Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Transkript

1

2 Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager i sprogstimulering i 15 timer om ugen. Folderen henvender sig til skoler, institutioner, pædagogiske konsulenter i Børne- og Ungdomsforvaltningens områder, sundhedsplejersker, pladsanvisning, borgere, studerende og andre der har interesse for området. Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud og som på baggrund af en sprogvurdering viser sig at have behov for sprogstimulering skal deltage i denne i 15 timer om ugen. Tosprogede børn er børn, der har et andet sprog end dansk som modersmål, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem undervisning eller andre pædagogiske aktiviteter, tilegner sig dansk. Definitionen siger intet om familiens eller barnets nationalitet, men alene om de sproglige forhold. Formål med sprogstimulering Formål med sprogstimulering er, at alle tosprogede børn taler og forstår så godt dansk ved skolestarten, at de kan følge med i undervisningen i børnehaveklassen. I sprogstimuleringen lægges vægt på At aktiviteterne tager udgangspunkt i barnets sproglige og kulturelle forudsætninger At stimulere barnets sproglige og alsidige udvikling At pædagogerne opnår personlig kontakt til alle familier, som er omfattet af tilbuddet At pædagogerne hele tiden efteruddannes, så de bliver bedre kvalificeret og hele tiden gøres bekendt med ny viden og nye metoder inden for området At sammensætte børnegrupperne, så intet barn står alene med sit modersmål i gruppen 1

3 Indhold i sprogstimulering Undervisningen af børnene skal være tilrettelagt som målrettede aktiviteter til fremme af barnets sprogtilegnelse og må ikke være traditionel undervisning. De tosprogede småbørns sprogtilegnelse står i centrum. Men den sproglige udvikling sker i samspil med barnets generelle udvikling. Aktiviteterne tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og behov, og skal fremme barnets udvikling med særligt henblik på sprogtilegnelsen. Da børnene er småbørn, tages der udgangspunkt i småbørnspædagogik, hvor det legende element skal gå hånd i hånd med de målrettede aktiviteter. Der lægges vægt på: at børnene oplever at de leger, mens de lærer sprog at pirre børnenes nysgerrighed at børnene etablerer venskaber at der bliver lyttet til børnene at børnene får tilbagemelding på deres spørgsmål såvel verbale som non-verbale at kommunikationen opleves som vigtig af alle parter Praksis Den daglige praksis tager sit udgangspunkt i ovenstående, i et helhedssyn på barnet, og der lægges vægt på, at det enkelte barn oplever respekt, tryghed og nærvær, og på at børnene etablerer venskaber. Pædagogerne arbejder med børnene i større og mindre grupper og prioriterer, at børnene får kendskab til aktiviteter og strukturer som kendetegner institutionslivet. Andre vigtige elementer er At udvikle barnets kommunikative kompetencer gennem målrettede aktiviteter At styrke barnets sproglige kompetencer gennem både oplæsning, fortælling og arbejde med skriftsprog At opleve nærmiljøet, tage på ture, anvende kommunens mini-naturskoler. Organisering af sprogstimulering udenfor dagtilbud Sprogstimuleringen foregår normalt i fritidshjem om formiddagen. I 2010 findes tilbuddet i 16 fritidshjem fordelt i Københavns Kommune. Der er ansat 35 pædagoger, hvoraf ca. en tredjedel er pædagoger med en anden etnisk baggrund end dansk. Der er to til tre pædagoger i hver gruppe afhængig af børnetallet. Normeringen er 1 pædagog til 10 børn. De 3 årige tæller for to børn i normeringen. Der undervises i 15 timer om ugen i 40 uger. Oplysning om, hvor sprogstimuleringen finder sted samt de enkelte gruppers mødetider findes på hjemmesiden: 2

