LANGELAND KOMMUNE. Børn og unge i sorg. - en handlingsvejledning

Transkript

1 LANGELAND KOMMUNE Børn og unge i sorg - en handlingsvejledning November 2008

2 Introduktion og vejledning Denne handlingsvejledning med bilag er udarbejdet af sundhedsplejerske Inge-Lise Bøilerehauge, Langeland Kommune; PPRmedarbejder Annette Lindstrøm, Langeland Kommune; lærer Nanna Mariegaard, Humble Skole; daginstitutionsleder Merete Nielsen, Børnehuset Mælkebøtten; daginstitutionsleder Peter Slifsgård, Børnehuset Rævehøj; SFO-leder Janne Vest, Vejlen, projektmedarbejder Mette Walentini, Forebyggelsescentret. Indhold Handlingsvejledning ved børn og unge i sorg Evaluering Bilag 1. Telefonnumre og kontaktpersoner 2. Forslag til indhold til forældrebrev ved dødsfald 3. Vejledning til forældre 4. Sorggruppen i Tryggelev Familiehus Ibrugtagning Handlingsvejledningen tages i anvendelse pr. 1. februar Herefter forudsættes handlingsvejledningen anvendt, når en krisesituation opstår, der udløser sorg. Arbejdsgang Når en medarbejder på børne- og ungeområdet i Langeland Kommune oplever en krisesituation, der medfører at ét eller flere børn kommer i sorg, læser de denne handlingsvejledning igennem og tager de beskrevne skridt i anvendelse. Når et forløb er afsluttet, evaluerer arbejdsstedets leder og de involverede medarbejdere sammen indsatsen for barnet. Der skrives en kort konklusion på evalueringen. November 2008

3 Udarbejdelse af handlingsplan Handlingsvejledningen angiver de retningslinier, der skal følges, når nærmeste leder sætter arbejdet med institutionens egen handleplan i gang. Alt fagpersonale, der arbejder med børn i alderen 3-16 år, skal arbejde med og tage stilling til, hvordan en konkret proces for handling ved børn og unge i sorg kan se ud i dagpleje, børnehaver, SFO er og skoler. Forankring af handleplan Forankring af egen handleplan sikres ved, at der sker erfaringsopsamling, hver gang planen har været i brug, at den revurderes løbende og at nyt personale sættes ind i den. Evaluering af handlingsplan Evaluering af handleplanen sker ved, at lederen af institutionen opsamler og skriftliggør erfaringerne med brug af den og sammen med bestyrelsen diskuterer og beslutter eventuelle ændringer. Evaluering af handlingsvejledning Evaluering af handlingsvejledningen sker hhv. i dagplejeledelsen, på institutionsledermøde og på skoleledermøde mindst hvert år. Første gang bliver i november 2009, hvor en arbejdsgruppe evaluerer handlingsvejledningen på baggrund af indsamlet dokumentation fra institutionerne.

4 Handlingsvejledning ved børn og unge i sorg Struktur Rammerne for indsatsen Personale, der skal anvende denne handlingsvejledning: Personale i børnehaver, SFO samt skoler. Proces Hvad der skal gøres og hvornår Nedenstående er en idé- og checkliste som vejledning til institutionens eget arbejde med en handlingsplan 1. Et barn mister én af sine nære pårørende Tiden lige efter dødsfaldet Om begravelsen Sikre at barnet får tilbudt deltagelse i sorggruppe om nødvendigt Løbende opfølgning Hvis dødsfaldet sker i ferien Dødsfald blandt børnene Tiden lige efter dødsfaldet Markering i institutionen markering i gruppen 1 Frit efter OmSorg handleplan 0-6 år af Per Bøge og Jes Dige, Kræftens Bekæmpelse Handleplaner er desuden lige så væsentlige at udarbejde for større børn og unge og grundelementerne er de samme.

