DS Sjælland Midt & Syd. Generalforsamling den 12. april

Transkript

1 En beretning er faktisk et tilbage blik på året der er gået. Og det er også sådan min beretninger er. Desværre har jeg hver gang talt om den der ting der bliver kaldt krise. Det er også noget jeg vil komme ind på i dag. Men denne gang skal vi prøve at se indad, og lave være med at være så selvfede og se hvad vi selv kan gøre for at komme videre, og selv få gang i tingene. Det er nemlig blevet en dårlig vane blandt os borgere, erhvervsdrivende, journalister og politikere at tale om krisen som grunden til alt ondt og forklaringen på at alt går dårligt. Krisen forklares som årsag til alting; arbejdsløshed, forkortelse af kontanthjælpsperiode, huller i vejene, ventetid på skadestuen, fortravlet hjemmehjælpere, og at øst arbejderne hugger vores arbejdspladser her i Danmark. Men er det nu også det rigtige billede. Har vi måske fået vent os så meget til ordet krise, så vi giver det skylden for alting? Vi er enige om, at vi havde en særdeles alvorlig finanskrise i årene 2008 og Mange ting i vort samfund, både nationalt og internationalt var og er bygget op omkring tillid, herunder også troen på vores finansielle systemer, og de folk, som driver det. Pludselig viste det sig, at vores finansielle system havde lænet sig for langt ud af vinduet i troen på, at det kunne flyve frit men lige med et, faktisk fra den ene dag til den anden, faldt det. Og det faldt hårdt, og det gav krise, ikke kun i Danmark men også i udlandet. Med krisen opstod der mange vanskeligheder og mange personlige tragedier til følge. Disse følger er nogle vi selv har oplevet, og vi kender sikkert hver især nogle der også har oplevet den på egen krop. Men er det nu også den situation, vi er i nu, hvor vi skriver

2 Bankerne og finanssystemet fungerer igen, om end på andre præmisser end før. Og i dag er det kun en hindring for nødvendige forandringer, at vi stadigvæk giver krisen skylden for det hele. Det er blevet en letkøbt undskyldning, og en hindring for, at jordnære og fornuftige beslutninger om fremtiden kan tages. Det er jo f.eks. ikke krisen, som er skyld i, at vi har en gennemsnitlig levealder på 85 år, og vi kun bidrager på arbejdesmarkedet i år. Det er ikke krisen, som er skyld i, at skolelærere synes, de har arbejdet en hel uge, når de har været hos eleverne i 18 timer. Dette er jo noget vi har hørt særdeles meget til, i den sidste tid. Det er ikke krisen, som er skyld i, at offentligt ansatte skal have betaling for at holde middagspause. Det er ikke krisen, som er skyld i, at vi holder mest ferie i hele verden. Det er ikke krisen, som er skyld i, at vi har valgt en model, hvor det er lige så godt at nyde som at yde. Det er ikke krisen, som er skyld i, at vi har et verdens højeste skattetryk. Det er ikke krisen, som er skyld i, at ca jobs i Danmark udføres af østarbejdere. Det er ikke krisen, som er skyld i, at vi lader unødvendigt mange opgaver løse via ansættelser i det offentlige system. Det er ikke krisen, som er skyld i, at stat og kommuner deler flere penge ud, end der er til rådighed. Ja, og i kan sikkert selv finde på flere ting Men vi kan endnu selv vælge, om vi vil tilpasse os verden, som den ser ud i dag. For jo før og jo hurtigere vi indser, at det ikke er krisen som er skyld i vores fortrædeligheder, men derimod en langvarig vanetænkning og en såkaldt velerhvervede rettighed fra en svunden tid, jo før vi opdager at det er det, der er problemet, jo bedre er det. Når vi så har indrømmet det, så kan vi komme videre, og tinge vil blive lidt som i eventyr altså de levede lykkeligt til deres dages ende. 2

3 Ved vores formandsmøde i januar, blev der talt om foreningerne i fremtiden. Der blev lavet en workshop hvor vi i nogle grupper skulle tale om netop lokalforeningerne i fremtiden. Nogle af tingene var et nyt navn til foreningerne. I stedet for lokalforening, så blev det foreslået at vi fremover kunne hedde noget med netværk. Uddannelse, er også et punkt der næsten altid kommer på ved formandsmøderne, og man må sige, at det er noget der ligge alle på sinde. Vi kommer til at mangle håndværkere, og også dygtige håndværkere inden for få år. Derfor er der blevet lavet nogle tiltag til hvordan vi kan få fat i de unge mennesker. De skal vide, at det faktisk også godt kan være sejt at blive håndværkere. Der er mange unge mennesker der vælger en videregående uddannelse, uden at vide hvorfor. Nogle af disse kunne vi måske bruge? Vi skal også, have lov til, at vælge de dårlige elever fra til de tekniske skoler, så de tekniske skoler, ikke er et sted hvor man kommer alle problemerne hen. Derfor, kunne det være godt, hvis vi kunne sende dem tilbage til folkeskolen, der er nemlig der de fleste kommer fra, og sige til folkeskolen, at det er en ommer. En ting der skal gøres, er at vores folkeskole skal styrkes. Folkeskolen skal leverer nogle elever der er gode nok til at komme videre frem i verden. Som det er i dag, så er der faktisk omkring 15 % af eleverne der ikke er i stand til at gennemfører en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen, og det kan siges kort der er ikke godt nok. Det er fint nok, at der er ved at blive lavet en ny skolereform. Vi kan kun bakke op, omkring at skolen skal have et fagligt løft. Eleverne skal have styrket deres færdigheder i dansk og matematik. 3

