Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Stigsborg Brygge 5,

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Mødet den kl Stigsborg Brygge 5,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering fra rådmand og direktør 2 3 Godkendelse af nødforsyningstarif pr. 1. oktober 2016, Aalborg Gas 3 4 Orientering om regnskabsrapportering pr. 31. august skattefinansierede område 6 5 Godkendelse af at ansøgning om dispensation fra forplivelsespligt til fjernvarme, Mjels Brovej 13, Ellidshøj ikke imødekommes 6 Godkendelse af igangsættelse af projekt ved Farstrup Vandværk til forbedring af forsyningssikkerhed i Nibe-området Godkendelse af LAR katalog 17 8 Orientering om bæredygtigt byggeri og NBE-byg 22 9 Orientering fra diverse selskaber Eventuelt Godkendelse af referat 27 Lukket 12 Aalborg Renovation - Driftsmæssige forhold 13 Orientering fra rådmand og direktør 14 Orientering fra diverse selskaber mv. 15 Eventuelt

3 Tid Onsdag 21. september 2016, kl Sted Stigsborg Brygge 5, mødelokale 161 Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Kristoffer Hjort Storm, Jan Nymark Thaysen, Daniel Nyboe Andersen, Lasse Puertas Navarro Olsen, Lasse Frimand Jensen, Lene Krabbe Dahl, Lars Peter Frisk Direktør Søren Gais Kjeldsen, udvalgssekretær Lone Brun Olsen, afdelingschef Jane Stampe deltog under punkt 2, 5-8 og 12, afdelingschef Nils Ove deltog under punkt 3-4, renovationschef Carsten Iversen deltog under punkt 2 og 12, afdelingsleder Jens Riise Dalgaard deltog under punkt 7, sagsbehandler Christina Grann Myrdal deltog under punkt 8 Daniel Nyboe Andersen deltog ikke under punkt 1-2

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Daniel Nyboe Andersen var fraværende. Møde den kl Side 1 af 127

5 Punkt 2. Orientering fra rådmand og direktør Beslutning: Der blev givet orientering om KL's høringssvar til lovforslag om ændringer af Natur- og Miljøklagenævnet. Der blev givet orientering om status for afslutningsregnskab 2015 for Reno Vest. Der blev givet orientering om regeringens helhedsplan og strategi vedrørende forsyningssektoren. Der blev givet orientering om status på implementeringen af affaldsplanen. Daniel Nyboe Andersen var fraværende. Møde den kl Side 12 af 127

6 Punkt 3. Godkendelse af nødforsyningstarif pr. 1. oktober 2016, Aalborg Gas Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at nødforsyningstariffen for Naturgas Net justeres pr. 1. oktober 2016, jf. sagsbeskrivelsen og takstoversigten. Beslutning: Anbefalet. Møde den kl Side 13 af 327

7 Sagsbeskrivelse Som følge af EU Forordning nr. 994/2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden er der indført for år tilbage en nødforsyningsmodel for det danske gasmarked. Alle naturgasforbrugere opdeles i beskyttede og ikke-beskyttede forbrugere. Alle privatkunder og mindre virksomheder er beskyttede forbrugere, som vil være sikret forsyning af gas i nødsituationer. Alle Naturgas Net s kunder indgår under kategorien beskyttede forbrugere. Der er to forskellige nødtariffer for henholdsvis de beskyttede forbrugere og de ikke-beskyttede forbrugere. Nødforsyningstariffen dækker det nødforsyningsberedskab, som Energinet.dk opretholder for at sikre gasforsyningen i en nødsituation. Nødforsyningstariffen udmeldes af Energinet.dk. Pr. 1. oktober 2016 udgør nødforsyningstariffen for beskyttede forbrugere 0,01532 kr./m 3, ekskl. moms, og dermed en nedjustering på 0,00037 kr./m 3. Møde den kl Side 24 af 327

8 Bilag: Takstoversigt 2016 pr. 1. oktober 2016.pdf Møde den kl Side 35 af 327

9 Punkt 4. Orientering om regnskabsrapportering pr. 31. august skattefinansierede område Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering regnskabsrapportering for de skattefinansierede områder pr. 31. august 2016 for regnskabsåret 2016 Beslutning: Taget til orientering. Møde den kl Side 16 af 327

