BYGNINGSUNDERSØGELSE. Overbyvej Hejls. Sagsnr. B Juli A Shield Group company

Transkript

1 BYGNINGSUNDERSØGELSE Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Tel Fax Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby Tel Fax CVR-nr info@dba.as Overbyvej Hejls Sagsnr. B Juli 2014 Bygningsundersøgelser Indeklimaundersøgelser Svampebestemmelser Termografimåling Asbestanalyser PCB-undersøgelser Fugtmålinger Syn og skøn

2 Peter Blom Havnegade Hejls Kolding, den Sagsnr. B FTH/KL/bj Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Tel Fax Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby Tel Fax CVR-nr info@dba.as Kvalitetssikring af skimmelsvampesanering Overbyvej 79, 6094 Hejls. Den og den har vi foretaget kvalitetssikring af skimmelsvampesanering på ovennævnte adresse. Baggrund Undersøgelserne er foretaget i en udlejningsejendom fra omkring 1860, se foto 1. Ejendommen er opført med enkeltstens, massiv ydervæg, opmuret på en syltstenssokkel. Ved hoveddøren er der en overdækket terrasse, hvor den oprindelige tagrende er blevet afbrudt, og nedløbet er ført ned på terrænet ved husets ydermur ud for opholdsstuen. Til stede ved besigtigelsen var udlejer, Peter Blom, der kunne oplyse følgende: Lejer er fraflyttet lejligheden den Udlejer registrerede en RF på 85% umiddelbart efter fraflytning og synlig skimmelvækst på ydervægge, hvor der havde stået møbler. Ved fraflytning kunne udlejer registrere blankt vand på gulvet i bad/toilet og bryggers. Polygon har skimmelsaneret stuen og køkkenet den Boligen har i udlejningsperioden ikke været udluftet tilstrækkeligt. Peter Blom blev den pr. telefon og mail informeret om resultater fra kvalitetssikringen foretaget den Formål Formålet med undersøgelsen er at kontrollere effektiviteten af den udførte skimmelsvampesanering. Undersøgelsesmetoder Forekomst af skimmelsvampe på overflader er undersøgt ved hjælp af kontaktaftryk og tapeaftryk. Eventuel vækst eller sporestøv fra skimmelsvampene overføres til aftryksplader med V8-agar (dyrkningsmedium) tilsat antibiotika. Pladerne inkuberes 4-6 dage ved stuetemperatur. Den fremkomne vækst analyseres ved mikroskopi. Dyrkning og identifikation er foretaget på vort Laboratorium for Indeklima. Bygningsundersøgelser Indeklimaundersøgelser Svampebestemmelser Termografimåling Asbestanalyser PCB-undersøgelser Fugtmålinger Syn og skøn

3 Afhængigt af antallet af de fremvoksede skimmelsvampekolonier på kontaktaftrykket vurderes skimmelsvampeforekomsten som ringe (1-10 kolonier), moderat (11-50 kolonier) eller massiv (mere end 50 kolonier). Jf. retningslinjerne Recognition, Evaluation and Control of Indoor Mold fra 2008, udgivet af American Industrial Hygiene Association (AIHA), er målet med en skimmelsvampesanering og -rengøring af materialeoverflader ikke at opnå et sterilt eller abiotisk miljø, men at returnere overfladerne til et typisk og forventeligt niveau af skimmelsvampe. Erfaringsmæssigt skal det tilstræbes at anvende følgende kvalitetskrav for vækst på kontaktaftryk i forbindelse med skimmelsvampesanering af skimmelsvampeangrebne overflader: Ringe vækst (normal forekomst): Moderat vækst: Massiv vækst: Minimum 95% af pladerne. Maksimum 5% af pladerne. 0% af pladerne. Kontaktaftryk kan på tætte, relativt glatte materialer bruges til at afsløre, om der ved skimmelsanering er sket forurening med spiringsdygtige skimmelsvampesporer og myceliedele også i tilfælde, hvor der ikke er skimmelsvampevækst. Er der massiv forekomst af skimmelsvampe på kontaktaftrykket, må materialet rengøres, jf. By og Byg-anvisning 205. Tapeaftryk er undersøgt ved mikroskopi, hvormed det er muligt at afgøre, om der er foregået vækst af skimmelsvampe (forekomst af hyfer, mycelium og sporestande) på materialeoverfladen. I forbindelse med kvalitetssikring af skimmelsvampesanering er det muligt at afgøre, om den konstaterede skimmelsvampevækst er fjernet med tilfredsstillende effekt. Det er dog ikke muligt at afgøre, hvorvidt rengøring for sporestøv har været tilfredsstillende. Analyseresultaterne foreligger nu, og vi kan derfor oplyse følgende: Undersøgelses- og laboratorieresultater I det følgende henvises til prøve- og fotonumre. Bagest i rapporten findes en generel skimmelsvampeforklaring samt en beskrivelse af de fundne dominerende skimmelsvampearter/-slægter. Resultat af laboratorieanalysen ved 1. kvalitetssikring udført den SKIMMELSVAMPE på overflader MATERIALE Dyrkningssvar SUBSTRAT KA/TA1 Køkken, på ydervæg under køkkenbord, se foto 2 Vækst Cladosporium spp. Aspergillus versicolor Gær Acremonium sp. Massiv KA/TA2 Køkken, på ydervæg hvor puds skaller af, se foto 3 KA/TA3 Stue, i hjørne mod vinterhave og P, se foto 4 Vækst Ingen Penicillium sp. Cladosporium spp. Aspergillus versicolor Penicillium sp. Trichoderma sp. Aspergillus versicolor Botrytis sp. Sterilt mycelium Massiv Moderat 2

