NOTAT. Miljø. Referat fra møde i grundvandsrådet - møde d. 19. juni Stine Bisgaard/Knud Rudolf Hansen. FVD (Foreningen af Vandværker i Danmark)

Transkript

1 NOTAT Teknik- og Miljøforvaltningen Referat fra møde i grundvandsrådet - møde d. 19. juni 2014 Deltagere Følgende personer er af deres organisationer udpeget som medlemmer af grundvandsrådet i Køge. Som formand for grundvandsrådet er valgt Poul Erik Jensen (V), næstformand for Teknik- og Miljøudvalget (TMU) i Køge. Køge Kommune, TMU Køge Kommune, TMU Køge Vandråd Skovbo Vandsamarbejde HOFOR Energiforsyningen (Køge Vand) FVD (Foreningen af Vandværker i Danmark) Landboforeningen Gefion Dansk Industri Danmarks Naturfredningsforening Dansk Brøndejerforening Dansk Skovforening Region Sjælland Poul Erik Jensen (V) Niels Rolskov (Ø) Jan Jensen Jørgen Morsing Stine Bisgaard/Knud Rudolf Hansen Helene Kring Jørgensen Jan Jensen Hans Henning Andersen Katrine Sonnichsen Henrik Petersen Ingrid Dyhr Frederiksen Søren Boas Stella Agger Miljø Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Fax Kontakt: Peter Hegel Direkte tlf: Mail: peter.hegel@koege.dk Sted Køge Kommune, Rådhuset, Torvet 1, 4600 Køge. Torsdag d. 19. juni 2014 kl , mødelokale Niels Juel. Fra forvaltningen deltog Merete Olsen, Carsten Christiansen (rådssekretær) og Peter Hegel (ref). Afbud Jan Jensen Jørgen Morsing Knud Rudolf Hansen Henrik Petersen Ingrid Dyhr Frederiksen Esben Sejer Boëtius deltog i stedet for Helene Kring Jørgensen Side 1/7

2 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status ved Køge Kommune a. Grundvandskortlægning b. Indsatsplaner c. BNBO projekt d. OSD redegørelse ifbm. byudvikling 3. Indlæg fra Region Sjælland ved Stella Agger a. Regionens indsats på jordforureningsområdet b. Opsporing af pesticidpunktkilder 4. Godkendelsesordninger og sprøjtemiddel strategi a. Er regelret pesticidanvendelse uden risiko for grundvandet? b. Hvor er faldgruberne? c. Hvor er det vigtigt at sætte ind i indsatsplanerne? 5. Indlæg fra rådets medlemmer på kommende møder 6. Evt. Referat: 1. Poul Erik Jensen bød velkommen. Herefter blev der spurgt til bemærkninger til dagsordenen. Der var ingen bemærkninger. 2. Status ved Køge Kommune 2 a+b). Carsten fremlagde status for indsatsplanarbejdet. Første vistes et kort over de kortlagte områder. Udpegningerne af følsomme områder (FI) følger kortlægningsgrænserne og er ikke sammentolkede med naboområdet. F.eks har Slimminge kortlægningens udpegninger givet større FI områder end tidligere kortlægninger. En af grundene hertil er at naturstyrelsen har indført nye udpegningskriterier. Det betød rent konkret, at den første kortlægning for Slimminge området som kommunen modtog blev trukket tilbage og erstattet med nye og større udlagte FI områder. På et møde med naturstyrelsen gjorde kommunen opmærksom på, at udpegningerne også blev anvendt ved anden sagsbehandling end indsatsplanerne. Naturstyrelsen oplyste, at de ikke påtænker at reviderer tidligere kortlægningers udpegning, men at kommunen er velkommen til at gøre det. Loven foreskriver dog, at det er staten der foretager udpegningerne 2 af de nye kriterier for udpegning af FI er et lerdække på 15 meter mod 5 meter fra Roskilde Amt, samt at grundvandsdannelsen nu er sat til 50mm Side 2/7