4 Hvem kan optages Børne- og Ungdomsforvaltningen retter henvendelse til familien, hvis barnet ikke går i børnehave (dagtilbud), og hvor den ene eller begge forældre har et andet oprindelsesland end Danmark. Henvendelsen sker, når barnet er omkring tre år. Hvordan sker optagelse Den enkelte familie modtager med post et tilbud fra Børne- og Ungdomsforvaltningen. Tilbuddet indeholder orientering om sprogvurdering og sprogstimulering og oplysning om, hvor det finder sted. Ved forældrenes fremmøde med barnet vurderer pædagogerne barnets behov for sprogstimulering. Indmeldelse sker, hvis barnet har behov. Møder familien ikke frem, modtager den et tilbud om besøg i deres hjem af pædagogerne i det pågældende fritidshjem. På dette besøg tage pædagogerne stilling til, om barnet har behov for sprogstimulering. Hvis det ikke lykkes for pædagogerne at opnå kontakt til familien, overtager Børne- og Ungdomsforvaltningen det videre arbejde med f. eks. indberetning til de sociale myndigheder. Familien kan kontakte Børne- og Ungdomsforvaltningen direkte, hvis de har spørgsmål i forbindelse med sprogstimuleringen. Pædagogernes opgaver Pædagogerne arbejder med børnene i 15 timer om ugen. Udover de 15 timer med børnene er pædagogerne forpligtet til opsøgende arbejde og forældresamarbejde, herunder hjemmebesøg. Pædagogerne skal følge hvert enkelt barns generelle og sproglige udvikling, foretage løbende vurderinger og udarbejde handleplaner for det enkelte barn. Pædagogerne forbereder og evaluerer det daglige arbejde, deltager i møder og kurser, samt samarbejder med skole og andre samarbejdspartnere (tale-hørelærere, psykologer m.v.) Pædagogerne udarbejder en aktivitetsplan for deres arbejde med børnene og for deres eget samarbejde. Aktivitetsplanen indeholder en årsplan både over børnenes og pædagogernes aktiviteter. De overordnede overvejelser i aktivitetsplanen evalueres og årsplanerne justeres hvert år i forbindelse med planlægning af kommende år. Pædagogerne skal informere forældrene om skolesystemet og vejlede forældrene i, hvordan de hjemme kan støtte barnets sprogtilegnelse.. Pædagogerne inddrager forældrene i sprogvurdering og sprogstimulering. Pædagogerne orienterer løbende forældrene om betydningen af, at barnet indmeldes i dagtilbud/ fritidsinstitution. Pædagogerne fører fremmødestatistik, som hvert år indsendes til forvaltningen. 3

5 Samarbejde ved overgang til skole Inden indskrivning til skole udarbejder pædagogerne en 5-årsstatus, som danner grundlag for en samtale med forældrene. Lige inden skolestarten foretager pædagogerne en særlig vurdering af det enkelte barn. Denne vurdering sker i samarbejde med en tale-hørelærer. Der er således til hver enkelt tilbud tilknyttet en tale-hørelærer i et antal timer om året. På baggrund af den sproglige vurdering udfylder pædagogerne et vidensoverdragelsesskemaet, som er en skriftlig status over barnets dansk som andetsprog og udvikling i øvrigt. Denne drøftes med forældrene ved en samtale. Hvis forældrene giver deres skriftlige samtykke afleverer pædagogerne vidensoverdragelsesskemaet til barnets kommende skole. Pædagogerne Børne- og Ungdomsforvaltningen afholder et antal møder for pædagogerne i sprogstimuleringen. Erfaringsudveksling har en central placering på disse møder. Hvert år afholdes et seminar for pædagogerne, hvor man blandt andet drøfter forskningsresultater og ny viden inden for området, samt iværksættelse af nye tiltag. Børne- og Ungdomsforvaltningens leder af sprogstimuleringen besøger en gang om året de enkelte grupper. Pædagogerne har mulighed for at deltage i kurser arrangeret af Børne- og Ungdomsforvaltningen, samt i CVU regi. Forældresamarbejde I forældresamarbejdet lægges vægt på oplysning til og imødekommenhed overfor forældrene, så forældrene selv vælger integrationsstrategi for deres børn. Forældrekontakten foregår dagligt ved aflevering og afhentning af børnene, ved hjemmebesøg, forældredage, forældresamtaler. Et betydningsfuldt aspekt i forældrekontakten er, at den tilpasses forældrenes behov og ønsker og samtidig opfylder de overordnede intentioner i Københavns Kommunes integrationspolitik. Forældrene inddrages i sprogvurdering og sprogstimulering, ligesom de modtager vejledning fra pædagogerne. Inddragelsen af forældrene kan bl.a. ske ved at mødrene på skift indbydes til at deltage i sprogstimuleringen sammen med deres børn og få ideer til hvordan de hjemme kan styrke børnenes sprogtilegnelse. 4

6 Samarbejde i øvrigt Til pædagogernes arbejde er knyttet en række samarbejdspartnere, hvor samarbejdet både kan være af formel og uformel karakter. Som nævnt er samarbejdet med tale-hørelærerne formaliseret. Evaluering Pædagogerne foretager hvert år en evaluering af deres arbejde. Denne evaluering danner grundlag for næste års planlægning. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om tilbuddet til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave, kan indhentes hos leder af sprogstimuleringen Tove Larsen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Pædagogisk Faglighed Tlf: tove.larsen@buf.kk.dk Hjemmesider På hjemmesiderne og findes oplysninger om sprogstimuleringsindsatsen i dagtilbud og der er links til evalueringer om sprogstimuleringsindsatsen. 5