Referat fra grundvandsmøde d. 1. september 2015

Transkript

1 NOTAT Referat fra grundvandsmøde d. 1. september 2015 Dato Dokumentnummer 3. november Følgende personer er af deres organisationer udpeget som medlemmer af grundvandsrådet i Køge. Som formand for grundvandsrådet er valgt Poul Erik Jensen (V), næstformand for Teknik- og udvalget (TMU) i Køge. Køge Kommune, TMU Poul Erik Jensen (V) Køge Kommune, TMU Niels Rolskov (Ø) Køge Kommune, (sekretær for GVR) Tine Spuur Stivang Køge Vandråd Jan Jensen Skovbo Vandsamarbejde Jørgen Morsing HOFOR Stine Bisgaard/Knud Rudolf Hansen Energiforsyningen (Køge Vand) Esben Sejer Boetius FVD (Foreningen af Vandværker i Danmark) Jan Jensen Landboforeningen Gefion Hans Henning Andersen Dansk Industri Katrine Sonnichsen Danmarks Naturfredningsforening Henrik Petersen Dansk Brøndejerforening Ingrid Dyhr Frederiksen Dansk Skovforening Søren Boas Region Sjælland Stella Agger Fra Forvaltningen deltog Bjarne B. Svendsen og Peter Hegel Afbud Knud Rodolf Hansen, Hans Henning Andersen, Henrik Petersen, Ingrid Dyhr Frederiksen, Jørgen Morsing (Søren Rasmussen deltog i stedet). Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Kontakt: Peter Hegel Tlf Mail miljoe@koege.dk Gæster Naturstyrelsen ved: Rasmus Kolding, Jonas Gillett, Helga Ejskjær og George Concear Sted Køge Kommune, Rådhuset, Torvet 1, 4600 Køge. Tirsdag d. 1. september kl i byrådsstue Ivar Huitfeldt Link til referater af tidligere afholdte møder Referent Peter Hegel Side 1 / 6

2 Dato Dokumentnummer 3. november Dagsorden 1. Velkomst ved Poul Erik Jensen 2. Præsentation af ny sekretær for Grundvandsrådet, Tine Spuur Stivang Tine præsenterede kort sine kvalifikationer og arbejdsopgaver i kommunen, samt de visioner hun har for indsatsplanerne bl.a. at der bør være en opfølgning på de vedtagede indsatsplaner (IP) 3. Status ved Køge Kommune Udeståender fra tidligere møder På tidligere møde har Katrine Sonnichsen tilbudt at holde oplæg om industriens synspunkter som storforbruger. Rejsning af skov ved Kim Søderlund NST. På mødet blev det besluttet at afvente en opgørelse over områder hvor skovrejsning er uønsket, for at se om det giver mening at afholde et indlæg. Status på grundvandskortlægningen Status på grundvandskortlægningen blev præsenteret. Sidste kortlægning i kommunen (Osted kortlægningen) forventes afleveret i slut september. Status på BNBO En oversigt over de boringer hvor der kan blive udpeget et BNBO blev præsenteret. Strategien med anvendelse af BNBO er politisk besluttet af Køge Kommune. 4. Indlæg om nye muligheder for udpegning af BNBO og hvad kan det medføre af muligheder for grundvandsbeskyttelse. v/naturstyrelsen NST fremlagde først de forskellige beregningsmetoder til udpegning af BNBO. Derudover blev kommunens virkemidler for påbud efter 24 og 26a i miljøbeskyttelsesloven gennemgået. NST oplyste at den endelige beregningsmetode til udpegning af BNBO er ikke var fastlagt, men at der skulle være en løbende dialog mellem rådgiver og kommunen ved beregningerne af BNBO i kommunen. Udpegning af BNBO er foregår kommunevis til udgangen af NST s powerpoint præsentation er vedlagt referatet. BNBO er tinglyses ikke men evt. rådighedsindskrænkninger kan tinglyses på de ejendomme, der berøres af et påbud eller forbud fra kommunen. Indlægget gav anledning til en del diskussion både med hensyn til de 2 forskellige udpegninger af BNBO og de økonomiske konsekvenser ved rådighedsindskrænkninger efter 24 og 26a. NST oplyste at begge udpegninger er valide, men at en udpegning efter en numerisk grundvandsmodelberegning kan give uhensigtsmæssige oplande. Side 2/6

