VANDTEKNISK SEMINAR: OPFØLGNING PÅ WORKSHOP D. 4. APRIL
|
|
- Lilian Mogensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VANDTEKNISK SEMINAR: OPFØLGNING PÅ WORKSHOP D. 4. APRIL Hvad har vi lært, og hvor skal vi hen? Med udgangspunkt i et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter, Klimatilpasning Kokkedal, drøftede deltagerne ved et seminar d. 4. april de to spørgsmål. Deltagernes udsagn er her sammenskrevet under følgende fem temaer: borgerinddragelse, tværfaglighed & innovativt samarbejde, drift & tekniske løsninger, merværdi og færdige anlæg. Under hvert tema er deltagernes udsagn anført. Seminaret var arrangeret af Københavns Universitet, Vand i Byer og Klimatilpasning Kokkedal BORGERINDDRAGELSE Borgerne ønsker noget, de kender. Giv dem noget de ikke ved, de mangler. Seminardeltager Inddragelse har spillet en stor rolle i Klimatilpasning Kokkedal, og det afspejler sig positivt i projektområderne. Særligt inddragelsesprocessen med Kokkedal Skole har, ifølge seminardeltagerne, været vellykket og kan inspirere fremtidige klimatilpasningsprojekter. Det samme gælder de steder, hvor naturen er blevet integreret tydeligt i projektet til glæde for borgerne. Tilgangen i Klimatilpasning Kokkedal fremstår således overvejende som bottom-up med fokus på lokale behov og inddragelse af en bred vifte af brugere og foreninger. Deltagerne beskrev projektets udviklingsproces som lang, hvilket medfører en risiko for at tabe brugerne undervejs. Det er derfor vigtigt at overveje, om brugerne kunne have været aktiveret yderligere, herunder særligt om børnenes perspektiv er tilstrækkeligt repræsenteret og har haft mulighed for at udfordre de voksnes perspektiv på projektet. Næste kvantespring for klimatilpasningsprojekter vil, ifølge seminardeltagerne, være en endnu bedre afspejling af brugernes behov og en efterfølgende indsats for at engagere lokale borgere i vedligeholdelsen af projektområderne. En mulig tilgang kunne være at invitere brugere og foreninger til pop-up aktiviteter, åbne arrangementer og udeskole i Kokkedal. Særligt sidstnævnte kunne spille sammen med de etablerede anlæg, der dermed kunne skabe øget viden om vand og biodiversitet. Omvendt kan de lokale have en tendens til at efterspørge det, de kender i forvejen. Her er det vigtigt at turde udfordre borgerne ved at give dem noget, de ikke ved, de mangler. 1 af 10
2 EMPIRI: UDSAGN FRA WORKSHOPDELTAGERE Borgerinddragelse Hvad skal vi tage med fra Kokkedal? Hvad skal vi lade blive i Kokkedal? Hvad er det næste kvantespring? Der, hvor man har gjort det før, fungerer det bedst (f.eks. skolen) God inddragelse af naturen (borgerne <-> naturen) Inddrage forskellige brugere/aktører/foreninger Bottom-up-tilgang (inddragelse af 'lokale behov' - man kunne få fordel af mere inddragelse) Laaang udviklingsproces (obs. på ikke at tabe f.eks. brugerne) Hvad med brugerne? (kan de aktiveres noget mere? Ophold, aktivitet) Voksnes 'pæne' fokus - hvor er børneviewet? Bedre afspejling af brugerbehov (prototyping/iterere) Arbejde med at skabe lyst til at bidrage/engagere sig frivilligt (lægge et stykke arbejde) Invitere brugere/foreninger med ind (pop-up aktiviteter, åbne arrangementer, udeskole) Bruge anlæg til at øge læring (opmærksomhed/viden, læring, rykke ved opfattelsen om vand og biodiversitet) Borgere ønsker noget, de kender - giv dem noget de ikke ved, de mangler Pas på med at spørge borgerne - de ønsker sig oftest blot det de kender i forvejen eller selv er interesseret i 2 af 10
3 TVÆRFAGLIGHED OG INNOVATIVT SAMARBEJDE Det er muligt at samarbejde i stor skala, hvis viljen er der, og projekterne er visionære! Seminardeltager Deltagerne på seminaret fremhævede, at Klimatilpasning Kokkedal udmærker sig ved at være et innovativt samarbejde mellem mange parter, der har formået at finansiere og sammentænke på tværs af matrikelgrænser. Det tværsektorielle arbejde har betydet, at de løsninger, der er blevet prøvet af, har været varierede, hvilket har krævet mod, nytænkning og accept, men medført en længere afklaringsfase. At der i løbet af projektet har været skiftende projektledere har, ifølge deltagerne, bidraget til, at projektet er blevet tilført passende kompetencer på forskellige