BYGNINGSUNDERSØGELSE. Hunderupvej Odense M. Sagsnr. B-9868 November 2012

Transkript

1 Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Tel Fax Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby Tel Fax CVR-nr [email protected] BYGNINGSUNDERSØGELSE Hunderupvej Odense M Sagsnr. B-9868 November 2012 Bygningsundersøgelser Indeklimaundersøgelser Svampebestemmelser Termografimåling Asbestanalyser PCB-undersøgelser Fugtmålinger Syn og skøn

2 Service Psykiatrien i Region Syddanmark Palævej Augustenborg Att.: Jørgen Pedersen Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Tel Fax Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby Tel Fax CVR-nr Kolding, den Sagsnr. B-9868 HW/bj [email protected] Skimmelsvampeundersøgelse af større erhvervsejendom Hunderupvej 116, 5230 Odense M Den og har vi foretaget besigtigelse på ovennævnte adresse. Baggrund Der er tale om en ældre erhvervsejendom i flere plan fra omkring 1900 tallet, som til dagligt benyttes af psykiatrien (region Syddanmark). Ejendommen er opført med en tung ydervægskonstruktion, hvor der indvendigt er eftermonteret forsats-/pladevægge. Facaden fremstår som pudset og malerbehandlet, og tagkonstruktionen er udført som en sadeltagskonstruktion belagt med fiberarmerede, cementbundne plader, se foto 1. Forinden vores besigtigelse er det oplyst, at der om morgenen er store lugtgener i ejendommen beskrevet som muglugt og at tøj, båret i huset, efterfølgende lugter jordslået. Personalet føler sig desuden generet af indeklimaet i bygningen. Med baggrund i ovenstående ønskes nedenstående skimmelsvampeundersøgelse gennemført. Mistanken retter sig mod vækst af skimmelsvampe i ejendommen i et omfang, som kan forringe indeklimaet. Gennemgangen den er foretaget i samråd med Jørgen Pedersen, bygningsansvarlig. I forbindelse med gennemgangen er undersøgelsesomfanget aftalt. Der er ikke tale om en totalgennemgang af ejendommen, men derimod en gennemgang af de mest udsatte konstruktioner i kælder- og stueplan. Formål og omfang Formålet med undersøgelsen var at klarlægge art og omfang af mikrobiel vækst skimmelsvampevækst inden for aftalt omfang i ejendommen. For at klarlægge hvorvidt evt. skimmelsvampevækst har forårsaget en sporespredning til indemiljøet, er der udtaget indeklimaprøver fra vandrette overflader i form af dyrkning af husstøv. Desuden er der udført stikprøvevise fugtregistreringer af tilgængelige konstruktioner. Bygningsundersøgelser Indeklimaundersøgelser Svampebestemmelser Termografimåling Asbestanalyser PCB-undersøgelser Fugtmålinger Syn og skøn

3 Afhængig af undersøgelses- og laboratorieresultaterne anvises et udbedringsforslag. Undersøgelsesmetoder Forekomst af skimmelsvampe på overflader er undersøgt ved hjælp af kontaktaftryk, tapeaftryk og ved mikroskopi af materialet. Eventuel vækst eller sporestøv fra skimmelsvampene overføres til aftryksplader med V8-agar (dyrkningsmedium) tilsat antibiotika. Pladerne inkuberes 4-6 dage ved stuetemperatur. Den fremkomne vækst analyseres ved mikroskopi. Dyrkning og identifikation er foretaget på vort Laboratorium for Indeklima. Afhængigt af antallet af de fremvoksede skimmelsvampekolonier på kontaktaftrykket vurderes skimmelsvampeforekomsten som ringe (1-10 kolonier), moderat (11-50 kolonier) eller massiv (mere end 50 kolonier). Dominerende arter/slægter er fremhævet. Materialeprøver er undersøgt ved mikroskopi, hvormed det er muligt at afgøre, om der er foregået vækst af skimmelsvampe (forekomst af hyfer, mycelium og sporestande) på materialeoverfladen. Eventuel skimmelsvampevækst på materialeoverfladen overføres til tapeaftryk. Efterfølgende analyseres tapeaftrykket ved lysmikroskopi, hvormed det er muligt at afgøre, om der er foregået vækst (forekomst af hyfer, mycelium og sporestande) på materialeoverfladen. Jf. retningslinierne Recognition, Evaluation and Control of Indoor Mold fra 2008, udgivet af American Industrial Hygiene Association (AIHA), kan kontaktaftryksplader anvendes til evaluering af overfladekontaminering i forbindelse med skimmelsvampeproblemer i bygninger og således karakterisere den mikrobiologiske flora i indeklimaet. Der sker med tiden aflejring af skimmelsvampesporer på vandrette overflader, og ved at sammenholde sporeforekomsterne i støvet med eventuelle vækstområder kan kontaminering af støvet vurderes. Støvets indhold af spiringsdygtige skimmelsvampesporer er således undersøgt ved hjælp af kontaktaftryk. Støvets indhold af skimmelsvampe har desuden vist sig at være en god indikator for personers eksponering for skimmelsvampe. Som med alle analyser er viden om biologi og byggeteknik nødvendig for at kunne vurdere indeklimabelastninger i bygninger. Skimmelsvampe i indeklimaet kan inddeles i to overordnede grupper: Luftbårne/støvbundne skimmelsvampe, som er typisk forekommende i almindelig inde- og udeluft/husstøv, som kan tilskrives den naturligt forekommende skimmelsvampeflora i vore omgivelser. Fugtskadeskimmelsvampe, som kun forekommer i større/atypiske mængder, såfremt en bygningskonstruktion er eller har været opfugtet. Enkelte fugtskadeskimmelsvampe kan på visse materialer efter langvarig og kraftig opfugtning producere giftstoffer (sekundære metabolitter kaldet mycotoxiner). Disse skimmelsvampe benævnes særligt biologisk aktive skimmelsvampe (SBAS) og kan med fordel anvendes som indikatorer på fugtproblemer i bygninger. 2

