BYGNINGSUNDERSØGELSE. Askov Malt Skole Maltvej Vejen. Sagsnr. B-8245 December 2009

Transkript

1 Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Tel Fax Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby Tel Fax CVR-nr info@dba.as BYGNINGSUNDERSØGELSE Askov Malt Skole Maltvej Vejen Sagsnr. B-8245 December 2009 Bygningsundersøgelser Indeklimaundersøgelser Svampebestemmelser Asbestanalyser Termografimåling Syn og skøn

2 Vejen Kommune Byggeservice og Beredskab Rådhuspassagen Vejen Att.: Claus Ludvig Jørgensen Kolding, den Sagsnr. B-8245 RH/JF/bj Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Tel Fax Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby Tel Fax CVR-nr info@dba.as Skimmelsvampeundersøgelse Askov-Malt Skole, Maltvej 86, 6600 Vejen Den , og har vi foretaget skimmelsvampeundersøgelse på ovennævnte adresse. Baggrund Der er tale om en ældre skole opført formentlig i begyndelsen af 1960erne. Skolen har gennemgået flere bygningsændringer og tilbygninger. Konstruktionsprincipperne i skolen er ikke klarlagt i sin helhed, men der er flere steder skolens ældste del - konstateret følgende grundkonstruktion: Murede ydervægge og skillevægge i klasselokaler samt 24 cm hulmur mod gangarealer. Taget over klasselokaler er en sadeltagskonstruktion se foto 1 og 31. Lofter i klasselokaler er flere steder med skrålofter fald mod gangarealerne. Loftbeklædning er udført som spredt forskalling hvorover 50 mm mineraluld, plastfolie hvorover yderligere isolering. Membranen er ikke klemt langs væggene. Tag over gangareal er udført som en flad tagkonstruktion. Gangarealer og gulve i klasselokaler er i stor omfang udført af banevarer. Med baggrund i en vandskade i tagkonstruktionen i østlig nordfløj (ved lokale 22 se bilag 1) har SSG A/S foretaget sanering og rengøring efter konstaterede skimmelsvampeangreb og udtaget prøver, der repræsenterer kvalitetssikring efter slutrengøringen. Disse prøver viste, at der i indeklimaet var en atypisk forekomst af sporer fra fugtskadeskimmelsvampe, hvorfor DANSK BYGNINGSANALYSE AS er rekvireret til at afdække årsagen til disse atypiske skimmelsvampeforekomster. Ved efterfølgende møder med repræsentanter fra skole og kommune er der udleveret tegningsbilag, hvor områder på skolen, der ønskes undersøgt for eventuel skimmelsvampeangreb, er indtegnet. Ved gennemgang af skolen er der derforuden udtaget enkelte prøver fra andre områder med misfarvninger/tilkendegivelse af vandindtrængning. Bygningsundersøgelser Indeklimaundersøgelser Svampebestemmelser Asbestanalyser Termografimåling Syn og skøn

3 Nærværende undersøgelse er således ikke en kortlægning af samtlige fugt- og skimmelsvampeangrebne konstruktioner på skolen eller en samlet undersøgelse af skolen for en eventuel skimmelsvampebelastning, der vil forringe indeklimaet negativt. Formål Formålet med undersøgelsen var at kortlægge skimmelsvampeangreb i de, af skole og kommune, udvalgte områder. Der er dels udtaget prøver fra vækstområder og dels indikationsprøver fra støvede overflader til vurdering af konstaterede angrebs betydning for indeklimaet. Undersøgelsesmetoder Forekomst af skimmelsvampe på overflader er undersøgt ved hjælp af kontaktaftryk, tapeaftryk og/eller ved mikroskopi af materialet. Eventuel vækst eller sporestøv fra skimmelsvampene overføres til aftryksplader med V8-agar (dyrkningsmedium) tilsat antibiotika. Pladerne inkuberes 4-6 dage ved stuetemperatur. Den fremkomne vækst analyseres ved mikroskopi. Dyrkning og identifikation er foretaget på vort Laboratorium for Indeklima. Afhængigt af antallet af de fremvoksede skimmelsvampekolonier på kontaktaftrykket vurderes skimmelsvampeforekomsten som ringe (1-10 kolonier), moderat (11-50 kolonier) eller massiv (mere end 50 kolonier). Dominerende arter/slægter er fremhævet. Materialeprøverne er undersøgt ved mikroskopi, hvormed det er muligt at afgøre, om der er foregået vækst af skimmelsvampe (forekomst af hyfer, mycelium og sporestande) på materialeoverfladen. Eventuel skimmelsvampevækst på materialeoverfladen overføres til tapeaftryk. Efterfølgende analyseres tapeaftrykket ved lysmikroskopi, hvormed det er muligt at afgøre, om der er foregået vækst (forekomst af hyfer, mycelium og sporestande) på materialeoverfladen. Luftens indhold af skimmelsporer er undersøgt ved 20 minutters lufteksponering af petriskåle med V8-agar tilsat antibiotika. Skålene er efter eksponering hjembragt til vort laboratorium for dyrkning, tælling og identifikation. Tallene for luftens indhold af skimmelsvampesporer er kun vejledende, og det må formodes, at de kan være større end de angivne tal. Dette skyldes, at en vis mængde luftbårne skimmelsvampesporer ikke vil være i stand til at spire på dyrkningsmediet samt risiko for et falsk negativt billede og dermed et misvisende øjebliksbillede. Jf. retningslinierne Recognition, Evaluation and Control of Indoor Mold fra 2008, udgivet af American Industrial Hygiene Association (AIHA), kan kontaktaftryksplader anvendes til evaluering af overfladekontaminering i forbindelse med skimmelsvampeproblemer i bygninger og således karakterisere den mikrobiologiske flora i indeklimaet. Der sker med tiden aflejring af skimmelsvampesporer på vandrette overflader, og ved at sammenholde sporeforekomsterne i støvet med eventuelle vækstområder kan kontaminering af støvet vurderes. 2

