4. delanalyse - nedetider, mobiliseringstider og introduktion til vægtkrav Version 2

Transkript

1 Afdeling: Sundhedsplanlægning Sags nr.: 18/5510 Dato: 29. maj 2018 Analyse af det præhospitale område 4. delanalyse - nedetider, mobiliseringstider og introduktion til vægtkrav Version 2 4. delanalyse afdækker nedetider, mobiliseringstider og introducerer til vægtkrav på ambulancer. Nedetider er den tid hvor beredskaber ikke er til rådighed iflg. aftalen med operatørerne og derved ikke kan disponeres til kørsel. Nedetid har betydning for det samlede antal beredskaber, som i praksis er til rådighed for AMK-vagtcentralen. Udviklingen i nedetiden på det samlede bliver analyseret for Region Syddanmark stiller krav til mobiliseringstiderne, som operatørerne skal leve op til. Mobiliseringstid er den tid der går fra et beredskab modtager en opgave til det er i bevægelse, mobiliseringstiderne er således relevante for responstiderne. Delanalysen vil afdække de gældende krav til mobiliseringstider, og analysere overskridelsen af mobiliseringstiderne for Derudover bliver krav til mobiliseringstider i de 4 andre regioner oplyst. Herudover introducerer 4. delanalyse til området med vægtkrav på ambulancer. Vægtkravene på ambulancer har betydning, da køretøjer der vejer over kg. skal indregistreres som lastbiler, hvilket har betydning for, hvor hurtigt ambulancerne må køre, når de ikke kører udrykningskørsel. De mulige konsekvenser af dette vil blive analyseret i en kommende delanalyse, og gældende vægtkrav i de øvrige regioner medgår i delanalysen. 1. Nedetid Nedetid er den tid beredskaber ikke er til rådighed iflg. aftalen, og derved ikke kan disponeres til kørsel af AMK-vagtcentralen. Nedetid skyldes ofte, at det ikke har været muligt for operatøren, at bemande beredskabet med den nødvendige bemanding pga. f.eks. sygdom. Månedlige opgørelser på nedetid for hvert af de fire delområder bliver rapporteret til Præhospitaludvalget. Nedetiden er et vigtigt element for det samlede præhospitale beredskab, eftersom jo mere beredskaberne ikke er i drift, jo færre beredskaber vil AMK-vagtcentralen kunne råde over i praksis. Dette har betydning for service og responstider for borgerne, der har behov for akuthjælp eller på anden måde har brug for transport til og fra sygehuse. Nedetiden på et beredskab beregnes både ud fra den tid, der går fra beredskabet skulle have tilmeldt sig ved AMK-vagtcentralen til det tidspunkt, hvor det tilmelder sig. Eller fra det tidspunkt beredskabet framelder sig ved AMK-vagtcentralen til det tidspunkt det tilmelder sig igen. Derudover beregnes nedetid på beredskaber, der ikke har påbegyndt en opgave inden for 300 sekunder af at Side 1/8

2 have fået modtaget den. Det er et krav, at nedetid ikke beregnes i tilfælde, hvor forholdene som er årsag til nedetiden er forårsaget af regionen. Responce er påkrævet at betale bod, hvis den samlede nedetid i delområdet overstiger 0,5 procent af den samlede driftstid på alle beredskaber i delområdet målt over en uge. Oversigt over nedetid på beredskaber i de fire delområder i 2017: Nedetid i forhold til driftstid Delområde jan. feb. mar. apr. maj jun. jul. aug. sep. okt. nov. dec. Fyn 4% 3% 2% 3% 2% 1% 3% 1% 1% 1% 1% 1% Sydvestjylland 1% 2% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 0% 0% 0% 1% Sønderjylland 3% 2% 2% 2% 2% 1% 1% 0% 0% 0% 0% 1% Trekantområdet 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Nedetiden i procent er beregnet ud fra den samlede driftstid. Som det fremgår af tabellen har den største nedetid målt pr. måned været i årets første fire-fem måneder. I andet halvår er nedetiden meget begrænsede til omkring én procent. Nedetiden i 2017 har været størst på Fyn og i Sønderjylland. Især på Fyn har den været højere end resten af delområderne, især med en høj nedetid i juli på tre procent. Niveauet på nedetid er som sagt også relativt. De 4 procents nedetid på Fyn i januar isoleret virke voldsom, men er stadig langt fra de 8 procent nedetiden, der var på i de 11 måneder Bios varetog driften i de tre delområder. Samtidigt viser opgørelsen ligeledes, at nedetiden er faldet i løbet af 2017, hvor den var højest i starten af året, for derefter at falde i anden halvdel af Selvom det ville kunne forventes, at se et sæsonudsving med højere nedetider i årets første måneder, så ville der modsat også kunne forventes, at se højere nedetider i årets sidste måneder. Hvor der derimod kan ses, at nedetiden i Sydvestjylland og Sønderjylland går lidt op i december, er niveauet væsentligt lavere end det var i januar, hvorved det kan siges, at nedetiden er faldet i løbet af Trekantområdet ligger i hele 2017 på 0 procent, dette er ikke ensbetydende med, at der ikke har været nedetid på beredskaberne i Trekantområdet, men at der derimod er tale om, at det har været så få timer, at det ikke bliver vist i afrundede tal. Det samme er tilfældet i Sydvestjylland og Sønderjylland i de måneder, hvor der anført en nedetid på 0 procent. Pga. den lave nedetid på beredskaberne i Trekantområdet blev Responce ikke pålagt, at betale bod i Alt nedetid medgår i opgørelsen, også de første 0,5 procent, som Responce ikke er påkrævet at betale bod på. Side 2/8

