Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Hørsholm Kommune. Indsatsområde Rungsted. ( )

Transkript

1 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Hørsholm Kommune. Indsatsområde Rungsted. ( ) Hørsholm Kommune Teknik og Miljø

2 Titel: Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Hørsholm Kommune. Indsatsområde Rungsted. ( ). Udarbejdet af: Rådgivende botaniker, hortonom Gitte Calov. For: Hørsholm Kommune september Tryk: Hørsholm Kommune, Teknik og Miljø, Vej og Park Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm tlf Copyright: Kort: Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Gengivelse med Hørsholm Kommunes tilladelse. Forsidefoto: Kæmpebjørneklo ved Kystbanestien øst for golfbanen. Foto: Gitte Calov. 1

3 Indhold Introduktion s Indsatsområdet s Bekæmpelsesplan s Kortlægning s Tidsfrister og krav til bekæmpelsen s Bekæmpelse af kæmpebjørneklo s Metoder s. 5 Opgravning og rodstikning s. 6 Græsning s. 7 Slåning s. 8 Skærmkapning s. 9 Kemisk bekæmpelse s. 9 Andre metoder s Sikkerhed s Web adresser s. 13 Bilag 1. Matrikler omfattet af indsatsplanen s. 14 Bilag 2. Kort over indsatsområdet s. 17 Bilag 3. Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo af 13. januar 2006 s. 18 2

4 Introduktion Kæmpebjørneklo er en uønsket plante. Den er meget stor, formerer sig effektivt og spreder sig kraftigt på bekostning af andre planter. Hvor der vokser kæmpebjørneklo fortrænges det oprindelige plante- og dyreliv, og området bliver hurtigt ufremkommeligt for både dyr og mennesker. Planten er desuden giftig. Kontakt med plantesaften kan give voldsomme udslæt, hvorfor kæmpebjørneklo er særligt uønsket langs med stier og andre steder, hvor der færdes mange mennesker. Denne indsatsplan er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo (bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2006). Forslaget til indsatsplanen har været offentliggjort i perioden den 13. november 2006 til den 23. januar 2007, hvor planen har været fremlagt på rådhuset, biblioteket og annonceret i Frederiksborg Amts Avis samt Ugebladet. Den endelige, vedtagne og offentliggjorte indsatsplan pålægger alle ejere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, at bekæmpe planten effektivt. Målet er at udrydde kæmpebjørneklo i løbet af en 5-årig indsatsperiode ( ). Ifølge lovgivningen skal bekæmpelsen medføre, at den enkelte plante inden for indsatsområdet dør, og bekæmpelsen skal udføres på en sådan måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden reproducerer sig selv. Hørsholm Kommune skal kontrollere, at indsatsplanens bestemmelser om bekæmpelse overholdes. Det gælder også de tidsfrister, som er angivet i planen. Hvis private grundejere ikke overholder indsatsplanen, kan kommunen foretage bekæmpelsen på privat jord, og der kan straffes med bøder. Hvis lovgrundlaget for indsatsplanen ændres væsentligt, kan planen til enhver tid justeres efter lovens formål. I september 2007 skal Folketinget evaluere lovgivningen om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Formålet med evalueringen er blandt andet at vurdere, om plantens udbredelse har et omfang, der berettiger en mere intensiv bekæmpelse. 1. Indsatsområdet Afgræsningen af indsatsområdet fremgår af kortbilaget sidst i indsatsplanen (bilag 2). Det omfatter den del af kommunen, som ligger øst for jernbanen og syd for Rungstedvej. Mod syd medtages desuden matriklerne 3d, 7a, 7d og 7c vest for jernbanen. De berørte matrikler fremgår af bilag 1. 3