4 Støvets indhold af spiringsdygtige skimmelsvampesporer er således undersøgt ved hjælp af kontaktaftryk. Støvets indhold af skimmelsvampe har desuden vist sig at være en god indikator for personers eksponering for skimmelsvampe. Som med alle analyser er viden om biologi og byggeteknik nødvendig for at kunne vurdere indeklimabelastninger i bygninger. Skimmelsvampe i indeklimaet kan inddeles i to overordnede grupper: Luftbårne/støvbundne skimmelsvampe, som er typisk forekommende i almindelig inde- og udeluft/husstøv, som kan tilskrives den naturligt forekommende skimmelsvampeflora i vore omgivelser. Fugtskadeskimmelsvampe, som kun forekommer i større/atypiske mængder, såfremt en bygningskonstruktion er eller har været opfugtet. Enkelte fugtskadeskimmelsvampe kan på visse materialer efter langvarig og kraftig opfugtning producere giftstoffer (sekundære metabolitter kaldet mycotoxiner). Disse skimmelsvampe benævnes særligt biologisk aktive skimmelsvampe (SBAS) og kan med fordel anvendes som indikatorer på fugtproblemer i bygninger. I forbindelse med besigtigelsen er der åbnet 2 steder til områder, hvor der har været mistanke til asbestholdigt materiale disse prøver er undersøgt ved gennemlysningsmikroskopi og brug af positivfasekontrast samt polarisations-mikroskopi. Bemærkninger angående risikovurdering i forbindelse med skimmelsvampeforekomster Jf. anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen 1 kan vedvarende fugt og skimmelsvampevækst på indvendige overflader og i bygningskonstruktioner give anledning til helbredsproblemer og bør derfor som udgangspunkt undgås eller minimeres. Viden om sammenhænge mellem eksponeringens størrelse og helbredseffekter hos mennesker er dog sparsom, således at der ikke kan opstilles videnskabeligt fuldt underbyggede retningslinier eller grænseværdier for, hvor længe ophold i bygninger med forskellige grader af fugt og skimmelsvampevækst er uproblematisk. Helbredsproblemerne varierer endvidere alt efter, om personerne tilhører en særlig følsom gruppe eller ej. Omfang af skimmelsvampeangreb kan dog inddeles i følgende grupper: Bagatelagtig skimmelsvampevækst Skimmelsvampevækst, der erfaringsmæssigt ikke giver anledning til helbredspåvirkninger f.eks. angreb i vådrum, hvor årsagen er brugerbetinget, mindre områder op til nogle håndfladers størrelse med skimmelsvampevækst i sekundære rum og mindre områder med skimmelsvampevækst langs vindueskarme og -rammer. 1 Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning Sundhedsstyrelsen

5 fugt og skimmelsvampevækst Fugt og skimmelsvampevækst, der kan give anledning til helbredsproblemer området mellem bagatelagtig og omfattende skimmelsvampevækst. Omfattende fugt og skimmelsvampevækst Fugt og skimmelsvampevækst, der kan give anledning til helbredspåvirkning arealer med/i umiddelbar nærhed af omfattende skimmelsvampeangreb dvs. skimmelsvampevækst på mange/store flader i størrelsesordenen m 2 eller i ventilationskanaler. De sundhedsfaglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er sammenfattet i nedenstående tabel. Svær sygdom (lægediagnosticeret allergisk alveolitis eller sværere astma relateret til fugt/skimmelsvampe Andre helbredsproblemer relateret til fugt/skimmelsvamp Ingen helbredsproblemer Bolig og omfattende fugt/ Skimmelsvampevækst Ophør med brug af bolig Minimer brug af lokale samt skærpet bolighygiejne* Skærpet bolighygiejne * Kan være acceptabelt i uger til få måneder Skole, institution m.m. fugt/ Omfattende fugt/ skimmelsvampevækst skimmelsvampevækst Ophør med brug af lokale Minimer brug af lokale samt skærpet bolighygiejne* Skærpet bolighygiejne Ophør med brug af lokale Ophør med brug af lokale Ophør med brug af lokale I vurderingen af sundhedsrisikoen ved ophold i lokalerne skal både omfanget af fugt og skimmelsvampeangreb samt brugernes helbredstilstand således tages i betragtning. Såfremt der konstateres lokaler med eller i umiddelbar nærhed af omfattende skimmelsvampeangreb dvs. skimmelsvampevækst på mange og store flader i størrelsesordenen m 2 eller i ventilationskanaler skal disse lokaler dog uden unødig forsinkelse udtages af brug. I det følgende er ovenstående anbefalinger anvendt til vurdering af skimmelsvampeangrebenes omfang. 4

