Katalog med mulige tiltag for at nedbringe responstiderne

Transkript

1 Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/5510 Dato: 29. august 2018 Notat Katalog med mulige tiltag for at nedbringe responstiderne Oprettelse af flere ambulanceberedskaber Oprettelsen af et nyt ambulanceberedskab vil have en positiv effekt på responstiderne specifikt i området hvor beredskabet placeres, samt overodnet på responstiderne i delområdet og regionen som helhed. Den bedste udnyttelse af et nyt beredskab er, hvis det placeres i et område, hvor der er lange responstider og forholdsvis høj aktivitet. Dette er dog ikke altid muligt. Dilemmaet her er, at lange responstider ofte optræder i områder med lav aktivitet, som tyndt befolkede yderområder. Region Syddanmark har senest oprettet et nyt ambulanceberedskab i Oksbøl fra 1. marts Beredskabet blev oprettet med det formål, at nedbringe responstiderne på ambulancekørsel i den sydvestlige del af Varde Kommune. Derudover forventes det også, at ville have en positiv effekt på responstiderne i den øvrige del af Varde Kommune, da de andre beredskaber fremover ikke skal foretage udrykninger til Oksbølområdet i samme grad. Efter 3 måneders drift kunne der observeres et fald i den gennemsnitlige ambulance responstid i Varde Kommune på 1 min. sammenlignet med samme periode året før, samtidigt faldt andelen af kørsler med en responstid over 15 min. fra 18,9 % til 14,8 %. Omkostninger til et nyt beredskab omfatter årlige driftsomkostninger og evt. etablering af en ny ambulancestation. Årlige driftsomkostninger til ambulanceberedskabet i Oksbøl beløber sig til ca. 5 mio. kr. Derudover var der engangsomkostninger til ombygningen af den eksisterende akutbilsstation i Oksbøl på kr. Permanent flytning af eksisterende beredskaber En anden mulighed for at forbedre responstiderne er, at flytte et eksisterende beredskab fra en station med flere beredskaber til et område, hvor det ønskes at nedbringe responstiderne. Denne mulighed gjorde Region Syddanmark brug af, da der fra 1. februar blev flyttet et beredskab til Egtved fra Vejle og tilsvarende et til Vejle fra Kolding. Dette blev gjort med henblik på at forbedre responstiderne i Egtvedområdet. Fordelen ved dette tiltag er, at det giver mulighed for at nedbringe responstiderne i et område med meget få ekstra omkostninger. Dilemmaet her er, at det alt andet lige vil betyde lidt længere responstid i det område, hvor beredskabet flyttes fra. Den samlede effekt på responstiderne efter Egtvedrokaden er endnu forholdsvis ukendte. Efter de første tre måneder efter Egtvedrokaden kunne det observeres, at den gennemsnitlige responstid i Side 1/6