5 2. Bekæmpelsesplan En vellykket bekæmpelse af kæmpebjørneklo forudsætter, at både offentlige og private grundejere er opmærksomme på planten og bekæmper den overalt, hvor den dukker op. Den bekæmpes allerede mange steder i indsatsområdet. Men det er et generelt problem, at indsatsen ikke er tilstrækkeligt koordineret. Da hver eneste plante kan producere mange tusinder frø, kan den hurtigt spredes fra ubehandlede arealer, så selv den mest intensive bekæmpelse andre steder er spildt. Formålet med indsatsplanen er at udrydde kæmpebjørneklo i indsatsområdet. Det kræver formodentlig mindst 5 års effektiv bekæmpelse, hvor alle nye planter fjernes, og det lykkes at undgå frøspredning på alle arealer. Indsatsperioden er 5 år Kortlægning Frederiksborg Amt har registreret forekomster af kæmpebjørneklo siden I samme periode har Hørsholm Kommune fulgt udbredelsen af planten, og kortlægningen er senest grundigt revideret i sommeren 2006 af den lokale Bjørneklobande. Sandsynligvis findes der i indsatsområdet forekomster af kæmpebjørneklo, som af forskellige årsager endnu ikke er registreret. De er imidlertid også omfattet af indsatsplanen, da det er vigtigt, at alle planter bliver bekæmpet effektivt, så man undgår ny frøspredning til de behandlede arealer. Kommunen opfordrer derfor alle borgere til at indberette bestande, som ikke bliver bekæmpet Tidsfrister og krav til bekæmpelsen Ifølge bekendtgørelsen om bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal kommunen kontrollere, at indsatsplanen overholdes. Det foregår ved et til flere årlige tilsyn. Senest midt i august måned skal det kontrolleres, at alle forekomster af kæmpebjørneklo i indsatsområdet er bekæmpet, og at ingen af planterne når at sprede frø det pågældende år. For grundejerne gælder derfor følgende årlige tidsfrister: Senest den 1. maj skal bekæmpelsen være påbegyndt. Senest den 1. august skal bekæmpelsen være udført på en sådan måde, at ingen planter af kæmpebjørneklo får mulighed for at sprede frø det pågældende år. Hørsholm Kommune kan påbyde private grundejere at foretage bekæmpelsen, hvis indsatsplanens bestemmelser ikke overholdes. Grundejeren skal herefter skal have en 4

6 frist på mindst 14 dage. Efterkommes påbuddet ikke, kan kommunen foretage bekæmpelsen, og der kan straffes med bøde. 3. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Kæmpebjørneklo er en sejlivet plante, som er vanskelig at bekæmpe. Umodne frø på afhøstede blomsterskærme kan eftermodne, frøene kan sandsynligvis overleve kompostering og desuden kan opgravede rodstykker slå rod og danne nye planter, hvis de får mulighed for det. Det er derfor vigtigt, at man fjerner planterne helt fra de områder, hvor man bekæmper dem. Da afbrænding ikke er tilladt øst for motorvejen i Hørsholm Kommune, skal de bortskaffes som almindeligt affald. Planterne kan afleveres emballeret (f.eks. i plastposer) i containerne for brændbart på genbrugspladsen (Vandtårnsvej 2, Karlebo). De må ikke afleveres som almindeligt haveaffald. Det skyldes både risikoen for spredning af frø og plantedele og hensynet til det personale, som skal håndtere affaldet. Ved al håndtering af planten bør man undgå at komme i berøring med plantesaften. Plantens giftighed og sikkerhedsforanstaltninger ved bekæmpelsen er omtalt i afsnit Metoder Valget af bekæmpelsesmetode afhænger af mange forskellige forhold, og ofte vil en kombination af forskellige metoder være den bedste løsning. I mange tilfælde er det dog antallet af planter i den enkelte bevoksning, som er afgørende for, hvad der er praktisk og økonomisk muligt. Figur 1 viser en oversigt over de mest anbefalede metoder i forhold til bestandsstørrelse og naturgivne forhold. Det gælder for alle metoderne, at man skal starte tidligt på foråret og gentage bekæmpelsen flere gange i løbet af vækstsæsonen. De mest anbefalede metoder er rodstikning, græsning og slåning. Hvis man ikke når at bekæmpe alle planter, inden de sætter frø, skal skærmkapning anvendes som en nødløsning for at forhindre frøspredning. Andre muligheder er kemisk bekæmpelse og forskellige nye - mindre afprøvede- metoder. 5

