Nr. 10 December årgang. Ægte ildsjæl Unge arbejdsløse tabes på gulvet Ny uddannelse til pædagogisk kok Foreningen Ligeværd

Transkript

1 Nr. 10 Dcmbr årgang Ægt ildsjæl Ung arbjdsløs tabs på gulvt Ny uddannls til pædagogisk kok Forningn Ligværd

2 Dobblt ramt Indhold Ldr sid 3 Succs md job til førtidspnsionistr sid 4 Cntr for Livsnavigation fik millionbvilling sid 5 Vind i skæggt og ild i hjrtt sid 6 Pjling 2010 sid 9 Mulighdr for ung og voksn ordblind sid 10 Skolsammnslutningn Ligværd boblr af nrgi sid 12 Pædagogisk kokk skal opkvalificr... sid 14 Borgmstrn kom forbi... sid 16 Satspuljforligt sikrr Flksicurity fir år mr sid 17 Udsatt ung får n hjælpnd hånd i ryggn sid 18 CABI og Flksicurity i samarbjd sid 20 All har rssourcr og udviklingsmulighdr sid 21 HANDIVID modtagr årts Klods Hans-pris sid 22 Vi skal all ku vær hr sid 23 Claus Ormslv Ann-Dort Boa Kock Kjld Søndrgaard Mikal Hasl Eva Mari Sloth Eva Krukow Flksicurity nr. 10 Dcmbr 2009 magasin om dt rummlig arbjdsmarkd. Uafhængigt af myndighdr, intrssorganisationr og politisk holdningr vil magasint mdvirk til at vær dbat- og jobskabnd indn for rammrn af dt rummlig arbjdsmarkd. Flksicurity udkommr fir gang om årt. Ansv. i forhold til prsslovgivningn: Kjld Søndrgaard Rdaktør: Claus Ormslv I rdaktionn: Mikal Hasl, Lars Holstin, Kjld Søndrgaard, Ann-Dort Boa Kock Skrtariat: Eva Sloth Grafisk produktion: hv-grafisk Hust Vntur Tlf Oplag: 7000 Kontakt: Flksicurity Hust Vntur Stavtrupvj 34, 8260 Viby J Tlfon: rdaktion mail: rdaktion@flksicurity.dk Wb: Vi har st dt før. Fra 1979 og fm-sks år frm voksd ungdomsarbjdsløshdn hvrt nst år md knap prsonr pr. år. Omtrnt ung arbjdsløs blv dt til i d år. Og gruppn var nm at idntificr. Dt var stort st dn grupp af ung, som af forskllig årsagr ikk så sig i stand til at påbgynd, ndsig fuldfør, n ungdomsuddannls. Vd 18-års fødslsdagn blv d for dyr rnt lønmæssigt og fyrsdln blv udstdt. Dsværr r sporn ndnu ikk slttt. I dag r d samm mnnskr midt i fyrrrn og mang af dm har aldrig rigtig fåt fat i tilværlsn. D har altid manglt ovrskud, r blvt tilsidsat, har i hldigst fald vandrt fra job til job og altid ståt først i køn vd ndskæringr. Dårlig social vilkår, gnrl mistrøstighd, nogl gang ldsagt af misbrug, prægr. Ud ovr d rnt mnnsklig omkostningr kostr dt i sundhdssktorn og i udgiftrn til førtidspnsionr. Og dr r stadig 20 års vandring frm mod folkpnsionn. På ét nst punkt har dnn grupp vært bgunstigt drs arbjdslivs år r faldt i n priod rlativt udn mangl på arbjdskraft, og drmd har dr vært n nognlund accpt af ldiggang på offntlig forsørgls. Mn altså: Nu gør vi dt ign. Allrd hr mod slutningn af 2009 og allrd ftr ca. 1½ år md finans- og økonomisk kris r dr ung arbjdsløs. Ung mnnskr som hvrkn har arbjd llr r i gang md n uddannls. Ung som ikk kan få arbjd, fordi d r for urfarn og som hvrkn har dt mntal llr dt social ovrskud til at gå i gang md n ungdomsuddannls. Og hvad md d mnnskr, som r dobblt ramt? D ung, som har t handicap på nudansk kaldt n arbjdsmæssig funktionsbgrænsning. Situationn forværrs af d kommnd årtirs mangl på arbjdskraft. Får diss mnnskr ikk n chanc på arbjdsmarkdt, vil dr opstå voldsomm spændingr mllm dn grupp danskr dr ydr og dm dr ikk ydr. I d kommnd måndr arbjdr vi md n id om at miks nogl af d socialt dårligt stilld md ung mntalt vludrustd mn fysisk handicappd i t kombinrt arbjds- og uddannlssforløb, hvor hvr nklt dltagr bidragr md gn rssourcr. Altså ydr og drvd opnår dn anrkndls, som btingr t liv md slvrspkt. Billdligt talt sættr vi dn blind til at skubb kørstoln. Dn blinds fysisk kræftr skubbr stoln frmad og dn snd kørstolsbrugr visr vj og sigr stop, når dét r nødvndigt. Mn dt r langt fra tilstrækkligt. All god kræftr bør samls om dtt ungdomsproblm, som vil voks til t samfundsproblm. Vi har st dt før. Kjld Søndrgaard Ny mand vd rort på Flksicurity 57-årig Kjld Søndrgaard r ny ansvarshavnd på Flksicurity 1952: Født og opvokst i Østr Hurup 1970: Studnt. Læsr mdicin og arbjdr aktivt md ungdomspolitik 1978: Uddannt socialrådgivr og ansat som sagsbhandlr i Holstbro Kommun 1981: Projktldr, Holstbro Aktivittscntr 1989: Højskolforstandr på Dn Jysk Pnsionisthøjskol (Sniorhøjskoln) i Nørr Nissum 2002: Ansat som projkt- og afdlingsldr i Hust Vntur i Stavtrup.

