Studienævnet ved INSS. Forum. Møde afholdt: 8. maj Sted: Christine Andersen. Referent:

Transkript

1 INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET MØDEREFERAT 14. MAJ 2013 Forum Studienævnet ved INSS Møde afholdt: 8. maj 2013 NJALSGADE KØBENHAVN S Sted: DIR Referent: Christine Andersen csandersen@hum.ku.dk Til stede: John Tøndering, Ib Ulbæk, Gitte Gravengaard, Anne Mette Hansen, Sanjin Puskar, Katrine Poulsen, Mikkel Nordvig, Katrine Eiter, Henrik Blicher REF: CSA Dagsorden: 1) Godkendelse af dagsorden 2) Godkendelse af referat af SN-mødet ) Orientering fra formanden 4) Orientering fra studielederen 5) Nyt fra fagrådene 6) Planer for 12-timers undervisning på Finsk og Indoeuropæisk 7) Holdtilknytning for danskstuderende på BA. For at flytte må man bytte v/studielederen 8) Studienævnsseminar. Feedback på planer 9) Ny(e) studieordning(er) for Dansk KA 2015? 10) Udformning af syge-/omprøvebestemmelser når de ikke er specificeret, og når studienævnet har kompetence til at vedtage særlige bestemmelser 11) Notater i høring: a. Forældelse af prøver b. Retningslinjer for forlænget tid til eksamen

2 12) Undervisning efterår ) Orientering om masterprogrammet Viking and Medieval Norse Studies v/anne Mette Hansen 14) Eventuelt SIDE 2 AF 7 Ad 1) Dagsorden blev godkendt med et annonceret indhold til Eventuelt : Blokmerit til SDU-studerende Ad 2) Referat af SN-mødet 10. april blev godkendt Ad 3) Formanden orienterede om: Besøg ved studiechef og prodekan for uddannelse på SN-mødet 19. juni mhp. at drøfte og generere idéer ang. KA-gennemførelsen på HUM. I forbindelse med SU-reformen er der sat fokus på KUs gennemførelsestider og her figurerer HUM med de længste gennemførelsestider. Dorte Ostenfeldt vil til mødet levere statistisk materiale ang. specialegennemløbet. KP indvendte, at det i højere grad end selve specialeforløbet er studieforløbet forud for specialet der er interessant for gennemførelsestiden på KA. JT vil på dialogmødet med rektor den 30. maj fremsætte, at studienævnene har brug for hurtigere levering af statistisk materiale end der tilbydes p.t. SU-reformen får i første omgang kun konsekvenser for SU-udbetalingen, idet SUkravet er skrappere end studieaktivitetskravet. JT inviterede nævnets medlemmer til på skift at deltage i ekspeditionsudvalget for at få indblik i udvalgets arbejde. Nævnet og studiesekretærerne er inviteret til kursus den 15. maj om forvaltningsret, videnskabelig uredelighed og behandling af eksamensklager. JT har aftalt med instituttets administrator, at studiesekretærer skal tilbydes et dybdegående kursus i efteråret og JT vil arbejde for at nævnet også kan deltage. PIXI-udgaven af studieordningen for dansk KA har været under revision i studievejledningen. PIXIen sendes i mailhøring i nævnet og formidles herefter til de studerende via hjemmesiden. 12-timers kravet, som den 3. maj blev præciseret til også at gælde undervisningen på 3. semester, imod tidligere udmeldinger, der lød at kravet alene gjaldt 1. semester. Ad 4) studieleder orienterede om: Arbejdet med at tilrettelægge studier bestående af 12 timers undervisning i 14 uger og skemalagte studieaktiviteter i i alt 37 timer/uge. På dansk opfyldes timekravene med årgangsforelæsninger. HB foreslog nævnet at evaluere modellen. Der er forlydender, om at der tages godt imod forelæsningerne, men HB mener, det skal vurderes, om forelæsningerne tager didaktisk højde for, at tilhørerne er 1. årsstuderende. Forelæsningerne er befordrende for faglighederne på in-

