Pengene styrer forskernes frihed

Transkript

1 Højtuddannd ud i små virksomhdr Har studrnd fra Antropologi vidn og komptncr, dr kan brugs i t lill byggfirma? Et nyt samarbjd mllm Aarhus Univrsitt og Rgion Midtjylland skal få studrnd fra d vidrgånd uddannlsr og folk fra små og mllmstor virksomhdr til at intrssr sig mr for hinandn. 13 Pngn styrr forskrns frihd Mission: Bærdygtighd Forskningsfrihdn r trut. Ikk på grund af stærk ldr på univrsittrn, mn fordi flr og flr forskr skal ud md raslbøssn for at find png til dn forskning, d r ansat til at lav. Og dt r i stignd grad politikrn, som bstmmr, hvm dr skal hav dl i d png. Dt r ikk forskningsfrihd, sigr profssor Erik Ernst. Han r n af d forskr, CAMPUS har talt md om dn omstridt frihd. Bærdygtighd r t af tidns allrstørst buzzwords også på univrsittrn. På Aarhus Univrsitt har Handlshøjskoln lancrt n ny stratgi for forskning og uddannls md bærdygtighd som omdrjningspunkt. Nødvndigt for at agr i n modrn vrdn, mnr dkann Mn r bærdygtighd andt nd n ny tids holistisk plusord for all vors god intntionr? & darwin mig Charls Darwin var ikk dn først til at frmsætt torin om artrns volution. Mn dt var ham og ingn andn, dr gjord torin vidnskablig gangbar md værkt Om artrns oprindls, som han udgav som 50årig for 150 år sidn. Nogl kaldr volutionstorin dn vigtigst naturvidnskablig tori ovrhovdt. Sandt r dt i hvrt fald, at dn r n af d bdst undrbyggd torir ovrhovdt og n tori, dr har haft btydning indn for næstn all grn af vidnskabn. Som forskr kan man simplthn ikk undgå at hav t forhold til Darwin. Evolutionstankn har klart vært ldtråd i min forskning, sidn jg fandt t udviklingsmønstr i mådn, hvorpå rum og landskab r blvt gstaltt i billdkunstn fra hulmalrirn til år 1900, sigr for ksmpl pro- fssor i kunsthistori Jacob Wambrg. I anldning af 200 årt for Darwins fødslsdag og 150 årt for udgivlsn af Om artrns oprindls har CAMPUS bdt n rækk forskr indn for vidt forskllig disciplinr fortæll, hvad Darwin og volutionstorin har btydt for dm som forskr. Darwin blv fjrt md flr arrangmntr på univrsittt i børnns vintrfri, mn dr var også nklt, dr bstmt ikk var kommt for at fjr Darwin. Dn amrikansk forfattr, autodidakt arkæolog, Har Krishna-mdlm og antidarwinst Michal Crmo fik n hl sal i Stakladn til at lytt intnst til sin påståd bvisr for, at mnnskt i virklighdn r skabt af Gud for flr millionr år sidn. Tma sid 9-12 MØD OS DEN 25/2 OG SCOR KASSEN Vi ss på stand 7 til Karrirdagn i Århus Kongrscntr. Slvom dn økonomisk kris kradsr, skal du ikk lad dig nøjs md n middlmådig a-kass. Mød os på Karrirdagn og få gratis CA a-kasss sikkrhds- og udviklingskass. Så kan du slv s, hvorfor vi har dn højst mdlmstilfrdshd blandt akadmisk a-kassr. Vi glædr os til at s dig! Kommr du ikk, så bstil din kass på dk tlf RING RSIK ENCE FO ET RE KOMP KARRIE

2 2 Fri forskning og forskningsfrihd Af prorktor Nina Smith Forskningsfrihd og fri forskning r vigtig ikk for dn nklt forskrs skyld mn fordi frihdn skal sikr uafhængighdn og kvalittn af dn forskning, univrsittrn udførr. Målt i forhold til antal indbyggr llr BNP klarr dansk forskning sig godt i dag. Fir univrsittr i top-300 på d vigtigst ranglistr r frmragnd så hvorfor bkymr sig? Fordi dn placring, Danmark for øjblikkt indtagr på d intrnational skalar, afspjlr dn indsats og d prioritringr, dr blv fortagt for 10 llr måsk 20 år sidn. Så hvad angår forskningspolitikkn, r spørgsmålt IKKE, om dt går godt lig nu for Danmark. Spørgsmålt r, om d bslutningr og indsatsr, vi vælgr i dag, vil fasthold os i dt intrnational førrflt om 10 år. Og hr r svart knap så klart. Dr r gansk vist stor grund til at glæd sig ovr, at dt ndlig indn for d snst år r lykkds at få t rlt løft af forskningsbvillingrn som ld i Globalisringsforligt. Dr r især kommt langt flr midlr til dn stratgisk forskning og innovationsmiljørn via Dt Stratgisk Forskningsråd, Højtknologifondn, Rådt for Tknologi og Innovation samt n lang rækk af ny cigarkassr, som r opståt md d snst finanslovsforlig. Samtidig bvilgs n voksnd andl af midlrn nu i konkurrncstrngn. Dr r ikk i sig slv nogt galt md hvrkn stratgisk forskning llr forskningsmidlr i fri og fair konkurrnc. Mn kombinationn af mr konkurrnc, mr stratgisk forskning, basismidlr i konkurrnc, ny fordlingsmkanismr for fordling af basisforskningsmidlr og indljrings- og mdfinansiringskrav r n giftig cocktail for dn fri forskning og forskningsfrihdn. D nklt forskr, forskningsldr, institutldr, dkanr og ldlsr frists llr tvings til at skl til, hvor dr r potntill kstrn midlr, når forskningsområdr vælgs og stillingr og rssourcr allokrs. Dt btydr i praksis, at d stratgisk forskningstmar, som top-down prioritrs af politikr, forplantr sig i hl forskningssystmt og drmd trækkr d fri forskningsmidlr og basismidlrn ovr i d tmatisrd områdr. Dtt r formntlig i praksis dn væsntligst trussl for dn rll forskningsfrihd. Miljø, nrgi, sundhd og all d andr tmar, som lig nu står øvrst på agndan, r vigtig forskningsområdr, som dt r fornuftigt at sætt samfundsmæssig rssourcr Dt btydr i praksis, at d stratgisk forskningstmar, som top-down prioritrs af politikr, forplantr sig i hl forskningssystmt og drmd trækkr d fri forskningsmidlr og basismidlrn ovr i d tmatisrd områdr. Dtt r formntlig i praksis dn væsntligst trussl for dn rll forskningsfrihd. Nina Smith, prorktor ind på. Mn dt r skidt, hvis hovdpartn af dn offntlig forskning rtts ind ftr tidns tmar. Så forsvindr dn langsigtd risikovillig forskning og dt brd vækstlag i dansk forskning, som r grundlagt for frmtidns ndnu ukndt satsningr, dr om 10 llr 20 år skal sikr os førrpositionr og fyrtårn indn for områdr, vi ndnu ikk har fantasi til at forslå. Dt lydr så bsnærnd, at forskningsmidlr ikk må sprds som lvrpostj, og at man skal sats forskningsmidlrn på Danmarks styrkpositionr. Dt r n slvindlysnd rigtig stratgi for dn nklt virksomhd. Mn ikk for t land. Danmarks styrkpositionr r bl.a., at vi har t arbjdsmarkd md mgt stor omstillingsvn og flksibilitt, stærk kandidatuddannlsr indn for d flst faglig områdr og n arbjdsstyrk, som r god til at arbjd sammn og på tværs af fagn. Drfor r dn logisk konskvns for dn offntlig forskning, at dn skal undrstøtt d forskningsbasrd uddannlsr, omstillingsvnn og t konstant spirnd vækstlag i forskningn. Dr r bhov for at gnoprtt balancrn mllm basismidlr og konkurrncmidlr, mllm fri og stratgisk forskning, og bryd d økonomisk incitamntr til kortsigtt tænkning i forskningssystmt. Dt r dn rll udfordring for forskningsfrihdn og dn fri forskning. campus in brif Anti-Darwinist Michal Crmo visits Aarhus Univrsity Som rsarchrs at Aarhus Univrsity ar unhappy about th fact that th wll-known Amrican anti-darwinist and writr Michal Crmo gav a lctur at Studntrns Hus, Aarhus Univrsity rcntly. Michal Crmo is a slf-taught archaologist, Har Krishna mmbr and anti-darwinist, and is currntly travlling round Dnmark at th invitation of th Danish Association for Intllignt Dsign. During his visit to Aarhus Univrsity h gav a lctur basd on his book Forbiddn Archology, in which h claims that Homo sapins is many millions of yars old and cannot thrfor hav th sam ancstors as monkys. His vidnc? Archaological discovris of human bons, tools and rmains which h claims ar much mor than 100,000 yars old which is th stimatd ag of mankind. I think it s a scandal that th univrsity has hlpd to sprad this kind of psudoscintific propaganda in this way, and I d lik to know whthr w hav any ruls about what kind of activitis our prmiss can b usd for, says Carstn Svanborg, an assistant profssor at th Dpartmnt of Chmistry. In his viw th problm is that th vnt sms lik a scintific prsntation but that in rality th hiddn agnda is rligious. Tru scintists hav to wigh th vidnc for and against a thory critically and objctivly with a viw to gtting narr th truth. But rligious popl lik Crmo bliv that thy alrady know th truth. Thy prsnt smidigstd thoris uncritically to support th conclusion that thy alrady bliv to b th truth. Thy might b abl to publish a numbr of ntrtaining bstsllrs, but this dosn t turn Dan Brown, Bjørn Lomborg and Michal Crmo into scintists, says Carstn Svanborg. Th managmnt of Aarhus Univrsity will now chck th procdurs, ruls and policis rgarding rnting prmiss to popl from outsid th univrsity to find out if thy nd tightning up. Pag 9 A larg audinc was kn to har mor about Michal Crmo s scintific vidnc proving that Man was cratd by God millions of yars ago. Small companis nd univrsity graduats Small and mdium-sizd companis nd mor univrsity graduats. And a nw projct launchd by th Mid-Jutland Rgion (calld Markdsplads for Højtuddannd ) is aiming to fill th gap. Th projct, which was launchd last yar, is bing supportd by th EU s Rgional Dvlopmnt Fund and will hopfully show small companis that thy ar missing out on a vry valuabl sourc of rcruitmnt. Many of th companis w v bn in contact with ar a bit hsitant bcaus thy arn t sur whthr thy nd any univrsity graduats. For instanc, it might b difficult to prsuad a small company of blacksmiths that has xpandd into an nginring company that thy nd to start appointing nginring graduats, says Finn Porsgaard, who is an associat profssor at Aarhus Univrsity s Institut of Businss and Tchnology (AU-HIH) and th managr of th projct. A numbr of so-calld contact agnts hav bn appointd to ncourag dialogu btwn univrsity graduats and small and mdium-sizd companis. Thir job is to idntify th nds of th companis and find out whthr thy ar intrstd in th srvics that th projct can provid. I must say I v bn surprisd that so many companis hav rspondd so positivly and so quickly. Our task has bn asir than I xpctd. Th biggst challng is to gt hold of th studnts and inform thm of th opportunitis that ar now availabl to thm, says contact agnt Louis Skjoldagr, adding that studnts ar wlcom to gt in touch if thy ar looking for a company at which thy can carry out an assignmnt or complt a placmnt priod. Pag 13 udgivs af Aarhus Univrsitt og udkommr hvr 2. mandag i smstrmåndrn. Dn nyst udgav af CAMPUS kan finds i standr ovralt på univrsittt. Næst nummr udkommr 9. marts. Dadlin for indlæg dn 2. marts kl Rdaktion: Frdrik Nilsns Vj 5, bygning 1448, 8000 Århus C T: , -mail: [email protected] Wbsid: Abonnmnt: Et årsabonnmnt kostr 150 kr. Studrnd vd Aarhus Univrsitt 100 kr. Hnvndlsr vdr. abonnmnt rtts til Torbn Johansn, T: , -mail: [email protected] Annoncr: dgmdia Tryk: Hornslt Avistryk ISSN: Rdaktionn Hans H. Plauborg Ansv. rdaktør T: M: [email protected] Hlg Hollsn Journalist T: M: [email protected] Kristian Srg Skov-Larsn Journalist T: M: [email protected] Gitt Bindzus Knudsn, journalist T: M: [email protected] Louis Dbois Studntrskribnt M: [email protected] Astrid Hllrup Madsn, Studntrskribnt M: [email protected] Fotografr Lars Krus Fotograf T: [email protected] Sørn Kjldgaard Fotograflv T: M: [email protected] Jspr Buch Rais Fotograflv T: [email protected]

3 3 Stadig mr til mændn Ny undrsøgls visr, at d dansk forskningsråd fastholdr skævhdrn mllm mænd og kvindr i dansk forskning. En lill grupp mænd får n stor dl af d png, rådn uddlr. Af Hlg Hollsn [email protected] Få kvindr i ksklusiv grupp Rapportn visr, at mandlig for- Et strukturproblm Ing Hnningsn mnr ikk, at undrsøglsn dirkt dokumntrr diskrimination af d kvindlig forskr. Dt r ikk sikkrt, at dt vill btyd vældig mgt, hvis ansøgningrn var anonym. Dn forsklsbhandling, dr mått vær, drjr sig mr om faglig hirarkir i forsk- Dn skæv kønsfordling i forskningsvrdnn blivr undrstrgt, når forskningsrådn uddlr d årlig litprisr til ung forskr, og Vidnskabsministrit tilsvarnd blønnr forskr md dn stor Elitprisforskpris. Kun 28 kvindr har fåt dl i d 96 litprisr, dr til dato r uddlt til ung forskr. Og først i år kom to kvindr i btragtning til dn stor litpris på 1 million kr., som 17 mænd har modtagt Af Gitt Bindzus Knudsn [email protected] Hvordan får man bdst muligt og mst muligt sin forskning ud til sin målgruppr? Dt nyst svar på dt spørgsmål ladr til at vær wb-tv. Snst har Danmarks Pædagogisk Univrsittsskol (DPU) lancrt sin vrsion, og indn for d kommnd to ugr kommr Handlshøjskoln, Aarhus Univrsitt (ASB) md sin. Slv om d to formr for wb-tv blivr mgt forskllig, handlr d bgg om at formidl institutionns forskning på n ny og mr lttilgænglig måd. Vi vil ikk brug tv-mdit til at lav wbnyhdr, som mang andr gør. I stdt lavr vi mini-forlæsningr på 3-5 minuttr md vors forskr. På dn måd kan rhvrvs- livt flr gang ugntligt få adgang til dn nyst forskning dirkt fra forskrn slv på n lttilgænglig måd, fortællr Prnill Kallhav, chf for udvikling og kommunikation på ASB. Stdt har læng ksprimntrt md at formidl forskning på altrnativ mådr og har dt snst år blandt andt udbudt podcasts. Tknologin givr os mulighd for formidling i mang forskllig mdir. Vi har allrd båd podcasts og små vidor, som for ksmpl Karrircntrts Sådan skrivr du CV liggnd på vors hjmmsid. Vi lgr md tknologin, da vi grn vil brug d mdir, som vi tror på, bdst muligt kan formidl budskabt til målgruppn. Og ntop målgruppn til dt ny wb-tv r rhvrvslivt, dr ftrfølgnd grn skal bliv mr nysgrrig og søg mr vidn, ntn gnnm projktr md forskrn llr som dltagr på ASB s ftr- og vidruddannlsr. Højr kvalitt og længr indslag På DPU sr man wb-tv som n naturlig udvikling af dn grundlæggnd satsning på dn forskningsformidling, som stdt har arbjdt md i mang år. I vors wb-tv-satsning har vi lagt stor vægt på n højr kvalitt nd dt, vi har mødt andr stdr. For os handlr dt om at lav indslag md n vis dybd, så dt ikk kun varr 2-3 minuttr, mn i stdt blivr forløb på minuttr, fortællr Claus Holm, prodkan for formidling på DPU. Han forklarr, at man frmovr vil arbjd md to forskllig slags indslag. Dt n liggr indn for dn oplysnings- og handlingsvjldnd gnr. Dt andt kaldr DPU for Samtalr fra tårnt. Vi har t tårn, hvor optaglsrn kommr til at forgå. Diss indslag handlr om tankkraft, og dt skal forgå vd at n intrviwr og to forskr diskutrr t forskningsmn og drmd sr på tingn på forskllig vis og går hinandn lidt på klingrn. Dn andn gnr, som allrd finds på hjmmsidn, handlr mr om at oplys om t mn og vntult komm md god råd. DPU forvntr at snd 6-8 indslag af hvr gnr på t år. faglig horisont, får man også øj på dygtig kvindlig forskr udn for d traditionll hirarkir, sigr Ing Hnningsn. Kvindrs succsrat hos forskningsrådn Kvindandl blandt ansøgr Natur og Univrs 19 % Tknik og Produktion 21 % Sundhd og Sygdom 30 % Kultur og Kommunikation 39 % Samfund og Erhvrv 32 % Tværrådsligt 25 % Dt Stratgisk Forskningsråd 24 % Forskruddannlssudvalgt 10 % I alt Elitprisr forstærkr ulighdn Wb-tv givr ny mulighdr for formidling To af univrsittts hovdområdr har valgt at sats på wb-tv som dn nyst måd at formidl stdts forskning på. i d tr år, dn r uddlt. Jg r sikkr på, at diskussionn om litprisrn har fåt rådn til at s sig omkring ftr andr mulighdr. Og når man har brdr Foto: Sørn Kjldgaard/AU-foto D sndr færr ansøgningr ind. D har mindr succs md dm nd drs mandlig kollgr. Og d får som rgl også færr png. Så kort kan kvindlig forskrs rfaringr md d dansk forskningsråd gørs op, visr n ny undrsøgls. Dn dokumntrr, at forskningsrådn ikk har bidragt til at rtt op på ubalancn mllm kvindr og mænd i dn dansk forskningsvrdn. Dt bklagr n af rapportns forfattr. Md dt fokus, dr har vært på ligstilling i forskningn, kunn man forvnt, at rådn havd spillt n mr markant roll i forhold til at udjævn kønsforskll, sigr lktor mritus Ing Hnningsn. Hun har sammn md profssor Hin Andrsn analysrt forskningsrådns uddlingr fra 2001 til Rsultatrn r samlt i rapportn Forskningsråd i Danmark mangfoldighd og univrsalism?, som Koordinationsudvalgt for Forskning har bstilt. skr i gnnmsnit får bvillingr, dr r 36 procnt højr nd dm, dr tilfaldr drs kvindlig kollgr. Mn Ing Hnningsn hæftr sig også vd andr skævhdr. Dt r påfaldnd, at kvindr kun har indsndt 27 procnt af ansøgningrn til forskningsrådn, slvom d udgør n trdjdl af ansøgrn. Så mændn r mr tilbøjlig til at søg flr gang, sigr Ing Hnningsn. Forskningsrådn har uddlt næstn 7 milliardr kr. til 8000 forskr i dn priod, undrsøglsn dækkr. En grupp på 56 forskr fik hvr bvillingr ovr 15 millionr kr. og satt sig på næstn 20 procnt af pngn. 5 kvindr slap md ind i dnn ksklusiv grupp. ningssystmt, og hvad man syns, r intrssant og god forskning. Og hr r dr stor forskl på, hvad mænd og kvindr bskæftigr sig md, sigr hun. Forskningsrådn afspjlr d hirarkir, dr i øvrigt r i forskningssystmt. Skal man imødgå dm, skal pngn fordls andrlds. Når d typisk manddisciplinr har størr politisk og faglig bvågnhd, får mænd og kvindr også forskllig mulighdr, sigr Ing Hnningsn. Hun mnr, at forskningspngn i højr grad skal fordls ftr talnt. Politikrn har f.ks. valgt, at hovdpartn af ph.d.-stipndirn skal uddls indn for naturvidnskab og tknik. Dt kan btyd, at man givr stipndir til nogl, dr ikk r lig så stor talntr, som andr r på d øvrig områdr, mnr Ing Hnningsn. 27 % Succsrat Kvindr Mænd 41 % 43 % 28 % 25 % 32 % 40 % 34 % 39 % 30 % 32 % 52 % 40 % 19 % 29 % 44 % 37 % 33 % 36 %