10 Sagsbeskrivelse Forbrug på Miljø- og Energiforvaltningens skattefinansierede områder udgør kr. mod et budget på kr. Ved et jævnt forbrug over året ville der ved udgangen af august måned have været et forbrug på 66,7 % af budgettet. Det bogførte forbrug på driften udgør 77,1 % af budgettet, mens det bogførte forbrug for både drift og anlæg udgør 75,5 % af det samlede budget. Forbrugsprocenterne er på niveau med forbruget på samme tidspunkt sidste år. Forbruget pr. 31. august 2016 fordeler sig, som følger: Afdeling Forbrug i kr. Renovation: Bogført forbrug pr Bogføring efter Korrigeret forbrug pr Korrigeret budget 2016 Forbrugsprocent Indsamling, batterier ,9 % Renovation i alt ,9 % Udgifter til indsamling af bærbare batterier afholdes i første omgang via Aalborg Renovations brugerfinansierede konti. Forventet forbrug er baseret på budgettet for regnskabsåret omkonteres som acontoforbrug for hvert kvartal til den bloktilskudsfinansierede konto for batterier. Miljø: Miljø, samlet ,3 % Miljø i alt ,3 % Under driften er der afholdt udgifter, som skal omkonteres til Miljø, Anlæg og der er afholdt udgifter til projekter, hvor indtægterne afregnes halvårligt og ved projektafslutning. Dertil kommer, at brugerbetalingen for miljøtilsyn hvert år opkræves i november for perioden november året før til november i det pågældende år. Under hensyntagen hertil forventes det, at Budet 2016 bliver overholdt. Miljø- og Energiplanlægning: Center for Grøn Omstilling, herunder Bæredygtighed ,8 % Planlægning ,5 % Beredskab ,8 % Administration Miljø- og Energiplanlægning i alt ,1 % For Beredskab omfatter de afholdte udgifter bidrag til Nordjyllands Beredskab I/S for en periode, der strækker sig ud over 31. august For Administration er afholdte timer, der skal viderefaktureres til planlægningsområderne ikke gjort op pr. 31.august 2016, hvorfor forbruget for Administration umiddelbart er for højt, mens forbruget for planlægningsområderne er for lavt. Under hensyntagen til ovenstående forventes det dog, at Budget 2016 bliver overholdt. Administration og Service AK Indkøb Fælles Funktioner ,7 % Administration og Service i alt ,9 % Det forventes, at Budget 2016 bliver overholdt. Nettodrift Serviceudgifter i alt ,0 % Møde den kl Side 27 af 327

11 Fælles Funktioner ,5 % Ikke-rammebelagt nettodrift Administration og Service i alt ,5 % Det forventes, at Budget 2016 bliver overholdt. Nettodrift i alt ,1 % Miljø - Anlæg: 3) Vandplaner ,0 % Vand- og naturplaner ,0 % NBE Natur ,0 % Miljø Anlæg i alt ,0 % Det forventes, at Budget 2016 bliver overholdt, og at der vil blive behov for overførsel af uforbrugte midler i 2016 til 2017 på ca kr. Anlæg i alt ,0 % I alt, Netto ,5 % Brugerfinansierede områder Det bemærkes afslutningsvist, at regnskabsrapporteringen for Miljø- og Energiforvaltningens brugerfinansierede områder primært sker via de ordinære budgetrevisioner forår og efterår, senest på s møde den 4. maj Møde den kl Side 38 af 327

12 Punkt 5. Godkendelse af at ansøgning om dispensation fra forplivelsespligt til fjernvarme, Mjels Brovej 13, Ellidshøj ikke imødekommes Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at ikke giver en dispensation fra forblivelsespligt til fjernvarme for ejendommen Mjels Brovej 13, Ellidshøj. Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 19 af 527