7 Metode Antal Enkelte planter og små bestande (færre end 50 planter) Mellemstore bestande (ca planter) Store bestande (flere end 200 planter) Opgravning/ rodstikning Bedste metode. Anbefales på alle typer af voksesteder* Anbefales* Anbefales* Slåning Kan anvendes** Ofte den bedste metode** Anbefales ** Græsning Kan anvendes* Kan anvendes* (anbefales på enge og søbredder) Ofte den bedste metode* (anbefales især på fugtig bund som moser, enge og søbredder samt langs vandløb Skærmkapning Kan anvendes*** Kan anvendes*** Kan anvendes*** * Hvis det er praktisk muligt, ** Den aktuelle metode afhænger af terræn- og jordbundsforhold, *** Nødbehandling af alle planter, som når at blomstre Figur 1. Valg af bekæmpelsesmetoder efter bestandsstørrelse og naturgivne forhold. Opgravning og rodstikning Små planter kan trækkes op af jorden eller hakkes op med et ukrudtsjern. Større planter kan graves op. Ved rodstikning fjerner man ikke hele roden, men overskærer i stedet planten under vækstpunktet med en spade eller lignende. Dybden varierer med jordbundsforholdene, men typisk skal der stikkes cm under jorden. Der må ikke være rester af grønne plantedele på snitfladen, hvis man skal undgå at planten overlever behandlingen. Rodstikning udføres både lettest og mest effektivt, mens planterne er forholdsvis små. Når de er blevet over ca. en halv meter høje, kan det være en fordel at overskære dem først. Uanset hvordan man får planterne op af jorden, er det vigtigt at fjerne dem fra arealet for at undgå, at de slår rod igen eller laver nye skud. Første bekæmpelse udføres om foråret, når de første planter viser sig. Arealet gennemgås for ny opvækst mindst 2-3 gange i løbet af vækstsæsonen, indtil der ikke længere spirer nye planter. I 1- eller 2-årige bevoksninger, hvor der ikke er frø i jorden, kan man være heldig at udrydde planterne ved en enkelt behandling. 6

8 Opgravning og rodstikning er arbejdskrævende men meget effektive metoder. Da bekæmpelsen er rettet direkte mod de enkelte planter af kæmpebjørneklo, er der ingen negative virkninger på den øvrige vegetation eller på miljøet. Metoderne er velegnede til ujævnt terræn samt langs hegn og lignende steder, hvor det ikke er muligt at etablere græsning, og hvor man ikke kan færdes med maskiner. Men det kan være vanskeligt at opgrave eller rodstikke planter på blød bund, eller hvor jorden er hård eller indeholder mange sten, rødder eller lignende. Opgravning eller rodstikning anbefales alle steder i indsatsområdet, hvor det er praktisk muligt. Alle mindre bestande og enkeltstående planter bør fjernes på denne måde, så snart man opdager dem. Der findes eksempler på, at bevoksninger med flere tusinde planter er blevet bekæmpet effektivt i løbet af få år ved opgravning og rodstikning. Metoderne kan derfor også anvendes i større bevoksninger som f.eks. ved Kystbanestien øst for golfbanen. Græsning Kæmpebjørneklo kan bekæmpes effektivt ved græsning. Både får, geder, kvæg, heste og grise æder kæmpebjørneklo, som de ofte foretrækker frem for den øvrige vegetation. Hvis antallet af dyr er passende, holder de planterne nede og forhindrer frøspredning. Græsningen udpiner røddernes næringsreserver, så planterne svækkes og dør efter gentagen behandling flere år i træk. Desuden kan dyrenes færdsel på arealet ødelægge skud eller hæmme væksten. Græsningen skal fortsætte flere år i træk, indtil alle planter er døde, og der ikke spirer flere nye planter fra frø i jorden. Etablering af græsning kræver en del praktiske foranstaltninger. Der skal være hegning og læmuligheder, og dyrene skal have adgang til frisk vand. Hvor græsningen skal foregå på tværs af eksisterende veje, stier eller vandløb, kan det være nødvendigt at lave klaplåger, kvægriste, broer eller lignende. Ved rekreative områder bør der desuden opsættes informationsskilte, der fortæller om projektet og anviser regler mod løse hunde. Når græsningen er etableret, skal man regne med løbende udgifter til vedligeholdelse og strøm til elektriske hegn. Dagligt tilsyn med dyrene er nødvendigt, og der kan være behov for tilskudsfoder i perioder. Der findes forskellige muligheder for at søge tilskud til etablering af græsning og til den daglige drift. Kommunen kan rådgive om mulighederne. Græsningen bør starte så tidligt på året som muligt, fordi dyrene ofte foretrækker unge skud. Starter man senere på året, kan det være en fordel at slå arealet en enkelt gang, 7