6 Undersøgelses- og laboratorieresultater Der er som tidligere oplyst - ved besigtigelsen konstateret loftplader, der erfaringsvis indeholder asbest, hvorfor der er hjemtaget to prøver til analyse for asbestfibre på vort Laboratorie for Fiberanalyse i det følgende benævnt A1 og A2. Der er ved gennemgangen yderligere konstateret nedbrydninger, der tilkendegiver angreb af træødelæggende svamp f.eks. (gulvliste i nordlig gang ved gymnastiksal, se P57 og foto 58) samt forskallingsbrædder i etageadskillelse i sydvendt lokale i vestlig fløj, se prøve P71 og foto 69). Fra disse områder er der hjemtaget prøver til analyse på vort Laboratorie for Bygningssvampe. Der kunne ved gennemgangen af de udvalgte lokaler konstateres adskillige områder med moderat til omfattende misfarvninger som følge af fugtindtrængning og skimmelsvampevækst i loftkonstruktionen se bilag 1-3, fotos samt nedenstående laboratorieresultater. I det følgende henvises til prøve- og fotonumre samt bilag 1-3. Bagest i rapporten findes en beskrivelse af de fundne dominerende skimmelsvampearter/-slægter samt en notits om fugt. Analyseresultaterne foreligger nu, og vi kan derfor oplyse følgende: 1 besigtigelse SKIMMELSVAMPE på overflader KA1 lokale 20, indikationsprøve udtaget på vandret overflade, se foto 2 KA2 lokale 21, indikationsprøve udtaget på vandret overflade, se foto 3 KA3 lokale 22, indikationsprøve udtaget på vandret overflade, se foto 4 KA4 lokale 23, indikationsprøve udtaget på vandret overflade, se foto 5 på MATERIALE Dyrkningssvar Diheterospora sp. på SUBSTRAT 5

7 SKIMMELSVAMPE på overflader KA5 lokale 25, indikationsprøve udtaget på vandret overflade KA6 lokale 24, indikationsprøve udtaget på vandret overflade KA7 gang 19, indikationsprøve udtaget på vandret overflade, se foto 6 KA/TA8 udtaget på underside af liste i gang, se foto 7+8 KA/TA9 udtaget på bagside af tilslutningsliste til gerigt, se foto 9 KA/TA10 lokale 21, udtaget på underside af loftbræt, se foto KA/TA11 lokale 22, udtaget på overside af loftbræt, se foto KA/TA12 lokale 24, udtaget på overside af loftbræt, se foto 17 på MATERIALE Dyrkningssvar Ulocladium sp. på SUBSTRAT. 0<ringe<10, 10<moderat<50, massiv>50. Fremhævet skrift = dominerende. KA = kontaktaftryk. TA = tapeaftryk. SKIMMELSVAMPE i luften KI1 eksponeret i lokale 22 KI = kimtal. Dyrkningssvar Aspergillus versicolor/1 Penicillium sp./1 /1 på SUBSTRAT 3 6

8 Besigtigelse SKIMMELSVAMPE på overflader KA/TA13 udtaget på overside af loftbræt, lokale 20, se foto 23 KA/TA14 udtaget på forskalling fra loftbræt, lokale 20, se foto 24 KA/TA15 udtaget bag fodliste, lokale 20, se foto 25 KA/TA16 udtaget under banevare, lokale 21, se foto 26 KA/TA17 - udtaget bag fodliste, lokale 22, se foto 27 KA/TA18 udtaget under banevare, lokale 22, se foto 27 KA/MA19 udtaget over loftplader i gang ud for lokale 22, se foto 28 KA/TA20 udtaget over loftbræt, lokale 22, se foto 29 KA/MA21 udtaget fra loft, depotrum, se foto 32 KA22 udtaget fra vandret flade, depotrum KA/TA/MA23 udtaget fra ventilation i tagrum, se foto 35 KA/TA24 udtaget fra tagrum over lokale 20 og 22, se foto 33 KA/TA25 udtaget fra tagrum over lokale 20 og 22, se foto 34 på MATERIALE Ingen Dyrkningssvar Cladosporium sp. på SUBSTRAT Acremonium sp. Ingen Aspergillus niger Cladosporium sp. Aureobasidium pullulans Cladosporium sp. Ingen - Ingen Cladosporium sp. Aureobasidium pullulans Cladosporium sp. Ringe 7