13 Sagsbeskrivelse Ejeren af Mjels Brovej 13, Ellidshøj har den 13. juni 2016 søgt om dispensation fra forblivelsespligt til fjernvarme på ejendommen. Ansøgningen begrundes med, at det er uforholdsmæssigt dyrt at opvarme huset med fjernvarme, da det er vanskeligt at opnå en god afkøling af fjernvarmevandet. Ejeren ønsker i stedet at etablere en luft til vand varmepumpe. Baggrund Aalborg Byråd godkendte den 24. marts 2004 et projekt for forblivelsespligt til fjernvarme for forbrugere tilsluttet Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk A.m.b.a. Pålægget om forblivelsespligt blev efterfølgende tinglyst på de omfattede ejendomme, herunder ejendommen Mjels Brovej 13, Ellidshøj. Aalborg Varme A/S overtog pr. 1. juli 2016 Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk A.m.b.a. Fra overtagelsesdagen er aftaleforholdet mellem de enkelte forbrugere og Aalborg Varme A/S fastlagt i de til enhver tid gældende leveringsbestemmelser for Aalborg varme A/S. Det betyder bl.a., at hvor forbrugerne tidligere afregnede efter forbrugt energi, så sker afregning efter overtagelsen efter antal forbrugte m 3. Det betyder samtidig, at hvor afkølingen af fjernvarmevandet tidligere ikke havde betydning varmeregningen, så har afkølingen nu stor betydning for den fremtidige varmeregning. Den tinglyste forblivelsespligt på ejendommen er gældende, uanset hvilket selskab der leverer fjernvarmen og uanset afregningsprincip. Høring af Aalborg Varme A/S I forbindelse med ansøgningen om dispensation fra forblivelsespligten har Miljø- og Energiforvaltningen bedt Aalborg Varme A/S om at lave en vurdering af opvarmningsanlægget på ejendommen Mjels Brovej 13, fremløbstemperatur mv. Aalborg Varme A/S har den 5. august 2016 besøgt ejendommen og efterfølgende ved mail oplyst, at anlægget er et velfungerende direkte fjernvarmeanlæg med gennemstrømningsvandvarmer til opvarmning af brugsvand. Centralvarmeanlægget består af radiatorer med rumtermostater/forindstilling samt et enkelt rum med gulvvarme og returstyring. Ved besøget var der en fremløbstemperatur til ejendommen på 53 C og en returtemperatur på 28 C. Aalborg Varme A/S oplyser ligeledes i mailen af 5. august 2016, at ejendommen tilsyneladende ligger sidst på forsyningsledningen, hvorfor der i ejendommen er monteret et termostatstyret omløb. Den indstillede værdi svarer til cirka 50 C. I forbindelse med Aalborg Varme A/S gennemgang af ledningsnettet i Ellidshøj og Ferslev vil omløbet blive udskiftet til en anden type, som justeres ind til cirka 60 C, hvis det besluttes, at omløbet i nedenstående ejendom skal bibeholdes og fungere som slutskab på ledningen. Generelt har Aalborg Varme A/S ikke konstateret forhold ved den interne installation på ejendommen, som vurderes ikke at kunne fungere tilfredsstillende. Ejeren har efterfølgende telefonisk oplyst, at omløbet på ejendommen er blevet skiftet og indstillet til 60 C. Ejeren fører i øjeblikket løbende kontrol med fremløbstemperaturen, og det er aftalt med Aalborg Varme A/S, at de følger op på om omløbet fungerer efter hensigten. Lov- og retsgrundlag Forblivelsespligten blev pålagt med baggrund i den på daværende tidspunkt gældende bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg (nr. 581 af 22. juni 2000). Forblivelsespligten betyder ikke, at ejeren har pligt til at aftage fjernvarme, men at ejeren har pligt til at betale de faste afgifter, som fjernvarmeselskabet har anmeldt til Energitilsynet. Ejeren må således gerne etablere en anden lovlig opvarmningsform på ejendommen, men vil fortsat skulle betale abonnement, effektbidrag mv. til fjernvarmeselskabet. Møde den kl Side 210 af af 527