9 før dyrene sættes ud. Meget tætte bestande bør ligeledes slås en enkelt gang, før der etableres græsning. Vegetationen bliver ofte forholdsvis ensartet som følge af græsning. Hvis man gerne vil have en mere varieret flora, kan det være en løsning at variere græsningstrykket (antallet af dyr pr. arealenhed) i løbet af året og fra år til år. I starten kan man have et forholdsvis stort græsningstryk på arealer, hvor kæmpebjørneklo dominerer. Efterhånden som planten går tilbage, begrænses antallet af dyr. Det kan også være en fordel at lade flere dyrearter græsse sammen, fordi det giver en mere varieret påvirkning af vegetationen. På grund af de mange praktiske forhold, der er forbundet med græsning, anbefales metoden især til større arealer med mange planter af kæmpebjørneklo. Men hvis antallet af dyr er tilpasset opgaven og årstiden, kan græsning anvendes overalt, hvor det er praktisk muligt. Ofte kan dyrene græsse på områder, hvor det er for fugtigt til at man kan opgrave eller rodstikke planterne eller færdes med maskiner. Desuden kan de græsse på skov- og kratbevoksede arealer, hvor det er vanskeligt at komme til med maskiner til slåning. Det er næsten altid nødvendigt at supplere græsning med andre bekæmpelsesmetoder, fordi det er vigtigt også at bekæmpede de planter, som vokser uden for hegnet, hvor dyrene ikke kan nå dem. I indsatsområdet kan græsning især anbefales til bekæmpelse af de tætte bestande af kæmpebjørneklo, som findes langs Kystbanestien øst for golfbanen. Desuden er græsning en velegnet metode på det delvis skovbevoksede landbrugsareal vest for jernbanen i den sydlige del af indsatsområdet. Slåning Slåning anvendes ofte til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Det er en god metode til at holde bevoksningen nede og forhindre frøspredning. Ligesom ved græsning udsultes planterne, som først dør efter flere års behandling. Små bestande slås manuelt med le, buskrydder, kratrydder eller forlængede specialredskaber, som gør det muligt at overskære stænglerne, uden at man kommer i kontakt med planterne. Til slåning af større arealer kan man anvende traktordrevne eller selvkørende maskiner som fingerklipper, rotorklipper, slagleklipper eller grønthøster. Områdets tilgængelighed, fugtighed og terrænforhold bestemmer, hvilke slåningsmetoder der er mest velegnede. Første slåning udføres om foråret, mens planterne stadig er forholdsvis små. Behandlingen gentages 2-3 gange i løbet af sommeren. Slåningen skal foretages 8