4 4 kort nyt For lang forbrdls onlin En ny undrsøgls stillr spørgsmålstgn vd gvinstn af onlinundrvisning. Dt skrivr Th Chronicl of Highr Education. Dn stor rundspørg blandt univrsittsansatt visr, at flrtallt godt nok r nig i, at onlin-undrvisning r mr flksiblt og nmt for d studrnd, mn undrvisrn mnr samtidig, at planlægningn og afviklingn af onlinkursr r mgt mr bsværlig. Samlt mnr undrvisrn ikk, at dn stignd forbrdls står mål md læringsgvinstrn. Mr nd undrvisr på 67 offntlig univrsittr har dltagt i undrsøglsn. Godt fysisk arbjdsmiljø på AU Godt tr fjrddl af mdarbjdrn på Aarhus Univrsitt har ikk nogt at udsætt på drs fysisk arbjdsmiljø. Dt visr rsultatrn af dn først fælls arbjdspladsvurdring (APV) på tværs af univrsittts hovdområdr. En undrsøgls af dt psykisk arbjdsmiljø r lig på trapprn. Modlfoto: Jspr Rais/AU-foto Sandr: Ikk højr STÅ i 2009 Humaniora og samfundsfag skal ikk sætt næsn op ftr flr png til undrvisningn i 2009 i hvrt fald ikk, hvis vidnskabsministrn skal bstmm. Vi har sagt, at dt hr md taxamtrn r nogt, vi skal kigg på. Drfor har vi i fællsskab igangsat n undrsøgls, og vi skal vi i fællsskab forhold os til dt, når vi har rsultatt af dn undrsøgls. Så drfor r jg ikk i øjblikkt r til sinds pludslig at bgynd at ændr på d hr taxamtr, fordi dr r n justring af finanslovn, sagd Hlg Sandr i t svar i folktingts spørgtid. KU offntliggør valuringr Frmovr vil studrnd på Købnhavns Univrsitt båd kunn følg md i drs mdstudrnds fagvaluringr og karaktrgnnmsnit. Et nyt udspil om fælls valuringsprocdur for hl univrsittt btydr nmlig, at dr blivr langt mr offntlighd om bdømmlsr og valuringr, skrivr Univrsittsavisn. Aarhus Univrsitt arbjdr i øjblikkt også på højtryk md n onlinløsning for offntliggørls af ovrordnd valuringr og karaktrsnit, og dn forvnts at vær klar i løbt af d næst måndr. Studrnd r rigr Fingrn væk fra SU n, lydr dt fra studrnd ovr hl landt i diss ugr ftr Skattkommissionns forslag om at kort SU n nd til fir år. Mn Dansk Studrnds Fællsråds påstand om, at SU n allrd r blvt udhult passr ikk, sigr Hans Lindroth, dr r ph.d. og forskr i prisudvikling på Handlshøjskoln, Aarhus Univrsitt. Ifølg hans brgningr på tal fra Danmarks Statistik har SU-modtagr fåt n dl flr png sidn årtusindskiftt. Sidn 2000 r SU n sålds stgt md 32 procnt, mns lvomkostningrn ifølg forbrugrprisindkst kun r stgt md 18 procnt. Af Hans Plauborg [email protected] 4248 AU-ansatt (72,19 procnt af d adspurgt) har svart på t spørgskma om alt fra støjproblmr til indklima, rgonomi og ulykksfarr på drs arbjdsplads. Og slv om små 25 procnt har angivt, at d oplvr t llr andt arbjdsmiljøproblm, visr d lokal opfølgningr på APV n, at dr i langt d flst tilfæld r tal om små problmr, dr kan løss hurtigt og lokalt. Vi r allrd godt i gang md at følg op d rlativt få problmr, dr r, sigr HR-fuldmægtig Louis Søndrgaard fra Dt Humanistisk Fakultt. På Humaniora påpgr godt 18 procnt dt højst tal i undrsøglsn at d har problmr md arbjdsstillingr og gnrl rgonomi, og fakulttt vil nu s på mulighdn for at tilknytt n fysiollr rgotraput, dr kan hjælp mdarbjdrn bdr til rtt vd dt stillsiddnd arbjd. Til gngæld tydr undrsøglsn på, at d ansatt på Humaniora i Århus ikk r så plagd af støjgnr som drs kollgr på Købnhavns Univrsitt. Hr sagd ovr n trdjdl af d adspurgt i n ny APV, at d følt sig gnrt af støj, mns tallt i Århus kun r 8 procnt. Upræcist spørgskma Sundhdsvidnskab r ifølg undrsøglsn dt std, hvor flst mdarbjdr angivr at hav problmr md d fysisk forhold på arbjdspladsn (31,9 procnt). Mn ifølg formandn for arbjdsmiljøudvalgt, lktor Mariann Hokland, skylds dt bl.a., at viss af spørgsmåln i spørgskmat ikk har vært klart nok formulrd. Et af spørgsmåln lød sålds: Oplvr du, at dr kan vær ulykksfarr på din arbjdsplads? Dt r dr n dl, dr har svart ja til, ud fra dn btragtning, at t laboratorium i al almindlighd vil rumm n vis risiko for ulykkr, mn dt r ikk udtryk for, at dn konkrt arbjdsplads rummr ulykksfarr, sigr Mariann Hokland. D rstrnd problmr på fakulttt, hvoraf n væsntlig dl r rlatrt til indklimat, r dr nu vd at bliv udarbjdt handlingsplanr for, og d forvnts at ligg klar indn 1. marts. Sikkrhd i laboratorir På Dt Jordbrugsvidnskablig Fakultt, Danmarks Miljøundrsøglsr og Dt Naturvidnskablig Fakultt r dt stadig d traditionll sikkrhdsfaktorr i laboratorirn, dr r i fokus. Vors lokal opfølgning på APV n visr, at vi skal sørg for bdr punktudsugning nklt stdr, og at dr skal alarm på all vors gasflaskr, sigr Nils Tvis Knudsn, dr r daglig sikkrhdsldr på Dt Naturvidnskablig Fakultt. Godt 8 procnt af mdarbjdrn på fakulttt oplvr ulykksfarr, og på Dt Jordbrugsvidnskablig Fakultt r dt hl 13 procnt. Psykisk APV på vj I forlængls af dn fysisk-rgonomisk APV r t spørgskma om dt psykisk arbjdsmiljø på vj ud til all mdarbjdr. Spørgskmat r udarbjdt af arbjdsmiljøsktionn på Aarhus Univrsitt i samarbjd md APV-styrgruppn og Dt Samfundsvidnskablig Fakultt Dt r først gang, at samtlig mdarbjdr vd Aarhus Univrsitt blivr spurgt om drs oplvls og vurdring af drs arbjd, rlationr til kollgar, ldlsn på forskllig nivaur, arbjdsbyrd, arbjdts organisring, strss osv. Undrsøglsn skal kortlægg nivaut af trivsl blandt mdarbjdrgrupprn på AU, mn også mr indgånd idntificr d vigtigst faktorr for t godt psykisk arbjdsmiljø. Arbjdsmiljø r t højtprioritrt områd i univrsittts stratgi, mn dt har knbt md at få udarbjdt d lovpligtig APV r til tidn, og bl.a. Dt Humanistisk Fakultt har fåt påbud fra Arbjdstilsynt om at komm i gang. Fra all d hovdområdr, CAMPUS har talt md, lydr mldingn, at man bakkr stærkt op om at få udarbjdt og fulgt op på dn psykisk APV. Spørgskmat vil bliv sndt ud til all mdarbjdr på Dt Sundhdsvidnskablig Fakultt så snart dr, såvl cntralt som på fakulttsnivau, r tablrt t brdskab, dr kan håndtr d problmr, dr krævr akut intrvntion. Vi forvntr at kunn fortag n umiddlbar og komptnt opfølgning på d problmr i dt psykisk arbjdsmiljø, dr mått vis sig vd undrsøglsn, sigr Mariann Hokland. En cntral HR-afdling r først Mdarbjdr, som oplvr, at dr problmr md (i procnt) lig kommt på dagsordnn på univrsittt, og drfor vil opfølgning og handlingsplanr i forhold til dn psykisk APV også skull sk lokalt. Ifølg CAMPUS kildr har dt vært t stort diskussionsmn blandt mdlmmrn i APV-styrgruppn, om APV n drmd risikrr at havn i t sort hul udn tilstrækklig opfølgning. Dt mnr Nils Tvis Knudsn dog ikk r n risiko på Dt Naturvidnskablig Fakultt, hvor man snarst vil ndsætt n grupp til at suprvisr opfølgningn på undrsøglsn. Vi vil gør alt, hvad vi kan for at lav d nødvndig handlingsplanr, og vi vil knytt n prson md komptncr i psykisk arbjdsmiljø til følggruppn. Vi skal bstmt gør arbjdt så godt og ffktivt som muligt også udn dr r n cntral HR-afdling på plads. Fakta: Lovn om arbjdsmiljø pålæggr arbjdsgivr mindst hvrt trdj år at udarbjd og følg op på n arbjdspladsmiljøvurdring. Danmarks Pædagogisk Univrsittsskol har pga. intrn organisatorisk forandringr valgt at stå udn for dn fysisk-rgonomisk APV. AU ASB DMU DJF HUM NAT SAM SUN TEO D fysisk forhold 24,9 25,6 21,6 21,3 29,4 23,8 23,1 31,9 9,3 Arbjdspladsns omgivlsr 15,5 14,9 11,8 12,8 18,8 14,9 13,0 22,2 8,1 Støj 8,3 10,0 6,9 7,8 8,0 9,7 6,5 9,0 1,2 Indklimat 13,1 11,7 10,3 8,8 15,4 12,6 14,0 20,7 2,3 D rgonomisk forhold 13,8 8,2 12,3 15,7 18,4 12,7 13,0 15,1 9,3 Ulykksfarr 7,1 1,2 8,2 13,0 4,8 8,0 1,3 8,2 - Svarprocnt 72% 59% 83% 81% 69% 72% 73% 71% 82% Kild: APV på Aarhus Univrsitt, Fysisk-rgonomisk arbjdsmiljø 2008

5 5 Mission: Bærdygtighd Handlshøjskoln, ASB, har lancrt n ny stratgi for forskning og uddannls md bærdygtighd som omdrjningspunkt. Nødvndigt for at agr i n modrn vrdn, mnr dkann Børg Obl. Mn r bærdygtighd andt nd n ny tids holistisk plusord for all vors god intntionr? Af Louis Dbois og Hans Plauborg [email protected] [email protected] Når du går på café, kan du mang stdr køb dig n bærdygtig caffé latt, hvor kaffbønnrn kommr fra n miljømæssig og socialt ansvarlig kafffarm i Costa Rica, dr næstn ikk brugr kunstgødning, og som btalr sin kaffbøndr anstændigt. I dn god samvittighds navn kan du så krydr md sukkr fra dansk Danisco, dr udgivr sin hlt gn bærdygtighdsrapport md bskrivlsr af virksomhdns norm ansvarsfølls ovr for jordns bfolkning og natur. På vjn hjm kan du handl i SuprBst og få ndnu bdr samvittighd vd at bnytt dig af drs ny bærdygtig indkøbsnt. Og nu kan du også snart få dig n bachlorgrad i bærdygtighd på Handlshøjskoln vd Aarhus Univrsitt. Bgrbt bærdygtighd r blvt ultrapopulært, sidn dt for alvor kom ind i vors ordforråd md Brundtland-rapportn fra Så populært, at mang mnr, at dt r frmtidns absolut vigtigst ovrskrift. For n gangs skyld kan vi md sikkrhd sig, at bærdygtighd blivr frmtidns vigtigst ovrskrift, for vi har ikk nogt valg. Dt vil gå mgt hurtigt d kommnd år, og vi vil oplv n snboldffkt, hvor flr blivr optagt af d bærdygtig paramtr, sagd profssor i organisations- og ldlsstori vd Handlshøjskoln, Aarhus Univrsitt, Stn Hildbrandt for nylig i t intrviw til Kristligt Dagblad. Handlshøjskoln i front I England og USA talr man i dag om, at univrsittrn skal gør d studrnd sustainability litrat ( bærdygtighdskomptnt ): Et univrsittsstudium skal ikk kun lær d studrnd om bærdygtighd på t akadmisk plan. For én ting r at lær dt; nogt andt r at lv dt og hav bvidsthdn om bærdygtig adfærd som t prsonligt udviklingsprojkt. Dt sidst r i virklighdn dt vigtigst. På ASB r målt at vær blandt d bdst businss schools i vrdn, og midlt r n frmtidig stratgi md stor fokus på bærdygtighd. Som n dl af dn stratgi tilmldt ASB sig i 2008 dt såkaldt PRME (Principls for Rsponsibl Managmnt Education), hvor businss schools ovr hl vrdn forpligtr sig på at uddann og forsk i bærdygtighd, ligsom d også slv skal handl ftr bærdygtig princippr. Indtil vidr har dt bl.a. rsultrt i lancringn af to ny bachloruddannlsr md fokus på bærdygtighd, t Foto: Th Kobal Collction samarbjd md CnSa (Cntr for Samfundsansvar) om bærdygtighdsstratgir til virksomhdr, og så r all ASB-ansatt undr ovrskriftn Giv din -mail t bærdygtigt præg blvt opfordrt til at rducr antallt af -mailprint. Fokus på bærdygtighd r afgørnd indn for all industrir, og dt r simplthn nødvndigt for at agr og ovrlv som virksomhd i n modrn vrdn. På Handlshøjskoln arbjdr vi md bærdygtighd på all nivaur og tænkr bgrbt brdt, fortællr ASB-dkan Børg Obl. Bærdygtighd udtrykkr hlt almnt n hyprproduktivistisk civilisations forsøg på at slvbgræns sit rssourcforbrug. Når man sigr bærdygtig om alt muligt, har man samtidig sagt, at man hyldr n art af slvbgrænsning. Lktor Jns Erik Kristnsn Grundlag for frmtidig arbjdspladsr Børg Obl mnr, at grundlagt for frmtidig arbjdspladsr i Danmark skal finds i bærdygtighdsindustrin, og at dt drfor r vigtigt at hav fokus på d studrnd. Frmtidns ldr skal kunn træff bærdygtig bslutningr, og drfor r dt hlt ssntilt, at vi uddannr studrnd i at tænk bærdygtigt. Man kan sagtns kombinr tik og businss, og dt r dt, vi forsøgr at vidrgiv til d studrnd md vors to ny uddannlsr, fortællr han. Fra 2009 blivr dt nmlig muligt at få papir på sin vnr udi bærdygtighd på ASB, hvis man startr på dn nglsksprogd bachloruddannls i businss, ldls og bærdygtighd llr på HA(jur) i miljø md fokus på miljørt og bærdygtighd. Md uddannlsrn vil d studrnd f.ks. bdr kunn ovrsku globalisringns konskvnsr for miljøt, hvordan klimakonvntionr fungrr, områdr indn for bærdygtig produktion og forbrug, virksomhdrns social ansvar osv. Eftrspørgsln ftr kandidatr dr kan tænk i bærdygtighd r massiv, fortællr Børg Obl. Bærdygtig studrnd på hl AU Formand for AU s klimaskrtariat, Elln Margrth Bass, sr grn, at flr tagr initiativ til at intgrr bærdygtighdslmntr i uddannlsrn på AU. Dt hr r rlvant for all uddannlsr, fordi dt at tænk i bærdygtighd kan giv n forståls for, at global problmr ikk kan løss indn for én fagdisciplin. Dr har vært n tndns til udlukknd at tænk bærdygtighd ind i n naturvidnskablig sammnhæng, og dt r ærgrligt, sigr Elln Margrth Bass. Hun fortællr, at dr r folk på univrsittrn, dr traditionlt mnr, at bærdygtighd hurtigt blivr for politisk og tværvidnskabligt. Mn hvis univrsittt ikk uddannr kandidatr til at forstå d grundlæggnd sammnhæng imllm rssourcanvndls og miljøkonskvnsr, hrundr klimakonfliktr, så intrssrr man sig ikk tilstrækkligt for at giv kandidatrn dn gnrll forståls for, hvad dr af mang, og stadigt flr, arbjdsgivr forvnts md hnsyn til ansvarlighd, fastslår hun. Et udtryk for nw spak Mn dt r ikk all, dr r lig bgjstrd. Lktor Jns Erik Kristnsn fra Danmarks Pædagogisk Univrsittsskol, Aarhus Univrsitt mnr, at man skal vær varsom md at lægg alt for mgt i bgrbt. Bærdygtighd r t varmt og utvtydigt plusord i dn offntlig dbat, og dn slags bgrbr ndr oft md at bliv holistisk paraplybgrbr for god intntionr og nogt, dr skal bkræfts, hvis man vil vis, at man r på højd md tidn, sigr Jns Erik Kristnsn. Lktor Gorm Harst fra Institut for Statskundskab pgr på, at bgrbt r udtryk for dt, han kaldr nw spak og soft smantics. Bærdygtighd r t af d tonangivnd buzzwords sammn md bgrbr som sammnhængskraft, vrdnsklass og komptncudvikling. Dt r t varmt bgrb, som konnotrr til, at bgrbt bærdygtighd slv skull vær bærdygtigt. Dt r dt måsk også, mn dt krævr n dl arbjd at gør dt bærdygtigt, for md nw spak-ord forsvindr diffrntiringr og spørgsmål om faglig præcision lt. Dvisn r jo brdr publikum, jo færr nuancr. Bærdygtighd og slvbgrænsningns tik Jns Erik Kristnsn sammnlignr også bærdygtighd md bgrbt sammnhængskraft. Bgg bgrbr r blvt utrolig populær i løbt af d sidst 20 år, og bgg har løsrvt sig fra dn sammnhæng, d opstod i. I bgyndlsn hd dt økologisk bærdygtighd og social sammnhængskraft, og d blv brugt i forhold til spcifikk, afgrænsd områdr. Nu r bærdygtighd så brdt, at dt kan gå ind undr all mulig områdr af f.ks. politisk, økonomisk, social, kulturl, tisk og psykologisk art. Dt tiltrækkr kundr og invstringr bar vd at vær til std og kan nmt nd md at bliv indholdstomt og udvandt, mnr Jns Erik Kristnsn. Dt ovrraskr ham ikk, at man på nglsk og amrikansk univrsittr r bgyndt at tal om bærdygtig adfærd som t prsonligt udviklingsprojkt, univrsittrn skal undrstøtt. Bærdygtighd udtrykkr hlt almnt n hyprproduktivistisk civilisations forsøg på at slvbgræns sit rssourcforbrug. Altså r bærdygtighd udtryk for n art slvbgrænsningns tik i forhold til d ydr og indr rssourcforbrug. Når man sigr bærdygtig om alt muligt, har man samtidig sagt, at man hyldr n art af slvbgrænsning. Man kan illustrr dt md tidns dbat om strss og psykisk arbjdsmiljø. Dn handlr i bund og grund om, hvordan vi får folk til at bgræns sig slv i udnyttlsn af drs mnnsklig rssourcr. Dt bærdygtig arbjdslivs problm r nmlig, at dt primær prs ikk længr, som i gaml dag r t ydr prs på din krop og din kræftr, mn t indr slvprs, dr opstår i forsøgt på at forn din slvudvikling og slvralisring md d ydr krav. Ntop drfor handlr så mgt i arbjdslivt i dag om slvldls og slvbgrænsning i bærdygtighdns navn, lydr dt fra Jns Erik Kristnsn. Fakta: Bærdygtighd kom for alvor på dagsordnn i 1987 md udarbjdlsn af dn såkaldt Brundtland-rapport undr FN, dr konkludrd, at dr skull invstrs massivt i bærdygtig udvikling på vrdnsplan. I rapportn dfinrs bærdygtighd sådan: Bærdygtig udvikling r n udvikling, som opfyldr d nuværnd gnrationrs bhov udn at bring frmtidig gnrationrs mulighd for at opfyld drs bhov i far.