3 stituttet, idet der sker erfaringsudveksling mellem disciplinernes undervisere, som var grundtanken i BAsalt-projektet under Den gode uddannelse. SP efterlyste koordination mellem holdundervisning og fællesforelæsninger hvad angår brug og fortolkning af teorier. Dette førte nævnet til at efterspørge en undersøgelse af, hvordan dynamikken mellem holdundervisning og forelæsninger understøttes. Desuden udledte man heraf et behov for udvikling af evalueringsdesignet, så det indtænker både holdundervisning og fællesforelæsninger. Studieleders undersøgelse af plagiatsager. En sag starter ved at underviser fatter mistanke, hvorefter studieleder involveres for at undersøge sagen og indkalde de involverede til samtale. Hvis studieleder på baggrund af undersøgelser og samtaler finder, at der er tale om plagiat, sender denne en indstilling til dekanen, som træffer endelig afgørelse i sagen. Plagiat kan indbringes for dekanen uanset størrelsen af opgaven, som plagiatet optræder i. Det gælder også ved selvplagiat. Studerende skal derfor være opmærksomme på, at anføre selvcitater i citationstegn eller tydeligt angive, hvis der er tale om parafrasering af eget tidligere arbejde. SIDE 3 AF 7 Ad 5) Fagrådet på dansk er i færd med at indrette rummet ved siden af Kaffebaren til fagrådslokale. KE tager p.t. studenterrådets lederuddannelse. Fagrådet på Sprogpsykologi har holdt en succesfuld workshop og planlægger nu et åbent hus-arrangement, hvor interesserede kan møde fagrådet samt et arrangement om studiegrupper. Fællesfagrådet på INSS har drøftet evalueringsprocedurer og input derfra bringes videre til studienævnsseminaret i efteråret. Fællesfagrådet overvejer en campusdag, hvor studerende præsenteres for de tilbud der findes på HUM (fagråd, festudvalg m.m.). HUM-rådet gør dog lignende overvejelser og hvis deres arrangement realiseres, vil fællesfagrådet i stedet være repræsenteret ved dette arrangement. Ad 6) På seneste studielederkredsmøde blev det præciseret, at kravet om 12- timers undervisning på fakultetets BA-uddannelser også gælder undervisningen på 3. semester. Ved samme lejlighed blev det præciseret, at propædeutikundervisning indgår i de 12 timer. Fagkoordinator for Finsk, JT og HB har drøftet sig frem til at der er fagligt relevant stof for finskstuderende i Sprog 1 og Litteraturanalyse på danskuddannelsen af hver 2 t./uge og 7,5 ECTS. Tillægges disse studieordningens foreskrevne 6t. propædeutik og 2 t. videnskabsteori opnås 12 t./uge. De tillagte kursers ECTS-vægt på 15 udløses ikke på eksamensbeviset, da de studerende ikke eksamineres i de to kurser. De vil dog blive tilbudt muligheden for at aflevere de tilknyttede semesteropgaver. Der vil ikke være mødepligt

4 forbundet med undervisningen. På 3. semester planlægges de p.t. 9 timers ugentlige undervisning suppleret op med sproglaboratorietimer. HB bad nævnet vurdere, om løsningen er tilfredsstillende for finskstuderende. Når løsningen indebærer samundervisning med et andet fags tilgrænsende kurser, som ikke er indarbejdet i studieordningen, skyldes det, at timekravet skal realiseres før en revision af finsk-studieordningen kan gennemføres. Nævnet vurderede, at løsningen vil blive accepteret, hvis de studerende informeres tidligt, gerne gennem fagkoordinator og hvis de faglige overvejelser om de to kursers relevans for finskstudieordningen gengives som argumentation for løsningen. Underviserne på de to samundervisningshold skal ligeledes orienteres, så de er forberedte på at byde de finskstuderende velkomne. Enkelte studenterrepræsentanter erindrede om, at de finskstuderende i fagrådsregi har ytret ønske om indflydelse på fagets sammensætning. SIDE 4 AF 7 JT og HB har også drøftet en løsning ang. Indoeuropæisk med dette fags koordinator. Denne har fremsendt et forslag, hvorefter propædeutikken fordeles på 1. og 2. semester. If. forslaget får de studerende i snit 13,5 timer, men det synes at være opnået ved at pålægge de studerende dobbelt studiehastighed. Opfølgning: SN beder fagkoordinator foreslå en plan for 12 timers undervisning ved normal studieaktivitet. Ad 7) SN har først på året foreslået, at studerende kun kan flytte hold, hvis de bytter sig til en plads på det ønskede hold. Denne praksis vil lette studieadministrationens arbejde ifm. planlægning af eksamen og lokalebooking. Forslaget kræver dog en formel vedtagelse, før det kan meldes ud til de studerende. I tilslutning hertil meddelte KE, at lokaleproblemer opleves større ved fællesforelæsningerne end ved holdundervisning, formentlig fordi studerende fra andre fag også møder op til forelæsningerne. Beslutning og opfølgning: Nævnet vedtog forslaget. Den ændrede praksis meddeles i nyhedsbrevet og på de studerendes KUnet-sider Ad 8) Nævnets seminarprogramgruppe præsenterede et forslag til program for studienævnets seminar i efteråret. Nævnets brainstormpunkter fra mødet 10. april er samlet om et overordnet tema for dagen: Hvordan kan vi tilrettelægge studiet, så de studerende brænder for det? Dagen indledes med en drøftelse af behovet for statistisk materiale, som et vigtigt grundlag for SNs realisering af god studietilrettelæggelse. Herefter følger en tematisering af attraktivt socialt og fagligt studiemiljø. Derpå arbejder nævnet med undervisningsevaluering, gerne suppleret af oplæg ved Carsten Elbro om evalueringens historik på INSS, samt et oplæg ved en kollega på fakultetet med gode evalueringserfaringer.