3 Århus: Succs md job til førtidspnsionistr Cntr for Livsnavigation får millionbvilling Laura Hay (V), bskæftiglssrådmand Tkst: Claus Ormslv Gnnm længr tid har Bskæftiglssministrit ftrlyst dt grå guld på arbjdsmarkdt. Mn dt har vært svært at lokk førtidspnsionistr og andr, dr faldr ind undr bgrbt tilbag til t job. Mn nu har t forsøgsprojkt i Århus Kommun bårt frugt. Projktt Førtidspnsionistr; job har fåt 102 førtidspnsionistr i job. I kommunn r dr omkring førtidspnsionistr. Nu skal rfaringrn fra forsøgsprojktt brds ud. Bskæftiglssrådmand Laura Hay (V) sr t rlt bskæftiglsspotntial i gruppn af førtidspnsionistr: Mn mang virksomhdr tænkr måsk ikk på førtidspnsionistr som n arbjdskraft, før d blivr opsøgt af n af vors jobkonsulntr. Styr på økonomin Dt r vors rfaring, at dr r t rlt bskæftiglsspotntial blandt førtidspnsionistr. D flst førtidspnsionistr har brug for at få afklart d økonomisk konskvnsr vd at hav lønindtægt vd sidn af pnsionn. Drfor har vi også gjort mgt ud af dt opsøgnd, afklarnd og oplysnd arbjd, sigr rådmandn i n prssmddlls. Århus Kommun håbr, at andr kommunr kan brug rfaringrn til også på landsbasis at få flr førtidspnsionistr ud på arbjdsmarkdt. Vil inspirr andr Vi har i Århus Kommun i flr år haft god rsultatr md at tablr skånjob til førtidspnsionistr, forklarr Laura Hay. Og nu har vi også opnåt god rsultatr på dt ordinær arbjdsmarkd. En hlt klar forudsætning for vors succs r stort ldlssmæssigt og politisk fokus på områdt samt jobkonsulntrns brændnd ngagmnt. Dt kan andr kommunr lad sig inspirr af. I Århus vil vi fortsat hav fokus på områdt og vors målrttd indsats, sluttr rådmandn. Lars Holstin, afdlingsldr Tkst: Mikal Hasl Foto: Kristr Katva Nyt projkt trækkr på rfaringrn fra to tidligr projktr md læs-/stavsvag som målgrupp. Danmark og vrdn omkring os har udviklt sig til samfund, hvor andrs forvntningr r blvt n forudsætning for dn nklt. En kndsgrning og n vrdn ikk all r lig godt rustt til at lv i og lv op til. Et nyt Cntr for Livsnavigation skal nu md n millionbvilling i ryggn hjælp mnnskr md at navigr i drs gt liv. Fra industri til innovation Dt dansk håndværks-, srvic- og industrisamfund ændrr sig i diss år til t vidns-, srvic- og innovationssamfund. Dnn udvikling givr undrvisningssktorn problmr md at løs uddannlssopgavrn i ovrgangn til dt ny samfund, og virksomhdr, fagforningr og uddannlssinstitutionr har stor opgavr og forpligtlsr at tag var på. En af d problmstillingr dt hastr md at løs, r dt stor antal mnnskr dr har problmr md at læs, skriv, rgn og tal nglsk og ikk mindst dn kndsgrning at op mod 40 procnt af dn dansk bfolkning manglr grundlæggnd it-komptncr. Dt r mnnsklig rssourcr t samfund som dt dansk skal lv af i frmtidn. Dr r bhov for talntudvikling ikk for nogl få, mn for mang llr all. Dt r n sikkr invstring at forbdr tilgænglighdn til d skrvn mdir for prsonr md læsvansklighdr båd for samfundt, for virksomhdrn og for dn nklt. To pilotprojktr Dt r to tidligr projktr Fra A til Å 28 skal dr stå og ATUA Adgang til Uddannls og Arbjd dr dannr baggrundn for, at Hust Vntur har søgt og fåt n bvilling fra satspuljmidlrn til at driv Cntr for Livsnavigation frm til udgangn af Cntrt blivr fysisk placrt i Hust Vnturs afdling i Tim vd Ringkøbing, dt vil koncntrr indsatsn i dt vstjysk områdr og dt skal bskæftig sig md: Rkruttring og uddannls af sprogmntorr It-undrvisning af dltagr fra målgruppn IKV Individul Komptnc- Vurdring Som nævnt r Hust Vntur primus motor i projktt mn Cntr for Livsnavigation omfattr også n rækk lokal partnr: VIA Univrsity Collg, FLEXICA cntr for flksibl læring Holstbro Tknisk Skol Uddannlsscntr Ringkøbing/Skjrn LO Ringkøbing Fjord JobInVst A/S, Esbjrg Erhvrscntrt Ringkøbing Fjordsamarbjdt Ringkøbing-Skjrn Kommun Dsudn står Bskæftiglssrgion Midtjylland som anbfalr af projktt blandt andt på baggrund af dts fokus på kortuddannd/ufaglært og læs-/stavsvag. Sprogmntorr Et af d tiltag, som dr r gjort god rfaringr md i især projktt A til Å r uddannlsn af sprogmntorr, som r dn n af Cntr for Livsnavigations to målgruppr. Sprogmntorr r for ksmpl tillidsvalgt i båd privat og offntlig virksomhdr, og d skal blandt andt arbjd for at motivr drs kollgr til Individul KomptncVurdring (IKV) og fortsat uddannls og til at spott kollgr md læs-/stavvansklighdr. Dn andn målgrupp r ntop d læs-/ stavbsværd, som skal undrviss i at anvnd kompnsrnd it, for på dn måd at bliv bdr i stand til at følg md i for ksmpl arbjdspladsns skriftlig kommunikation, og undrvisningn vil i høj grad bliv tilrttlagt ftr båd virksomhdrs og ansatts bhov. I alt rgnr Cntr for Livsnavigation md at få t dltagrantal på omkring 200 om årt. Dokumntation og formidling Et væsntligt lmnt i Cntr for Livsnavigation blivr dokumntation af ffktn. Afdlingsldr Lars Holstin fra Hust Vntur i Århus, som r ansvarlig for projktt, fortællr til Flksicurity: Vi læggr stor vægt på at indsaml, håndtr og analysr rfaringrn fra Cntr for Livsnavigation og dt btydr blandt andt, at dokumntationn skal vær i ovrnsstmmls md gældnd standardr indn for læsforskning. Mn også rsultatformidlingn r væsntlig, fortællr Lars Holstin: Vi oplvr til daglig n gnrl mangl på vidn om d læs-/stavkompnsrnd tknologir. Drfor vil vi formidl vors vidn om dn vrdn, som åbnr sig, når man anvndr dnn tknologi båd til virksomhdr, uddannlssinstitutionr og prsonr fra målgruppn. Vi vil simplthn grn bliv modlskabnd for indsatsn i rstn af landt. Stor ambitionr Dt r Cntr for Livsnavigation at få virksomhdrn til at tag t størr mdansvar for drs mdarbjdrs læring og målsætningn r, at undrvisningn i cntrt skal sk i arbjdstidn. Vi har st, at n stor virksomhd som Vstas gik aktivt ind i dtt arbjd og vi så, at rsultatt var bdr mdarbjdr md t højr slvværd, fortællr Lars Holstin, og dt må vær i all virksomhdrs intrss.

