Notat: Status på ambulanceområdet, januar 2010

Transkript

1 Notat: Status på ambulanceområdet, januar 2010 Til møde i det særlige udvalg vedr. nye kontrakter på det præhospitale område den 1. februar 2010 Den 1.september 2009 trådte nye ambulancekontrakter og dermed et nyt system til drift af ambulanceberedskabet i kraft. I det følgende beskrives kort hvilke elementer der indgår i de nye kontrakter. Derudover gøres status efter de første 4 måneders drift. 1. De tre kontrakter Ambulancekørsel inkl. præhospitale enheder: Kontrakten vedr. ambulancekørsel er omfangsmæssigt og økonomisk den centrale kontrakt. Af de væsentligste forudsætninger og aftalevilkår kan følgende opridses: o Der placeres 59 ambulanceberedskaber fordelt i regionen på 40 stationer. Der er tale om 56 o døgnberedskaber og 3 dagsberedskaber. Der er aftalt følgende del-responstidsmål: Delområde Fyn: Delområde Sydvestjylland: Delområde Sønderjylland: Delområde Trekantsområdet: 7,9 min 8,6 min 9,8 min 7,9 min Vagtcentral: Aftalen omfatter bemanding af vagtcentralfunktionen på den nyetablerede vagtcentral på OUH. Der er i aftalen bl.a. stillet følgende krav til serviceniveauet: o Disponeringstid på max 60 sekunder, dvs. at leverandøren er forpligtet til indenfor 60. sekunder efter henvendelsen at have gennemført og registreret en given disponering. o Svartid på 20 sekunder ved telefonisk henvendelse til vagtcentralen o Aktivering af AMK i relevante tilfælde Herudover skal leverandøren i henhold til udbudsmateriale sikre personalets fortløbende træning og uddannelse, deltagelse i øvelser mv. Liggende patientbefordring: Liggende patientbefordring: Aftalen omfatter al liggende, ikke-behandlingskrævende sygetransport i regionen og omfatter alle 4 geografiske pakker, som udbuddet er inddelt i. Der betales en fast pris pr. tur for liggende patientbefordring. Leverandøren skal leve op til følgende faste servicemål, som gælder for samtlige kørsler i alle fire delaftaler og som vedrører ønsket afleveringstidspunkt og ønsket afhentningstidspunkt: o Serviceniveauet for en aflevering er overholdt, såfremt patienten afleveres i tidsrummet mellem ønsket afleveringstidspunkt og tidligst 1 time før. o Serviceniveauet for afhentning er overholdt, såfremt patienten afhentes i tidsrummet mellem ønsket afhentning og senest 90 minutter efter ønsket afhentning. Generelt for alle tre kontrakter 1

2 Efter indgåelse af ovenstående kontrakt har Region Syddanmark (i lighed med de øvrige regioner) indgået en lejeaftale med Falck omkring vagtcentral IT. Lejeaftalen betyder, at Falck frem til september 2010, stiller deres disponeringsværktøj (kaldet EVA2000) inklusiv kommunikation til køretøjer, til rådighed. Denne aftale er en konsekvens af statens manglende leverance af kontrolrum til regionerne. Aftalen har den konsekvens, at Region Syddanmark kun har mulighed for, at få de data der opsamles i EVA2000, hvilket på flere områder ikke er tilpasset databehovet i ovennævnte kontrakter. 2. Status efter 4 måneders drift 2.1 Ambulancetjenesten Et ambulanceberedskab kan vurderes ud fra responstider 1 opgjort for en given kørselsform (kørsel 1 eller kørsel 2) i et defineret geografisk område. Derudover kan ambulanceberedskabet vurderes ud fra antallet af aktive ambulancer. Responstiderne for de akutte kørsler giver et billede af ambulanceberedskabet. Som følge af, at regionen har været nødt til, at leje Falck disponeringssystem (EVA2000) og de indbyggede logikker der er i dette system, opereres stadig med Falcks hidtidige betegnelser Kørsel 1, Kørsel 2, Kørsel 3 og liggende befordring. Kørsel 1 dækker alle kørsler med udrykning. Minutter Figur 1: Udvikling i gns. responstider (kørsel 1) 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 Delområde Fyn Delområde Sydvestjylland Delområde Sønderjylland Delområde Trekantsomr. Region Syddanmark 3,0 2,0 1,0 0,0 sep-09 okt-09 nov-09 dec-09 Som det frem går af figur 1 (samt bilag 2 bilag 5) over udviklingen i gennemsnitlige responstider på kørsel 1, ligger responstider på et stabilt niveau de første tre måneder. I december sker der en stigning i responstiden. De forøgede responstider for december må tilskrives vejret i denne periode, 1 Ambulancernes responstider er opgjort, som den tid der går fra en bestilling er modtaget på regionens vagtcentral til ambulancen er fremme på adressen hos patienten. I responstidsopgørelsen indgår derfor ikke den tid, der går fra borgeren ringer 112 og til alarmcentralen sender en bestilling videre til vagtcentralen, Dette er uændret fra tidligere og ens i hele landet. Responstiden kan gøres op på flere forskellige måder. Traditionel har der i Danmark udelukkende været anvendt en gennemsnitsværdi for alle kørsler, hvilket også er den værdi der benyttes i indeværende analyser. Når regionen får et nyt IT system på vagtcentralen, vil det blive muligt, at supplere den gennemsnitlige responstidsopgørelse med andre opgørelsesmetoder. 2