6 6 Rdigrt af AU nytgitt Bindzus Knudsn og Hans Plauborg Ny uddannls i mnnsklig sikkrhd brmst Grundtvig skal digitalisrs DJF har styr på nrgin DJF: DJF r kommt rigtig langt md rduktionn af nrgiforbrugt. I løbt af d snst syv år r forbrugt af gas til opvarmning på Forskningscntr Foulum rducrt fra cirka n mio. kubikmtr i 2002 til blot kubikmtr i Enrgihåndtringn r faktisk så god, at flr nrgiksprtr har nikkt anbfalnd til institutionns forløbig nrgiarbjd. For t par år sidn havd stdt sålds bsøg af n nrgiksprt fra Svrig, dr var udst til at skriv n rapport md anbfalingr til ny nrgitiltag. Svnskrn fik dog aldrig skrvt rapportn, da dt stort st ikk var muligt at fortag ydrligr nrgibsparlsr. En af årsagrn til dt mindskd forbrug r anvndlsn af CTS (cntral tilstandsstyring) som har vært bnyttt i Foulum sidn I 2002 blv systmt dog udbyggt, og dt har givt d stor bsparlsr. Frmadrttt forvntr driftsafdlingn ikk at hnt bsparlsr, som dm dr allrd r fundt. En ændring i adfærdn hos mdarbjdrn, dr skal husk at slukk lys og computr, vil rducr forbrugt ydrligr, så dt r næst skridt. DJF-bladt HUM: Akkrditringsrådt har afvist Aarhus Univrsitts ny kandidatuddannls i Human Scurity. Bjark Paarup, institutldr for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik mnr ikk, at afgørlsn r rimligt bgrundt og drfor vil styrgruppn bag uddannlsn søg ign. Dt r prodkan på Humaniora Arn Kjær nig i: Vi mnr, at Akkrditringsrådts afgørls r hlt urimlig, og vi r slt ikk nig i rådts argumntr for at afvis uddannlsn. Vi har udviklt n uddannls, dr r stor bhov for, og når sådan n uddannls blivr afvist, r vi bkymrd for, hvordan vi i frmtidn skal kunn udvikl ny uddannlsr på humaniora. Dn ny uddannls skull hav fokusrt på sammnhængn mllm mnnsklig sikkrhdsproblmr, konfliktløsning og miljø- og klimamæssig forandringr. HUM-avisn nr. 65 Ny vidn kan formindsk skadr ftr hjrnblødning SUN: Forskr vd Lundbckfondns MIND Cntr vd Aarhus Univrsitt offntliggør i tidsskriftt Natur Structural and Molcular Biology dn tr-dimnsionll atomar struktur af protint sortilin. Sortilin r mdvirknd til clldød i hjrnn ftr blødningr og blodproppr. Dn ny vidn om strukturn givr n dybr forståls af viss grundlæggnd procssr, dr r aktiv vd clldød i hjrnn, vd udviklingn af Alzhimrs sygdom, typ II diabts og maniodprssiv TEO: Nicolai Frdrik Svrin Grundtvig skal nu også vær n dl af dn virtull vrdn. En finanslovsbvilling på 2,7 mio. muliggør projktt. Et udvalg af Grundtvigs tkstr skal kommntrs og udgivs digitalt, og man planlæggr n udgivls i bogform af d samld værkr. Diss formods at fyld sidr, og på grund af d stor mængdr skrvn tkstr rgnr man md, at dt vil tag op til 20 år at færdiggør projktt. Formålt md digitalisringn r blandt andt, at all får lttr adgang til Grundtvigs tankr, og drmd slv har mulighd for at læs og dann sig n forståls af hans univrs. Projktt r blvt søsat undr ldls af Cntr for Grundtvigstudir på Dt Tologisk Fakultt i Århus. Fignbladt nr. 37 lidlsr. Kndskabt til sortilins struktur vil gør dt nmmr at s forskl på normal og syg cllr og drmd forbdr mulighdrn for n tidlig forbyggls llr bhandling. Dn ny vidn r rsultatt af dt mangårig samarbjd mllm forskrgruppr på Institut for Mdicinsk Biokmi og Molkylærbiologisk Institut undr ldls af hnholdsvis profssor Claus Munck Ptrsn og lktor Sørn Thirup. SUN-journaln nr. 44 Tr ny grundforskningscntr til Aarhus Univrsitt NAT/SAM: Matmatik, kmi og psykologi på Aarhus Univrsitt blivr nu styrkt md hvr t nyt grundforskningscntr. Danmarks Grundforskningsfonds bstyrls har ntop udpgt ni ny grundforskningscntr til i alt 400 mio. kr., hraf tr til Aarhus Univrsitt. D tr ny grundforskningscntr på Aarhus Univrsitt r: Cntr on Autobiographical Mmory Rsarch vd profssor Dorth Brntsn, Psykologisk Institut, Cntr for Quantum Gomtry of Moduli Spacs vd profssor Jørgn Ellgaard Andrsn, Institut for Matmatisk Fag samt Cntr for Matrials Crystollography, vd profssor Bo Brummrstdt Ivrsn, Kmisk Institut. Psykologisk Institut r dt nst ikknaturvidnskablig områd, dr blv udpgt til at få t nyt grundforskningscntr. Vi glædr os til at giv grundforskningn indn for dtt områd t stort løft, såvl nationalt som intrnationalt, og vi har nogl af d bdst i vrdn til at hjælp os md dt. Prsonligt glædr jg mig ikk mindst ovr d ny mulighdr, som cntrt kan vær md til at giv vors mgt stærk vækstlag i psykologi, sigr profssor Dorth Brntsn, dr skal ld cntrt. Cntrt skal blandt andt undrsøg dn slvbiografisk rindring, hrundr blandt andt hvordan dn udvikls fra spædbarnsaldrn til dt ung voksnliv, og hvordan dn brydr sammn llr blivr dysfunktionl i forskllig mntal forstyrrlsr. Dimittndr ftrspurgt trods finanskris ASB: Mns ldighdn blandt ung stigr, fortsættr ftrspørgsln på nyuddannd fra Handlshøjskoln, Aarhus Univrsitt. Dt mærkr Karrircntrt vd Handlshøjskoln, Aarhus Univrsitt, som afholdr CompanyDATING dn 19. fbruar. Slv om vi lig nu har ndgangstidr, vil dansk virksomhdr også frmovr hav brug for at ansætt højtkvalificrt arbjdskraft. Drfor r virksomhdrn fortsat på udkig ftr d størst talntr blandt vors nyuddannd studrnd, sigr ldr af ASB Karrircntr, Jtt Hammr. Hun r positivt ovrraskt ovr, at all pladsr til uddannlssarrangmntt allrd r bsat af virksomhdr. Til arrangmntt mødr omkring 140 snarligt færdiguddannd mastr-studrnd dansk virksomhdr som Arla, Vstas, Dansk Bank, Grundfos, Dansk Suprmarkd og Dong Enrgy til samtalr om virksomhdrns graduatprogrammr.

7 7 Frihdn falmr udn finansr Forskningsfrihdn r trut. Ikk af d stærk ldr, dr trådt ind på scnn sammn md dn univrsittslov, dr nu blivr valurt. Problmt r d ørmærkd png til forskning, fortællr forskr, som CAMPUS har talt md. Af Hlg Hollsn [email protected] Følg pngn og få svart. Dt god gaml dtktivråd gældr også, hvis man vil tag tmpraturn på dn ombjld forskningsfrihd. En frihd som fysikrn Ptr Balling kaldr n sjov fisk. I princippt har jg fuldt ud frihd i min forskning, mn dr jo grænsr for dn, når jg slv skal skaff png for at kunn brug dn, konstatrr lktorn vd Institut for Fysik og Astronomi. Mn flr og flr forskr skal i dag ud md raslbøssn for at find png til dn forskning, d r ansat til at lav. Dt harmonrr ikk md forskningsfrihd, sigr profssor og ovrlæg Erik Ernst fra Anatomisk Institut. Han mnr, at forskningsfrihdn har væsntligt dårligr vilkår nd for 5-10 år sidn. Nødvndig forskningsprioritring Ptr Balling og Erik Ernst r to af n rækk forskr, som CAMPUS tilfældigt har kontaktt for at hør til forskningsfrihdns tilstand. Dn blivr bl.a. diskutrt i forbindls md dn aktull valuring af univrsittslovn. Vi r mgt afhængig af, hvilkn typ institutldr, vi arbjdr undr, så dt vil vær fint at sikr dn nklt forskrs frihd som n garanti mod institutldr, dr ikk vil giv forskrn dn frihd. Profssor Erik Ernst Hr r spørgsmålt, hvad lovn har btydt for forskningsfrihdn, ftr at dt nu r univrsittt som institution, og ikk r d nklt forskr, dr har n lovsikrt garanti for dn frihd. Samtidig kan d ansatt institutldr pålægg forskrn at løs bstmt opgavr md hnvisning til dn såkaldt instruktionsbføjls i lovn. CAMPUS r dog ikk stødt på forskr, dr har fåt bskd på at forsk i bstmt mnr llr r blvt hindrt i at forsk i dt, d findr væsntligst. Mn d flst dltagr nu i størr forskrgruppr indn for univrsitts fokusområdr på institutldrns opfordring. Jg gjord dt bl.a. for at vær md til at sikr kstrn finansiring til instituttt. I dag tællr dn aktivitt jo også md som t af n forskrs succskritrir, mn dt har da givt n vis konflikt mllm min gn prioritrd forskning og d tmaparaplyr, som r opp i tidn, forklarr lktor Mtt Skak fra Institut for Statskundskab. Hun dltagr i fokusområdt Globalisring og mnr ikk, dt r til at undgå, at t univrsitt prøvr at profilr sig på udvalgt forskningsområdr. Slvfølglig r dt n indirkt styring af forskningn. Omvndt t dt svært at forstill sig n forskningsldls, dr ikk prioritrr forskningsområdr. Og t tma som globalisring r så tilpas brdt, at mang kan s sig slv undr dn kaskt, sigr Mtt Skak. Må twist ansøgningr Profssor Erik Ernst har dog st flr ksmplr på ldr, dr vil drj forskningn på drs instituttr i n bstmt rtning. D ønskr at frmm cntrdannlsr og vil hav mr forskning på fakulttts satsningsområdr og d områdr, hvor dr r png at hnt. Og dt r ikk undrligt, for i dag går pngn til størr forskrgruppr på politisk bstmt forskningsområdr, mns basisbvillingrn faldr, sigr Erik Ernst. Han illustrrr udviklingn md, at hans årlig grundbvilling fra instituttt i dag r på kr. Som ung adjunkt fik han kr. Dn stignd afhængighd af png fra fond btydr, at mang forskr i dag må twist drs ansøgningr mod områdr md politisk og økonomisk bvågnhd, slv om d liggr udn for krnkomptncrn hos d pågældnd forskr llr drs institut. Dt har ikk nogt md forskningsfrihd at gør, mn vi r pindød nødt til dt, fastslår Erik Ernst, dr ikk r ovrbvist om nyttn af d stor satsningr indn for sundhdsvidnskabn. Hvor mang prisr har dt udløst til forskr, dr har fåt stor bvillingr fra Danmarks Grundforskningsfond og puljrn til satsningsområdr? Stort st ingn. Og d stor satsningr har sjældnt kastt nogt af sig, mnr han. Forskningsmidlr til grupparbjd For lktor Thomas Vorup-Jnsn r forskningsfrihdn, univrsittslovn og forskningsrådns vilkår sidr af samm sag. Dn styrkls af ldlsn, som fulgt md univrsittslovn harmonrr jo md dn styring af forskningn, som i høj grad prægr bvillingrn fra Dt Stratgisk Forskningsråd. Og forskningsfrihdn kan man ikk adskill fra univrsittrns økonomisk vilkår, sigr Thomas Vorup-Jnsn, dr r lktor vd Institut for Mdicinsk Mikrobiologi og Immunologi. Konskvnsn har vært, at forskrn nu r nødt til at arbjd sammn i stor gruppr, og dt har båd fordl og ulmpr. Fordln r bl.a. mulighdn for n intrdisciplinær tilgang til projktarbjdt. Mn når så stor dl af forskningsmidlrn dls ud til grupparbjd bgrænsr dt dn nklt forskrs frihd, sigr Thomas Vorup-Jnsn, som får 90 procnt af sit driftsbudgt finansirt af kstrn fond. En stor dl af d png, jg kan søg, r lagt ud i stratgisk forskningsområdr md mgt klar anvisningr på, hvilk tmar vi kan søg png til. Dt har ramt forskningsfrihdn, sigr han. Mr styring på humaniora På Afdling for Arkæologi har lktor Jns Andrsn ikk oplvt at bliv pålagt bstmt forskningsopgavr, mn han ftrlysr mulighdr for i dt hl tagt at søg png til sin forskning. Og han sr tgn på mr styring af forskningn. Hl systmt bgyndr still og roligt at rtt ind md listr ovr, hvilk tidsskriftr, vi skal publicr i og forskrgruppr, vi skal indgå i, fordi nkltforskr ikk har n chanc for at få bvillingr. Md grupprn følgr også forskrldr, og drmd kommr styringn af, hvad dn nklt forskr skal lav. Dt kan på sigt få alvorlig følgr på humaniora, forudsr Jns Andrsn. En sjov fisk, dn forskningsfrihd, mnr fysikrn Ptr Balling. Jg har n frihd, mn kan kun brug dn, hvis jg kan find png til at brug dn, sigr han. Flrtal vil sikr frihdn Flr af d forskr, CAMPUS har talt md, r i stort omfang indforståt md, at dn såkaldt instruktionsbføjls i univrsittslovn givr institutldrn mulighd for at pålægg dm opgavr. Ntop dn bføjls blivr dog oft kritisrt for at indskrænk forskningsfrihdn, og t flrtal i Folktingt har også tilkndgivt at vill sikr dn nklt forskrs frihd til at forsk i slvvalgt mnr, når Folktingt til ftrårt skal rvidr univrsittslovn. CAMPUS har ikk sport nogn ntydig holdning om bhovt for dn ændring. Vi r mgt afhængig af, hvilkn typ institutldr, vi arbjdr undr, så dt vil vær fint at sikr dn nklt forskrs frihd som n garanti mod institutldr, dr ikk vil giv forskrn dn frihd, sigr profssor Erik Ernst. Mtt Skak syns, dt kan vær vlbgrundt, at n ldr bdr n forskr om at inddrag n kstra dimnsion i t projkt, hvis dt kan dækk t bhov llr tilgods n udfrakommnd rkvirnts intrssr. Mn jg r ikk tryg vd dn nuværnd formulring af bføjlsn, som jo gør dt muligt i sidst nd at fyr n forskr, dr ikk ladr sig diktr nogt. Dt r farligt, syns jg. Lktor Thomas Vorup-Jnsn har ikk oplvt instruktionsbføjls som n hindring i sit arbjd, mn hllr ikk som n fordl. Som ldlssstrukturn r tænkt i lovn, r dt uralistisk, at institutldrn ikk har komptnc i forhold til forskningsaktivittrn. Dt vigtigst r, at man findr n balanc, hvor mdarbjdrn stadig har t væsntligt lmnt af slvstændigt initiativ undr ansvar ovrfor n aktiv ldls, sigr han. Frygt for karrirn Hvor r lign på bordt? spørgr vidnskabsministr Hlg Sandr, når kritikr sigr, at forskningsfrihdn r stækkt båd på grund af univrsittslovn og styringn af forskningn via fordlingn af png. Skal man tro forskr vd Aarhus Univrsitt, kommr d lig nok aldrig på bordt. Ingn vil lvr dm. Folk tør ikk at klag af frygt for drs mulighdr i frmtidn. Dt r ikk n systmfjl, mn vors gn fjl, sigr n forskr, dr ntop af hnsyn til sin frmtid ønskr at vær anonym. Profssor og ovrlæg Erik Ernst mødr også dn forsigtig holdning til at udtal sig om forholdn på univrsittrn. D ung adjunktr og lktorr, jg mødr, tør ikk giv udtryk for drs utilfrdshd md dt nuværnd systm. D r simplthn bang for drs karrir, og dt r dybt bkymrnd, syns jg. Dr r slvfølglig grænsr for, hvor kritisk man vær ovr for sin ldls, mn dr r altså nogt sundt i t arbjdsmiljø, hvor man udn frygt kan sig sin ærlig mning, sigr Erik Ernst. Jns Andrsn gnkndr også forskrns frygt for at skad karrirn, hvis d stikkr næsn for langt frm. Intrnt r dr i højst grad dbat om forskningns vilkår, mn ftr at vi har fåt ansatt ldr, r folk blvt forsigtig md at udtal sig til offntlighdn. D går i flyvrstilling, sigr han. /HH Fakta: 6 ud af 10 forskr mnr, at univrsittslovn har forringt vilkårn for drs forskning, og 7 ud af 10 forskr på univrsittrn sigr, at økonomi indn for dt snst år har bgrænst drs mulighd for at forsk i t slvvalgt mn ifølg n undrsøgls fra Magistrbladt. I 2006 mnt 2 ud af 3 forskr, at finansiringn af forskningn påvirkr arbjdsopgavrn for mgt. Dt vist n undrsøgls af univrsittsforskrns holdningr og arbjdsvilkår fra 2006, som Cntr for Forskningsanalys stod for. Hr frmgik dt også, at næstn hvr andn forskr mnt, dn kstrn finansiring har for stor indflydls på prioritringn af forskningn. Omvndt mnt kun hvr trdj forskr, at dn kstrn finansiring har n positiv indflydls på forskningns kvalitt.