9 SKIMMELSVAMPE på overflader KA/MA26 udtaget fra ventilation (sug) på loft, lokale 22, se foto 36 KA/TA27 udtaget ventilation/indblæsning lokale 22 KA/MA/TA28 udtaget fra overside af loftbræt, lokale 23, se foto 37 KA/TA29 udtaget fra loft over lokale 23, se foto 38 KA/TA30 udtaget fra overside af loftbræt i lokale 25, se foto 39 KA/MA31 udtaget fra overside af brædder/pap, lokale D, se foto 40 KA/MA32 udtaget fra overside af brædder/pap, lokale D, se foto 41 KA33 udtaget fra vandret flade, lokale D KA/MA34 udtaget fra gang ud for lokale D, se foto 42 KA/MA35 udtaget fra pap ved loftbrædder, lokale C, se foto 43 KA/MA36 udtaget fra pap ved loftbrædder, lokale C, se foto 44 på Dyrkningssvar på MATERIALE SUBSTRAT Ingen Ingen vækst Ingen Ingen Penicillium sp. Aureobasidium pullulans Chaetomium globosum Ringe Chaetomium globosum Ingen vækst Cladosporium sp. Stachybotrys chartarum Aspergillus versicolor Penicillium sp. Aspergillus niger Penicillium sp. Ringe 8

10 SKIMMELSVAMPE på overflader KA37 udtaget fra vandret flade, lokale C KA/MA38 udtaget fra loft i gang ud for lokale C, se foto 45 KA/MA39 udtaget fra loft, lokale B, se foto 46 KA40 udtaget fra vandret flade, lokale B KA/MA41 udtaget fra loft, lokale A, se foto 47 KA42 udtaget fra vandret flade, lokale A KA/MA43 udtaget fra gang ud for lokale A, se foto 48 KA/MA44 udtaget fra pap/forskalling foran gang til gymnastik, se foto 49 KA/MA45 udtaget fra pudset loft i klasselokale over omklædning, se foto 50 (foto 51 er fra depotrum) KA46 udtaget fra vandret flade i klasselokale over omklædning på MATERIALE Dyrkningssvar Cladosporium sp. Epicoccum nigrum Stachybotrys chartarum Chaetomium globosum på SUBSTRAT Cladosporium sp. Ulocladium sp. Alternaria sp. Cladosporium sp. Ingen Ulocladium sp. Cladosporium sp. Ulocladium sp. 0<ringe<10, 10<moderat<50, massiv>50. Fremhævet skrift = dominerende. KA = kontaktaftryk. TA = tapeaftryk. MA = materialeprøve. Ringe 9

11 Besigtigelse SKIMMELSVAMPE på overflader KA/MA47 udtaget fra pap i loft i gymnastiksal, se foto 52 KA/TA48 udtaget fra træloft i gymnastiksal KA49 udtaget fra vandret flade i gymnastiksal KA50 udtaget fra vandret flade, inspektør KA/TA51 udtaget fra loft, inspektør, se foto 53 KA/MA52 udtaget fra loft i gang, se foto 54 KA/TA53 udtaget fra loft i gang ved lærerværelse, se foto 55 KA/TA54 udtaget på loft i depot for gymnastikredskaber, se foto 56 KA/MA55 udtaget på loft i depot for gymnastikredskaber, se foto 57 på MATERIALE Dyrkningssvar Rhodotorula sp. Alternaria sp. Aspergillus ochraceus Aspergillus versicolor Aspergillus ochraceus Botrytis sp. på SUBSTRAT - Ingen Ingen Desuden rådangreb Rhodotorula sp. Stachybotrys chartarum Aspergillus ustus Ulocladium sp. Aspergillus versicolor Botrytis sp. Chaetomium globosum Ulocladium sp. Ulocladium sp. 10

12 SKIMMELSVAMPE på overflader KA/MA56 udtaget fra fodliste og under linoleum ved tagnedløb, se foto 58 P57 træprøve udtaget fra gulvliste, se foto 58 KA/MA58 udtaget fra loft i gang i vestlig nordfløj, se foto 59 KA/MA59 udtaget fra loft i klasselokale, se foto 60 KA60 udtaget fra vandret flade i klasselokale KA/MA61 udtaget på loft i gang, se foto 61 KA62 udtaget fra vandret flade i klasselokale med nyt troldtekt loft, se foto 62 KA/MA63 udtaget på loft ved sug i klasselokale E, se foto 63 KA64 udtaget fra vandret flade i klasselokale E på MATERIALE Ingen trænedbry dende svampe Ingen Dyrkningssvar Aspergillus versicolor Aspergillus ustus Stachybotrys chartarum Tritirachium sp. Aspergillus versicolor Phoma sp. på SUBSTRAT Ringe Ringe - Ingen Aspergillus ustus Alternaria sp. Aureobasidium pullulans Rhizopus sp. Alternaria sp. Aspergillus versicolor Chromelosporium sp. Aspergillus ustus Heliococephalum sp. Ringe 11

