorp Kort 4.7 Angivelse af de udvalgte visualiseringspunkter i nærzonen. Visualiseringspunkternes nummer fremgår ved hver markering. De eksisterende og planlagte vindmøller ved Barløse er angivet med hhv. røde og blå møllesymboler, mens øvrige eksisterende vindmøller i nærzonen (Bakkemose, Ørsbjerg og Vistorp) fremgår af grundkortet og er fremhævet med rød tekst. VVM-redegørelse og miljørapport

76 1 Nærzone. Eksisterende forhold. Fotografiet er taget fra Langstedgyden 34, Solviggård. Herfra er der udsigt til vindmølleområdet på Barløse Mark i nordøstlig retning. Det mellemliggende landskab er kuperet, og en bakketop ca. 200 m øst for vejen afgrænser udsynet i retning mod møllerne. Området anvendes til planteavl, 76 som drives på store markflader opdelt af smalle læhegn. Bag træerne til venstre på billedet ligger boligområdet på Midtergyden. Helt til venstre ses en af de eksisterende møller ved Barløse. y Eksisterende mølle Barløse Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

77 Ny mølle nr. 1 Ny mølle nr. 2 Ny mølle nr. 3 Ny mølle nr. 4 1 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Langstedgyden 34 Afstanden til de nye vindmøller er fra 1,2 til 2,2 km. Vindmøllerne vil være synlige over den mellemliggende bakke, som dog skjuler den laveste del af vingerne og det meste af møllernes tårn. Afskæringen af mølletårnet påvirker oplevelsen af møllernes harmoniforhold (forhold mellem navhøjde og rotordiameter), men generelt vurderes det, jf. [1.2], at beskueren vil være i stand til selv danne sig et billede af et mere harmonisk forhold mellem tårn og vinger. De nye møller vurderes at opleves som store men ikke dominerende, idet deres proportioner modsvares af landskabsfladernes store skala. Mølleanlægget er helt adskilt fra de eksisterende møller ved Barløse, og idet de eksisterende møller næsten ikke ses på billedet, er det ikke relevant at vurdere samspil mellem møllegrupperne fra denne position. Den eksisterende vindmølle er på visualiseringen tegnet op for synlighedens skyld. De nye møller er på alle visualiseringer vist med størst mulig synlighed og kontrast.. VVM-redegørelse og miljørapport

78 y 2 Nærzone. Eksisterende forhold. Fotografiet er taget fra haven til naboboligen Midtergyden 11. Herfra er der udsigt til vindmølleområdet på Barløse Mark i nordøstlig retning. Det mellemliggende landskab er kun let kuperet, men mellemliggende 78 bevoksning begrænser udsynet i retning mod møllerne. Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

79 Ny mølle nr. 3 Ny mølle nr. 4 2 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Midtergyden 11 Afstanden til de nye vindmøller er fra 0,6 til 1,6 km. Vindmøllerne vil være delvist synlige over og igennem den mellemliggende bevoksning. Det vurderes, at mølleanlægget vil virke visuelt dominerende på grund af den korte afstand, og at møllevingernes rotation vil opleves over trætoppene. Påvirkningen hos naboen vil være størst om vinteren, hvor der ikke er afskærmende blade på træerne. VVM-redegørelse og miljørapport

80 y 3 Nærzone. Eksisterende forhold. Fotografiet er taget fra haven til naboboligen Midtergyden 9. Herfra er der udsigt til vindmølleområdet på Barløse Mark i nordøstlig retning. Det mellemliggende landskab er kun let kuperet, men mellemliggende bevoksning 80 begrænser udsynet i retning mod møllerne. Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

81 Ny mølle nr. 3 Ny mølle nr. 4 3 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Midtergyden 9 Afstanden fra fotostandpunktet til de nye vindmøller er fra 0,5 til 1,5 km. Vindmøllerne vil være delvist synlige over og igennem den mellemliggende bevoksning. Det vurderes, at mølleanlægget vil virke visuelt dominerende på grund af den korte afstand, og at møllevingernes rotation vil opleves markant over trætoppene. Påvirkningen hos naboen vil være størst om vinteren, hvor der ikke er afskærmende blade på træerne. VVM-redegørelse og miljørapport

82 82 y 4 Nærzone. Eksisterende forhold. Fotografiet er taget nord for bygningerne til naboboligen Midtergyden 7. Herfra er der udsigt til vindmølleområdet på Barløse Mark i østlig og nordøstlig retning. Det mellemliggende landskab er kuperet, og der ligger en bakke mellem fotostandpunktet og de planlagte møller. Endvidere er der mellemliggende bevoksning, som til begrænser udsynet i retning mod møllerne. Den hvidmalede indhegning til hestene fremstår visuelt dominerende i forgrunden. Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