4 Fugt i murværk, betongulv samt kælderydervægge er målt med en Gann Hydromette UNI 1 med Aktiv-Elektrode B50. Måleresultaterne er afhængige af materialets vægtfylde og kan påvirkes af salte i materialet. Målingerne er derfor kun vejledende. Gann digits for materialevægtfylde >1.800 kg/m 3 beton: Meget tørt Normalt tørt Halvt tørt Fugtigt Meget fugtigt Vådt >140 Gann digits for materialevægtfylde på kg/m 3 murværk: Meget tørt Normalt tørt Halvt tørt Fugtigt Meget fugtigt Vådt >130 Analyseresultaterne foreligger nu, og vi kan derfor oplyse følgende: Undersøgelses- og laboratorieresultater I det følgende henvises til prøve- og fotonumre samt bilag 1. Bagest i rapporten findes en beskrivelse af de fundne dominerende skimmelsvampearter/-slægter samt en notits om fugt. Besigtigelse/fugtregistrering Gennemgangen er som førnævnt foretaget sammen med Jørgen Pedersen, fra hvem relevante oplysninger er videreformidlet, således undersøgelsen kan tilrettelægges bedst muligt. Ejendommen er gennemgået visuelt, hvorved der i kælderetagen kan konstateres overflader med synlige misfarvninger/fugtaftegninger som bl.a. er forårsaget af saltudtræk. Der blev ikke konstateret overflader med synlige misfarvninger/fugtaftegninger i den resterende del af ejendommen. Med baggrund i ovenstående påbegyndes vores undersøgelse i kælderetagen. Ved gennemgangen kan vi konstatere, at der er direkte luftpassage mellem kælderetagen og stueplan. Gennemgangen er suppleret med en stikprøvevis fugtregistrering af kælderyder- og skillevægge. Fugtmålingerne viser generelt uacceptable fugtværdier i kælderydervæggene. Der måles Gann digits i omhandlende vægge der henvises til ovenstående skema. Vi har udtaget dyrkningsprøver samt tillægsaftryk fra opfugtede kælderydervægge KA/TA8-KA/TA10, se nedenstående analyseskema. Som tidligere nævnt er der i ejendommens stue- og 1. salsplan, på et ubekendt tidspunkt, eftermonteret forsatsvægge. Anvendelse af forsatsvægge stiller store krav til eksisterende konstruktioner i den forbindelse henviser vi til BYG-ERFA erfaringsblad , Indvendig efterisolering af ældre ydermure. Erfaringsbladet beskriver, at fugtbelastede/opfugtede ydervægge ikke er egnet til påforing ved opsætning af forsatsvægge. 3

5 Med baggrund i ejendommens opførelsestidspunkt samt de omtalte lugtgener, henledes opmærksomheden mod forsatsvæggene. Det skyldes, at såfremt der er fugt i den oprindelige ydervægskonstruktion vil/kan det forårsage aktivt voksende vækst af skimmelsvampe. I den forbindelse skal det nævnes, at aktivt voksende skimmelsvampe frigiver flygtige stoffer, der kan opleves som muglugt. For at klarlægge hvorvidt der kan konstateres fugt/vækst af skimmelsvampe bag forsatsvæggene, var det nødvendigt at udføre åbninger i pladevæggene. Vi har ved besigtigelsen udført i alt seks åbninger, hvorved vi har gennemført fugtregistrering samt udtaget prøver for vækst af skimmelsvampe. Ved fugtregistreringen blev der ved samtlige åbninger, med undtagelse af åbningen i familiesamtalerummet, konstateret opfugtning af bagmuren. Der blev i opfugtede områder registreret Gann digits, se foto 13. Der er ligeledes foretaget fugtregistrering af tilgængelige gulvstrøer i krybekælderen samt betongulve i stueplan. Der måles 14-17% træfugt i omhandlende strøer i den forbindelse skal det nævnes, at krybekælderen er besigtiget fra inspektionslem. Målingerne ligger indenfor det forventelige/acceptable. Stikprøvevise fugtmålinger af betongulvene viser i samtlige tilfælde fugtværdier, som ligger over det acceptable. Der måles Gann digits, se foto 15. Fugtmålinger er alle et øjebliks billede og derfor kun et udtryk for forholdene på besigtigelsestidspunktet. Med baggrund i de konstaterede fugtforhold er der begrundet mistanke til skjult vækst af skimmelsvampe på kælderydervægge, bag forsatsvægge samt på overside betongulve. For at klarlægge hvorvidt der sker en spredning af skimmelsvampesporer fra eventuelle skimmelsvampevækstområder til indemiljøet, er der udtaget dyrkningsprøver fra vandrette overflader i stue- samt 1. salsplan, se nedenstående analyseskema KA1-KA7. Resultat af laboratorieanalysen SKIMMELSVAMPE Vækst på på overflader MATERIALE KA1 taget på skrivebord (indikationsprøve), kontor 1, se foto 2 KA2 taget på bord (indikationsprøve), personalerum, se foto 3 KA3 taget på reol (indikationsprøve), kontor 2, se foto 4 Dyrkningssvar Penicillium sp. Penicillium sp. Sterilt mycelium Cladosporium spp. Penicillium spp. Botrytis sp. Gær Sterilt mycelium Vækst på SUBSTRAT Ringe Ringe Moderat 4