4 Ringkøbing Vind i skæggt og ild i hjrtt Ildsjæln fra Vstjylland Tkst og foto: Ann-Dort Boa Kock Når d først kursistr påbgyndr drs uddannls i Cntr for Livsnavigation, blivr d mødt af n ægt, vstjysk ildsjæl - nmlig Skippr Hagd, hvis hjrt bankr for d lidt skæv ksistnsr. Er dt ikk ham kunstnrn md kæmpskæggt og dt monstrøs kupplformd kunstværk i Hrning? Hvad r dt nu han hddr Cronhammar? Nj. Dt r dt ikk. Mn dt kunn dt godt hav vært. Mandn hr hddr Nils Erik Skippr Hagd, og han kndr Ingvar Cronhammar særdls godt. Så godt at han var millimtr fra at vær dn, dr skull udfør svjsarbjdt på dt mgt omtalt kunstværk Elia: Jg blivr oft stoppt på gadn og forvkslt md Ingvar. Dt gør mig ikk spor, for han r n fin fyr, sigr Skippr Hagd dr r lidt af n kunstnr på sit gt flt. Projktmagr af guds nåd Skippr Hagd r kndt for sin vn til at tænk krativt, når dt handlr om at giv mnnskr tron på sig slv og lystn til at vær n dl af arbjdsmarkdt. Han r kndt for sit kolossal driv, sin succsfuld intgrationsprojktr, og så r han kndt for sin varm og omsorg for andr mnnskr. Jg r så privilgrt at vær vokst op i n mgt kærlig famili md mor, far og tr søstr. Dt givr n grundlæggnd ballast i livt at vid, at du r lskt og rspktrt som dn du r. Jg tror at dt r grundn til at jg i dag kan vær nogt for andr og har t vist ovrskud. En platform til livt Skippr Hagd r født og opvokst i Ringkøbing og drømt om at bliv skollærr. I stdt blv han smd. Dngang lyttd vi til d voksn. D havd livsrfaring og synts at dt var synd, hvis jg ikk udnyttd min kræftr og fysik. Og så blv dt sådan. Jg fik jg n lærplads i n smdforrtning i Hvid Sand, og dt fortrydr jg ikk. Jg lært nogt fuldstændig fundamntalt i d fir t halvt år. Vi havd fiskrn som kundr og dt kunn få fatal følgr, ud på havt, hvis jg lavd n fjl. Jg lært vigtighdn i at vær t mnnsk man kan stol på. Lært at gør mig umag og lvr t ordntligt stykk arbjd. Og oplvlsn af at bliv lukkt ind i varmn i t miljø, dr gntlig var mig frmmd, har btydt mgt for mig. Jg har fåt vnskabr for livt md fiskrn jg mødt i Hvid Sand. Frivillighd og sammnhold Som færdiguddannt smd blivr Skippr Hagd ansat på Nordsøværftt i Ringkøbing. Dt var ign n øjnåbnr for mig at bliv n dl af t sjak. At oplv sammnholdt og vnskabr af dn kalibr blandt værftsarbjdrn. Alt kan lad sig gør fordi sammnholdt og hjælpsomhdn r norm. Vi vill grn hav n Idrætsklub og så byggd vi ROFI-halln i vors fritid. En hal dr i dag r vokst til t stort cntr md vandrhjm. Dn god ldr Vors chf, Jacobsn, var n usædvanlig prson. Et usædvanligt hjrtligt mnnsk. Dn god ldr i n virksomhd r jo ham dr visr vjn hans ånd og visionr skal grn præg arbjdspladsn. Og sådan var dt på Nordsøværftt. Jacobsn var fortalr for solidaritt og sammnhold og så gik han ind for ovrskudsdling. Når dt gik godt så skull vi mærk dt. Sådan n mand, md hjrtt på rtt std og omtank for sin mdmnnskr ham vil man jo gør alt for. Han blivr t forbilld og dt har altså n llr andn form for afsmitning at omgås sådan t mnnsk. Karrir som fodboldtrænr Skippr Hagds intrss for sport bgyndt i barndommn, og han har gnnm sin ungdom vært udøvnd fodbold-, håndbold-, og ishockyspillr. Som 25-årig sættr n mnisknskad pludslig n brat stoppr for hans fysisk udfoldlsr. I stdt kommr han på kursr i Dansk Boldspilunion og blivr ansat som fodboldtrænr i n lokal idrætsklub. Dt var nok hr jg for alvor fandt ud af, at jg kan nogt md mnnskr. Jg har vnn til at få mnnskr til at stol på sig slv og til at arbjd sammn. En vn jg udn tvivl har fåt, fordi jg har mødt så mang bmærklssværdig ldr i mit arbjdsliv. Ldr dr har fåt mig til at stol på mig slv og har kunnt s mit potntial. Projktr md rodløs ung Skippr Hagds har gnnm årn skabt t stort ntværk. En af hans vnnr r dn avantgardistisk billdkunstnr og digtr Hnrik Hav, som undrvist på Fjordvang Eftrskol. Dt kan vær svært at lv af at vær kunstnr på fuld tid i Danmark, så Hnrik Hav supplrd sin indtægt vd at undrvis. Han spurgt mig om vi skull arbjd sammn og så byggd vi t værkstd på Fjordvang og lavd vild projktr md lvrn. Dr var nogl drng fra Købnhavn, som var røgt lidt uklar md skolsystmt og mangld struktur i drs liv. D gad ikk rigtigt nogt mn dt fysisk arbjd md at smd, bygg og svjs fængd dm. Og som undrvisr var vors indstillingn, at alt kan lad sig gør. Sig højt hvad du kunn tænk dig og så kiggr vi på dt. Du kan hvad du vil og mr nd du tror Vi byggd n 4 mtr brd, 8 mtr høj og 20 mtr lang skatrramp hlt i stil md dm du sr i Hollywood. Dr skull tusindvis af valsd rør og svjsningr til og så stod dn llrs dr vd Ringkøbing Fjord og trak prominnt folk og profssionll skatr til hlt fra Købnhavn, sigr Skippr Hagd og grinr lidt vd tankn om dn stor opstandls i dn lill by. Hadhuntd af kommunn I slutningn af 80érn bgyndt krisn at krads på landts høj- og ftrskolr. Ringkøbing Kommun havd for længst spottt dn karismatisk mand md dt stor skæg og d magisk vnr, når dt gjaldt om at motivr ung til at find glædn vd at arbjd. Skippr Hagd blivr ansat til at ld t håndværksprojkt i kommunalt rgi, md 18 ung arbjdsløs, som var havnt lidt på t sidspor. Værkstdsgårdn hd projktt og dt blv snr til Ringkøbing Produktionsskol. Kun fantasin sættr grænsr Dt var især rhvrvslivt vi arbjd for, og n ovrgang havd vi n hl bilfabrik stablt på bnn. Dr blv producrt 500 sæbkassbilr formt som n gamml Bugatti-modl, og vi tog patnt på n bassinvaskr til rnsningsanlæg. Og så lavd vi også 500 dropstativr i jrn til Tuborgs pr-afdling i forbindls md lancringn af drs ny squash-sodavand. Så kunn dn nyds intravnøst, smilr Skippr Hagd. Dt