Socialøkonomisk virksomhed

Transkript

1 Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015

2 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i 180 dage i Frederiksberg Kommune. Dette projekts formål har været at sende små grupper ledige akademikere ud i kommunen, for at give innovative indspark. Målet med projektet har været at give jobsøgende akademikere et stærkt netværk og praktiske erfaringer med at indgå i tværfaglige konsulentteams, og til dels at skabe innovative løsninger på eksisterende problemstillinger. Således har denne rapports forfattere arbejdet med det formål at give et bud på, hvordan man i Frederiksberg kommune kan arbejde fremadrettet med socialøkonomi. Det nye aktivitetscenter Magneten er anvendt som case, idet kommunen her påtænker udvikling af socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder er en type virksomheder, der får internationalt stadig større anerkendelse for deres innovative bud på koblingen af erhvervsdrift, med løsningen af samfundsmæssige udfordringer. Virksomheder, der har sociale og samfundsgavnlige formål, kan blive en vigtig kilde til nye løsninger, vækst og jobskabelse i fremtiden. Samtidig kan disse virksomheders evne og vilje til at afprøve nye veje, hvor sund forretning og en god sag går hånd i hånd, blive en katalysator for social forandring i den offentlige sektor. Hvis man skal realisere det store potentiale, socialøkonomiske virksomheder rummer, er det vores overbevisning, at der er behov for en forankring og velkoordineret indsats. Vi vil i nærværende rapport fremlægge en række anbefalinger til, hvordan Frederiksberg kommune og andre aktører kan tage de første vigtige skridt i forhold til at skabe bedre rammevilkår for fremtidige samarbejder med socialøkonomiske virksomheder, samt anbefale konkrete tiltag i forbindelse med det nye aktivitetscenter Magneten På Bernhard Bangs Allé. Det vil kræve et langt sejt træk, at opnå succes med disse initiativer. Derfor lægger vi op til, at arbejdet i nærværende rapport videreføres med ekstra kommunale ressourcer, og at anbefalingerne løbende tilpasses for at imødekomme behovene. 1

3 Sammenfatning Den følgende sammenfatning vil samle de fokusområder, som igennem rapporten er blevet identificeret i forhold til analysen af det socialøkonomiske område. Anbefalingerne deles i to separate afsnit. Første afsnit handler specifikt om Magneten, og de fokusområder der bør prioriteres i forhold til udvikling af socialøkonomiske virksomheder. Dernæst gives der bud på fokusområder omhandlende strategi, initiativer, og organisering i kommunen. Magneten Hvorvidt der kan opnås succes med socialøkonomi på Magneten, i kraft af afknopning af aktiviteter eller samarbejde med private aktører, afhænger i høj grad af de drivende kræfter, samt den organisering og det samarbejde der udvikles i Frederiksberg Kommune. Hertil kommer naturligvis muligheder for tildeling af midler og eventuel støtte. For at opnå succes med udviklingen af socialøkonomiske virksomheder er det dog også centralt, at der i høj grad fokuseres på den kommercielle udvikling. For at den socialøkonomiske virksomhed kan have de bedste vilkår for at blive bæredygtig fremadrettet, er det vigtigt at den kommercielle del prioriteres, da det ikke er arbejdet med det sociale formål, men derimod arbejdet med forretningen, der er afgørende for den økonomiske bæredygtighed. I arbejdet med socialøkonomi på Magneten kan man dog prioritere frit, mellem en retning mod kommerciel bæredygtighed, og en retning mod social værdi for målgruppen. Frederiksberg Kommune kan, givet den vurderede sværhedsgrad i forhold til netop den målgruppe der arbejdes med, overveje om arbejdet med socialøkonomiske principper vil være et tilstrækkeligt delmål i sig selv. Målgruppens trivsel samt at lægge ambitionsniveauet hensigtsmæssigt er vigtig. Både i forhold til den virkelighed der findes på Magneten, og i forhold til dens brugere. Der vil ligge et stort arbejde i at sikre brugernes trivsel i deres nye aktivitetscenter, og dette vil der naturligvis skulle tages hensyn til, i det fremadrettede arbejde med socialøkonomi. Et godt udgangspunkt i forhold til at arbejde med socialøkonomi på Magneten kan derfor være, at fastholde et vist fokus på socialøkonomiske principper, men at nedprioritere fokus mod kommerciel bæredygtighed. Målgruppen Ved at tilknytte de forskellige målgrupper til en socialøkonomisk virksomhed, flyttes borgeren over i et mere ligeværdigt forhold, hvor borgeren indgår i et inkluderende samarbejde og ses som en værdifuld medarbejder. For brugere af Magneten, vil værdien af at arbejde i en socialøkonomisk virksomhed i særdeleshed komme af, at få mere virkelighedsnære arbejdsopgaver og det at være med til at producere en værdifuld ydelse, som andre kan have glæde af. I forhold til Magnetens målgruppe og socialøkonomisk virksomhed, er det værd at bemærke at målgruppen sandsynligvis vil være en af de sværeste at få succes med. Målgruppen af borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, som er visiteret til Magneten, er en målgruppe med væsentlige funktionsnedsættelser og et stort støttebehov. Der er således tale om nogle af dårligst fungerende inden for gruppen af udviklingshæmmede og autisme, for hvem det ikke er forventeligt, at de kan overgå til ustøttet beskæftigelse. Udvikling af socialøkonomi I forhold til udviklingen af bæredygtige socialøkonomiske virksomheder i tilknytning til Magneten, er der tre overordnede forhold som man kan fokusere på, i forhold til at udvikle en konkret aktivitet til en bæredygtig socialøkonomisk virksomhed. 2