4 SKIMMELSVAMPE på overflader KA/TA4 Stue, på ydervæg mod N, se foto 5 MATERIALE Ingen Dyrkningssvar Gliomastix sp. Penicillium spp. Aspergillus versicolor Trichoderma sp. Acremonium sp. Gær 0<ringe<10, 10<moderat<50, massiv>50. Fremhævet skrift = dominerende. KA = kontaktaftryk. TA = tapeaftryk. SUBSTRAT Moderat Resultat af laboratorieanalysen ved 2. kvalitetssikring udført den SKIMMELSVAMPE på overflader MATERIALE Dyrkningssvar SUBSTRAT KA/TA5 Køkken, på Ingen - Ingen væg mod have KA/TA6 Køkken, ved Ingen Cladosporium sp. Ringe køkkenarrangement KA/TA7 Stue, på væg Vækst - Ingen mod have KA/TA8 Stue, på væg mod mark Ingen Cladosporium sp. Ringe 0<ringe<10, 10<moderat<50, massiv>50. Fremhævet skrift = dominerende. KA = kontaktaftryk. TA = tapeaftryk. Konklusion På baggrund af undersøgelses- og laboratorieresultaterne er effektiviteten af den udførte skimmelsvampesanering foretaget den , ikke udført tilfredsstillende, jf. førnævnte kvalitetskrav og retningslinjer. På baggrund af undersøgelses- og laboratorieresultaterne er effektiviteten af den udførte skimmelsvampesanering foretaget den , endnu ikke udført tilfredsstillende, jf. førnævnte kvalitetskrav og retningslinjer. I stuen på ydervæg mod haven (prøve KA/TA7) kan der fortsat konstateres skimmelsvampevækst, se eks. foto 4. Det er vor vurdering, at såfremt afrensningen i dette område gentages, vil forekomsten af skimmelsvampe på vægoverfladen være på et forventeligt og acceptabelt niveau timer efter saneringen, og inden retablering iværksættes, foretages der en ny kvalitetssikring af dette område. Kvalitetssikringen kan, efter aftale, udføres af bygningsejer. Vi gør opmærksom på, at for at undgå nye skimmelsvampeangreb skal det sikres, at der ikke tilføres fugt i konstruktionerne, og at samtlige konstruktioner er tørre inden retablering. 3