5 Nævnet hilste forslaget varmt velkomment og besluttede, at seminardeltagerne vil være nævnets medlemmer og sekretær, studieleder og ACvejleder. Der vil ikke være behov for ekstern mediator. Man ser gerne seminaret holdt udenfor campus og at det valgte sted skal levere forplejning. Tidspunktet for seminaret findes via doodle efter den 15. maj, hvor medlemmernes undervisning ligger fast. Opfølgning: JT søger institutleder om midler og ekstra timer til afholdelsen og drøfter mulige afholdelsessteder med administrator. SIDE 5 AF 7 Ad 9) Der har længe været ytret ønske om en ny studieordning for kandidatuddannelsen i dansk. Den nuværende studieordning er administrativt umulig, dispensationskrævende og svær for de studerende at navigere i; bl.a. findes der 45 valgmuligheder når de skal eksamenstilmelde sig og profilstrukturen gør ordningen meget lang. Sigtet om nedbringelse af lange gennemførelsestider, jf. punkt 3, bør endvidere understøttes med en studieordning, som befordrer en hurtigere gennemførelse. Nævnet drøftede nødvendigheden af at bevare profilopdelingerne i ordningen. Man overvejede, om profilerne bidrager positivt til dimittendernes kompetenceformidling overfor aftagere, men fandt at et CV, som opsummerer den linje, den studerende har fulgt i studiet, kan anvendes som alternativ til et eksamensbevis med en profilbetegnelse. Det kan dog undersøges, om eksamensbeviset kan tilføjes en profilbetegnelse, forudsat at man har taget X antal fag indenfor en given retning. KE mente, at en anden grund til at profilerne har været oprettet, er de studerendes ønske om specialiseringsmuligheder på deres uddannelse. Beslutning og opfølgning: Nævnet tilsluttede sig behovet for en revision og besluttede, at et udvalg skal nedsættes til formålet. Et udvalg kan indbefatte nye lektorer med lyst til at sætte præg på uddannelsen, fagrådsrepræsentanter, studerende og repræsentanter for fagmiljøerne generelt. Nævnet opstiller et kommissorium indeholdende parametre, som den nye ordning skal opfylde, fx bibeholdelse eller nedlæggelse af profiler, nye krav om at studerende automatisk eksamenstilmeldes i fagene etc. Parametrene defineres eventuelt på et opstartsmøde med fagkoordinatorerne. Fakultetet har indvilliget i at modtage et udkast til en ny studieordning pr. februar 2014 mhp. ikrafttræden F15 for at forbedre uddannelsens studieadministration. Nævnet vil tilstræbe at følge denne plan, men finder det vigtigt, at det indleverede forslag er gennemarbejdet og at den nødvendige tid afsættes hertil. Ad 10) Det er i ekspeditionsudvalget blevet klart, at der skal udformes syge- /omprøvebestemmelser, hvor de ikke er specificeret i studieordningen for dansk BA If. ordningen har studienævnet kompetence til at vedtage særlige bestemmelser. Der har tidligere været tradition for, at man ved frie

