Sammenfatning af den præhospitale analyse

Transkript

1 Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: /18 Dato: 4. december 2018 Sammenfatning af den præhospitale analyse Baggrund I forbindelse med Budgetaftalen 2018 besluttede Regionsrådet, at der i 2018 skulle iværksættes en analyse af måden regionen følger det præhospitale område på. I analysen skulle indgå en vurdering af mulighederne for at ændre de eksisterende responstidsmål på A-kørsel, som hovedsageligt stammer fra de forhenværende amter, samt mulighederne for at fastsætte servicemål på andre kørselskategorier. I Budgetaftalen 2018 fremgik følgende om analysen: De nuværende mål for responstider stammer delvist fra de tidligere amter og følger i hovedtræk fortsat amternes geografi, men er også betinget af akutsygehusenes optageområde. Der er fastsat servicemål for A-kørsler (akutte livstruende) og D-kørsler (liggende ikke-behandlingskrævende). På baggrund af opnåede erfaringer efter hjemtagning af AMK-vagtcentralen igangsætter Præhospitaludvalget en analyse af måden, regionen følger det præhospitale område på. Heri indgår en vurdering af mulighederne for at ændre og/eller skærpe servicemålene, en vurdering af mulighederne for at fastsætte servicemål for B- og C-kørsler samt muligheder for øget differentiering af servicemål for D-kørsler. Ligeledes skal analysen omfatte en beskrivelse og analyse af beredskabstyper og deres anvendelse. Der inddrages erfaringer fra andre regioner. Præhospitaludvalget forelægger analysen samt evt. forslag til ændringer for regionsrådet. Analysen tog i foråret 2018 form i en serie af delanalyser, hvis formål var at afdække de faktuelle forhold på området, og drage sammenligninger med de øvrige regioner. Herudover blev der i september afholdt en konference om den videre udvikling af det præhospitale område, med deltagelse af politikere, ledere og medarbejdere på området, og Præhospitaludvalget har efterfølgende arbejdet med en række forskellige emner, som sammenfattes i dette notat. Parallelt med analysen er der i 2018 sket følgende beredskabsjusteringer: - i Trekantområdet blev der fra 1. februar flyttet en ambulance fra Kolding til en ny station i Egtved, - i Sydvestjylland blev der fra 1. marts oprettet en ekstra ambulance i Oksbøl og akutbilen i Oksbøl blev flyttet til en ny placering i Varde, - pr. 1. juli blev fire sygeplejerskebemandede ST-biler konverteret til dagsambulancer. Justeringerne i Trekantområdet og Sydvestjylland indgik i Budgetaftalen 2018, og de samlede merudgifter hertil var på 5,15 mio. kr. I forbindelse med Budgetaftalen 2019 blev aftaleparterne enige om at forankre forhandlingerne om evt. ændringsforslag i forbindelse med den præhospitale analyse i samme kreds som budgetaftalen, Side 1/13

2 samt at give regionens ambulanceoperatører mulighed for, at indføre Tempo-100 godkendte ambulancer. I Budgetaftalen fremgik følgende: Aftaleparterne er enige om at indgå en samlet aftale om det præhospitale område i slutningen af forhandlingerne herom gennemføres på grundlag af den igangværende præhospitale analyse og dialogen med bl.a. Ambulance Syd og Responce på den afholdte præhospitale konference i september 2018 samt det præhospitale udvalgs arbejde med området. Forhandlingerne forankres i samme kreds som budgetaftalen. Aftalen forventes at indeholde både en revideret opstilling af servicemål og justering af den præhospitale indsats i det omfang, parterne er enige om det. Der er enighed om, at begge regionens ambulanceoperatører gives mulighed for at skifte til såkaldt Tempo-100 ambulancer i takt med, at der sker udskiftning af ambulancerne. Det skal ses i lyset af de bedre forhold for såvel patienter som medarbejdere (f.eks. mulighed for klimaanlæg, elektronisk båre, mindre støj og mere plads), men også øget sikkerhed i kørslen og mulighed for et mere