TEKNIKlEG ET INSPIRATIONSKATALOG TIL OPFINDSOMME BØRN OG VOKSNE

Transkript

1 TEKNIKlEG ET INSPIRATIONSKATALOG TIL OPFINDSOMME BØRN OG VOKSNE S T E N O M U S E E T

2

3 InDHOLDSFORteGNELSE > EN BY BLIVER TIL > DRENGENE I VERDENSRUMMET > KAMERAET ER EN BIL > OPFIND DIT EGET LEGETØJ > STRANDMANDEN BIRGER > ROBOTKLODSER I BØRNEHAVEKLASSEN > ROBOTBUTIKKEN > AT SKILLE TING > MIKROBYEN VOKSER > LÆRING KAN FOREGÅ HVOR SOM HELST > NÅR UNDERVISNING ER LEG > DET PÆDAGOGISKE LABORATORIUM

4 4

5 TEKNIKlEG I efterårsferien 2005, kan publikum på Steno Museet opleve en by bygget af kasserede computerdele, gammelt legetøj og elektronikskrot. Vi ved ikke, hvad det er for en by, publikum kommer til at se, for i skrivende stund er byen under opbygning og byen vil i hele efterårsferien være under forandring i takt med publikums ændringer og tilføjelser. Lige nu eksisterer byen i en kælder på Katrinebjergskolen i Århus. Her arbejder 3.b i et 8 ugers projektforløb, Opfind din egen by, hver tirsdag fra 8 til 13 med at få en by til at vokse frem i kælderrummene. Byen er allerede efter få tirsdage ved at tage form. På et rådhus er et par ved at blive viet, i et teater optræder dukkeansigter med lysende blikke og på en borg forsvares byen mod indtrængende fjender. Så mon ikke det bliver en spændende by publikum kommer til at opleve på Steno Museet. en by BlIveR TIL BØRN OG VOKSNE LEGER MED TEKNIK Eleverne i 3.b har siden børnehaveklassen sammen med andre børn på Katrinebjergskolen, Bodøgårdens fritidshjem og SFO en Blæksprutten deltaget i lignende projektforløb. Fotos og børnetegninger stammer fra projekterne som er beskrevet på næste side. 5

6 Robotterne går sig en tur En uge i 0.b hvor børnene legede robotter, tegnede robotter, fortalte historier om robotter, byggede og eksperimenterede med programmerbare LEGO robotter og satte strøm til LEGO motorer og lamper. Dinosaur film En uge i 0.b hvor børnene tegnede dinosaurer, legede med dinosaurfigurer, opbyggede landskaber og scener med dinosaurfigurer og dukker og filmede scenerierne. Billeddagbog fra Moesgaard Strand Børn fra 1.b er i en uge med SFO en Blæksprutten på stranden, hvor børnene brugte digitale kameraer til at indfange fundne ting og situationer og bagefter på en computer redigerede billeder og tekst til en fortælling fra stranden. Bratzbilledhistorier Børn fra 2. b er sammen med andre børn fra Bodøgårdens fritidshjem i to uger i gang med Bratzdukker, små webkameraer og digitale kameraer. Både piger og drenge legede med dukkerne og lavede små filmklip med kamera og computer. Opfind dit eget legetøj En uge i 2.b hvor børnene lavede legetøj af kasserede computerdele, gammelt legetøj og elektronikskrot. De legede med legetøjet for at afprøve det og indrettede en legetøjsbutik til at præsentere legetøjet for en besøgende 7. klasse. 6

7 projekterne I alle projekterne har ideen været at bruge leg og fortællinger til at arbejde med tekniske emner (robotter), tekniske værktøjer (video- og webkameraer, digitale kameraer, billede og tekstredigering på computer) og tekniske materialer (kasserede computerdele og elektronikskrot). Arbejdsformen har hver gang været, at grupper med både voksne og børn leger, fortæller, udforsker, undersøger, eksperimentere og opfinder. Denne arbejdsform har vi givet navnet teknikleg: Gennem leg og fortællinger bliver børn og voksne fortrolige med tekniske emner, tekniske værktøjer og tekniske materialer. I hæftet beskriver vi arbejdsformen, episoder fra de enkelte projektforløb, ideer til hvordan lignende projekter kan gennemføres hjemme sammen med forældre og venner, på skoler, i SFO og på fritidshjem. Hæftet afsluttes med betragtninger over hvordan teknikleg kan indgå i undervisning og pædagogisk samvær. Vi håber at hæftet og udstillingen på Steno Museet kan inspirere børn og voksne til gennem teknikleg at blive nysgerrige på al den teknik, som omgiver os. Vi vil også gerne rette en stor tak til alle de børn, der har deltaget i vores mange undersøgelser og som har lært os så meget! God fornøjelse Udviklingsgruppen 7

8 Det brænder i det ydre rum. Et sted deroppe mellem to planeter kæmper en gruppe soldater og teknikere for at overleve mødet med de dødsensfarlige aliens. Skærmene i kommandocentralen blinker med besked om det næste angreb, mens soldaterne gør deres laserrifler klar. Nøjagtig foran skærmene, tasterne og kablerne bliver de beamet op på mystiske planeter i andre dimensioner, hvor ingen kender fjenden. Det værste er, at disse aliens kan gøre de gode onde! Sårede og udmattede soldater, der vender tilbage til kommandocentralen, kan være en ny fjende. 8