3 Dato Dokumentnummer 3. november Den endelige metode er dog ikke endelig fastlagt, ligesom udbuddet til beregningerne af BNBO ikke er vundet af nogen rådgiver endnu. Ved overlappende BNBO er vil der formentligt blive udpeget et pr. vandværksboring og ikke som et samlet BNBO, således at ophør af en boring ikke kræver en ny beregning for de øvrige boringer. Der udpeges kun BNBO er for boringer til almen vandforsyning og ikke for boringer til industrielt brug. Med hensyn til de økonomiske aspekter blev det bemærket at et påbud efter 24 giver kommunen mulighed for at gennemføre rådighedsindskrænkninger i hele kommunen uafhængigt, om der er fastlagt et BNBO eller ej. Ovennævnte bemærkning gav efterfølgende anledning til kommentering af udkastet til referatet. Kommunen har derfor efterfølgende bedt NST om en uddybning af emnet. NST bemærkning er indsat nedenfor i kursiv: Kommunalbestyrelsen kan efter 24 i miljøbeskyttelsesloven give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. 24 kan således anvendes til at foretage rådighedsindskrænkninger af et BNBO. 24 kan også anvendes, selv om der ikke er fastlagt et BNBO. Anvendelsen af 24 forudsætter ej heller en vedtaget indsatsplan. Den statslige fastlæggelse af BNBO er er et ikke-bindende værktøj til kommunerne. Kommuner kan pba. fastlæggelsen vælge at foretage rådighedsindskrænkninger for at beskytte boringerne til almene vandforsyningsanlæg mod miljøskadelige stoffer. Selv om et område er fastlagt som et BNBO, skal rådighedsindskrænkninger heraf altid bero på kommunens konkrete vurdering og skal derfor altid foretages på et sagligt og fagligt grundlag. Det er Natur- og klagenævnet og i sidste ende domstolene, som har kompetencen til at tilsidesætte et af kommunen udstedt forbud eller påbud efter 24 og 26 a. Pba. 26 a, der forudsætter en vedtaget indsatsplan, kan kommunen kun foretage rådighedsindskrænkninger af BNBO er til beskyttelse mod forurening af nitrat og pesticider. Dette står i kontrast til 24, som bl.a. ikke forudsætter en vedtaget indsatsplan. Sådanne påbud tinglyses ikke automatisk, men kan gøres af hensyn til at sikre rettighederne mod kommende ejere. Erstatning for rådighedsindskrænkningerne kan koste et vandværk dyrt. Ovennævnte bemærkning gav efterfølgende anledning til kommentering af udkastet til referatet fra Energiforsyningen: Økonomisk set er det langt dyrere, at skulle finde et nyt sted til en boring eller lave avanceret vandbehandling, rådighedsindskrænkelse er klart den billigst metode til at sikre rent vand på for vandværket især et lille der ikke har så mange boringer. NST oplyste at et påbud eller forbud kan påklages til Natur- og klagenævnet. Størrelsen af erstatningen kan indbringes for Side 3/6