13 SKIMMELSVAMPE på overflader KA/MA65 udtaget på papir i loft i gang, se foto 64 P66 frugtlegeme fra loft i gang, se foto 73 KA/MA67 udtaget på loft i gang KA68 udtaget i depot, se foto 65 KA/TA69 udtaget på væg, se foto 66 KA70 udtaget på vandret overflade, se foto 66 KA/MA/P71 udtaget på rådangrebet loft, se foto 69 KA/TA72 udtaget på underside af linoleum, se foto 70 KA/TA73 udtaget på underside af masonit under dampbule, se foto 70 KA/TA74 udtaget på underside af loft på toilet, se foto 71 på MATERIALE Bægersvamp Ingen Ingen Dyrkningssvar Ulocladium sp. Aspergillus ustus Aspergillus versicolor Rhizopus sp. Stachybotrys chartarum Acremonium sp. Aspergillus versicolor Ulocladium sp. Aspergillus versicolor Stachybotrys chartarum Aspergillus ustus Aspergillus versicolor Chromelosporium sp. Stachybotrys chartarum på SUBSTRAT Ringe Ringe 12

14 SKIMMELSVAMPE på overflader KA/TA75 udtaget fra underside af loft i gang, se foto 72 på MATERIALE Dyrkningssvar Oedocephalum sp. Ulocladium sp. 0<ringe<10, 10<moderat<50, massiv>50. Fremhævet skrift = dominerende. KA = kontaktaftryk. TA = tapeaftryk. MA = materialeprøve. P=træprøve. på SUBSTRAT Asbestanalyser Prøve nr. Prøve mrk. Asbestindhold A1 Loftplade, gang i østlig nordfløj ja A2 Loftplade, gang i østlig sydfløj ja Diskussion og konklusion Skimmelsvampe Indikationsprøver fra indeklimaet prøver udtaget i støv og luft Frigivelsen af sporer og fragmenter fra et vækstområde til indeklimaet støv og luft er ikke kun afhængig af omfanget og arealet af vækstområdet. Parametre som fugtforhold, alder, luftpåvirkning, substrat og svampenes slægt og art har alle også en indflydelse på, i hvor stor grad et givent vækstområde påvirker indeklimaet. Det er således afgørende vigtigt at tage højde for en lang række risikofaktorer, når svampeeksponeringens selvstændige rolle i indeklimaet forsøges afdækket. I vurderingen af det biologiske indeklima i forhold til spiringsdygtige skimmelsvampesporer og -fragmenter er der således foretaget en samlet vurdering af prøver og målinger fra hvert enkelt lokale. Det er således, at indikationsprøver fra støv, udtaget på vandrette overflader i opholdsrum, kan give et misvisende billede af de faktuelle forhold. Dvs. at brugere med et højt rengøringsniveau og gode boligvaner kan forårsage et falskt positivt billede, ligesom brugere med noget lavere rengøringsniveau og mindre hensigtsmæssige brugervaner kan forårsage et falskt negativt billede. Vurdering af vore laboratorieresultater er derfor sammenholdt med de aktuelle støvkoncentrationer og andre resultater gjort på stedet. Mængde og sammensætning af skimmelsvampesporer i skolens støv er desuden sammenholdt med typiske forekomster i almindeligt husstøv. Oftest vil forekomster af sporer fra fugtskadeskimmelsvampe være minimale, hvorfor eventuelle atypiske forekomster i ovenstående støvprøver indikerer, at indeklimaet er belastet af skimmelsvampesporer fra tilstødende vækstområder, hvad enten de er erkendte eller ej. Ved analyse af støvets og luftens indhold af spiringsdygtige skimmelsvampesporer kan vi på baggrund af ovenstående samt laboratorieresultaterne konstatere, at der i indeklimaet i følgende lokaler, foruden den naturligt forekommende skimmelsvampeflora, kan konstateres atypisk forekomst af sporer fra fugtskadeskimmelsvampe: 13