økonomisk kørselsmønster. Region Syddanmarks præhospitale beredskab Region Syddanmarks præhospitale beredskab består pr. 1. juli 2018 af 71 ambulanceberedskaber og 14 ST-biler til transport af ikke-behandlingskrævende, liggende patienter. Herudover har regionen fem specialambulancer, dette inkluderer én babyambulance til transport af for tidligt fødte babyer og børn op til 2 år, samt fire XL-ambulancer til transport af svært overvægtige patienter. Specialambulancerne er ikke bemandede, men bemandes med redderne fra et almindeligt ambulanceberedskab, når der er behov for én specialambulance. Derudover har regionen tre akutbiler og seks akutlægebiler. Region Syddanmark betjenes endvidere af den tværregionale akutlægehelikopterordning, som består af tre beredskaber placeret i Billund, Ringsted og Skive, én fjerde helikopter starter i januar 2019 med placering i Region Nordjylland. Derudover har regionen indgået en separat aftale med akutlægehelikopteren i Nibøl, der primært kaldes ud til flyvninger i Sønderjylland. Region Syddanmark har foruden eget beredskab mulighed for, at trække på de andre regioners beredskaber, og omvendt, hvis det vurderes, at der ved ambulance A-udkald kan spares tid ved at anvende en anden regions ambulance, og at denne tid er afgørende for den pågældende patient. Derudover kan regionerne anvende hinandens beredskaber til andre kørsler, hvis der er et ledigt beredskab i området, som kan bruges til en kørsel, mhp. at minimere antallet af tomkørsel. Regionen kan endvidere gøre brug af tyske ambulancer i grænseområdet omkring Padborg og Kruså, udgifterne her til vurderes til at være ca. 1,5 mio. kr. i Side 2/13

3 Responstider og servicemål Den primære måde regionen følger det præhospitale område på er via responstidsmål. Region Syddanmark opgør responstiderne som gennemsnitstider, og responstidsmålene er opdelt med differentierede servicemål for regionens fire delområder. En analyse af Region Syddanmarks responstider i perioden viste stigende responstider i 2015 og 2016 i delområderne Fyn, Sydvestjylland og Sønderjylland. En tendens som blev vendt i 2017, hvor responstiderne faldt til samme niveau som i starten af perioden. Derudover viste en sammenligning af regionernes responstider, at Region Syddanmarks responstider ligger på niveau med de fire andre regioners. I foråret 2018 fremsatte Sundhedsministeriet forslag om, at ensrette responstidsopgørelserne på tværs af regionerne, så de bliver sammenlignelige og skaber gennemsigtighed for borgerne. Regionerne blev enige om, at lave ens responstidsopgørelser som opgøres i tidsintervallerne 5, 10 og 15 min. for første professionelle præhospitale ressource på stedet. I udspillet tilkendegav Sundhedsministeren et ønske om mere ensartede målsætninger for responstiderne på tværs af regionerne, men det blev samtidigt understreget, at dette ikke er ensbetydende med ens servicemål. Det er fortsat Regionsrådene, der fastsætter de gældende servicemål på responstiderne. På den præhospitale konference i september blev der talt om, at responstiderne fra et sundhedsfagligt synspunkt, er relevant for nogle få patientgrupper. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at supplere de eksisterende responstidsmål med nye kvalitetsmål, der fokuserer på kvaliteten i den behandling patienterne modtager, herunder både faglig kvalitet og patientoplevet kvalitet. En udfordring ved at opstille nye kvalitetsmål, der kan supplere de eksisterende responstidsmål er, at der generelt mangler kvalitetsparametre inden for den præhospitale indsats. At opstille nye kvalitetsmål som både giver mening for patienter og personale, skaber behov for mere viden og forskning i de større patientgrupper i den præhospitale indsats. På konferencen blev der redegjort for, at de største og oversete patientgrupper er patienter med: 1. uspecifikke symptomer, 2. åndenød/lungesygdomme, 3. smerter, 4. mentale problemer/misbrug og 5. kroniske sygdomme. Udviklingen af nye kvalitetsmål, vil - som på mange andre behandlingsområder - skulle ske i fagligt regi, igennem forskning og samkøring af data fra den Præhospitale Patient Journal (PPJ) og den nationale præhospitale database. Side 3/13