10 omhyggeligt, og det afhøstede materiale skal fjernes fra arealet, så ingen planter får mulighed for at vokse videre. Det er meget vigtigt at forhindre, at planterne når at blomstre og sætte frø. Desuden skal man være opmærksom på, at nogle planter, som bliver bekæmpet ved slåning, kan sætte nye skud og blomstre på meget korte stængler og på uventede tidspunkter. De enkelte planters levetid forlænges ofte ved slåning, men efterhånden vil det tynde ud i bevoksningen, så det bliver muligt at opgrave eller rodstikke de resterende planter. Slåning er ofte den bedste metode til bekæmpelse af mellemstore bestande. I indsatsområdet bør slåning anvendes på alle arealer, hvor planterne hverken bekæmpes ved opgravning, rodstikning eller græsning. Skærmkapning Ved skærmkapning fjernes de blomstrende dele af planterne. Behandlingen fører ofte til dannelse af nye skærme, hvis den bliver udført tidligt på året. Men venter man til sidst på året, hvor blomstringen er afsluttet, forhindres frøspredning. Desuden kan man være heldig at dræbe planterne, hvis man kan ramme det rette tidspunkt kort før frøene er helt modne. Det skyldes, at de enkelte planter af kæmpebjørneklo normalt dør, når de har blomstret. Frøene kan eftermodne på de afskårne skærme. Det er derfor meget vigtigt at fjerne skærmene fra arealet, før frøene bliver spredt. Skærmkapning kan anvendes på alle arealer, hvor der findes blomstrende planter. Da det er vanskeligt at ramme det tidspunkt, hvor behandlingen dræber planterne, anbefales metoden først og fremmest som en nødløsning for at undgå frøspredning på steder, hvor de øvrige metoder enten ikke er mulige eller ikke kan udføres effektivt nok til at forhindre blomstring. Nogle steder i indsatsområdet vokser kæmpebjørneklo i tæt buskads, hvor den eneste mulighed for bekæmpelse kan være skærmkapning. Det gælder især de indhegnede skrænter langs med kysten ved Smidstrup. Kemisk Bekæmpelse Der findes endnu nogle få kemiske midler, som er godkendt til brug på udyrkede arealer eller specifikt til brug mod kæmpebjørneklo. De seneste år har de fleste offentlige myndigheder dog enten nedsat forbruget eller er helt holdt op med at sprøjte, fordi giften kan skade naturen og grundvandet. Kemisk bekæmpelse er ikke tilladt alle steder. Der 9

11 kan især være begrænsninger og særlige regler for anvendelsen ved vandhuller og søer, langs vandløb, på brakmarker samt på arealer med økologisk jordbrug eller hvor der gives tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Miljøstyrelsen kan rådgive om, hvilke midler der er tilladte, samt hvor og hvordan de må anvendes. Ved kemisk bekæmpelse bør man undgå bredsprøjtning og i stedet behandle hver enkelt plante ved punktsprøjtning eller pensling af bladene. Herved begrænses risikoen for, at giften spredes til det omgivende miljø. Desuden undgår man at skade de øvrige planter, som derved får mulighed for at dække jorden og begrænse ny spiring og vækst af kæmpebjørneklo. Uanset hvordan man påfører giften, skal behandlingen starte om foråret, hvor planterne er i god vækst, og før de bliver for store. Behandlingen skal gentages flere gange i løbet af vækstsæsonen. Man skal især være opmærksom på, at nogle af de behandlede planter kan overleve og sætte skud, som kan være meget lave og blomstre på uventede tidspunkter. Kemisk bekæmpelse kan generelt ikke anbefales på grund af risikoen for skader på naturen og grundvandet. Andre metoder Det har tidligere været anbefalet at dræbe planterne ved at hælde salt eller saltsyre i de hule stængler. Skov- og Naturstyrelsen fraråder dette, fordi stofferne ikke er godkendt til bekæmpelse, og fordi der er risiko for påvirkning af vandmiljøet og jorden. Andre anbefaler at dræbe planterne ved at hælde kogende vand i de hule stængler eller blot at sørge for, at stænglerne hele tiden er vandfyldte. I alle tilfælde kræver behandling af de hule stængler dog, at hver enkelt plante skæres over først, og desuden skal det afhøstede plantemateriale fjernes fra arealet. Metoderne er derfor relativt tidskrævende og kan generelt ikke anbefales. Derimod kan følgende, mindre afprøvede, metoder, eventuelt forsøges på nogle af bestandene i indsatsområdet: Nyspirede planter og lave planter kan dræbes ved ukrudtsdampning eller ukrudtsbrænding. Flere forskellige typer af udstyr kan anvendes, men der savnes erfaringer med specifik anvendelse til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. På landbrugsarealer og områder som industrigrunde og affaldspladser, hvor man ikke skader naturinteresser, kan omfattende jordbehandling som f.eks. at pløje eller fræse være en mulighed. Ved jordbehandlingen dræbes eller hæmmes nyspirede og små 10