14 I henhold til 17 i den gældende bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde efter ansøgning beslutte, at eksisterende bebyggelse, der er pålagt tilslutningspligt eller forblivelsespligt, skal fritages for pligten. Det kan f.eks. være for at undgå, at en ejer bringes i en urimelig situation. Der vil være tale om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Vurdering Som det fremgår af ovenstående, viser gennemgangen af ejendommens interne opvarmningsanlæg, at anlægget er velfungerende og vil kunne fungere tilfredsstillende også efter, at Aalborg Varme A/S har overtaget forsyningen. Aalborg Varme A/S har haft en del udfordringer i forhold til det overordnede forsyningsnet i Ellidshøj og Ferslev og har derfor brugt en del tid efter overtagelsen på at bringe forsyningsforholdene i overensstemmelse med de konditioner, der fremgår af leveringsbestemmelserne, herunder sikre en fremløbstemperatur i hovedledningsnettet på minimum 60 C. Med baggrund heri, er der teknisk set ikke noget, der begrunder en dispensation fra forblivelsespligten. Brugerøkonomien ved forsyning med fjernvarme afhænger efter Aalborg Varme A/S overtagelse af forsyningen af, hvilken afkøling ejeren kan opnå med anlægget. Normalt forventes det, at en afkøling på 35 C bør være realistisk at opnå ved en minimums fremløbstemperatur i hovedledningsnettet på 60 C. Den aktuelle ejendom ligger dog sidst på forsyningsledningen, hvorfor der også er lavet en beregning på en afkøling på 30 C. For at vurdere om ejeren er i en urimelig situation, er der lavet en referenceberegning, der tager udgangspunkt i det gennemsnitlige fjernvarmeforbrug over de sidste 3 år samt taksten for Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk A.m.b.a. for 2014/2015. Dette er valgt, da Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk A.m.b.a. i det seneste regnskabsår har sat taksterne meget op. Det er sket for at sikre, at Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk A.m.b.a. havde overskud inden Aalborg Varme A/S overtagelse, da selskabet ikke juridisk set ville kunne opkræve et eventuelt underskud hos forbrugerne efter overtagelsen. For Aalborg Varme A/S er anvendt de godkendte takster pr. 1. juli Ejendommen har et samlet beregningsareal på 281 m 2. Reference varmepris Ellidshøj-Ferslev-takst Kr., ekskl. moms Årlig varmepris 35 C afkøling Kr., ekskl. moms Årlig varmepris 30 C afkøling Kr., ekskl. moms Abonnement Fast afgift/effektbidrag Kraftvarmetillæg Variabel varmepris I alt Som det fremgår, vil udgiften til opvarmning med fjernvarme efter Aalborg Varme A/S overtagelse ved en afkøling på 35 C være stort set den samme som inden overtagelsen. Ved en afkøling på 30 C vil udgiften være ca kr. pr. år højere. Det gennemsnitlige varmeforbrug pr. m 2 for huset ligger under det gennemsnitlige varmeforbrug pr. m 2 for tilsvarende huse i Aalborg Varme A/S øvrige forsyningsområde. Forbrugerne i Ellidshøj og Ferslev skal dog i forbindelse med Aalborg Varme A/S overtagelse betale et kraftvarmetillæg i 20 år. Kraftvarmetillægget vil for den aktuelle ejendom udgøre kr. pr. år (2016-takst). Det vurderes derfor, at varmeudgiften for ejendommen Mjels Brovej 13 er på niveau med varmeudgiften for tilsvarende huse i det øvrige forsyningsområde. Da det vurderes, at varmeprisen ikke stiger væsentligt efter Aalborg Varme A/S overtagelse, og da varmeprisen ikke vurderes at afvige væsentligt for tilsvarende huse i det øvrige forsyningsområde, vurderes det Møde den kl Side 311 af af 527

15 samlet set, at ejeren ikke er bragt i en urimelig situation, der berettiger til en dispensation fra forblivelsespligten. Herudover vil en dispensation på det foreliggende grundlag for den konkrete ejendom kunne danne præcedens i forhold til andre ejendomme i forsyningsområdet, der ønsker dispensation fra forblivelsespligten. Afrunding Med baggrund i ovenstående indstilles det, at der ikke gives en dispensation fra forblivelsespligt til fjernvarme for ejendommen Mjels Brovej 13 i Ellidshøj. Ejeren vil efterfølgende have mulighed for at påklage kommunens afgørelse til Energiklagenævnet. Møde den kl Side 412 af af 527

16 Bilag: Mjels Brovej 13, Ellidshøj - Ansøgning om dispensation fra forblivelsespligt.pdf Møde den kl Side 513 af af 527

17 Punkt 6. Godkendelse af igangsættelse af projekt ved Farstrup Vandværk til forbedring af forsyningssikkerhed i Nibe-området Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til orientering om status for Samarbejde om forsyningssikkerhed i Nibe-området. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at Farstrup Vandværk igangsætter projekt forud for tidsfølgeplan, idet Farstrup Vandværk efter begæring efterfølgende kan få de faktiske afholdte og dokumenterede udgifter godtgjort i henhold til tidsfølgeplanen. Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 14 af af 327

