POLITISK KARRIERE AFGØRENDE FOR EN MODERNE KOMMISSÆR
|
|
- August Fog
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 POLITISK KARRIERE AFGØRENDE FOR EN MODERNE KOMMISSÆR Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi RESUME Den nyvalgte tyske kommissionsformand Ursula von der Leyen kan inden for kort tid præsentere sit forslag til fordelingen af posterne i sin kommende Kommission. Von der Leyen ser ud til næsten at kunne indfri sit ønske om kønsbalance i kommissærkollegiet. Det vil være historisk, da kommisionssammensætningen hidtil har været stærkt mandsdomineret. Indtil 1989 var der ingen kvinder blandt kommissærerne, og i den nuværende Juncker-kommission er kun 9 ud af 28 kommissærer kvinder. Selv om landene efterhånden har meldt deres kandidater ind, er kommissærkabalen lagt fra løst endnu. Først skal von der Leyen melde ud mht. ressortområder, ligesom hun skal godkende landenes kandidater. Og herefter skal det nyvalgte Europa-Parlament grille kandidaterne inden de hvis alt går vel giver grønt lys for den nye Kommission. Det er ikke usædvanligt at en eller flere kandidater vil blive udskiftet undervejs i denne proces. Ser man på sammensætningen af de seneste kommissioner, er valget af kommissærer blevet mere politisk gennem årene både når det gælder, hvem der bliver valgt til posten og mht. Europa-Parlamentets demokratiske kontrol af kommissærerne. Tidligere kom en større andel af kommissærerne fra stillinger som højtstående embedsmænd i deres nationale statsadministrationer. Men politisk kapital i form af erfaring fra national politik er blevet vigtigere end en embedsmandskarriere, og ministererfaring bliver mere og mere almindeligt i Kommissionen.
2 HOVEDKONKLUSIONER: Kommissærernes profil er i dag mindre teknokratisk og mere politisk end tidligere. 74 pct. af de nominerede kommissærer har en fortid som minister, mens 70 pct. har været medlem af deres nationale parlament. 85 pct. af kandidaterne er fra det samme parti som den regering, der nominerede dem. Regeringerne vælger typisk en kandidat, der har gjort sig særlig positivt bemærket over for partiledelsen og har vist sit værd gennem sit parlamentariske arbejde. Den demokratiske kontrol med Kommissionen er blevet skærpet, fordi Parlamentet har fået større indflydelse på valget af kommissærer og kontrol med deres daglige arbejde. Det øger Kommissionens demokratiske legitimitet, da de folkevalgte får bedre mulighed for at kontrollere den udøvende magt, som Kommissionen repræsenterer i EU. Kommissærernes arbejde er i stigende grad påvirket af værdier som politisk lydhørhed og ansvarlighed over for de folkevalgte. Kommissærerne var tidligere udelukkende underlagt kollektiv ansvarlighed, hvilket fungerede som et skjold mod anklager om partiskhed. Men siden formanden i 2005 fik mulighed for at afskedige enkelte kommissærer, er kommissærerne nu også individuelt ansvarlige. Det betyder, at Parlamentet kan lægge pres på formanden for Kommissionen for at få afskediget enkelte kommissærer. 2
3 Der er ingen formelle kriterier for, hvilken kvalifikationer man skal have som EUkommissær. To faktorer har dog indtil nu været stabile gennem årene: Kommissærerne er højtuddannede og hovedsagligt mænd. Indtil 1989 bestod Kommissionen kun af mænd. Selvom antallet af kvinder er steget gennem årene, er fordelingen stadig ulige, og kun 9 ud af 28 kommissærer i den nuværende Juncker-Kommission er kvinder. Dette vil dog ændre sig markant med den nye Kommissionen ( ) under von der Leyen, hvor 13 ud af 27 af de nominerede kommissærer er kvinder. Figur 1: Udsigt til historisk mange kvinder i von der Leyens Kommission Andelen af kvinder i Kommissionen, pct (von der Leyen) (Juncker) (Barosso II) (Barroso I) (Prodi) (Santer) (Delors III) (Delors II) Note: Opgjort ved Kommissionen begyndelse. Leyen-Kommissionen baseret på de kandidater, som landene har meldt ind. Kilde: Tænketanken EUROPA. Kommissærprofilen har ændret sig gennem årene. Kort sagt er holdet af kommissærer blevet mindre teknokratisk og mere