9 drengene I verdensrummet KASSEREDE COMPUTERDELE BLIVER TIL EN KOMMANDOCENTRAL Af Klaus Thestrup Det hele startede en varm augustdag med en bunke kasseret teknologi i en SFO. Børnene skulle lege med gamle computere, harddiske, printere, videomaskiner, mus og tastaturer i massevis. Ingenting virkede. Der var ikke strøm i noget af det. Alt måtte skilles ad, stables og tapes sammen med gaffatape igen. Vi voksne var med til at bygge og lege. Det første drengene i SFO en gjorde var at skrabe alle de store stumper til sig. Skærme og harddiske blev samlet ind og placeret på gulvet i en bue foran dem. Tastaturerne blev placeret i en lang række, så der var hundredvis af taster at trykke på. Skrotbunken blev i løbet af ingen tid forvandlet til et højteknologisk computerrum, der kunne vække enhver drengedrøm om kontakt med fjerne planeter. Indmaden fra printerne lignede laservåben, så alle printerne blev skilt ad. En gammel pladespiller blev placeret foran skærmene og blot man stillede sig på den, kunne man sendes til andre dimensioner og andre planeter. Hvad skal til for at lege legen? For at lege den leg, som drengene i SFO en legede, kræves der flere ting. Først og fremmest må der være rigeligt med teknologisk skrot. Især computerskærmene og tastaturerne er vigtige. Der skal være noget at trykke på, noget at kigge på og CD-rommer til at stikke ind i harddiske. Det er heller ikke lige meget hvordan skrottet placeres og stables. Det skal jo ligne et kommandorum fra en science fiction film. Legen kan leges både indendørs og udendørs, men den kræver plads. Selve kommandocentralen fylder med skærme og tastaturer, men det er egentlig drengenes fysiske leg, der tager pladsen. Der skal være plads til at sidde ved tastaturerne, plads til at løbe rundt om kommandocentralen og væk fra den på togt mellem buske, bag døre og forbi legestativer. En stor drengegruppe kan hurtigt sprede sig over et relativt stort område for at opsøge fjenderne i ukendte dimensioner. Legen løber heller ikke stille af. Det larmer, når det onde skal bekæmpes. Skud, advarsler og råb om hjælp fylder luften, så der skal også være mulighed for at råbe. Kommandocentralen er afgørende i legen. Den er det sted, hvor legen starter og som drengene hele tiden vender tilbage til. Her kan drengene aftale nye regler og fortælle hinanden om de aliens, de har mødt. Her kan de hurtigt komme af sted på nye missioner alene eller sammen med andre. Hvad er det, de leger? På en varm augustdag eksploderede legepladsen i en intens drengeleg omkring nogle kasserede computere. Udefra kunne det se ud som om drengene blot løb rundt og skød, men set indefra indeholdt legen meget mere. Jeg var med til at skyde og pege på skærme og fik et andet billede af hvad der måske kan foregå i sådan en leg. Her er et par ideer: Drengene ser science fiction film fyldt med ny teknologi og så leger de med de billeder af nutidens og fremtidens teknologi, de ser her. Drengene drømmer om at have den bedste computer til rådighed, når de spiller computerspil eller er på nettet og her i legen med kommandocentralen kan de få drømmen opfyldt. Drengene nyder at være drenge og bruge kroppen og her var det pludselig vigtigt at de gjorde det. Måske handler denne leg om at møde den ny teknologi på drengenes egne betingelser? Derude på legepladsen sloges drengene også med det onde. Hvis en alien kom for tæt på og rørte ved kroppen, så blev man ond, uden at andre kunne se det. Når en soldat vendte tilbage til kommandocentralen, var der ingen der vidste, hvem man kunne stole på. Også den nærmeste ven kunne vise sig at være ond og prøve at overtage magten. Måske handlede den spændende leg omkring kommandocentralen om at være menneske omgivet af ny teknologi. 9

10 10

11 KaMeRaET er EN bil FLYT MEDIETEKNOLOGI NED TIL LEGETØJET Af Klaus Thestrup En Action Man er på vej mod en dinosaurus. Han sidder ovenpå en camcorder, der ligner en fed fremtidsbil med skinnende sider, coole bogstaver og et kameraøje, der sagtens kan bruges til kanon. Et skud rammer sikkert i halsen på plasticdyret, der rallende synker om. Et andet sted nede på gulvet skælder en Bratzpige ud på en Bratzdreng, fordi han bare har smidt sin kæreste ud af Bratzlimousinen. Fire børn er ved at filme scenen med et kamera. To børn styrer dukkerne, et barn filmer og et barn skubber limousinen langsomt frem. Den bærbare computer og videokameraet kan nemt gøres til en del af børns leg. Det kræver blot, at computeren og kameraet stilles ned på gulvet midt mellem alt det andet legetøj i børneværelset. Computeren og kameraet forbindes med et kabel, så den, der filmer, med det samme kan se det filmede. I stedet for computeren kan forældrene også stille et almindeligt fjernsyn ned på gulvet og så forbinde det med kameraet. Kablerne til at forbinde kamera og tv købes sammen med kameraet. Børnene leger medielege Lege, hvor børn bruger den nye medieteknologi som legetøj, kan kaldes for medielege. Her er et par ideer til medielege. Eksemplerne er afprøvede og er hentet fra mindre projektforløb med forskellige grupper af børn: Angrib kampvognen: Tag en Action Force tank og en camcorder og leg med dem på gulvet. Kameraet skal bruges som tank. Kameraet skal være tændt, så man kan kigge ind i det og ud igennem linsen. På den måde virker det som om man ser udad kighullet i en rigtig kampvogn. Action Force tanken kan rammes, når den kan ses i linsen. Fredag aften i TV: Et fjernsyn kan placeres i et hjørne med et kamera ved siden af eller ovenpå fjernsynet. Fjernsyn og kamera er forbundne med et kabel. Mens børnene leger tv-avis og stjerne for en aften på gulvet foran skærmen, kan de med det samme se, hvordan billederne bliver. Kameraet kan også styres af et barn, der filmer, mens de andre taler eller danser. En gang denne leg blev leget, fortalte et barn alvorligt ind i kameraet, at krigen i Irak var vundet. Amerikanerne havde smidt to atombomber over Bagdad Film din Bratz: Her anvendes en bærbar computer og et lille webkamera. På computeren ligger der redigeringsprogrammer til at lave film eller lysbilledserier. Webkameraet kan både filme og tage enkeltbilleder. Børnene kan nu filme små sekvenser med kamera eller tage billeder af det legetøj, de leger med. Sekvenser eller billeder kan så lægges ind på computeren, kigges på eller redigeres til små filmstumper eller små serier af fotos. Når børnene sidder og kigger på deres optagelser, kan de få ideer til de næste optagelser. Forældre leger med Det er ikke nødvendigt, at forældre ved en masse om computere og kameraer, når legen går i gang. Den viden opstår, hvis far eller mor er med i medielegen. Samtidig kan forældre sikre sig, at børnene lærer at passe på kamera og computer. Hvis børnene f.eks. vil gå rundt i haven og filme, er det vigtigst først at fortælle dem, at de skal huske at have kameraet i en rem om halsen, så det ikke ryger på jorden midt i legen. En bærbar computer skal heller ikke placeres midt i sand eller jord. Den kan i stedet placeres på et tæppe, en stol eller en bænk. Det plejer ikke at være noget større problem at få børn til at forstå, at de skal passe på kameraet og computeren, når blot de får det forklaret. Når børnene vil filme deres legetøj skal kameraet være zoomet ud hele tiden. På den måde kan de gå meget tæt på det legetøj, de filmer og billederne vil stadig være skarpe. Et kamera, der er zoomet ud, kan også lettere indfange det, børn filmer, særligt når de løber rundt med kameraet. 11