83 Ny mølle nr. 3 Ny mølle nr. 4 4 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Midtergyden 7 Afstanden til de nye vindmøller er fra 0,6 til 1,5 km. Vindmøllerne vil være synlige over bakken, som skjuler den nederste del af møllernes tårn. På den nærmeste mølle fremstår den øverste del af tårnet og hele rotoren frit, mens de øvrige møller ses igennem den mellemliggende bevoksning. Afskæringen af mølletårnet påvirker oplevelsen af møllernes harmoniforhold, og selvom beskueren er bevidst om dette og selv danner sig et billede af et harmonisk forhold mellem tårn og vinger, jf. visualisering 1, vurderes det, at møllernes proportioner ikke vil opleves som harmoniske. Det vurderes, at mølleanlægget vil virke visuelt dominerende på grund af den korte afstand, og at møllevingernes rotation vil opleves markant og forstyrrende over bakken og trætoppene. Påvirkningen hos naboen vil være markant året rundt men størst om vinteren, hvor der ikke er afskærmende blade på træerne. VVM-redegørelse og miljørapport

84 y 5 Nærzone. Eksisterende forhold. Fotografiet er taget fra indkørslen til naboboligen Midtergyden 5. Herfra er der udsigt til vindmølleområdet på Barløse Mark i østlig og nordøstlig retning. Det mellemliggende landskab er let kuperet og faldende, og 84 mellemliggende bevoksning begrænser noget af udsynet i retning mod de planlagte møller. Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

85 Ny mølle nr. 3 Ny mølle nr. 4 5 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Midtergyden 5 Afstanden til de nye vindmøller er fra 0,6 til 1,4 km. Den sydligste vindmølle vil være frit synlig i sin fulde højde, mens de øvrige møller kan ses igennem den mellemliggende bevoksning. Det vurderes, at den sydligste mølle vil virke visuelt dominerende men harmonisk i sin opbygning og i forhold til landskabets øvrige elementer. De tre nordligste møller vil primært påvirke naboen med en roterende bevægelse set gennem læhegnet, og denne påvirkning vil være størst om vinteren, hvor der ikke er afskærmende blade på træerne. VVM-redegørelse og miljørapport

86 Eksisterende mølle Barløse Elmast Eksisterende mølle Barløse y 6 Nærzone. Eksisterende forhold. Fotografiet er taget fra Barløsevej 18, Agermose. Herfra er der udsigt til vindmølleområdet på Barløse Mark mod øst. Det mellemliggende landskab er let kuperet, og horisontlinjen samt læhegn afskærer noget af udsigten til de planlagte møller. Arealanvendelsen er landbrugsafgrøder eller rækkekulturer, og på bakkekammen ses de eksisterende vindmøller ved Barløse i en afstand af ca. 0,8 km. 86 Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

87 Ny mølle nr. 2 Ny mølle nr. 3 Ny mølle nr. 4 6 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Barløsevej 18 Afstanden til de nye vindmøller er fra 1,5 til 1,7 km. De to sydligste vindmøller vil være synlige i det meste af deres højde, mens mølletårnet på de nordligste møller delvist vil være afskåret af bakkekammen, og deres rotor kun vil være synlig gennem læhegnet. Det vurderes, at de to sydligste møller vil virke visuelt store i forhold til landskabets øvrige møller og bevoksning. De to nordligste møller vil primært opleves som en roterende bevægelse gennem læhegnet, og denne påvirkning vil være størst om vinteren, hvor der ikke er afskærmende blade på træerne. De nye 140 m høje møller fremstår fra dette fotostandpunkt i nært samspil med de eksisterende 75 m høje møller. Afstands- og terrænforskellen bevirker, at de forskellige møller syner næsten lige høje. Der er dog forskel på navhøjde, form, farve og omdrejningshastighed, hvilket giver et uroligt indtryk. Forskellene bevirker, at møllegrupperne erkendes som adskilte anlæg. Det vurderes, at samspillet mellem møllegrupperne påfører landskabsoplevelsen en uro og et markant teknisk præg, og sammenspillet karakteriseres som betænkelig fra denne synsvinkel.. VVM-redegørelse og miljørapport

88 Maltebjerggyden 7 Eksisterende mølle Barløse Elmast Bolig som nedlægges Maltebjerggyden 7 7 Nærzone. Eksisterende forhold. Fotografiet er taget fra Barløsevej 40, Den gamle Præstegård. Herfra er der udsigt til vindmølleområdet på Barløse Mark mod øst. Det mellemliggende landskab er let kuperet, og der er frit udsyn til de planlagte møller fra fotostandpunktet udenfor bøgehækken. Arealet er præget af landbrugsafgrøder samt træbevoksning i lavningen ved 88 y y Kragehøj Sø. I horisonten ses Blangstrup Skov. Til venstre i billedet ses et hus på Maltebjerggyden 7. Huset nedlægges som beboelse, såfremt vindmølleprojektet realiseres. Til højre i billedet ses en elmast (0,3 km) og den nærmeste af de eksisterende vindmøller ved Barløse (0,7 km). Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