2 Egtvedområdet var faldet fra 11,9 min. til 9,6 min. sammenlignet med året før. I resten af henholdsvis Vejle og Kolding Kommune kunne der observeres en lille stigning i den gennemsnitlige responstid sammenlignet med samme periode året før på 0,3-0,4 min., hvilket vil sige sekunder i gennemsnit. De gennemsnitlige responstiderne i Vejle og Kolding Kommune lå dog stadig lavt på henholdsvis 7,2 og 6,8 min. i 2. kvartal Det kan således være problematisk, at fjerne et beredskab fra et højaktivitetsområde og indsætte det i et lavaktivitetsområde. Eftersom det alt andet lige vil betyde, at når færre beredskaber skal foretage det samme antal kørsler, vil belastningen på de tilbageværende beredskaber i højaktivitetsområdet stiger. Derfor ser det ikke ud til, at den samlede responstid vil falde. Det bliver dog opvejet af at dækningsområdet for de tilbageværende beredskaber bliver mindre, når et beredskab flyttes til et lavaktivitetsområde. Derved vil de tilbageværende beredskaber i højere grad kunne koncentreres om kørslerne i højaktivitetsområdet. Dette er tilfældet efter Egtvedrokaden, hvor de tilbageværende beredskaber i Vejle og Kolding ikke i samme grad som før skal foretage kørsler til Egtvedområdet. Derudover kan beredskabet i Egtved nemt trækkes mod enten Vejle eller Kolding for at aflaste områderne i travle perioder. Dette betyder også, at den ovennævnte stigning i responstiderne i Vejle og Kolding ikke nødvendigvis kan tilskrives Egtvedrokaden, da andre forhold kan have ført til længere responstiderne. Omkostninger til at flytte et beredskab til et nyt område indebærer udgifter til etablering og drift af en ny ambulancestation, hvilket i tilfældet med Egtved beløb sig til kr. i etablering og kr. i årlige driftsomkostninger. Disse omkostninger kan dog varierer afhængigt af, hvor en ny station etableres. Oprettelse af fremskudte placeringer Region Midtjylland anvender fremskudte placeringer, som et supplement til ordinære ambulancestationer. De fremskudte placeringer er baser, hvor et beredskab kan placeres midlertidigt, hvis et område har et tidsrum med forholdsvis højere aktivitet. Hvorigennem responstiderne vil kunne nedbringes i området. Anvendelsen af fremskudte placeringer baseres på at låne et beredskab fra en anden station der har flere beredskaber, der herved vil mangle i det område. I Region Midtjylland gøres det primært i tidsrum med lav aktivitet i området, hvor beredskabet udlånes fra. Hvorved det ikke vil påvirke responstiderne i negativ grad. I Region Midtjylland må et beredskab maksimalt holde på en fremskudt placering i to timer, hvilket er en intern regel fastsat af hensyn til reddernes arbejdsmiljø. På nogle af de fremskudte placeringer i Region Midtjylland, er der sovepladser, hvilket gør det muligt, at beredskaberne kan holde der om natten og i mere end to timer. Side 2/6

3 Beredskaberne vil på den anden side bruge opgavetid i det tidsrum de holder på de fremskudte placeringer. Dette betyder, at AMK-vagtcentralen vil kunne anvende beredskaberne mindre fleksibelt. Dertil kan det indvendes, at de to foregående tiltag med fordel vil kunne anvendes, hvis det ønskes at nedbringe responstiderne i et område. Ifølge Region Midtjylland koster en fremskudt placering mellem kr. i årlige driftsomkostninger. Opdeling af eksisterende stationer Beredskaberne i Odense er fordelt på to stationer i henholdsvis Odense C og Dalum. Beredskaberne placeret i Dalum har herved et større dækningsområde på Midtfyn og har hurtig adgang til motorvejsnettet. Samtidigt med at de disponeres til udrykninger i Odense. Hvis flere stationer opdeles og beredskaberne på de nye stationer kommer til at dække nærliggende områder med dårlig ambulancedækning, vil responstiderne kunne nedbringes i disse områder, uden at det vil føre til yderligere belastning af beredskaberne på de oprindelige stationer. Det er tvivlsomt om dette tiltag vil kunne anvendes andre steder end i Odense. Da de eksisterende stationer oftest er placeret centralt i byerne. Den geografiske forskel mellem den eksisterende og en ny station vil derved være så begrænset, at det næppe vil gøre en nævneværdig forskel på responstiderne, at flytte nogle af beredskaberne til en ny station. Opdeling af en station er på mange måder det samme, som at permanent flytte et beredskab til et nyt område, her flyttes beredskabet bare inden for samme by. Hvis dette tiltag anvendes medfører det udgifter til etablering og drift af nye ambulancestationer. Færre D-kørsler i ambulancerne Hvis der køres færre D-kørsler i ambulancerne, vil det frigøre dem til at køre andre kørsler, og give AMK-vagtcentralen større fleksibilitet til at disponere over beredskaberne, hvilket vil kunne nedbringe responstiderne. Færre D-kørsler foretaget af ambulancer, vil kunne opnås igennem at nedjustere de gældende servicetider på D-kørsler. Igennem at AMK-vagtcentralen vil få mere fleksibilitet til disponeringen af beredskaberne, når der er længere tid til at afhente patienterne på sygehusene, så flere af D- kørslerne kan blive foretaget af ST-beredskaberne. Det er begrænset hvor stor en gevinst, der vil være i at nedjustere servicetiderne på D-kørsler, eftersom D-kørslerne i forvejen bliver nedprioriteret af hensyn til A-kørslerne. Hvorfor de realiserede servicetider på D-kørsler, ligger langt fra de fastsatte målsætninger på at patienten skal afleveres Side 3/6