6 SKIMMELSVAMPE på overflader KA4 taget på bord (indikationsprøve), gang, se foto 5 KA5 taget i vindueskarm (indikationsprøve), køkken, se foto 6 KA6 taget på computerbord (indikationsprøve), samtalerum, se foto 7 KA7 taget på reol (indikationsprøve), fælleskontor, se foto 8 KA/TA8 taget på kælderydervæg i rum 0.1, se foto 9 KA/TA9 taget på kælderydervæg i rum 0.1, se foto 10 KA/TA10 taget på kælderydervæg i rum 0.1, se foto 11 KA/TA11 taget på underside forskalling i krybekælder, se foto 12 KA/MA12 taget på forsatsvæg i legeterapi, se foto 13 Vækst på MATERIALE Vækst Vækst Vækst Vækst Vækst Dyrkningssvar Cladosporium sp. Aspergillus versicolor Cephalosporium sp. Oedocephalum sp. Cladosporium spp. Penicillium spp. Aspergillus versicolor Gær Sterilt mycelium Sterilt mycelium Cladosporium spp. Penicillium spp. Aspergillus versicolor Sterilt mycelium Acremonium sp Tritirachium sp. Cladosporium spp. Penicillium spp. Fusarium sp. Gliomastix sp. Gær Sterilt mycelium Acremonium sp Tritirachium sp. Fusarium sp. Penicillium sp. Cladosporium spp. Aspergillus versicolor Stachybotrys chartarum Trichoderma sp. Penicillium sp. Penicillium spp. Cladosporium spp. Aspergillus versicolor Aspergillus restrictus Scopulariopsis sp. Gær Chaetomium globosum Penicillium spp. Vækst på SUBSTRAT Ringe Moderat Ringe Massiv Massiv Massiv Massiv Massiv Massiv 5

7 SKIMMELSVAMPE på overflader Vækst på MATERIALE Dyrkningssvar KA/MA13 taget på Vækst forsatsvæg i personalerum KA/MA14 taget på Vækst forsatsvæg i familiesamtalerum, se foto 14 KA/TA15 taget på Vækst forsatsvæg i sekt KA/MA16 taget på Vækst forsatsvæg i sekt KA/TA17 taget på Ingen underside tæppe i konferencerum, se foto 15 0<ringe<10, 10<moderat<50, massiv>50. Fremhævet skrift = dominerende. KA = kontaktaftryk. TA = tapeaftryk. MA = materialeprøve. Chaetomium globosum Penicillium spp. Chaetomium globosum Aspergillus versicolor Penicillium spp. Penicillium spp. Sterilt mycelium Penicillium spp. Chaetomium globosum Penicillium sp. Cladosporium spp. Vækst på SUBSTRAT Massiv Massiv Moderat Ringe Ringe Konklusion Karakteristik af indemiljøets skimmelsvampeflora Ved besigtigelsen var formålet som tidligere beskrevet at klarlægge, hvorvidt der er tale om atypiske forekomster af skimmelsvampesporer i indemiljøet. Prøverne KA1-KA7 er såkaldte indikationsprøver. Ved analyse af støvets indhold af spiringsdygtige skimmelsvampesporer på KA1-KA4 og KA6 kan vi konstatere, at mængden og artssammensætningen af skimmelsvampe på overflader i de pågældende rum er karakteristisk for almindeligt husstøv. Udefrakommende sporer vil med tiden aflejres på overflader, og de konstaterede sporeforekomster kan således tilskrives den naturligt forekommende skimmelsvampeflora i vore omgivelser. Ved analyse af støvets indhold af spiringsdygtige skimmelsvampesporer på KA5 og KA7 kan vi konstatere, at der i indeklimaet, foruden den naturligt forekommende skimmelsvampeflora, er atypisk forekomst af sporer fra fugtskadeskimmelsvampe, herunder særligt biologisk aktive skimmelsvampe. Bemærk, at indeklimaprøverne må betegnes som et øjebliksbillede. Der kan derfor forekomme afvigende resultater ved andre forhold, herunder årstid, temperaturmæssige og/eller andre brugsrelaterede forhold. Det er vor erfaring, at der sjældent registreres målbar forringelse af indeklimaet i form af atypiske forekomster af spiringsdygtige skimmelsvampesporer som følge af smitte/spredning fra meget våde vækstområder, idet fugten hindrer/nedsætter frigivelsen af luftbårne sporer markant. 6