8 7168 Campus 23/ x355 4F ARLA FOODS FUTURE FIFTEEN GRADUATE PROGRAMME AREYOUA FUTURE FIFTEEN? W wlcom 15 young talnts committd to dvlop thir uniqu ladrship potntial. Siz th F15 challng and start your global Arla Foods carr within a wid rang of functional and gographical aras. W xpct you to provid ffort and dtrmination. In rturn w giv you th idal framwork for your profssional and prsonal dvlopmnt. Apply bfor 6 March 2009 at futurfiftn.com.

9 9 B mb undr vidnskabn? Forfattrn Michal Crmo fik n hl sal til at lytt intnst, da han holdt fordrag på Aarhus Univrsitt. Hr udfoldd han sin tori om, at mnnskt i virklighdn r skabt af Gud for nogl millionr år sidn. Af Louis Dbois [email protected] To minuttr i syv væltr dt ind i Prbn Hornungstun md mnnskr. All r kommt for at hør dn amrikansk forfattr Michal Crmo fortæll om, hvor mnnskt i virklighdn stammr fra. I hvrt fald ikk fra abrn som Darwin påstår, r hans tori. Mn hvor så fra? Dt spørgsmål går dr halvandn tim, før vi får bsvart, mn dt vndr vi tilbag til. Michal Crmo indldr fordragt md n højst aktul sag. Han holdr n ny avisartikl fra Århus Stiftstidnd op for publikum. Dn omhandlr ham slv, og ovrskriftn lydr: Er dnn mand farlig? Michal Crmo findr slv ovrskriftn komisk. Nogl mnnskr mnr åbnbart, jg r farlig for vidnskabn, sigr han og sr rundt på publikum, mns han grinr lidt og rttr på d stor brillr. Så fortsættr han i t smil: Lad os s, hvor farlig jg r. Michal Crmo r autodidakt arkæolog, Har Krishna-mdlm og antidarwinist og r i øjblikkt på rundtur i Danmark, invitrt af Dansk Slskab for Intllignt Dsign. Dt r andn aftn i træk, at han gæstr Aarhus Univrsitt. Hr holdr han fordrag ovr sin bog Forbudt Arkæologi, hvori han argumntrr for, at homo sapins r mang millionr år gamml og drfor ikk kan hav samm forfædr som abrn. Bvist r gaml arkæologisk fund af mnnsklig knoglrstr, rdskabr og aftryk, som ifølg Michal Crmo r langt ældr nd d år, mnnskt r datrt til. Homo sapins har altså ksistrt sidn tidrns morgn. Jo, dt r vidnskab! Først skal all fordomm om vidnskablig urdlighd mans i jordn. Jo, forklarr Michal Crmo, dt, som vi skal hør om i løbt af dn næst tim, r vidnskabligt fundrt og n dl af dn vidnskablig diskussion. Dt undrstøttr han md ikk så få ksmplr på vidnskablig instituttr, hvor han har holdt talr og fordrag. Han nævnr n dl univrsittr, bl.a. Oxford og Cambridg, ligsom adskillig arkæologisk konfrncr har invitrt ham gnnm tidn. Rligionsvidnskabsstudrnd Ulrik Lyngs, dr r mødt op til fordragt, følr sig dog ikk hlt ovrbvist: Evolution forgår gnnm rinkarnation. Når bvidsthdn tagr bo i n mnnskkrop, vil dt hav nåt sit højst stadi. Michal Crmo, amrikansk forfattr, autodidakt arkæolog, Har Krishna-mdlm og antidarwinist Mang af d fund, Michal Crmo nævnr, r fra 1800-tallt, og n dl af dm ksistrr slt ikk mr. Dt, han sigr, r nogt vås, og dr r ikk tal om vidnskab, sigr han ftrfølgnd til CAMPUS. Maria Rosnving, dr også læsr rligionsvidnskab, har n andn indgangsvinkl. Jg har slv købt bogn og mnr ikk, at dt skadr at s dt fra hans synsvinkl. Så må man jo slv afgør, hvad man vil tro på. Jg tror godt, dt kan pass, at mnnskt r mgt ældr nd år. Sammnsværglsn Fordragt r skrut sammn af billdr md rdgørlsr for d gaml arkæologisk fund, kombinrt md citatr fra forskllig vidnskabsfolk vrdn ovr, dr bkræftr, at Michal Crmo har opdagt sprækkr i volutionstorin. Undrvjs præsntrr Michal Crmo sin hypots om, hvorfor ingn i dag kndr til diss fund. Fordi dt går imod dn dominrnd opfattls af mnnskts tilblivls. D blivr simplthn filtrrt fra, forklarr Michal Crmo md n illustration i sit PowrPointshow af n blå boks, hvor alt matrial, dr ikk må komm til offntlighdns kndskab, dumpr nd i. Og ikk nok md dt. Dr blivr også fiflt md årstal. På t musum har man ændrt i datringn af arkæologisk fund af mnnskrstr. To millionr år blv pludslig til år. Dt har Michal Crmo hørt fra ansatt på must. Sådan har forskr gnnm mang årtir ført hl vrdn bag lyst i n størr sags tjnst: at bskytt Charls Darwins volutionstori. Evolution = rinkarnation Fordragt nærmr sig sin slutning. Undrvjs har dr vært fuldstændig still blandt publikum, mn da Michal Crmo åbnr for spørgsmål, blivr dr n andrlds aktivitt. Og så kommr spørgsmålt, som dt hl gntlig handlr om: Hvis ikk vi stammr fra abrn, hvor stammr vi så fra? Hrtil har Michal Crmo t gansk intrssant svar: Jg mnr, at mnnskt r uafhængigt af sin matri. Oprindligt var mnnskt rn Foto: Louis Dbois bvidsthd. Højr civilisationr, ingniørr, har dsignt kropp, fordi d har forståt, hvad bvidsthdn grn vil. All bvidsthdr indtagr dn krop, som passr bdst til dn. Dt kan vær plantr, dyr llr mnnskr, forklarr Michal Crmo. Mn finds dr så ikk volution, vil n blandt publikum vid. Jo da. Evolution forgår gnnm rinkarnation. Når bvidsthdn tagr bo i n mnnskkrop, vil dt hav nåt sit højst stadi. Dt fortællr Michal Crmo, mns flr og flr hændr blandt publikum rygr i vjrt. Dsværr r tidn gåt indn dtaljrn i hans argumntation folds hlt ud, mn han hnvisr til n ny bog, han har skrvt, som snart ovrsætts til dansk. Hr kan man læs mr om sammnhængn mllm volution og rinkarnation. Michal Crmo r nmlig n travl hrr. Han skal vidr til Lyngby, hvor næst hold publikummr vntr på at få fortalt sandhdn om mnnskt fra n (måsk) farlig mand. Mang tilhørr blandt publikum var ivrig ftr at hør nærmr om Michal Crmos påståd vidnskablig bvisr for, at mnnskt r skabt af Gud for nogl millionr år sidn. Hvorfor læggr univrsittt lokalr til psudovidnskablig snak? Af Hans Plauborg [email protected] Dt har givt uro i forskningssindn, at dn kndt amrikansk antidarwinist og forfattr Michal Crmo har fåt taltid i Studntrns Hus på Aarhus Univrsitt. Crmo mnr at hav fundt bvisr for, at mnnskt blv skabt af Gud for flr millionr år sidn og altså har vært på jordn, sidn livt opstod. Jg r faktisk tmmlig forargt ovr, at univrsittt på dn måd r md til at blåstmpl psudovidnskablig propaganda, og jg vil grn vid, om univrsittt ikk har nogn rglr for, hvilk arrangmntr man vil lægg lokalr til, sigr adjunkt vd Kmisk Institut Carstn Svanborg. Profssor Hll Vandkild fra Afdling for Arkæologi r ikk mildr stmt. Aarhus Univrsitt r på dn hr måd md til at blåstmpl n charlatan, dr kaldr sig arkæolog, mn som i virklighdn r n krationist i skjul. Univrsittts ldls bør tag stilling til, hvilk arrangmntr man vil lægg hus og navn til, sigr hun. Et vækklssmød Ph.d.-studrnd og Darwin-forskr Hans Hnrik Hjrmitslv sigr til CAMPUS, at han forsøgr at grin lidt af, at Studntrhusfondn har ladt Har Krishna book Prbn Hornungstun og invitr Crmo som fordragsholdr. Mn dt gnrr mig da, at man på dn måd ladr Crmo pynt sig md lånt fjr. Dr r dybst st tal om t vækklssmød for Har Krishna, og på dn hr måd r univrsittt md til at lgitimr bvæglsns bstræbls på at frmstå vidnskablig. Dt r slt ikk tilfældigt, at d bookr t lokal på univrsittt, sigr han. Siddr ind md sandhdn Carstn Svanborg har tidligr studrt på Købnhavns Univrsitt. Hr fik Har Krishna i 2003 lov til at hold t mød, mn drftr blv rglrn lavt om, fortællr Carstn Svanborg, og Crmo har da hllr ikk fåt taltid på Købnhavns Univrsitt undr sit bsøg i Danmark. Mn hvorfor r dt gntlig så stort t problm? Har Krishna og Crmo har vl også ytringsfrihd? Problmt r, at d givr dt indtryk, at dr r tal om vidnskab, mns dn skjult dagsordn i virklighdn r rligiøs. Når man bdrivr vidnskab, må man kritisk og objktivt vægt vidnsn for og imod n tori. På dn måd nærmr vidnskabn sig langsomt sandhdn. Mn rligiøs folk som Crmo mnr, at d allrd siddr ind md sandhdn. D præsntrr ukritisk n halv histori, dr undrstøttr dn konklusion, som d allrd tror r sandhdn. Dt kan dr komm undrholdnd bstsllr ud af, mn dt gør altså ikk hvrkn Dan Brown, Bjørn Lomborg llr Michal Crmo til vidnskabsfolk. Carstn Svanborg sigr, at dt r t stort problm, at offntlighdn nu får dt indtryk, at Crmos historir r vidnskab. Mang mnnskr kan ikk gnnmsku, hvorvidt dr r tal om vidnskab llr psudovidnskab, mn når univrsittt tilbydr Crmo n platform, kan folk foranldigs til at tro, at dr r tal om vidnskab, mnr han. Rktoratt vil måsk stramm op Rktoratt ønskd først ikk at kommntr på kritikkn af univrsittts praksis for udljning af lokalr, da CAMPUS hnvndt sig. Mn sidn har man kunnt læs i rktoratts nyhdsbrv, at kritikkn nu givr univrsittt anldning til at gnnmgå procdurr, rglsæt og politik for udljning af lokalr til kstrn ljr for at s, om dr r bhov for n opstramning.

10 & dar 10 Udn volutionstorin kunn vi ikk forstå klimat Af Marit-Solvig Sidnkrantz Lktor, Gologisk Institut Dt r sjældnt, at vi i vors daglig liv ovrvjr d monumntal ændringr, dr skt i vors vrdnsforståls i løbt af 1900-tallt. Charls Darwin, som havd n baggrund i gologi, palæontologi og biologi, var t mgt vigtigt ld i dnn procs, og hans rkndlsr har haft vidtrækknd konskvnsr for samfundt. Udovr vors ændrd livsanskuls har hans rkndlsr også haft btydlig tknologisk konskvnsr bl.a. i forbindls md ftrforskningn af jordns oli- og gasrssourcr. For min gn forskning i jordns klimasystm og i årsagr til og konskvnsr af klimaændringr har volutionstorins rkndlsr af dyrs og plantrs tilpasning til miljøt også vært mgt vigtig. Analysr af fossil organismr r nmlig blandt d bdst mtodr til at ftrforsk jordns klima tilbag i tidn og drvd få forståls af, hvilk mkanismr dr styrr klimat i fortid, nutid og frmtid. Udn volutionstorins rkndlsr vill dt sålds vær mgt sværr at forstå klimats udvikling og drmd også at forudsig frmtidns klima. Darwin og horror Et urimligt valg Af Mathias Clasn Ph.d.-studrnd, Afdling for Englsk Md Darwins volutionstori r dt tak it or lav it. Entn afvisr man torin, llr også må man accptr, at dn har implikationr for stort st alt, hvad vi mnnskr fortagr os og tror på. I min gn forskning arbjdr jg md skrækhistorir i t darwinistisk prspktiv, og spørgsmålt r slvfølglig, hvordan Darwins 150 år gaml tori har nogn som hlst rlvans for f.ks. littraturtori llr studit af dn snst Stphn King-roman llr Motorsavsmassakrn? Al kultur r t produkt af dn mnnsklig psyk. For at forstå vors kulturll produktr fra hulmalrir til sonttr må man forstå dt mnnsklig sind. Drfor givr dt god mning for f.ks. n littraturforskr at kigg ind til psykologrn og hør, hvad dr rørr sig indn for drs flt. Lig nu r dt volutionspsykologin, dr sr psykn som produkt af årmillionrns naturlig udvælgls. Og sålds står Darwin konstant bag mig, når jg forsøgr at forstå mnnskts hang til horror. Af Ov Korsgaard Profssor, Danmarks Pædagogisk Univrsittsskol Som forskr har jg sjældnt trukkt dirkt på Darwins lær, mn altid haft dn md som uomgænglig forudsætning for rdlig forskning på samm måd som tyngdlovn r dt. Mn slv om Darwin for mig hørr til d vidnskabsmænd, dr for alvor har rvolutionrt vor indsigt i naturns lov, tagr jg forbhold mod at sætt lighdstgn mllm Darwins lær og volutionn som t totalt fænomn. Jg r hlt md på, at torin om dn naturlig udvælgls forklarr, hvordan dr skr n udryddls af d utilpassd, når dr r n ovrproduktion af individr, mn torin forklarr ikk, hvorfor naturn hl tidn skabr ny individr og på t tidspunkt har skabt mnnskr md t jg. Jg r drfor nig md biosmiotikrn Jspr Hoffmyr, når han sigr, at darwinistrn og d rligiøs fundamntalistr stillr os ovr for t urimligt valg: ntn at tro på n natur, dr ikk lvnr plads til dt åndlig i mnnskt, llr på n sjæl, dr r pustt ind i os af n gud. Dr må vær t trdj valg. En ldfigur Af Jacob Wambrg Profssor, dr. phil. Afdling for Kunsthistori Evolutionstankn har klart vært ldfigur i min forskning. Først udfandt jg t udviklingsmønstr i mådn, hvorpå rum og landskab r blvt gstaltt i billdkunstn fra hulmalrirn til år 1900 og blyst dt md divrs modllr for kulturl volution fra Hgl ovr Piagt til Habrmas. Sidn har også dn biologisk volution prsst sig på i min forskning, idt jg forsøgr at vis, at dn kulturll volution vidrførr n fundamntal biologisk drift mod højr komplksitt, n anti-ntropisk tndns, sidn år 1900 kald dt pok har grbt ind i md dt biologisk proj Hr kan Darwin sig m Ifølg forskr som Stua C. Morris kan slv kom nmlig ikk forklars al tion, dr mr r n slag hdstjk. Slv Darwin, d for dn vigtigst drivkra ikk, dn var altforklar