4 maks. 60 min. før det aftalte afleveringstidspunkt, og afhentes igen inden for 90 min. af det aftalte afhentningstidspunkt. Således var målopfyldningen i juli 2018 kun på 63 procent for målsætningen på afleveringsmålet og 82 procent for afhentningsmålet. En mulig konsekvens af at nedjustere servicetiderne på D-kørsel er, at når der går længere tid før patienterne hentes, vil det kunne påvirke sygehusenes patientflow og den service patienterne oplever. Der er indført andre tiltag til at nedbringe antallet af D-kørsler. Blandt andet er der nogle patientgrupper, som reelt set ikke har behov for en liggende transport, som er kommet over i den siddende befordring. Ved at få flere patienter transporteret med den siddende befordring, falder antallet af D-kørsler. Dette skete eksempelvis i 2016, da antallet af D-kørsler faldt med 25 procent, da der blev indført, at patienter kan medbringe egen ilt i en siddende transport. Herudover har AMK-vagtcentralen fået mulighed for at bestille en siddende transport, hvis det ved bestillingen viser sig, at patienten kan transporteres siddende, og derved ikke har behov for liggende transport. Dette medfører dog en stigning i omkostninger til den siddende befordring. Effekten på responstiderne af at nedbringe antallet af D-kørsler i ambulancerne vil være bredt fordelt i regionen, og ikke målrettet et specifikt område med lange responstider. Konvertering af supplerende beredskaber til ambulancer En mulighed for at nedbringe responstiderne er, at konvertere supplerende beredskaber, som akutbiler og akutlægebiler, til ambulancer og indsætte dem i områder med længere responstider. Finansieringen af én akutbil er ikke nok til at oprette et nyt ambulanceberedskab. Derfor vil der være ekstra omkostninger forbundet med at konvertere en akutbil til en ambulance, hvilket vil beløbe sig til ca. 2 mio. kr. Derudover kan der være omkostninger ved at ombygge akutbilsstationerne til at være base for ambulancerne. Akutbilerne er desuden i forvejen placeret i yderområderne, hvor de har en gavnlig effekt på responstiderne i områder, hvor ambulancerne tager længere tid om at komme frem. Hvilket medtages i responstidsopgørelserne på første vogn på stedet. Derfor vil konverteringen fra en akutbil til en ambulance betyde, at forbedringerne af ambulancernes responstiderne kun er kosmetiske, uden at borgerne i realiteten modtager hurtigere akuthjælp. Der kan dog være andre fordele ved at have ambulancer fremfor akutbiler, som at ambulancerne i modsætning til akutbilerne kan transportere patienten videre til behandlingsstedet. Konverteringen af én akutlægebil vil være nok til at oprette to ambulanceberedskaber. Dilemmaet er, at hvis akutlægebilerne fjernes vil der mangle den avancerede behandling akutlægebilerne giver Side 4/6