3 hvor sne og glatføre i regionen naturligt har påvirket responstiderne i alle delområder 2. Sammenlignes med den forrige kontrakt, har den gennemsnitlige responstiden for regionen som helhed ligget på 8,2 minutter. De lange responstider i december, betyder, at de aftalte del-responstidsmål jf. afsnit 1 ikke kan overholdes i to ud af de fire delområder. Det er vigtigt, at pointere, at de aftalte del-responstidsmål i forhold til kontraktoverholdelse, opgøres som et års gennemsnit. Det betyder, at responstiden godt kan være højere end det aftalte, i enkelte måneder og stadigvæk holde sig indenfor det der er aftalt med leverandøren. I ovennævnte opgørelse indgår udelukkende responstider for ambulancerne, hvilket også er det servicemål kontrakten reguleres efter. Når man som borger har brug for hjælp, vil man sandsynligvis vurdere den service man får, i forhold til hvornår første køretøj er fremme og ikke så meget efter om det er ambulancen, akutbilen eller lægebilen der kommer. Af denne grund giver det mening, at forsøge at opgøre den såkaldte borger-responstid der er udtryk for responstiden for første køretøj på skadestedet. Falcks disponeringssystem kan ikke automatisk opgøre denne responstid. Det har således været en besværlig proces for Falck, at opgøre borger-responstiden, da alle kørsler har skullet behandles manuelt. Indtil videre er der lavet en opgørelse for september Denne opgørelse er vedlagt i bilag 6. Sammenligner man borger-responstiden for september 2009 med ambulanceresponstider for sammen måned, bliver den samlede gennemsnitlige responstid forbedret med 6 sekunder (fra 7,6 min til 7,5 min). Selvom det i sig selv er en meget begrænset reduktion, betyder det, at antallet af kørsler over 15 min falder fra 200 til 177. Samlet set betyder det for september måned, at 95,6 % af alle kørsel 1 havde en responstid på under 15 og 99,2 % af alle kørsel 1, havde en responstid på under 20 min. Tabel 1: Laveste og højeste responstider fordelt på postnumre: Laveste responstider (kørsel 1, november 2009) Højeste responstider (kørsel 1, november 2009) Postnummer Antal opgaver gns. responstid Postnummer Antal opgaver gns. responstid 5000 Odense C 245 4, Vejers Strand 4 20, Esbjerg 154 4, Blåvand 3 20, Toftlund 14 5, Nørre Nebel 7 18, Odense V 36 5, Bagenkop 4 18, Vejle 191 5, Agerbæk 2 17, Kolding 238 6, Henne 4 16,3 Ovenstående gennemsnitlige responstider for kørsel 1, dækker over geografiske forskelle i Region Syddanmark. De mindste geografiske områder der kan opgøres responstid for i det nuværende IT- 2 Det skal bemærkes, at Falck i de tidligere standardaftaler (aftalt med Amtrådsforeningen) har ekskluderet alle dage hvor usædvanligt vejrlig har medført væsentligt forøgede responstiderne. Med henblik på at data skal afspejle den faktiske ambulanceservice, inkluderes alle kørselsdata i indeværende og fremtidige opgørelser. Dette vil påvirke negativt ift. en sammenligning med tidligere års responstider. 3 Det skal bemærkes, at borger-responstiden kun dækker de køretøjer hvor der er Falck personale i, dvs. at lægebilen i Oksbøl og yderlægebilerne i lillebæltsområdet ikke indgår i opgørelsen. 3