4 Præhospitaludvalget har drøftet forskellige muligheder for opgørelser af nye servicemål på kørsel A og B samt kørsel C for ambulancer og kørsel D (liggende ikke behandlingskrævende kørsel). Forskellige muligheder herfor er vedlagt i bilag 1. I nedenstående tabel ses et eksempel på én mulig og overordnet opgørelse af responstids- og servicemål, der dækker alle kørselskategorier og er opgjort for hele regionen. Tabel 1: 1. halvår 2018 Første professionelle præhospitale ressource på stedet: Opgave kategori Antal Mål i min Nuværende opfyldelse (%) A B C D Af opgørelsen i Tabel 1 ses, at det med den nuværende kapacitet til rådighed (antal ambulancer mv.), er muligt, at være fremme inden for 15 min. for 95 procent af de mest akutte kørsler (A-kørsel). I 95 procent af de hastende kørsler (B-kørsel) har det været muligt at være fremme inden for 30. min. På de behandlingskrævende ikke-akutte kørsler (C-kørsel) har ambulancen været fremme hos patienten inden for 90 min. i 83 procent af kørslerne, mens der på de ikke-behandlingskrævende kørsler med liggende patienter (D-kørsel) kun er nået en målopfyldelse på 120 min. i 80 procent af kørslerne. Tidligere har regionen alene rapporteret på servicemål for A-kørsler og D-kørsler, og det har således ikke været tydeliggjort, at der prioriteres mellem de fire kørselstyper. Ovenstående tabel viser, at de mest hastende kørsler prioriteres højest, og dette nogle gange sker på bekostning af de mindre akutte kørsler. Med nye servicemål på alle fire kørselskategorier vil det fortsat kunne sikres, at de mest akutte og behandlingskrævende patienter får den bedste service, samtidigt med, at der sættes fokus på øvrig kørsel med patienter, hvis helbredsmæssige tilstand gør, at de har behov for liggende transport, henholdsvis behandlingskrævende og ikke behandlingskrævende, til og fra sygehuset og mellem sygehuse. Såfremt der ønskes en skærpelse af responstidsmål eller servicemål vil dette alt andet lige betyde et behov for udvidelse af kapaciteten med flere ambulancer og/eller ST-biler. Aktivitet Aktivitetsudviklingen i antallet af kørsler fra viser, at Region Syddanmark har haft en betydelig stigning i antallet af A-, B- og C-kørsler (kørsler med behandlingskrævende patienter). Side 4/13

5 Derimod har der været et betydeligt fald i antallet af D-kørsler (liggende transport af ikke behandlingskrævende patient). Samlet set er stigningen på 4 procent i den undersøgte periode. En sammenligning af aktivitetsudviklingen for regionerne i perioden viser, at tendensen med flere A- og B-kørsler også er gældende på landsplan. Region Syddanmark er samtidigt den region, der har haft den største stigning i A- og B-kørsler pr indbyggere. Som det fremgår af Tabel 2, er antallet af A- og B-kørsler pr indbyggere fra steget fra 54,2 til 67,7 i Region Syddanmark. Dette betyder blandt andet, at Region Syddanmark går fra at ligge et stykke under gennemsnittet på landsplan til at ligge lige over. Region Nordjylland og Region Sjælland ligger dog stadig højere end Region Syddanmark. Tabel 2: Antal A- og B-kørsler pr indbyggere for alle regioner, Antal A- og B-kørsler pr indbyggere, Region Region Region Nordjylland Syddanmark Sjælland Region Midtjylland Region Hovedstaden Danmark År ,2 62,4 54,2 71,1 58,7 58,0 År ,7 66,5 58,5 71,4 67,8 63,2 År ,7 70,9 61,9 64,8 65,3 62,5 År ,1 73,2 67,7 78,0 63,4 66,0 Side 5/13