12 En Barbieshooter Af Maria Thrane og Claus V. Jacobsen Det går stærkt. En pige fisker et lille, kasseret webkamera op af en kasse. Kameraet er kuglerundt med et øje i midten. Ledningen klippes af. En lodden Pumba-figur fra Disney får hovedet klippet af med en saks. Kameraet sættes på figuren med gaffatape for det skal bruges som hoved. Et nyt stykke legetøj er opfundet. Pigen er tilfreds. Hvad hedder den mon? Måske en Kamera-Pumba. Gad vide, hvad den kan? Den kan i hvert fald ikke spise, for den har ingen mund! I udviklingsgruppen havde vi planlagt et forløb Opfind dit eget legetøj om teknik med leg og fortælling som det bærende element. Ved at skille kasserede computere, gammelt legetøj og køkkenredskaber ad og sætte det sammen på nye måder, skulle børnene konstruere deres eget legetøj. De skulle arbejde som opfindere og opnå en større fortrolighed med teknik. Nu skal vi være opfindere Da vi indledte forløbet, havde vi planlagt en inspirerende og eksemplarisk introduktion. To voksne viste ved at lege opfindere, hvad projektet egentlig gik ud på. Ved hjælp af en brødrister, et rør fra en køkkenrulle og hjulene fra en legetøjsbil, der blev sat sammen med gaffatape, blev grunden lagt for dét nogle af børnene senere udviklede til en Barbie-shooter. Vi ville gerne etablere den særligt undersøgende undervisnings- og læringsstil, hvor legen er drivkraft i et undersøgende læringsrum. Og for at undgå et underligt abrupt skifte i lærerrollen var de voksne allerede fra starten selv legende og undersøgende. Sådan kunne vi indbyde eleverne til at være medskabere i et læringsrum, hvor børn og voksne mødes og lærer af hinanden. De fysiske rammer Rummet inddeltes med 4 arbejdsborde, hvor børnene i et legende sammenspil producerede deres prototyper af legetøj. På et centralt sted i lokalet anbragte vi en stor appetitlig bunke gammelt legetøj, gamle køkkenredskaber, kasserede computere og elektronikskrot. Lokalet med arbejdsbordene og skrottet blev vores opfinderværksted. Derudover brugte vi et testrum, hvor nye opfindelser kunne afprøves. I dette rum var der en stor trappe, som ved en amfiscene. Den gav megen inspiration under afprøvningen af legetøjet. Vi kunne også have valgt andre naturlige udfordringer til fantasien såsom en sjov stol, en kasse med sand, bløde puder, osv. Testrummet blev af og til udvidet til de udendørs legearealer, hvor sand, jord, gynger og klatrestativer blev bragt i spil. 12

13 opfind dit eget LeGETØJ NÅR BØRN GØR SKRAMMEL TIL PROTOTYPER Senere da børnene fik brug for at udstille legetøjet, ryddede vi bordene, lagde dug på og kunne herefter opstille legetøjet, så gruppernes arbejde tilsammen dannede klassens egen legetøjsbutik. Opfinderfasen Forløbet var opdelt i tre forskellige faser: Opfinderfasen, Testfasen og Legetøjsbutikken. Fra starten blev klassen inddelt i fire grupper med besked om at opfinde deres eget legetøj de var nu opfindere! I opfinderværkstedet gik eleverne ombord i bunkerne af skrot, de gik på opdagelse og lod sig inspirere af det de nu fandt, en bamse, en propel, en højtaler. Så begyndte de at lege og legen skabte nye behov for at opfinde og udvikle legetøjet. Her viste gaffatapen sig at være et helt fantastisk værktøj til at udvikle prototyper på nyt legetøj. Gaffatape gør det muligt for et indskolingsbarn at kombinere vidt forskellige materialer i en håndevending. Herved opstår fantastiske muligheder: Hvad med en bamsearm på en cykelhjelm? Det kan sagtens lade sig gøre med gaffatape. Testfasen Prototyperne blev afprøvet på forskellige måder. De blev leget med for at finde ud af, hvad de hed, hvad de kunne, hvilke andre figurer legetøjet kunne bruges sammen med, og hvordan prototypen ville kunne ændres for bedre at passe til det, som den skulle. Denne proces gav ny energi til gruppens videreudvikling af prototyperne. Det viste sig at være vigtigt, at grupperne i første halvdel af forløbet kunne veksle mellem arbejdet i værkstedet og leg i testrummet. For i denne proces, hvor børn og voksne leger og lader sig inspirere af materialerne og af hinanden, videreudvikles prototyperne. Og når fokus skiftevis er på leg og fortælling og på afprøvning og videreudvikling, opstår der hele tiden situationer, som er en udforskningsproces, hvor idéer efterprøves og ny viden opstår. I denne proces kan børnene også introduceres til begreberne prototype og eksperiment. Børnene forstår ordene, fordi de selv leger dem. Legetøjsbutikken Da børnene var nået langt i produktionen, fik de endnu en opgave stillet: Jeres legetøj skal udstilles til salg i en legetøjsbutik for en anden klasse på skolen. I vores tilfælde en 7. klasse, der på forhånd var instrueret i at tage hensyn til, at de skulle besøge en 2. klasse. Opfinderne ændrede pludselig fokus. De så nu mere deres opfindelser ude fra end indefra. Nu skulle varen præsenteres både mundtligt og visuelt. En grundig oprydning af lokalet bragte alle voksne som børn ind i den næste fase af projektet. Efter ivrigt samarbejde om opstillingen, tog hver gruppe digitale billeder af deres legetøj. Ved hjælp af computerens billedbehandling og tekstbehandling lavede de en plakat, som kunne sælge varen. Hertil skal selvfølgelig bruges hjælp fra en voksen, som enten kan eller har interesse for at sætte sig ind i de nødvendige programmer. Plakaterne kan også laves med digitale billeder printet ud og limet på et stort stykke karton, hvorpå børnene skriver tekst, eller ganske simpelt med børnenes egne skitser af prototyperne. Den voksne er i denne fase en kritisk sparringspartner. Samtidig er han/hun en stor praktisk hjælp, hvor der skal skrives prisskilte, tekst til plakaten, øves mundtlige salgstaler og arbejdes på computer. Ekstra voksne hænder er kærkomne her. Det kunne for eksempel være nogle nysgerrige forældre, som har mulighed for at være med en dag. Prototyperne Vi synes, det er væsentligt at holde sig for øje, at legetøjet har karakter af at være prototyper, og at det ikke nødvendigvis er særligt pænt, da det er viklet ind i gaffatape. Tanken er, at det hele tiden skal kunne forandres og videreudvikles lige når idéen opstår. Det er en god ide, at legetøjet udstilles på skolen sammen med plakaterne og eventuelle fotos, som børn og voksne har taget undervejs. På denne måde viser vi stor respekt for børnenes arbejde og giver måske inspiration til andre klasser, lærere og pædagoger. 13

