NOTAT: Den præhospitale dækning i Region Syddanmark. - til møde i det særlige udvalg vedr. den præhospitale indsats den 29.

Transkript

1 NOTAT: Den præhospitale dækning i Region Syddanmark. - til møde i det særlige udvalg vedr. den præhospitale indsats den 29. april 2010 Udvalget vedr. den præhospitale indsats blev på mødet den 2. februar 2010 orienteret om status på ambulanceområdet. Indeværende notat skal ses som et supplement til denne orientering. Fokus i indeværende notat er på følgende: o Status på præhospitale udbygning, herunder om de ny etablerede præhospitale enheder benyttes, hvilket område de dækker og hvad enhederne bruges til o Region Syddanmarks præhospitale dækning ift. regeringens målsætning om 15 responstid, herunder oplæg til indledende drøftelser vedrørende hvide pletter i regionen. o Seneste ambulance responstidsopgørelser, relateret til identificerede hvide pletter. 1. Status på præhospital udbygning I tabel 1 oplistes de tiltag der er gennemført i forbindelse med den præhospitale udbygning. Det fremgår endvidere hvornår tiltagene har fundet sted. Tabel 1: Status på præhospitale udbygning Dato Præhospitale ændringer Status 1. september 2009 Ny aftale om ambulancekørsel, Overgangen til nye kontrakter er forløbet som liggende patientbefordring og planlagt. vagtcentral iværksat. Som en del af denne aftale etableres nye ambulanceberedskaber i Billund, Løgumkloster og Tinglev. Endelig blev dagsberedskabet i Vojens opgraderet til et døgnberedskab. Samlet set placeres 56 døgnberedskaber og 3 dagsberedskaber på 40 stationer i regionen. 1. september 2009 Ny samlet vagtcentral/amk (Akut medicinsk koordination) på OUH. 1. september 2009 Sygehuslægebilen i Svendborg, der har kørt i dag- og aftentimerne gøres døgndækkende. 1. september 2009 Døgndækkende sygehuslægebil i Esbjerg erstatter yderlægebil, der har været tilmeldt vagtcentralen 50 % af årets timer. 1. september 2009 Yderlægebilerne i Lunderskov og Gelsted stopper. 1. september 2009 Etablering af døgndækkende Akutbiler i Skærbæk og Faaborg med paramedicinere. Overgangen til de nye lokaler er forløbet positivt. Lokalerne er dog små og giver udfordringer i forhold til fremtidige planer om inddragelse af sundhedsfaglig visitation. Overganger er forløbet som planlagt. Er sket 1

2 4. januar 2010 Lægebilen i Rødding i praksistiden nedlægges og erstattes af en døgndækkende akutbil med 4. januar 2010 Oprettelse af døgndækkende sygehuslægebil i Kolding. 4. januar 2010 Oprettelse af døgndækkende akutbil med paramediciner i Grindsted. 1.februar 2010 Ambulancebehandleren på akutbilen på Langeland erstattes af en 1. maj 2010 Akutbilen i Sønderborg gøres døgndækkende og bemandes med 1. maj 2010 Akutbilen i Haderslev, der kører i dagog aftentimerne, bemandes med 2011 Akutbilen i Haderslev gøres døgndækkende Planlagt Planlagt Planlagt Som det fremgår af tabel 1, er den præhospitale udbygning tæt på at være implementeret. Det giver naturligt anledning til status på denne implementering, men også en vurdering af hvorvidt de implementerede prehospitale ordninger bruges og hvad de bruges til. 1.1 Hvor meget efterspørges de præhospitale enheder? I tabel 2 fremgår det hvor mange gange de enkelte ordninger har været aktiveret i januar Som noget nyt har Region Syddanmark siden 1. september 2009, haft to såkaldte adipositasambulancer. Til orientering indgår også tal for aktiviteten på disse køretøjer. Det kan ud fra tabel 2 konstateres, at lægebilen i Esbjerg kørte 7,3 kørsler i døgnet i januar Tilsvarende har lægebilen i Kolding siden indvielsen, kørt 6,6 kørsler i døgnet. Til sammenligning har lægebilen i Odense kørt 11,4 gange i samme periode. Tabel 2: Udnyttelse af præhospitale enheder 1. september september september 2009 Præhospitale ændringer Aktivitet januar 2010 Antal kørsler pr. døgn (Januar 2010) I forbindelse med Adipositas ambulance i Adipositas ambulance i Kolding: 0.2 kørsler overgang til ny kontrakt Kolding: 8 kørsler pr. døgn på ambulanceområdet, Adipositas ambulance i Adipositas ambulance i Odense: 0,5 kørsler fortsættes ordningen med Odense: 15 kørsler pr. døgn en babyambulancen med Sengeambulance i Kolding: 8 Sengeambulance i Kolding: 0,2 kørsler pr. base i Odense. kørsler døgn Derudover etableres to Sengeambulance i Odense: 15 Sengeambulance i Odense: 0,5 kørsler pr. sengeambulancer samt to kørsler døgn adipositas ambulancer Babyambulance i Odense: 11 Babyambulance i Odense: 0,4 kørsler pr. med base i hhv. Odense kørsler døgn og Kolding. Sygehuslægebilen i Svendborg, der har kørt i dag- og aftentimerne 199 kørsler 6,4 kørsler pr. døgn gøres døgndækkende. Døgndækkende 7,3 kørsler pr. døgn i januar sygehuslægebil i Esbjerg 227 kørsler erstatter yderlægebil, der I perioden 1. september til 31. december 2