89 Ny mølle nr. 2 Ny mølle nr. 3 Ny mølle nr. 4 7 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Barløsevej 40 Afstanden til de nye vindmøller er fra 1,2 til 1,5 km. Vindmøllerne vil være næsten frit synlige i deres fulde højde. Det vurderes, at møllerne vil virke visuelt dominerende pågrund af deres antal og at landskabet virker fladt fra denne synsvinkel. De nye møller fremstår fra dette fotostandpunkt i samspil med de eksisterende møller ved Barløse. Afstandsforskellen bevirker, at møllerne syner næsten lige store. Forskelle på navhøjde, form, farve og omdrejningshastighed kan give et uroligt indtryk, men forskellene bevirker samtidig, at møllegrupperne erkendes som adskilte anlæg. På grund af afstanden og de øvrige landskabselementer vurderes den samlede landskabspåvirkning ikke at være væsentlig betænkelig. Det vurderes, at samspillet mellem møllegrupperne påfører landskabsoplevelsen en øget uro og et øget teknisk præg samt at der er divergens mellem møllerne. Der er også udarbejdet en visualisering fra hovedtrappen til Den gamle Præstegård. Herfra er udsynet til møllerne begrænset af træerne indenfor bøgehækken, og derfor er fotostandpunktet udenfor hækken valgt. VVM-redegørelse og miljørapport

90 Maltebjerggyden 7 Bolig som nedlægges Maltebjerggyden 7 y y 8 Nærzone. Eksisterende forhold. Fotografiet er taget mellem Barløsevej 54 og 77 lige nord for Barløse. Herfra er der udsigt til vindmølleområdet på Barløse Mark i sydøstlig retning. Det mellemliggende landskab er let kuperet. Arealet er præget 90 af landbrugsafgrøder, mens træbevoksningen omkring et vandhul og huset på Maltebjerggyden 7 stikker op bag bakkekammen. Huset nedlægges som beboelse, såfremt vindmølleprojektet realiseres. Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

91 Ny mølle nr. 1 Ny mølle nr. 2 Ny mølle nr. 3 8 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Barløsevej nord for Barløse Afstanden til de nye vindmøller er fra 1,1 til 1,8 km. Vindmøllerne vil være frit synlige i deres fulde højde. Det vurderes, at møllerne vil virke visuelt dominerende, men at de store terrænflader giver vindmøllerne et modspil, som bevirker, at møllerne harmonerer med landskabets overordnede skala. Mølleanlægget i sin helhed kan ses på visualisering 18 fra Jarlebjerg. VVM-redegørelse og miljørapport

92 Eksisterende mølle Barløse y 9 Nærzone. Eksisterende forhold. Fotografiet er taget ud for Barløsevej 62. Herfra er der udsigt til vindmølleområdet på Barløse Mark mod syd. Det mellemliggende landskab er let kuperet og præget af store marker med gennemgående læhegn. Helt til højre i 92 fotografiets afgrænsning står de eksisterende vindmøller ved Barløse. Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

93 Ny mølle nr. 1 Ny mølle nr. 2, 3 og 4 9 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Barløsevej 62 Afstanden til de nye vindmøller er fra 0,6 til 1,8 km. Vindmøllerne vil være næsten frit synlige i deres fulde højde, men den nederste del af tårnet vil om sommeren være dækket af læhegnets træer med løv. Det vurderes, at møllerne vil virke visuelt dominerende, men at anlægget fremstår samlet og klart afgrænset. Terrænfladerne i området er ligeledes store, og vindmølleanlægget vurderes at harmonere med landskabets skala. Anlægget påvirker det ellers uforstyrrede landbrugslandskab og giver det et teknisk præg. Mølleanlægget er helt adskilt fra de eksisterende møller ved Barløse, og idet de eksisterende møller næsten ikke ses på billedet, er det ikke relevant at vurdere samspil mellem møllegrupperne fra denne position. VVM-redegørelse og miljørapport

94 Eksisterende møller Barløse y 10 Nærzone. Eksisterende forhold. Fotografiet er taget ud for Barløsevej 99. Herfra er der udsigt til vindmølleområdet på Barløse Mark mod syd. Det mellemliggende landskab er let kuperet og præget af store marker med læhegn. I mellemgrunden ses læhegn 94 og bevoksning ved vandhuller syd for den nordligste mølle, og længere tilbage ses bevoksningen langs Pugemølle Å. I horisonten ses Blangstrup Skov. Til højre i fotografiet ses de eksisterende vindmøller ved Barløse. Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