14 14

15 PLakATer SOM KAN SÆLGE VAREN 15

16 Strandmanden Birger. Af Mariann Nygaard og Hanne Algot Jeppesen De der ting hvor samlede I dem henne? - Ude ved stranden, altså derude ved Moesgaard, ja - Havde I besluttet det inden I tog af sted, at I ville samle ting sammen? Vi skulle både tage nogle billeder og samle nogle ting sammen - og så var det, at Tor scannede dem ind og lavede sådan en ting på computeren. Hvordan scanner man ind, Tor? - Jo, man har sådan en scanner maskine og så lægger man sådan nogle ting ind, rigtige ting, og hvis man så ved, hvordan man scanner, så scanner man og har et billede. Idé og form Udviklingsgruppen havde besluttet at sætte fokus på billedarbejde med børn. Projektet gik ud på, at en lille gruppe børn fra SFO en Blæksprutten skulle lave en fælles dagbog fra en uge ved stranden i sommerferien. Børnene skulle fotografere med digitalkameraer, indsamle materiale og efterfølgende arbejde med billederne på en computer med redigeringsprogrammer. For at få mulighed for en proces med fordybelse valgte udviklingsgruppen at arbejde med en lille gruppe på tre børn. Disse børn havde netop afsluttet 1. klasse og havde ikke tidligere arbejdet med fotografi og billedarbejde på computeren. Vi var nysgerrige efter, hvordan børn i den alder skaber billeder, så udviklingsgruppen besluttede, at børnene skulle have frie hænder. Billederne skulle være børnenes eget udtryk - men med voksenhjælp til at støtte op om børnenes idéer og give dem faglig hjælp. Alle billeder skulle tages af børnene selv. Børnene fik at vide, hvad det var, de voksne var ude på: At de havde lov til selv at bestemme og at der hele tiden var en voksen med, der havde forstand på fotografi og billedbehandling. Hvorfor stranden? I naturen er der mulighed for at fordybe sig, slappe af, udvælge spændende motiver og opdage nyt. Alle børn og voksne fra SFO en Blæksprutten tager til Moesgaard strand hver dag i den første uge af sommerferien derfor var det oplagt at tage udgangspunkt i stranden og livet der. Hver morgen brugte børnene et par timer på stranden, hvor de sammen fotograferede, legede og slappede af. 16

17 STRANDMAndeN BIRGEr BILLED DAGBOG FRA MOESGAARD STRAND Derefter tog de ind på Multimedieværkstedet på Kulturcenter Huset i Århus, hvor de sammen med en voksen brugte et par timer på at sortere i dagens billeder og arbejde videre med de bedste på computeren. Arbejdsprocessen Udfordringen var i starten, at få børnene til med kamera at indfange de detaljer, som de er så gode til at få øje på. Der gik ikke længe, før de havde forstået ideen og mulighederne, og der blev taget billeder på livet løs! For eksempel blev der taget et billede ned i en gul spand med vand, sand og sten. Solen spejler sig i vandet og stenen lyser børnene døbte hurtigt billedet: Den lysende sten! Udover at fotografere blev børnene opfordret til at samle materiale fra stand og skov de fandt bark fra et stykke træ, sten, muslingeskaller, tang og sand. Tilbage i Multimedieværkstedet scannede de materialet ind i computeren og konstruerede en figur i Photoshop ud fra materialet. Det blev til Strandmanden Birger. I billedbehandlingsprogrammet lærte børnene blandt andet, at der kan føjes nye ting til billedet. Man kan for eksempel tegne flere figurer på et billede. Sådan kan det gå til, at der pludselig sidder tre og ikke længere to børn på træstammen ved vandet: Den tegnede kammerat. Børnene arbejdede tre dage ved strand og computer, og fik i løbet af de dage gjort deres billeder færdige. Derefter lavede en voksen layout til dagbogen og færdiggjorde projektet. Den fik et professionelt udtryk og skabte glæde og stolthed hos børnene - der blev kigget meget i dagbogen den sommer. Efter sommerferien blev det besluttet, at de tre børn skulle fortælle den voksne og en båndoptager, hvordan de havde oplevet forløbet. Det blev en spændende proces, hvor børnene fik mulighed for at fortælle deres egne historie om hvert billede uden voksenforbehold og kommentarer. Beskrivelsen af hvordan man scanner i starten af artiklen stammer herfra. Vores erfaringer fra projektet Det ser ud til, at børn i den alder har en meget åben og levende indstilling til arbejdet med fotografering og billeder. De var ikke bange for at eksperimentere og lege med udtrykket og det åbner for spændende muligheder. Det var også vigtigt for børnene, at den voksne kunne være kvalitetsgarant i processen altså støtte dem i arbejdet med billedernes udtryk og hjælpe til med at afrunde projektet med et færdigt produkt. Rent praktisk er fordelen ved digitalkameraer, at billederne kan lægges direkte i computeren og arbejdet kan fortsættes der. Det giver mulighed for en god og dynamisk vekselvirkning mellem arbejdet i naturen og arbejdet på computeren. Med andre ord foregik arbejdet med billederne hver dag i et kredsløb mellem stand og værksted. Et væsentligt formål med projektet var, at børnene skulle formgive oplevelser. Helt konkret formede de oplevelser fra en uge ved stranden til noget konkret - nemlig billeddagbogen. Det var en stor tilfredsstillelse for dem at sidde med et færdigt produkt i hænderne efter forløbet. For os voksne er det en luksus at få lov at arbejde med en lille gruppe børn. Det giver mulighed for fordybelse med den enkelte og intens nærvær. Ros og nærvær giver børnene stor arbejdsglæde. Det at arbejde med billeder og fortælling fangede hurtigt børnene. De blev lynhurtigt tændte på idéen, syntes det var sjovt at fotografere, havde let ved at håndtere digitalkameraet og var eksperimenterende med billedarbejdet på computeren. Gennem processen med at fremstille billeder og fortælle den gode historie sammen med børnene, får vi som voksne en enestående mulighed for at komme indenfor i børnenes verden. Billeder og fortælling kan være med til, at vi får øje på nye udfordringer og muligheder hos det enkelte barn. Sidst men ikke mindst giver barnets billeder og fortælling mulighed for at opleve livet i børnehøjde! 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 Af Lene Borup Christensen og Klaus Thestrup Træd ind i børnehaveklassen og kig ned. Dernede på gulvet sidder børnene og styrer små LEGO robotter med hjul, motorer og batterier. Kig over på bordene. Der sidder børn og bygger små karruseller med snurrende klodser. Kast et blik ud af vinduet. Der er nogle børn ved at undersøge, om robotterne kan køre i sand. Det kan de ikke. Da klodserne kom Udviklingsgruppen startede sit arbejde med at lave fl ere, mindre projektforløb med børn og robotter i børnehaveklassen. Vi var drevet af en umådelig nysgerrighed og en klar fornemmelse af, at der lå nogle muligheder lige foran os. Men vi kendte dem ikke endnu. I de første forsøg sammen med børnene brugte vi en robot-kontrol-klods, Scout, som LEGO lancerede for 4 år siden. Denne klods er ca. på størrelse med en lukket voksenhånd. Den indeholder tilslutningspunkter for to tryksensorer og to motorer eller lamper. Ovenpå klodsen er der et lille display og fi re små knapper, der styrer, hvad klodsen skal. Med knapperne kan man få en LEGO robot til at køre tilfældigt rundt med lamper som blinker. Knapperne bestemmer retning, lyde og hvad robotten gør, når den støder ind i noget. Den kan bl.a. bakke eller dreje udenom. Klodsen behøver ikke at være tilsluttet en stationær eller bærbar computer for at virke. Den er en lille computer i sig selv. Den får robotter til at bevæge sig rundt af sig selv og reagerer på det, den møder. Børnene kaldte den for en robotklods og vi opdagede, at den er god til at introducere børn for fungerende robotter. 22