3 1. september 2009 har været tilmeldt vagtcentralen 50 % af årets timer. Etablering af døgndækkende Akutbiler i Skærbæk og Faaborg med paramedicinere. 4. januar 2010 Lægebilen i Rødding i praksistiden nedlægges og erstattes af en døgndækkende akutbil med 4. januar 2010 Oprettelse af døgndækkende sygehuslægebil i Kolding. 4. januar 2010 Oprettelse af døgndækkende akutbil med paramediciner i Grindsted. 1.februar 2010 Ambulancebehandleren på akutbilen på Langeland erstattes af en 1. maj 2010 Akutbilen i Sønderborg gøres døgndækkende og bemandes med 1. maj 2010 Akutbilen i Haderslev, der kører i dag- og aftentimerne, bemandes med Skærbæk: 58 kørsler Faaborg: 64 kørsler 2009 (122 dage) var der i alt 1092 opkald til lægebilen. Opkaldene har fordelt sig mellem 2 og 18 pr. døgn med et gennemsnit på 8,95 er pr. døgn, og de fordeler sig over døgnet med 39% i dagtimerne, 39% i aftentimerne og 22% i nattetimerne. 1,8 kørsler pr. døgn 2,0 kørsler pr. døgn 52 kørsler 1,6 kørsler pr. døgn 186 kørsler (start 4. januar) 6,6 kørsler pr. døgn 59 kørsler 1,9 kørsler pr. døgn 15 kørsler 0,5 kørsler pr. døgn Planlagt Planlagt Som det også fremgår af tabel 2, er der som forventet stor forskel på, hvor meget de enkelte enheder aktiveres. Således er udnyttelsesgraden af akutbilen i Rudkøbing meget lav med kun 0,5 kørsler pr. døgn i gennemsnit i januar måned. Det skal dog bemærkes, at begrundelsen for, at udbygge det præhospitale område bl.a. har været et ønske om, at skabe mere tryghed for de borgere i regionen, som ikke bor i eller tæt på de store byer. Ud fra det kriterium kan effekten af de præhospitale enheder ikke kun måles ud fra en udnyttelsesgrad, men må også vurderes på subjektive kriterier, som borgernes oplevelse af tryghed. Ud fra tabel 2 skal det endvidere bemærkes, at de to Adipositasambulancer (eller XL ambulancer som de kaldes i daglig tale) i Odense og Kolding, ikke bliver benyttet i det forventede omfang. Dette kan skyldes, at køretøjerne ikke efterspørges som forventet. Det kan også skyldes, at personalet på sygehusene ikke i tilstrækkeligt omfang er bekendt med muligheden for, at bestille en Adipositasambulance. Sundhedsstaben vil på baggrund af ovenstående opgørelse, udarbejde informationsmateriale og fremsende dette til regionens sygehuse og praktiserende læger. 1.2 Hvilke områder dækker de præhospitale enheder? Det præhospitale beredskab (ambulancer og præhospitale enheder) er meget dynamisk. Ser man særskilt på de præhospitale enheder (lægebiler og akutbiler), så udgør disse enheder den højeste sundhedsfaglige kompetence i den præhospitale dækning, og er forbeholdt kørsler til hændelser som 3