5 mulighed for. Akutlægebilernes primære anvendelse er, at akutlægerne kan diagnosticere og igangsætte specialiseret behandling ved alvorlige akutte tilstande og svære traumer. Derfor er de placeret i større byer med høj aktivitet, hvor de dækker flest mulige borgere. I 2017 kunne der observeres et fald på 21 procent i antallet af kørsler med akutlægebilerne sammenlignet med Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af kørsler og kapacitetsudnyttelse af opgavetiden på de seks akutlægebiler: Beredskab Antal kørsler 2016 Antal kørsler 2017 Kapacitetsudnyttelse i opgavetid 2016 Kapacitetsudnyttelse i opgavetid 2017 Odense % 44% Svendborg % 43% Esbjerg % 50% Sønderborg % 28% Aabenraa % 41% Kolding % 54% I alt % 44% Faldet i antallet af kørsler på akutlægebilerne, falder sammen med øget brug af paramedicinerkompetencer i ambulancerne. Paramedicinere har mulighed for at udføre nogle af de samme behandlinger som akutlægerne. Når der kommer flere ambulancer bemandet med paramedicinere, vil der dermed ikke være det samme behov for at sende én akutlægebil. Akutlægerne kan dog stadig udføre flere og mere avancerede behandlingsmuligheder end paramedicinerne. Derudover kan akutlægerne foretage diagnosticering og visitation af patienterne på skadesstedet og sende patienterne videre til det mest relevante behandlingssted. Kapacitetsudnyttelsen på akutlægebilerne i 2017 lå sjældent over 50 procent. Kapacitetsudnyttelsen er dog ikke det samme som antallet af kørsler. Eksempelvis har akutlægebilen i Odense væsentligt flere kørsler end akutlægebilen i Svendborg, men de to beredskaber har samme kapacitetsudnyttelse, hvilket skyldes at akutlægebilen i Svendborg bruger mere tid pr. udrykning, da beredskabet skal køre længere ud til patienten. Akutlægerne har dog også en rådgivende funktion for redderne i ambulancerne om behandlingsmuligheder, og skal konsulteres hvis behandlingen af patienten skal afsluttes på stedet. Hvis nogle af akutlægebilerne nedlægges vil disse funktioner stadig skulle varetages. Dette vil muligvis kræve at AMK-vagtcentralen oftere får en læge tilstede til at varetage denne funktion i større grad, end det er tilfældet på nuværende tidspunkt. Side 5/6

6 Konvertering af akutlægebil til akutbil Ligesom det er muligt at konvertere en akutlægebil til ambulancer, er det også muligt, at konvertere en akutlægebil til flere akutbiler. En akutlægebil koster ca. 10,3 mio. kr. i årlige driftsomkostninger, og vil derfor kunne konverteres til tre akutbiler, som koster ca. 3,3 mio. kr. i årlige driftsomkostninger. Responstiderne vil herved kunne nedbringes ved, at placere de nye akutbiler i områder, som i dag har længere ambulanceresponstider. Omkostningerne på akutlægebilen i Sønderborg er dog lavere end ved de andre akutlægebiler, og kan derfor kun konverteres til to akutbiler. Det skal bemærkes, at akutlægebiler og akutbiler har forskellige kompetencer. Akutbilernes primære formål er, at nedbringe responstiderne i områder, hvor ambulancerne er længere om at nå frem. Akutlægebilernes formål er derimod, at give avanceret behandling på stedet og under transporten. Derfor er akutlægebilerne placeret i tætbefolkede områder, hvor de har mulighed for at hjælpe flest mulige patienter. Dette afspejles også i aktiviteten på de to typer beredskaber, således havde en akutlægebil i gennemsnit 3,6 kørsler pr. døgn i 2017, mens en akutbil tilsvarende havde 1,7 i gennemsnit. Opgradering af døgnberedskaber til effektiv 12/12 Ved at opgradere døgnberedskaber til effektive 12/12 beredskaber kan responstiderne sænkes, ved at AMK-vagtcentralen vil kunne anvende beredskaberne mere fleksibelt. Forskellen ved et effektivt 12/12 beredskab er, at der ikke er nogen begrænsninger på opgavetiden, som ved almindelige døgnberedskaber, der enten har 10 eller 12 timers opgavetid på et døgn. Derfor kan et effektivt beredskab flyttes rundt efter, hvor der er behov for det, uden at skulle tage hensyn til hvor meget opgavetid der bliver brugt. En konvertering fra et almindeligt døgnberedskab til et effektivt 12/12 beredskab, vil medfører ekstra årlige driftsomkostninger på ca. 1,5 mio. kr. Tilsvarende vil responstiderne også kunne nedbringes ved, at opgradere et dagsberedskab til et døgnberedskab, herved vil beredskabet få mere opgavetid og vil kunne disponeres hele døgnet og ikke kun i dagstimerne. Region Syddanmark har pr. 1. juli 2018 seks dagsberedskaber. En konvertering af et dagsberedskab til et døgnberedskab med 12 timers opgavetid vil medfører en ekstra årlig driftsomkostning på ca. 3 mio. kr. Side 6/6