4 De produkter/ydelser der sælges fra Magneten skal have en værdi, ikke bare for målgruppen, men også kommercielt. Aktiviteten bør have mulighed for at udvikle sig og blive afprøvet kommercielt. Udviklingen af socialøkonomiske virksomheder følger ikke en lineær proces, og ved løbende at tilpasse aktiviteten kan man over tid finde de løsninger og modeller, der kan placere aktiviteten i en bæredygtig markedsposition. En af udfordringerne for de socialøkonomiske virksomheder er, at de agerer i for lille et marked og ikke er skalerbare, hvorfor de har svært ved at udvikle sig til at være bæredygtige. Magneten er som udgangspunkt et meget begrænset marked, men kan fungere som et fundament for den videre udvikling af aktiviteter. Ved at kombinere forskellige ressourcer og opgaver i enkelte aktiviteter og udvide det kommercielle område, kan man skabe tilbud, der har mulighed for på sigt at agere bæredygtigt. Medarbejdere Hvad angår Magnetens medarbejdere, kan de inddrages i den proces, der handler om at afknoppe en aktivitet, herunder gøre dem opmærksomme på de positive påvirkninger det kan have på målgruppen. Det er i høj grad ledelsen og medarbejderne, der skal stå for den daglige drift og udvikling af aktiviteterne. Samtidig er det også dem, der typisk skal være opmærksomme på eventuelle muligheder i markedet, der kan udnyttes til at udvikle den socialøkonomiske virksomhed. Udviklingen af nye virksomheder er ofte en meget personbåret proces, hvorfor det er nødvendigt at skabe en begejstring og opmærksomhed om mulighederne hos de personer, der i sidste ende skal udvikle aktiviteten. Det er vigtigt at have fokus på de tre kompetence-områder som bl.a. den sociale kapitalfond har identificeret som centrale for udviklingen af bæredygtige socialøkonomiske virksomheder: Socialt engagement Branchekendskab Entreprenørgen I særdeleshed de sidste to punkter er ofte en mangelvare i de socialøkonomiske virksomheder, og er ofte de to områder de socialøkonomiske aktører efterspørger hjælp til. Samarbejde på tværs Derudover har kommunens andre afdelinger og forvaltninger en mulighed for at kunne identificere områder, hvor Magneten kan bringes i spil i forhold til løsningen af kommunale opgaver. Dette kunne eksempelvis være i forhold til grønne områder, eller services relateret til nye kommunale faciliteter såsom KU.BE. Det vil således være fordelagtigt, hvis der skabes rammer for vidensdeling på tværs, da der andre steder i kommunen kan være opgaver, der kan løses af Magnetens brugere. Samtidig kan kommunen spille en meget central rolle i udviklingen af socialøkonomi i Frederiksberg kommune generelt, ved at forsøge at indtænke de socialøkonomiske virksomheder i fremtidige udbudsprocesser og indkøb. Ved at efterspørge de løsninger og produkter, som de socialøkonomiske virksomheder leverer, kan Frederiksberg Kommune være med til at skabe et marked, hvorfra de socialøkonomiske virksomheder kan udvikle sig. 3