18 Sagsbeskrivelse Vandforsyningsplan indeholder en samarbejdsaftale om forsyningssikkerhed i Nibe-området (bilag 11), et regulativ for udførelse af vandforsyningsprojekter til forbedring af forsyningssikkerheden i Nibeområdet (bilag 12) samt en tidsfølgeplan for sikkerhedssystem i Nibe-området (bilag 15). Samarbejde om forsyningssikkerhed i Nibe-området blev etableret på møde i Nibe den 26. maj 2015, hvor der blev nedsat en vandværksgruppe, som har til opgave at rådgive og afgive høringsudtalelser til Miljø- og Energiudvalget samt til byrådet i forbindelse med samarbejdet. blev senest orienteret om sagen på møde den 9. maj 2016 (punkt 5), hvor udvalget godkendte, at Vandforsyningsplanens bilag 15 vedrørende tidsplan for sikkerhedssystem i Nibe-området blev opdateret med henblik på at opnå frivillig deltagelse i samarbejdet om forsyningssikkerhed i Nibeområdet fra Skørbæk Vandværk og Ejdrup Vandværk. Skørbæk Vandværk og Ejdrup Vandværk har efterfølgende tilsluttet sig samarbejdet frivilligt. Med fuld tilslutning til samarbejdet fra alle de almene vandværker i Nibe-området kan samarbejdet officielt træde i kraft pr. 1. januar Forhåndsgodkendelse af projekt Farstrup Vandværk er udpeget til hovedvandværk i forsyningsgruppe 1 og skal dermed kunne sikkerhedsforsyne sig selv samt Kølby Vandværk, Krastrup Vandværk og Staun Vandværk. En forudsætning for, at Farstrup Vandværk kan nødforsyne de øvrige vandværker i forsyningsgruppe 1, er en udvidelse af vandværkets indvindingskapacitet. Farstrup Vandværk har p.t. samtidig behov for at iværksætte initiativer i forhold til et forhøjet arsen indhold i deres drikkevand. Farstrup Vandværk vil derfor igangsætte et projekt i efteråret 2016, som har til hensigt både at udvide vandværkets indvindingskapacitet samt at sikre kvaliteten af det vand, der indvindes. Projektet vil samlet set koste ca. 2 mio. kr. og forventes afsluttet i Den del af projektet, som skal sikre, at vandværket kan nødforsyne de øvrige vandværker i forsyningsgruppe 1, og som skal betales af samarbejdet om forsyningssikkerhed, er vurderet til at udgøre 1,2 mio. kr. Det fremgår af tidsfølgeplan for sikkerhedssystem i Nibe-området, at der er afsat kr. til sikring af Farstrup Vandværk i 2017, 2018 og 2019 i alt 1,2 mio. kr. Jf. regulativ for udførelse af vandforsyningsprojekter til forbedring af forsyningssikkerheden i Nibe-området punkt kan der, efter forudgående høring af vandværksgruppen og efterfølgende godkendelse ved det relevante stående udvalg, skabes mulighed for, at det pågældende vandværk kan gennemføre et projekt forud for den konkrete tidsfølgeplanen, idet det forudsættes, at detailprojektering, udlicitering, tilsyn m.m. sker efter Aalborg Kommunes retningslinjer. Vandværksgruppen, bestående af repræsentanter for vandværkerne i Nibe-området samt to repræsentanter fra Aalborg Kommune, er blevet hørt vedrørende sagen og har ingen indvendinger mod opstart af projektet i Farstrup forud for tidsfølgeplanen. Samlet vurdering Det indstilles, at det godkendes, at projektet kan igangsættes under følgende forudsætninger: At Aalborg Kommunes retningslinjer for detailprojektering, udlicitering, tilsyn m.m. følges At pengene tilbagebetales til Farstrup Vandværk i henhold til tidsfølgeplanen i bilag 15 med baggrund i den aftalte fordeling efter faktisk afholdte og dokumenterede udgifter At der højest udbetales et beløb svarende til budgettet i tidsfølgeplanen. Møde den kl Side 215 af af 327

19 Bilag: Bilag 15 - Tidsplan for sikkerhedssystem.pdf Møde den kl Side 316 af af 327

20 Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte retningslinjer for LAR udgør grundlag for den fremtidige sagsspecifikke myndighedsbehandling. Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 17 af af 527