15 Rum 20-24, se bilag 1 Gang i østlig nordfløj se bilag1 Gymnastiksal se bilag 1 Kælderlokaler under vestlig nordfløj se bilag 3 Ved analyse af støvets og luftens indhold af spiringsdygtige skimmelsvampesporer kan vi i de følgende lokaler dog konstatere, at mængden og artssammensætningen af skimmelsvampe på overflader i de pågældende rum er karakteristisk for almindeligt husstøv. Udefrakommende sporer fra især og vil med tiden aflejres på overflader, og de konstaterede forekomster kan således tilskrives den naturligt forekommende skimmelsvampeflora i vore omgivelser i følgende lokaler: Rum 25 se bilag 1 Depotrum se bilag1 Administration se bilag 2 Lokale A-D - se bilag 2 Klasselokale i udnyttet tagrum ved gymnastiksal se bilag 3 Klasseværelse E, F og G se bilag 3. områder i opholdsrum På baggrund af vores besigtigelses- og laboratorieresultater er det vores vurdering, at der i følgende lokaler er skimmelsvampeangreb, der er omfattet af førnævnte kategori omfattende fugt og skimmelsvampeangreb, hvorfor følgende lokaler ikke bør anvendes før der er foretaget sanering og rengøring eller på anden måde udført foranstaltning til nedbringelse af eksponeringsrisikoen mht. skimmelsvampeangrebene. Følgende lokaler vurderes at være omfattet af kategorien Omfattende fugt og skimmelsvampeangreb : Rum se bilag 1 Gang i østlig nordfløj se bilag 1 Gymnastiksal se bilag 1 Redskabsrum i forbindelse med gymnastiksal se bilag 1 Gang i østlig sydfløj se bilag 2 Gang i vestlig sydfløj se bilag 2 Lokaler A-D se bilag 2 Vindfang se bilag 3 Gang i vestlig nordfløj se bilag 3 Klasselokale G se bilag 3 Klasselokale E se bilag 3 Loftkonstruktion i sydvendt lokale i vestlig fløj se bilag 3 Kælderlokaler under vestlig nordfløj se bilag 3. Følgende rum vurderes at være omfattet af kategorien fugt og skimmelsvampeangreb, hvor førnævnte anbefalinger fra sundhedsstyrelsen bør følges: 14

16 Nordlig gang ved gymnastiksal se bilag 1 Administration se bilag 2 Klasselokale i udnyttet tagrum ved gymnastiksal se bilag 3 WC er ved vindfang se bilag 3. Skimmelsvampe i ventilationsanlæg Der kan ikke konstateres vækst af skimmelsvampe i ventilationsanlægget i tagkonstruktionen (se KA/TA/MA23) eller i hhv. suge- og indblæsningsdel i rum 22 (se KA/MA26+ KA/TA27). Skimmelsvampeangreb i tagkonstruktion Ved analyse af de udtagne prøver fra tagkonstruktionen - (KA/TA24+25) kan der konstateres vækst af skimmelsvampe. Her må der dog erfaringsmæssigt forventes vækst uafhængig af evt. vandindtrængninger pga. de uundgåeligt høje fugtforhold (over 75%RH) i ventilerede tagkonstruktioner i lange perioder af året. Erfaringsmæssigt har skimmelsvampevækst i tagkonstruktioner af denne type ingen indflydelse på indeklimaet i opholdsrum herunder. Øvrige bemærkninger relateret til skimmelsvampeangrebene Bemærk i øvrigt at der ved mikroskopi af flere af de hjemtagne prøver kan konstateres vækst af skimmelsvampe - ved laboratoriedyrkning kan vi dog i flere tilfælde konstatere, at skimmelsvampene ikke er spiringsdygtig på vækstsubstrat. Det kan have flere årsager f.eks. at der er tale om ældre nedbrudt vækst, eller at arten spirer dårligt på vækstsubstratet. I indeklimamæssig henseende er det dog ikke afgørende, om sporerne er spiringsdygtige eller ej, da de inaktive sporer kan indeholde både allergene, generende og giftige stoffer se senere for uddybning. Asbest Der kan ved analyse af de udtagne materialeprøver A1 fra gang i østlig nordfløj samt A2 fra gang i østlige sydfløj konstateres asbestindhold i loftpladen. Vi henviser til Den grønne asbestvejledning fra Dansk Asbestforening samt AT-vejledning C.2.2 Asbest for sikkerhedsforanstaltninger m.m. i forbindelse med asbestforekomster. DANSK BYGNINGS- ANALYSE AS har således ikke kortlagt asbestforekomsterne på skolen i sin helhed. Trænedbrydende svampe Der kan ved mikroskopi af den hjemtagne prøve P57 ikke konstateres forekomst af trænedbrydende svampe. Ved analyse af den udtagne prøve P71 kan der konstateres angreb af almindelig råd. Opsummering og fremtidige tiltag Der kan i adskillige lokaler konstateres omfattende skimmelsvampeangreb, lige som støvets indhold af spiringsdygtige skimmelsvampesporer afviger fra, hvad der kan forventes og dermed giver en indikation af, at indeklimaet aktuelt belastes af vækstområderne. Der kan konstateres asbestfibre i de undersøgte loftplader omfanget af asbestforekomster er dog ikke undersøgt nærmere. 15