8 I forlængelse af ovenstående skal det samtidig nævnes, at den konstaterede skimmelsvampevækst hovedsagelig er placeret bag forsatsvægge samt i sekundære rum (kælderen), se evt. ovenstående analyseresultater. Prøver fra bygningsdele mulige vækstområder/smittekilder Jf. anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen 1 kan vedvarende fugt og skimmelsvampevækst på indvendige overflader og i bygningskonstruktioner give anledning til helbredsproblemer og bør derfor undgås eller minimeres. Der er ved mikroskopi af de hjemtagne prøver konstateret vækst af skimmelsvampe følgende steder: Ydervæg i kælderrum se KA/TA8, foto 9 og bilag 1. Ydervæg i kælderrum se KA/TA9, foto 10 og bilag 1. Ydervæg i kælderrum se KA/TA10, foto 11 og bilag 1. Underside forskallingsbrædder i krybekælderen se KA/TA11, foto 12 og bilag 1. Forsatsvæg i legeterapi - se KA/MA12, foto 13 og bilag 1. Forsatsvæg i personalerum se KA/MA13, foto 14 og bilag 1. Forsatsvæg i familiesamtalerum - se KA/MA14, se bilag 1. Forsatsvæg i sekt. - se KA/TA15, bilag 1. Forsatsvæg i sekt. - se KA/MA16, bilag 1. Der er ved mikroskopi af tapeaftryk ikke konstateret vækst af skimmelsvampe i prøve KA/TA17. Den konstaterede vækst af skimmelsvampe i krybekælderen (KA/TA11) afviger ikke, efter vores vurdering, fra det forventelige niveau af skimmelsvampevækst i tilsvarende ventilerede krybekældre hvorfor en sanering på nuværende tidspunkt ikke vil være formålstjenligt. Supplerende oplysninger Det er enhver arbejdsgivers pligt at indrette og tilrettelægge driften af arbejdspladsen således, at det for medarbejderne er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt både på kort og lang sigt. Arbejdstilsynet har dog ikke specifikke regler med hensyn til omfang af skimmelsvampeangreb og fugt, hvorfor enhver afgørelse beror på en konkret vurdering. Erfaringsmæssigt vil synlige angreb af skimmelsvampe i størrelsesordenen m 2 i et arbejdsrum (lokale hvor ansatte udfører arbejde f.eks. butikslokale, kontor eller lagerlokale) dog medføre påbud om at få ordnet forholdene, inden lokalet atter anvendes som arbejdsrum. Kravet kan i særlige tilfælde være udarbejdet som et såkaldt strakspåbud, hvor forholdene omgående skal forbedres. Indtrængende fugt ses som en skærpende omstændighed. 1 ) Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning Sundhedsstyrelsen

9 Ligeledes må lokaler, hvor indeklimaet bliver belastet af skimmelsvampesporer og fragmenter fra angreb i tilstødende lokaler, ofte ikke anvendes, førend der er foretaget hindrende foranstaltninger f.eks. tætsluttende støvvægge, undertryk eller lignende. Opsummering På baggrund af besigtigelses- og laboratorieresultater samt ovenstående er det vor vurdering, at der som følge af den konstaterede vækst af skimmelsvampe bag forsatsvægge (stueplan) samt i sekundære rum (kælderen), bør laves en handlingsplan. Handlingsplanen bør indeholde en tidsplan for renoveringsarbejdet samt udflytning af lokalerne. Planen skal samtidig indeholde foranstaltning til nedbringelse af eksponeringsrisikoen med hensyn til skimmelsvampeangrebene i perioden frem til udflytningen. Det skal nævnes, at der på nuværende tidspunkt blot kan konstateres en mindre målbar eksponering af indemiljøet af atypiske skimmelsvampesporer. Skadesårsag Den primære årsag til den konstaterede fugt i kælderen vurderes at skyldes en kombination af opstigende grundfugt og sideværts indtrængende fugt via kældervægge/-fundament samt et utilstrækkeligt kapillarbrydende lag i oprindelige betongulve. Fugtregistreringen af ydervæggene (stueplan) viser generelt, at der er tale om fugtproblemer, formentlig som følge af utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig placering af den horisontale fugtspærre. I forlængelse heraf kan vi tilføje, at også naturlig ældning af eksempelvis murpap kan forårsage opfugtninger i nedre vægdele. Dette skal ses i lyset af, at murpap over tid kan blive porøs, og der kan opstå revnedannelser. En forbindelse fra øvre fundaments del og til nedre bagvægs del i form af pudslaget kan erfaringsmæssigt også forårsage opfugtning/fugtvandring til bagvæggens nedre del i så tilfælde vil der typisk være tale om en forholdsvis beskeden stighøjde. Der er ikke udført åbninger i de oprindelige ydervægskonstruktioner på besigtigelsestidspunktet hvorfor skadesårsagen beror på en vurdering med baggrund i den gennemførte fugtregistrering. Skadesudbedring Nærværende udbedringsanvisning gives på baggrund af førnævnte undersøgelsesresultater. Alle fugtkilder skal være fundet og elimineret. Opfugtede konstruktionsdele affugtes til acceptabelt niveau. Inden opstart af arbejdet ryddes kælder- og stueplan for inventar og effekter. Efterfølgende foretages der forsegling med støvvægge eller lignende mod 1. salsplan. Det vil være formålstjenligt at skabe undertryk i behandlingszonerne. Før, under og frem til godkendt resultat af kvalitetssikring anbefales, at der gøres brug af luftrensere/-miljøbokse. 8