3 mod 100 mm i Roskilde Amt. FI = følsomt indvindingsområde blev tidligere kaldt NFI nitratfølsomme indvindingsområder. Trods navneændringen vurderes stadig kun i forhold til nitrat og ikke f.eks pesticider. Vi har dog ingen nitratproblemer med grundvandet i Køge. Søren Boas: Offentlige høringer bør også tilgå rådets medlemmer. Poul Erik Jensen: Spurgte til det faglige belæg for 5 eller 15 meters lerlag. Carsten Christiansen: Det er den bedst tilgængelig viden. Køge Kommune ønsker, at vente på Osted kortlægningen og så lave en samlet indsatsplan for det vestlige Køge, selvom Slimminge kortlægningen skal udmøntes i en indsatsplan efter 1 år. Det vil også betyde, at Almsgårde kortlægningen skal revideres og indarbejdes. Der kan være en god ide i at samle hele OSD i en indsatsplan. Esben Sejer Boëtius: Det giver god mening at samle kortlægningsområderne. En typisk indsats vil være udpegning af BNBO områder. Søren Boas: I så fald vil Køge Kommune ikke følge reglerne. 2 c). BNBO følgegruppemødet som skulle have foregået i start juni blev aflyst. Vi forsøger at fastsætte datoen for et nyt møde inden sommerferien. 2 d). I forbindelse med lokalplanlægning af byudviklingen i Køge Nord kræves en redegørelse, der godtgør, at der kan byudvikles i et OSD og FI område. Naturstyrelsen fastholder, at redegørelsen for Køge Nord skal omfatte hele kommunens OSD og indvindingssituation og følge anvisningerne i retningslinie 40 og 41 til vandplaner som beskriver en trinmodel til vurdering af byudvikling i OSD og FI. LAR (Lokal afledning af regnvand) vil være en forudsætning for at kunne opretholde en 0 løsning i forhold til grundvandsdannelsen i byudviklingsområdet. Afledning fra tage skal erstatte tabet af grundvandsdannelse fra befæstede arealer. Metoden er principielt godkendt af Naturstyrelsen. Men hvad med kvaliteten af tagvandet. En gennemgang af et 0 scenarium ved en LAR løsning viser, at 7 m 2 vejareal skal modsvares af 3 m 2 tagflade og 1 m 2 regnvandsbed. Trinmodellen foreskriver, at kommunen kan stille krav til nedsivningen i de områder, hvor der er planlagt byggeri men endnu ikke er bebygget. I områder, der allerede er bebygget kan kommunen ikke stille krav. Regnvandsbassiner anses ikke for bymæssig bebyggelse. Side 3/7

4 I trinmodellen optræder etableringen af et transportcenter på forbudslisten. Hans Henning Andersen: Er det sådan at den ene bureaukrat skal slås med en anden om hvem der skal bestemme. Poul Erik Jensen: Hvis drikkevandet vinder, betyder det vel at stationsområdet og dermed fingerplanen ikke kan gennemføres. 3. Indlæg fra Region Sjælland ved Stella Agger Stella Agger præsenterede Regionen Sjællands arbejdsopgaver. Baggrunden for regionens arbejde er jordforureningsloven, herunder den offentlige indsats. Af strategien fra 2008 fremgår, at 80% af regionens midler bruges overfor grundvandet. I den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen fra 2012 er der indført et nyt princip, hvor indsatsen planlægges i områder, og hvor områder med stor grundvandsindvinding og stor sårbarhed overfor ressourcen prioriteres først. Den reviderede Strategi for indsatsen overfor jordforurening, som er sendt i høring i 2014, fastsætter stadig 80% af midlerne til grundvandet. Kortlægningen af de mest grundvandstruende forureninger i prioriteringsgruppe 1 (omfatter Køge) skal være færdig i 2017 mens denne kortlægning i de øvrige områder skal være færdig i Den reviderede strategi forventes vedtaget ved årsskiftet. Stine Bisgaard: Hvad indebærer regionens overblik. Stella Agger: Kortlægning af forureninger samt opsporing af risikobrancher. Carsten Christiansen: Bliver kommunen inddraget i prioriteringen. Stella Agger: Det er endnu ikke afgjort, men regionen vil gerne have et input fra kommunerne. Niels Rolskov: Har det været klogt at anvende forurenet jord i støjvolde Stella Agger: Den forurenede jord der er anvendt i støjvolde er med immobile stoffer. Pesticider er nævnt i regionens kommende strategi, men ikke med konkrete målsætninger, hvilket skyldes at man ikke har lagt sig fast på en metode til opsporing. Poul Erik Jensen: I forbindelse med oprydning af forureningssager med olie har OM (Oliebranchens miljøpulje) opkrævet 2-5 øre pr liter solgt benzin. Efter oprydningen bortfalder afgiften. Stella Agger: Det er en god ide med en afgift. Carsten Christiansen: Grundvandskortlægningen er finansieret af en afgift på oppumpet vand. Finansieringen stopper i 2017 i forbindelse med at Side 4/7