5 Ritualer/ceremonier. Planlagte og spontane Om begravelsen Løbende opfølgning Hvis barnet dør i ferien Dødsfald blandt personale Tiden lige efter dødsfaldet Om begravelsen Markering i institutionen markering i gruppen Løbende opfølgning Hvis medarbejderen dør i ferien Alvorlig sygdom hos et barn Alvorlig sygdom hos et barns forældre eller søskende Alvorlig sygdom hos pædagog eller anden ansat I ovenstående situationer er det også vigtigt, at institutionen sørger for at have retningslinier at følge. De bør derfor være en del af handlingsplanen. Ulykker i institutionen Generelt skal man i de opståede situationer; Skabe overblik over situationen Indsamle relevante informationer Finde ud af hvordan man videre skal forholde sig til det skete Sikre hurtig information til det berørte barns forældre Sikre hurtig information til de sociale myndigheder På forhånd have besluttet; Hvem, der leder indsatsen Forholdsregler på ulykkesstedet, hvis muligt Hvordan resten af dagen samt dagen i morgen planlægges Hvordan institutionen vil markere hændelsen Hvad der skal gøres i afdødes gruppe eller stue Hvad gør vi i.f.t. afdødes kammerater i andre grupper? Hvilken konkret information har vi at give til pædagoger børn/forældre?

6 Hvordan gives informationen? Hvor får vi fat i yderligere relevant information? Hvordan tackler vi pressen? Hvilke ressource-personer ønsker vi at kontakte? Hvilke forhold skal overvejes i.f.t. kontakten til de pårørende? Hvad gør vi omkring information til de øvrige børns hjem? Opfølgning af hændelse. Erfaringsopsamling. Ulykker udenfor institutionen Ansvaret for kontakt til den berørte familie påhviler primært institutionens personale o Tag på hjemmebesøg o Forbered jeres spørgsmål Samle konkret information om det skete Afklare hvad familien ønsker, at kammeraterne skal vide og hvordan Informere om, hvad der er foregået i institutionen og i gruppen Afklare praktiske ting omkring ritualer i institutionen, begravelse m.m. Resultat Hvad processen skal føre til Personalet får en fælles faglig forståelse for hvilken nødvendig indsats, der skal foretages. Personalet iværksætter en tidlig og forebyggende indsats, når et barn oplever en stor sorg. Barnet og familien oplever fagligt velfunderet støtte og omsorg i den svære tid omkring en sorg. Barnets nærmeste fagpersoner er medansvarlige for, at det kan ske, samt henviser videre efter behov.

7 Evaluering Herunder anfører I hvilke positive og negative elementer vejledningen har ifølge jeres vurdering. I er velkomne til at tilføje elementer, der ikke er medtaget i skemaet. Svarene sendes til Inger Stenstrøm, Forebyggelsescentret, der vil forestå arbejdet med evalueringen sammen med arbejdsgrupperne i november Dette for at tilrette vejledningerne, så de bliver gode og brugbare retningslinier for jeres arbejde med egne handlingsplaner fremover. Isra@langelandkommune.dk Vejledning ved børn og unge i sorg Besvarelse Hvordan fungerer vejledningen som rettesnor for arbejdet med egen handlingsplan? Er vejledningen let forståelig, svær, andet? Er den inspirerende, støttende, andet? Er bilag anvendelige? Flere eller færre bilag hvilke? Er der elementer, der ikke skal være med i vejledningen? Kunne I tænke jer yderligere

8 elementer i vejledningen? Hvilke?

9 Bilag 1 Telefonnumre og kontaktpersoner Leder af Børne- og Kulturafdelingen tlf.: René Gotfredsen Nielsen Souschef for Børne- og Kulturafdelingen tlf.: Charlotte Jensen PPR tlf.: Psykolog? Politi Nærstation Rudkøbing Fredensvej 1, kld., 5900 Rudkøbing tlf.: fyn@politi.dk Svendborg lokalpoliti Tvedvej 2, 5700 Svendborg tlf.: Indvalgsnr lokalnr. fyn@politi.dk Institutioner Unge og Sorg Rådgivningscenter, Odense tlf.: Kræftens Bekæmpelse tlf.:

10 Bilag 2 Forslag til elementer et forældrebrev kan indeholde Hvad er der sket Hvornår skete det Hvad gør vi i institutionen o Har talt med/taler med børnene om det hændte o Sender blomster til begravelsen o Deltager i begravelsen o Inviterer til møde her, dato, kl. Børnenes mulige reaktioner kort Henvisning til Forældrevejledning på institutionens hjemmeside eller evt. i papirform til udlevering Opfordring til fælles indsats lytte til og tale med børnene. Være opmærksomme på deres signaler i det hele taget Opfordring til deltagelse i møde i institutionen 10

11 Bilag 3 Vejledning til Forældre Baggrundstal Hvert år mister mindst børn deres mor eller far Hvert år dør ca. 700 børn Over børn lever i Danmark adskilt fra den ene eller begge forældre. De fleste tilfælde grundet skilsmisse Mere end 4 % eller ca børn lever med en forældre med en psykisk sygdom Mere end 7 % eller ca børn lever med en forældre med et misbrugsproblem Gennemsnitlig svarer ovennævnte til, at der i hver skoleklasse sidder en elev, der har haft tab tæt inde på livet. Normale reaktioner på unormale begivenheder Børn og voksne reagerer ikke på samme måde ved sorg. Der er desuden stor variation i måden børn reagerer på. De almindeligste, umiddelbare reaktioner hos børn er: Chok og benægtelse Forfærdelse og protest Apati og lammelse Fortsættelse af sædvanlig aktivitet Andre typiske sorgreaktioner hos børn: Frygt Søvnforstyrrelser Vrede Isolation Tristhed, længsel og savn Skyldfølelse Mere barnlig adfærd end alderen Plagsomme fantasier Behagesyge Ufrivillig vandladning 11

12 De voksne, der kender barnet godt, er bedst til at se, når adfærd og humør ændrer sig. Har den voksne samtidig lidt tab, typisk en forældre, kan det være uoverskueligt for denne person at give barnet den støtte, det har behov for. Forældres reaktioner vil nogle gange afspejles i barnet. Derfor kan det føle sig meget alene i situationen, da det gør ondt at se mor og far kede af det. Derfor har andre voksne, som kender barnet godt, en forpligtelse til at reagere, hvis barnet ændrer adfærd. Hvor længe en sorg varer og intensiteten af denne vil variere fra barn til barn. Nogle børn kan fortælle, hvordan de har det Andre leger, tegner eller digter historier Ofte græder børnene ikke så meget, men går i længere perioder og er triste Der er hurtige skift mellem voldsom gråd og lysten til at lege Børn bearbejder sorg i små bidder De bygger bro i savnet ved at gentage samme scene mange gange. De voksne omkring barnet må være opmærksomme på dette, så de ikke forledes til at tro, at når barnet leger, har det glemt sorgen. Fokus på børn i sorg Ved tab skabes kontakt mellem forældre og institution for at aftale, hvordan barnet skal vende tilbage til denne. Det skal drøftes, hvordan de andre børn, personale og evt. andre forældre orienteres. Det tilstræbes at alle, der omgås barnet, ved besked Som forældre kan det være svært selv at tage kontakt. Derfor må personalet være den udfarende Det er vigtigt, at barnet kan tale frit om sit tab, når det kommer tilbage. Personalet er forberedt så godt som muligt, så de kan støtte barnet på en hensigtsmæssig måde Det er en god idé, at barnet får lov til at vise billeder og tale om det Nyhedens interesse forsvinder hurtigt. Den komplicerede hverdag med mange indtryk går videre, og der opstår nye ting, som personale og kammerater bliver optaget af. Derfor sikrer 12