stadier. Den løbende udskiftning har dog medført en mere sårbar organisering, som kunne være undgået, hvis projektet havde haft den samme leder under hele forløbet. Deltagerne understregede, at det færdige projekt viser muligheden for samarbejde i stor skala, hvis viljen er der, og projekterne er visionære. De mange flerbenede løsninger tilbyder desuden et mulighedskatalog, som fremtidige tiltag kan lade sig inspirere af. Det samme gælder den brede evaluering, der er blevet foretaget af de tekniske såvel som de sociale og bylivsmæssige aspekter. Her ville endnu mere monitering kunne tydeliggøre projektets effekter. Endelig er det inspirerende, at klimatilpasningen er foretaget i samspil med et socialt løft, der har haft en afsmittende effekt på resten af byen. I forlængelse heraf påpegede deltagerne, at fremtidens klimatilpasningsprojekter skal lade sig inspirere til at tænke mere fælles. Samarbejder skal i højere grad løftes op på regionalt niveau, og det skal undersøges, om forsyningsselskaberne i fremtiden skal være mod- eller medspillere. Endelig skal ambitionerne være endnu større. Det betyder mere vandhåndtering på terræn og modet til at turde bruge fagviden også der, hvor det umiddelbart er uønsket. Fagfolk skal stå fast på deres kompetencer og udvikle kommunikationen, så det ikke kun er mellemledere, pengestærke aktører og beslutningstagere, der får lov til at føre ordet. Nye finansieringsmuligheder skal også gennemtænkes, så der kan skabes gode løsninger uden Realdania penge i ryggen. 3 af 10
4 EMPIRI: UDSAGN FRA WORKSHOPDELTAGERE Tværfaglighed og innovativt samarbejde Hvad skal vi tage med fra Kokkedal? Hvad skal vi lade blive i Kokkedal? Hvad er det næste kvantespring? Flot at projektet er gennemført - man har fundet vej (mod, nytænkning, accept) (5 Godt med bred evaluering - teknik, socialt, byliv osv. (gerne mere monitorering) (3 Sammentænkning af arealerne Synergi, samtidighed, finansieringsmuligheder, kvarterløft (3 Pulje en masse penge og projekter (pulje ejerskab og interesse) Samarbejde på tværs af flerbenede løsninger (6 Det er muligt at samarbejde i stor skala, hvis viljen er der, og projekterne er visionære (2 Godt samarbejde mellem aktører (på tværs af matrikelgrænser og LAR som 'undskyldning' for samarbejde) Evaluering af arbejde fra forskningsgrupper Forskellige projektledere/roller i forskellige stadier af projektet Et mulighedskatalog - heldigt med så mange forskellige løsninger Afklaring fra starten/tidligere Sårbar organisering - én projektleder Nedbryde siloerne (en fælles kasse) Løfte op på regionalt Forsyningsselskaberne - muligheder (med eller modspiller?) Større ambitioner (mere håndtering på terrænet) Ny regering! Opmærksomhedspunkt: Hvordan laver vi de fede løsninger uden Realdania penge i ryggen? Vi vil gerne stadig være ambitiøse Fagfolk skal stå fast på deres kompetencer og udvikle kommunikationen, så HVORFOR bliver forstået (De grønne tage på Skejby Sygehus forsvandt måske, fordi NØDVENDIGHEDEN ikke var forstået. Need to have var blevet til nice to have og så kunne de nødvendige grønne tage alt for let vælges fra) (3 deltagere) 4 af 10
5 DRIFT OG TEKNISKE LØSNINGER Udnyt de eksisterende anlæg i størst muligt omfang man behøver ikke lave alt om, der allerede findes. Seminardeltager Projektets æstetiske udtryk, det synlige dobbeltprofil langs åen, de enkle greb, samt at de eksisterende anlæg er udnyttet i videst muligt omfang, bliver af deltagerne beskrevet som velfungerende tekniske løsninger. Det er desuden positivt, at det grønne er blevet prioriteret over byfortætning, at de grønne områder er blevet åbnet op, og at der i høj grad er håndteret på overfladen uden brug af pumper, da det gør løsningerne mere robuste. Det blev desuden anført, at det er vigtigt at indtænke driften fra start, og at det tilsyneladende ikke er blevet gjort tilstrækkeligt i Kokkedal. Manglende driftsaftaler får hurtigt projekterne til at fremstå triste, så hvis der ikke tilstrækkeligt med midler, skal vandet hellere gemmes væk, eller der skal tænkes i løsninger, der ikke kræver vedligehold. Der mangler desuden en rød tråd, der binder løsningerne sammen samt en systembeskrivelse med tilhørende oversigt over det hydrauliske. Desuden