6 skriftlige hjemmeopgave stillede en ugeopgave som syge-/omprøve for at undgå studerendes spekulation i sygemelding mhp. at opnå forlænget tid til at skrive den frie opgave. JT foreslog med baggrund i andre bundne ugeopgavers omfang med samme ECTS-vægt, at omfanget for ugeopgaven defineres som sider. Beslutning: Nævnet vedtog forslaget. SIDE 6 AF 7 Ad 11) Notater om Forældelse af prøver og Retningslinjer for forlænget tid til eksamen sendes i mailhøring pga. tidsnød. Ad 12) Nævnet gennemgik planen for undervisning i efterår Formanden mindede om, at nævnet her har mulighed for at øve indflydelse og at nævnet holdes ansvarligt for det realiserede udbud. Nævnet konstaterede at der generelt er tale om et bredt og interessant kursusudbud. Derpå satte nævnet fokus særligt på udbuddet af KA-undervisning på Audiologopædi og Dansk. Nævnet hæftede sig ved, at danskudbuddet ikke omfatter et Kierkegaardkursus i indeværende Kierkegaard-år. HB meddelte, at Søren Kierkegaardcenterets udbud i efteråret er vurderet for teologisk vinklet til danskstuderende. Man savnede derudover et større medieudbud. Medier repræsenteres i kurset populærfiktioner ved Palle Schantz Lauridsen. Desuden er der mulighed for at sammensætte medielignende kurser på IVA. GG identificerede derudover flere kurser i genren kommunikationsmedier. SN drøftede, om studieleder skal pålægges at finde et ekstra medieemne, idet medierepræsentationen i kursusudbuddet før har været genstand for diskussion. Man er dog klar over, at det vil være svært at aftale endnu et mediekursus med fagmiljøet så tæt på semesterstart. Man nåede til enighed om i stedet at forudsætte et større medieudbud i forårssemesteret planlagt efter indhentning af ønsker fra de studerende. Opfølgning: Fagrådet istandsætter et møde med studerende om ønsker til udbuddet og leverer herefter input til studieleder i august. JT foreslog, at nævnet indhenter statistik på, hvor mange der følger de enkelte kurser og afslutter dem med eksamen. JT orienterede om en problematik ifm. de underviservalgte eksamensformer på fordybelseskurserne på Audiologopædi KA. Der har i ekspeditionsudvalget været flere sager, som viser et behov for, at SN understøtter, at mindst ét af de udbudte kurser skal udbydes med ekstern censur og gradueret bedømmelse. Flere studerende mangler sidst i deres studium karakterbedømte prøver, da mange undervisere på fordybelseskurserne foretrækker den ugraduerede bedømmelsesform til eksamen i deres kursus. Beslutning og opfølgning: Nævnet besluttede at understøtte udbud af mindst ét karakterbedømt

7 kursus pr. semester. Fagkoordinator bedes for hvert semester vurdere, hvilket kursus der egner sig til gradueret bedømmelse. SIDE 7 AF 7 13) Punktet udgik, da der er redegjort for masterprogrammet i referat af mødet Nyt 14) HB forelagde overvejelser for nævnet ang. meritoverførsel en bloc af 1. studieår af danskstudiet på andre universiteter til danskstudiet på KU. Flere ting taler for denne løsning: Ministeren ønsker fleksibilitet i uddannelseslandskabet og løsningen vil gøre studieadministrationen mindre ressourcekrævende. Løsningen vil betyde, at danskstuderende udefra optages direkte på 3. semester. Da uddannelsen på de andre universiteter ikke rummer mediedisciplinen på 1. studieår, hvor den er placeret på dansk på KU, vil overflytterne ikke møde mediefaget i løbet af BA. Ifølge adgangsbekendtgørelsen kan der ikke stilles krav om suppleringsprøver ved optag på 3. semester, men det kan overvejes at foreslå overflytterne at følge undervisningen uden eksaminering. Afvises tanken om blokmerit, vil ansøgere skulle starte forfra på studiet efter optag via KOT. SN bør tage hurtig beslutning i sagen, da ansøgninger fra 11 studerende fra SDU om optag på dansk 3. semester skal færdigbehandles inden sommer. Nævnet tilsluttede sig forslaget, da det støtter sigtet om hurtigere gennemførelse, da det er økonomisk fordelagtigt for KU og da man tiltales af at landets øvrige danskuddannelser anerkendes på lige fod med studiet på KU. Det blev fremført at man bør forudsætte, at de øvrige studier i løbet af 1. studieår introducerer til dansk grammatik, så de studerendes forudsætninger for at følge Sprog 3 er på plads. Studievejledningen bør tilbyde en overgangssamtale eller et introduktionsmøde, hvor overflytternes hidtidige studieforløb og eksamener gennemses mhp. at hjælpe overgangen til kurserne på KU. Opfølgning: Da emnet behandles under Eventuelt sender JT forslaget i høring i nævnet mhp. formel beslutning, så de aktuelle ansøgere kan få rettidigt svar. [Ved en efterfølgende mailhøring afsluttet blev følgende besluttet: Studerende der kommer med et bestået 1. år (60 ECTS) fra en danskuddannelse fra et andet dansk universitet, kan indskrives på KUs danskstudium. Sådanne studerende får samlet merit for deres 1. studieår (60 ECTS) og kan fortsætte på KUs danskstudiums 2. år]