17 På baggrund af nærværende undersøgelser afholder DANSK BYGINGSANALYSE AS samt Vejen Kommune møde hvor resultaterne vil blive gennemgået herunder forslag til midlertidige foranstaltninger, der kan minimere eksponeringsrisikoen. Forslag indebærer forsegling af vækstområder, grundrengøring og løbende kvalitetskontrol af de udførte midlertidige foranstaltninger. Skadesårsag Årsagen til de konstaterede skimmelsvampeangreb skal dels findes i oplyste vandskade samt i tidligere vandindtrængninger igennem f.eks. utæt tagbelægning. Generel skadesudbedring Alle fugtkilder skal være fundet, årsagsbestemt og elimineret. Områder med skimmelsvampevækst Alle angrebne overflader - se bilag afrenses grundigt ved støvsugning med støvsuger med HEPA-filter eller anden mekanisk afrensning og eventuelt afvaskning med et egnet desinfektionsmiddel efter producentens anvisninger. Bemærk, at skimmelsvampevækst bør fjernes og ikke blot sprøjtes med desinfektionsmiddel. Inventardele Alle inventardele fjernes fra berørte rum, således at spredning af sporer undgås, se senere. Inden genbrug skal faste inventardele støvsuges med støvsuger med mikrofilter og aftørres grundigt med fugtig klud. Polstrede møbler, sarte tæpper, bøger og lignende støvsuges grundigt hvis muligt. Gardiner, tæpper og andre tekstiler vaskes eller renses. Støvede overflader/slutrengøring Samtlige tilgængelige vandrette overflader i lokaler hvor der er konstateret atypiske skimmelsvampesporeforekomster eller hvor der foretages sanering, rengøres ved støvsugning med støvsuger med HEPA-filter. Hele rummet rengøres herefter ved aftørring med fugtig klud tilsat almindelig rengøringsmiddel. Skimmelafrensning generelt Under saneringen skal arbejdsområderne forsegles fra de øvrige rum med støvvægge og tapede døre, således at en spredning af sporer undgås. Arbejdet skal påbegyndes i fjerneste del af rummet, og der arbejdes hen mod udgangen. Alle byggematerialer skal så vidt muligt fjernes i lukkede plastsække for at undgå forurening/spredning til andre rum, når materialerne fjernes. 16

18 Generelle sikkerhedsforanstaltninger ved skimmelsvampesaneringer følges: Støvtæt heldragt/engangsdragt, type 5. Til dragten tætsluttende handsker og fodtøj. Friskluftudstyr med overtryksventilering til ansigtsmaske, batteridrevet ventilator med P3/A2-filtre eller helmaske. Eventuelt sikkerhedsbriller. Vi henviser i øvrigt til By og Byg-anvisning 205 Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst fra Statens Byggeforskningsinstitut for detaljerede sikkerhedsforanstaltninger. Kvalitetssikring Når afsluttende behandling er gennemført, skal der inden retablering tages nye kontaktaftryk og tapeaftryk på behandlede overflader i berørte rum. Ved hjælp af tapeaftryk kan det således afgøres, om den allerede konstaterede vækst af skimmelsvampe er fjernet. For at kvalitetssikringen skal være retvisende, skal den foretages mellem 24 og 48 timer efter, at behandlingen er afsluttet. Lokaler skal være forseglede, indtil kvalitetssikringen er foretaget. Erfaringsmæssigt skal det tilstræbes at anvende følgende kvalitetskrav for vækst på kontaktaftryk i forbindelse med skimmelsvampesanering af skimmelsvampeangrebne overflader: Ringe vækst (normal forekomst): vækst: vækst: Minimum 95% af pladerne. Maksimum 5% af pladerne. 0% af pladerne. Kontaktaftryk kan på tætte, relative glatte materialer desuden bruges til at afsløre, om der ved skimmelsanering er sket forurening med spiringsdygtige skimmelsvampesporer og myceliedele også i tilfælde, hvor der ikke er skimmelsvampevækst. Er der massiv forekomst af skimmelsvampe på kontaktaftrykket, må materialet rengøres, jf. By og Byg-anvisning 205. Bemærk dog, at jf. retningslinierne Recognition, Evaluation and Control of Indoor Mold fra 2008, udgivet af American Industrial Hygiene Association (AIHA), er målet med en skimmelsvampesanering og -rengøring af materialeoverflader ikke at opnå et sterilt eller abiotisk miljø, men at returnere overfladerne til et typisk og forventeligt niveau af skimmelsvampe. Ovennævnte behandling vil ikke eliminere muligheden for nye angreb. Skal nye angreb undgås, er det derfor nødvendigt at sikre sig, at der ikke tilføres fugt i konstruktionerne, og at samtlige konstruktioner er tørre inden retablering. 17