var i hvrt fald md til at motivr drngn til at giv sig i kast md håndværksfagn. Og dt varmr, 15 år ftr projktt at mød n ung gut dr ftrhåndn r blvt til n voksn mand. Er blvt gift, har fåt børn og i øvrigt arbjdr for ntrprnørvirksomhdn NCC, og har arbjdsplads i hl Danmark. Succsfuld intgration I 2004 flyttd 400 bosnisk flygtning til Ringkøbing. Skippr Hagd kontaktd Dansk Rød Kors og forslog dm, at dr blv oprttt n linj for håndværksintrssrd flygtning på Ringkøbing Produktionsskol. Dr gik lidt tid før bosnirn dukkd op to og to. Mn så kom dr for alvor gang i projktt og d kunn jo n hl mass. D først opgavr var majstængr til indvilsn af dn ny gågad. Dm vidst d lig hvordan d skull lav. Vi sørgd for god prssdækning og så bgyndt rhvrvslivt llrs at byd ind og vill ansætt vors flygtning. Ministrbsøg i utid Jg mått hurtigt kør dm nd til Told & Skat, så d kunn få t fiktivt prsonnummr og vidr til Landbrugsbankn for at få n konto. Og til sidst n tur til Dansk Mtal. Dt gav n mass ballad md dn daværnd arbjdsministr. Han kom, som skudt ud af n rakt, til Ringkøbing md

5 Fakta: - Skippr Hagd r født i 1952 i Ringkøbing og døbt Nils Erik Hagd - Smd Fjordvang Ungdomsskol Projktldr Ringkøbing Kommun Ringkøbing Produktionsskol Projktldr Skjrn Tknisk Skol Projktldr Ringkøbing Amt Erhvrvsudviklingsråd Projktldr - Uddannlsskonsulnt i SiD Projktldr Hust Vntur Cntr for Livsnavigation Cntr for Livsnavigation har modtagt 10,1 millionr i satspuljmidlr. Projktt skal forøg og styrk arbjdsstyrkn gnnm uddannls uddannls.uddannls Pjling 2010 Nyt initiativ udspringr af Flksicurity-projktt I N V I T A T I O N P E J L I N G P E J L I N G b s t m m r t n i n g n l l r p o s i t i o n n a f n o g t v d h j æ l p a f t k o m p a s l l r l i g n n d løftt pgfingr. Dr var jo tal om statsløs, som pludslig havd fåt arbjd. Dt lugtd lidt af anarki og slvtægt, synts han. I stdt burd han hav klappt i sin små hændr!. Skippr Hagd grinr og kradsr sig i skæggt. I dag r bosnirn i Ringkøbing fuldstændig intgrrd. Har arbjd, parclhus, bil og lvr præcis på samm måd som andr vstjydr. Hust Vntur i Tim Skippr Hagds intgrationssuccs gav ham blod på tandn. Han bgyndr at søg png til ny projktr og får dm. Sammn md vnnn Hnrik Hav modtagr han EU s prstigfyldt pris: Bst Practic Projct for intgrationsprojktt Intgration til arbjdsmarkdt gnnm kunst og kultur. Og så rullr boldn. Skippr Hagd blivr primus motor på n rækk stor projktr og får intgrrt og uddannt mang indvandrr i dt vstjysk - for drftr at snd dm dirkt i arbjd udn tilskud. En dag hørr jg tilfældigt om Hust Vntur i Østjylland. Dn socialøkonomisk tank tiltalr mig, fortællr Skippr Hagd og indn læng r han ansat til at ld n afdling af Hust Vntur i Tim vd Ringkøbing. I vindmøllvirksomhdn Vstas gnnmførr Skippr Hagd for Hust Vntur, t omfattnd uddannlssprojkt Fra A-Å for ansatt md læs-/stavvansklighdr. Cntr for Livsnavigation Stn Hildbrandt, filosof og profssor på Handlshøjskoln i Århus, har d snst år holdt fordrag om bgrbt Livsnavigation. Vi mødts på n workshop i Korsør hvor båd Stn og jg holdt oplæg. Vi havd børn i samm skol i Ringkøbing, så vi kndt lidt til hinandn i forvjn. I frokostpausn blivr d nig om, at d supplrr hinandn godt og har dt samm visionr når dt gældr arbjdsmarkdt. Dt r vigtigt, at vi blivr vd md at uddann os, llrs blivr sjlt agtrud rnt globalt, sigr Skippr Hagd. Dt dansk håndværks-, srvic-, og industrisamfund ovr d snst tyv år har ændrt sig til t vidns- og innovationssamfund. Dt formll uddannlsssystm har svært vd at følg md i udviklingn og dt mst gravrnd problm, dr skal løss hr og nu, r dn stor grupp mnnskr, dr har læs-/stavproblmr. 40 procnt af dn dansk bfolkning manglr grundlæggnd it-komptncr og mang talr ikk nglsk. Virksomhdsldr har t ansvar Vi skal hav mr læring ind i virksomhdrn. Ldrn vd alt for lidt om hvad dr rørr sig hos dn nklt mdarbjdr. Og vd i virklighdn ikk hvor mgn hjælp dr rnt faktisk finds på markdt til at afhjælp læs-/stavvansklighdr. Dt r flovt at vær ordblind. Dn ordblind lavr n mass fiksfaksrir for at undgå at bliv afslørt. Og dt har virksomhdsldrn n forpligtls til at komm i forkøbt og afhjælp. Dr r ingn tvivl om at Cntr for Livsnavigation kommr til at stå sin prøv. Ldighdn stigr, mang folk kommr lt ud af kurs, mistr fodfæstt når d blivr fyrt, og dt r hr Cntrt skal bvis sit værd, lær mnnskr at stå fast, hold bgg bn på dørkn, slvom skibt gyngr og r ud af kurs. Vi vil ud til virksomhdsldrn og oplys dm om projktt. Fortæll dm om nødvndighdn af at bring skoln tilbag til virksomhdn. Østuropærn uddannr sig md raktfart, og vi skal md på vognn nu! Bring fantasin md på arbjd Dt r få mnnskr, dr som Skippr Hagd, har kunnt lv af sin idérigdom gnnm t hlt liv. Slvom smdfagt aldrig var dt dr stod øvrst på ønsklistn så har fagt alligvl givt ham n afsæt til n vrdn fyldt md krativitt og mulighdr. Min kon og jg samld i ftrårt ind for Rød Kors. Dr slog dt os, sikkn n fantasi, dr udspillr sig rundt omkring i d dansk hjm. Havkunst i all afskygningr og indrtning af bolign, hvor man tænkr hold da op hvor r dt krativt! Tænk hvis dn krativitt blv brugt på arbjdspladsn?! Vi glmmr dn simplthn fordi vi skal vær så ffktiv. En japanr må grn sidd md håndn undr hovdt og tænk. Skr dt samm på n dansk arbjdsplads, så får man høvl ovr ikk at pass sit arbjd. Dt kan vi godt lig tænk lidt ovr. Tkst: Mikal Hasl Hust Vntur og Flksicurity indldr n ny tradition, når d dn januar 2010 slår dørn op til dn først årlig pjlingskonfrnc på Egmont-højskoln i Hou. Mningn md pjlingskonfrncn r at saml 