4 system er postnummerniveau. I tabel 1 opgøres responstider for de 6 postnumre med hhv. laveste og højeste responstid. Som det fremgår af tabel 1, er det typisk de store byer, der har den laveste responstid. Det hænger naturligt sammen med, at det også er i byerne, den største volumen findes og derfor også her, der er placeret flest ambulancer. Ser man på de postnumre hvor responstiden på de akutte kørsler (kørsel 1) er højest, tegner der sig et billede af at vestkysten og dele af Langeland er svær at dække. Det skal bemærkes, at de gennemsnitlige responstider er udregnet på baggrund af meget få kørsler. Det betyder, at én eller to kørsler med høje responstider, vil påvirke opgørelsen markant. Det betyder igen, at der må forventes store forskelle på i hvilke postnumre responstiden har været højest fra måned til måned. Endelig skal det med i vurderingen, at ovenstående opgørelse kun indeholder ambulanceresponstider. Borger-responstiden må forventes, at være lavere i ovennævnte postnumre, f.eks. vil akutbilen på Langeland og lægebilen i Oksbøl i mange tilfælde nå hurtigere frem end ambulancerne. Analyserer man de kørsler, hvor responstiden har været meget høj, dvs. over 20 minutter, kan det konstateres, at leverandøren i de fleste tilfælde angiver lang kørevej og nærmeste beredskab optaget som de væsentligste årsager (se bilag 7). I forlængelse af ovenstående, kan det også konstateres, at leverandøren i en række tilfælde angiver, at akutbil/lægebil var først på skadestedet. Som nævnt er det responstiden på kørsel 1, der er relevant i forhold til leverandørens overholdelse af kontrakten med Region Syddanmark. Det er imidlertid ikke uvæsentligt, specielt for regionens sygehuse hvordan servicen er på bestilte (ikke akutte opgaver). I figur 2 opgøres udviklingen i responstiden på kørsel 2 opgjort ved de nye kommuner. Minutter Figur 2: Udvikling i gns. responstider (kørsel 2) Delområde Fyn Delområde Sydvestjylland Delområde Sønderjylland Delområde Trekantsomr. Region Syddanmark sep-09 okt-09 nov-09 dec-09 Som det fremgår af figur 2 ligger Region Syddanmark som helhed på en gennemsnitlig responstid på minutter. Dette er i forhold til tidligere, et højt serviceniveau. Det bemærkes derudover, at snevejret ikke har påvirket responstiderne på kørsel 2, i samme grad som de akutte kørsler. En 4

5 årsag til at snevejret ikke slår så meget igennem i denne statistik kan være, at disse kørsler ikke køres med udrykningskørsel, hvorfor kørehastigheden ikke reduceres i samme grad som på udrykningskørsler. Præhospital udbygning: Kontrakten med Falck A/S omkring ambulancekørsel inkluderer også levering af lægebiler (ekskl. lægebemanding) og akutbiler. Siden kontrakten trådte i kraft er følgende præhospitale enheder indkøbt via kontrakten: Døgndækkende lægebiler i Esbjerg og Kolding Lægebilen i Svendborg er udvidet til at dække hele døgnet Der er etableret døgndækkende akutbiler med paramedicinere i Faaborg, Skærbæk, Rødding og Grindsted Bemandingen er af akutbilen i Rudkøbing er opgraderet fra en ambulancebehandler til en paramediciner De foreløbige tilbagemeldinger vedrørende ovenstående er, at enhederne bliver brugt og at de gør en forskel for borgerne i regionen, på samme måde som de hidtidige præhospitale enheder har gjort. Eftersom der er behov for et lidt større datagrundlag, analyseres aktiviteten for ovennævnte enheder nærmere ved næste kvartalsvise orientering af det særlige udvalg. 2.2 Vagtcentralen Overordnet set er overgangen til Region Syddanmarks nye vagtcentral forløbet positivt. Den tekniske løsning har fungeret fint frem til nu. De tekniske disponenter er blevet uddannet i, at varetage sekretærfunktionen i forbindelse med aktivering af Akut Medicinsk Koordinering (AMK), og indtil videre er det forløbet planmæssigt, de gange hvor AMK er aktiveret. En begrænsning i Falcks disponeringssystem er, at det ikke kan udstille valide data for hvor lang tid der går fra disponenten modtager en opgave til der er disponeret en ambulance. Der arbejdes på at udarbejde data der kan sandsynliggøre, at de i kontrakten opstillede servicemål opfyldes. 2.3 Liggende transport Der har de første 4 måneder været kørt kørsler bestilt som ikke-behandlingskrævende liggende transport. Det er flere kørsler end på forhånd estimeret. Det ser således ud til at sygehusene fra start har taget den nye kørselstype til sig. Det er jf. kontrakten op til leverandøren, at tilpasse antallet af køretøjer til antallet af kørsler. Leverandøren har gennem de første fire måneder løbende opjusteret antallet af køretøjer til kørsel af ikke-behandlingskrævende liggende transporter, således at der nu er indsat omkring 15 køretøjer i dagtiden. Denne løbende tilpasning har også medført, at et stigende antal kørsler bliver afviklet indenfor de fastsatte servicemål. Ser man eksempelvis på november 2009 er det mellem 91 og 96 % af det samlede antal kørsler, der afvikles indenfor de fastsatte servicemål. Det skal bemærkes, at leverandøren jf. kontrakten har mulighed for, at videresende kørsler til afvikling i ambulancetjenesten, hvis de opsatte servicemål ikke kan overholdes. Dette er endnu et område, hvor der er udfordringer med, at få udstillet valide data, der kan henføres direkte til kontrakten. Der arbejdes på, at finde en håndterbar løsning. 5