6 Den nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af A- og B-kørsler differentieret på kommuneniveau med en sammenligning af to tilfældigt udvalgte måneder i perioden , for at vurdere om der findes et mønster i om nogle kommuner stiger mere end andre. Tabel 3: Udvikling i aktivitet på A- og B-kørsler på kommuneniveau, maj 2013-maj 2017 A- og B-kørsler på kommuneniveau Delområde Kommune maj-13 maj-17 Udvikling Assens % Faaborg-Midtfyn % Kerteminde % Langeland % Fyn Nordfyns % Nyborg % Odense % Svendborg % Ærø % Fyn i alt % Billund % Esbjerg % Fanø % Varde % Vejen % Sydvestjylland i alt % Haderslev % Sønderborg % Tønder % Aabenraa % Sønderjylland i alt % Sydvestjylland Sønderjylland Fredericia % Trekantområdet Kolding % Middelfart % Vejle % Trekantområdet i alt % Ukendt Region Syddanmark i alt % Tabel 3 med aktiviteten i A- og B-kørsler på kommuneniveau i maj 2017 i forhold til samme måned i 2013 viser, at selvom der ud fra sammenligningen er forskelle mellem aktivitetsstigningerne i kommunerne, kan der ikke findes noget gennemgående mønster i, hvilke kommuner der har haft den største aktivitetsstigning, da de kommuner med de største stigninger er en blanding af små og store Side 6/13

7 kommuner, og en blanding af by og land kommuner. Endvidere viser opgørelsen, at stigningen i de fire delområder er meget ens, således har Fyn og Sønderjylland en stigning på 47 procent, Trekantområdet på 45 procent og Sydvestjylland ligger en smule under gennemsnittet i regionen med 34 procent hvilket primært skyldtes, at Billund kommune havde en meget lille stigning Det skal bemærkes, at når der ses på kommuneniveau er det nogle meget små tal der sammenlignes, hvilket kan medføre tilfældige udsving i de to måneder, der sammenlignes. Derfor er den procentvise stigning og forskellene mellem kommunerne ikke nødvendigvis retvisende for den samlede stigning i de enkelte kommuner i perioden. Derudover er der 270 kørsler i maj 2013, hvor kommunen kørslen er foretaget i ikke kunne identificeres. Dette medfører en skævvridning i kommunernes og delområdernes procentvise stigning. Hvilket er årsagen til, at den procentvise stigning i delområderne ligger væsentligt højere end samlet i regionen. Det kan også bemærkes, at størstedelen af kommunernes procentvise stigning ligger omkring regionens samlede stigning på 37 procent Det kan kun gisnes om, hvad de bagvedliggende årsager til stigningen i antallet af akutte kørsler er. Et vigtigt forhold er, at selvom Region Syddanmark har haft den største stigning, så har alle regionerne haft en stigning. Derfor må det skyldes forhold, som gør sig gældende på landsplan. En mulig forklaring, er at antallet af personer i aldersgruppen 65+ er steget med næsten 10 procent fra Denne aldersgruppe har større risiko for, at blive ramt af akutsygdom, og har oftere flere sygdomme samtidigt. Dette kan dog ikke forklare hele udviklingen der ses her, men det kan være en medvirkende faktor. Derudover kan der være andre sundhedsforhold som gør sig gældende, eks. kan forekomsten af kroniske sygdomme og multisyge være en faktor, da disse patientgrupper ofte har behov for akuthjælp. På konferencen blev muligheden for at redderne kan afslutte flere patienter på stedet drøftet. Dette kan ikke i sig selv begrænse antallet af akutte ambulancekørsler, men det kan afkorte den samle tid der bliver brugt pr. kørsel og frigive beredskaberne tidligere. Der er i dag retningslinjer og muligheder for at afslutte patienterne på stedet, hvis der ikke er behov for liggende transport til sygehuset, og det efter aftale med skadesvisitationen/lægebilslægen vurderes, at skaden/tilstanden ikke kræver ambulancetransport. Derudover har paramedicinere mulighed for at afslutte behandlingen uden forudgående kontakt til akutbilslæge, hvis en række betingelser er opfyldt, f.eks. i tilfælde med hypoglykæmi hos diabetespatienter, kramper og KOL-patienter. I forhold til KOL-patienter igangsættes i vinteren 2018/19 et pilotprojekt med telemedicin. Projektets formål at undersøge, hvor stor en andel af KOLpatienter, der har ringet 1-1-2, som kan behandles præhospitalt i eget hjem med telemedicin. Mange Side 7/13