30 håndplukkd ksprtr og ildsjæl, som virklig vd nogt om d tr mnr vi sættr undr luppn og mnrn for dn først konfrnc r: Social innovation Socialøkonomisk virksomhd Modmagt Målt md konfrncn r at tag tmpraturn på mnrn og at vær md til at præg og kvalificr diskursn dt kommnd år. Workshop-arbjd Konfrncn indlds af tidligr socialministr og formand for Dt Cntral Handicapråd, Pall Simonsn, som ntop har udgivt bogn Gmt llr glmt, md undrtitln All har rt til at vær md - og ftr n dbat og rfaringsudvksling går konfrncn ovr til workshop-arbjd om d tr ovnnævnt mnr. Facilitatorr En facilitator r n prson, som har til opgav at gør n procs lttr - og til dn opgav har arrangørrn allirt sig md tr mænd, som all har stor rfaring indn for ntop dt mn, d hvr især skal facilitr dbattn om: Lars Hulgaard, profssor vd Cntr for Socialt Entrprnørskab, Roskild Univrsitt, som ldr workshoppn om Social innovation, Lars Rné Ptrsn, dirktør for Cntr for Socialøkonomi, som ldr workshoppn om Socialøkonomisk virksomhd, og Stn Bngtsson, sniorforskr vd SFI - Dt National Forskningscntr for Vlfærd, som tagr sig af Modmagt -workshoppn. Vi vil vær md til at præg diskursn Hl konfrncn binds sammn af afdlingsldr Kjld Søndrgaard, Hust Vntur, som har stor forvntningr til arrangmntt: Dt r n ny måd at arbjd på, sigr han til Flksicurity, og mningn r gansk nklt, at vi vil præg og kvalificr diskursn i og så møds vi ign i PALLE SIMONSEN Tidligr social- og finansministr og formand for Dt Cntral Handicapråd. Har ntop udgivt bogn Gmt llr glmt, som har undrtitln All har rt til at vær md. LARS HULGAARD Profssor vd Cntr for Socialt Entrprnørskab, Roskild Univrsittscntr. LARS RENÉ PETERSEN Dirktør for Cntr for Socialøkonomi. STEEN BENGTSSON Sniorforskr vd SFI Dt National Forskningscntr for Vlfærd. KJELD SØNDERGAARD Afdlingsldr, Hust Vntur Midtjylland. I samarbjd md Egmonthøjskoln indldr Hust Vntur n ny tradition, når vi dn januar 2010 slår dørn op til dn først årlig pjlingskonfrnc. Mningn md pjlingskonfrncn r at saml 30 ksprtr og ildsjæl, som virklig vd nogt om d tr mnr vi sættr undr luppn og mnrn for dn først konfrnc r: Social innovation Socialøkonomisk virksomhd Modmagt Målt md konfrncn r at tag tmpraturn på mnrn og at vær md til at præg og kvalificr diskursn dt kommnd år. Vi har invitrt dig og 49 andr mn dr r kun plads til 30 dltagr på konfrncn, så skynd dig at mld dig til. Dt kan du gør vd at snd n mail til kjlds@hustvntur.dk. Program for konfrncn: Onsdag 6. januar-torsdag 7. januar Ankomst og indkvartring Frokost Som jg sr dt oplæg og rfaringsudvksling vd Pall Simonsn Indtil middagn torsdag aftn dn 7. januar om d tr mnr. Frdag dn 8. januar står dn på workshop Formiddagn brugs på at hvr nklt grupp fortællr om dbattn og givr n brifing til d øvrig dltagr n form for spådom, som hvr nklt så kan tag md sig hjm og lad arbjd vidr i dt kommnd år. Vi sluttr af md n god frokost. Workshoppr: Social innovation Facilitator: Lars Hulgaard Stikord: Mns vi vd mgt om dn privat sktors ntrprnørr, r dr først for nylig kommt fokus på vlfærdns og dn trdj sktors social ntrprnørr og fornyr. Socialøkonomisk virksomhd Facilitator: Lars Rné Ptrsn Stikord: Dt historisk udgangspunkt for dn socialøkonomisk virksomhd. Hvordan sr dn socialøkonomisk virksomhd anno 2010 ud? n idntifikation på baggrund af undrsøglsr udarbjdt for Cntr for Social økonomi. Socialøkonomisk virksomhdr som n af vlfærdssamfundts udviklingsmulighdr. Modmagt Facilitator: Stn Bngtsson Stikord: Social instinktr r sammnsat af lig dl solidaritt og konkurrnc. Et af d mulig rsultatr af dnn modsætning r klintgørls. I dt social systm r klintgørls t mgt nærliggnd problm og som dt fungrr nu, r dt i høj grad klintns gt problm. Mn kan man i systmt indbygg n højr grad af ligværdighd mllm systm og klint? Og r dn kommnd finansiringskris, hvor man vil bliv nødt til at gå ovr til godt nok -pricippr i dn social indsats, n chanc til dt? Konfrncldr: Kjld Søndrgaard

6 Mulighdr for ung og voksn ordblind Tkst: Lif Ptrsn, tknologikonsulnt vd Hovdstadns Ordblindskol og Juli Kock Clausn, konsulnt vd Dansk Vidnscntr for Ordblindhd En voksn ordblind btgnd ngang sig slv som n snigr: Som 34-årig fik jg for først gang mulighdn for at kunn skriv, dt har jg ikk haft før. Min hjrn kan ikk lær at stav, dt vil bar ikk bliv hængnd. Jg har hidtil lvt som snigr. Vi r mang, og vi lignr all andr, mn d flst vd ikk, at vi ksistrr. Hvis man passr på, kan man lv rimlig normalt udn at bliv afslørt som snigr. Dr r dog ting, du skal sørg for. Dt vigtigst r at find n livsldsagr, dr r bogligt bgavt, så vdkommnd kan ordn alt fra kommunn, fagforningn, børnhavn, som kan følg md på paskontort, i bankn, på skattkontort. Drudovr skal du sørg for ikk at bland dig, ikk stikk snudn frm, ikk komm i n situation, hvor du pludslig r aln, og dr ingn vj r udnom. Dt kan dog ikk hlt undgås. Er dr t sygt barn, som pludslig skal til lægn, så må du kryb til korst, mn md mang års træning og n god dl frækhd kommr man langt, sigr Hans Klostr, som r ordblind. Mytr om ordblind Vi vd, at 2-5 % af dn dansk bfolkning r ordblind. Og mang voksn ordblind lvr som snigr. En hovdårsag r, at dr stadig finds mang mytr om ordblind. Dt til trods for, at dr har vært forskt i ordblindhd i godt 100 år, og vi vd gansk mgt om, hvad ordblindhd r. En af d mst sjlivd opfattlsr r, at mnnskr md ordblindhd nok r lidt dumm og dovn. At lv som snigr har btydlig konskvnsr båd mnnskligt og samfundsmæssigt. Mnnskligt r dt mgt krævnd at skull skjul sin vansklighdr md dt skrvn sprog; dn