23 robotklodser I børnehaveklassen HVORDAN STARTEDE DET OG HVAD BETØD DET? Et par kendte ideer Her er et par enkle ideer til hvordan en børnehaveklasselærer kan arbejde med robotter i børnehaveklassen. En del af ideerne kommer sikkert ikke som en overraskelse for den erfarne lærer i børnehaveklassen. Men det er fordi det er muligt at koble børns leg med robotter sammen med det, der foregår i børnehaveklassen i forvejen. Forældrene skal selvfølgelig informeres grundigt med nyhedsbreve og snak om morgenen, når de kommer og afleverer deres børn. Ellers tror de måske, at børnene bare leger. Det er en styrke for barnet, at forældrene over aftensmaden snakker med om, hvad der sker i skolen. Bordene i klasseværelset skubbes sammen to og to, så de fungerer som værkstedsborde, hvor børnene kan sidde og bygge med klodserne. I midten af rummet stilles så kasser med materiale på række, så alle børn kan komme til uden at stå oveni hinanden. Børnene behøver heller ikke kun sidde ved bordene. De kan bruge gulvet, andre rum i nærheden og legepladsen udenfor, når de vil bygge og lege med robotklodserne. Når børnene leger i nærheden af hinanden, vil de få gode ideer ved at se de andres lege. En formiddags forløb i skolen kan indrettes som den plejer med små lege og fælles aktiviteter. F.eks. kan dagen startes med, at børnene på skift har en pose med tre ting i, som de andre børn skal gætte hvad er. Tingene i posen skal selvfølgelig helst have noget med teknik og robotter at gøre. Fortæl og byg Det vigtigste i et forløb med børn og robotter er at give børnene tid til at bygge og lege. De skal have mulighed for at lave robotterne, prøve hvad de kan og lave lege, hvor robotterne indgår. F.eks. lavede en pige et hjem til sin robot komplet med egen computer, tyverialarm og seng. Et par drenge fik den ide, at robotten skulle placeres ovenpå en revnet bordtennisbold og så lå robotten på æg. Endnu et eksempel er en voksen og et barn, der fik den ide, at hun kunne lave en slangedrillepind. Sådan én kan laves ved at sætte den ene ende af et langt, tyndt og bøjeligt plasticrør fast på en motor styret af robotklodsen og så tænde. Plasticrøret snor og drejer sig i luften og er særdeles velegnet til at stikke op foran næsen på andre og drille dem. Når formiddagen i skolen er ved at være slut, kan alle disse små lege og fortællinger inspirere til, at børnehaveklasselæreren fortæller en historie om robotter. Dagens vigtige begivenheder kan indgå i historien og kan give ideer til nye lege dagen efter. Det bliver også en spændende måde at samle op på og endnu en gang i fællesskab snakke om hvad robotter er. Robottegneserier Forløbet kan evalueres ved at børnene laver en tegneserie om robotter. Et A4-ark lægges ned på den lange side og inddeles i fire eller seks lige store firkanter. Den nederste femtedel af hver firkant indrammes med en streg. Børnene får nu at vide, at de skal tegne en historie om noget af det, de har lavet med robotter. I hvert felt kan de tegne og nederst i hvert felt kan de skrive bogstaver. Historien starter oppe i øverste venstre hjørne og slutter nederst til højre. Tegneserien er velegnet, fordi børnene får lov til at fortælle og tænke over det, de har lavet. Fremtidens teknologi LEGO producerer desværre ikke længere deres Scout - klods. Men de producerer stadig et andet lignende system: Mindstorm. Men hvis en børnehaveklasselærer i dag vil arbejde med børn og robotter findes der også andet legetøj, der kan bruges i stedet for. Der dukker med mellemrum robotter op i legetøjsbutikkerne og der er efterhånden elektronik i rigtig meget legetøj i dag. Fremtidens teknologi bliver efterhånden også mindre og mindre og mere og mere bærbar og kan dermed uden de store problemer flyttes ind i klasseværelset. Mobiltelefonen er et godt eksempel. Under alle omstændigheder er det muligt at beskrive nogle principper, en børnehaveklasselærer kan gå efter, når han/hun begynder at anvende teknik og medier i klassen. Børnene skal kunne lege med teknikken. Det betyder, at teknikken skal kunne bruges på gulvet mellem børnene. Teknikken skal kunne bygges om af enten et barn alene eller flere børn sammen. Den skal kunne holde til legen og der skal være nok af den. Teknikken skal være bærbar, formbar og holdbar. 23

24 24

25 RoboT TeGnEseRIer 25

26 Af Klaus Thestrup Der er travlhed i den lille butik. En prinsesse kommer ind og vil købe sig en robot. Ekspedienten henter straks et par eksemplarer og fortæller hvad de kan. Prinsessen vil gerne se dem demonstreret. En af robotterne bliver tændt og går lige ud og rammer en væg med et brag. Dén skal det i hvert fald ikke være. En anden robot er en robotkat, der kan smyge sig elegant. Dén bliver det. Den lille situation med prinsessen og robotkatten, hun købte i en robotbutik stammer fra forskellige forsøg på at lege robotter sammen med børn. I disse lege optræder der meget lidt konkret teknologi. Der bliver ikke klistret ledninger på armene eller brugt rigtige computere. De følgende ideer kan leges af børn selv med en kort demonstration først eller sammen med voksne. 26