4 Dato Dokumentnummer 3. november Taksationskommissionen i tilfælde af uenighed. Erstatningen skal betales af dem der har gavn af rådighedsindskrænkningen (oftest vandværkets forbrugere), det betyder at vandforsyningerne i visse tilfælde kan hæve prisloftet. Der findes på nuværende tidspunkt ingen sager, der er påklaget og afgjort ved klagenævnet, så der er ikke skabt en præcedens. Endelig blev det oplyst at de indtil nu beregnede BNBO er har en gennemsnitsstørrelse på 2,5 ha. Herefter gennemgik Tine de forskellige arbejdsfaser i BNBO følgegruppens arbejde, der skulle ende op med, at alle udpegede BNBO er samt metoder til erstatning skulle lægges for GVR. Der blev givet udtryk for, at GVR gerne vil indblandes og at det første udpegede BNBO bør lægges for GVR mellem fase 2 og 3 som en prøveballon. Tine viste kortet med udpegningen af indsatsområder for NST. Det blev påpeget, at der flere steder i kommunen er et problem med udpegningen som følge af forskellige udpegningskriterierne gennem tiden. NST blev spurgt om, hvad stiller kommunen op med de forskellige udpegninger og om der er en opfølgende pulje til afklaring af problemet. NST oplyste, at kortlægningen vil fortsætte på nedsat kraft efter Grunden til forskellen ligger i at kortlægningsmetoderne er udviklet. Der vil blive oprettet en national følgegruppe i 2016, der vil lave en begrænset gennemgang og revision af gamle kortlægninger. Beregningerne fra de forskellige modeller er meget spredt, så der er mange steder hvor grænsedragningen ikke passer, men der er fokus på problemet. Tine: vi skal altså søge om at blive inddraget. Kan vi selv lave noget. NST: Køge Kommune kan selv lave udpegninger, men det være på niveau med NST beregningsmetoder. Kommunen kan fortsat lave indsatsplaner efter 13 a udenfor de udpegede indsatsområder. Der blev spurgt til de gamle indsatsplaner. En opdatering af udpegningskriterierne fra 5 m lerdække til 15 m lerdække vil kræve en fornyet sagsbehandling. Med hensyn til opdatering af gamle indsatsplaner kræver det, at der er nye/ændrede aktiviteter i området. For de gamle indsatsplaner kan en ændring af grænserne være en grund til at opdatere/revidere. Det er muligt at samle de gamle indsatsplaner. 5. Gruppediskussion omkring udformning af indsatsplaner Grænsedragning mellem forskellige udpegningskriterier, hvor meget ansvar ønsker vi Skal vi udarbejde et indsatskatalog som inddrages i indsatsplanerne efter behov Hvordan skal planerne se ud Hvordan sikres at indsatserne udføres Forslag: Nedsættelse af en arbejdsgruppe der udarbejder et konkret forslag rapportstruktur og præsenterer det for rådet til godkendelse. Side 4/6

5 Dato Dokumentnummer 3. november På mødet 18. december 2014 lagde kommunen op til, at man skulle nytænke de traditionelle indsatsplaner fra en rapport for hvert område til en mere dynamisk opsætning f. eks gennem et fælles indsatskatalog. Kommunens intention med punktet var, at en arbejdsgruppe hurtigere ville kunne lave et udkast til hvordan de endelige IP skulle skrues sammen. Ideen er at der laves et indsatskatalog som beskriver, hvilket indsatser der kan udføres som grundvandsbeskyttelse i kommunen. IP skal således kun opdateres, hvis der sker ændringer af eksisterende forhold. Indsatskataloget skal kun opdateres, hvis grundlaget for indsatsen ændres. Endelig ønsker forvaltningen, at en opfølgning på opnåede indsatser årligt samles og synliggøres. Forslaget medførte en del diskussion, der meget hurtigt omhandlede hvad formålet med en indsatsplan er og hvilke indsatser der burde komme med i kataloget. Der blev derfor ikke nedsat en arbejdsgruppe. Kommunen vil derfor på et kommende møde fremlægge et forslag til design af de kommende indsatsplaner, herunder oplæg til hvordan et indsatskatalog kan udformes. 6. Etablering af et fælles vandsamarbejde for hele kommunen, som der var bred opbakning om på mødet d 18. dec Forslag: nedsættelse af arbejdsgruppe til at komme med forslag hvordan dette kan gøres. Forvaltningen foreslår repræsentanter fra Skovbo vandsamarbejde, Køge Vand og repræsentant for de private almene vandforsyninger. Baggrunden for punktet var den positive tilbagemelding på oplægget fra Skovbo Vandsamarbejde på mødet 18. december 2014 og efterfølgende debat om etablering af et vandsamarbejde, der omfattede hele kommunen. Et sådan forsøg har tidligere været forsøgt efter de gældende vedtægter for Skovbo vandsamarbejde, uden held. På baggrund af rådets holdning, vurderer kommunen, at andre muligheder for at etablere et vandsamarbejde i hele kommunen bør undersøges nærmere. Hertil blev der nedsat en styregruppe bestående af: Jan Jensen, Vandværket Lyngen, FVD, Køge Vandråd Esben Sejer Boetius, Energiforsyningen Søren Rasmussen, Skovbo Vandsamarbejde Stine Bisgaard, HOFOR Poul Erik Jensen, Køge Kommune Forvaltningen vil facilitere styregruppen og indkalde til et møde snarest. 7. Næste møde Side 5/6