21 Sagsbeskrivelse LAR er en forkortelse for begrebet Lokal Anvendelse af Regnvand. Når der diskuteres LAR, tænker de fleste først og fremmest på nedsivning af regnvand i en faskine. Men LAR dækker over en bred palette af løsninger målrettet følgende mål for håndteringen af regnvandet: a) øget nedsivning, b) øget fordampning, c) øget forsinkelse d) og forbedret rensning af regnvand. e) Øget klimasikring Heraf vil mange af løsningerne også som en sidegevinst give øget rekreativ værdi i byen. LAR-metodekatalog Miljø- og Energiforvaltningen vil anvende LAR-metodekataloget til at inspirere og vejlede især bygherrer og rådgivere om muligheder, begrænsninger og gevinster ved LAR med det formål, at der bliver etableret flere LAR-anlæg i Aalborg Kommune, som kan bidrage til en bæredygtig, grøn og inspirerende håndtering af regnvandet. Aalborg Byråd har vedtaget Klimastrategi og Bæredygtighedsstrategi LARmetodekataloget er en implementering af disse strategier. Anvendelse af LAR er således et led i den igangsatte klimatilpasning. Ønsket er at mindske presset på vandløbene og skabe et mere naturligt vandkredsløb, herunder en reduktion i antallet af overløb fra kloaksystemerne. Men ønsket er i høj grad også at anvende regnvand som et rekreativt element i byrummet, der også fremmer biodiversiteten, jf. bæredygtighedsstrategien. Målet er, at regnvand skal betragtes som en ressource, der giver værdi til borgerne. Strategierne medfører bl.a., at der i en række nye lokalplaner skal benyttes LAR. Bygherrer i disse områder skal ofte varetage håndteringen af regnvand på egen grund eller i fælles vådområder. En del af ansøgningsgrundlaget for en byggetilladelse i disse byområder bliver derfor at redegøre for, hvordan regnvand fra tage og befæstede arealer kan håndteres lokalt på arealet. I Aalborg Kommunes Spildevandsplan er det beskrevet, at der skal udarbejdes et LAR-metodekatalog. LAR er indarbejdet som en del af spildevandsplanens miljø- og servicemål C., hvor det beskrives, at der via den fysiske planlægning og byggesagsbehandlingen skal ske en minimering af tilledningen af regnvand til kloaksystemet via LAR. I spildevandsplanforslaget står der endvidere, I forbindelse med byggetilladelser til nybyggeri og væsentlige ombygninger arbejdes der inden for gældende lovgivning i videst muligt omfang for, at bygherren udfører den private kloak som separatsystem samt i videst muligt omfang anvender LAR-metoder (Lokal Anvendelse af Regnvand) til bortskaffelse af overfladevand. Hvorvidt LAR-løsninger kan indarbejdes i et projekt, vil til enhver tid kræve en konkret vurdering af den enkelte sag. F.eks. vil en LAR-løsning med nedsivning bl.a. kræve undersøgelse af grundvandsstand samt grundvandets bevægelse, jordbundsforhold og geologi, drikkevandsinteresser samt en vurdering af anlæggets dimensionering og skybrudstilpasning. Ved etablering af et nyt lokalplanområde, der tidligere ikke har været bebygget, forventes ingen ændring i grundvandsspejlet eller grundvandsdannelsen ved anvendelse af LAR-løsninger med nedsivning. I allerede kloakerede områder, hvor overfladevandet føres væk, skal der inden ændring til nedsivning sikres, at overfladevand via nedsivning ikke forøger risikoen for utilsigtede oversvømmelser i området. LAR-metodekataloget beskriver de metoder, som typisk indgår i lokal anvendelse af regnvand. LAR-metodekataloget har taget udgangspunkt i Aarhus Kommunes LAR-metodekatalog og er tilpasset til Aalborg Kommune og i øvrigt opdateret på en række områder. LAR-metodekataloget består af flere dele: - LAR-dokumenter (introduktion, inspiration, krav, hydraulik og fravalg af LAR) - Nedsivningsmetoder Møde den kl Side 218 af af 527