27 RoBoTbuTIKKEn BØRN LEGER ROBOTTER Robotterne bevæger sig En måde at starte på kan være, hvordan robotter går og hvad de gør. F.eks. kan den voksne bede børnene i en børnegruppe om at gå sammen to og to. Den ene skal være en robot og den anden skal være den, der styrer robotten. Øvelsen går så i al sin enkelhed ud på, at robotten bevæger sig rundt og bliver styret. Den, der bestemmer hvad robotten skal gøre, kan gøre det med en remotekontrol fra et tv eller en mus fra en computer. Det kan f.eks. foregå ved, at kontrollen rettes mod robotten og den der styrer, siger, hvad robotten skal gøre. Eftersom robotten bevæger sig rundt, fungerer denne leg bedst, hvis der er god gulvplads. Det gælder især hvis der er mange børn. Øvelsen kan udvides på forskellige måder: Den voksne kan bede børnene opfinde forskellige måder at styre på. Det behøver jo ikke ske med en remotekontrol. Det kan også ske ved at røre ved robotten med en finger eller ved at blinke til den. Den voksne kan også bede robotten om ikke at gøre, som det bliver sagt, men gå i stykker eller gøre noget helt andet, så robotten kommer ud af kontrol. Endelig kan den voksne også bede børnene om at finde på bevægelser eller lyde, som understreger, at de er robotter. Robotterne bliver solgt Efter at have leget robotter i små grupper kan den voksne så samle børnene i en cirkel og demonstrere en robotbutik for dem. Først beder den voksne et barn om at komme op og stå i cirklen som ekspedient der, hvor disken i butikken skal forestille at være. Derefter bliver to børn bedt om at være to robotdøre der, hvor indgangen til robotbutikken skal forestille at være. Disse to børn står ved siden af hinanden helt ind til hinanden som to svingdøre ind i butikken. Den voksne kan så som den første spille kunden, der vil ind i butikken, men ikke kan komme ind. Den voksne kan ikke huske koden eller dørene er tunge eller de nægter at gå op, så ekspedienten må tilkaldes og få dem op. Når så kunden endelig er kommet ind, kan kunden og ekspedienten begynde at handle. Kunden vil købe en robot og vil se den demonstreret. Børn i cirklen bliver bedt om at være robotter, der hentes ind fra lageret. Hvad robotterne bliver bedt om at gøre og om de så gør dét er aldrig til at vide. Robotten kan være sur, i stykker eller vil ikke sælges. Til sidst vælger kunden så en robot, hvis der er én, der passer ham eller hende. Denne øvelse kan gentages flere gange til alle deltagende børn er med på, hvordan øvelsen gennemføres. Børnene kan på skift være robotter, robotdøre, ekspedienter og kunder. Derefter bliver børnene bedt om at gå sammen, så der er en ekspedient, en kunde, to dele af en robotdør og mindst en robot i hver gruppe. De skal nu selv lege robotbutik og kan skiftes til at være kunde, robot, osv. Robotterne er på vej Disse øvelser er afprøvet sammen med børn og fungerer godt. En voksen kan fortælle og styre øvelserne, men voksne kan også indgå i øvelserne sammen med børnene. Øvelserne kan være inspiration til lege, børnene selv leger. Robotbutikken kan også være starten på lege, hvor robotterne kommer med kunderne hjem. Gad vide hvad en robotkat kan finde på at lave hjemme i prinsessens slot? Det er også en mulighed at lave øvelsen med robotbutikken om til små spil, som børnene i grupper forbereder og viser for de øvrige børn. Her kan det blive særdeles interessant at opdage, hvad de andre børn har fundet på, at der skal ske i robotbutikken. De små spil kan så igen bruges til at introducere nye ideer fra den voksne eller børnene. F.eks. kan robotdøren udvides eller erstattes af en hel robotvæg, der i al sin enkelhed består af flere børn på række. Denne robotvæg kan så snakke, række ud efter dem, der passerer forbi eller måske noget helt tredje. Robotbutikken er tænkt som en måde at give børnene en kropslig fornemmelse af hvad en robot kan være. I science fiction film og bøger handler historier om robotter ofte om, hvad der sker, hvis robotten kommer ud af kontrol eller får sin egen vilje. Øvelserne er en måde at snakke sammen med børn om, hvad nutidens og fremtidens teknologi kan komme til at betyde for vores liv. 27

28 Efter den hårde kamp hvilede soldaterne ud i kantinen. Stille musik strømmede ud fra de store CD-skiver på væggene og soldaterne nød den friske luft fra det nye ventilationsanlæg. Fjenden var slået tilbage. Laserkanonerne havde ødelagt deres angrebstårne og lammet deres kastemaskiner. Endelig kunne soldaterne føle sig trygge. De nye fælder langs murene skulle nok holde nysgerrige fjendtlige spioner væk i nat. 28

29 AT SKILLE ting HVAD ER DET? HVAD KAN DEN? HVAD ER DER INDENI? HVORDAN VIRKER DEN? Af Ole Caprani I 2.b sad Lucy og kiggede på et CD-drev. Hun havde lige fjernet CD-drevet fra en PC, som hun sammen med et par andre børn var ved at skille ad. Da jeg aldrig tidligere havde haft et CD-drev imellem hænderne, satte jeg mig sammen med Lucy og kiggede på det. Vi fik imidlertid ikke meget ud af at se på CD-drevet udefra, så Lucy begyndte at skille det ad. Nænsomt fjernede hun skruerne og pillede metalpladerne af indtil vi kunne se CD-drevets elektronik og mekanik: printkort, ledninger, aksler og plastik tandhjul. Lucy syntes printkortene var flotte, så dem tog hun ud og undersøgte. Jeg fik øje på en lille motor og viste den til Lucy. Med fingrene kunne vi dreje med motoren og få et plastik tandhjul til at bevæge sig. Jeg forklarede Lucy, at jeg ville prøve at få motoren til at køre ved at sætte strøm til. Lucy forbandt to ledninger fra en batteriboks til motoren og tændte på den ene kontakt på batteriboksen så strømmen løb den ene vej igennem motoren. CD-drevets skuffe bevægede sig langsomt ud. Lucy og jeg var lige overraskede. Hun havde ingen anelse om hvad der ville ske, jeg troede egentlig ikke, at batteriboksens 9 volt var nok til at bevæge motoren. Nu prøvede Lucy at tænde for batteriboksens anden kontakt. Motoren bevægede sig den anden vej og skuffen gik ind igen. Skuffen blev nu sendt ud og ind mange gange inden Lucy fortalte om sin opdagelse til de nærmeste børn. Lucy fortalte og forklarede alt imens skuffen gik ind og ud. Motorer og mekaniske maskiner Synet af Lucys skuffe-ud-skuffe-ind maskine fik de nærmeste til at bede om batteriboksen. Men det var Lucys, den ville hun ikke gå af med, hun var eksperten, som vidste, hvordan små motorer ser ud og hvordan ledninger og batteriboks forbindes til motorer. Især et par af drengene var noget sure over den rollefordeling, men de fandt sig i det og med Lucy i spidsen gik jagten efter motorer i kasserede computere og elektronikskrot. Selvfølgelig ledte børnene først efter CD-drev. Senere fandt de sammen med mig ud af, at små blæsere i computere drives af motorer og forbundet til batteriboksen kunne motorerne sende en lille brise af sted fra blæserens blade. Vi fandt også motorer i det indre af en videoafspiller. De var forbundet til ret indviklet mekanik som kunne sættes i bevægelse ved betjening af kontakterne på batteriboksen. Fælder og frisk luft på basen Nogle af drengene havde gang i at opbygge en kæmpe base af store papkasser stablet ovenpå hinanden. I bunden af basen havde de indrettet en kommandocentral med tastatur og skærme. Fra kommandocentralen gik ledninger til printkort overalt i basen, på printkortene sad kanoner og affyringsramper og allerøverst i basen havde drengene indrettet en soldaterkantine. Væggene i kantinen var klistret til med CD-skiver, så kunne soldaterne slappe af til musik. Synet af blæsere drevet af batteriboksen fik et par af drengene til at indbygge et antal blæsere i kantinens vægge. Nu var der frisk luft på basen. Og skuffe-indskuffe-ud maskinen kunne de bruge som en fælde. Når fjender listede sig ind på basen blev de skubbet ud over skrænten af CD-skuffen. 29