6 Dato Dokumentnummer 3. november Der blev ikke aftalt en dato for næste møde, men det fremgik at rådet fandt 4 møder årligt for passende. Endelig ønskede rådet, at mindst 2 af møderne blev beslutningsmøder. Forvaltningen vender snarest tilbage med forslag for næste møde. Intet 8. Evt. Side 6/6

7 Grundvandsråd 1. september 2015

8 - Velkomst Dagsorden - Status ved Køge Kommune - Udeståender fra tidligere møder - Status på grundvandskortlægningen - Status på BNBO - Indlæg ved Naturstyrelsen: BNBO - Gruppediskussion omkring udformning af indsatsplaner - Vandsamarbejde for hele kommunen - Næste møde - Evt.

9 Status fra Køge Kommune Udeståender fra sidste møde - Indlæg v/katrine Sonnichsen fra DI - Invitere Kim Søderlundfra Naturstyrelsens lokale skovdistrikt til at fortælle om skovtilplantning og grundvandsbeskyttelse - Sprøjtemiddelstrategi og godkendelsesordning Grundvandskortlægningen

10 Afsluttes i 2015 Osted kortlægningen interessentmøde d 10/9

11 BNBO Status fra Køge Kommune - Ingen beregninger for BNBO foreligger - Naturstyrelsen udfører beregninger for BNBO omkring alle vandværksboringer 2015/ Den videre arbejdsproces, jf følgegruppens arbejde - Følgegruppen har afholdt møde marts Følgegruppen består af: Køge Vandråd(vv Lyngen og Energiforsyning) Skovbo Vandsamarbejde (Ejby vv og HOFOR) Gefion Vallø Stift

12 BNBO 10 m fredningsbælte, fysisk sikringszone 25 m dyrkningsfri zone BNBO - Geologi, hydrogeologi, indvinding, analysefrekvens af boring Politisk behandlet i TMU del af Køge Kommunes strategi for grundvandsbeskyttelse (juni 2013)

13

14 BNBO Indlæg fra Naturstyrelsen I 2015/2016 udpeges BNBO for alle indvindingsboringer

15 BNBO -arbejdsproces Fase 1 Kortlægning af forureningstrusler for alle indvindingsboringer Beregninger af BNBO for alle indvindingsboringer De beregnede BNBO præsenteres for vandværkerne Fase 2 Vurdering af beregnede BNBO -hvor er det relevant, hvad kan vi opnå? Principper for udregning af kompensation Fase 3 Beregning af kompensation/erstatning indenfor BNBO i forbindelse med påbud Vurdering af BNBO størrelse i forhold til omkostning/effekt af BNBO udlægning (proportionalitetsprincippet)

16 Indsatsplaner

17 Indsatsplaner - problemområder Forskellige årgange - udpegningskriterier Hvor meget ansvar? - 13a Opfølgende pulje? - NST

18 Indsatsplaner -indhold Indsatsplan skal jf. Indsatsplanbek. 3 indeholde: 1) Et resume af kortlægningen 2) Områder, hvor en indsats skal gennemføres 3) Foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, Retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles => rammerne for administration 4) Overvågning hvor meget og af hvem 5) Opgørelse over behovet for beskyttelse Stk. 2) Tidsplan

19 Indsatsplaner -indhold 3) Retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles => rammerne for administration

20 Kommune og direkte berørte parter: Forventningsafstemning Kommune laver udkast Indsatsplaner

21 Indsatsplaner -eksempler

22 Indsatsplaner -eksempler Indsats - Målsætning for indsats - Beskrivelse af indsats Indsats - Målsætning for indsats - Beskrivelse af indsats

23 Indsatsplaner -eksempler

24 Indsatsplaner -eksempler - I Amtets tid: kortlægningen udmøntes i indsatsplan - Følger oftest kortlægningsområdet eller del heraf - Indsatserne drukner i løse aftaler - Opnåede indsatser er ikke synlige - Eksempler fra hvor indsatsplan virker: - Lokal forankret i vandværkerne, deres værktøj til at sikre deres interesser eksempelvis 10 og 25 m zonerne kan dette gennemføres for BNBO?