forekommer der, til trods for de dyrt bearbejdede løsninger, ikke at være tilstrækkeligt styr på vandmængderne, og at vandvejene således først er blevet indtænkt sent i processen. Endelig kan der sættes spørgsmålstegn ved, om der har været en for høj grad af overdimensionering i projektet. Vandet ses derfor for lidt i løsningerne. I fremtidige projekter skal driften, ifølge seminardeltagerne, tænkes ind fra begyndelsen også 25 år frem. Der skal sikres økonomi til drift og lokal forankring, så beboerne kan være med til at overtage driften efter projektets officielle afslutning. Det kan føre et nyt driftsparadigme med sig, hvor boligsocial drift prioriteres med henblik på at skabe ejerskab. Skal driftsløsningerne fungere, er det nødvendigt at indtænke sanktionsordninger eller betalingsmuligheder. Det gør ikke noget, hvis der driftes forskelligt, så længe der sikres kontinuitet mellem anlæg og drift. Løsningerne skal være fleksible og kunne udvikles over tid, men alle driftsomkostninger og -erfaringer skal dokumenteres, og de historiske vandveje indtænkes i byplanlægning og renoveringsopgaver. På den måde bliver der skabt plads til nye grønne løsninger, herunder alternative løsninger til nedsivning, fordampning, glatføresikring og sikring mod rotter i LAR-systemet. Hverdagsregn skal desuden spille en mere synlig rolle i projekterne, så vandet bliver en tydelig ressource. Dette sidste er i konflikt med ideen om at bruge det eksisterende separatsystem, for da når vandet først op i bassinerne, når rørenes kapacitet er overskredet. 5 af 10
6 EMPIRI: UDSAGN FRA WORKSHOPDELTAGERE Drift og tekniske løsninger Hvad skal vi tage med fra Kokkedal? Hvad skal vi lade blive i Kokkedal? Hvad er det næste kvantespring? Arbejde med hotspots Drift skal indarbejdes allerede i planlægningen Sikker dobbeltprofil langs åen (synligt, tilgængeligt) Det æstetiske udtryk af løsninger Fastholdelse af det grønne - ingen byfortætning (2 De simple løsninger Udnyt de mange store arealer befæstede overflader, der er under én grundejer (boligforeninger, kommune, erhverv - mange m 2 og m 3 pr. andelsejer, der skal engageres) Gem vandet hvis ikke der er penge til vedligehold og drift Udnyt de eksisterende anlæg i størst muligt omfang (man behøver ikke lave alt om, der findes allerede) Man bruger overfladen og ingen pumper - et plus (det løber af sig selv = robust) Man har glemt driften lidt (skal indtænke driften) Overdimensioneringen Alternative løsninger til nedsivning for lokal vandbalance Plantevalget - dynamik mellem drift og plantesammensætning Vand i rør Økonomi til driften efterfølgende (11 Styr på vandmængder - vandveje sent i projektet Ingen vand i bassiner De mange forskellige tiltag/tekniske løsninger - som ikke nødvendigvis hænger sammen (2 Manglende færdig systembeskrivelse (mangler en samlet oversigt over det hydrauliske) De dyre løsninger/meget bearbejdede løsninger Manglende driftsaftaler - ser hurtigt trist ud (hvis ingen driftsmidler, så byg noget uden vedligeholdelse) (5 Fleksible løsninger, der kan udvikles over tid Et nyt driftsparadigme (boligsocial drift - nyttehaver, større ejerskab) (3 Dyrk det enkelte/'primitive' At vand/hverdagsregn bruges som ressource og indgår mere synligt (4 Arbejde med fordampning Sammenhængende blå/grønne strøg - vandets vej (det lange bytransformationsperspektiv) (2 Organisatorisk ophæng (sanktionsmuligheder/betalingsordnin ger for drift) Forskellig drift er ok - i alt biodiversitet Monitering/data/dokumentation - hjælp for eksport af grønne teknologier (4 Rotter i LAR? Glatføresikring (PKK) Tag det for givet - vandet ER en ressource! 6 af 10
7 MERVÆRDI Der er kommet flere øjne på gaden. Seminardeltager Deltagerne mente, at det i Kokkedal er lykkedes at skabe trygge og sociale mødesteder med rekreative funktioner, der gør klimatilpasningen til en del af hverdagen. Ved hjælp af navngivning af de nye elementer og områder er der skabt lokal identitet og ejerskab, mens vandet som fortælling ligeledes giver byen identitet. Endelig giver særligt Kokkedal Skole mulighed for dobbeltanvendelse gennem sine nye læringselementer, der inviterer til bevægelse og samvær. Det gode resultat fra skolen kunne med fordel gå tydeligere igen flere steder i Kokkedal, så leg og bevægelse også foregik på andre arealer end skolens. For at styrke merværdien efterspurgte deltagerne en tydeligere rød tråd i projekternes koncepter og brug af f.eks. farver til at skabe sammenhæng i området. Derudover er det vigtigt, at vand og vegetation genererer merværdi hele året, så særligt vandet bliver et aktivt element, der også er til stede i tørre perioder. 7 af 10