22 - Forsinkelsesmetoder - Rensemetoder - Fordampning - Anvendelse - Administrativ procedure og samarbejde ved LAR-projekter. LAR-metodekataloget skal ses som et dynamisk værktøj, som løbende bliver opdateret, når det viser sig at være hensigtsmæssigt ud fra bl.a. erfaringer og teknologiske muligheder. I øjeblikket arbejdes med et notat om Adfærd i LAR- og separatkloakerede områder og et notat om Filtermuld. Retningslinjer for den sags specifikke myndighedsbehandling I LAR-metodekataloget angives retningslinjer for, hvordan LAR-anlæg skal dimensioneres og administreres. Retningslinjerne, som er i overensstemmelse med spildevandsplanen, bæredygtighedsstrategien og klimastrategien, omfatter følgende forhold: Der skal i forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner, områdeplaner o.lign. integreres størst mulig anvendelse af LAR, som beskrevet i klimastrategien. Anvendelen af LAR i form af nedsivning skal tage udgangspunkt i mulighedskortet, og myndighedsgodkendelsen kan kun gives på baggrund af konkrete målinger som pejlinger af grundvandsspejl og nedsivningstest. LAR potentialet i lokalplanområderne skal udnyttes fuldt, så det tilsigtes, at der kan håndteres en 30 års regn (T=30 år) og gerne endnu større regn. Alle LAR anlæg skal som minimum kunne håndtere en 10 års regn (T=10 år). Der skal som del af myndighedsgodkendelsen forelægges en skybrudstilpasning (Plan B), som angiver, hvor vandet havner, når skybruddet kommer. Separat regnvand skal drosles til 1 l/s/red. ha ved udledning til vandløb, dog efter konkret vurdering. Rensning af overfladevandet skal før udledning til overfladerecipienter ske i våde regnvandsbassiner, dog efter konkret vurdering. I Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. udledning af overfladevand fra Egnsplanvej slås fast, at etablering af våde regnvandsbassiner betragtes som BAT, og at der skal laves en konkret vurdering af vandløbs vandføringsevne, før en tilladelse til udledning af separat overfladevand kan meddeles. Dette er i tråd med LAR-metodekataloget, og der skal efterfølgende ske en opdatering af Miljø- og Energiforvaltningens fælles administrationsgrundlag for udledningstilladelser for separate regnvandsudløb. Med LAR-kataloget ændres proceduren for sagsbehandlingen, hvilket bl.a. betyder, at kommunen tidligere skal i dialog med bygherre, så afvandingsplaner for de nye områder udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne. Efterfølgende vil der i dialog med By- og Landskabsforvaltningen ske en specificering af proceduren for sagsbehandlingen jf. Administrativ procedure og samarbejde ved LAR-projekter Etablering af LAR-anlæg er ofte billigere at etablere end traditionelle kloakker, og bygherrer slipper for at betale tilslutningsbidrag for overfladevand. Til gengæld må det forventes, at der er en øget driftsomkostning til vedligehold, som de private regnvandslaug bliver ansvarlige for. I forbindelse med udarbejdelsen af LAR metodekataloget har der været løbende dialog med By- og Landskabsforvaltningen, som fremhæver, at der i forbindelse med skybrud vil opstå ekstra driftsomkostninger, når vandet som følge af LAR-metodekatalog og retningslinjerne, f.eks. ledes til en sportsplads via en vej. I dag er denne udgift diffust fordelt mellem de parter som rammes af skybruddet. Fremover vil By- og Landskabsforvaltningen, Trafik og Veje samt By- og Landskabsforvaltningen, Park og Natur, som har vedligeholdelse af veje og sportspladser, således kunne risikere øgede driftsomkostninger. Møde den kl Side 319 af af 527

23 Det skal dog bemærkes, at det tilsigtes, at LAR-anlæg i lokalplanområder dimensioneres til mindst 30 års hændelser og gerne mere. Det vil sige, at skybrud fra disse områder statistisk kun vil blive ledt ud hver 30 år eller sjældnere til de kommunale områder. Baseret på det vedtagne LAR-metodekatalog vil Miljø- og Energiforvaltningen i dialog med By- og Landskabsforvaltningen om at udarbejde en procedure for sagsbehandlingen, jf. Administrativ procedure og samarbejde ved LAR-projekter. Proceduren vil bl.a. betyde, at kommunen tidligere skal i dialog med bygherre, så afvandingsplaner for de nye områder udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne. Proceduren vil ligeledes sikre En indgang. Igangværende projekter i Aalborg Kommune Der er allerede i Aalborg Kommune udført flere LAR-projekter, hvor anvendelsen af regnvand sker lokalt, f.eks. Godsbanearealet, dele af Aalborg Lufthavns parkeringsarealer, boligområde ved Fenris Allé i Godthåb og Mølleparken. Derudover er der en række kommende projekter som f.eks. nybyggeri af boliger ved Lokeshøj i Svenstrup, renovering af større boligområder ved Ravnkildevej og Blåkildevej i Aalborg Øst, Marshall Allé og ved det nye sygehus. Sammenfatning Miljø- og Energiforvaltningen forventer, at LAR-metodekataloget vil kunne inspirere og vejlede især bygherrer og rådgivere, således at der vil blive etableret flere LAR-anlæg i Aalborg Kommune, som kan bidrage til en bæredygtig, grøn og inspirerende håndtering af regnvand. Med LAR-kataloget ændres proceduren for sagsbehandlingen, hvilket bl.a. betyder, at kommunen tidligere skal i dialog med bygherre, så afvandingsplaner for de nye områder udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne. Etablering af LAR-anlæg er ofte billigere at etablere end traditionelle kloakker, og bygherrer slipper for at betale tilslutningsbidrag for overfladevand. Til gengæld må det forventes, at der er en øget driftsomkostning til vedligehold som de private regnvandslaug bliver ansvarlige for. Møde den kl Side 420 af af 527