politisk. Det skyldes, at næsten alle i dag har haft en politikerkarriere forud for deres kommissærpost. Tidligere kom en større andel af kommissærerne fra stillinger som højtstående embedsmænd i deres nationale statsadministrationer. Men politisk kapital i form af erfaring fra national politik er blevet vigtigere end en embedsmandskarriere. Ministererfaring kommer kommissærerne til gode i deres daglige arbejde i Europa-Kommissionen, hvor de skal stå i spidsen for et af EU s direktorater og giver førstehåndserfaring fra Rådet. Det giver dem en bedre ballast og politisk professionalisme i Europa- Kommissionen. 3
4 Figur 2: Flere kommissærer har politisk karriere i bagagen Kommissærernes tidligere politiske poster under Barosso II ( ), Juncker ( ) samt blandt de indstillede kandidater til den kommende Leyen-Kommission, pct Minister MEP MP Tidl. kommissær Ingen tidl. politisk karriere Barosso II ( ) Juncker ( ) von der Leyen ( ) Note: 27 lande har meddelt deres kommissærkandidater. Storbritannien indstiller på grund af Brexit ikke en kommissær. Kilde: Tænketanken EUROPA. 71 pct. af kommissærerne i den nuværende Juncker-kommission har haft en ministerpost forud for deres EU-kommissærpost, mens 79 pct. har været medlem af deres nationale parlament. Indtil 1985 havde cirka 43 pct. af kommissærerne en ministerbaggrund, mens det i perioden fra 1985 til 2004 lå stabilt omkring 64 pct. 1 Ministererfaring er blevet en vigtig faktor for at blive udpeget som kommissær. Tidligere kommissærposter har også stor betydning. Vejen til den første kommissærpost begynder dog oftest i et nationalt parlament. Politisk uerfarne kandidater hører til sjældenhederne, når landene skal udpege deres kommissærer. Den politiske erfaring synes i højere og højere grad at være et afgørende krav til en kommissærkandidat. På nuværende tidspunkt har 27 af EU s 28 medlemslande (inkl. Leyen selv fra Tyskland) indstillet deres kandidater til Kommissionen. Storbritannien har på grund af Brexit valgt ikke at indstille en kommissær. Rumænien har indstillet to kandidater (Dan Nica og Rovana Plumb) og lader det være op til Ursula von der Leyen at vælge. Blandt de nuværende indstillede kommissærer fra 27 lande har 74 pct. en baggrund som minister og 70 pct. medlem af deres nationale parlamentet. 1 Wonka, Arndt (2007) Technocratic and independent? The appointment of European Commissioners and its policy implications, Journal of European Public Policy, 14(2):
5 Politisk farve er afgørende Politisk erfaring som minister eller en plads i det nationale parlament er ikke det eneste, der betyder noget for regeringernes valg af kommissærer. Politisk farve vejer også tungt, når kommissærernes skal vælges og den skal helst være den samme som den siddende regerings. Figur 2 viser, at 93 pct. af de nuværende kommissærer og 85 pct. af de indstillede kandidater kommer fra et parti, som sidder på den nationale regeringsmagt. Figur 3: Kommissærerne kommer fra nationale regeringspartier Er kommissærens parti i regering på nomineringstidspunktet?, pct Kilde: Tænketanken EUROPA Barosso II ( ) Juncker ( ) von der Leyen ( ) Ja Nej Ikke relevant Kommissionens top er blevet mere partipolitisk efter 2004, fordi de store medlemslandene (Frankrig, Italien, Spanien, Storbritannien og Tyskland) efter Nicetraktaten og udvidelserne i 2004 kun har haft én kommissionær at udnævne. Derfor afspejler kommissionskollegiet i højere grad det politiske regeringslandskab i EU, end tilfældet var før Den højredrejning, der skete i mange EU-medlemslande i slutningen af 00 erne, har resulteret i, at flertallet af de nuværende kommissærer kommer fra centrum-højre-partier, netop fordi regeringerne vælger en kommissær af samme partifarve. 15 ud af de 27 indstillede kommissærer til von der Leyens Kommission kommer fra centrum-højre partier, 10 fra socialdemokratiske partier, 1 fra et grønt parti (Lithauen) og 1 uden tilhørsforhold (Slovenien). Politisk kapital og partifarve går hånd i hånd, når de enkelte regeringer indstiller deres kommissær. Ofte er flere kandidater i spil på hjemmefronten, inden den endelige kandidat udvælges. I Danmark sørger statsministeren traditionelt for, at udnævnelsen af den danske kommissær ikke går mod holdningen hos flertallet i Folketinget. Politisk synlighed og tidligere politiske præstationer spiller ind i 5