10 Inventar og effekter skal inden ibrugtagning andre steder let rengøres ved støvsugning med støvsuger med mikrofilter (HEPA) samt efterfølgende aftørring med fugtig klud tilsat rengøringsmiddel. Behandlingen er ikke gældende for inventar placeret i skabe mm. Alt træaptering fjernes i kælderen. Når træaptering er fjernet, skal der ske en skimmelsvampesanering af samtlige kælderydervægge, se senere for behandlingsmetode (overflader). Forsats-/pladevægge og øvrig træaptering må betegnes som højrisikoområder for vækst af skimmelsvampe se rød stregmarkering på bilag 1. Der bør derfor gåes helhedsorienteret til værks, eftersom der i større eller mindre grad må forventes opfugtning i ydervæggene og dermed også spredt skimmelsvampevækst. Vi anbefaler derfor, at omhandlende fjernes i deres helhed. Efterfølgende behandles tilbageværende vægoverflader, se senere for behandlingsmetode (overflader). Ydervægge, som på ny ønskes efterisoleret, skal fugtsikres, se uddybende forklaring senere i afsnittet Eliminering af fugtkilden. Overflader afrenses efterfølgende for løstsiddende materiale forinden en grundigt behandling med et egnet desinfektionsmiddel som Rodalon Inde, Premin 1 eller tilsvarende. Det kan være formålstjenligt at anvende en stiv nylonbørste. Ved tørre vækstområder suppleres der med støvsugning med støvsuger med mikrofilter (HEPA). Støvsugningen gennemføres før den kemiske behandling. Som alternativ til desinfektionsmidler kan anvendes tørdamprensning eller tilsvarende metoder. Sluttelig rengøres samtlige tilgængelige vandrette overflader i kælder- og stueplan ved støvsugning med støvsuger med mikrofilter (HEPA). Rummene rengøres herefter ved aftørring med fugtig klud tilsat rengøringsmiddel. Inden retablering af overfladerne skal der foretages en kvalitetssikring af de behandlede områder for at sikre, at behandlingen har haft den tilsigtede effekt. Skimmelafrensning generelt Under saneringen skal arbejdsområderne forsegles fra de øvrige rum med støvvægge og tapede døre, således at en spredning af sporer undgås. Arbejdet skal påbegyndes i fjerneste del af rummet, og der arbejdes hen mod udgangen. Alle byggematerialer skal så vidt muligt fjernes i lukkede plastsække for at undgå forurening/spredning til andre rum, når materialerne fjernes. 9

11 Generelle sikkerhedsforanstaltninger ved skimmelsvampesaneringer følges: Støvtæt heldragt/engangsdragt, type 5. Til dragten tætsluttende handsker og fodtøj. Friskluftudstyr med overtryksventilering til ansigtsmaske, batteridrevet ventilator med P3/A2-filtre eller helmaske. Eventuelt sikkerhedsbriller. Vi henviser i øvrigt til By og Byg-anvisning 205 Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst fra Statens Byggeforskningsinstitut for detaljerede sikkerhedsforanstaltninger. Kvalitetssikring Når afsluttende behandling er gennemført, skal der inden retablering tages nye kontaktaftryk og tapeaftryk på behandlede overflader i berørte rum. Ved hjælp af tapeaftryk kan det således afgøres, om den allerede konstaterede vækst af skimmelsvampe er fjernet. For at kvalitetssikringen skal være retvisende, skal den foretages mellem 24 og 48 timer efter, at behandlingen er afsluttet. Lokaler skal være forseglede, indtil kvalitetssikringen er foretaget. Erfaringsmæssigt skal det tilstræbes at anvende følgende kvalitetskrav for vækst på kontaktaftryk i forbindelse med skimmelsvampesanering af skimmelsvampeangrebne overflader: Ringe vækst (normal forekomst): Moderat vækst: Massiv vækst: Minimum 95% af pladerne. Maksimum 5% af pladerne. 0% af pladerne. Kontaktaftryk kan på tætte, relative glatte materialer desuden bruges til at afsløre, om der ved skimmelsanering er sket forurening med spiringsdygtige skimmelsvampesporer og myceliedele også i tilfælde, hvor der ikke er skimmelsvampevækst. Er der massiv forekomst af skimmelsvampe på kontaktaftrykket, må materialet rengøres, jf. By og Byg-anvisning 205. Bemærk dog, at jf. retningslinierne Recognition, Evaluation and Control of Indoor Mold fra 2008, udgivet af American Industrial Hygiene Association (AIHA), er målet med en skimmelsvampesanering og -rengøring af materialeoverflader ikke at opnå et sterilt eller abiotisk miljø, men at returnere overfladerne til et typisk og forventeligt niveau af skimmelsvampe. Ovennævnte behandling vil ikke eliminere muligheden for nye angreb. Skal nye angreb undgås, er det derfor nødvendigt at sikre sig, at der ikke tilføres fugt i konstruktionerne, og at samtlige konstruktioner er tørre inden retablering. 10