8 kroniske KOL-patienter vil gerne have undersøgelse og behandling i hjemmet fremfor at blive kørt til sygehuset, hvis det kan undgås. Med projektet bliver det muligt for redderne, at afslutte behandlingen på stedet efter rådgivning fra lægebilslægen, hvis patienten ønsker det. Kapacitet Kapacitetsopgørelser angiver, hvor meget et beredskab bliver brugt, og beregnes ud fra, hvor stor en andel af et beredskabs opgavetid, det har været på hjul. Beredskabernes kapacitetsopgørelser i 2017 viser, at de mest brugte beredskaber var ST-bilerne, hvilket skyldtes, at de oftest bliver brugt på længere transporter. Derudover er det ambulancerne i de større byer, der har den største kapacitetsudnyttelse. Særligt på beredskaberne i Odense er der en høj kapacitetsudnyttelse. Region Syddanmark har såkaldte flydende beredskaber, hvilket betyder, at beredskaberne ofte flyttes hen, hvor der er behov for dem, som eks. til Odense for, at aflaste beredskaberne her i de travle perioder midt på dagen, og få afviklet kørsler med lange ventetider. Dette kan også forekomme andre steder. Ambulancerne på mindre øer uden broforbindelse og i tyndt befolkede yderområder er derimod de beredskaber, der bliver brugt mindst. Samtidigt viste en analyse af to travle beredskabers kapacitetsudnyttelse over en måned, at der kan være store udsving på kapacitetsudnyttelsen mellem dagene på det samme beredskab. Kapacitetsopgørelser viser således, hvor meget et beredskab er på hjul, men samtidigt viser det også, hvor stor belastningen er på de enkelte beredskaber og derfor også på stationerne, og hvordan denne varierer mellem stationerne. Den såkaldte Varde-model, hvor beredskaber fra to mindre stationer møder ind på den større station i Varde ved vagtskifte, giver mulighed for en mere ligelig fordeling af belastningen mellem redderne. Herved får redderne både de stille vagter på de mindre stationer og de travle vagter på stationen i Varde. På konferencen var der delte holdninger til denne løsning, men dog overvejende tilkendegivelser af fordele ved modellen. Akutbiler og akutlægebiler Region Syddanmark har som tidligere nævnt foruden ambulanceberedskaberne tre akutbiler og seks akutlægebiler. Akutbilen og akutlægebilen har forskellige kompetencer, mens akutbilens primære rolle er at kunne rykke hurtigt ud i områder, hvor regionens ambulancer er længere tid om at nå frem, er akutlægebilens rolle derimod, at yde lægefaglig behandling til akutsyge og tilskadekomne, før de ankommer til sygehuset. En analyse af anvendelsen af de supplerende beredskaber viser, at akutbilen i Rødding havde flest kørsler af de tre akutbiler i 2017, hvilket skyldtes, at den er centralt placeret i Vejen Kommune, hvor Side 8/13

9 den dækker et stort geografisk område. Samtidigt havde akutbilen i Rudkøbing på Langeland færrest kørsler i 2017, med mindre end én kørsel om dagen i gennemsnit. Akutlægebilen som havde flest kørsler var akutlægebilen i Odense, mens akutlægebilen i Sønderborg havde færrest kørsler. Akutlægebilen i Sønderborg er særlig, idet lægerne her både kører akutlægebil og ledsager kritisk syge patienter under transport til eksempelvis OUH. Det er årsagen til, at SHS finansierer en del af akutlægebilen i Sønderborg. Når lægen ikke er til stede, kører beredskabet som en akutbil bemandet med én paramediciner. Supplerende ordninger Region Syddanmark har som supplement til det præhospitale beredskab oprettet én række akuthjælperordninger på mindre øer og i andre yderområder, hvor regionens professionelle beredskaber er længere tid om at nå frem. De fleste akuthjælperordninger består af lokale frivillige, som rykker ud med