11 Darwin var ikk først ud md n tori om artrns udvikling. Mn han gjord dn vidn skablig gangbar md sit værk om artrns oprindls, som han som 50- årig udgav for 150 år sidn. CAMPUS har spurgt n rækk forskr fra vidt forskllig disciplinr, hvad Darwin btydr for dm og drs forskning. mig win Chimpansr og rligion Af Armin W. Grtz Profssor, Afdling for Rligionsvidnskab Nurologn Robrt Sapolsky vill som barn vær gorilla, mn blv sidnhn optagt i n flok bavianr, hvis lvvis og kognition han studrd. Jg slv vill hllr vær n lgsyg chimpans, mn ndt som n grublnd rligionshistorikr. I min skoltid var dr to mnr, dr optog mig mgt: biologi og rligion. Mn jg blv hvrkn biolog llr præst. Eftr mang års arbjd md rligion og rligiøs mnnskr blv jg imidlrtid ramt af kognitionsbølgn, og min gaml intrssr kom til drs rt. For nu havd man, md såvl nurologin som dn kognitiv arkæologi og volutionspsykologin, ndlig fåt mulighd for n troværdig bskæftigls md rligionsoprindls og udvikling. Ikk ovrrasknd søgt jg svar på dn mnnsklig psykologis grundtræk gnnm studit af mnnskabr. Eftr min mning r vi mnnskr abr md n uhåndtrlig intlligns. Vi ovrtog vor gn arts volution vd at ovrfør dnn intlligns til fælls kultur. Vi skabt vor gn nich, og dri skabt vi t væld af vrdnr. Mn vi blv fangt i dm. Md volutionslærn r dn lgsyg ab nu bdr rustt til at håndtr dnn skæbn md mindr vi hllr vil vær n flok bavianr. Smiotik og darwinism Intt r ovrladt til tilfældt AF Rasmus Ejrnæs Sniorforskr, Danmarks Miljøundrsøglsr Evolutionslærn r n slvfølg, og Darwins btydning for vors forståls af vrdn kan næpp ovrvurdrs. Darwin blv dog først tydlig for mig, dn dag brikkrn ikk vill fald på plads. Evolutionn drivs angivligt frm gnnm udvælgls af dn bdst tilpassd i hård konkurrnc md andr. Mn hvordan kunn dnn mkanism forklar udviklingn af kalkovrdrvns artsrigdom? Hr lvr 50 artr sammn på n kvadratmtr i århundrdr og brugr d samm rssourcr, udn at nogn trædr frm som stærkst. Og var dr virklig funktionr knyttt til al dn variation i form og farv, som jg kunn iagttag i ovrdrvts urtkollktiv? Dt r sidn gåt op for mig, at rtningsløs tilfældighdr har spillt n langt væsntligr roll for volutionn, nd man skull tro, når man læsr Darwin. Når slktionn virkr stærkst undr hård konkurrnc, r intt ovrladt til tilfældt og krativittn, hvorfor volutionn i praksis r gåt i stå. I dt lys r Darwins gn krativ søgn ftr sandhdn måsk vigtigr at ihukomm nd dn lær, som kom ud af dt. Darwin og volutionspsykologin Af Hnrik Høgh-Olsn Profssor, Psykologisk Institut 11 Darwins volutionstori r t højdpunkt i uropæisk vidnskab og kultur, og dn står i dag som n af d bdst undrbyggd torir ovrhovdt. Grundidn r sår simpl: Individrn indn for n population varirr, og n dl af diss variationr r arvlig. D individr, dr har d mst favorabl variationr dvs. d, dr bdst og mst adaptivt kan bsvar ovrlvlsns og rproduktionns udfordringr slktrs naturligt, og diss procssr r i dag kndsgrningr på linj md tyngdkraftn. Hvis man som jg intrssrr sig for d stor hvorfor r i tilværlsn og drmd for d ultimativ grund til at vi mnnskr r, som vi r og handlr, som vi gør så r volutionstorin hlt uomgænglig. Dn r da også i dag t af d hurtigst voksnd og mst hypotsgnrrnd paradigmr indn for n rækk vidnskabr, psykologin inklusiv. Udn n bagvdliggnd tori til synttisring af d nklt fund blivr dn vidnskablig dataindsamling lt til n slags filatli, hvor man billdlig talt blot samlr ksprimntll frimærkr indn for forskllig afgrænsd virklighdsområdr. Md volutionstorin som forstålssramm kommr dr båd mning i dt nklt fund og sammnhæng mllm d forskllig mærkr, og så blivr dt pludslig spændnd. og faktisk at kulturn bar dn posthuman og flydr sammn kt. gt, mn ikk alt. rt Kauffman og Simon plksittsforøglsn n vd naturlig slks nødvndigt robustr jo anså slktionn ft i volutionn, mnt nd. Af Frdrik Stjrnflt Profssor, Nordisk Institut I min smiotisk forskning har volutionslærn ingn dirkt btydning, mn dn indirkt btydning r naturligvis stor volutionslærn r n vigtig og intgrrt dl af dn vidnskablig vrdnsopfattls, som stort st al intrssant forskning i dag har som ramm. Udviklingstorin har dog n dirkt affinitt til min forskning hvad angår biosmiotikkn, dr omhandlr brug af tgn i biologin lig fra højr dyrs kommunikation og kognition til nclld dyr og procssr intrnt i clln. Evolutionsprocssn kan anskus som n langsom udvksling af tgn mllm n art og dns omgivlsr ovr mang tusind gnrationr. Hos social dyrartr md indlæringsvn syns dnn tgnudvksling at vær plastisk og kunn udvikls og forbdrs i dyrts gn lvtid. For mig at s spillr darwinismn også n roll på t gnrlt rkndlsstortisk plan som modl for, hvordan udviklingsprocssr findr std, også udn for biologin, som n udvælgls mllm stridnd altrnativr i n trial and rror-procs. Også dn vidnskablig rkndls udviklr sig i n sådan procs, hvor dn vidnskablig institution idlt st spillr rolln som dn naturlig udvælgr af dn bdst tilpassd tori. Og som i biologin skr dt naturligvis ikk udn, at primitiv organismr ovrlvr sidordnt md mr sofistikrd

12 is/au-foto is/au-foto Foto: Jspr Ra Foto: Jspr Ra 12 Propfyldt. Ovr 500 børn, foræ ldr og bdstfo wins fødslsdag rældr var md i Væksthust. Ef til at fjr Dartr n fsttal i dr kag, saft dt stor tropisk vand og rundvis drivhus var ning til d frm mødt. jr og s fisk, papgø t også frmvi us r, at th ks væ dt Væ n, så dt kan go palmrn ka pt af 300 børn r plantrn og ap ov kl n Ud ha. ds v tu bl r Klapp å a. I gå n Rasmussn. m man grn m thusgartnr Ja n stor tuds, so forklarr væks t, træ t lid r n ha s Foto: J pr Rais /AU-foto Foto: Jsp U-foto pr Rais så gr og lig us fm fin rm på n g a rn fl ø hvalr og in vist b rw d a å b D r a dag. d i h n nsktal yrartr Hvorfor onn på d sk? En da lutionn. ti n vo lu n i vo m rs f t a Til ov n som s rstr oglr i arm n man kan mang kn m, hvorda u s u M risk Naturhisto /AU-foto Hvorfor har n hval rstr af bagbn, som dn ikk brugr? Hvad får n orkid til at udvikl sig til n ny art? Hvor stammr vi mnnskr fra? Foto: J s Til fødslsdag md Darwin r Rais/A odt n kan g æsn, d n n fra r fo rs r Hold j ard And itorium, a. p lg o ø g M grævlin Prnill i dt fyldt aud Skær n lugt, fortalt rn t a l ang bø rævling op. ti m komm ød g usum d d k M fi k a s tr ri to n Naturhis indn hun skar Lav dit gt Darwin-dyr. Et af d populær indslag på Naturhistorisk Musum var mul ighdn for at bygg sit gt dyr md fjr, vatkuglr og høn sføddr. På billdt konstrurr Esthr på 3 år omhygg ligt n hlt ny dyrart, mn på trods af utallig opfordring r vill hun ikk fortæll journalistn, hvad dn skull hdd. Af Kristian Srg Skov-Larsn [email protected] Darwin-dagn dn 12. fbruar, som markrd 150-årt for volutionstorin og 200-årt for Charls Darwins fødsl, var ikk kun for voksn vidnskabsmænd. Flr hundrd børn md mdfølgnd forældr og bdstforældr brugt n dag i vintrfrin til at lær mr om volution og artrns oprindls i to særdls vlbsøgt fødslsdagsarrangmntr på Naturhistorisk Musum i Univrsittsparkn og i Væksthust i Botanisk Hav. Foto: Jspr S flr billdr på o Rais/AU-fot En særlig fødslsdagssang. I dag r dt Darwins fødslsdag, hurra, hurra, hurra, to hundrd år han bli r i dag, t stort tillykk skal han ha. Plantarildr Ol J. Knudsn havd skrvt n særlig fødslsdagssang til anldningn, som kan finds i fuld længd på Skattja gt i Darw ins fods bord, h por. Run vor børn dt omkri n kun ng i Væk n lær sth mr om plantrn ust var sprd tp, bloms trn og ostr og Darwins rjsr.

13 13 Flr højtuddannd ud i små virksomhdr Nyt projkt skal åbn øjnn hos små og mllmstor virksomhdr, så d kan s, hvad højtuddannd kan brugs til. Af Gitt Bindzus Knudsn [email protected] Små og mllmstor virksomhdr skal hav flr højtuddannd mdarbjdr. Dt skal Rgion Midtjyllands ny projkt, Markdsplads for Højtuddannd, sørg for. Projktt, dr blv lancrt sidst år, r støttt af EU s fond for rgionaludvikling og skal, udovr at styrk d rgional rhvrvsvirksomhdr, grn rsultr i, at d mindr virksomhdr får øjnn op for n arbjdskraft, d slt ikk r vant til at brug nmlig d højtuddannd. Mang af d virksomhdr, som vi har Dt r spændnd at skull arbjd md ansatt i t byggfirma. For n humanist som mig r dt t lidt uudforskt områd. Sigrid Klitgaard Lassn, antropologistudrnd vd Aarhus Univrsitt kontaktt, kan godt vær lidt tilbagholdnd, da nogl af dm har svært vd at s, hvad d kan brug n højtuddannt til på drs arbjdsplads. For ksmpl kan dt vær svært at ovrbvis n smdvirksomhd, som r vokst til at vær n maskinvirksomhd, om at ansætt n ingniør, fortællr Finn Porsgaard, dr r lktor på Aarhus Univrsitt, Handlsog Ingniørhøjskoln i Hrning (AU-HIH) og projktldr på projktt. Han blv valgt som ldr af projktt pga. sin stor rfaring md at samarbjd md rhvrvslivt. Blandt andt har han slv vært md til at konstrur koncptt md mntorordningr på AU-HIH, hvor studrnd gnnm hl uddannlsn samarbjdr md n virksomhd. Manglr studrnd For at få d højtuddannd og d små og mllmstor virksomhdr til at tal sammn, r dr bl.a. ansat n rækk kontaktmæglr. Drs arbjd r at find ud af, hvilk bhov virksomhdrn kunn hav, og om d r intrssrd i t samarbjd. En af dm r Louis Skjoldagr, dr r kontaktmæglr i 7-kommunsamarbjdt, d syv kommunr omkring Århus. Indtil vidr har hun haft kontakt md ovr 100 virksomhdr, hvoraf cirka halvdln r indgåt i t samarbjd. Samarbjdt kan vær alt fra studiprojktr og praktikophold til fastansættlsr af færdig kandidatr. Jg har gntlig vært ovrraskt ovr, hvor mang dr har st t bhov forholdsvis hurtigt. Dt har vært lttr, nd jg rgnd md at find virksomhdrn. Dn størst udfordring r drfor at få fat på d studrnd og gør dm opmærksomm på dnn mulighd, fortællr Louis Skjoldagr og tilføjr, at studrnd grn må hnvnd sig til hnd, hvis d manglr kontakt til n virksomhd i forbindls md n opgav llr praktik. Endnu manglr kontaktmæglrn ikk så mang færdig kandidatr, da virksomhdrn i bgyndlsn især ftrspørgr studrnd til kortr forløb. Da virksomhdrn først skal til at find ud af, hvordan man kan brug højtuddannd mdarbjdr, kan t samarbjd md n studrnd vær dt først skridt. Dt kan giv dm mulighd for at undrsøg, om dt r nogt, dr skabr værdi og nogt, virksomhdn kan brug. For mang virksomhdr r dt n stor omkostning at ansætt n kandidat md dt samm i n fast stilling, så dt hr givr dm mulighd for at s, om dt kan fungr, fortællr Louis Skjoldagr og påpgr, at studrnd r gratis for virksomhdn på nær d udgiftr, d mått hav til bl.a. transport. Ptr Thuborg Andrsn og Sigrid Klitgaard Lassn har valgt t altrnativt praktikstd. Hos Slling Byggfirma r d to humaniorastudrnd stdts først univrsittsstudrnd. Humanist i byggfirma En af dm, dr har valgt at få nogl praktikantr, r Slling Byggfirma i Hadstn. Firmat har ingn univrsittsuddannd mdarbjdr i forvjn og har drfor sagt ja til at få to studrnd til at kigg på drs virksomhd fra n hlt andn vinkl d kommnd fm ugr. Vi har sagt ja til at få nogl praktikantr for at få ny input og ny øjn på vors arbjdsgang og rutinr. Vi r n gamml organisation, hvor gnnmsnitsaldrn r tmmlig høj, så dt blivr t frisk pust for os, fortællr kontorassistnt Elln Nørbjrg fra Slling Byggfirma. En af d to praktikantr r Sigrid Klitgaard Lassn, dr læsr antropologi på Aarhus Univrsitt og ligsom virksomhdns andn kandidat tagr supplringsfagt humanistisk organisationsudvikling på dtt smstr. D to praktikantr skal intrviw d ansatt og drignnm undrsøg drs trivsl på arbjdspladsn. Dt r spændnd at skull arbjd md ansatt i t byggfirma. For n humanist som mig r dt t lidt uudforskt områd, fortællr Sigrid Klitgaard Lassn og tilføjr, at dt især blivr n udfordring at skull konkrtisr mnr til folk, som har n hlt andn baggrund, nd hun slv har. Prsonligt var tankn om at arbjd i t byggfirma ikk nogt, dr lå langt fra mig. Fakta: Dr r mr om projktt Markdsplads for Højtuddannd på Min far r håndværkr, og han har oft fortalt om d ting, han var utilfrds md, som for ksmpl at kommunikationn mllm ldr og mdarbjdr kan vær dårlig. Drfor syns jg, at dt r spændnd at lav undrsøglsr indn for dt områd og drignnm forsøg at skab kontakt mllm mdarbjdr og ldls på t andt nivau. Hvis opholdt på byggfirmat går godt, kan Sigrid Klitgaard Lassn sagtns forstill sig at samarbjd md andr mindr virksomhdr, når hun blivr færdiguddannt. Dt givr n rt stor frihd at arbjd i n virksomhd, dr i forvjn ikk r vant til at tænk på samm måd som os. Man lærr at tænk slv og arbjd mr slvstændigt, og dt kan jg godt lid. Dt r mgt bkræftnd. Foto: Jspr Rais/AU-foto Karrirværkstdt r n succs Karrirværkstdt, som r t andt tiltag undr projktt Markdsplads for Højtuddannd, oplvr stignd succs og har aldrig fåt så mang tilmldingr som nu. Af Gitt Bindzus Knudsn [email protected] Dr r norm fokus på kandidatrns vj fra livt som studrnd til livt på arbjdsmarkdt. Adskillig arrangmntr og projktr på og udn for univrsittt forsøgr at hjælp d studrnd md at dfinr, hvad d kan og hvilkt job dr r dt rigtig for dm. Et af diss tilbud r Karrirværkstdt, dr udbyds af Aarhus Univrsitt og som r t af tiltagn undr projktt Markdsplads for Højtuddannd (s artikln ovnfor). Projktt har oplvt n stignd popularitt sidn dt først kursus blv udbudt sidst år, og i år kæmpd 94 studrnd om d 40 pladsr. Så mang tilmldingr har man aldrig fåt før. Vi har simplthn ramt plt i forhold til, hvilk bhov d studrnd har. Vi vill grn hav optagt all 94, mn dt har vi ikk midlr til, fortællr projktldr Lott Eskildsn fra Studiforvaltningn på Aarhus Univrsitt. Find dn rtt hyld hurtigr Karrirværkstdt r modsat andr jobsøgningskursr mgt mr praktisk anlagt. Udovr fordrag fra undrvisr og andr oplægsholdr samt træning i at skriv CV og ansøgningr, skal dltagrn også løs opgavr, som var d allrd ansat i n virksomhd. Dtt givr dm mulighd for at find ud af, hvad drs tortisk vidn kan brugs til i praksis. Jg tror, dt r dn tætt kontakt md virksomhdrn, og at dtt kursus r mgt praktisk anlagt, som tiltalr folk. For mang kan dt vær n svær øvls at find dn rtt hyld rnt karrirmæssigt, fordi man ikk hlt vd, hvad man vil llr kan. For nogl tagr dnn procs flr år, og dt r dn tid, vi grn vil hjælp md at skær nd, fortællr projktldrn. Dltagrn på kurst r typisk i gang md drs spcial og kommr fra all mulig studirtningr. I øjblikkt dltagr sålds båd studrnd fra Naturvidnskab, Humaniora, Samfundsvidnskab og fra Handlshøjskoln. Dt, at vi fagligt dækkr så brdt, sr jg som n andn styrk. Dt afspjlr virklighdn, og dt fungrr rigtig godt, når d studrnd skal løs opgavrn sammn md virksomhdrn. Hvis man r n af d 54 studrnd, dr ikk kom md på Karrirværkstdt hr i forårt, r dr mulighd for at forsøg ign. Ligsom d øvrig aktivittr undr Markdsplads for Højtuddannd udbyds kurst nmlig frm til 2010.