12 Såfremt fugtkilderne ønskes elimineres Kælderens fugtniveau kan formentlig tilskrives en kombination af sideværts indtrængende og opstigende grundfugt, hvilket er normalt/forventeligt for en ejendom med omhandlende opførelsestidspunkt (1900). Nedenfor følger dog, for en god ordens skyld, vore anbefalinger for fugtsikring af fugtige kældervægge som omhandlende. Afhjælpning af opstigende grundfugt Nedenfor følger en beskrivelse af mulige udbedringsmetoder. Metoderne bruges ofte i en kombination. Indlæg af pap En enkel metode til at afbryde fugttransporten er at indlægge et fugtstandsende paplag i fugen mellem fundament og væg. Arbejdet udføres etapevis ca. 1 meter ad gangen ved gennemsavning af fuge med en stiksav med hærdede tænder eller, hvis man kan komme til fra begge sider, med en skovsav. Derefter indlægges glasfiltarmeret asfaltpap, og der foretages en omhyggelig efterfyldning af fugen med mørtel. Paplagene skal mellem de enkelte etaper have et overlæg på mindst 100 mm. Da savsporet i fugen imidlertid er noget tyndere end normal fugetykkelse, kan det, efter at pappen er anbragt, være vanskeligt at opnå en effektiv efterudfyldning. Dette giver risiko for sætninger i det overliggende murværk. En bedre løsning vil ofte være at udhugge et skifte, ca. 1 meter ad gangen. Når paplaget er anbragt, henmures skiftet med en lidt tyndere fuge end normalt, således at fugen mellem dette skifte og det overliggende murværk får mindst normal fugetykkelse og derved bliver lettere at efterfylde. Indføring af metalspærrelag Metoden består i, at bølgeformede stålplader bliver slået gennem en lejefuge med en tryklufthammer med en egenvægt på kg og en slåfrekvens over slag i minuttet. Pladerne placeres, så de får overlæg, hvorved de danner et gennemgående spærrelag. Metoden er specielt udviklet til muret byggeri og kan anvendes i op til 1 meter tykke, murede vægge, blot må fugerne ikke være hårdere end murstenene. I ejendomme af normal størrelse, som den omhandlende, kan indbankning af stålpladerne dog medføre revnedannelser og lignende følgeskader i murværk. 11

13 Injektion Metoden består i en injektion med vandafvisende eller tættende materialer på opløsningsmiddel/vandig basis eller plastforbindelser som f.eks. Epoxy. Det vandafvisende eller tættende materiale indføres i væggen gennem rør, der anbringes i en række borede huller i væggen lige over terræn. Injektionen foretages normalt kun fra én side. Hullerne bores med en afstand på mm og en diameter på mm. Hullernes dybde er ca. 2/3 af vægtykkelsen. Injektionsmetoden er noget usikker med hensyn til at opnå en perfekt spærring. Der er dog vægge, hvor denne metode er eneste mulighed, og hvor den er forsvarlig at anvende. Det gælder især vægge med tykkelser på over 1 meter. Det anbefales, at der tages kontakt til specialfirma som f.eks. Dolenco ApS eller Vandex. Metoden er vanskelig at kontrollere, og det er usikkert, hvor fugtstandsende metoden er i praksis. Afhjælpning af sideværts indtrængende fugt En eventuel eliminering af sideværts indtrængende fugt bør undersøges nærmere af rådgivende ingeniør. Idet en effektiv fugtmembran på udvendig side af kældervægge skal suppleres med omfangsdræn, er der tale om overvejelser omkring den aktuelle underbund, kloakering, grundvandsstand samt øvrige geotekniske eller bygningsfysiske forhold. Udbedringen vil typisk bestå af en udvendig udført fugtsikring ved asfaltering, membran eller lignende. Firmaer som eksempelvis Zitano kan være behjælpelig med egnede produkter. For yderligere information om standsning af grundfugt henvises til vejledningen Standsning af grundfugt i ældre ejendomme fra grundejernes investeringsfond (GI), som er frit tilgængelig på Afhjælpning af fugt i betongulve Såfremt gulvene ønskes bibeholdt, skal der udlægges en fugtspærre på overside af betonen som hindre fugtgennemtrængning. I den forbindelse henvises til eksempelvis Zitano, som har et produkt som tilsvarer de efterspurgte funktionskrav. Såfremt sideværts indtrængende fugt ikke elimineres Fugtforøgende aktiviteter, såsom tørring af tøj, bør undgås. Endvidere bør der ikke opmagasineres eller placeres effekter eller møbler op ad de opfugtede vægge. Ved vedligeholdelse af væggene anbefaler vi, at der benyttes en 7-9% hydraulisk kalkmørtel, som f.eks KC 50/50/700 mørtel, som stadig er diffusionsåben. Det skal bemærkes, at vægge først bør berappes/pudses på ny, når kapillarfasen for udtørring er afsluttet. Vi gør opmærksom på, at der findes produkter som f.eks. BioRid, som jf. producenten er i stand til at holde vægoverfladerne tørre. Dette betyder i praksis, at man f.eks eliminerer betingelserne for vækst af skimmelsvampe samt afskalninger af puds. Der skal dog tages kontakt til producenten for yderligere oplysninger. Eventuelt kan det forsøges med behandling af en enkelt væg for at klarlægge, om effekten er tilfredsstillende. Andre silikatbaserede mineralfarver, som Keim, Caparol eller lignende har sammenlignelige egenskaber og betydelig højere overfladestyrke. 12