hjertestartere og førstehjælpertaske og yder førstehjælp i deres lokalområde ved ambulance A-udkald. To af ordningerne, Nødbehandlerbilen i Nordborg og Varde Hjemmesygeplejerskeordning, har mere avanceret udstyr og et højere kompetenceniveau. Nordborg Nødbehandlerbil rykker ud til A-kørsler på Nordals, og er bemandet med to nødbehandlere. Ordningen havde ca. 700 udrykninger i 2017, hvilket er på niveau med aktiviteten på akutbilerne, og regionens årlige udgifter til ordningen er ca. 2,1 mio. kr. Nødbehandlerbilens responstid medgår i responstidsopgørelserne på første professionelle ressource på stedet. Den nuværende kontrakt på nødbehandlerbilen udløber ved udgangen af august Varde hjemmesygeplejerskeordning er en aftale mellem regionen og Varde Kommune, om at kommunale hjemmesygeplejerske kan kaldes ud som akuthjælpere i den nordlige og østlige del af Varde kommune. Ordningen havde ca. 100 udrykninger i 2017, og de årlige omkostninger er ca. 0,9 mio. kr. for regionen. Udover akuthjælperordningerne deltager Region Syddanmark i projektet Danmark Redder Liv i samarbejde med Dansk Folkehjælp, hvor frivillige førstehjælpere kaldes ud til hjertestop i hele regionen. Ved hjertestop er det vigtigt for overlevelseschancerne, at der påbegyndes behandling inden for de første minutter. Projektet startede i juni 2018 og løber frem til august Herved vil det senest i foråret 2019 skulle besluttes, hvorvidt projektet skal fortsættes. Videreføres projektet indholdsmæssigt som nu, vil de årlige omkostninger på projektet være ca. 2 mio. kr. Udgiftsniveauet afhænger af antallet af førstehjælpere og omkostninger til IT-systemet. Side 9/13

10 Nedetider og mobiliseringstider Nedetiden er den tid, hvor et beredskab ikke er til rådighed for disponering fra AMK-vagtcentralen, som det burde være iflg. aftalen. Mobiliseringstiden er tiden, der går fra at et beredskab modtager en opgave til, det er i bevægelse, mobiliseringstiden medgår i responstiden. En analyse af nedetiderne i 2017 viste et generelt fald i nedetiderne i Ambulance Syds tre delområder, hvor nedetiderne lå relativt højt i starten af året, men herefter faldt til mellem 0-1 procent i slutningen af året, hvilket er samme niveau som for Responce i Trekantområdet. For mobiliseringstiderne var Ambulance Syds gennemsnitlige mobiliseringsoverskridelse på 8,3 procent i 2017, til sammenligning var den 3,4 procent for Responce. De fleste mobiliseringsoverskridelser fandt sted om natten, og oftere på B-kørsler end på A-kørsler. Responce blev i henhold til kontrakten pålagt at betale kr. i bod for mobiliseringsoverskridelser i Ambulance Syd er ikke på samme måde pålagt at betale bod, da det er regionens eget selskab. Denne forskel førte til en beslutning i Regionsrådet om at fastsætte et måltal på maks. 4 procent mobiliseringsoverskridelser hos Ambulance Syd i Målopfyldelsen følges kvartalsvis i Præhospitaludvalget. Mobiliseringstiden har konkret betydning for responstiderne, eftersom den tid som ambulancen tager om, at komme afsted medgår i den målte responstid på A-kørsel. Derudover har det en betydning for den tid, som borgerne oplever der går før ambulancen eller transporten ankommer, også på de andre kørselskategorier, efter et princip om, at patienten skal have hjælp hurtigst muligt. Desuden besluttede Regionsrådet, at Præhospitaludvalget skal drøfte nedetider for ambulancer, hvilket forventes at ske primo Redderkompetencer Der er inden for de seneste år sket en udvidelse af reddernes kompetencer med større fokus på behandling af patienterne. Regionsrådet afsatte i Budgetaftalen 2018 midler til at øge kompetencerne hos paramedicinerne, samt til uddannelse af yderligere 20 paramedicinere hos Ambulance Syd og til nyt udstyr, der giver flere behandlingsmuligheder. På konferencen i september blev der drøftet forskellige muligheder for, at øge reddernes kompetencer. Heriblandt blev der udtrykt ønske om, at redderne generelt skal have flere kompetencer og viden inden for behandling af psykiatriske og multisyge patienter, samt flere muligheder for at afslutte patienterne på stedet. I Budgetaftalen 2019 er der efterfølgende afsat 0,8 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 og herefter 0,25 mio. kr. årligt til at uddanne ambulancebehandlere i forhold vedr. psykisk sygdom og deeskalerende teknikker. Side 10/13