13 institutionens leder, at der er mulighed for opfølgning for det barn, der har været udsat for tab. Personalet er opmærksom på, at barnet skal have mulighed for at tale tingene igennem mange gange. Både børn og voksne arbejder med sorg over tid. Derfor står der en voksen til rådighed og læser barnet, og er parat til at lytte aktivt, da der undervejs i forløbet kan opstå nye spørgsmål. Måske er der også behov for at få det samme besvaret mange gange. Det er vigtigt at hjælpe barnet til at komme videre, så det lærer at leve med sit tab. Den voksne skal kunne rumme barnet og være imødekommende med svar og spørgsmål. Kommunikation og handlinger når barnet skal have hjælp til at bearbejde tabet Er der tale om dødsfald bør man lade barnet se den døde og deltage i begravelsen. For at børn føler sig som en del af fællesskabet, er det vigtigt, at de deltager i ritualerne. Det forhindrer barnet i at skabe fantasier, der ofte overstiger virkeligheden. Børn udtrykker sig ofte i handlinger frem for ord. Derfor er ritualer også anvendelige. Det kan gøre følelserne lettere at håndtere at have noget konkret at snakke ud fra. Modsætter et barn sig at ville deltage, er det gavnligt at finde ud af bagvedliggende grunde. Tag barnet med på kirkegården. Hjælp barnet med at huske den døde i form af at fejre bestemte mindedage. Der kan også laves en mindebog, plantes et træ eller lignende. For at bearbejde er det vigtigt at have erindringer og en historie med sig. Børn har svært ved at forstå abstrakte omskrivninger, som ofte bliver brugt ved død. F.eks. kan det være svært at forstå, hvordan bedstemor både kan være i jorden og i himlen samtidig. Derfor er det vigtigt at tale konkret, så barnet hjælpes til at adskille magi fra virkelige årsager, og gøre det klart, at den døde ikke kommer tilbage; men sammenhængen bør forklares i små bidder. Det er bedst med korte og præcise forklaringer. Gentagne gange bør barnet have at vide, at det er elsket og uden skyld i det skete. Giv barnet mulighed for at udtrykke sine tanker og følelser. Det barnet spørger om, skal det have svar på, og det barnet spørger om, er det gammelt nok til at få svar på. Støt sammen med lærer/pædagog/forældre barnet til at genoptage sin hverdag. Vær opmærksom på, at barnet ikke bliver adskilt fra personer, der har stor betydning for det. Det er ikke ligegyldigt, 13

14 hvem der forsvinder ud af barnets liv ved for eksempel dødsfald. Man bør være opmærksom på, om der står nogle på spring til at udfylde tomrummet hos barnet. De voksne støttepersoner Barnet skal have voksne omkring sig, som kan forstå betydningen af dets tab, være vidne til dets smerte, og vise hvordan, det kan give udtryk for sine følelser, skabe struktur og rutiner, og sikre barnets følelsesmæssige og fysiske tryghed. Den voksne skal skabe tryghed og håb for barnet, samt være i stand til at tage udgangspunkt i barnets perspektiv. Den voksne skal i det hele taget være i stand til at kunne rumme barnets situation og være opmærksom på, at ændret modenhed hos barnet skaber en ny forståelse og dermed måske nye spørgsmål. Ord skaber den virkelighed, vi skaber os. Derfor er dialogen med barnet vigtig. Ved at barnet får skabt en god historierække får det hjælp til at leve et godt liv med tabet. Børns forståelse og forestillinger hænger sammen med barnets alder Aldersgruppen 2 18 år kan i store træk inddeles således: 2 4 år Små børn opfatter ikke døden som endelig. De kan ikke forstå, at den døde ikke vender tilbage. De føler sig forladt. Små børn kan stille vanskelige spørgsmål som: Kommer mor/far ikke snart igen? Hvor er mor/far? Hvad laver mor/far der? De kan plages af skyldfølelser, som ikke altid er logiske. De kan tro, at mor eller far er syg, fordi de har sagt dumme mor/far. 5 9 år Børn i denne alder begynder gradvis at forstå, at døden er uigenkaldelig. Døden kan blive betragtet som en person. De tænker meget over, hvordan det mon er, at være død. I denne aldersgruppe blander de ofte død og fantasi sammen. Hvis de f.eks. ikke har set 14