5 Overgangsfasen Et kritisk punkt for udviklingen af socialøkonomiske virksomheder vil være den proces, hvori en aktivitet overgår fra kommunalt projekt til egentlig socialøkonomisk drift. For at facilitere overgangen bedst muligt, er det vigtigt allerede fra aktivitetens begyndelse at se nærmere på de kommercielle facetter, eksempelvis at afse ressourcer til salg og markedsføringsdelen af den eller de ydelser, der produceres. Denne del af den kommercielle udvikling er særdeles vigtig i forhold til at udvikle en bæredygtig virksomhed, som går fra at være et tilbud rettet mod udsatte borgere, til at være en privat virksomhed med fokus på både det kommercielle og det sociale mål. Partnerskaber I forhold til socialøkonomiske virksomheder, er partnerskaber ofte en meget vigtig del af at skabe tilstrækkelig forretning, men disse kræver også vedligeholdelse og udvikling, på samme måde som relationerne til eksterne leverandører gør. Derfor er det her vigtigt at være skarp på, hvor og hvordan man bruger sine ressourcer, af hvilke kanaler man markedsfører sig, samt have fokus på sin målgruppe. I udviklingen af socialøkonomisk virksomhed på Magneten, findes der gode muligheder for samarbejde og synergi-effekter, ikke bare blandt de målgrupper af udsatte der findes på Magneten, men også blandt andre instanser i kommunen. De aktiviteter der kan arbejdes med på Magneten, kan ikke alene understøtte en bæredygtig virksomhed, da der i forhold til bestemte opgaver også er behov for specialistviden. Derfor ligger der et potentiale i at undersøge, hvordan de mere specialiserede opgaver kunne udføres af andre målgrupper. Eksempelvis kunne man forestille sig, at man på Magneten har en produktion af et bestemt produkt, mens F86 kunne stå for produktionen af grafisk materiale til markedsføringen, mens Akademikercenteret kunne bidrage med medarbejdere, der har kendskab til salg og markedsføring. Et sådant setup vil kræve en høj grad af koordinering på tværs i kommunen, og et samarbejde ikke ulig det, der foregår mellem afdelinger i en virksomhed. Socialøkonomi generelt i Frederiksberg Kommune Udover Magneten er der også andre steder i kommunen hvor et øget fokus på socialøkonomi kan være med til at støtte den fremadrettede udvikling. Udbudsområdet er et af de områder, hvor der ses et råderum med muligheder for ændringer, som vil være væsentlige i forhold til at fremme arbejdet med socialøkonomi. Man kunne tænke sig en større anvendelse af funktionsudbud 1, hvor udbudsmaterialet beskriver behovet - men ikke løsningen. Dette kan give flere muligheder for at socialøkonomiske virksomheder kan byde ind med innovative løsninger på kommunale udfordringer. Dertil kommer, at den nye udbudslovgivning giver langt bedre muligheder for kommunen i forhold til at målrette udbud til de socialøkonomiske virksomheder. Derudover kan der sættes yderligere ind på følgende fokusområder: Fortsat fokus på strategisk prioritering og udvælgelse af konkrete indsatsområder, hvor det vurderes, at de socialøkonomiske virksomheder med fordel kan bidrage til den kommunale opgaveløsning. F.eks. i forhold til partnerskaber, udbud af opgaveløsning og indkøb af kommercielle produkter og services. 1 Til gennemførelse af funktionsudbud har Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde, det tidligere Udbudsråd, udarbejdet en række hjælpeværktøjer til funktionsudbud på vejområdet, facility management-området og driften af hjælpemiddeldepoter. Værktøjerne kan også anvendes på funktionsudbud af andre opgaver. Værktøjerne kan findes på 4

6 Fortsat fokus på at efterspørge de socialøkonomiske løsninger på tværs af kommunen, gennem oprettelse af formaliserede samarbejder mellem de kommunale områder, i form af oprettelse af styregrupper, og/eller nedsættelse af strategi- og arbejdsgrupper med klart definerede målsætninger omkring det tværgående understøttelse og arbejde med socialøkonomi. Der kan arbejdes med oprettelsen af effektmålingsmodeller, der kan måle og synliggøre den tværgående sociale effekt som de socialøkonomiske virksomheder skaber. At forvaltningen afklarer muligheder og barrierer for afknopning af kommunale projekter i form af socialøkonomiske virksomhedsmodeller. Herunder kan der udføres konkrete forsøg, f.eks. ved at skabe muligheder for, at kommunale medarbejdere kan afknoppe og udvikle kommunale projekter og indsatser som socialøkonomiske virksomheder. Der kan tages initiativer til at øge kendskab til, og samarbejdet med, de socialøkonomiske virksomheder i forhold til kommunes opgaveløsning, centralt som decentralt, igennem vidensdeling og kompetenceudvikling samt efterspørgsel af de socialøkonomiske løsninger. Etablering af et én-indgangs-koncept for socialøkonomiske virksomheder. Der vil være store fordele forbundet med at gøre det nemt for både den spirende og den veletablerede virksomhed, at kontakte kommunen, og hurtigt finde den rigtige information og vejledning. Socialøkonomi i andre kommuner I forhold til arbejdet med de ovenstående initiativer, kan man se på hvorledes andre kommuner har håndteret udfordringen med udvikling af socialøkonomi. Eksempelvis ses det, at Københavns Kommune fra har afsat 1 million kr. årligt til drift af initiativet Et marked for socialøkonomiske virksomheder. Målet med dette initiativ er at synliggøre barrierer, samspilsproblemer, samt mulighederne for et tættere samarbejde med kommunen og de socialøkonomiske virksomheder. Man har valgt at forankre initiativet i Københavns Erhvervsservice i Teknik- og Miljøforvaltningen, og der er nedsat en kommission med deltagelse fra samtlige forvaltninger. I Kolding kommune har man en vision om at være Danmarks kraftcenter for socialøkonomi, og har således iværksat meget ambitiøse planer for 2015, hvor man bl.a. regner med at der skal etableres mindst 10 socialøkonomiske virksomheder, samt ske en væsentlig forøgelse af antallet af partnerskabsaftaler om helhedsorienterede jobrettede forløb. Her har man også afsat beløb i millionklassen til arbejdet med socialøkonomi. 5