4 har potentielt livstruende karakter. Når politiet 112-alarmcentral videresender en kørsel hvor der skal læge/akutbil med, sker der fra gang til gang en vurdering ift. alvorsgrad og tid til skadestedet. Det betyder, at læge- og akutbilerne godt kan dække et stort geografisk område, specielt hvis de øvrige præhospitale enheder er optaget. I tabel 3 er det for udvalgte enheder opgjort, til hvilke kommuner der køres til og hvor hyppigt dette sker. Som det fremgår sendes enhederne som regel til er i egen kommune, dog er oplandet forholdsvist stort. Tabel 3: Opgørelse der viser hvor udvalgte præhospitale enheder kører hen. Tal for december 2009 Kørsel til-kommune Procentvis fordeling Esbjerg Lægebil Billund 4% Tønder 1% Esbjerg 55% Fanø 1% Varde 27% Vejen 11% Skærbæk Paramed. akutbil Haderslev 4% Tønder 72% Esbjerg 20% Vejen 4% Aabenraa lægebil Haderslev 13% Sønderborg 9% Tønder 17% Vejen 1% Aabenrå 59% 1.3 Hvad kører lægebilerne til? Regionens lægebiler og yderlægebiler har i en periode registreret ambulancelægejournalen elektronisk og indsendt data til en regional database. Udtræk fra denne database kan vise hvor hyppigt forskellige diagonoser stilles i den præhospitale indsats. Laves et udtræk på alle lægebiler og yderlægebiler (se tabel 4 tabel) ses følgende fordeling i de hoveddiagnoser der køres til: Tabel 4: Diagnoser Diagnosegruppe sep-09 okt-09 nov-09 dec-09 jan-10 feb-10 total % af samlede kørsler Abdomen inkl nyre ,7 Andet ,3 CNS ,3 Endokrinolog ,3 Forgiftning ,7 Gyn Obs ,4 4

5 Infektioner ,1 Kredsløb ,2 Mors ,5 Observationsdiagnoser ,0 Otologi ,2 Psykiatri ,8 Pædiatri ,0 Smertetilstande ,5 Traumatologi ,0 Vejrtrækning ,1 Ialt Som det fremgår af tabel 4 påføres en observationsdiagnose i 20 % af alle lægebilernes kørsler. Denne diagnose dækker over de tilfælde, hvor lægen ikke umiddelbart kan se, at patienten fejler noget. Det kan dog godt betyde, at patienten skal udredes yderligere evt. på sygehuset. Umiddelbart er det vurderingen, at indførelse af en sundhedsfaglig visitation på vagtcentralen, vil kunne reducere let af kørsler til observationsdiagnoser, og således frigøre lægebilerne til mere alvorlige er. Derudover køres tit til kredsløbs- og CNS diagnoser. CNS står for Central Nerve Systemet og dækker f.eks. kramper, epilepsi, blodprop i hjerne, meningitis m.m. Det skal bemærkes, at tal for februar ikke dækker hele måneden. 2. Diskussion vedr. hvide pletter i Region Syddanmark Regeringen har en målsætning om, at hjælpen under normale omstændigheder skal være fremme inden for 15 utter efter opkald til 112. Denne målsætning blev introduceret i regeringsgrundlaget fra 2007 (Mulighedernes samfund) og har siden indgået i finanslovsaftalerne fra 2008 og Hvordan målsætningen om de 15 skal realiseres, kan dog først endeligt fastlægges, når den endelige sygehusstruktur er på plads 1. Selvom det ikke endnu er beskrevet hvordan 15. målsætningen skal realiseres, er det stadig relevant at tage udgangspunkt i denne målsætning, når det skal drøftes, hvor den præhospitale dækning er dre god i Region Syddanmark. En diskussion af områderne med den længste gennemsnitlige responstid, dvs. hvide pletter kan tages ud fra forskellige synsvinkler. I det følgende er to udvalgt: Dels en analyse af hvor ambulanceberedskaberne har base i forhold til hvor borgerne i Region Syddanmark bor og dels en analyse af, i hvilke områder, der statistisk set opleves de højeste responstider og flest responstider over Fra isterens tale den 17. marts 2010: Åbent samråd. Se følgende link: 5