5 Skimmelsvampeforklaringer Skimmelvækst opstår på bygningsdele, der er opfugtede over længere perioder. Opfugtningen i boligen skyldes ofte uhensigtsmæssige boligvaner, men der kan også være tale om opfugtning som følge af vandskader, konstruktionsfejl og mangelfuld ventilation. Der kan f.eks. være tale om brud på vandførende rør, kondensdannelser på kolde overflader, manglende dampspærre m.m. Skimmelvækst er ofte skjult i konstruktioner f.eks. i isoleringen i flade tage, bag paneler på vægge, på bagsiden af gipsplader osv. Der findes mange tusinde forskellige skimmelsvampearter. Blandt disse er mange ganske harmløse, mens andre skimmelsvampe kan være stærkt generende og skabe indeklimaproblemer, når de forekommer i indemiljøet. De indeklimatiske problemer, der kan opstå, skyldes både afgasning af generende flygtige stoffer og frigivelse af skimmelsvampesporer til indeluften. Der er derfor tale om principielt 2 sundhedsmæssige problemstillinger, som er forbundet med skimmelsvampene: Allergi og irritation Når skimmelsvampeoverfølsomme mennesker udsættes for skimmelsvampesporer og -fragmenter, reagerer de i mere eller mindre grad med de symptomer, vi kender fra høfeber (snue, øjnene løber i vand osv.) til akut astma. Hvis mennesker, der er disponerede for skimmelsvampeallergi, udsættes for en stor koncentration af skimmelsporer og -fragmenter i længere tid, kan de udvikle allergiske symptomer. Afgasning og svampegift Aktivt voksende skimmelsvampe afgasser flygtige stoffer såkaldte mvoc er der kan give ubehagelige muglugte og således virke generende. Desuden kan nogle skimmelsvampe producere giftige stoffer mycotoxiner der optages i sporerne og i de bygningsmaterialer, de vokser på. Ved indånding af større mængder sporer kan disse stoffer frigives i lungerne og medføre helbredsmæssige gener som hud- og slimhindeirritation, udtalt træthed, vejrtrækningsbesvær, almen utilpashed m.m. Indånding af mycotoxiner i de mængder, der forekommer i indemiljøet i ikke-industrielle sammenhænge f.eks. i boliger og i kontorbygninger anses dog normalt ikke for at give anledning til sygdom, jf. Sundhedsstyrelsens udgivelse Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning fra Mange allergener fra skimmelsvampe er proteiner med enzymatiske egenskaber. Disse findes i sporer, hyfer og fragmenter og bliver frigivet i større mængder under spiring og vækst. Sporernes spiringsevne er derfor vigtig for udviklingen af de allergiske reaktioner. Om end ikke-spiringsdygtige skimmelsvampe således frigiver færre allergener end spiringsdygtige skimmelsvampe, kan ikke-spiringsdygtige skimmelsvampe stadig have en væsentlig rolle i skimmelsvamperelateret allergi og respiratoriske problemer, idet de også indeholder potentielle skadelige stoffer som glukaner og mycotoxiner 1. 1 Retningslinjerne Dampness and Mould fra Verdenssundhedsorganisationen WHO (2009). 4

6 Følgende dominerende skimmelsvampearter/-slægter er fundet Aspergillus versicolor angriber ofte forskellige former for almindelige fødevarer, der opbevares for længe og forkert og er ikke unormal i mindre mængder i husstøv. Som skadevolder findes den i fugtige bygninger, hvor tapet, isoleringsmaterialer, gulvbrædder m.m. typisk angribes. Skimmelsvampen er den mest almindelige Aspergillus i fugtskadede bygninger. Aspergillus versicolor er ualmindelig i udeluften og er, når den forekommer i større mængder inden døre, indikator for et fugtproblem i bygningen. Den afgiver ofte en lugt af jordslåethed. Vi har igennem flere undersøgelser konstateret den hyppigt i kældre og krybekældre. Aspergillus versicolor producerer mange og små sporer, der nemt spredes i indeluften, og kan, når de forekommer i større mængder, være et allergiproblem hos overfølsomme mennesker. Aspergillus versicolor kan ved vækst på bygningsmaterialer afgasse generende stoffer til indeluften, såvel som den ved vækst kan producere giftige stoffer (mycotoxiner). Cladosporium spp. er den hyppigst forekommende (mest almindelige) skimmelsvamp i udendørs luft i tempererede områder. Den er mest dominerende i sommermånederne med over sporer pr. m 3 luft! Den forekommer også inden døre, hvor der er fugtproblemer på bygningsmaterialer og tekstiler (jordslåethed). Den ses derfor ofte ved kuldebroer i vindueslysninger, på badeforhæng, på fuger mellem fliser osv. Dens til tider massive forekomst i både ude- og indeluften gør den til den mest betydningsfulde allergifremkaldende skimmelsvamp. Produktion af giftige eller afgasning af generende stoffer fra svampen kendes ikke. Gær omfatter flere forskellige arter. Den forekommer almindeligt i både ude- og indeluft og ses på fugtige bygningsmaterialer som vinduesrammer, silikonefuger, malede overflader m.m., såvel som fødevarer typisk bliver angrebet. Visse gærtyper er kendt som værende allergifremkaldende. Produktion af giftige eller generende stoffer er ikke beskrevet. Vi gør opmærksom på, at alle vore ydelser udføres efter ABR89 Almindelige betingelser for rådgivning og bistand. Såfremt der ønskes yderligere oplysninger, er De fortsat velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen DANSK BYGNINGSANALYSE AS Frederik Terp-Hansen bygningskonstruktør Kristina Behrens Laboratoriet for Indeklima Faktura følger. 5

7 B-10505/FTH Foto 1 Foto 2 Foto 3

8 B-10505/FTH Foto 4 Foto 5