DAGSORDEN/REFERAT. Grundvandsrådet i Køge Kommune. Natur og Miljø. Køge Kommune, TMU. Køge Kommune, Natur og Miljø

Transkript

1 DAGSORDEN/REFERAT MØDE DEN 13. JUNI 2013 Grundvandsrådet i Køge Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Natur og Miljø Deltagere Erling Larsen (Formand) Køge Kommune, TMU Køge Kommune, Natur og Miljø Køge Kommune, Natur og Miljø Køge Kommune, Natur og Miljø Køge Vandråd Skovbo Vandsamarbejde Københavns Energi (HOFOR) Energiforsyningen (Køge Vand) FVD (Foreningen af Vandværker i Danmark) Landboforeningen Gefion Dansk Industri Danmarks Naturfredningsforening Dansk Brøndejerforening Dansk Skovforening Region Sjælland Bjarne B Svendsen Carsten Christiansen Peter Hegel Jan Jensen Jørgen Morsing Knud Rudolf Hansen Helene Kring Jørgensen Jan Jensen Hans Henning Andersen Katrine Sonnichsen Henrik Petersen Ingrid Dyhr Frederiksen Søren Boas Stella Agger Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Fax Kontakt: Carsten Christiansen Direkte tlf natmil@koege.dk Afbud Køge Kommune, TMU Dansk Brøndejerforening Hans Erik Jensen Ingrid Dyhr Frederiksen Sted Rådhuset, Køge Kommune, mødelokale Huitfeldt. Referent Peter Hegel Dagsorden 1. Velkomst ved formanden 2. Orientering fra kommunen: Ny vejledning om indsatsplanlægning på vej Natur- og Landbrugskommissionen Byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser Side 1/6

2 3. Vandforsyningsstrategi Balance mellem udnyttelse og beskyttelse af grundvandsressourcen 4. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Projekt til udpegning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Overholdelse af 10 og 25 meters beskyttelseszoner Implementering af BNBO, herunder dialog med vandværkerne, lodsejer inddragelse, kompensation mm. Beslutningsværktøjer og nyt potentialekort 5. Input til rådets arbejde fra deltagerne 6. Næste møde 7. Evt. Referat Velkomst ved Erling Larsen Fremlæggelse ved Carsten Christiansen. Fremlæggelsen omfattede en orientering fra kommunen, vandforsyningsstrategi, samt projekt om udpegning af BNBO. Køge Kommune har søgt Naturstyrelsen om midler til BNBO udpegning, men har fået afslag. Kommunen står således selv for BNBO projektet. Den fremadrettede plan er: 1. Registrering af 10 og 25 meters zoner på alle indvindingsboringer i kommunen. Registreringen foretages i forbindelse med det årlige tilsyn på vandværkerne. 2. Der beregnes et BNBO for alle boringer i kommunen 3. Der foretages en vurdering af, hvor det giver mening at udpege et BNBO 4. Der beregnes en erstatning til lodsejere Prisloftet gør at vandprisen ikke umiddelbart kan hæves bl.a. til finansiering af erstatningen. Det er nødvendigt over for Forsyningssekretariatet, at der foreligger et klart politisk ønske om, at udpege BNBO er, således at erstatning til lodsejere kan lægges på vandprisen. Side 2/6