19 Skimmelsvampeforklaringer Skimmelvækst opstår på bygningsdele, der er opfugtede over længere perioder. Opfugtningen i boligen skyldes ofte uhensigtsmæssige boligvaner, men der kan også være tale om opfugtning som følge af vandskader, konstruktionsfejl og mangelfuld ventilation. Der kan f.eks. være tale om brud på vandførende rør, kondensdannelser på er ofte skjult i konstruktioner f.eks. i isoleringen i flade tage, bag paneler på vægge, på bagsiden af gipsplader osv. Der findes mange tusinde forskellige skimmelsvampearter. Blandt disse er mange ganske harmløse, mens andre skimmelsvampe kan være stærkt generende og skabe indeklimaproblemer, når de forekommer i indemiljøet. De indeklimatiske problemer, der kan opstå, skyldes både afgasning af generende flygtige stoffer og frigivelse af skimmelsvampesporer til indeluften. Der er derfor tale om principielt 2 sundhedsmæssige problemstillinger, som er forbundet med skimmelsvampene: Allergi og irritation Når skimmelsvampeoverfølsomme mennesker udsættes for skimmelsvampesporer og - fragmenter, reagerer de i mere eller mindre grad med de symptomer, vi kender fra høfeber (snue, øjnene løber i vand osv.) til akut astma. Hvis mennesker, der er disponerede for skimmelsvampeallergi, udsættes for en stor koncentration af skimmelsporer og - fragmenter i længere tid, kan de udvikle allergiske symptomer. Afgasning og svampegift Aktivt voksende skimmelsvampe afgasser flygtige stoffer såkaldte mvoc er der kan give ubehagelige muglugte og således virke generende. Desuden kan nogle skimmelsvampe producere giftige stoffer mycotoxiner der optages i sporerne og i de bygningsmaterialer, de vokser på. Ved indånding af større mængder sporer kan disse stoffer frigives i lungerne og medføre helbredsmæssige gener som hud- og slimhindeirritation, udtalt træthed, vejrtrækningsbesvær, almen utilpashed m.m. Indånding af mycotoxiner i de mængder, der forekommer i indemiljøet i ikke-industrielle sammenhænge f.eks. i boliger og i kontorbygninger anses dog normalt ikke for at give anledning til sygdom, jf. Sundhedsstyrelsens udgivelse Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning fra Mange allergener fra skimmelsvampe er proteiner med enzymatiske egenskaber. Disse findes i sporer, hyfer og fragmenter og bliver frigivet i større mængder under spiring og vækst. Sporernes spiringsevne er derfor vigtig for udviklingen af de allergiske reaktioner. Om end ikke-spiringsdygtige skimmelsvampe således frigiver færre allergener end spiringsdygtige skimmelsvampe, kan ikke-spiringsdygtige skimmelsvampe stadig have en væsentlig rolle i skimmelsvampe-relateret allergi og respiratoriske problemer, idet de også indeholder potentielle skadelige stoffer som glukaner og mycotoxiner 2. 2 Retningslinierne Dampness and Mould fra Verdenssundhedsorganisationen WHO (2009). 18

20 Følgende dominerende skimmelsvampearter/-slægter er fundet Acremonium sp. + Acremonium-lignende er almindelig forekommende i øverste jordlag. I bygninger ses Acremonium hyppigt i forbindelse kraftig opfugtning af især puds. Tapet, træ og gipsplader kan også angribes. Den kan på lige fod med andre skimmelsvampe forårsage allergiske reaktioner. Produktion af giftige eller generende stoffer kendes ikke. Aspergillus versicolor angriber ofte forskellige former for almindelige fødevarer, der opbevares for længe og forkert, og er ikke unormal i mindre mængder i husstøv. Som skadevolder findes den i fugtige bygninger, hvor tapet, isoleringsmaterialer, gulvbrædder m.m. typisk angribes. Skimmelsvampen er den mest almindelige Aspergillus i fugtskadede bygninger. Aspergillus versicolor er ualmindelig i udeluften og er, når den forekommer i større mængde inden døre, indikator for et fugtproblem i bygningen. Den afgiver ofte en lugt af jordslåethed. Vi har igennem flere undersøgelser konstateret den hyppigt i kældre og krybekældre. Aspergillus versicolor producerer mange og små sporer, der nemt spredes i indeluften, og kan, når de forekommer i større mængder, være et allergiproblem hos overfølsomme mennesker. Aspergillus versicolor kan ved vækst på bygningsmaterialer afgasse generende stoffer til indeluften, såvel som den ved vækst kan producere giftige stoffer (mycotoxiner). er den hyppigst forekommende (mest almindelige) skimmelsvamp i udendørs luft i tempererede områder. Den er mest dominerende i sommermånederne med over sporer pr. m 3 luft! Den forekommer også inden døre, hvor der er fugtproblemer på bygningsmaterialer og tekstiler (jordslåethed). Den ses derfor ofte ved kuldebroer i vindueslysninger, på badeforhæng, på fuger mellem fliser osv. Dens til tider massive forekomst i både ude- og indeluften gør den til den mest betydningsfulde allergifremkaldende skimmelsvamp. Produktion af giftige eller afgasning af generende stoffer fra svampen kendes ikke. Chaetomium globosum er en skimmellignende sæksporesvamp (Ascomycetes), der hyppigt forekommer på celluloseholdigt tapet og træværk, hvor dette over en længere periode har været opfugtet. Svampen kan på træ under visse betingelser forårsage den specielle nedbrydning, der betegnes som Overfladeråd. Chaetomium må som mange andre skimmelsvampe formodes at kunne udløse allergiske reaktioner hos overfølsomme mennesker. Chaetomium kan producere mycotoxiner ved vækst på meget fugtige materialer. omfatter flere forskellige arter. Den forekommer almindeligt i både ude- og indeluft og ses på fugtige bygningsmaterialer som vinduesrammer, silikonefuger, malede overflader m.m., såvel som fødevarer typisk bliver angrebet. 19