8 EMPIRI: UDSAGN FRA WORKSHOPDELTAGERE Hvad skal vi tage med fra Kokkedal? Merværdi Hvad skal vi lade blive i Kokkedal? Hvad er det næste kvantespring? Godt tænkt at lave området foran hallen Navngivning der giver identitet (2 Dobbeltanvendelse/ multifunktionalitet (2 Sammentænkning af klimatilpasning, socialt løft og tryghedsskabende elementer (4 Sammenhængskraft gennem LAR Godt med forskellighed - flere muligheder Rekreative funktioner Merværdi i fokus 'så fint!' (skolen især) Bølgepladsen er super! (inviterer, inkluderende) Byrum og tryghed - åbenhed ('flere øjne på gaden') Evaluering af drift (social effekt) Skab sammenhæng i hele området (der skal være rød tråd i koncepter og farver) Legepladsen ved skolen er en succes (men bruges angiveligt 'kun' i frikvarterne - måske mere leg 'ude i området' ville være godt?) Bevægelse, samvær og glæde er eviggyldige værdier Vandet som fortælling kan skabe identitet til et sted Skarpe kanter på randkanter skæmmer og inviterer ikke til ophold Hvad har projektet ellers løftet? (generel merværdi, biodiversitet, socialt etc.) Klimatilpasning som hverdagsprojekter Bynatur og biodiversitet Vandet i sig selv skal give merværdi (vandet skal måske kunne stå i sig selv og holde gennem tørke) (2 Mere potentiale for leg gennem området ud over skolen Vegetationen attraktiv hele året (beplantningsdesign) 8 af 10
9 FÆRDIGE ANLÆG Det er muligvis bedre at vælge færre forskellige løsninger med større legeværdi og aktivering for alle aldre gentaget flere steder, så afstande reduceres. Det trækker beboere ud i området og så følger også ophold i området med. Seminardeltager De færdige anlæg, deltagerne i dag vurderer som mindre velfungerende, er Skålen og Perlen, Den Hvide Plads samt haverne ved Egedalsvænge. Kritikken af Skålen og Perlen går på for få anvendelsesmuligheder, den hårde belægning samt valget om byfornyelse uden reel regnvandshåndtering: Haverne og Den Hvide Plads bliver skæmmet af efterladt affald og beskrevet som kedelige. Haverne fremstår desuden for lukkede og kræver for meget vedligehold. Deltagerne diskuterede, om der i stedet skulle være arbejdet med de eksisterende gårdrum ved Egedalsvænge, siddepladser ved boldbanen, Ådalen og Naturhængslet samt et mindre antal løsninger med større legeværdi og aktivering for alle aldre. Endelig ville en grøn kile gennem projektområdet og mere biodiversitet, ifølge nogle deltagere, have skabt større sammenhæng områderne i mellem. 9 af 10
10 EMPIRI: UDSAGN FRA WORKSHOPDELTAGERE Hvad skal vi tage med fra Kokkedal? Færdige anlæg Hvad skal vi lade blive i Kokkedal? Hvad er det næste kvantespring? Der mangler siddepladser ved boldbanen, over åen og på trappen Mængden af hårde belægninger Radikale ændringer af bybilledet - hvorfor bilveje? (bedre byens anvendelse) Mere biodiversitet Fake' løsninger (byfornyelse uden klimatilpasning) Udtrykket på Den Hvide Plads (bør investere lidt mere for at opnå pæn løsning) (5 Singularitet (modsat multifunktionalitet) i Skålen og Perlen (3 Pussenussede løsninger der klogger til i affald (Den Hvide Plads, haverne ved Egedalsvænge) Haverne ved Egedalsvænge: 'Spild af penge' pga. fondsmidler og mangler ejerskab - til gengæld æstetiske og varierede. Kunne have dyrket den sydlige ådal og Egedalsvænge gårdrummene noget mere (3 Nænsomheden for eksisterende forhold (træer) er fraværende Uenighed mellem stor detaljerigdom/enkelthed Måske man med fordel kunne være forsigtig med antallet af forskellige udtryk og elementer fordelt over et så stort område (Der er ret lange interne afstande på området. Det er muligvis bedre at vælge færre forskellige løsninger med større legeværdi og aktivering for alle aldre gentaget flere steder, så afstande reduceres. Det trækker beboere ud i området og så følger også ophold i området med) En større rød tråd mellem områderne (grøn kile) 10 af 10