12 planter. Der er dog risiko for, at nogle planter har oplagret tilstrækkelig næring til at slå rod igen og vokse videre. Behandlingen efterlader bar jord, hvor man eventuelt kan udså en græsblanding for at hæmme ny spiring og vækst af kæmpebjørneklo. Dækkes frø af kæmpebjørneklo med sort plast eller mindst 50 cm jord uden frø af bjørneklo, kan de ikke spire. Metoden kan bl.a. anvendes på affaldspladser, hvor man har deponeret jord, som indeholder frø af kæmpebjørneklo. Det er dog vigtigt at medregne, at det tager nogle år, før alle frøene har mistet spireevnen. En speciel termisk metode anvender varmt vand tilsat et ekstrakt af plantesukker. Ekstraktet danner et isolerende lag af skum, som forstærker varmepåvirkningen tilstrækkeligt til, at plantecellerne ødelægges. Metoden angives at være effektiv til bekæmpelse af kæmpebjørneklo, når skummet udlægges på og omkring planter på op til 0,5 meters højde. Alternativt kan varmt vand og skum indføres i planten ved vækstpunktet med en speciallanse. Skummet angives at forsvinde efter få minutter uden at efterlade nogen form for forurening. En anden nyere metode anvender flydende nitrogen til bekæmpelsen. Metoden angives at være meget effektiv, fordi den rammer plantens vækstpunkt og dræber roden. Plantens stængel skal overskæres før behandlingen, som udføres med specialudstyr af særligt uddannet personale Sikkerhed Plantesaften fra kæmpebjørneklo er giftig, og det kan være farligt at få saft på huden eller i øjnene. Skaderne opstår, når saften på de berørte områder udsættes for ultraviolet lys fra solen. Virkningen afhænger bl.a. af den enkelte persons følsomhed, men typisk opstår der efter nogle timer en overfølsomhedsreaktion, der kan minde om en forbrænding. Senere forekommer der hævelser, væskeansamlinger og evt. betændelse. Når sårene er helet, kan huden være misfarvet i flere måneder og forblive følsom over for ultraviolet lys i årevis. Der bør derfor altid udvises størst mulig forsigtighed, når man bekæmper kæmpebjørneklo. Plantesaften kan afgives fra alle dele af planten, og nogle bekæmpelsesmetoder kan forårsage saftstænk eller safttåger. Saftspændingen i planterne er størst tidligt på året, hvor planterne er i kraftig vækst, samt ved høj 11