4 Se dengang de jeg var barn, og gik i skole, der var der noget der hed erhvervspraktik. Man kan sige, at eleverne i dag, også skal være erhvervsparate når de er færdige med skolen. Derfor vil det være en rigtig god idé, hvis man kunne få indført erhvervspraktikken igen. Men det er desværre en ting som politikkerne på Christiansborg glemmer. Jeg synes eleverne skal have mulighed for, at komme i praktik allerede fra 8. klasse. I dag er der mange elever der ikke gå i 10. klasse i folkeskolen, de tager 10. klasse på en efterskole. På efterskolen vil der nok ikke være tid til at eleverne bruge en uge eller to på praktik. Faktisk, så er der en efterskole i Jylland der har indledt et samarbejde med en virksomhed, så eleverne her, både går i skole, men også prøver den virkelige verden. På den måde, mødes to ellers forskellige verdner. Så derfor synes jeg, en uges praktik i 8. klasse, og måske 2 ugers praktik i 9. klasse. Rent faktisk, så har folkeskolen muligheden for at elverne kan vælge det, men langt de fleste skoler, desværre, vælge det fra. Erhvervspraktikken, giver eleverne indtryk af dagligdagen på en virksomhed. Eleverne, og deres forældre ikke mindst, får en viden om de forskellige uddannelses og erhvervsmuligheder der er, og det vil alt andet lige, styrke og gøre deres beslutninger om en uddannelse lettere når de efter endt folkeskole skal videre i systemet. Nu ved jeg godt, at det her, ikke gør det alene, men det kunne være en mulighed for, at få rykket nogle elever over i vores branche. En anden ny ting der også er forslag om. Det er at folkeskolens afgangsprøve skal have en reel betydning for de unge. Det er også er rigtigt godt forslag, på den måde, så kan vi få de unge ind på de rigtige uddannelses 4

5 steder fra starten af. Som det er nu, så er der mange der ikke har de nødvendige evner, og derfor falder fra. Hvis det er meningen at 95 % af vores unge skal tage en ungdomsuddannelse, så må og bliver folkeskolen nød til at se i øjnene, at de rent faktisk har en forpligtigelse til at gøre vores børn og unge mennesker bedre, både bogligt, men også erhvervsparate. Erhvervslivet har brug for de unge mennesker, både nu, men også i fremtiden. Folkeskolen er kun første trin. Så for at runde uddannelse og folkeskolen af for nu, så skal vi helt ned i folkeskolen, fra 6 7 klasse, og fortælle de unge om vores håndværk. Hvis de gerne vil læse videre, så er der faktisk mulighed for det også, med den nye EUX uddannelse. Denne uddannelse er noget vores HB medlem Christian har været med til at få sat i søen, og det ser ud til at være en succes. Jeg er sikker på, Christian vil fortælle en sjov lille historie om forskellen på en almindelig elev på teknisk skole kontra en EUX elev på teknisk skole, der er faktisk stor forskel på disse to typer elever og deres arrangement i timerne. Efterårs turen gik sidste år til Randers. Vi var på besøg på Brdr. Dahl s centrallager hvor der var rundvisning. Efterfølgende var vi på besøg på Hvidstenskroen hvor vi fik smagt deres specialitet, nemlig recepten. Dagen efter var vi på besøg i Randers Regnskov og Horsens Statsfængsel, hvem kunne vide, at det var så spændende at komme en tur i fængsel. Så alt i alt, en rigtig god efterårstur. 5

6 Mens vi andre vi på efterårstur i Randers og omegn, så var Otte ude at finde egnede locationer til vores næste efterårstur, og det ved jeg vi kommer tilbage til senere i dag. Vi har også fået vores håndværkere fradrag tilbage. Det håber jeg vil hjælpe på, at der kommer lidt mere gang i tingene rund omkring. Det er stadigvæk sådan, at der er nogle typer virksomheder der ikke har så meget at laver, og ander typer har mere en rigeligt at lave. Derfor hilser vi fradraget velkommen tilbage. Det er også gået op for vores regering, at de ikke kan blive ved at lægge afgifter på de erhvervsdrivende. De er begyndt at løsne grebet lidt på os, men de må gerne løsne lidt mere, så vi kan få lidt mere luft i dagligdagen. Vi har i 2012 afholdt 7 bestyrelsesmøder, samt 4 regionsmøder. En del af vores bestyrelsesmøder i er blevet afholdt i forbindelse med regionsmøderne. På den måde, slår vi to fluer med et smæk. Ved vores landsgeneral forsamling sidste år havde vores næstformand, Henning Nielsen, valgt at trækkes sig for posten, pga., han ville give sin virksomhed mere opmærksomhed. Dette er en beslutning der ikke kan diskuteres, men der var mange der kede af hans beslutning, da Henning var en god næstformand. Der blev igen i år, kampvalg. Valget stod mellem Fleming Frederiksen fra Fyns Stift og Per Poulsen fra Skive, Viborg & Omegn. Fleming blev som bekendt næstformand, og samarbejde mellem Fleming og Jim forløber helt fint. Man kan jo sige at Fleming er kommet i lærer som landsformand. 6

7 Vi er i vores bestyrelse er stadigvæk godt repræsenteret i DS Håndværk & Industri. Christian Bille Larsen sidder som udvalgsformand i uddannelsesudvalget. Desuden sidder Christian med i forskellige udvalg rundt omkring, jeg for mit vedkomne sidder stadigvæk med som ildsjæl i Industri og Smedeudvalget. Jeg er også kommet med i det lokale uddannelsesudvalg for smede på EUC i Næstved. Til sidst vil jeg gerne takke min bestyrelse for året der er gået, og ser frem til et nyt og spændende år med nye udfordringer. Jeg vil gerne sige tak for ordret og tak fordi i lyttede. Hvis der er der spørgsmål, så vil jeg besvarer dem efter bedste evne. 7