14 Det er af stor vigtighed, at der på ny ikke tapetseres eller monteres organiske produkter på væggene således de udsættes for kapillarsugning. Vi gør samtidig opmærksom på, at der fortsat vil være tale om en opfugtet konstruktion. Skimmelsvampeforklaringer Skimmelvækst opstår på bygningsdele, der er opfugtede over længere perioder. Opfugtningen i boligen skyldes ofte uhensigtsmæssige boligvaner, men der kan også være tale om opfugtning som følge af vandskader, konstruktionsfejl og mangelfuld ventilation. Der kan f.eks. være tale om brud på vandførende rør, kondensdannelser på kolde overflader, manglende dampspærre m.m. Skimmelvækst er ofte skjult i konstruktioner f.eks. i isoleringen i flade tage, bag paneler på vægge, på bagsiden af gipsplader osv. Der findes mange tusinde forskellige skimmelsvampearter. Blandt disse er mange ganske harmløse, mens andre skimmelsvampe kan være stærkt generende og skabe indeklimaproblemer, når de forekommer i indemiljøet. De indeklimatiske problemer, der kan opstå, skyldes både afgasning af generende flygtige stoffer og frigivelse af skimmelsvampesporer til indeluften. Der er derfor tale om principielt 2 sundhedsmæssige problemstillinger, som er forbundet med skimmelsvampene: Allergi og irritation Når skimmelsvampeoverfølsomme mennesker udsættes for skimmelsvampesporer og -fragmenter, reagerer de i mere eller mindre grad med de symptomer, vi kender fra høfeber (snue, øjnene løber i vand osv.) til akut astma. Hvis mennesker, der er disponerede for skimmelsvampeallergi, udsættes for en stor koncentration af skimmelsporer og -fragmenter i længere tid, kan de udvikle allergiske symptomer. Afgasning og svampegift Aktivt voksende skimmelsvampe afgasser flygtige stoffer såkaldte mvoc er der kan give ubehagelige muglugte og således virke generende. Desuden kan nogle skimmelsvampe producere giftige stoffer mycotoxiner der optages i sporerne og i de bygningsmaterialer, de vokser på. Ved indånding af større mængder sporer kan disse stoffer frigives i lungerne og medføre helbredsmæssige gener som hud- og slimhindeirritation, udtalt træthed, vejrtrækningsbesvær, almen utilpashed m.m. Indånding af mycotoxiner i de mængder, der forekommer i indemiljøet i ikke-industrielle sammenhænge f.eks. i boliger og i kontorbygninger anses dog normalt ikke for at give anledning til sygdom, jf. Sundhedsstyrelsens udgivelse Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning fra

15 Mange allergener fra skimmelsvampe er proteiner med enzymatiske egenskaber. Disse findes i sporer, hyfer og fragmenter og bliver frigivet i større mængder under spiring og vækst. Sporernes spiringsevne er derfor vigtig for udviklingen af de allergiske reaktioner. Om end ikke-spiringsdygtige skimmelsvampe således frigiver færre allergener end spiringsdygtige skimmelsvampe, kan ikke-spiringsdygtige skimmelsvampe stadig have en væsentlig rolle i skimmelsvamperelateret allergi og respiratoriske problemer, idet de også indeholder potentielle skadelige stoffer som glukaner og mycotoxiner 2. Følgende dominerende skimmelsvampearter/-slægter er fundet Acremonium sp. + Acremonium-lignende er almindelig forekommende i øverste jordlag. I bygninger ses Acremonium hyppigt i forbindelse med kraftig opfugtning af især puds. Tapet, træ og gipsplader kan også angribes. Den kan på lige fod med andre skimmelsvampe forårsage allergiske reaktioner. Produktion af giftige eller generende stoffer kendes ikke. Chaetomium globosum er en skimmellignende sæksporesvamp (Ascomycetes), der hyppigt forekommer på celluloseholdigt tapet og træværk, hvor dette over en længere periode har været opfugtet. Svampen kan på træ under visse betingelser forårsage den specielle nedbrydning, der betegnes som Overfladeråd. Chaetomium må som mange andre skimmelsvampe formodes at kunne udløse allergiske reaktioner hos overfølsomme mennesker. Chaetomium kan producere mycotoxiner ved vækst på meget fugtige materialer. Penselskimmel (Penicillium spp.) omfatter en meget stor slægt af skimmelsvampe, hvoraf nogle arter finder anvendelse inden for f.eks. osteproduktion, antibiotikaproduktion m.m. Som skadevoldere findes de i fugtige bygninger, hvor tapet, læder, isoleringsmaterialer m.m. typisk angribes, såvel som fødevarer angribes (f.eks. de almindelig kendte blågrønne kolonier på brød, der har været gemt for længe). I husstøv ses ofte naturlige sporeaflejringer fra flere arter hørende til denne slægt. Da Penicillium-arterne ofte producerer mange og små sporer, spredes de nemt i indeluften og er derfor ofte et allergiproblem. Nogle Penicillium-arter kan ved vækst afgasse generende stoffer. Trichoderma sp. er en almindelig forekommende skimmelsvampeslægt i naturen, hvor den primært forekommer på celluloseholdigt materiale som døde plantedele. I bygninger ses den på tapeter, tekstiler og vandskadet træ. Skimmelsvampen finder stor anvendelse inden for industri og i forskningen. Trichoderma kan som mange andre skimmelsvampe udløse allergiske reaktioner hos overfølsomme mennesker. Nogle Trichoderma-arter kan producere mycotoxiner og afgasse flygtige stoffer, der kan være generende i indeklimaet. 2 Retningslinierne Dampness and Mould fra Verdenssundhedsorganisationen WHO (2009). 14