14 Mi Blm-Jnsn Graduat Snior Controllr 2009 Bliv graduat i Dansk Bank-koncrnn Dansk Graduat r t udviklingsforløb, dr bgyndr dn 1. sptmbr Vi søgr nyuddannd kandidatr indn for blandt andt økonomi, kommunikation, HR, forrtningsudvikling, it, rvision og finansiring. Fra udvikling til fast job Du blivr ansat i t af vors forrtningsområdr og kommr rundt i andr afdlingr. Sammn md andr graduats dltagr du i kursr og aktivittr, dr sikrr din prsonlig og faglig udvikling og givr dig t godt ntværk i koncrnn. Når du r færdig md forløbt, fortsættr du i t fast job. Dansk Graduat Konfrnc Er du studrnd llr nyuddannt fra univrsittt llr handlshøjskoln, kan du få n introduktion til Dansk Graduat i Købnhavn dn 12. marts Hr mødr du mdarbjdr og ldr, som givr dig t fagligt indblik i koncrnns arbjd og karrirmulighdr. Læs mr, og tilmld dig på

15 15 Ny og sammnhængnd struktur for HR Aarhus Univrsitt skal hav styr på ansættlsssamtalr, prsonaludvikling og hjælp til syg mdarbjdr. HR-sport i dn administrativ forandringsprocs r kommt md to rapportr, dr anbfalr n mr nsartt prsonalhåndtring på hl univrsittt. Tiltrængt, sigr akadmikrns fællstillidsmand. Af Kristian Srg Skov-Larsn [email protected] Hvad gør man, hvis n kollga går nd md strss og får brug for psykologhjælp for at komm ignnm krisn? Hvordan hjælpr man bdst dn ny udnlandsk forskr og dn mdfølgnd famili på plads i n ny by? Og hvm ringr man til, hvis man r mllmldr og står ovr for sin først jobsamtal md n håndfuld ansøgr? En nsartt og bdr prsonalldls på nydansk Human Rsourc llr bar HR r prioritrt i univrsittts stratgi, og HR r t af d fm arbjdsområdr i dn administrativ forandringsprocs (s faktaboks). HR-sport har ntop aflvrt to rapportr, som indholdr n rækk anbfalingr til styrgruppn for forandringsprojktt. Rapportrn sr bl.a. på, hvordan dt frmtidig prsonalarbjd bdst kan organisrs på Aarhus Univrsitt, og om dn måd, hvorpå man Dn fd løsning Hvorfor i alvrdn gør vi præcis sådan? Dt spørgsmål r n rækk arbjdsgruppr undr forandringsprocssn blvt bdt om at still sig slv. CAMPUS lyttd md i gruppn, dr diskutrr, hvordan man kan ltt d studrnds optag, indskrivning og tilvalg. Af Kristian Srg Skov-Larsn [email protected] Ja, jg undskyldr dn rigid tidsplan, mn vi har n hl dl punktr, vi skal nå. Trkl R. Sigh r projktldr og har i løbt af dagn dn utaknmmlig opgav at forsøg at hold styr på dbattn, rfratt og ikk mindst tidn, så d mang mulighdr ikk gribr om sig og sndr dn i forvjn skrøblig minutovrsigt hlt ud af kurs. Dt r andn gang, arbjdsgruppn for uddannlssadgang møds, og d har kun ndnu t hldagsmød tilbag, indn d skal snd drs anbfalingr til styrgruppn for hl dn administrativ forandringsprocs på studiområdt. Arbjdsgruppns opgav r at diskutr, hvordan f.ks. optag, indskrivning og orlovsansøgningr kan bhandls bdst og ikk mindst ns på all univrsittts ni hovdområdr. Drs anbfalingr dannr så snr grundlag for bslutningrn om f.ks. at køb ny db-løsningr, at lav bstmt og nsartd krav for optagls llr flytt arbjdsopgavr mllm fællsadministrationn og hovdområdrn. Dt r spændnd at vær md til, fordi dt læng har vært mgt tiltrængt md ns rtningslinjr for studiadministrationn på dt gaml Aarhus Univrsitt, forklarr Anna Bak Larsn, dr r områdldr i Dt Humanistisk Fakulttsskrtariat og t af mdlmmrn af arbjdsgruppn. Hun mnr, at fusionn og d ny hovdområdrs hlt andrlds prspktivr r n god anldning til at s, om ikk administrationrn kan bliv mr nig om sagsbhandlingn. D givtig diskussionr kommr ntop især af, at vi har d ny til at spørg, hvorfor i alvrdn vi dog gør lig præcis sådan, sigr hun. Godt at vær md Så smidr jg altså gografikortt. Dt gør vi bar for andrlds. Vi skal find n løsning, dr også passr til vors problmstillingr. Eftrhåndn som dagns mød skridr frm, og morgnns rundstykkr blivr mr og mr krummtørr på dt stor konfrncbord, blivr to ting lysnd klart: at hovdområdrn optagr studrnd på mindst ni forskllig mådr, og at djævln i sandhd liggr i dtaljn. Alligvl syns Lon Wraa, som r områdldr for Handlshøjskolns Studivjldning, at dt r mgt givtigt at vær md i arbjdt. Som n tidligr slvstændig uddannlssinstitution har vi haft vors gn arbjdsgang og vært vant til at s hl administrationn som n samlt nhd. Drfor tror jg, vi kommr md n andn vinkl nd dt gaml Aarhus Univrsitt, hvor man altid har vært n stor nhd. Mn at vi kommr så forskllig stdr fra btydr også, at vi båd skal lær at forstå procssrn og trminologirn, indn vi kan bgynd at find dn bdst måd at gør tingn på, forklarr Lon Wraa. Dn samm tolkning Vi skal husk lgalittskravt. D studrnd har krav på at bliv bhandlt ns, lydr t tilbagvndnd indspark i dagns dbat. i dag udviklr mdarbjdrns og ldlsrn komptncr, r dn mst hnsigtsmæssig. Ol Bjørn Hansn, som båd r skrtariatschf på Danmarks Miljøundrsøglsr (DMU) og sporldr for HR-sport, forklarr, at man i høj grad anbfalr mr systmatik og nsartd standardr. Rapportrn anbfalr, at dr tablrs og udvikls HR-ksprtis på all hovdområdr og ikk mindst, at dr blivr mulighd for cntral opbakning til lokal prsonalansvarlig fra n fælls nyoprttt HR-afdling. Når ansatt kommr i klmm llr kommr i n ny jobsituation, r dt vigtigt, at dr står profssionll folk klar til at støtt op om dn lokal indsats. Som mllmldr kommr du måsk kun ud for gansk få gang i dit arbjdsliv, at n mdarbjdr har brug for psykologbistand llr skal hav særlig hjælp i n sygpriod. Dt r vigtigt, at vi har t std, man som ldr kan ring og spørg om hjælp i dn slags situationr. Et std, hvor d har rfaring md, hvad dr skal gørs, forklarr Ol Bjørn Hansn. Tillidsmand positiv Finn Folkmann r fællstillidsmand for all akadmikrn på Aarhus Univrsitt, og han syns n ny cntral HR-afdling r n rigtig god idé. Dt btydr ikk så mgt, hvor n ny HR-afdling r forankrt, bar dr skr n udvikling, og jg syns, dt lydr rigtig positivt md minimumsstandardr, så vi f.ks. r sikr på, at d udnlandsk ansatt blivr tagt godt Dt btydr ikk så mgt, hvor n ny HR-afdling r forankrt, bar dr skr n udvikling, og jg syns dt lydr rigtig positivt md minimumsstandardr Finn Folkmann, fællstillidsmand for akadmikrn på Aarhus Univrsitt imod. All ny ansatt skal slvfølglig hav hjælp, mn når man kommr til t nyt land md t andrlds arbjdsmarkdssystm, r man særlig sårbar, og hjælpn til dm r i dag mgt varirnd, forklarr han. For dn administrativ forandringsprocs på optaglssområdt handlr for Anna Bak Larsn først og frmmst om, at hovdområdrn skal bhandl d studrnd på samm måd. Vi på Humaniora har n hlt klar intrss i, at rglrn tolks ns på hl Aarhus Univrsitt. Hvis vi for ksmpl afslår n ansøgning om at indskriv n studrnd midlrtidigt på n kandidatuddannls, så skull n studrnd i samm situation også grn få t afslag, hvis vdkommnd søgt ind på n kandidatuddannls på t andt fakultt. Dt r jo folks liv og frmtid, vi afgør, og jg vill hav dt kstrmt dårligt md, hvis nogl hovdområdr tolkr løst, mns andr tolkr stramt. At dt så btydr, at vi skal lav om i vors gn arbjdsgang, r vi hlt indforståd md. Vi har studrnd og 7 studinævn, så vi r vant til at find løsningr, som imødkommr forskllig lokal bhov, forklarr hun. Samtidig frmhævr Finn Folkmann oplæggt til t cntralt koordinrt psykologtilskud. Hidtil har dn nklt afdling skullt søg png, hvis n mdarbjdr havd brug for hjælp, og dt gjord problmrn mgt synlig for d nær kollgar og ldr. En frmtidig hnvndls til n cntral nhd kan, ifølg Finn Folkmann, forvnts at vær langt mr diskrt. Kan btal sig Ol Bjørn Hansn undrstrgr, at mang hovdområdr allrd i dag har vlfungrnd HR-afdlingr, dr tagr sig af alt fra prsonaludvikling, mdarbjdrkursr og ansættlssbrv til opfølgningr på arbjdspladsvurdringr og juridisk bistand. Drs rfaringr visr, at HR r værd at sats på. En god HR-afdling r md til at giv t bdr prsonal. Vi får ansat d rigtig, får dm bdr ind i organisationn, får vidruddannt dm og ikk mindst fastholdt dm længr. Prsonalldls btydr nogt, fordi dt i høj grad r md til at udvikl univrsittt, forklarr han. Fakta: Hvad r dn administrativ forandringsprocs? Dn administrativ forandringsprocs r fællsnavnt for n lang rækk projktr, dr all sammn har til formål at ltt, nsart og smidiggør hl administrationn på Aarhus Univrsitt. Procssn, som ftrhåndn har vært i gang i t års tid, r organisrt i fm såkaldt spor: it-sport, økonomisport, studisport, HR-sport og bygningssport. Undr hvrt spor lavr arbjdsgruppr oplæg til, hvordan arbjdsgangn llr organisringn kan lavs mr hnsigtsmæssig, og n styrgrupp samlr op på d mang anbfalingr og kommr md n samlt indstilling til rktoratt. Dt r muligt at læs mgt mr om dn administrativ forandringsprocs på hvor man også kan tilmld sig forandringsprocssns nyhdsbrv. Balanc mllm visionrn og tidsplann Dt r jo dt, vi siddr hr for, så vi blivr nødt til at tag n bslutning. Vi skal find dn fd løsning. En dltagr skærr hårdt ignnm, hvad dr var vd at udvikl sig til n lidt længr dbat. Og tid r t problm i arbjdsgruppn og i dn administrativ forandringsprocs, forklarr Anna Bak Larsn. Dt r nogl mgt stor og komplks områdr, vi bhandlr, og d nklt hovdområdrs udgangspunktr r mgt forskllig. Vi r nig om målt at standardisr d studiadministrativ procssr, mn når dt kommr til dn nklt procs, så r dr sjældnt én løsning, som r indlysnd for all. Så dt r virklig n udfordring at grib opgavn visionært an samtidig md, at vi skal hav blik for dtaljn. Så ftr min mning kunn vi hlt klart hav brugt mr tid på dt hr, sigr hun. Dt r jo folks liv og frmtid vi afgørr, og jg vill hav dt kstrmt dårligt md, hvis nogl hovdområdr tolkr løst, mns andr tolkr stramt. Anna Bak Larsn, Mdlm af arbjdsgruppn Dn opfattls dlr Lon Wraa. Vi skal nå langt omkring rigtig mang ting, og vi kunn sagtns hav brugt længr tid på dt. Drfor håbr jg hllr ikk, at arbjdt sluttr md anbfalingn til styrgruppn og rktoratt, sigr hun og undrstrgr, at hun syns, hnds arbjdsgrupp har brugt d afsatt hldagsmødr så optimalt som ovrhovdt muligt. Eftr sådan n koncntrrt dag md arbjdsgang, procssr og visionr blivr man slv, som llrs forholdsvis mødrfarn administrativt ansat, tmmlig bustd. Mn vi vd jo, at dr nok blivr trufft stor bslutningr på baggrund af vors anbfalingr, så vi prøvr at gør dt så godt som ovrhovdt muligt.

16 16 DEBAT Lgatr r ikk altid kampn værd Af Ditt Lund Zachariassn Lingvistik-studrnd I sidst nummr af CAMPUS læst jg artikln om, hvor pærlt dt r at få lgatr til alt muligt. Jg blv ærlig talt rt harm ovr dn frmstilling. Lgatr r dsværr ikk ltt at få for studrnd, som rlt har brug for dm til studimæssig aktivittr, mn kun for studrnd, dr læsr d stor anrkndt fag, llr tilfældigvis kommr fra t bstmt sogn. Jg læsr lingvistik og var i ftrårt 2008 på fltarbjd i Tanzania for at indsaml data om trud sprog til mit bachlorprojkt. Jg søgt lgatr all vgn til at dækk mit budgt på kronr, mn fik afslag på afslag og ndt md at få dækkt undr n fmtdl af budgttt. Jg bgyndt slvfølglig md at gnnmsøg all d databasr, dr nævns i artikln, samt spørg samtlig undrvisr om fond, d kndt, og jg fik også undrvisrn i gang md at spørg drs kollgr, båd i Danmark og i udlandt. All på afdlingn var spændt på mit projkt, da dt r t vigtigt forskningsområd i øjblikkt, og fordi jg pljr at vis god rsultatr i min opgavr. Jg fik flr forskllig lktorr til at skriv anbfalingr. Langt d flst lgatr kunn jg ikk søg, fordi jg ikk ntn studrd indn for handls- og samfundsvidnskab, havd n udvkslingsaftal md t univrsitt i Tanzania, llr var kandidatstudrnd. Nogl af diss søgt jg alligvl, mn d kom prompt tilbag md svar om, at jg ikk opfyldt kravn, så d kunn ikk tag min ansøgning i btragtning. Jg fandt kun ét lgat, jg opfyldt btinglsrn for. Dt skull ansøgs gnnm instituttt, som så sndt dn bdst ansøgning vidr til fondn. Lingvistik hørr undr samm institut som Arkæologi, og jg tabt lgatt til n arkæologistudrnd, fordi drs fltarbjd r obligatorisk i studiordningn. Lingvistik hørr også undr samm institut som Antropologi, som har drs hlt gt fltarbjdslgat hos Dt Humanistisk Fakultt, mn dt kunn jg ikk søg, fordi jg ikk læst antropologi. I sidst øjblik fik jg ovrtalt Dt Humanistisk Fakultt til at lad mig søg drs praktiklgat og fik på dn måd dækkt totrdjdl af min intrnational flybillt. Jg mått stadig slv dækk udgiftr til togbillttr, visum, vaccinationr, rjsforsikring, undrvisning i swahili, huslj i Tanzania, ophold, samt løn til informantr og tolk. I alt fik jg dækkt undr n syvnddl af mit budgt. Da jg ikk kunn få nogl lgatr, mått jg tag t kstra studijob for at finansir rjsn. Dt btød, at jg kun kunn nå at tag n ksamn i dt smstr, og jg nu r kommt 15 ECTS bagud. Dt btød også, at jg fik fratagt boligstøttn til min ljlighd pga. dn kstra indtjning. Hvis jg havd fåt rjslgatr havd d flst af dm vært skattfri. Et mgt lovnd projkt, som sidn har givt fin rsultatr, givs dr ingn lgatr til, når man ikk kommr fra t hlt bstmt sogn llr læsr t anrkndt studium. Så jg har slv btalt min computr, slv btalt mit fltarbjd og tilmd fåt tagt min boligstøtt og r kommt bagud i studit. Hvordan undrstøtts kvalitt i undrvisning og uddannls? Dt r ikk t mål at dr finds dobblt så mang univrsittspædagogr, mn at dr finds dobblt så mgn vidn om univrsittspædagogik på fagn Af Hann Lth Andrsn og Ln Tortzn Bagr Cntr for Undrvisningsudvikling (CFU), Humaniora og Tologi Dr skal vær kvalitt i uddannlsrn og kvalitt i undrvisningn. Dt skabs ad mang vj. En af dm r univrsittspædagogikkn. Mn hvordan kan vi som univrsittspædagogr bdst undrstøtt kvalitt og udvikling? Dt univrsittspædagogisk arbjd vd Aarhus Univrsitt r organisrt i d fakulttstilknyttd cntr, dr arbjdr nært sammn md fakulttsldlsrn om stratgir og mtodr. Cntrn samarbjdr hrudovr om n rækk fælls opgavr, hvoraf dn vigtigst r adjunktpædagogikum. Størstdln af arbjdt forgår dcntralt i d nklt cntr og tagr farv af d forskllig faglighdr og vidnskabstortisk tilgang. Ny tiltag På Cntr for Undrvisningsudvikling (CFU) har vi i d 5 år, cntrt har ksistrt, i fællsskab md undrvisr og ldlsr udviklt n lang rækk forskllig tiltag til at skab udvikling og bvidsthd om undrvisning, som f.ks. udvikling af ny valuringsformr, undrvisnings- og ksamnsformr, kollgial suprvision, fagsamarbjd m.m. Vi har arbjdt sammn md førnd spcialistr på fakulttrn om at udvikl ksistrnd tiltag og dl vidn blandt ny og ældr mdarbjdr. På dn måd har vi sat fokus på mnr som projktarbjd, portfolio og tværfagligt samarbjd, mn også snævrr fagdidaktisk satsningr på d forskllig fag og i samarbjd md nkltundrvisr. I vors vision af undrvisningsudvikling skr udviklingn indfra, tæt på fagt, undrvisningn og undrvisrn. Dn langsomm og dyb forandring kan iværksætts i dialogn mllm univrsittspædagogr og undrvisr, som dt r tankn i kollgial suprvision. I samarbjd md univrsittspædagogn kan undrvisrn forvnt at få dialog og sparring, at få udvidt drs blik på gn praksis og at bliv st på t loyalt og tillidsfuldt grundlag af n kollga. Samtidig kan undrvisr og studildls forvnt at få sat ny prspktivr på dt pædagogisk arbjd prspktivr, dr løftr praksisformr f.ks. gnnm rlvant tortisk llr mtodisk tilgang til undrvisning llr gnnm prspktiv til andr uddannlssmiljørs praksisformr og til lovgivningn omkring undrvisning på univrsittt. Univrsittspædagogisk stratgir På d dansk univrsittr finds dr univrsittspædagogisk tiltag i mang afskygningr og i mang faglig modllringr og administrativ ansættlssforhold. Nogl stdr r dt administrativ stillingr, konsulntansættlsr, andr stdr HR-mdarbjdr md særlig komptncr indn for pædagogik og andr stdr ign forskllig typr af kvalittsmdarbjdr i t AC-ansættlssforhold. D pædagogisk tiltag tagr farv af, hvilkn ansættlssform dr r valgt for d pædagogisk mdarbjdr. Dt administrativ kan så lt som ingnting bliv t markant islæt, hvor fakulttsldlsn i mindr grad tagr dt pædagogisk arbjd alvorligt og forholdr sin politik hrtil. Univrsittspædagogik kan hurtigt skabs om til n kursuskultur, hvor all undrvisr gnnmgår n rækk færdigdsignd kursr md budskabr, som kun vanskligt kan find klangbund i dn nklts daglig undrvisning. Pædagogisk udvikling skal tilpasss til dn nklt univrsittslærrs praksis og faglig rflksion. Idalt r for os n fagnær og uddannlssnær udvikling md n tydlig forskningsbasring. Dn pædagogisk indsats må ikk vær isolrt og må ikk få karaktr af t almnt og abstrakt vdhæng llr supplmnt til dt faglig arbjd. 7 bud på univrsittspædagogisk arbjd På dn baggrund r vi nåt frm til n rækk idalr for arbjdt md udvikling af undrvisning på univrsittt, som undrstrgr at kvalitt ikk handlr hvrkn om antallt af univrsittspædagogisk mdarbjdr llr om antallt af mdarbjdrns kursusdag. Dt handlr om: 1) Univrsittspædagogr må ikk mist forbindlsn til d studrnd: Mdarbjdrn skal indimllm undrvis og vjld studrnd, f.ks. i fagdidaktisk mnr. 2) Univrsittspædagogr skal forsk, og forskningn kan vær mangfoldig som uddannlssforskning r: mpirisk undrsøglsr, følgforskning, praksisforskning, aktionsforskning, fagdidaktisk udvikling, fagudvikling, kvalitt i uddannls. 3) Dr bør vær n fagdidaktisk orintrt forskr og undrvisr på all instituttr/ uddannlsr (afhængig af dn administrativ fagstruktur). Dnn prson r n af d primær kontaktprsonr til dn univrsittspædagogisk nhd. Hr r dt n point, at dt ikk r t mål, at dr finds dobblt så mang univrsittspædagogr, mn at dr finds dobblt så mgn vidn om univrsittspædagogik på fagn. 4) Båd adjunktpædagogikum og dn vidr ftruddannls af univrsittslærr skal rumm fagdidaktisk lmntr. Dtt r på vj til at bliv tablrt i AU s adjunktpædagogikum i kraft af fakulttsmodulr og faglig spcialisringr. 5) Institut- og studildr skal samarbjd md drs univrsittspædagogisk cntr, så dt kan undrstøtt konkrt tiltag på fagn, og så d udbudt workshops, sminarr llr coaching-mulighdr får dn nødvndig ldlssopbakning. Univrsittspædagogr kan komm på bsøg hos ldlsn llr dltag i ldlssmødr, 6) 7) uddannlssdag llr andr fælls aktivittr og inddrags og intgrrs i d faglig forandringsprocssr, som n institut- llr studildr ønskr at styrk. Gymnasisamarbjd r n udviklingsmulighd for univrsittsundrvisr og fag: udvikling og drift af gymnasipædagogikum, udvikling af ftruddannls, udvikling af gymnasipraktik md vjldning. Dr r t udbrdt bhov for vidn om gymnasiskoln blandt univrsittslærr. Dn r nødvndig for at udvikl univrsittsundrvisningn. Dt univrsittspædagogisk arbjd skal hav fokus på arbjds- og undrvisningsformr, som kan imødkomm ftrspurgt komptncr på arbjdsmarkdt, båd når dt gældr ordinær uddannlsr og ftr- og vidruddannls. Hvad r n univrsittspædagog? En univrsittspædagog r n forskr, n undrvisr, n sparringspartnr. Arbjdt bstår i at agr i flr af diss rollr på t fagligt grundlag, dr rummr såvl faglig som pædagogisk og didaktisk vidn. Drtil kommr rfaring md undrvisningspraksis, md vjldning og n dyb indsigt i dn arbjdsplads, t univrsitt r. En univrsittspædagog r drfor n fagprson, dr stillr sin faglig og rfaringsmæssig komptncr til rådighd og bidragr til udvikling.