3 Herefter blev grundvandsmodellen præsenteret efterfulgt at et oplæg til en diskussion af grundvandsrådets holdning til BNBO generelt, BNBO projektet, lodsejer inddragelse mm. Søren Boas: Valg af modelparametre har betydning for grundvandsrådet. Grundvandsrådet skal inddrages i valg af model og modelparametre, således at resultatet også repræsenterer lodsejernes synspunkt. Carsten Christiansen svarede at vi kan prøve de forskellige beregningsmetoder af, og så kan grundvandsrådet komme ind i beslutningsprocessen. Hans Henning Andersen: Det er bekymrende, at der er ved at blive lavet en plan for bl.a. pesticider, når der kun er lagt op til en indsats for nitrat i statens kortlægning. Det kan have alvorlige konsekvenser for, hvad vi kommer frem med. Det er derfor vigtigt at vi er på sikker faglig grund. Er der en beslutning i Køge Kommune om at lave indsatsplaner? Erling Larsen svarede at vi godt kan diskutere, hvad vi gør selvom staten har meldt hus forbi, ved at der ikke er udpeget pesticidfølsomme indsatsområder og dermed ikke lagt op til indsatser for pesticider. Carsten Christiansen gjorde opmærksom på at udpegning af BNBO er til sikring af boringerne og området omkring dem, mens indsatsplaner gælder for et helt indsatsområde. Katrine Sonnichsen: Hvad må man i et BNBO, hvilken størrelse har de? Carsten Christiansen svarede at der tidligere var udlagt 300 meters zoner. BNBO er kan være i den størrelsesorden. BNBO erne skal som udgangspunkt være dyrkningsfrie. Ellers vil begrænsningerne være hvad forholdene dikterer. BNBO er kan ses som en udvidet 25 meters beskyttelses zone. Helene Kring Sørensen. Hvad er tidshorisonten og skal der laves BNBO er for alle boringer. Carsten Christiansen svarede at de eksisterende boringer vil blive registreret i forbindelse med det årlige tilsyn, hvilket forventes at finde sted i juni. Beregningerne vurderingen af BNBO foretages først efter sommerferien. Jan Jensen: Hvilke tanker er der oprindeligt gjort da man opfandt BNBO. Kommunen svarede at ingen endnu har fået udpeget BNBO. Vi kan altså selv sætte vores præg på anvendelsen af BNBO, for eksempel økologisk dyrkning m.m. Stella Agger: Indsatsområder for nitrat er også udsat for pesticider. Dæklagstykkelsen kan som udgangspunkt indgå i vurderinger af pesticidsårbarhed. Henrik Petersen: Hvor mange boringer drejer det sig om. Carsten Christiansen svarede, at vi vil se på de almene vandværksboringer først i forbin- Side 3/6

4 delse med det årlige tilsyn (ca. 70 boringer), hvorefter HOFOR s boringer vil blive efterset. Prioriteringen er foretaget af praktiske hensyn. Knud Rudolf Hansen: Hvad BNBO kan bruges til? Man kan se BNBO som områder, hvor der dyrkes grundvand i stedet for afgrøder og hvor grundvandet samtidig beskyttelses. Det er derfor nødvendigt med en politisk vilje til, at indføre BNBO som noget der skal gøres. Udpegningen skal ske i samarbejde mellem borgere, vandindvindere og politikere som en fremtidssikring af grundvandet. Søren Boas: Hvad kan området bruges til. Økologisk dyrkning? I skovene prissættes arealerne allerede. Denne model kan bruges hvis man beslutter at lave BNBO. Herved bliver det muligt at komme videre. Det kræver at man ikke møder op med et låst billede af anvendelsen men i en åben dialog med lodsejerne. Hans Henning Andersen: Krav til arealbegrænsninger som følge af BNBO skal overfor lodsejere følges op med et tilbud om kompensation. Gefion og Dansk Skovejerforening kan komme med løsningsmodeller til finansiering. Carsten Christiansen kommenterede, at vi ikke skal låse os fast på hvad man må i BNBO, men mere hvad ønsker vi at have i BNBO. Anvendelsen vil også være afhængigt af området. Værdisætningen er vigtig og meget nødvendigt. De har sin pris at dyrke vand. Der skal ske en tidlig dialog med Skovejerne og Gefion. Knud Rudolf Hansen. Finansieringen er meget vigtig for borgere og lodsejere forstået på den måde, at den skal skabe mulighed for fair og retfærdig behandling af alle parter både modtager og betaler. Politikerne skal diktere BNBO politiken, så udgifterne kan betales over vandprisen. Stella Agger: Findes der beregningsmodeller for kompensation ved udlægning af BNBO? Carsten Christiansen svarede at der eksisterer nogle retningslinjer udarbejdet af staten, som kan bruges som udgangspunkt. Påbud i Miljøbeskyttelsesloven er også en mulighed. Jørgen Morsing: Hvad med de private brøndejere?. Der er i forvejen så mange afgifter på vand, kan disse kanaliseres over til BNBO. Kommunen svarede at de private brøndejere er så små indvindinger, at de ikke vil være omfattet af BNBO udlægning. (Efter mødet: Enkeltindvindere er ikke omfattet af 10 og 25 meters zoner og er derfor som udgangspunkt ikke aktuelle ved udlægning af BNBO. Der kan dog forekomme enkelte tilfælde hvor et BNBO vurderes nødvendigt. Side 4/6