25 Indsatsplaner -forslag Indhold - Fokus på indsatserne - praktisk mulig - Fokus på økonomien hvem betaler og hvor meget - Fokus på opfølgning når vi det vi vil - Fokus på kommunikation fortæl den gode historie Vandværkerne skal se det som et værktøj til deres eksisterende arbejde omkring grundvandsbeskyttelse

26 Rammerne Indsatsplaner -forslag - Opdeling af kommunen - Design af rapport - Indsatskatalog - Opdateringsformat - Selvstændig opfølgning på indsatser Arbejdsgruppe - Opdatering af eksisterende planer -evt. sammenlægning - Prioriteringsliste

27 Vandsamarbejde Fælles vandsamarbejde - Hvordan kommer vi derhen? - Arbejdsopgaver - Sløjfning af boringer, opsporende arb., Forslag kampagner, overvågning (BNBO)? - Nyt vandsamarbejde for hele kommunen Vilkår i indvindingstilladelse? - Arbejdsgruppe - Fordelingsnøgle mellem eksisterende vandsamarbejde og nye - Et eller to vandsamarbejder 48 VFL: Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en planmæssig udbygning af vandforsyningen og sikre en hensigtsmæssig anvendelse, kortlægning, overvågning og beskyttelse af de eksisterende vandforekomster til drikkevandsforsyning, kan miljøministeren efter forhandling med de berørte kommuner og vandforsyningsanlæg påbyde kommunalt samarbejde om vandforsyningen og påbyde samarbejde mellem almene vandforsyningsanlæg.

28 Forslag til næste møde - Indlæg v/katrine Sonnichsen fra DI - Invitere Kim Søderlundfra Naturstyrelsens lokale skovdistrikt til at fortælle om skovtilplantning og grundvandsbeskyttelse - Opfølgning på eventuelle arbejdsgrupper - Præsentation af resultater fra Osted kortlægningen? Datoforslag: start 2016 (21/1 eller 4/2)?

29 Evt. Tak for i dag

30 Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning Møde med Køge Grundvandsforum 1. september 2015 Køge Grundvandsforum, , Køge Rådhus -Besøg af Rejsehold om Vandforsyning SIDE 1

31 25 m zonen Se Naturstyrelsens Vejledning om indsatsplaner, 2015, s m zonen var en del af Grøn Vækst-lovforslaget og trådte i kraft sommeren Fastsat i beskyttelseslovens 21 b. NaturErhvervstyrelsen fører tilsyn med 25 m zonen. Den lodsejer, der har boringen på sin ejendom får erstatningen. Zonen indebærer, at der i en radius på 25 m omkring indvindingsboringer til almene vandforsyninger ikke må: gødskes dyrkes anvendes pesticider Køge Grundvandsforum, , Køge Rådhus - Besøg af Rejsehold om Vandforsyning SIDE 2

32 BNBO (Boringsnære beskyttelsesområder) Køge Grundvandsforum, , Køge Rådhus - Besøg af Rejsehold om Vandforsyning SIDE 3

33 BNBO Se Naturstyrelsens Vejledning om indsatsplaner, 2015, side 15. Et boringsnært beskyttelsesområde er et område omkring indvindingsboringer, hvor der på grund af sug-effekten omkring en indvindingsboring er en særlig risiko for, at der transporteres miljøfremmede stoffer til boringen. Kommunen kanpålægge rådighedsindskrænkninger af et BNBO, hvis det er nødvendigt for at sikre vandindvindingsanlægget mod fare for forurening. Kommunerne fører tilsyn med BNBO og selve boringen. Se styrelsens Vejledning om boringsnære beskyttelseszoner BNBO. nr. 2, 2007 Se Naturstyrelsens Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO fra 2011 & Præciseret vejledning om beregning af størrelsen på boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, Køge Grundvandsforum, , Køge Rådhus - Besøg af Rejsehold om Vandforsyning SIDE 4