17 mddllsr 17 Rdigrt af Journalkontort, Dn Cntral Administration, Ndr. Ringgad 1, 8000 Århus C, tlf Dadlin onsdag kl. 12 i lig ugr. Opslag snds til [email protected] Journalkontort forbholdr sig rt til at forkort opslagn i dn trykt avis. S d fuld opslag på doktorgradn Konfrring SUN Dt Sundhdsvidnskablig Fakultt har konfrrt dn mdicinsk doktorgrad til lktor Annmari Brül, ph.d. for afhandlingn Th ffcts of GH on th rat hart xamind by strological and biochmical mthods. ph.d.-gradn Forsvar SUN Md hnblik på rhvrvls af ph.d.-gradn i mdicin holdr cand.md. Charlott Ulrikka Rask n offntlig forlæsning md titln Functional somatic symptoms in 5-7-yar-old childrn. Assssmnt, prvalnc and co-occurrnc. Forsvart findr std dn 13. marts 2009 kl i Auditorium 4, Søauditorirn, bygning HUM Md hnblik på rhvrvlsn af ph.d.-gradn forsvarr cand.mag. Jns Lohfrt Jørgnsn sin afhandling Sygdomstgn. En symptomatologisk læsning af J. P. Jacobsns Nils Lyhn. Forsvart findr std frdag dn 13. marts kl på Institut for Æsttisk Fag, bygning 1584, lokal 124. Md hnblik på rhvrvlsn af ph.d.-gradn forsvarr Inga Mrkyt sin afhandling Transitions in Archaology. From th Coppr Ag to th Bronz Ag in Southastrn Europ: Lîga-Ezro-Kal. Forsvart findr std frdag dn 27. fbruar 2009 kl i fordragssaln, Mosgård. Tildlingr SUN Dt Sundhdsvidnskablig Fakultts Akadmisk Råd har tildlt ph.d.-gradn i mdicin til følgnd: Cand.md. Hnrik Jnsn for afhandlingn A novl intgratd surgical approach to chronic functional ischmic mitral rgurgitation; Impact of adding papillary muscl rlocation to down-sizd mitral ring annuloplasty. Cand.scint. Stffn Lund Hokland for afhandlingn Dvlopmnt of a MRI-guidd focusd ultrasound hating systm and th combination of vascular disrupting agnts with watrbath hating. Cand.md. Hnrik Vas for afhandlingn Intractions btwn th rnin-angiotnsin systm and th sympathtic nrvous systm: Th ffct of AT1-rcptor blockad on symphathtic avtivity in ssntial hyprtnsion and in halthy humans during sodium rstriction. Cand.scint. Mads Vaarby Sørnsn for afhandlingn Potassium scrtion in mammalian distal colon. Cand.md. Sign Engkjær Christnsn for afhandlingn Calcium and bon mtabolism in familial hypocalciuric hyprcalcamia and primary hyprparathyroidism. Hll Trkildsn Maindal, MPH for afhandlingn Dvlopmnt and valuation of th Th Rady to Act" ducation programm focusing on Action Comptnc in a scrn-dtctd population with Dysglycamia. Cand.scint.soc. Thorbjørn Hougaard Mikklsn for afhandlingn Cancr rhabilitation in Dnmark with particular focus on th prsnt and futur rol of gnral practic. TEO Dt Tologisk Fakultts Akadmisk Råd har på sit mød dn 2. fbruar 2009 tildlt dn tologisk doktorgrad til lktor Vagn Andrsn på grundlag af afhandlingn Transformationn Gotts Abwandlungn ds Bgriffs ds Unbdingtn in dr Modrn. SAM Dt Akadmisk Råd har dn 5. fbruar 2009 tildlt ph.d.-gradn i økonomi og ldls til følgnd: Cand.scint. Martin Møllr Andrasn for afhandlingn DSGE Modls and trms Structur Modls with Macroconomic Variabls. Cand.scint. Christian Dahl Winthr for afhandlingn Stratgic Timing of Product Introduction undr Htrognious Dmand. TEO Dt Tologisk Fakultts Akadmisk Råd har på sit mød d. 2. fbruar 2009 tildlt ph.d.-gradn i rligionsvidnskab til MA Grtchn Koch for afhandlingn Th Cognitiv Origins of Soul Blifs: Empathy, Rsponsibility and Purity. lgatr Konsul Axl Nilsns Mindlgat ydr støtt til ungs uddannls og dygtiggørls. Eftr praksis givs dr især støtt til studrnd vd samfunds- og sprogvidnskablig uddannlsr vd handlshøjskolr og univrsittr, hvor ansøgrns frmtidig virk må forvnts at vær knyttt til dansk rhvrvsliv. Ansøgningsskma og nærmr information finds på Ansøgningsfrist r dn 2. marts Undrstøttlssfondn for nkr og børn af præstr i folkkirkn Lgatt kan søgs af børn af præstr i folkkirn. Nærmr oplysningr på Ansøgningsfrist 27. marts kursr Aarhus Entrprnurship Cntr Afholdr følgnd kursr/arrangmntr: kl : Visul idntitt og målrttt markdsføring kl : Salg Mr om kursrn/arrangmntrn og tilmlding på undr AEC-Sssions. Forskruddannlsn Sundhdsvidnskab Ovrsigt ovr kursr kan ss på prsonalstyrlsn S cirkulærrn på: forskningsstøtt Dronning Ingrids Forskrpris Gigtforningn indkaldr hrmd motivrd indstillingr til mulig modtagr af Dronning Ingrids Forskrpris. Prisn tildls n forskr, dr har ydt n prspktivrig indsats og/llr rsultatr, dr muliggør mærkbar forbdringr i forhold til forbyggls og bhandling af gigt. Snst indsndls af forslag r dn 1. april Dt Dansk Institut i Athn Vd Dt Dansk Institut i Athn r dr n rækk stipndir til forskningsophold til rådighd til ophold i priodn 1. sptmbr 2009 til 31. januar Vd instituttt kan studrnd, dr arbjdr md Græknlands og middlhavslandns kulturr, søg om ophold llr frit ophold i instituttts gæstljlighd i Koukaki i priodn 1. sptmbr januar S bgg opslag i drs fuld ordlyd på Ansøgningsfrist r dn 12. marts Novo Nordisk Fondn Novo Nordisk Fondn (NNF) og Kræftns Bkæmpls (KB) udbydr tilsammn 30 mio. kr. til ny forskning til blysning af, hvorfor dansk patintr md kræft kommr snr i bhandling nd patintr i andr sammnlignlig land. Projktt bnævns: Fra symptom til bhandling Optimrt udrdning af n kræftsygdom. Intrsstilkndgivlsr skal vær Novo Nordisk Fondn i hænd snst 16. april 2009 kl Nærmr oplysningr på boligr Til lj Møblrd værlsr udljs i Risskov. Villa indrttt md 10 værlsr, 2 køkknr, 2 badværlsr, 2 vaskmaskinr, 2 tørrtumblr og opvaskmaskin. Intrnt og kabl-tv. God parkring, 500 m til offntlig transport, 15 min. på cykl til cntrum. Huslj kr ,- pr. md. 2 mdr. forudbtalt huslj + kr ,- i dpositum , mail: [email protected] Djlig lys villaljlighd md udgang til to trrassr frmljs i Højbjrg 1 år fra d. 15. marts. Ljlighdn r på ca. 75 kvm. og indholdr køkkn/alrum/ stu, stort badværls og sovværls md walk-in skab. Gulvvarm ovralt i ljlighdn. Pris inkl. alt kr pr. månd. Ln Augusta Jørgnsn tlf , mail: [email protected] Boligannoncr Snds til Studntrrådt, Aarhus Univrsitt Ndr. Ringgad 3, 8000 Århus C Tlf vdlagt 50 kr. til dækning af omkostningr. Vd indrykning via -mail: [email protected] indbtals bløbt md angivls af navn på S også boligannoncrn på: Hr r dt muligt at indtast sin annonc gratis. Frihus/ljlighdr for sommrfrin 2009 Dt vil ign i år vær muligt at søg friboligr til sommrfripriodn, som løbr fra ug 24 til ug 34 (inkl.). Man kan ønsk 3 forskllig ugr og 3 forskllig hus/ljlighdr. Frist for ansøgning til Frifondn r frdag d. 28. fbruar Da dr rfaringsmæssigt r stor ftrspørgsl på friboligrn, vil dt sandsynligvis bliv nødvndigt at fortag lodtrækning blandt ansøgrn. Rsultatt af lodtrækningn udsnds snst frdag d. 6. marts Bstillingssdlr og nærmr oplysningr om boligrn finds på Frifondn af 1979 v/aarhus Univrsitt Att. Birgit Svnningsn Ndr. Ringgad 1, bygn. 1430, 1., 8000 Århus C Tlf.: , -mail: [email protected] Bmærk vnligst kontorts åbningstid: mandag frdag fra kl. 9-12, onsdag lukkt. Frifondn rådr bl.a. ovr n ljlighd i Colliour i Frankrig md 4 sovpladsr.

18 18 kalndr kalndr aarhus univrsitt 23. fbruar marts klima rligion karrir ic rklamr pædagogik arkæologi tro tologi ldls jura tolgisk bsindls Mandag 23. kl. 15. rflctions on climat scinc In a nw lctur sris, historians of scinc will talk about climat scinc. Today s lctur on th cas of climat simulation is hld by Gabril Gramlsbrgr, Fr Univrsity of Brlin. Th Physics Auditorium, building 1523, third floor. Hosts: Dpt. of Scinc Studis and Dpt. of Physics and Astronomy. Tirsdag 24. kl hldød rgnskov og halvdød mnnskr Forbindlsn mllm biologin, d naturlig omgivlsr og rligion r oft ovrst. Rligionshistorikrn Mikal Rothstin fortællr om, hvordan skovødlægglsrn på Borno ndbrydr pnanrns traditionll rligion. Dt Tologisk Fakultt. Arr.: Rligionsvidnskablig Forning. Onsdag 25. kl karrirdag Scandinavian Congrss Cntr, Margrthpladsn kl intrnational club Th Danish labour markt and flxicurity why do Dans work? By Profssor Torbn M. Andrsn, School of Economics and Managmnt, AU. Th Faculty Club, Building 1421, Frdrik Nilsns Vj. kl fra idé til færdig rklamfilm Producr Lars Amby fra M2Film om procssn fra storyboard/synopsis, til filmn blivr vist på tv, og om valg af produktion, casting, gnrr og klipning. Stor Auditorium, INCUBA Scinc park, Åbogad. Arr.: Informations- og Mdividnskab. kl komptncr i dansk t bud på frmtidns danskfag Hvad r dt vigtigst at lær lvr i dt snmodrn samfund? Hvorfor? Og hvordan? Sminar i anldning af udgivlsn af Komptncr i dansk md dbat om, hvordan danskfagt kan forstås som t mningsfuldt og sammnhængnd fag. Tuborgvj 164. S Arr.: Danmarks Pædagogisk Univrsittsskol. kl finsmdn i kaupang Onsdagssminar md cand.philol. Unn Pdrsn, dr præsntrr d mst cntral fund fra vikingtidsbyn og dn ny vidn, d har givt om mtalbarbjdning og finsmdns roll i samfundt. Aud. 5, Mosgård. Arr.: Afd. for Middlaldr- og Rnæssancarkæologi. kl. 19. gud i min hvrdag Nonnn Sr. Rgina König fra dn katolsk ordn Sankt Josph Søstrn om at gør tron på Gud til nogt nærværnd i dt konkrt liv. Rødkløvrvj 3. Arr.: Studntrmnighdn. Torsdag 26. kl tiltrædlssforlæsning Profssor, dr.thol. Hans Jørgn Lundagr Jnsn markrr sin tiltrædls md forlæsningn Dt Gaml Tstamnt: Strukturr, tkstr, tologir. Eftrfølgnd rcption i Foyrn. Arr.: Dt Tologisk Fakultt. kl slvldls Profssor Stn Hildbrandt talr om slvldls, ldrskab og ldls, dr hængr nært sammn. Åbnt for all studrnd. Tilmlding på [email protected]. M209, Handlshøjskoln. Arr.: Dbatforum. kl. 19. f-domstoln: værn om dmokrati llr magtfordrjning? Flyttr EF-domstoln md sin aktivistisk linj bslutningskomptncr fra Christiansborg til Luxmbourg? Ellr skal dn dansk opfattls af dmokrati rnovrs? Dbat md profssor, dr.jur. Hjalt Rasmussn og lktor Drk Bach, Institut for Statskundskab. Amaligad 27. Arr.: Frit Forum. kl abraham, kirkgaard og os Kan vi forsvar Abrahams gudsforhold i n vrdn, hvor dmokratit r trut? Er tidn ind til n tologisk slvbsindls md kritisk distanc ikk blot til cntral aspktr af Dt Gaml Tstamnts gudsopfattls, mn også til dn udbrdt opfattls af kristndommn som n abrahamitisk rligion, spørgr Trols Nøragr. Lok. 010, Dt Tologisk Fakultt. Arr.: Tologisk Forning. sociologi prss histori klima ic mdir arkæologi klima tologi æsttik jura manir læring Frdag 27. kl. 14. radikalisring og rkruttring Lktor Thomas Olsn om rfaringr fra forskning i social bvæglsr. Aud. A1, bygning Arr.: Cntr for Forskning i Islamism og Radikalisringsprocssr. kl dn fjrd statsmagts kris Journalist og forfattr Gorg Mtz om udviklingn af journalistisk normr og kvalitt i public srvic st i lyst af d snr års udvikling i bl.a. Danmarks vigtigst mdivirksomhd DR. Dt lill Auditorium, INCUBA Scinc park, Åbogad. Arr.: Informations- og Mdividnskab. Mandag 2. kl. 19. historisk antropologi Dr.phil. Ptr Hnningsn om problmr og dilmmar vd at intgrr histori og antropologi i t arbjd, som bgg fag skal kunn accptr som vidnskabligt. 25 kr. for ikk-mdl. Prbn Hornung Stun, Studntrns Hus. Arr.: Historia. Tirsdag 3. kl hvad sigr fortidn om frmtidns klima? S omtal næst sid Onsdag 4. kl intrnational club Focus on Aarhus: Mad by Architct Hack Kampman By Dirctor Hnrik Fod, City History Foundation of Aarhus. Th Faculty Club, Building 1421, Frdrik Nilsns Vj. kl dn digital radio Lktor Pr Jaurt tgnr t billd af dt dansk radiolandskab og udviklingn, sidn kanalformatringn tog fart i bgyndlsn af 1990rn. Hvilk mulighdr har dn tknologisk udvikling budt på? Hvilkn btydning får digital platform som straming, wbcasting, DAB og podcasting for dn analog broadcast-radio? Stor Auditorium, INCUBA Scinc park, Åbogad. Arr.: Informations- og Mdividnskab. kl snmiddlaldrlig våbnbrug Cand.mag. Claus Sørnsn fortællr om skriftlig kildr, ksprimntl arkæologi, og hvordan dn kan udvid vors vidn om middlaldrlig våbn og drs brug. Aud. 5, Mosgård. Arr.: Afd. for Middlaldr- og Rnæssancarkæologi. kl hvad sigr fortidn om frmtidns klima? S omtal kl r dn historisk jsus t rlt altrnativ til kristus-forkyndlsn? Profssor, dr.thol. Mogns Müllr diskutrr, om nytstamntlig og snr kirklig Kristus-forkyndls r n afsporing af dt, som var dn historisk Jsus sag. Aud. 2, Dt Tologisk Fakultt. Arr.: Tologisk Forning. Torsdag 5. kl æsttisk sminar Th Thortical Implications of Svn Days in th Art World by Sarah Thornton. Institut for Æsttisk Fag, Langlandsgad 139, bygning 1584, lokal 124. Arr.: Akadmit for Æsttikfaglig Forskruddannls og Fællsæsttisk Forskrgruppp. kl frmtidns dommr S omtal kl. 19. for tæt på kapitalismn Køb-, ludo- og narkomani r all dl af dn modrn kapitalisms dynamik, mnr sociologn Ol Bjrg. Gratis. Amaligad 27. Arr.: Frit Forum. Frdag 6. kl tiltrædlssforlæsning I anldning af sin udnævnls til MSO-profssor holdr Hll Mathiasn forlæsningn Hvorfor it i uddannlsssystmt? iagttagls af digital mdir og ntmdird fora gnnm bgrbr om kommunikation, undrvisning og læring. Dt Stor Auditorium, IT-Hust, Åbogad 15. Arr.: Institut for Informations- og Mdividnskab. stjrnhimln klimaindustri naturvidn dbat om sundhd ic politik histori naturvidn volutionspsykologi historifortællr vold og tro udnrigs Mandag 9. kl. 15. rflctions on climat scinc A lctur sris by historians of scinc. Today s lctur is hld by Naomi Orsks, Univrsity of California, San Digo. Sh will talk about Th Problm with Supply-Sid Scinc: Climat Scinc in an Industry Campaign. Th Physics Auditorium, building 1523, third floor. Hosts: Dpt. of Scinc Studis and Dpt. of Physics and Astronomy. kl darwinismn i psykologin I fordragsrækkn Darwinismns kspansion præsntrr profssor i psykologi Hnrik Høgh-Olsn nøglbgrbr og hovdområdr indn volutionspsykologin md særlig vægt på d mnnsklig grundformr rlatrt til krig og kærlighd, kamp og sksualitt. Lok 010, Auditoribygningn, Dt Tologisk Fakultt. Arr.: Forum Tologi Naturvidnskab. Tirsdag 10. kl hjrtts volution og fysiologi S omtal næst sid. kl. 19. historias jubilæumsfordrag Journalistn Kaar R. Skou indrømmr, at han har tyvstjålt dt mst af sit stof til bogn Land at Ld hos historikrn. Hør hans bud på, hvor historikr og fortællr kan møds. Og hvad mning, dr r md 700 sidr allrd kndt danmarkshistori. Gratis adgang. Lok. 025, bygn Arr.: Historia. Onsdag 11. kl lighd llr konkurrnc i sundhd Skabr privat sundhdsforsikringr ulighd llr t mr ffktivt sundhdsvæsn og hvor går balancn? Dbat md formandn for Lægforningn Jns Winthr Jnsn og produktchf Ivan Christnsn, Codan. Aud. A, bygn Arr.: Frit Forum. kl intrnational club Scinc in Dnmark: Th arly History by Profssor Hlg Kragh, Dpt. for Studis of Scinc and Scinc Education, AU. Faculty Club, Building 1421, Frdrik Nilsns Vj. kl politisk kommunikation i dt ny årtusind Public affairs-dirktør Lott Hansn om udviklingn indn for politisk kommunikation og ny mdiplatforms nuværnd og frmtidig roll. Stor Auditorium, INCUBA Scinc park, Åbogad. Arr.: Informations- og Mdividnskab. kl søndrjylland i middlaldr og rnæssanc Onsdagssminar md ovrinspktør Lnnart S. Madsn, Musum Søndrjylland, som skildrr Søndrjyllands vj gnnm middlaldr og rnæssanc frm til Hrtugdømmrn blv n mønstrrgion i dn dansk hlstat. Aud. 5, Mosgård. Arr.: Afd. for Middlaldr- og Rnæssancarkæologi. kl hjrtts volution og fysiologi S omtal. kl. 20. fuldmånaftn Pink Floyd undr stjrnrn md Dark Sid of th Moon. 60 kr. Bstil plads på tlf Forstillingn gntags kl Plantarit, Stno Must, C.F. Møllrs Allé, Univrsittsparkn. Arr.:Stno Must. Torsdag 12. kl akhnaton-rligionn Midt i 1300-tallt f. Kr. indført Akhnaton n monotistisk rligion. Ifølg ægyptologn Jan Assmann var dt indirkt stødt til jøddommns og kristndommns opstån. Historisk st r monotistisk rligionr ldsagt af n voldlig rtorik og måsk også af rl vold. Er vold n dl af tron på én gud?, spørgr mag.art. Paul John Frandsn. Antikmust, Univrsittsparkn, Victor Albcks Vj, bygn Must r åbnt fra kl Arr.: Antikmust og Dansk Ægyptologisk Slskab. kl. 19. u: autonomous or powrlss Is a cohrnt Europan forign policy at all possibl? Ian Mannrs from th Danish Institut for Intrnational Studis will giv his viw on th situation. Gratis. Amaligad 27. Arr.: Frit Forum.