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereVandet er Kokkedals fremtid
Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset
Læs mereVELKOMMEN MERVÆRDI I BYUDVIKLING
VELKOMMEN MERVÆRDI I BYUDVIKLING VELKOMST v. Programchef Jørgen Dreyer, Fredensborg Kommune PROGRAM 11.15 KOMMUNEN SOM FACILITATOR OG MEDSPILLER v. direktør ELLEN HØJGAARD JENSEN, Dansk Byplanlaboratorium
Læs mereHvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Læs mereBæredygtig klimatilpasning
Bæredygtig klimatilpasning Odense Kommune Charlotte Moosdorf Afdelingschef Erhverv og Bæredygtighed Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning og spildevandsplan i Odense Kommune Klimaklar by Skibhus,
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereBynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker
Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereFriluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans
Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet
Læs mereResume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.
Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereGedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mere16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING
16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereVEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED...
VEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED... MALENE BERGENSTOFF JENSEN - PROJEKTLEDER - ARKITEKT CAND.POLYT. VEJFORUM 5.12.2018 UDDANNET CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN, AALBORG UNIVERSITET, 2010 ERFARING SOM BYPLANLÆGGER
Læs mereKultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 21:40 Mødested: Udvalgsværelse 2 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 30. Fortsat udvikling under Bispeengbuen Åbent - 01.11.20-P20-6-17
Læs mereVelkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer
Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereKokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund
Kokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund Agenda Forskningsmæssig rammesætning Hvad har vi undersøgt? Hvad har vi lært? Mobilisering og forankring Styringslogikker Planlæggerroller/projektledelse
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi
Læs mereBilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereDer er endnu ikke taget stilling til, hvilke rekreative funktioner der skal være i området.
Dagsordenpunkt Borgerbudgetforløb og samskabelse på det grønne område på Kong Hans Allé Beslutning For: 22 (A, B, C, F, I, V, Ø) Imod: 3 (O) Tiltrådt. Gennemgang af sagen Som en del af klimatilpasningen
Læs mereKlimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning
Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning v/ direktør Allan Bruus, Middelfart Spildevand Copyright Middelfart Spildevand as 1 Området Copyright Middelfart Spildevand
Læs mereBorgermøde om Tåsinge Plads
Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring
Læs mereMasterplan for LAR i Brøndby
Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereKøbenhavn. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Læs mereKultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereGod arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen
LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereLokale og Anlægsfonden
Udfordringer Tagensbo skole og drømme, København i Nørre Snede Lokale og Anlægsfonden Fond under Kulturministeriet, virker nationalt Udvikler og giver støtte til idræts-, kultur- og fritidsbyggeri Indsamler
Læs mereFra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv
Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at
Læs mereSamspil sociale og fysiske indsatser
Samspil sociale og fysiske indsatser Indhold 1. Opsamlet Viden på området 2. De formelle rammer/helhedsplanskrav 3. Udfordringer 4. Samarbejdsområder beboerhåndtering, tryghed 5. Organisering 2016 Almennet/Himmerland
Læs mereDanmarks grønne fremtid
Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereVEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013
VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.