16 Tritirachium sp. observeres til tider i forbindelse med indeklimaproblemer, hvor svampen bl.a. forekommer på tapeter, puds, papir, tekstiler og gipsplader. Svampen anvendes kommercielt i medicinalindustrien. Tritirachium må som mange andre skimmelsvampe formodes at kunne udløse allergiske reaktioner hos overfølsomme mennesker. Produktion af giftige eller afgasning af generende stoffer er ikke beskrevet. Fugt I nedenstående skema kan aflæses sammenhængen mellem fugtprocenter og risikoen for skimmelvækst: RISIKO FOR Ingen risiko Middel eller Stor risiko SKIMMELVÆKST svag risiko Relativ fugtighed i eller <75% 75-85% >85% på materiale Tilsvarende træfugt <16% 16-20% >20% I normalt anvendte beboelsesrum vil den relative luftfugtighed være ca %. Vi gør opmærksom på, at alle vore ydelser udføres efter ABR89 Almindelige betingelser for rådgivning og bistand. Såfremt der ønskes yderligere oplysninger, er De fortsat velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen DANSK BYGNINGSANALYSE AS Heine Warthoe bygningskonstruktør Mads Peacock cand.scient., biolog Laboratoriet for Indeklima Faktura følger. 15

17 B-9868/HW Foto 1 Foto 2 Foto 3

18 B-9868/HW Foto 4 Foto 5 Foto 6

19 B-9868/HW Foto 7 Foto 8 Foto 9

20 B-9868/HW Foto 10 Foto 11 Foto 12

21 B-9868/HW Foto 13 Foto 14 Foto 15

22 KA/MA-12 F13 Legeterapi KA-2 F3 Familiesamtale rum KA/MA-14 Personalerum F14 KA/MA-13 KA-4 Gang F5 F1 F2 Kontor 1 KA-1 Plantegning - Stueplan KA-3 F4 Kontor 2 F15 Møderum KA/TA-17 Sekt. KA/TA-15 KA/MA-16 F6 Køkken KA-5 F7 KA-6 F8 KA-7 Fælles kontor Samtale rum KA/TA-8 KA/TA-9 Plantegning - 1. salsplan F9 F10 Kælderrum F12 KA/TA-10 F11 Det skal bemærkes, at den ovenfor viste plantegning kan afvige fra de faktuelle forhold, hvorfor størrelser, indretning samt øvrig målsætning og markering kun er vejledende. Skadested: Hunderupvej 116, 5230 Odense M SKIMMELSVAMPEUNDERSØGELSE Krybekælder Plantegning - Kælderplan KA/TA-11 Signaturforklaringer: Ikke en del af lejemålet Utilgængeligt Forsats-/plade vægge Fx Fotovinkel Åbning Materialeprøver/aftryksplader*: Ingen sporeforekomst Ringe sporeforekomst Moderat sporeforekomst Massiv sporeforekomst Pakhustorvet 4 - DK 6000 Kolding - Telefon Telefax Stades Krog 6 - DK 2800 Kgs. Lyngby - Telefon Telefax Øvrige prøver: Kimtal, luft forringet Kimtal, luft ikke forringet Vækstområde Ikke vækstområde [email protected] Konsulent: HW Dato: Rev.: Sagsnr.: Orientering: Bilag nr.: B DANSK BYGNINGSANALYSE AS *) Vedr. signaturer for aftryksplader. Grøn farve illustrerer forekomster af skimmelsvampe, der er karakteristisk for støvede overflader. Rød farve illustrerer forekomster af skimmelsvampe, der ofte forårsages af opfugtninger i bygningen, og som kan være problematiske i indeklimamæssig henseende. *) Vedr Grøn Rød