6 vurderingen af, hvem der i sidste ende bliver kommissærkandidat. Erfarne politikere, der har gjort sig positivt bemærket og er synlige for regeringens partiledelse, har de bedste chancer for at blive indstillet som kommissærkandidat. Tidligere ministererfaring giver regeringerne omfattende information om kandidaternes kompetencer og evne til at lede et ministerium, deres politiske evner samt deres evner til at indgå i et sammenspil med andre ministre i regeringen. Alle disse faktorer giver et praj om, hvorvidt en person har evnerne til som kommissær at lede et generaldirektorat i Kommissionen, og hvordan de vil indgå i samspillet med de andre kommissærer, når de skal træffe beslutninger. Over halvdelen af de indstillede kommissærer til Leyens Kommission kommer fra tidligere stillinger som medlemmer af deres nationale parlament. Her har de konstant skullet udtrykke deres politiske holdninger i debatter, udvalgs- og partidiskussioner. Desuden har partiledelsen haft mulighed for at observere, hvordan de har ageret i kontroversielle sager og set, hvor partiloyale de har været i tilspidsede situationer. En partisoldat fra et af regeringspartierne, der samtidig har erfaring fra sit nationale parlament, står derfor stærkt i spillet om at blive indstillet som kommissionskandidat. Selvom kommissærerne er sat i verden for at varetage de europæiske og ikke deres nationale interesser, så er kontakten hjemover ofte omfattende. Mange kommissærer ender i store politiske poster i deres hjemland efter deres kommissionsmandat. For 20 år siden var kommissærposten for flertallet af kommissærerne den sidste højtstående post, de fik tildelt inden pensionsalderen. De forventede ikke, at de skulle vende tilbage til national politik, efter deres kommissionsmandat udløb. Men kommissærerne er gennem tiden blevet yngre, når de får deres første kommissærposter, og de ender ofte i en ministerpost i deres hjemland eller som europaparlamentarikere efter deres kommissærstilling. Kommissionsformanden har fået større indflydelse Tidligere foregik nomineringen af kandidater ofte som politiske vennetjenester, belønning af loyale partifæller eller for at fjerne afstikkere fra den hjemlige politiske linje. Formanden for Kommissionen havde ikke direkte indflydelse på fordelingen af poster i Kommissionen. Det spil blev afgjort medlemslandene imellem, hvilket til tider udfordrede kollegiets sammenhængskraft. I dag indstiller medlemslandene også i første omgang deres kandidater til kommissærposterne. Men selvom de nationale regeringer stadigvæk har udspillet, er deres indflydelse på selve sammensætningen af Kommissionen alligevel dalet. 6
7 Siden 1993 (efter Maastricht- og Amsterdamtraktaterne) har formanden nemlig fået større indflydelse på valget af kommissærer og deres sagsområde. I dag har formanden mulighed for at gøre indsigelser mod medlemslandenes kandidater og bærer ansvaret for at fordele de forskellige politiske porteføljer. Kommissionskabalen er dog ikke løst, før Europa-Parlamentet vender tommelfingeren op. Såfremt kandidaterne klarer sig igennem første halvleg af kommissionsspillet (formandens opstilling af holdet), fortsætter kampen ind i anden halvleg, hvor Parlamentet kommer på banen. Og mens første halvleg foregår bag lukkede døre mellem formanden for Kommissionen og medlemslandene, udspiller anden halvleg sig for åbne døre. Til jobsamtale i Europa-Parlamentet Der venter nu de indstillede kommissærer nogle travle uger, inden de 27kommissærposter er endelig på plads. Før kommissærerne kan trække i arbejdstøjet, skal de først gennem en høring og godkendes af parlamentarikerne i Europa-Parlamentet. Hvis alt går efter planen, kan den nye Kommission begynde sit arbejde 