3 2. Mobiliseringstid Mobiliseringstiden angiver den tid der går fra én opgave modtages af et beredskab til opgaven er accepteret, og beredskabet har forladt basen. Det er operatørens ansvar, at sikre at de gældende krav til mobiliseringstider efterleves. Hvis de gældende mål for mobiliseringstider ikke opfyldes pålægges Responce at betale bod. Af kravende i kontrakten fremgår det at mobiliseringstiden på ambulanceberedskaberne ikke må overstige følgende: - 90 sekunder ved A- og B-kørsler fra kl. 7:00 til 22:00 alle ugens dage sekunder ved A- og B-kørsler fra kl. 22:00 til 7:00 alle ugens dage sekunder ved C- og D-kørsler fra kl. 7:00 til 22:00 alle ugens dage sekunder ved C- og D-kørsler fra kl. 22:00 til 7:00 alle ugens dage Hvis beredskabet ikke er i bevægelse efter opgaven er accepteret vil mobiliseringstiden løbe frem til at beredskabet bevæger sig. Kravene til mobiliseringstider gælder både Ambulance Syd og Responce. Mobiliseringstiden for akutbiler og akutlægebiler er de samme som ved A-kørsel, eneste undtagelse er, at for akutlægebiler måles mobiliseringstiden fra opgaven modtages til beredskabet melder optaget, der er ikke noget krav til, at akutlægebilen skal være i bevægelse. Mobiliseringstider er relevant at se på i en beredskabsmodel, hvor regionen er ansvarlig for at overholde de gældende responstidsmål, da mobiliseringstiden medgår i responstiden, eftersom responstiden beregnes fra det tidspunkt den tekniske disponent sender opgaven til beredskabet. En forudsætning for hurtige responstider er, at beredskabet kommer hurtigt ud af garagen. Herved vil længere mobiliseringstid betyde længere responstid. 2.1 Mobiliseringstider i Region Syddanmark i 2017 Overskridelse af gældende mobiliseringstider i procentandel for Ambulance Syd i 2017: Kørselskategori Ambulance Syd A-kørsel 5,4% 16,7% - - B-kørsel 9,1% 18,2% - - C-kørsel - - 4,6% 6,2% D-kørsel - - 6,8% 5,8% I alt 8,3% Side 3/8

4 Overskridelse af gældende mobiliseringstider i procentandel for Responce i 2017: Kørselskategori 90 Responce A-kørsel 1,3% 7,1% - - B-kørsel 5,3% 10,9% - - C-kørsel - - 1,3% 1,5% D-kørsel - - 1,7% 0,6% I alt 3,4% I tabellerne under A-kørsel indgår også mobiliseringstider på supplerende beredskaber som akutbiler og akutlægebiler. Mobiliseringstider på akutlægehelikopteren indgår ikke. Det skal bemærkes, at en mobilisering kun finder sted, når et beredskab forlader stationen på en opgave. Når et beredskab derimod modtager en opgave, mens det er på hjul, finder der således ikke en mobilisering sted. Derfor er antallet af mobiliseringer ikke det samme som antallet af kørsler. Procentandelen i overskridelse af mobiliseringstiderne viser, at mobiliseringstiderne oftest overskrides i tidsintervallet 120 sekunder på A- og B-kørsel, hvilket betyder, at mobiliseringstiderne oftest overskrides i tidsrummet 22:00 til 7:00, altså om aftenen og natten, selvom der er afsat længere tid til mobilisering i dette tidsrum. Derudover overskrides mobiliseringstiderne oftere på B- kørsel end på A-kørsel. Hvilket især gør sig gældende for Responce, i tidsrummet 7:00 til 22:00 er andelen af B-kørsler, hvor mobiliseringstiderne overskrides markant højere grad end ved A-kørsler. For Ambulance Syd kan det ligeledes ses, at mobiliseringstiderne oftere overskrides ved B-kørsel end ved A-kørsel, især i dagstimerne. Derved kan det siges, at beredskaberne har mere travlt med at komme af sted på A-kørsler, hvor der er livstruende tilfælde, end ved B-kørsler. Responce skal betale bod, hvis mobiliseringstiderne overskrides. Responce betalte i kr. i bod for overskridelse af mobiliseringstiderne. Derudover kan det ses, at mobiliseringskravene på C- og D-kørsel i mindre grad overskrides, hvor der er afsat længere tid til mobilisering end ved de to akutte hastegrader. Igen er der en tendens til, at mobiliseringstiden overskrides oftere om aftenen og natten, men denne forskel er dog meget begrænset. Side 4/8