Læs mereLAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Læs mereBO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN
VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles
Læs mereAfrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar
Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar Support og service Hvilke temaer er helt centrale at lave pejlemærke for inden for jeres hovedområde? T1 T2 TEMA 1 På professionshøjskolen
Læs mereLAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereDansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads
Dansk Dekommissionerings personalepolitik Vejen til en attraktiv arbejdsplads Godkendt af SU den 27. november 2009, Revideret og godkendt af SU den 23. november 2013 Indledning Dansk Dekommissionering
Læs mereGuide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.
By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-
Læs mereTale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn
Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår
Læs mereFundraising strategi
Fundraising strategi 2018-20 Indledning Når kommunen samarbejder med en fond skal både fondens målsætninger, samt kommunens egne ambitioner og visioner opfyldes. Fredensborg Kommune har generelt en ambitiøs
Læs mereWorkshop Forældreskab
Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn
Læs mereIDÉKATALOG. Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger. I samarbejde med Københavns Kommune. arki_lab
Designing Cities With People IDÉKATALOG Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger I samarbejde med Københavns Kommune ApS Designing Cities With People www.arkilab.dk mail@arkilab.dk. ApS Birkegade 4
Læs mereTilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017
Tilgang og principper for Grøn Strategi Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Byudvikling Pres på arealer/fortætning / stigende grundpriser Udviklingsbehov Klimatilpasning Udviklingsbehov Sundhed fysisk
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereDET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS
DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS FÆLLESSKABER MED STÆRKE VÆRDIER Vi varetager dine kooperative interesser lokalt NÅR VI ARBEJDER FOR MERE END BARE OVERSKUD Ideen om kooperativer en virksomhedsform hvor
Læs mereEBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden
EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereProjekt Bydelssundhed
Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014 Projekt Bydelssundhed Susanne Vangsgaard Strategisk sundhedskonsulent Sundhedssekretariat Cand.scient.soc Korskærparken som område ca. 2.000 beboere 70% 60%
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereIndstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden 2011-2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 1.
Læs mereBlik på helheden giver nye muligheder
Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,
Læs mereByudvikling gennem Klimatilpasning
Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et
Læs mereKULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv
KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for
Læs mereLAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Læs mereOplevelser, tanker og udsagn om Demo2
Oplevelser, tanker og udsagn om Demo2 Demo2 på Regionshospitalet Silkeborg lukkede i februar 2012. Formålet med demonstrationsprojektet var at udvikle løsningskoncepter til tværsektorielle patientforløb.
Læs mereFriluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Læs merePrincipper for kommunikation i Odense Kommune
Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereBirgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand
Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereEr borgerne bare farligere i Danmark? Søren Gabriel, Orbicon
Er borgerne bare farligere i Danmark? Søren Gabriel, Orbicon Udgangspunkt i de forskelle, jeg ser mellem Australien og USA på den ene side og Danmark på den anden side Borgernes rolle i regnvandshåndtering
Læs mereProgram Velfærd. Boligsociale indsatser bidrager til fremtidens velfærdsløsninger! / Centralværkstedet i Aarhus
Program Boligsociale indsatser bidrager til fremtidens velfærdsløsninger! Centralværkstedet i Aarhus Årskonferencen handler om velfærd. Vi sætter fokus på hvordan de boligsociale indsatser bidrager til
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereVil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.
Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereByudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015
Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning Partnerskab mellem Middelfart Spildevand,
Læs mereBrønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK
Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereSundhed, leg og bevægelse
Sundhed, leg og bevægelse Klimatilpasningen er en mulighed for nytænkning af vores byer. I dag fokuserer vi på: Brug af regnafstrømningen til at skabe mulighed for leg og bevægelse i byrummet Bruge regnafstrømningen
Læs mereFORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.
FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereTeori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum, at der bygges veje,
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?
Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer
Læs mereLAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel
LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereJomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171
Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt
Læs mereBORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS
BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,
Læs mereOpsamling på vandrådsworkshops
Opsamling på vandrådsworkshops Indholdsfortegnelse Opsamling på vandrådsworkshops 1 0. Vandrådsworkshops, målgruppe og tidspunkt 2 1. De centrale pointer fra Morten Graversgaard 2 1.1 Rammesætning er afgørende
Læs mere