15 den døde mor/far kan de tro, at de ser ligeså uhyggelige ud som dræbte i voldsfilm år Her begynder barnet at få samme forhold til døden som voksne har. De forstår, at døden er uundgåelig. I denne alder gør de sig mange tanker om, hvad der sker efter døden. Angsten for selv at dø er stor, og derfor kan børnene have svært ved at falde i søvn eller sove år Modsat mindre børn kan de fortrænge og beherske deres angst. De kan fortælle, at de ikke er bange for døden. Børnene er meget påvirkede af de voksne i deres nærhed og hvordan, de taler om døden. Derfor holder de deres tanker for sig selv og bliver tavse og stille, hvis de fornemmer at døden eller det tabte er tabu år Børnene er nu i en fase i livet, hvor de frigør sig fra hjemmet. Det gør det ekstra svært at bearbejde tabet. De føler, at tabet forhindrer dem i at leve livet fuldt ud og more sig som andre unge. De kan få dårlig samvittighed over dette og undertrykker derfor de behov, der hører ungdommen til. Reaktionerne kan spænde fra at spille høj musik til total fornægtelse af at være i sorg. Hvis der mellem den døde og den unge har været mange konflikter, kan det fremkalde stærke minder, som giver en dybfølt skyldfølelse. Tanker om selvmord for at forenes med den afdøde kan forekomme. 15

16 Bilag 4 Sorggruppe i Tryggelev Familiehus OmSorg Siden september 2004 har der været sorggruppe i Tryggelev Familiehus for 8-15-årige børn. PPR-medarbejder Annette Lindstrøm og sundhedsplejerske Inge-Lise Bøilerehauge er gruppeledere, og har dermed ansvaret for gruppen samt et dybtgående kendskab til børn og unge i sorg. Gruppen består af ca. 10 børn i alderen 8 15 år, der har sorg efter dødsfald i deres nære relationer. Afhængig af gruppens sammensætning, kan der afviges fra antal og alder. Gruppen er åben, hvilket betyder, at der løbende meldes børn ud og optages nye. Visitering Gruppelederne visiterer børnene til gruppen. Dette foregår efter henvisning fra institutioner eller forældre. Visiteringen foregår ved et besøg i barnets hjem, hvor der ved samtale med barn og nærmeste voksne, vurderes om barnet har lyst og passer ind i sorggruppen. Ved optagelse ligger der en skriftlig tilladelse fra forældrene. Gruppelederne vurderer sammen med forældre og børn, hvornår det er passende at stoppe i gruppen. Der vil altid være mulighed for senere optagelse, hvis behovet opstår igen. Ca. et halvt år efter ophør i gruppen, inviteres barnet til at besøge gruppen for at fortælle, hvordan det er gået siden. Der lægges vægt på, at barnet skal kunne indgå i en gruppe, og at en sorg over at have mistet, er det største problem. Det kan forekomme, at der er børn med meget komplekse problemstillinger ud over at have mistet. Hvis sorgen ikke er barnets største problem, er det vigtigt, at barnet bliver hjulpet, men i et andet forum. Det er gruppeledernes opgave, i samarbejde med nærmeste pårørende, at iværksætte relevant indsats for barnet. Gruppelederne har desuden underretningspligt, og skal derfor, når der skønnes behov for det, rette skriftlig henvendelse til de sociale myndigheder. 16

17 Rammer og indhold Sorggruppen holder til i Tryggelev Familiehus Møderne finder sted hver 3. uge af to timers varighed Planlægningen af møderne følger skoleåret Der arbejdes ud fra børnenes behov Der stiles mod en årlig udflugt med børnene samt et årligt forældrearrangement Det forventes at sorggruppen får eget budget, så de økonomiske rammer til forplejning, indkøb af materiale, det årlige forældrearrangement og løn til gruppelederne, er gennemførlige. Da børnene møder fra skole, begynder møderne altid med at tilbyde børnene brød, frugt og saft. Samarbejdspartnere Kræftens Bekæmpelse har vist interesse for at gruppen er etableret. Dette p.g.a., at der er mangel på sorggrupper. Det betyder, at vi sammen med andre eksisterende grupper på Fyn er optaget i en folder, som Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet. Endvidere tilbyder de temadage, supervision, kurser og bogmateriale til støtte og inspiration. For at kunne yde optimal støtte til barnet i gruppen, er supervision til personalet af stor betydning. 17