5 3. Mobiliseringstider i andre regioner 3.1 Region Hovedstaden Region Hovedstaden har følgende mobiliseringstider: Ambulancer: - 90 sekunder ved A-, B- og C-kørsel sekunder ved D-kørsel Ved mobiliseringstid forstås tidsrummet fra terminalerne har registreret opgave modtaget (elektronisk kvittering) til personalet melder afgang mod skadested, og beredskabet bliver sat i bevægelse. Dette tidsrum må højst være 90 sekunder, såfremt beredskaber er meldt fri på tidspunktet for modtagelse af meldingen. For ambulancetjenestens afvikling af D-kørsel accepteres en mobiliseringstid på 180 sekunder. Liggende sygetransport: Ved mobiliseringstid forstås tidsrummet fra terminalerne har registreret opgave modtaget (elektronisk kvittering) til personalet melder afgang mod afhentningssted og beredskabet bliver sat i bevægelse. Dette tidsrum må højst være 180 sekunder. 3.2 Region Midtjylland Region Midtjylland har fastsat målsætninger for mobiliseringstider, hvor leverandøren ligeledes betaler bod for overskridelse af mobiliseringstiden. De følgende afsnit indgår kun i kontrakterne vedr. delaftalerne Horsens, Randers/Djursland, Holstebro/Viborg, Herning/Silkeborg og Aarhus. Ved opgaver til umiddelbar løsning må mobiliseringstiden højest være på følgende niveau (A- og B-kørsler er altid til umiddelbar løsning): I dagstid (kl ): - 90 sekunder ved A- og B-kørsel sekunder ved C- og D-kørsel Udenfor dagstid (kl ): sekunder ved A- og B-kørsel sekunder ved C- og D-kørsel De følgende afsnit indgår kun i kontrakten vedr. delaftale Samsø. For Delaftale Samsø gælder følgende: I dagstid hverdage (kl ): - 90 sekunder ved A- og B-kørsel Side 5/8

6 - 180 sekunder ved C- og D-kørsel Udenfor dagstid hverdage (kl ) og i weekender og på helligdage: sekunder ved alle hastegrader 3.3 Region Nordjylland Region Nordjylland har en responstidsmodel, hvilket betyder, at regionen kun har opsat krav til mobiliseringstider på akutbiler, akutlægebiler og specialambulancer. Således er der ikke krav til ambulanceberedskabernes mobiliseringstid, da det ikke er nødvendigt at have et krav om mobiliseringstid, eftersom leverandøren er ansvarlig for at overholde responstidsmålene. Region Nordjylland har følgende krav til mobiliseringstider: - Akutbiler: 60 sekunder - Akutlægebiler: 60 sekunder mellem og og 120 sekunder mellem og Sengeambulance: 30 minutter - Børneambulance: 30 minutter 3.4 Region Sjælland Region Sjælland anvender en responstidsmodel og derfor indeholder kontrakten kun krav til mobiliseringstid for akutbiler. Kontrakten beskriver krav til udkaldstiden (mobiliseringstid) således: Hvis udkaldstiden ved mere end 5 procent af de samlede kørsler, opgjort pr. kvartal, overstiger 90 sekunder, betales en bod for hvert påbegyndte halve procentpoint ud over de 5 procent. 3.5 Akutlægehelikopterordningen I dagtiden har akutlægehelikopteren en mobiliseringstid på 4,5 minutter. Det vil sige, at akutlægehelikopteren skal være i luften inden 4,5 minutter efter der er indkommet et alarmopkald. Om natten kan planlægning af turen og vurdering af vejret være mere kompliceret, og det kan tage længere tid. 4. Introduktion til vægtkrav for ambulancer I de nuværende kontrakter om ambulancetjenesten er der vægtkrav til ambulancer: Totalvægt Det er et mindstekrav, at de køretøjer, der anvendes, kan indregistreres som køretøjer med en totalvægt på under 3500 kilo, svarende til kategorien M1, jf. Trafikstyrelsens Detailforskrifter for Køretøjer 2013 Det er et mindstekrav, at de køretøjer, der anvendes, ikke må overstiger en totalvægt på 3150 kilo inkl. udstyr, men uden patient, mandskab og eventuelle andre passagerer Side 6/8