6 2.1 Analyse af hvide pletter ift. ambulancernes normale base Kortet nedenfor viser hvor Regionsrådet tidligere har besluttet, at placere præhospitale enheder, dvs. ambulancer, lægebiler og akutbiler. Bemærk at der på alle stationer, bortset fra den i Rødding, vil være et ambulanceberedskab. I de store byer vil der endvidere være flere beredskaber på samme station. De grønne områder på nedenstående kort, rundt om stationerne, er et estimat på hvor lang tid en enhed kan komme på 15. Disse områder er udregnet på baggrund af følgende forudsætninger: o Der er tale om 15. effektiv køretid, dvs. de sekunder der går fra indringer har givet en adresse til alarmcentralen og denne er videresendt og resulteret i at en bil kaldes ud, er ikke med i de 15. o Kørselshastigheden er estimeret pba. følgende forudsætninger: Motorvej 100 km/time, Motortraffikvej 80 km/time, Veje over 6m 70 km/time, Veje 3-6 m 40 km/time, Anden vej 40 km/time, Ensrette veje kendes ikke. Det er vurderingen, at dette er konservative forudsætninger, da ambulancerne jo kører udrykningskørsel. Kort 1: Hvide pletter, placering af ambulanceberedskaber samt 15 afstandszone 6

7 Det skal understreges, at ovenstående kort er udarbejdet med udgangspunkt i de 40 stationer hvor der findes ambulancer (samt akutbilen i Rødding). Der tages således ikke højde for brug af ambulancer fra Region Midtjylland og Tyskland. Der tages heller ikke højde for nødbehandler ordninger som den i Nordborg eller militærlægebilen i Oksbøl. Endelig indgår helikopteren i Nieboll og yderlægebilerne i trekantsområdet/vestfyn heller ikke. Hvis man endvidere vil undersøge, hvor mange af Regionens borgere der bor i de hvide pletter, kan dette gøres vha. GIS kort. I kortet nedenfor er alle husstande i de hvide pletter markeret. Kort 2: Hvide pletter inkl. bopæle. På baggrund af ovenstående kort, kan det herefter udregnes hvor mange af regionens borgere der ikke kan nås på 15 fra de 40 ambulancestationer i Regionen. Det totale borgere på valide adresser i Region Syddanmark er Af disse bor borgere i ovennævnte hvide pletter. Det svarer til at omring 5,1 % af borgerne i Region Syddanmark med ovennævnte forudsætninger ikke kan nås på 15. 7