5 kortlægningen og kommunernes indsatsplanlægning forventes at være afsluttet. Der er kræfter i gang for, at finansieringen kan fortsætte eventuelt i en vandfond, som så kunne anvendes til grundvandsbeskyttelse. Der er intet afklaret på nuværende tidspunkt. Stine Bisgaard: På miljøportalen mangler der en sammenhæng mellem V1, V2 kortlægninger samt detailviden. Stella Agger: Ved kommunalreformen blev megen viden opsplittet. Herefter præsenterede Stella Agger resultatet af et arbejde om opsporing af pesticidforureninger, hvor Miljøstyrelsens nyudviklede værktøj Skelnen mellem pesticidkilder har været anvendt. Det er regionens erfaring, at de fleste brugbare oplysninger om mulige pesticidpunktkilder stammer fra interviews med lokalbefolkningen. Søren Boas: I gamle dage gravede man emballage ned. Enig i at viden fra ældre folk bør indsamles. Stella Agger: Det er nødvendigt at der gives et frit lejde, hvis det skal give noget resultat. Merete Olsen: De nuværende landbrugstilsyn omfatter primært husdyr og ikke planteavl (herunder oplag af pesticider) Hans Henning Andersen: Det forlyder, at natur og erhvervsstyrelsen overtager landbrugstilsynene. Poul Erik Jensen: Det kan være meget svært at få tillid fra landmændene. Søren Boas: Det er vigtigt at kommunikerer ud, at der er tale om frit lejde, det er meget vigtigt og på høje tid, at få indsamlet den viden. Niels Rolskov: Kan man bruge gamle målebordskort til opsporingen, evt. ved ændring i dyrkningsmønstrene. 4. Godkendelsesordninger og sprøjtemiddel strategi Grundet det sene tidspunkt blev punktet ændret til et oplæg til et senere møde. På baggrund af det fremsendte sprøjtemiddelstrategi fra Miljøstyrelsen lægges der op til en diskussion om, regelret pesticidanvendelse i landbruget er skadeligt for grundvandet. Af strategien fremgår det, at overholdes godkendelsesordningerne for pesticider, samtidig med en reduktion i forbruget, vil anvendelsen ikke udgøre en trussel overfor grundvandet. De enkelte målsætninger i strategien blev herefter kort gennemgået. Side 5/7

6 Hans Henning Andersen: Tilbød at komme med et indlæg på et kommende møde omkring hvordan der sprøjtes og anvendes pesticider i dag. Herunder forskellen på brugen i dag og for 15 år siden. I dag anvendes pesticider meget kontrolleret. Carsten Christiansen: Overvejer om vi kan få en fra Miljøstyrelsen til at præsenterer godkendelsesordningen. Søren Boas: Spændende at synet på brugen af pesticider nu er blevet mere nuanceret. Carsten Christiansen: Det er et mål, at der skal indføres overvågning og et varselssystem, hvilket svarer til et BNBO. Stine Bisgaard: Strategien mangler lokal fokusering (lertykkelser og grundvandsdannelse), hvilket har stor betydning. Det kan betyde, at der skal indgås forlig med en grundejer og ikke med naboen. Hans Henning Andersen: Godkendelsen af kemikalier løber i en periode, hvorefter de udløber og skal fornyes. På den måde udfases de farligste stoffer. Søren Boas: Jeg har en ven der arbejder med godkendelse af kemikalier. Vil undersøge om det er muligt at han kan komme og præsenterer et indlæg for rådet om godkendelsesproceduren. Carsten Christiansen: Spørgsmålet er om vi nu har nogle systemer, der gør at brugen af pesticider ikke længere udgør en trussel mod grundvandet. Er det sådan, at lovlig anvendelse af pesticider ikke længere udgør et problem og at det nu kun tidligere tiders brug der udgør problemet. Spørgsmålet er også om de tiltag der er lavet nu begynder at virke. Merete Olsen: Kommunen kan evt. lave et udtræk fra Jupiter databasen med fund af pesticider i Køge Kommune, eventuelt 5 år tilbage. 5. Indlæg fra rådets medlemmer på kommende møder Hans Henning Andersen vil på det næste møde fortælle om pesticidanvendelse i landbruget herunder om sprøjte udstyr. Jørgen Morsings indlæg om Skovbo vandsamarbejde er udsat til næste møde. Søren Boas undersøger, om han kan arrangere et oplæg omkring godkendelse af kemikalier. Side 6/7

7 Evt. Næste møde er 9. oktober 2014, i stedet for 25. september Side 7/7