30 Højt over byen svævede trafikkontrol-robotten. Den holdt øje med bilerne i gaderne, styrede trafiklysene og råbte ordrer ud over trafikanterne. En gang imellem startede robotten sine motorer på ryggen og fløj helt tæt på en bil. Så skældte robotten ud på bilisten eller uddelte bøder. Ingen kunne snyde trafikkontrol-robotten. 30

31 MIKROBYEN VOKSER HVORDAN VIRKER DELENE? HVAD KAN DELENE BR UGES TIL? Af Ole Caprani Indmaden slipper fri To piger fra 3.b og en voksen undersøgte en plastik rumbil med Buzz Lightyear fra Toy Story ved rattet. Når rumbilen startes kører den tilfældigt rundt mens den blinker og udsender ildevarslende rumbilslyde blandet med Buzz Lightyear s stemme. Han råber f.eks.: Watch out!. De tre besluttede at skille rumbilen ad. Det foregik meget forsigtigt, for de tre havde en ide om, at alt det elektriske og mekaniske skulle tages ud, så det stadig kunne fungere, når det bagefter blev stoppet ind i en stor blå bamse. Det tog lang tid, men efter et tålmodigt kirurgisk indgreb havde de frilagt batteriholder, kontrolpanel, lysdioder, højtaler, motor og hjul stadig forbundet af ledninger. Og al den elektriske og mekaniske indmad virkede endnu! Bamsen fik et snit i ryggen. Noget syntetisk vat blev fjernet. Lysdioder og batteriholder blev stoppet ind, hjulene blev placeret så de stak ud ved bamsens hale og kontrolpanelet blev sat på ryggen så knapperne stadig kunne betjenes. Det hele blev holdt sammen af gaffatape. Efter en del eksperimenter fandt de ud af, at motoren ikke kunne trække den tunge bamse rundt på gulvet. Den blev så hængt op i loftet, over byens gader: Det er en robot som kontrollerer trafikken, forklarede den ene af pigerne. Kaj får en ny stemme Et par børn havde lavet en skaterbane i skallen fra en gammel harddisk. Rundt om skallen havde de placeret tre ens, lidt ubestemmelige tøjdyr. Børnene brugte dem som egern, der legede i en park nær skaterbanen. En pige opdagede, at tøjdyrene kunne sige lyde, når de blev krammet på maven. Forskellige lyde! Hun kunne mærke noget hårdt inde i maven på dyret og fik lyst til at se, hvad det var. Et snit i maven og en lille firkantet hvid plastikkasse dukkede op og blev fjernet fra dyret. Lydene kom tydeligvis fra den kasse. Et let tryk på kassen med fingeren startede afspilningen af en lyd. Hun viste kassen til de andre, de lyttede lidt til lydene og snakkede om, at det i hvert fald ikke er egern som siger sådan. Nu havde de jo bogstavelig talt lydene i hånden, så kassen kunne bruges til at give lyd til noget andet. Nogen af børnene syntes lydene lød som en slags menneskestemmer, der sagde noget uforståeligt. På gulvet lige i nærheden lå der et tøjdyr. Det var frøen Kaj fra børneprogrammet Kaj og Andrea. Den fik børnene øje på og tog den op. Et elegant snit og en strimmel gaffa senere havde Kaj fået stemme. Og den lød slet ikke som i fjernsynet! Mikrobyen Børnene kalder deres lille by af computerskrot for en Robotby, en Skrammel-Rammel-by og en Mikroby. Og det er en by, hvor det vrimler med små fortællinger. Alle steder er der huse og baser og figurer. På rådhuset f.eks. lægger børnene selv stemmer til borgmester og brudepar under vielsen på rådhuset. De bevæger biler, rumskibe og bratzdukker rundt i gaderne, i luften over kraftværket og i gangene under basen. Legetøjet og husene kan ingenting selv. Men børnene leger, at byen er fyldt med fantastisk teknik. Børnene leger-som-om-det-virker! Men børnene gør også noget mere end at lade som om, at byen er fyldt med teknik. Byen har f.eks. et julehus. Her kan der være jul hele året rundt med julestue, juletræ og gaver. Her vil børnene have, at huset skal være fyldt med lys, masser af lys. Røde og grønne lysdioder fra printkort og betjeningspaneler bliver undersøgt og forbundet til batterier. Nogle lyser kort, nogle lyser ikke, andre lyser klart. Nu handler det om at få lysdioderne til at virke. Ledninger, pærer og batterier forbindes og sættes fast med gaffatape. Tilsidst virker det hele og julestuen får lys og kan modtage nye gæster. Her er byen ikke blot fyldt med ideen om teknik, den er fyldt med teknik, der fungerer og dukker op gennem børnenes eksperimenter. Børnene eksperimenterer-med-at-få-det-til-at-virke. Blandingen af at lade som om teknikken virker og teknik, der rent faktisk virker springer ud af det materiale, der bliver anvendt for at bygge mikrobyen. Børn og voksne bevæger sig rundt med skruetrækkere og figurer og er i fuld gang med at fortælle og bygge samtidig. 31