8 Hvis der skal udtrækkes en del-konklusion på baggrund af ovenstående kort, må det være, at det ud fra en teoretisk analyse af hvor beredskaberne er placeret i forhold til hvor folk bor, kan konstateres hvide pletter i følgende områder: o Spidserne af Langeland o Nordals o Oksbøl/Nørre Nebel o Grænsen mellem Aabenraa kommune og Sønderborg kommune o Et område fra Egtved over Vorbasse til Agerbæk. o Samt dre områder langs kysterne og på småøerne i regionen Som bekendt er ambulanceberedskabet flydende. Ambulancer holder ikke altid på stationerne med vil køre rundt i regionen. Derudover vil borgerne ikke kun få brug for akut hjælp i deres hjem, men også hvor de færdes. Af denne grund er det interessant, at se hvor det så er i Regionen, at der opleves en dre god dækning. Dette analyseres i følgende afsnit. 3. Responstidsopgørelser Ser man på den gennemsnitlige responstid, som er det servicemål kontrakterne reguleres efter, har Falck opgjort nedenstående responstider siden 1. september 2009 hvor de nye kontrakter trådte i kraft. Tabel 5: Gennemsnitlig responstider for Region Syddanmark fordelt på de nye kommuner, opgjort på alle kørsler med udrykning, dvs. kørsel 1 i EVA2000. Gns. Responstid mdr. Delområde Kommune Sep okt nov dec.2009 jan feb Fyn Assens 7,8 8,1 8,4 9,9 9,2 8,9 Faaborg-Midtfyn 9,0 9,2 9,2 9,8 9,7 9,9 Kertede 8,7 8,9 8,4 9,3 9,7 8,9 Langeland 11,8 10,4 10,5 9,8 12,3 14,0 Nordfyns 8,4 8,6 8,7 9,9 10,4 10,1 Nyborg 7,1 6,8 7,8 7,8 7,2 8,1 Odense 6,2 6,1 6,3 6,9 6,5 6,6 Svendborg 7,5 6,7 6,4 7,1 7,6 7,8 Delområde Fyn 7,3 7,1 7,3 7,9 7,9 8,0 Sydvestjylland Billund 8,3 7,3 7,9 8,7 8,4 8,8 Esbjerg 6,5 6,2 6,2 6,8 6,6 6,7 Varde 11,4 11,4 11,0 11,0 11,7 10,4 Vejen 9,5 9,7 10,4 11,6 10,3 12,0 Delområde Sydvestjylland 8,3 8,1 8,1 8,8 8,3 8,6 Sønderjylland Haderslev 8,1 7,7 7,2 8,5 8,8 9,2 Sønderborg 9,5 8,7 9,5 10,0 10,9 10,5 Tønder 8,9 8,3 8,4 9,1 8,3 9,4 Aabenraa 7,4 8,0 7,3 9,3 9,8 8,9 Delområde Sønderjylland 8,6 8,2 8,2 9,3 9,7 9,6 Trekantsområdet Fredericia 6,4 6,1 6,4 7,5 6,4 6,8 Kolding 6,8 7,3 7,2 8,0 8,0 7,6 Middelfart 7,8 7,4 7,9 8,8 7,7 8,8 8

9 Vejle 7,3 7,5 7,7 8,7 8,3 8,5 Delområde trekantsomr. 7,0 7,1 7,3 8,2 7,7 7,9 Region Syddanmark 7,6 7,5 7,6 8,4 8,3 8,4 Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at Region Syddanmark fra 16. december 2009 frem til medio februar 2010, har oplevet betydelige snefald, hvilket har påvirket responstiderne. De seneste meldinger indikerer, at den gennemsnitlige responstid for marts 2010 vil ligge på niveauet for september oktober De præhospitale enheder (lægebiler og akutbiler) indgår i et naturligt og tæt samarbejde med ambulancerne. Således bliver der altid sendt en ambulance som så i akutte tilfælde suppleres med udsendelse af en lægebil/akutbil. Analyser på responstider for 1. vogn på stedet viser, at responstiden påvirkes marginalt, når man inddrager lægebiler/akutbiler responstidsopgørelser 2. I forhold til hvornår hjælpen er fremme er det således responstider for ambulancerne der er relevante. Regionesrådet har tidligere besluttet følgende responstidsmål for regionen, dvs. den øvre grænser for de gennemsnitlige responstider: Delområde Fyn: 7,9 Delområde Sydvestjylland: 8,6 Delområde Sønderjylland: 9,8 Delområde Trekantsområdet: 7,9 Som det fremgår af tabel 5 har den gennemsnitlige responstid i flere delområder i flere måneder, ligget over de besluttede del-responstidsmål. Det skal dog bemærkes, at vejrforholdende har stor indflydelse på disse responstider. Derudover skal det understreges, at leverandøren skal leve op til en gennemsnitlig responstid for hele året, og bliver således ikke gjort ansvarlig for den enkelte måned. Ser man på de realiserede responstider i forhold regeringens 15 målsætning, kan dette illustreres ved, at se på tidsintervaller for responstiderne. I tabel 6 er det for perioden september 2009 til februar 2010 opgjort responstider på 5 tidsintervaller. Ud fra tabel 6 kan det konstateres, at mellem 90 og 95 % af de akutte kørsler i Region Syddanmark har en responstid på under 15. Bemærk at der sker et niveau skift fra november til december. Dette kan forklares ved det store snefald. Tabel 6: Responstidsopgørelse fordelt for 5 tidsintervaller for Region Syddanmark i perioden september 2009 til og med februar Alle tal er opgjort for alle kørsler med udrykning, dvs. kørsel 1. Måned Antal er Medgået tid Rt <= 5 5 < Rt <= < Rt <= < Rt <= < Rt Gns. responstid Antal er % Antal er % Antal opgver % Antal opgver % Antal opgver sep , , , , ,6 okt , , , , ,5 nov , , , , ,6 2 Beregninger fra september 2009 viser, at hvis men sammenligner ambulanceresponstider med responstider for 1. vogn på stedet, så bliver den samlede gns. responstid forbedret med 6 sekunder (fra 7,6 til 7,5). Ser man isoleret på let af kørsler over 15, så falder let af disse fra 200 til 177, når man ser på 1. vogn på stedet. 9