11 Derudover blev det fremhævet, at mere uddannelse ikke er nok i sig selv, men at det også er vigtigt, at redderne kommer ud, og får brugt de nye kompetencer. Dette kan være en udfordring for reddere på mindre stationer, som har få udrykninger. Fra 1. januar 2019 indføres en ny ambulancebehandleruddannelse, hvor uddannelsen til ambulanceassistent og ambulancebehandler lægges sammen til en samlet uddannelse. Den nye uddannelse får et større sundhedsfagligt fokus. Afledt af konferencen er det blevet diskuteret, hvorvidt Region Sjælland koncept med Advanced Paramedics delvist kan benyttes i Region Syddanmark. Advanced Paramedics i Region Sjælland foretager blandt andet interhospitale transporter. Dette har medført et ønske fra sygehusside om at undersøge mulighederne for et nyt tiltag, hvor paramedicinere anvendes til interhospitale transporter i Region Syddanmark. Paramedicinerne vil muligvis kunne anvendes, hvor der i dag primært er anæstesisygeplejersker eller læger uden anæstesi og intensiv kompetencer på de interhospitale transporter, men vil næppe kunne erstatte de transporter, hvor der er behov for kompetencer vedr. børn og anæstesi/intensiv. Et sådant tiltag vil skulle beskrives nærmere og vil muligvis kræve yderligere uddannelse til paramedicinerne og nye instrukser for interhospitale transporter. I denne forbindelse vil det muligvis være en fordel, hvis flere ambulancer i de store byer opgraderes til paramedicinerambulancer. Dette vil betyde en større sandsynlighed for, at der kan sendes en ambulance med paramediciner fra nærområdet. Paramedicinerambulancer til interhospitale transporter vil kunne optimere brugen af personaleressourcer på sygehusene i forhold til i dag, hvor der udover lægen og/eller sygeplejersken sendes ambulance med to reddere. Vægtkrav på ambulancer og Tempo 100 Vægtkravene på ambulancerne er et mindstekrav fastsat i ambulancekontrakterne, som specificerer, at vægten af ambulancerne ikke må overskride kg. uden reddere, patient og evt. pårørende. Således at den samlede vægt på ambulancen ikke vil overskride kg. Hvis dette vægtkrav overskrides skal ambulancerne indregistreres som lastbiler, og derved blive underlagt hastighedsbegrænsninger som lastbiler, når der ikke køres udrykningskørsel. Ambulancerne vil kunne Tempo 100 godkendes, hvilket betyder, at de vil kunne køre 100 km/t på motorvejen, når de ikke kører udrykning. En analyse af konsekvenserne for øget transporttid ved indførelsen af Tempo 100 ambulancer viste, at regionens samlede ambulanceberedskaber vil få 8 timers længere transporttid pr. døgn fordelt på hele regionen. Dette svarer til 0,8 procent mindre ambulancetid pr. døgn i hele Region Syddanmark. Fordelene ved Tempo 100 ambulancer er, at de vil kunne medbringe tungere udstyr, der vil kunne give nye behandlingsmuligheder, forbedre reddernes arbejdsmiljø og forholdene for patienterne. Side 11/13