13 luftfugtighed og i stærk sol. Men i hele vækstsæsonen bør man undgå at røre ved planterne, også selvom solen ikke skinner. Da giftvirkningen er en kombination af plantesaft og sollys, er det bedst at udføre bekæmpelsen i overskyet vejr. Det anbefales at bruge handsker, og tøjet skal slutte tæt ved hals, ankler og håndled. Hvis der er risiko for at få saft i ansigtet, bør man også anvende ansigtsbeskyttelse. Det vides ikke med sikkerhed, hvor længe de skadelige stoffer i plantesaften bevarer giftvirkningen, efter at stænglerne er skåret af og saften er begyndt at indtørre. Derfor er det vigtigt, at arbejdstøjet og de anvendte redskaber behandles med forsigtighed og renses grundigt. Hvis man bliver ramt af plantesaften, skal man hurtigst muligt skylle de berørte områder grundigt med vand og sæbe. Derefter bør huden beskyttes mod sollys mindst 48 timer. Påsmøring af steroider (cremer mod eksem) kort tid efter påvirkningen angives at kunne begrænse skaderne. Udslættet kan desuden lindres ved brug af cremer og lignende, som normalt anvendes ved solskoldning, forbrænding eller insektstik. Får man plantesaft i øjnene, skal de skylles grundigt med vand og derefter beskyttes med solbriller. 12

14 4. Web adresser (Plantedirektoratet, lovstof vedrørende bekæmpelse af kæmpebjørneklo, om bøder samt om bekæmpelsesmetoder) (Arealinformation, Frederiksborg Amt. Hørsholm Kommune på kort med matrikler, luftfotos, oversigt over fredninger m.v. ændres 1. januar 2007) (europæisk forskningsprojekt om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Pdf-udgave af folderen: Kæmpe-Bjørneklo - forebyggelse og bekæmpelse. Strategi for håndtering af en invasiv plante i Europa ) (Skov- og Naturstyrelsen, grøn bekæmpelse af landskabsukrudt) (Miljøstyrelsens anbefalinger vedrørende bekæmpelsen) (Miljøstyrelsen, oversigt over godkendte midler til kemisk bekæmpelse) (om bekæmpelse med flydende nitrogen) (om bekæmpelse med varmt vand og skum) 13

15 14 Bilag 1. Matrikler omfattet af indsatsplanen. Smidstrup By, Rungsted: 1a 1aa 1ab 1ac 1ad 1ae 1af 1ag 1ah 1ai 1ak 1al 1am 1an 1ap 1aq 1as 1au 1ax 1ay 1az 1bz 1bø 1c 1ca 1cb 1cc 1cd 1ce 1cf 1cg 1ch 1ck 1cl 1cm 1cn 1co 1cp 1cq 1cr 1cs 1ct 1cu 1cv 1cy 1cz 1cæ 1cø 1da 1db 1dc 1dd 1de 1df 1dg 1dh 1di 1dk 1dl 1dm 1dn 1do 1dp 1dq 1dr 1ds 1dt 1du 1dv 1dz 1dæ 1eb 1ec 1ed 1eg 1eh 1m 1q 1r 1s 1t 1u 1v 1x 1z 1æ 1ø 2aa 2ab 2ae 2ag 2ah 2ai 2ak 2al 2am 2an 2ao 2ap 2aq 2ar 2as 2at 2au 2av 2ax 2ay 2az 2aæ 2bb 2bc 2bd 2be 2bf 2bg 2bh 2h 2i 2k 2l 2m 2n 2p 2r 2s 2t 2u 2v 2x 2y 2z 2æ 2ø 3a 3ab 3ae 3af 3ag 3ai 3ak 3an 3ao 3aq 3ar 3as 3at 3au 3d 3e 3f 3g 3h 3k 3l 3u 3v 3x 3y 3z 3æ 3ø 4aa 4ac 4ad 4ae 4af 4ag 4ah 4ai 4ak 4al 4an 4as 4at 4b 4d 4f 4g 4l 4m 4n 4o 4q 4r 4s 4t 4u 4v 4x 4y 4æ 4z 4ø 5c 5d 7a 7c 7d 9a 9aa 9ab 9ac 9ad 9ae 9b 9c 9g 9h 9m 9p 9t 9u 9v 9x 9y 9æ 9ø 10e 10f 10g 10h 10i 10l 10o 10s 10t 10u 10v 10x 10z 11a 11d 13d 13e 14h 14i 15d 15e 15f 18a 18b 7000b 7000c 7000d 7000e 7000f 7000g 7000h 7000k 7000l