95 Ny mølle nr. 4 (fjernest), 3, 2 og 1 10 Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Barløsevej 99 Afstanden til de nye vindmøller er fra 0,6 til 1,8 km. Vindmøllerne vil være frit synlige i deres fulde højde, og kun den nederste del af tårnet på de bagerste møller vil være sløret af mellemliggende træer. Møllernes rotorfelter overlapper hinanden. Det vurderes, at møllerne vil virke visuelt dominerende, men at anlægget fremstår samlet og klart afgrænset i forhold til de eksisterende møller. Terrænfladerne i området er store, og der vurderes at være harmoni imellem landskabets og vindmølleanlæggets skala. De eksisterende møller fylder mindre end de nye møller i landskabet, men mølleanlæggene vurderes tilsammen at give et afbalanceret landskabsbillede med dybde. De eksisterende vindmøller er på visualiseringen tegnet op for synlighedens skyld. VVM-redegørelse og miljørapport

96 Eksisterende møller Barløse El-mast ved Barløse y 11 Nærzone. Eksisterende forhold. Fotografiet er taget fra Blangstrupvej ved Myllerup. Herfra er der udsigt til vindmølleområdet på Barløse Mark mod vest og sydvest. Det mellemliggende landskab er kuperet, og bakkekammen afskærer noget af udsigten til de planlagte møller. Arealanvendelsen er marker med landbrugsafgrøder og læhegn, og i baggrunden 96 ses bakketoppen og elmasten ved Kragehøj. Til venstre i billedet ses de eksisterende vindmøller ved Barløse i en afstand af ca. 1,6 km. Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

97 Ny mølle nr. 2 Ny mølle nr Nærzone. Visualisering af hovedforslag set fra Blangstrupvej v. Myllerup Afstanden til de nye vindmøller er fra 0,7 til 1,4 km. Vindmøllerne vil være synlige i det meste af deres højde, dog afskæres tårnet på den nordligste mølle delvist af bakkekammen. Mellemliggende læhegn vil afskære udsynet til nederste del af tårnet på de øvrige møller. Det vurderes, at de nye møller vil virke visuelt store men skalamæssigt i harmoni med det omgivende landskab. De eksisterende møller opleves fra dette fotostandpunkt som små og spinkle, og på grund af størrelsesforskellen er der en klar visuel adskillelse af de to anlæg. Mølleanlæggenes udstrækning lapper ind over hinanden, og samspillet mellem de forskellige mølletyper kan opleves som visuelt forstyrrende. Det vurderes dog, at mølleanlæggene adskiller sig så tydeligt, at den samlede landskabelige påvirkning ikke er betænkelig. Det visuelle samspil med el-masten er ubetydeligt, da masten er spinkel og lille på denne afstand. De eksisterende vindmøller er på visualiseringen tegnet op for synlighedens skyld. VVM-redegørelse og miljørapport

98 Eksisterende møller Barløse y 12 Nærzone. Eksisterende forhold. Fotografiet er taget ud for Blangstrupvej 42 ved Hunkebjerg. Herfra er der udsigt til vindmølleområdet på Barløse Mark mod vest. Det mellemliggende landskab er kuperet, og horisontlinjen afskærer noget af udsigten til de planlagte møller. Arealanvendelsen er landbrugsafgrøder 98 med læhegn. Til venstre i billedet ses den nordligste af de eksisterende vindmøller ved Barløse i en afstand af ca. 1,5 km. Vindmøller på Barløse Mark - Landskabelige forhold

99 Ny mølle nr. 3 Ny mølle nr Nærzone. Visualisering af hovedforsl. set fra Blangstrupvej v. Hunkebjerg Afstanden til de nye vindmøller er fra 0,9 til 1,1 km. Vindmøllerne vil være synlige i det meste af deres højde, dog afskæres mølletårnet delvist af bakkekammen. Det vurderes, at de nye møller vil virke visuelt store men skalamæssigt i harmoni med det omgivende landskab. De eksisterende møller opleves fra dette fotostandpunkt mindre end de ansøgte, og på grund af størrelsesforskellen er der en klar visuel adskillelse af de to anlæg. Mølleanlæggenes udstrækning ved hovedforslaget lapper ind over hinanden, og samspillet mellem de forskellige mølletyper kan opleves som visuelt forstyrrende. Det vurderes dog, at mølleanlæggene adskiller sig så tydeligt, at den samlede landskabelige påvirkning ikke er betænkelig. Mølleanlægget i sin helhed kan ses på visualisering 20 fra Uglebjerg. De eksisterende vindmøller er på visualiseringen tegnet op for synlighedens skyld. VVM-redegørelse og miljørapport