10 dec , , , , ,4 jan , , , , ,3 feb , , , , ,4 Relateret til ovenstående diskussion om hvide pletter, er det interessant, at se på hvor kørslerne med responstider over 15 er placeret geografisk. Dette er illustreret i tabel 7, hvor det for tre udvalgte måneder (september 09, december 09 og februar 10) er opgjort hvor mange kørsler over 15 der har været i de enkelte kommuner i regionen. Tabel 7: Antal kørsler over 15, fordelt på kommuner i månederne september 09, december 09 og februar 10. Delområde Kommune Antal er er sep-09 dec-09 feb-10 Antal Antal er 21 - er er 21 - er % af er > 15 er % af er > 15 er er 21 - % af er > 15 Fyn Assens , , ,8 Faaborg- Midtfyn , , ,4 Kertede , , ,3 Langeland , , ,0 Nordfyns , , ,9 Nyborg , , ,7 Odense , , ,6 Svendborg , , ,5 Delområde Fyn , , ,3 Sydvestjyllan d Billund , , ,1 Esbjerg , , ,0 Varde , , ,7 Vejen , , ,3 Delområde Sydvestjylland , , ,7 Sønderjyllan d Haderslev , , ,1 Sønderborg , , ,4 Tønder , , ,8 Aabenraa , , ,2 Delområde Sønderjylland , , ,0 Trekantsomr ådet Fredericia , , ,7 Kolding , , ,3 Middelfart , , ,9 Vejle , , ,7 Delområde trekantsomr , , ,9 Region Syddanmark , , ,5 Ud fra tabel 7 må det konstateres, at kommunerne Langeland, Varde, Vejen, Sønderborg og Tønder, ligger højt i alle tre udvalgte måneder. 10

11 4. Sammenfatning: Overordnet set ligger responstiderne i Region Syddanmark på et lavt niveau, både når der sammenlignes med tal fra de gamle amter, men også når der sammenlignes med de øvrige regioner. Hvis man alligevel går ind og analyserer på, hvor ambulancedækningen er dst god, skiller følgende områder sig ud. Både i forhold til køretid til nærmeste ambulancestation med også i forhold til de realiserede responstider over 15 : o o o o o Langeland (spidserne af Langeland) Varde (Blåbjerg-Blåvandshuk-området) Vejen (Nordlige del af Vejen kommune) Sønderborg (Nordals) Tønder (Særligt langs vestkysten og Rømø) Det er dog vigtigt at pointerer, at ambulanceresponstiden skal ses i sammenhæng med øvrige præhospitale tiltag, som eksisterer i de områder, der har den dst gode ambulancebetjening. På Langeland er der en akutbil i Rudkøbing med en På Nordals driver Sønderborg Kommune en nødbehandlerordning, som rykker ud og kan yde avanceret førstehjælp og anvende hjertestarter. Grænseområdet dækkes også af ambulancer fra Flensborg, lægebiler fra Flensborg og Niebüll og lægehelikopteren fra Niebüll Blåbjerg-Blåvandshuk-området dækkes af lægebilen fra Oksbøl lejren, som er stationeret i Oksbøl, og derfor som regel kommer hurtig frem i Blåbjerg-Blåvandshuk-området end ambulancen, der er stationeret i Varde. 11