12 Dette var ligeledes et tema på konferencen, hvor navnligt indførelsen af elektroniske bårer hos Responce blev efterspurgt, samt en bedre indretning af ambulancen og et bedre indeklima, der vil medføre bedre behandlingsmuligheder og arbejdsmiljø for redderne. I Budgetaftalen 2019 blev forligsparterne enige om, at regionens ambulanceoperatører skal have mulighed for, at indføre Tempo 100 ambulancer. Dette bliver således muligt i det igangværende udbud af ambulancekøretøjer, hvor der ikke er fastsat et mindstekrav til ambulancernes vægt. I det igangværende udbud er der lagt vægt på forbedret sikkerhed og arbejdsforholdene i bårerummet, som skal forbedre reddernes arbejdsforhold, og den behandling de kan udføre under kørslen. Ambulance Syd forventes, at skulle indkøbe 67 ambulancer igennem udbuddet over en fire årig periode. Beredskabsjusteringer Præhospitaludvalget har set nærmere på områder med længere responstider (her defineret som områder med gennemsnitlig responstid over 11 min. og en andel af kørsler over 15 min. på over 8 procent) og relateret de længere responstider til antallet af kørsler i de pågældende områder. I den forbindelse er der udarbejdet oversigtskort hvor områder med og uden supplerende akuthjælperordninger er markeret. Udvalg har desuden sat fokus på følgende tre områder med et større antal kørsler og undersøgt forskellige muligheder for at foretage beredskabsjusteringer med henblik på at forbedre responstiderne: - Grænseområdet ved Padborg og Kruså (373 kørsler i 1. halvår af 2018) - Område i Sydvestjylland omkring Holsted og Agerbæk (208 kørsler i 1. halvår af 2018) - Område på Nordfyn omkring Søndersø (204 kørsler i 1. halvår af 2018) Regionen har hovedsageligt to muligheder for at justere beredskabet for at forbedre responstiderne i et område: 1. Oprettelse af et nyt ambulanceberedskab eller akutbil på en eksisterende eller ny station. 2. Flytning af et eksisterende beredskab til en eksisterende eller ny station. Den mest omkostningstunge af de tre løsninger er, at oprette et nyt ambulanceberedskab, hvilket vil medføre ca. 5 mio. kr. i årlige udgifter. Den anden mulighed med at flytte et eksisterende beredskab til et område, involverer at fjerne et beredskab fra en anden station. Derfor skal det overvejes, hvad det vil have af betydning for responstiden og belastningen af de tilbageværende beredskaber i det område beredskabet flyttes fra, hvis denne mulighed benyttes. Side 12/13

13 Herudover er det en mulighed, at oprette frivillige akuthjælperordninger, disse vil ikke have nogen betydning for de responstider regionen opgør, men borgerne i området vil opleve, at de vil få væsentligt hurtigere akuthjælp. AMK-Vagtcentralen og Ambulance Syd har peget på en række mulige beredskabsjusteringer i de tre områder, som alle ligger i Ambulance Syds delområder. Muligheder for beredskabsjusteringer incl. kort med længere responstider er samlet i bilag 2. Når man skal se på eventuelle kapacitetsudvidelser på det præhospitale område anbefales det at se på regionen som helhed, og således både inddrage hensynet til områder med længere responstider, samt områder med stor aktivitet, som kan betyde lange ventetider/servicetider på ikke-akutte transport af patienter. Lang ventetid på kørsel af patienter fra sygehus til hjem, vanskeliggør eksempelvis sygehusene mulighed for at skabe flow og få plads til næste patient. AMK-vagtcentralen og Ambulance Syd peger derfor ud over mulige løsninger i de udvalgte tre områder på behovet for, at der placeres ekstra beredskaber der, hvor aktiviteten er størst. Odense Universitetshospital er kendetegnet ved at behandle specialiserede patienter fra hele regionen, og en relativ stor del af kørselsbehovet er derfor centreret omkring Odense, hvor der ofte kan være ventetid for ikke-akutte patienter, som skal transporteres fra Odense Universitetshospital og hjem til eks. Sønderborg eller Esbjerg. Dette løses delvist i dag ved, at betragte regionens beredskaber som flydende, hvor ambulancer og ST-biler fra andre dele af regionen kan flyttes efter behov, for at hjælpe med afvikling af kørsler til/fra eks. Odense. En styrkelse af kapaciteten i Odense vil - som ringe i vandet kunne medvirke til at beredskaber i andre delområder i mindre grad skal trækkes til Odense. Side 13/13