1. november Men hvis Europa-Parlamentet er utilfredse med én eller flere af de indstillede kommissærer, kan der sagtens gå længere tid. Nedenfor skitseres, hvordan et problemfrit forløb for Kommissionen kunne se ud. Datoerne er dog endnu ikke på plads. Tidsplanen kan skride, hvis Storbritannien skal indstille en kommissær, og/eller Europa-Parlamentet er utilfredse med en eller flere kandidater. Figur 4: Ny kommission 1. november hvis alt går vel Forventet tidsplan for valget af den nye Europa-Kommission August 2019 EU s regeringsledere udpeger deres kommissær. Ursula von der Leyen afgør, hvilke portefølje-poster de enkelte kommissærer skal have. September 2019 Kandidaterne offentliggøres. Kandidaterne skal til høring i Europa-Parlamentet i det relevante fagudvalg. Medio-ultimo oktober 2019 Europa-Parlamentet godkender (eller afviser) Kommissionen som helhed. Ultimo oktober 2019 De 27 indstillede kommissærer udnævnes af Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal efter at være blevet godkendt af Europa-Parlamentet. 1. november 2019 Den nye Kommission tiltræder. Historikken viser, at langt fra alt går glat igennem Parlamentet. Da Kommissionen skulle vælges i 2009, gik der flere måneder, før den trådte til, fordi parlamentarikerne stillede sig på tværs. Dengang trådte Kommissionen først til 10. februar 2010 det vil sige tre måneder senere end planlagt. Parlamentet sidder derfor med en stor magt, og parlamentarikerne lader de indstillede kommisærer det vide, hvis de ikke føler sig lyttet til. De indstillede kommissærer samt 7
8 kommissærformanden skal derfor have læst på lektien, inden de skal i høringer i Parlamentet. Her tester parlamentarikerne deres kvalifikationer og udfritter dem om deres politiske ståsted, holdninger og kompetencer i en proces, som kan vare flere timer. Finder parlamentarikerne en kandidat tvivlsom, kan de true kommissionsformanden med at nedstemme hele holdet af kommissærer, såfremt uønskede kandidater ikke udskiftes. Parlamentet kan formelt kun godkende (eller afvise) Kommissionen som helhed, men de kan alligevel indirekte forhindre bestemte kandidater i at blive godkendt. Dette fik Kommissionens tidligere formand, José Manuel Barroso, at mærke i 2010, da den nuværende Kommission skulle godkendes. Dengang gik det ud over den bulgarske kandidat, Rumiana Jeleva, som José Manuel Barroso måtte udskifte, før Parlamentet ville godkende Kommissionen. Det er dog ikke første gang, at Barroso har måttet udskifte kommissærer. Det skete også i 2004, hvor den italienske og den lettiske kandidat måtte udskiftes efter at have klaret sig dårligt under høringen i Parlamentet. Også Juncker måtte ændre i portfølje-fordelingen blandt kommissærerne, da den slovenske kommissær-kandidat Alenka Bratušek trak sig efter en dårlig høring. Høringerne fungerer som en slags jobsamtale og giver kommissærerne en forsmag på, hvad de kan forvente af Parlamentet. Det er vigtigt, fordi kommissærerne kommer fra forskellige parlamentariske traditioner og kan have forskellige forståelser af deres rolle som kommissær og deres forhold til Parlamentet. Under høringerne indsamler parlamentarikerne information om kandidaternes holdninger og politiske prioriteringer. Kandidaterne bliver nødt til at respektere parlamentarikerne og tage hensyn til deres holdninger. I deres daglige arbejde bliver kommissærerne regelmæssigt nødt til at forholde sig til parlamentarikernes mange spørgsmål, ændringsforslag og betænkninger (hvor Parlamentet lægger pres på Kommissionen for at fremsætte konkrete lovforslag). Derudover må Kommissionen jævnligt aflægge rapport til Parlamentet i form af deltagelse i høringer, udvalgsmøder og diskussioner i plenum. Det gælder også på politikområder, hvor Parlamentet ikke er medlovgiver med Rådet, men blot skal konsulteres under høringsproceduren, såsom handelspolitiske aftaler. 8