ordblind snigr skal hl tidn sno sig for ikk at bliv opdagt. For mang voksn ordblind var skolgangn prægt af ndrlag og føllsn af ikk at slå til. D r blvt stmplt som dumm og dovn og måsk spurgt, om d mon ikk skull hav skolpngn ign? Samfundsmæssigt r dr tal om t normt spild af rssourcr, når så mang voksn ordblind får indskrænkt drs udfoldlssmulighdr på grund af d manglnd færdighdr md skriftsprogt. For diss færdighdr r i dag sat undr prs. Al uddannls og arbjd krævr i stignd grad avancrd skriftsproglig færdighdr. Drmd blivr dt mr og mr handicappnd at hav læsvansklighdr, og dt btydr, at mang voksn ordblind ikk får n uddannls llr t arbjd, dr modsvarr drs øvrig vnr. Tknologi skabr mulighdr Dn tknologisk udvikling har skabt mulighdr for ordblind. Al tkst på n computrskærm kan lt læss op. Tkstr i papirformat kan skanns ind og læss op via computrn. Computrn kan giv kvalificrt hjælp til skrivning i form af forslag til d ord, dr skal skrivs, og dr finds sågar t program, man kan tal til og få til at skriv dt, man sigr. Tknologin gør dt nu muligt for dn nklt ordblind at skriv dt, han grn vil udtrykk. Han bhøvr ikk længr nøjs md at skriv dt, han kan stav til. D tknologisk mulighdr åbnr dørn for ordblinds dltagls i samfundt på lig fod md all andr. Mit lill mirakl skt, da jg fik computr. Eftr ti minuttr fandt jg ud af, at jg godt kan skriv, jg kan bar ikk stav. Dt vidst jg ikk før. I skoln blv dr sagt bar skriv, mn dt var jo dt, jg ikk kunn. Dt, jg fik skrvt, var ikk dt, jg grn vill sig. Mit liv r godt, mn sidn jg fandt ud af, at jg kan skriv, har jg tænkt mgt på, hvordan dt var blvt, hvis jg havd vidst dt, da jg gik i skol. Havd jg så vært håndværkr i dag?, sigr Hans Klostr. På dt prsonlig plan afholdr læsog skrivvansklighdr mang ung og voksn fra at søg dn uddannls llr dt job, som d llrs har vnr til. Hlt unødvndigt, fordi mulighdrn r dr. Svært at find vj gnnm systmt En væsntlig dl af forklaringn på manglnd vidn om mulighdrn r, at vjn gnnm systmt kan vær kringlt og bsværlig. Dt r forvirrnd, at dr r forskllig lovgivningr vdrørnd bvilling af hjælpmidlr i rlation til bskæftigls, uddannls, samfundsog privatliv. Snigrn r jo lig ordblind, hvor nd han bfindr sig. Liglds r dr på nogl punktr t manglnd samspil mllm lovgivningrn llr dirkt lovgivningsmæssig hullr, som btydr at ordblind ikk kan få n hnsigtsmæssig støtt. Dt sidst r især tilfældt på viss uddannlssområdr, jf. rapportn Voksn-, ftr- og vidruddannls - også for mnnskr md funktionsndsættls? (Cntr for Ligbhandling af Handicappd, 2009). Dtt buraukrati r t væsntligt problm båd for dn fagprson, dr skal vjld, mn i særdlshd også for dn voksn ordblind slv. I værst fald skal han find ind gnnm tr-fir forskllig dør for at få hnholdsvis rådgivning og vjldning om hjælpmidlr og støttmulighdr, vidn om bvilling og anskaffls af hjælpmidlr og instruktion og undrvisning i brugn af hjælpmidlrn. Dr r altså forskl på om hjælpmidlrn skal anvnds til uddannls, job llr i privat- og fritidslivt. For dn ordblind vil bhovn oft vær ovrlappnd, mn på grund af princippt om sktoransvar r dt bvillingsmæssigt bstmt ikk liggyldigt. Sktoransvart btydr, at dn myndighd, organisation llr virksomhd, som har ansvart for at lvr ydlsr, tjnstr llr srvic til borgrn i almindlighd, har n tilsvarnd forpligtls til at sikr og finansir, at diss r tilgænglig for mnnskr md n funktionsndsættls. Drfor vurdrs dt i hvr nklt ansøgningssag mgt nøj, om dn ansøgt støtt ikk aln r tilstrækkligt handicapmæssigt bgrundt, mn også om dn r rlvant for dn pågældnd sktor. Dt sidst r stærkt mdvirknd til, at dt kan vær svært at find dn rigtig dør. Rglrn og lovgivningn r dr ordblind og fagprsonr skal bar lær dm at knd og lær at bank på d rigtig dør. Mulighdr for voksn ordblind Mulighdr for ung og voksn ordblind md ordblindhd llr læs- og skrivvansklighdr r ntop t initiativ, dr adrssrr problmatikkn. Trygfondn har bvilgt knap 1 mio. kronr til gnnmførls af projktt, og bag projktt står Dansk Vidnscntr for Ordblindhd, Ordblindforningn, Hovdstadns Ordblindskol, Handicapnhdn i Jobcntr Købnhavn og Snsus. Projktt har til formål at udbrd vidn om d mulighdr, dr ksistrr i lovgiv- ningn for støtt i form af kompnsrnd ordningr og hjælpmidlr til voksn md ordblindhd. Projktt r t bidrag til at højn og kvalificr vidnsnivaut hos to forskllig målgruppr. Projktts primær målgrupp r d mnnskr md ordblindhd llr læs- og skrivvansklighdr, som vil hav gavn af it-hjælpmidlr. Dr r tal om n brd grupp af mnnskr, som ntop på grund af d skriftsproglig vansklighdr r svær at nå gnnm sædvanlig skriftlig kommunikation. Liglds kan dt vær svært at nå dnn grupp, fordi d slt ikk r opmærksomm på at søg information om hjælpmidlr simplthn fordi d ikk r bkndt md, at dt kan vær n stor hjælp. Drfor inddragr dtt projkt også n skundær målgrupp, nmlig d fagprsonr, dr skal rådgiv dn primær målgrupp. Projktt r sålds hlhdsorintrt i sit tilsnit, idt dt søgr at højn og kvalificr vidnsnivaut på to nivaur. Projktts vigtigst produkt blivr n hjmmsid, hvis formål r at formidl vidn om og ovrblik ovr mulighdr for bvilling af hjælpmidlr til ung og voksn mnnskr md ordblindhd llr andr læs- og skrivvansklighdr. Kort sagt skal vjn gnnm systmt formidls, så d rlvant dør finds og anvnds af all. Hjmmsidn forvnts offntliggjort 1. oktobr Læs mr om it til ordblind: Læs mr om projkt Mulighdr for voksn ordblind: Vlkommn i klubbn Ntop fordi ordblindhd r omgærdt md misforstålsr og fjltolkningr om n ring bgavls, skal dr for dn ordblind oft rigtig mgt til, før han r parat til at afslør