16 15 Rungsted By, Rungsted: 1a 1aa 1ab 1ac 1ad 1ae 1af 1ag 1ah 1ai 1ak 1al 1am 1an 1ao 1ap 1aq 1ar 1ax 1ay 1az 1aæ 1aø 1b 1bø 1bæ 1ba 1bb 1bc 1bd 1be 1bf 1bg 1bh 1bi 1bk 1bm 1bn 1bo 1bp 1bq 1br 1bs 1bt 1bu 1bv 1bx 1by 1bz 1ca 1cb 1cc 1cd 1ce 1cf 1cg 1ch 1ci 1ck 1cl 1cm 1cn 1co 1e 1f 1g 1o 1x 1y 1z 1æ 1ø 3a 3al 3an 3ao 3c 3d 3dæ 3fx 3gv 3if 3im 3mb 3ms 3ot 3oy 3si 4a 4ai 4ak 4am 4ar 4at 4au 4av 4ax 4ay 4az 4aæ 4aø 4b 4bb 4bc 4bd 4be 4bf 4bg 4bh 4bi 4bk 4bl 4bm 4bn 4bo 4bp 4br 4bs 4by 4bz 4bæ 4bø 4ca 4cb 4cc 4d 4e 4g 4i 4l 4n 4p 4q 4r 4s 4u 4v 4x 4æ 4z 5a 5aa 5ab 5ac 5af 5ah 5ai 5ak 5al 5am 5an 5ao 5ap 5aq 5ar 5as 5au 5av 5ax 5ay 5aæ 5aø 5ba 5bb 5bc 5bd 5be 5bf 5bg 5bh 5bi 5bl 5bm 5bn 5bo 5bp 5bq 5br 5bs 5bt 5bu 5bv 5bx 5bø 5c 5cc 5cd 5ce 5cf 5cg 5ch 5ci 5ck 5cm 5cn 5co 5cp 5cq 5cr 5cs 5ct 5cu 5cv 5cx 5cy 5cz 5cæ 5cø 5d 5da 5db 5dc 5dh 5f 5fg 5fh 5fi 5fk 5fl 5fm 5fn 5fo 5fp 5fq 5fr 5fs 5ft 5fu 5fv 5fx 5fy 5fz 5fæ 5fø 5ga 5gb 5gc 5gd 5ge 5gf 5gg 5gh 5gi 5gk 5gl 5gm 5gn 5go 5gp 5gq 5gr 5gs 5gt 5gu 5gv 5gx 5gy 5gz 5gæ 5gø 5h 5ha 5hb 5hc 5hd 5he 5hf 5hg 5hh 5hi 5hk 5hl 5hm 5hn 5ho 5hp 5hq 5ht 5hx 5hy 5hz 5hæ 5hø 5ia 5ib 5ic 5id 5ie 5if 5ig 5ih 5ii 5ik 5il

17 16 5im 5in 5io 5ip 5iq 5ir 5is 5it 5iu 5iv 5ix 5iy 5iz 5iæ 5iø 5k 5ka 5kb 5kc 5kd 5ke 5kf 5kg 5kh 5ki 5kk 5kl 5km 5l 5m 5n 5o 5r 5u 5y 5æ 5aa 10a 10b 11a 11b 11d 12 14a 14b 14c 15a 15b 16a 16b 16c 20a 23a a 31e 31f 31g 31h 31i 31k 31l 31m 31n 31o 31p 31q 31r 31s 31t 31u 31v 31y 31z 7000g 7000k 7000l 7000r 7000t 7000u 7000y 7000æ 7000aa

18 Bilag 2. Kort over indsatsområdet. 17