5 Jan Jensen: Vandværkets problem er, at de er begrænset af Forsyningssekretariatet. Der er vel en mulighed for at politikerne kan presse forsyningssekretariatet. Hans Henning Andersen: Et andet problem er at f.eks. HOFOR ejer jorden hvor boringen ligger. Erstatningen går til grundejer selvom det er nabomatriklen, der skal bære konsekvensen af BNBO. Knud Rudolf Hansen svarede hertil, at lovgivningen er ændret således, at det er nabolodsejerne der får erstatningen. Helene Kring Jørgensen: Har vandplanerne noget med BNBO at gøre? Carsten Christiansen svarede at der ikke er nogen sammenhæng. Henrik Petersen: Vandplanerne må spille ind på grundvandsbeskyttelsen. Bjarne Svendsen svarede at vandplanerne vil spille indirekte ind idet de dikterer vandindvindingsstrukturen. Der kan komme vilkår om naturbeskyttelse i de kommende tilladelser. Erling Larsen takkede for de positive meldinger og indlæg fra rådet. Og spurgte ud i forsamlingen. Hvordan kommer vi videre. Bjarne Svendsen: Først ser vi hvordan det ser ud efter tilsynene og så går vi til regnemaskinerne. Søren Boas: Det er vigtigt, at blive afklaret med hensyn til finansieringen. Der skal altså laves en indsats på det økonomiske område samtidigt. Knud Rudolf Hansen bemærkede, at Køge og Køge grundvandsråd kan få god reklame ved at optræde som first movers og gennemføre BNBO hurtigt med tilhørende ændring af arealanvendelse. Der er ikke så mange andre steder i landet, hvor landbruget og vandforsyninger arbejder sammen om grundvandsbeskyttelse. Henrik Petersen: Hvad ser I på ved tilsynene? Kommunen svarede at vi primært følger op på 10 meter og 25 meters zonerne. Vi vil lave en systematisk gennemgang af alle vandværksboringer i kommunen. Bjarne Svendsen: Vi vil udføre beregningerne med forskellige forudsætninger og vise dem til rådet på næste møde. Hans Henning Andersen: Er muligt at have fagfolk fra egen organisation med på næste møde, så de kan gennemgå input parametrene. Katrine Sonnichsen erklærede sig enig i at det er vigtigt at gennemgå alle parametrene, der ligger til grund for modelberegningerne. Søren Boas supplerede med at det er vigtigt med ærlighed omkring beregningerne og at alle Side 5/6

6 forhold skal frem på bordet. Carsten Christiansen svarede at kommunen også sætter pris på åbenhed omkring beregningsgrundlaget. BNBO udpegninger er i en opstartsfase og der derfor ikke er et erfaringsgrundlag at støtte sig til. Erling Larsen: Vi skal ikke være først blot for at være først. BNBO udpegninger er en god ide og det er først og fremmest vigtigt, at vi skaber et godt resultat til glæde for alle. Erling lagde vægt på, at det skal ske i et samarbejde mellem de involverede parter. Det er derfor en god idé, at holde et møde inden beregningsarbejdet er fuldendt, så alle kan få lejlighed til at stifte bekendtskab med modelarbejdet og præmisserne for dette. Stella Agger: Skal BNBO revideres? Carsten Christiansen svarede at hvis der kommer ny viden eller sker en ændring i indvindingen vil det kunne medfører en ændring af prioriteringsparametrene. Søren Boas: Vi går efter virkningen frem for at være først, men vi skal have finansieringen med fra start. Erling Larsen takkede herefter for en god og saglig debat og satte rammerne for et nyt møde efter sommerferien, omkring beregningsgrundlaget for BNBO. Hensigten er, at øge gennemsigtigheden og åbenheden i projektet, samt at styrke samarbejdet blandt grundvandsrådets medlemmer og deres organisationer. Næste møde blev aftalt til den 25. september kl Kommunen vil stå for en forplejning. Mødets omdrejningspunkt vil være modelberegningernes motorrum, hvor vi ser på, hvordan beregningerne gennemføres, hvilke forudsætninger der stilles op og ikke mindst, hvilke data der anvendes. Bilag. Præsentationen fra mødet vedlægges som bilag til referatet Side 6/6