7 Baggrunden for vægtkravene er, at køretøjer over kg. skal indregistreres som lastbiler, kræver stort kørekort og skal, såfremt der ikke køres akutte kørsler, overholde de gældende hastighedsbegrænsninger som for lastbiler. Der har været ytret ønske om, at fjerne vægtkravene på ambulancerne, for at give mulighed for at udvikle ambulancerne med nyt udstyr, der bl.a. vil forbedre reddernes arbejdsmiljø. Pr. 1. september 2015 blev det muligt, at ambulancer med en tilladt totalvægt over kg. men ikke over kg. kunne blive Tempo 100 godkendt (Kører med 100 km/t på motorvejen). Ambulancerne skal have en særlig godkendelse ved syn, for at få lov til at køre hurtigere. Reglerne gælder kun ved kørsel uden udrykning. Desuden kræver godkendelse, som Tempo 100-ambulance blandt andet, at ambulancen er specialindrettet til ambulancekørsel og udelukkende anvendes til den type kørsel. Såfremt ambulancerne ikke længere kan holdes under vægtgrænsen på kg. er konsekvensen, at ambulancerne ved kørsler uden udrykning, herunder ved ikke-akutte eller interhospitale transporter mv. via motorvej, ikke må køre mere end 100 km/t, samt på landeveje er hastighedsgrænsen for Tempo 100 godkendte køretøjer 80 km/t. Hypotesen er, at lavere hastighed vil betyde, at der skal bruges mere tid på transport. Ambulancerne vil dermed være optaget i længere tid, og ikke stå til rådighed for at hjælpe andre patienter. Spørgsmålet er hvor stor betydning lavere hastigheder vil have? For at afklare dette spørgsmål er der igangsat et analysearbejde, der ud fra B-, C- og D-kørsler i 2017, og disses GIS-koordinatorer vil fremfinde data for antal km., hvor ambulancerne har kørt på motorvej, og hvor hastighedsnedsættelsen vil finde sted. Herved kan den ekstra tid, der ved hastighedsnedsættelsen vil skulle bruges på motorvejskørsel, beregnes, og konsekvenserne for det samlede ambulanceberedskab tydeliggøres. 4.1 Brug af Tempo 100 godkendelse i regionerne Region Brug af Tempo Type af beredskaber 100 godkendelse Hovedstaden Ja Alle beredskaber Midtjylland Ja Alle beredskaber hos Responce (Horsens-området) Kun specialeambulancer hos Falck (resten af regionen) Nordjylland Ja Specialambulancer Sjælland Ja Alle beredskaber I Midt kunne operatørerne byde med én pris ved vægtkrav på max 3500 og én anden pris med vægtkrav på 3800 herefter valgte Midt to forskellige operatører/båreløsninger Side 7/8

8 Syddanmark Ja Specialambulancer Denne opgørelse viser brugen af Tempo 100 godkendte køretøjer i de fem regioner. Som det fremgår, har de fem regioner valgt vidt forskellige tilgange for brugen af Tempo 100 godkendte kørertøjer. Selvom det fremgår, at alle regioner anvender dem, så er det kun specialambulancerne i Region Nordjylland og Region Syddanmark, som er Tempo 100 godkendt, hvilket skyldes, at specialambulancer, pga. det øget udstyr de har med, ikke kan holde en vægt under kg. I Region Syddanmark udgøres specialambulancerne af fire XL-ambulancer og én babyambulance. Hos Region Hovedstaden og Region Sjælland, som har valgt, at alle ambulanceberedskaberne skal Tempo 100 godkendes, skyldes dette i Region Hovedstadens tilfælde formentligt, at kortere afstande i Region Hovedstaden betyder, at beredskaberne ikke bruger væsentligt mere tid på transport ved lavere hastigheder på motorvejen. I Region Sjællands tilfælde kan det formentligt tilskrives, at regionen anvender en responstidsmodel, hvor det er leverandørens ansvar, at fastsætte det nødvendige antal beredskaber for, at efterleve de fastsatte responstidsmål. Derfor er regionen ikke bekymret for, at beredskaberne bruger ekstra tid på transport. Side 8/8