9 Parlamentets uformelle magt Parlamentets historie byder på institutionelle magtkampe, hvor Parlamentet har kæmpet for at få mere indflydelse på EU s beslutningsprocesser. Parlamentet har ikke været bleg for at bruge sin vetoret i konkrete sager, når de ikke er blevet lyttet til af de øvrige EU-institutioner. Det viser, at parlamentarikerne er villige til at nedlægge veto på individuelle sager for at statuere et eksempel og blive taget mere seriøst fremover. Parlamentet har særligt brugt sin egen forretningsorden til at nedfælde regler om, hvordan de skal inddrages i beslutningsprocesserne, samt hvordan Parlamentet fortolker dets kompetencer i traktaten. Selvom Parlamentet ikke formelt kan pådutte de andre EU-institutioner at følge Parlamentets forretningsorden, har det haft stor indflydelse på den praksis og de arbejdsgange, der har udviklet sig mellem EU s institutioner. Og praksis er med tiden blevet til lov. Det vil sige, at Parlamentets egne regler i sin interne forretningsorden senere er blevet indskrevet i traktaterne og dermed blevet juridisk bindende. Drivkraften bag traktatændringer kommer derfor ofte fra Parlamentet og er ikke udelukkende et spil mellem EU s regeringsledere. Formelt kan medlemmerne af Parlamentet kun godkende eller nedstemme Kommissionen en masse, de har ikke på papiret mulighed for at nedstemme individuelle kommissærer. Reelt kan Parlamentet lægge så meget pres på formanden for Kommissionen, hvis de finder, at en kandidat ikke er kvalificeret til jobbet som kommissær. De kan true med at nedlægge veto mod Kommissionen og dermed indirekte tvinge kommissionsformanden til at trække individuelle kandidater tilbage og erstatte dem med andre. Høringerne af de enkelte kommissærer forud for godkendelse af Kommissionen som helhed skete første gang i Igen en praksis, parlamentarikerne selv havde indført og som endnu ikke er traktatfæstet (kun høringen af formanden for Kommissionen er indskrevet i traktaten). Kommissionens mandat varer fem år, forudsat den ikke får et mistillidsveto fra Parlamentet. Truslen om at nedlægge veto har givet Parlamentet skarpere tænder. I 2005 blev Kommissionen og Parlamentet enige om, at formanden for Kommissionen kan afskedige individuelle kommissærer, såfremt Parlamentet har mistet tilliden til en eller flere kommissærer. Det blev indskrevet i en rammeaftale mellem Parlamentet og Kommissionen. Det banede vejen for, at Parlamentet kan lægge pres på kommissionsformanden for at afskedige enkelte kommissærer. 9
10 Kommissærkollegiet er kollegialt, dvs. underlagt kollektivt ansvarlighed. Alle lovforslag skal derfor i princippet vendes med hver kommissær, så de har mulighed for at give indspark eller gøre indsigelser til nye lovforslag. Kollegialiteten fungerer som et skjold mod anklager om partiskhed. Med formandens mulighed for at kunne afskedige individuelle kommissærer i 2005 er den enkelte kommissær også individuelt ansvarlig, og ledelsen af kollegiet er blevet mere topstyret. Ansvarlighedsstrukturen er derfor blevet mere individualiseret. Forholdet mellem EU s udøvende magt (Kommissionen) og lovgivende magt (Parlamentet og Rådet) afspejler i højere grad end tidligere den dynamik, der eksisterer mellem nationale parlamenter og regeringer. Dermed er forholdet mellem Kommissionen og Parlamentet ikke kun blevet mere politisk i kraft af, at de folkevalgte har fået større indflydelse på valget af kommissærer. Den parlamentariske aktivisme er også styrket over tid, og forholdet mellem Parlamentet og Kommissionen er blevet mere politiseret. På mange måder er forholdet mellem Parlamentet og Kommissionen blevet normaliseret, da det i højere grad afspejler det sammenspil vi ser mellem f.eks. Folketinget og den danske regering. Europa-Parlamentets øgede magt har styrket Kommissionens legitimitet ved at etablere nye mekanismer med fokus på parlamentarisk kontrol. 10
PROFIL AF DEN MODERNE KOMMISSÆR
PROFIL AF DEN MODERNE KOMMISSÆR Kontakt: Senioranalytiker, Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Inden længe løfter den danske regering sløret for, hvem den vil sende til Bruxelles
Læs mereAPRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv
APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU
Læs mereREKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE
REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Danskernes tillid til EU har aldrig været stærkere. Det viser en sammenligning,
Læs mereEU-note E 12 Offentligt
2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger
Læs mereKlassisk magtdelingslære:
EU s politiske system I (12. februar 2007) Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love)
Læs mereHvad vil de nye magthavere i EU? Mads Dagnis Jensen Institut for International Økonomi, Politik og Business
Hvad vil de nye magthavere i EU? Mads Dagnis Jensen (mdj.egb@cbs.dk) Institut for International Økonomi, Politik og Business Oversigt Det Europæiske Råd Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen Den Europæiske
Læs mereEU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.
Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes
Læs mereKlassisk magtdelingslære:
Kommissionen Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love) 3) Dømmende magt EU har en dobbelt
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereNY EU-LOVGIVNING HALVERET UNDER JUNCKER
NY EU-LOVGIVNING HALVERET UNDER JUNCKER Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Juncker-Kommissionen har i første af sin periode fremlagt halvt så meget ny lovgivning,
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mereEUROPA- KOMMISSIONEN MEMO
EUROPA- KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, 25. marts 2018 Europa-Kommissionen bekræfter: Afgørelsen om udnævnelse af Martin Selmayr til generalsekretær er truffet i fuld overensstemmelse med alle retsregler
Læs mereJunckers omstrukturering af Kommissionen
NOTAT Junckers omstrukturering af Kommissionen Kontakt: Senioranalytiker Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME I forrige uge offentliggjorde den nye kommissionsformand, Jean-
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mereDANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT
DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Et flertal af danskerne ser Brexit som et dårligt valg for Storbritannien,
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereDet er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.
Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at
Læs mereForeløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet
Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT. Procedure og praksis vedrørende kommissærhøringerne i 2014
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 18.11.2014 ARBEJDSDOKUMENT Procedure og praksis vedrørende kommissærhøringerne i 2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender Ordfører:
Læs mereREKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB
REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny måling fra Parlamentets Eurobarometer mener en rekordhøj andel
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 9. juni 2015 Forslag om bedre lovgivning i EU Europa-Kommissionen fremlagde
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs merePræsidentiel og parlamentarisk styreform
Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis
Læs mereEU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk
EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet
Læs mereDET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL
DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske
Læs mereHVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON?
NOTAT HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske premierminister David Cameron
Læs mereEUROPA- KOMMISSIONEN MEMO
EUROPA- KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, 4. april 2018 Europa-Kommissionen besvarer Europa-Parlamentets budgetkontroludvalgs opfølgende spørgsmål angående udnævnelsen af Kommissionens nye generalsekretær spørgsmål
Læs mereEU-traktaterne indeholder flere forskellige passarellebestemmelser, som for størstedelens vedkommende blev traktatfæstet med Lissabontraktaten 1.
Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - EU Note 14 Offentligt EU-note Til orientering af Europaudvalget Kommissionen foreslår opgør med vetoret i Rådet Sammenfatning Europa-Kommissionens varslede i september
Læs mereDANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED
DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Den danske europapolitiske linje fastlægges af et solidt og bredt flertal af
Læs mereSÅDAN STYRKES FOLKETINGETS ENGAGEMENT I EU-POLITIKKEN
SÅDAN STYRKES FOLKETINGETS ENGAGEMENT I EU-POLITIKKEN Kontakt: Analytiker, ph.d., Rebecca Wolffberg +45 33 13 07 30 rew@thinkeuropa.dk RESUME Folketinget udgør sammen med de danske europaparlamentarikere
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 29. april 2014 Europa-Parlamentet: Nationale parlamenter skal være medspillere
Læs mereEuropaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den
Læs mereÅbent samråd om realkredit og likviditetskrav (LCR) Tid og sted: Tors. 15. maj, kl. 14:30. Lokale 1-133
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 351 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Åbent samråd
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Charlie McCREEVY (Det indre marked og tjenesteydelser)
DA EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Charlie McCREEVY (Det indre marked og tjenesteydelser) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige forhold 1. Hvilke
Læs mereRetsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed
BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra
Læs mereDemokratiets Spilleregler
Demokratiets Spilleregler Disposition Indledning Hvad er demokratiske/politiske spilleregler? Respekt for politikerne De politiske spilleregler og respekten for demokratiet Nedskrevne ctr. uskrevne spilleregler
Læs mereRETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR
BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs mereMÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET
MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereEU-SKEPTISKE PARTIER DOMINERER EUROPAUDVALGET
EU-SKEPTISKE PARTIER DOMINERER EUROPAUDVALGET Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME I en periode på tre år fra 2015 til 2018 har Dansk Folkepartis EUordfører
Læs mereJORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE
18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Grund- og nærhedsnotat Reform af valgloven i Den Europæiske Union Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2015 om reform
Læs mereAlternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier
Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender Udvalget for Andragender 2018/2096(INI) 5.9.2018 UDKAST TIL BETÆNKNING om Ombudsmandens strategiske undersøgelse OI/2/2017 af gennemsigtigheden
Læs mereKONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,
PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE
Læs mereHvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?
Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)
Læs mereDANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES
DANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES Kontakt: Seniorrådgiver Jan Høst Schmidt +45 53 76 27 08 jhs@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU? HVORDAN LOVGIVER EU? INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. EU's
Læs mere995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8
995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)
DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke
Læs mereRevision af Udstationeringsdirektivet
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereDen Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya
Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet
Læs mereDR Ligetil Opgaver til tema om folketingsvalg 2019
Opgave 1: Quiz om læseforståelse I denne opgave skal du læse en artikel. Derefter skal du svare på nogle spørgsmål. Artiklen kommer frem, når du klikker på dette link: Folketingsvalget afgør, hvem der
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereDANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.
MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport
Læs mereTalepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål
Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.6.2018 C(2018) 3572 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 6.6.2018 om ændring af Rådets Forordning (EF) nr. 2271/96 af 22. november 1996 om beskyttelse
Læs mereEP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER
EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Når danskerne d. 26. maj 2019 skal stemme om, hvem der skal
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs mereDANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND
DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning +45 33 13 07 30 kontakt@thinkeuropa.dk RESUME Både økonomiske og kulturelle faktorer kan have betydning for folks
Læs mereUndersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen
Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere
Læs mereHvorfor undervise i EU?
Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation
Læs mere* UDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2018/0124(CNS) 13.7.2018 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår
Læs mereKrisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget
Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige
Læs mereDEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND
DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND Den Europæiske Ombudsmand foretager undersøgelser af sager vedrørende fejl og forsømmelser i Den Europæiske Unions institutioner, organer, kontorer og agenturer og handler på
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereDen Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA
Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling I dag er der i alt 27 lande medlem af EU, men i 1957 da EU blev skiftet, startede det med at der var seks medlems lande, Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene,
Læs mereREVISIONSRETTEN. Artikel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
REVISIONSRETTEN Den Europæiske Revisionsret er ansvarlig for revisionen af EU's finanser. Som EU's eksterne revisor bidrager den til at forbedre EU's økonomiske forvaltning og fungerer som den uafhængige
Læs mereKOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG A - L
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2009/2134(INI) 5.4.2011 KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG A - L Udkast til betænkning (PE440.210v03-00) Forslag om ændring af akt om almindelige
Læs mereKRITISKE DISKUSSIONER
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk BØR ET VENSTREFLØJSPARTI I GIVET TILFÆLDE VÆLTE EN SOCIALDEMOKRATISK
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005
EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse
Direction générale de la Communication Direction C - Relations avec les citoyens UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard
Læs mereHar EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være?
Har EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være? Hvem styrer hvad: EU, medlemslandene og kommunerne Jørgen S. Madsen, EU-chef,
Læs mereEuropaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier
Læs mereSamlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 30 Offentligt
Europaudvalget 215-16 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 4. februar 216 Når EU-Kommissionen vedtager EU-regler Sammenfatning I denne note
Læs mere1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet
Læs mereEUROPÆERNE HAR HØJERE TILLID TIL EU END TIL EGNE NATIONALE PARLAMENTER
EUROPÆERNE HAR HØJERE TILLID TIL EU END TIL EGNE NATIONALE PARLAMENTER Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 71 74 78 83 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: I 21 ud af EU s 28 medlemslande
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereAnalyse. Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet. 11. november 2015. Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen
Analyse 11. november 2015 Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen Danmarks nuværende retsforbehold betyder, at Danmark ikke kan sidde med ved
Læs mereStandard Eurobarometer 90. Meningsmåling i EU
Standard Eurobarometer 90 Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport er udarbejdet for Europa-Kommissionens Repræsentation
Læs mereHØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT
HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det
Læs mereKommissionen er under belejring
EU Kommissionen er under belejring Slaget om Europa-Kommissionen er andet og mere end det symbolske spørgsmål om en dansk kommissær - Bag spørgsmålet om en kommissær pr. land gemmer sig et afgørende opgør
Læs mereDET EUROPÆISKE RÅD den 21. og 22. juni 2002 SEVILLA
E U R O P A - P A R L A M E N T E T g DIREKTORATET FOR PLANLÆGNING AF PARLAMENTETS ARBEJDE DET EUROPÆISKE RÅD den 21. og 22. juni 2002 SEVILLA TALE AF FORMANDEN PAT COX FORMANDSKABETS KONKLUSIONER 02/S-2002
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mere(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL
4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Rocco Buttiglione (Retfærdighed, frihed og sikkerhed)
EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Rocco Buttiglione (Retfærdighed, frihed og sikkerhed) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige forhold 1. Hvilke
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 20.10.2014 2013/0418(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse
Læs mereDET EUROPÆISKE RÅD den 22. og 23. marts 2005 Bruxelles
E U R O P A - P A R L A M E N T E T DET EUROPÆISKE RÅD den 22. og 23. marts 2005 Bruxelles TALE AF FORMANDEN JOSEP BORRELL FONTELLES FORMANDSKABETS KONKLUSIONER 01/S-2005 Generaldirektoratet for Parlamentets
Læs mereBudgetudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om Lissabontraktatens betydning for den årlige budgetprocedure
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 9.2.2010 ARBEJDSDOKUMENT om Lissabontraktatens betydning for den årlige budgetprocedure Budgetudvalget Ordførere: Sidonia ElŜbieta Jędrzejewska og László Surján
Læs mereHvis demokratiet skal begrænses
Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,
Læs mereHøringssvar til EU-kommissionens Grønbog om det europæiske borgerinitiativ
Danmarks ældste paraplyorganisation for holistisk-komplementær sundhed. ISO certificeret 2005 NaturSundhedsrådet LNS Office: LNS v/ R. Pommer, Bækkevang 51, DK - 2800 Lyngby Tlf. +45 70 22 23 39 lns@lnsnatur.dk
Læs mere