sin læsproblmr og opsøgr dn rtt hjælp. Kort sagt ophørr md at vær snigr. Et problm vd at opsøg hjælpn for ordblind i rhvrv r, at arbjdsgivrn skal skriv undr på dt skma, man anvndr til at søg om hjælpmidlr i jobcntrt. Dt r naturligvis t problm, mn lykkligvis ovrvindr mang ordblind dt og får n positiv raktion på initiativt. Oft har omgivlsrn jo godt haft dt på fornmmlsn, at t llr andt ikk hlt var, som dt skull vær. Så dt kan vær n stor lttls for all partr, at dr blivr sat ord på problmt. En ordblind ansat i n it-udviklingsafdling havd læng klart sig md, at kun n kollga kndt til hans skrivvansklighdr. Kollgan havd altid vært dn, dr havd hjulpt, mn ftrhåndn var d skriftsproglig krav forøgt, og situationn var prsst. Gnnm ordblindundrvisning fik dn ansatt mod på at vær åbn om sin ordblindhd, så han bsluttd sig for at søg om hjælpmidlr. Han tog dt udfyldt ansøgningsskma md til n samtal md sin ldr og forklard, hvad dt handld om. Ldrn tog ansøgningsskmat, undrskrv dt, skød dt tilbag ovr bordt og sagd Vlkommn i klubbn

7 Skolsammnslutningn Ligværd boblr af nrgi Els Mari Markvorsn, forstandr på Strurskoln Skolrn har mang arbjdsopgavr at tag fat på i d kommnd 10 år og ligværdighd skal på dagsordnn Tkst: Mikal Hasl Som n organisation af højskolr, ftrskolr, husholdnings- og håndarbjdsskolr, produktionsskolr og spcialskolr rpræsntrr Skolsammnslutningn Ligværd d fagfolk, som har md børn og ung md særlig bhov at gør i d år, hvor d sr frmad mod t slvstændigt voksnliv md arbjd og gt hjm. Dt stillr stor krav til skolrns mtodr og dt givr samtidig n mass faglig og mnnsklig rfaringr, som Skolsammnslutningn grn dlr md andr, primært til gavn for lvrn. Skolsammnslutningn r mdlm af Forningsfællsskabt Ligværd, som arbjdr for at skab ligværdighd for borgr md særlig bhov. Ligværds ældst mdlmsorganisation Landsforningn Ligværd fyldr 40 år i år, og i dn anldning r d sks mdlmsorganisationr blvt bdt om at s på frmtidn og har fåt spørgsmålt Hvor r I om 10 år? Drfor har Flksicurity sat Skolsammnslutningn Ligværds to rpræsntantr i Forningsfællsskabt Ligværd Els Mari Markvorsn, forstandr på Strurskoln, og Jns Kjær, forstandr på Toln Eftrskol stævn for at hør, hvilk idr dr lig nu arbjds md, og hvilk ønskr og visionr d har for d næst 10 år ønskr og visionr som i høj grad handlr om n vidrførls af dt aktull arbjd. AFSL-projktt Skolsammnslutningn r i øjblikkt i fuld gang md AFSL-projktt (bskrvt i Flksicurity nr. 9), som har til formål kritisk og konstruktivt at bidrag til dn fortsatt udvikling og bskrivls af undrvisning og samvær på d fri kostskolr for ung md særlig bhov, og at d fri kostskolr for ung md særlig bhov gnrlt forstår og bgrundr sig slv som skolr, dr gnnm undrvisning og samvær bidragr til lvrns alsidig og almn dannls. Ifølg Els Mari Markvorsn liggr dr i dnn målsætning båd n dfinition af, hvad dt r, Skolsammnslutningns mdlmsskolr arbjdr md, og n opfordring til at bliv ndnu bdr til dt: I dtt projkt arbjdr vi mgt md rfaringsudvksling, fælls slvkritik og fælls nytænkning, sigr hun, Vi vd, at vi r god og vi vil grn bliv ndnu bdr, så andr også kan drag nytt af vors rfaringr og komptncr; vi tænkr frmad. Samtidig visr AFSL-projktt også, at vi i høj grad har mgt, vi kan og skal samls om. Jns Kjær supplrr: Dt r jo godt nok, at dr finds skolr som vors - mn vi skal ikk vær dt nst tilbud til lvrn md særlig bhov. Drfor vil vi hllr nd grn i dialog md andr og dl ud af dt vi kan. Styrkt dialog Og hvm r dt så, Skolsammnslutningn grn vil i dialog md? Ifølg Jns Kjær r dt blandt andt folkskoln: Folkskoln r mgt prsst, båd på økonomin og på d mnnsklig rssourcr, og drfor tror vi, at dt offntlig skolsystm kunn hav gavn af n styrkt dialog md os - vi har massr af rfaring at giv vidr og d kan hlt sikkrt lær os nogt! Dt bdst vill jo vær, brydr Els Mari Markvorsn ind, at folkskoln blv så god, at vors skolr blv ovrflødig mn som tingn sr ud nu, r dt n utopi, og vi må ss som t væsntligt supplmnt til dt offntlig skolsystm. Drfor vil vi hllr nd grn bidrag til kvalittsudviklingn i hl skolsystmt, for vi har så mgt at byd ind md! Og Jns Kjær supplrr: På længr sigt kunn man måsk forstill sig folkskolr som mdlmmr af Skolsammnslutningn? D vill vær vlkomn, tilføjr han, for t samarbjd mllm d to skolsystmr kan kun vær til fordl for ung md særlig bhov - og dt r drs ligværdighd, dt først og frmmst drjr sig om. Ligværdighd For Skolsammnslutningn Ligværd r dt nmlig ordt ligværd, dr r dt væsntlig i navnt. Dt r af stor btydning for os, at ligværdighd blivr n vigtigr paramtr i uddannlsssystmt og samfun- dt, nd dt r tilfældt nu, sigr Jns Kjær, for undr all systmrn findr vi n stor grupp børn og ung, som også har t rimligt krav om at bliv btragtt som ligværdig samfundsborgr. D har i dt hl tagt t bhov for at bliv st som d mnnskr d r, og ikk som n marginalgrupp. Els Mari Markvorsn supplrr: Hvis vi skal opnå vors mål om ligværdighd, skal vi bliv dygtigr, mgt dygtigr. Og vi skal inds, at dr r n arbjdsdling mllm os som skolr og vors rspktiv intrssorganisationr, og at vi skal brug dn arbjdsdling dynamisk og frmadrttt. Arbjdsdling Som d to rpræsntantr sr dt, skal drs rspktiv intrssorganisationr, Eftrskolforningn, Forningn af Husholdnings- og Håndarbjdsskolr, Folkhøjskolrnrs Forning i Danmark, Produktionsskolforningn mv. fortsætt drs politisk arbjd for at skab d optimal rammr for undrvisningn, og samtidig skal Skolsammnslutningn Ligværd sætt fokus på vilkårn for børn og ung md særlig bhov. Vi skal bliv vd md at informr brdt om børnns og d ungs