24 Bilag: LAR metodekatalog Møde den kl Side 521 af af 527

25 Punkt 8. Orientering om bæredygtigt byggeri og NBE-byg Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til orientering om NBE-Byg og Interreg projektet Green Building A-Z. Beslutning: Taget til orientering. Møde den kl Side 122 af af 327

26 Sagsbeskrivelse Byrådet har i perioden årligt afsat 0,5 mio. kr. til etablering af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Byggeri (NBE-Byg) til fremme af bæredygtigt byggeri i Aalborg Kommune. Der er det seneste år i regi af NBE Byg afholdt flere arrangementer (morgenmøder, konferencer og workshops) for byggeriets parter med det formål at sætte fokus på bæredygtigt byggeri i Aalborg Kommune. Arrangementerne har været særdeles velbesøgte af både byggefirmaer, developere, konsulenter mv. og har bl.a. handlet om bæredygtighedscertificering, Lean Construction og Aalborg Kommunens Bæredygtighedsmanual. I foråret 2016 blev der indsendt en EU-ansøgning (Interreg) med fokus på bæredygtigt offentligt byggeri med titlen Green Building A-Z. I juni 2016 blev projektet godkendt og er netop igangsat. Det samlede budget for projekt er 22 mio. kr. Projektet består af 11 partnere, og Aalborg Kommune er projektleder (Lead partner). Aalborg Universitet er også med i projektet, uden dog at være partner. De øvrige 10 partnere i projektet er: Danmark 1. Aalborg Kommune Lead partner 2. University College Nordjylland, UCN 3. Tech College Aalborg 4. MT Højgaard 5. Lund & Staun Sverige 6. Alexandersoninstitutet 7. Hållbar Utveckling Väst 8. Lidköping Kommun 9. Kungävls Kommun Norge 10. Aust-Agder Fylkeskommune herunder også Klimapartners Agder 11. Universitetet i Agder Formålet med projektet er at sikre, at kommuner og virksomheder har metoder, værktøjer og kompetencer til at kunne realisere energieffektivisering i offentlige bygninger og afprøve det gennem konkrete byggeprojekter, netværksskabelse og kompetenceudvikling hos både offentlige og private aktører. Formålet er desuden at give virksomheder et kompetenceløft og derved give dem kompetencerne til at kunne efterleve de krav, offentlige og private bygherrer stiller til bæredygtighed og energieffektivitet i byggeriet - til nybyg, renovering, tilbygning, vedligehold og drift. Kompetenceløftet vil i projektet blive skabt via netværkssamarbejder på tværs af konkrete byggeopgaver, som den offentlige bygherrer stiller og via netværksmøder, seminarer og workshops. Projektet består desuden af konkrete pilotprojekter hos alle partnere, hvor der afprøves forskellige værktøjer og metoder. Pilotprojekterne er en blanding af nybyg, renovering og drift, da der er forskellige typer af kompetencer, metoder og værktøjer, der skal i spil afhængigt af typen af projekt. Der er derudover fokus på tværgående kompetenceløft, hvor der blandt andet er fokus på at styrke kompetencerne gennem processer og netværk. Pilotprojekterne i Aalborg Kommune er et samarbejde mellem AaK-Bygninger (Borgmesterens Forvaltning) og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. De konkrete pilotprojekter er: 1. Byggeri af ny børnehave/daginstitution her er der fokus på det bæredygtige nybyggeri, og den skal bygges efter Bæredygtighedsmanualen og bliver bæredygtighedscertificeret efter DGNBstandarden. 2. Bæredygtighed og energistyring i børnehaver i Aalborg Kommune her er der fokus på adfærdsændringer hos brugerne af bygningerne, der reducerer energiforbruget. Møde den kl Side 23 af af 327

27 Pilotprojekterne gennemføres i tæt samarbejde med brugerne af bygningerne i projektperioden, som strækker sig fra september 2016 og tre år frem. Møde den kl Side 324 af af 327

28 Punkt 9. Orientering fra diverse selskaber Beslutning: Lasse Frimand Jensen orienterede om at der holdes rejsegilde på vandværket Lundby Krat torsdag den 22. september 2016 kl. 12. Daniel Nyboe Andersen orienterede om mulig privatisering af genanvendeligt affald. Møde den kl Side 125 af af 127

29 Punkt 10. Eventuelt Beslutning: Intet. Møde den kl Side 126 af af 127

30 Punkt 11. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Møde den kl Side 127 af af 127