32 32

33 LÆRING KAn FOrEGÅ hvorsomhelst NYSGERRIGE BØRN OG INSPIRERENDE PÆDAGOGER Af Dorte Grønkjær Andersen En dreng kigger ind i sit kamera. En anden dreng står ved siden af og kigger med. De diskuterer et eller andet. Pludselig går de. De fotograferer alt på deres vej. Børn, pædagoger, planter. De standser op og kigger på skærmen på kameraet. Mon de sletter nogle af billederne? De ender inde foran computeren og ser alle billederne på skærmen. Den ene dreng holder godt fat på kameraet, mens den anden går hen og spørger om de må tage en runde mere? Børns nysgerrighed Børn er nysgerrige og har en grundliggende interesse i at lære. De lærer ved at gøre tingene, ved at få erfaringer, ved at iagttage og ved at få viden. Nysgerrighed er børnenes udtryk for lyst til at lære og undersøge. I samspillet med børnene er det barnet, der er den egentlige specialist i, hvordan det er at være barn. Derfor skal vi møde børn med blik for deres potentialer, behov, aktuelle interesser og engagementer. Jo mere børns interesse kan forfølges, jo større er chancen for at de vil lære. Pædagogens opgave i forhold til børns læring er at skabe rum og plads til legen og inspirere gennem viden, fortællinger, oplevelser og aktiviteter. Vi skal skabe rum til at pirre deres nysgerrighed, give dem udfordringer og give dem mulighed for at indgå i fællesskaber og støtte dem i at etablere tætte relationer, i at løse konflikter, at forhandle og samarbejde. Hvorsomhelst Et læringsrum fungerer inden for både fysiske, psykiske og sociale rammer. De fysiske rammer handler om de omgivelser, børnene er placeret i. De rammer, der har været etableret i forbindelse med udviklingsgruppens mange projektforløb har alle været rammer, der både kunne etableres i et klasselokale, på en fritidsinstitution eller et hvilket som helst andet sted. De psykiske rammer er dem, der opstår i nuet mellem barnet og den voksne og de sociale rammer er det der opstår når børn, forældre og pædagoger mødes. Men når et projekt starter, eksisterer der allerede nogle sociale rammer med regler, normer og koder, som pædagogen må handle udfra, når han eller hun går i gang. Nogle børn vil f.eks. kun lege med nogle bestemte børn. Da vi er medvirkende i at udfylde de forskellige rammer i læringsrummet, er vi også meget vigtige bærere af de værdier og normer. Dette mærker vi tydeligt i de sammenhænge, hvor vi er i dialog med børnene om hvad der optager dem, når de bygger, konstruerer og udvikler deres ideer. I børnehøjde Projekterne har på ingen måder været projekter grebet ud af den blå luft. Det har alle været pædagogiske projekter, båret igennem af en gruppe engagerede voksne, der har villet noget med børnene. Derfor er vigtige nøgleord at gøre forarbejdet grundigt og få opstillet læringsmål for, hvad det er vi vil have børnene skal lære. Det handler også om at motivere, for når det handler om læring er børn ikke anderledes end voksne. De gør modstand, hvis de ikke er motiverede. Det er motivationen der gør, at børn orker at være med og løse de svære opgaver. Den læring vi har set finde sted under vores projekter, har ikke været voksenstyret og foregået som et lineært forløb. Den har fundet sted i børnehøjde og med børnene som aktive medspillere. Hvad der har gjort, at børnene hele vejen igennem har været grebet af et stort engagement og entusiasme: Det er kedeligt at holde frikvarter, skal vi ikke snart ind og bygge igen? 33

34 Af Maria Thrane og Claus V. Jacobsen En Barbie-shooter. Et computerspil lavet af musemåtter, hvor gaffatapen er baner i spillet. Mus fra computeren som små dyr, der løber rundt på banerne. En blå kanin, hvor indmaden er pillet ud og en mobiltelefon sat ind i stedet for. Et dukkehoved, hvor øjnene er skåret ud. En dværgpære er sat ind og tændt med batterier og ledninger. Som lærer er det naturligt at stille sig selv det spørgsmål: Hvad lærer eleverne af de undervisningsforløb, vi gennemfører med dem? Som i et hvert andet undervisningsforløb har eleverne et fagligt så vel som et socialt udbytte. 34

35 NÅR UnDERVISNInG ER leg HVAD LÆRER BØRNENE SÅ? Læringspotentialet I projektet Opfind dit eget legetøj tilstræbte vi, at undervisningen skulle være en udforskningsproces. Eleverne skulle opfatte sig selv som opfindere, der undersøgte, konstruerede, gennemførte tests og udviklede prototyper. Med dette udgangspunkt virkede det naturligt at udnytte den indre motivation og drivkraft legen bærer med sig. I legens præmis ligger nemlig det, at man ikke med sikkerhed ved, hvor man ender. Man fabulerer, undersøger og udforsker forskellige tangenter. Med andre ord: legen minder på mange måder om en videnskabelig forskningsproces. Den måde vi har tilrettelagt undervisningen på, har gjort det muligt for eleverne selv at konstruere viden. Læringen har været drevet af legens og den enkelte elevs behov. Derfor er det konkrete læringsudbytte unikt for den enkelte elev. Hver elev der har oplevet undervisningen på baggrund af netop sin viden og erfaring, vil som følge heraf have sit eget læringsudbytte. Den undersøgende arbejdsform har været anvendt i alle udviklingsgruppens projektforløb og er ikke koblet til noget bestemt fag eller faglighed. I de projekter vi har gennemført, har der dog været et særligt fokus på faget natur/teknik, men også fag som dansk og billedkunst har haft en tydelig tilstedeværelse og været centrale elementer i projekternes faglighed. Faglig læring Fra Undervisningsministeriets faghæfter har vi hentet en liste af udvalgte trinmål. Vi har valgt at nævne netop disse, da vi mener, at de beskriver en central del af projektets læringspotentiale. Det skal dog understreges, at dette blot er et udvalg, og at eleverne lærer meget andet, som det dog vil føre for vidt at nævne her: Faghæfte 13, Natur/teknik s. 51: I undervisningen må eleverne opleve, at aktivitet og kreativitet har betydning for deres udbytte af undersøgelser og formulering af hypoteser. Faghæfte 13, Natur/teknik s. 49: Glæden ved at gå på opdagelse og udføre det praktiske arbejde må prioriteres højt i forbindelse med konkrete undersøgelser i laboratoriet eller i nærmiljøet Faghæfte 1, Dansk s. 15: Bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse Faghæfte 1, Dansk s. 15: Udtrykke sig i enkelte produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form Faghæfte 8, Billedkunst s. 13: Kende til enkle arkitektur- og designudtryk, først og fremmest i bygninger og brugsting Faghæfte 8, Billedkunst s. 14: Anvende skulpturelle materialer, hvor der arbejdes med modellering, sammenføjning og udhugning Social læring Det er vores opfattelse, at elever der arbejder i grupper med undersøgende og skabende aktiviteter, har mulighed for at tilegne sig en stor portion social læring. De lærer at argumentere for egne idéer, at være en del af det hierarki, som opstår, når gruppen skal opfinde og udstille legetøjet, samt at kunne se sin egen idé ind i gruppens overordnede projekt. At arbejde i et skabende fællesskab kan til tider være meget krævende, idet at man må indgå kompromiser, være fleksibel og argumenterende. Derfor lærer eleverne en hel del om initiativ og sociale relationer. I relation til elevernes sociale udbytte har vi voksne haft gode erfaringer med at hæve den sociale status hos udvalgte børn i klassen. Dette gjorde vi ved at plante en eftertragtet viden eller en idé hos dem. Det enkelte barn havde nu en mulighed for at bruge idéen eller den nytilegnede viden i sin leg. Derefter kunne barnet vise ideen frem og sprede den som ringe i vandet til de andre børn. På den måde kunne vi voksne udvikle legen og tilføre eleverne ny viden uden at være nødt til at afbryde legen. Samtidig kunne vi hjælpe et barn til at opnå en mere central placering i klassens sociale liv. 35