19 kalndr kalndr 19 Gratis indblik i naturns vrdn Så tagr Dt Naturvidnskablig Fakultt hul på n ny rund af d offntlig fordrag om naturns forundrlig vrdn, som sidn ftrårt 2005 har udviklt sig til lidt af t tilløbsstykk. Drfor blivr hvrt fordrag nu holdt båd tirsdag og onsdag for at så mang som muligt kan få dl i d århusiansk forskrs vidn i Søauditorirn. D fm fordrag i marts kommr vidt omkring md tmar som klima, hjrt og krdsløb, sushi scinc, nyopdagt liv dybt nd i undrgrundn og dt ny vrdnsbilld, som astronomn Koprnikus introducrd i Gologn, lktor Marit-Solvig Sidnkrantz læggr ud md at fortæll om forskningn i d btydlig klimaforandringr, som jordn har oplvt gnnm historin, og som kan giv ny forståls af frmtidns klima. Dr r gratis adgang til fordragn, som arrangrs i samarbjd md Folkunivrsittt, mn dt r n rigtig god id at bstill n plads. På kan man orintr sig om ldig pladsr, rsrvr billttr og læs om d nklt fordrag. Først fordrag holds tirsdag dn 3. marts og gntags dn ftrfølgnd aftn. D øvrig fordrag følgr i d følgnd ugr. Hvordan får giraffn blod til hovdt? Dt spørgsmål har profssor Tobias Wang og hans forskningsgrupp undrsøgt for at få ny indsigt i, hvordan mnnskts hjrt og krdsløb fungrr. Studir af skildpaddr og slangr har også givt ny vidn, som man kan hør om i fordragsrækkn i marts. Dbat om dommr Skal frmtidns dommr vær dynamisk-politisk fortolknd, bær kapp og optræd liv på tv? Skal d i priodr også hav job som anklagr og advokat? Dr r nok at komm omkring, når DJØF, Rtspolitisk Forning og Rtskritisk Forum invitrr til dbat om og md dommr. Jns Ptr Christnsn skiftd job fra profssor på Aarhus Univrsitt til dommr i Højstrt. Han fortællr om skiftt og om rkruttringn af dommr, og kommr også ind på kritikkn af politisrnd dommr i EF- og Mnnskrttighdsdomstoln samt Højstrt. Byrtsdommr Bjørn Graa tagr turn fra Holstbro til Århus for at lvr sin kritik af domstolsrformn og udsigtn til at bliv udklædt i kapp. Fra Domstolsstyrlsn kommr dirktør Adam Wolf for at advokr for, at dommr har brug for mditræning, mpati og ftruddannls. Profssor Gorm Toftgaard Nilsn styrr dbattn, dr afslutts md bufft og forfriskningr i Dt Stor Gavlværls på Juridisk Institut. Arrangmntt afvikls dn 5. marts kl i Juridisk Auditorium, bygning 1343 og dr r fri ntré. EVALUERING AF UNIVERSITETERNE Bland dig i dbattn Folktingt har sat n valuring af univrsittrn i gang. Emnrn r: univrsittssammnlægningr, mdbstmmls, dn fri akadmisk dbat, forskningsfrihd og frihdsgradr. Aarhus Univrsitt ønskr at giv all studrnd og ansatt mulighd for at bland sig i dbattn og drmd komm md input til dn rapport, Aarhus Univrsitt skal aflvr til valuringspanlt. Drfor gnnmførr vi n digital brainstorm på nttt fra mandag dn 2. marts til og md søndag dn 8. marts. Vi håbr, at rigtig mang vil byd ind md drs mning, så dr opstår n lvnd og intns dbat og idudvikling. Indgangn til dn digital brainstorm r på forsidn af fra mandag dn 2. marts. Hr kan du også læs om rammrn for dn digital dbat og slv univrsittsvaluringn. Rktoratt corworkrs.dk Skru op for karrirn bliv graduat og vær md til at Skab morgndagns nrgiløsningr Fokus på vdvarnd nrgi. Danmark som forgangsland. Klimatopmød Enrgi r i dn grad på dagsordnn, og som graduat i Enrgint.dk kan du s frm til at udfold din faglighd i krydsfltt mllm samfundsnytt, modrn nrgipolitik og intrnationalt samarbjd. Dt r nmlig os, dr sikrr forsyningn af l og gas og sørgr for fair konkurrnc på markdt. Sammn md landts allrbdst hovdr kommr du til at sætt dit præg på nogl af d størst anlægsprojktr i Danmarks histori. Og uanst om du r it, økonomi llr ingniøruddannt, kan du s frm til at arbjd for n organisation, dr ikk r bang for at invstr i dig. Læs mr om d ldig stillingr på nrgijob.dk. hlt uundværlig

20 bagsidn Juristr r mst still Indrømmt. Dt r ikk spcilt vidnskabligt. Mn man kan alligvl lær n dl af CAMPUS' tur md n støjmålr rundt på univrsittts læspladsr. Vi fandt t par god læsstdr og nogl, man absolut skal hold sig fra, mdmindr man stortrivs i larm og støj. Af Kristian Srg Skov-Larsn [email protected] Hvm gidr læs midt i bytrafikkn, når man kan vælg lydn af n still ftrårsskov? Hvad r bdst: konstant støj llr stilhd brudt af nys, computrskriblrir og højhæld sko? Og hvor mgt larmr 150 fouragrnd matmatikr gntlig? CAMPUS tog på læspladsrundtur md n dciblmålr for at undrsøg støjnivaut på d stdr, hvor univrsittts mang studrnd forsøgr at propp lidt lærdom i hovdt. Lyd blivr målt i dcibl, og hvr gang n lyd blivr 10 dcibl kraftigr, vil t mnnsk typisk opfatt dn som dobblt så høj. Og at støjnivaut btydr nogt for arbjdsvnn bkræftr Birgitt Colbrg fra Hørforningn, som også var så Så still var dr: Juristrns still læssal Økonomisk bibliotk Statsbibliotkts læssal Statskundskabs bibliotk Bibliotk for matmatisk fag Æsttikbibliotkt Mdicinrns læssal Vandrhalln vd Aulan Bibliotkt på ASB Statsbibliotkts forhal Mdicisk bibliotk Plug-In (Klubbn) Statskundskabs kantin Matmatisk kantin 28 db 29 db 30 db 32 db 33 db 35 db 39 db 40 db 41 db 50 db 51 db 62 db 69 db 75 db Dnn undrsøgls r i øvrigt ovrhovdt ikk udtømmnd, kan sikkrt indbrings for UVU og ovnstånd journalist har ingn akustisk forstand. Mn drudovr r dn god nok. flink at lån os n målr at lg md. Dt r sværr at koncntrr sig, jo mr larm dr r i omgivlsrn. Man blivr hurtigr træt og får svært vd at skln stmmrn fra hinandn. Og hvis man i forvjn har n hørskad fra f.ks. ipod llr høj musik, så blivr dt slvfølglig kun værr. Dt r ikk godt at arbjd, hvor dr r støj, slår hun fast. Langt d flst studir har da også indrttt særlig læspladsr, hvor man ikk må grupparbjd, mn som vors tur rundt md lydmålrn bkræftd, så kan slv så almindlig ting som computr-notatskrivning (på Statsbibliotkt, 5 dcibl), t nys (på Mdicin, 10 dcibl) llr gang i højhæld sko (på Jura, 15 dcibl) momntant hæv lydnivaut i slv d still læssal gansk btragtligt. Dt gnkndr d statskundskabsstudrnd Rasmus Thomsn og Jakob Rixn. D siddr midt i Matmatisk Kantin, som ifølg CAMPUS' målingr var dt mst støjnd std på univrsittt md 75 dcibl dt samm som n godt trafikrt vj. Vi siddr og lavr grupparbjd, og så gør dt ikk nogt, hvis dr r n konstant støj omkring os. Hvis dt var n nklt, dr sad og snakkd i hjørnt, vill dt nok forstyrr mr, forklarr Rasmus Thomsn. Han kan godt lid at brug ipod n for at lægg t filtr ovr støjn, når dr skal læss. Dt kan Jakob Rixn ikk, og drfor har han også brug for mr stilhd omkring sig, forklarr han. D r bgg to fans af Statsbibliotkts læssal og kunn aldrig drømm om at sætt sig i n kantin, hvis d virklig skull koncntrr sig. Og hvor r så Aarhus Univrsitts mst still læsplads? Eftr n trtimrs jagt ovralt i parkn, md n afstikkr til n gnrlt mgt Rasmus Thomsn og Jakob Rixn fortrækkr d mr still læssal, når d skal bgrav sig i bøgrn, mn kantinn r god nok til grupparbjdt. Fingrn i ørrn r mst til ær for fotografn. støjnd handlshøjskol, nåd CAM- PUS til Juridisk Bibliotk, hvor man også har opdlt arbjdsområdrn i grupparbjdsstdr og læspladsr, og så har man dsudn n særlig stilllæssal. Og drudovr gnnm ndnu n dør, hvor t skilt bkndtgør, at man skal husk at tænd for udluftningn, hvis iltn i dt bogfortættd lokal slippr op, forbi lang rækkr af paragraftrpnd ung mnnskr, dr udstrålr nærmst skræmmnd arbjdsomhd r dr særlig still-still læsrum, hvor computrtastri r forbudt, mobiltlfonn skal vær hlt slukkt, og dr r så få pladsr, at ingn passrnd højhæld sko kan forstyrr frdn. Hr r så still, at CAMPUS målapparat ikk har n skala, dr går langt nok nd, at dn mindst papirrasln skærr ignnm luftn som skævtrukkt kridt på n tavl, og at kun vjrtrækningr og spinkl fuglkviddrn fra parkn kan hørs. Om man så kan koncntrr sig i al dn rastløshdsfrmkaldnd, kriblnd stilhd r t gansk andt spørgsmål. Dt svarr n dcibl til: Flymotor på 30 mtrs afstand 130 db Rockkoncrt 120 db Bilhorn 110 db Plænklippr 90 db Bytrafik 70 db Normal snak 60 db Blad i vindn 40 db Still hviskn 30 db Dn lavst hørbar lyd 0 db Foto: Jspr Rais/AU-foto Rdigrt af Hans H. Plauborg Hr studrr n frmtidig topscorr til ksamn. Kvindr manglr tolranc Kvindr r btydligt mindr tolrant ovr for andr kvindr, nd mænd r ovr for andr mænd. Dt visr ny forskning offntliggjort i Psychological Scinc. Dt r lktor i psykologi Joyc Bnnson fra Emmanul Collg i Boston, dr har undrsøgt mænds og kvindrs tolranctærskl, når dt gældr upassnd adfærd bgåt af n prson af samm køn. Forsøgsprsonrn, flr hundrd univrsittsstudrnd, blv bl.a. bdt om at vurdr n rækk fiktiv, ngativ handlingr bgåt af drs værlsskammrat f.ks.: Hvordan vil du ragr, hvis du opdagd, at din værlsskammrat tog af din mad, udn du vidst dt? Dt vill langt d flst kvindr flipp hlt ud ovr, mns kun få af mændn vill ans dt som t voldsomt brud på tillidn. På spørgsmål som: Er du ovrordnt st tilfrds md din værlsskammrat?, svard næstn 100 procnt af mændn bkræftnd, mns kun 46 procnt af kvindrn var nig i udsagnt. Dsudn vist Joyc Bnnsons undrsøglsr, at kvindlig studrnd mr nd dobblt så hyppigt som mandlig bdr om at få n ny værlsskammrat. Bnnson mnr, at én af årsagrn skal finds i, at kvindr invstrr langt mr føllssmæssigt i drs rlationr md andr kvindr, nd mænd gør i drs rlationr md andr mænd. Sov studnt, sov Man blivr hvrkn klogr llr får bdr karaktrr af at sidd opp hl nattn for at studr. Dt dokumntrr n amrikansk undrsøgls md titln Univrsity Studnts and th All Nightr : Corrlats and Pattrns of Studnts Engagmnt in a Singl Night of Slp Dprivation. Kvindn bag undrsøglsn, Pamla Thachr fra St Lawrnc Univrsity, gav sig i kast md undrsøglsn, fordi hun konstatrd, at flr og flr af hnds studrnd sad og sov i timn. Hun nægtd at tro, at dt havd nogn sammnhæng md hnds vnr som undrvisr og gav sig til undrsøg d studrnds sovvanr. Dt vist sig, at mang fyldt sig md koffin i tid og utid for at kunn gnnmfør n all nightr (amrikansk campus-jargon for at bog dn hl nattn). Dn slags blivr af mang studrnd opfattt som n nødvndig manddomsprøv dr også gældr for kvindr hvis man vil kunn kald sig n rigtig studrnd. Mn dt r n dum manddomsprøv, visr Thachrs undrsøgls, dr har sammnholdt 111 studrnds sovvanr md drs karaktrr og øvrig akadmisk prformanc. Rsultatt var klart: jo mindr søvn og jo flr all nightrs, jo dårligr præstationr vd ksamn. Undrsøglsn har fåt stor opmærksomhd i USA, og flr univrsittr har allrd iværksat sovkampagnr. Blandt andt Colgat Univrsity, dr har kørt kampagnn Com to Bd, hvor drømmsng n mass blv stillt op i tlt rundt på campus. Hr kunn studrnd så gå indnfor og nyd lidt ro og søvn til blid lyd af rgn, bølgr og knitrnd brænd i virtull bål. Andr univrsittr som Tufts Univrsity i Massachustts har uddlt sovmaskr, ørproppr og n guid til god søvn til d studrnd, mns Indiana Univrsity og Univrsity of Txas tilbydr gratis download af søvndyssnd musik via univrsittrns gn hjmmsidr.