34 BNBO - illustration af sug-effekten Køge Grundvandsforum, , Køge Rådhus - Besøg af Rejsehold om Vandforsyning SIDE 5

35 BNBO Juridisk status af BNBO: Den statslige udpegning af BNBO er har ingen juridisk status, men er et redskab kommunerne kan bruge til at beskyttelse af drikkevandsinteresser. Kommunen har mulighed for at pålægge BNBO rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens 24, hvis det er nødvendigtfor at sikre vandindvindingsanlægget mod fare for forurening. Påbud og forbud efter miljøbeskyttelseslovens 24 kan påklages til Natur-og klagenævnet. En vedtaget indsatsplan er ikke en forudsætning for at gennemføre rådighedsindskrænkninger af BNBO. BNBO ophæver ikke, som udgangspunkt, 25 meter zonen. Køge Grundvandsforum, , Køge Rådhus - Besøg af Rejsehold om Vandforsyning SIDE 6

36 BNBO Sammenspillet mellem zonerne 25 m zone BNBO Boring 10 m zone Køge Grundvandsforum, , Køge Rådhus - Besøg af Rejsehold om Vandforsyning SIDE 7

37 Lovgivning: beskyttelseslovens 24 og 26 a Køge Grundvandsforum, , Køge Rådhus - Besøg af Rejsehold om Vandforsyning SIDE 8

38 Lovgivning beskyttelseslovens 24 se også Naturstyrelsens Vejledning om indsatsplaner, 2015, side Kommunalbestyrelsen kangive påbudeller nedlægge forbud for at undgå fare for forureningaf bestående eller fremtidigevandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Her kan der nedlægges forbud for mere end blot nitrat og pesticider. Erstatningen skal som udgangspunkt betales af de brugere af vandet, der har fordel af forbuddet eller påbuddet. Vær opmærksom på Forsyningssekretariatets krav til påbuddet, hvis udgiften skal afholdes af forsyningen og der ønskes tillæg til prisloftet. Ved uenighedfastsættelse erstatningen af taksationsmyndighederne, jf. miljøbeskyttelsesloven 63, stk. 1. Indholdet af påbuddet kan påklages til Natur- og klagenævnet Køge Grundvandsforum, , Køge Rådhus - Besøg af Rejsehold om Vandforsyning SIDE 9

39 Lovgivning beskyttelseslovens 26 a se også Naturstyrelsens Vejledning om indsatsplaner, 2015, side a finder anvendelse, hvis der ikke kan opnås en aftale om rådighedsindskrænkninger på rimelige vilkår Kommunen kan beskytte BNBO mod forurening af nitratog pesticider, når der er vedtaget en indsatsplan. Ved 26 a skal der først forsøges indgået en frivillig aftale. Dette gælder ikke ved 24. Erstatningen betales af det vandværk (forbrugerne), som har fordel af rådighedsindskrænkningen. Hvis der er ikke er et vandværk, der får en fordel, betaler kommunalbestyrelsen. Taksationskommissionens kan tage stilling til erstatningens størrelse, hvis der opstår uenighed mellem kommune og lodsejer, samt spørgsmål om fordelingen af erstatning mellem kommune og vandforsyning. Indholdet af påbuddet kan påklages til Natur- og klagenævnet. Køge Grundvandsforum, , Køge Rådhus - Besøg af Rejsehold om Vandforsyning SIDE 10

40 Opsummering - Hvilke parter kan omfattes af lovgivningen? MBL 24 (f.eks. BNBO eller fredningsbælter undgå fare for forurening) MBL 26 a (er vedtaget indsatsplan nitrat og pesticider) Landbrug x x Andet erhverv x x Parcelhuse x x Køge Grundvandsforum, , Køge Rådhus - Besøg af Rejsehold om Vandforsyning SIDE 11

41 -Naturstyrelsen opfordrer til tilmelding af nyhedsbreve via denne hjemmeside, der omfatter akutelle faglige temaer. - Naturstyrelsen har udarbejdet en FAQ på samme side: Køge Grundvandsforum, , Køge Rådhus - Besøg af Rejsehold om Vandforsyning SIDE 12

42 Haraldsgade København Ø Tlf: Køge Grundvandsforum, , Køge Rådhus - Besøg af Rejsehold om Vandforsyning SIDE 13