livsvilkår, sigr Jns Kjær, og vi skal klæd vors intrssorganisationr på, så også politikrn får n forståls for, at dt arbjd vi gør, krævr mang rssourcr. Visionrn Mn hvad md visionrn for d kommnd ti år? Jns Kjær bydr først ind: Lig nu liggr dr t politisk dogm om, at 95% af n ungdomsårgang skal hav n uddannls mn for vors målgrupp kan sådan t mål lig så godt bliv n hæmsko, for d vil hav mgt svært vd at tag n ordinær uddannls. Han sr hllr, at uddannlsssystmt for børn og ung md særlig bhov blivr lig så ntydigt linært som dt ordinær, og at også dnn grupp blivr bhandlt ligværdigt og kan fortsætt md at dygtiggør sig ftr at Skolsammnslutningns skolr sigr farvl til dm: I stdt for at sig, at 95% skal hav n uddannls, skull man hllr sig, at 100% af n ungdomsårgang skal btragts som ligværdig samfundsborgr, mdborgr at all r lig mgt værd og har lig rt til anrkndls. Tænk, hvis idrætsforningr, spjdrorganisationr, rhvrvsliv og all d andr fik mulighd for at få stillt nogl af vors lvrs rssourcr til rådighd for ingn llr næstn ingn png. D kan så mgt, og dr r ikk nogt, d hllr vil, nd at bliv brugt, at udfyld n roll. Dét givr dm værdighd, dét r ligværd. All kan nogt Els Mari Markvorsn koblr sig på Jns Kjærs id om n lig linj i uddannlsssystmt: All kan nogt. D kan ikk lig mgt, mn d som kan lidt skal også hav n funktion og n plads i samfundt dt skal vi arbjd på. Vi vil hllr nd grn vær md til at udbrd idn om d mulighdr, dr liggr i t linært skolsystm, og vi vil mgt grn vær md til at styrk fokus på dn nklt lvs rssourcr, så undrvisning og uddannls pgr frm mod n mningsfuld voksntilværls. Dt btydr ifølg d to rpræsntantr at dr skal åbns øjn på all nivaur i samfundt, at all skal kunn s værdin i dt nklt mnnsk. Dér skal vi vær god til at fortæll dn god histori, så for ksmpl rhvrvslivt kan s, at dr r mulighdr i all mnnskr og ikk kun bgrænsningr, sigr Els Mari. Frmtidn D to rpræsntantr for Skolsammnslutningn Ligværd får lov til at drømm lidt og prøv at s hvordan Danmark sr ud om ti år, hvis all drs visionr blivr til virklighd. Els Mari Markvorsn: Jg forstillr mig, at rhvrvslivt og d folklig intrssorganisationr har fåt øjnn op for d mulighdr, dr r i vors børn og ung og jg forstillr mig, at politikrn har indst, at lovgivningn skal indrtts, så dnn grupp kan skaff sig t mr llr mindr offntligt fundrt forsørglssgrundlag, sigr hun. Jns Kjær sluttr samtaln: Om ti år har vi fåt politikrn md, og d har åbnt dørn og pngkassn for vors lvr, når d skal vidr i livt og samfundt har åbnt armn. Kunn vi nå drtil, r vors vision blvt til virklighd! Jns Kjær, forstandr på Toln Eftrskol 12 13

8 Pædagogisk kokk skal opkvalificr daginstitutionrns madordningr Ny uddannls til flks- og skånjobbr slår to flur md t smæk Tkst og foto: Ann-Dort Boa Kock Flad, folipakkd madpakkr? Frosn færdigrttr? Frustrationrn trivs i d dansk daginstitutionr og rgringns madordning får dumpkaraktr af all involvrd. Fra 1. juni 2010 skal all småbørn sikrs t måltid mad i daginstitutionn. Dt krævr at vuggstur og børnhavr har t produktionskøkkn, dr lvr op til n rækk lovpligtig krav. Hvis ikk, kan forældr btal 500 kronr om måndn for n madpakk, som r producrt af t kstrnt catringfirma. En ordning dr r båd dyr og utilfrdsstilnd, mnr mang forældr. Pljhjmsmad til småbørn Mdirn har d snst måndr vist grll ksmplr på farvløs flad madpakkr og sågar pljhjmsmad md tyk, opbagt sovs, som frokosttilbud til børn mllm nul og sks år. Forældrn r frustrrd. Forældr vil grn hav indflydls på hvad drs børn får i madpakkn. D kndr drs barns madpræfrncr og vd rt præcist hvad dt kan lid og ikk lid fortællr institutionsldr Susann Bay fra Ikast. grupp, som skal udvikl og sammnsætt n ny funktionsuddannls md arbjdstitln Pædagogisk kok. Idn r født i projktafdlingn i Hust Vntur i Stavtrup. Målrttt ansatt md særlig bhov Vi vd at dr manglr job, og særligt i industriområdt Ikast-Brand. Hr sr vi n stor koncntration af kvindr, som r ndslidt ftr mang års arbjd i pljog konfktionssktorn. D r visitrt til t flks- llr skånjob, og vil dybst st grn kunn bibhold n tilknytning til arbjdsmarkdt. Mn i n jobfunktion langt væk fra akkordarbjd på n trikotagfabrik llr på t pljhjm, fortællr Kjld Søndrgaard, som r ophavsmand og tovholdr på uddannlssprojktt. Win/win-løsning Vi sr n oplagt mulighd i at tilbyd dnn grupp kvindr - og også grn mænd - dn ny uddannls til pædagogisk kok. Forældrn og pædagogrns frustration ovr dn obligatorisk madordning blivr jo løst vd at ansætt n pædagogisk kok, dr vartagr madlavningn sammn md n grupp børn. Dt vil sig, at pædagogrn kan koncntrr sig 100 procnt om børnn på sturn og på dt pædagogisk arbjd. Og flks- llr skånjobbrn, får md dn ny uddannls i Ny funktionsuddannls Som institutionsldr i Ikast-Brand Kommun r Susann Bay invitrt md i n arbjdsrnæring, hygijn og tamwork, tilknytning til arbjdsmarkdt på n ny, mningsfyldt måd, sigr Kjld Søndrgaard. Pædagogisk kokk i frmtidns børnhavr I novmbr 2009 mødts n arbjdsgrupp først gang for at drøft og udvikl dt ny uddannlssprojkt, pædagogisk kok. I gruppn siddr Bjarn Nørgaard Jnsn, afdlingsldr i Jobcntr Ikast-Brand; Hll Grgrsn og Susann Bay, institutionsldr i Ikast-Brand Kommun; Hann Lundbrg Toft, projktkonsulnt hos VIA Univrsity Collg, arbjdr blandt andt md projktt: Måltidts pædagogisk arbjd i Viborg; Charlott Kastrup, uddannlsskonsulnt vd Holstbro Tknisk Skol og Kjld Søndrgaard, som r projktansvarlig i Hust Vntur: Jg r rigtig godt tilfrds md dt arbjd vi har sat i værk. Gruppn r brdt rpræsntrt og dr r god diskussionr og mgn gjst omkring projktt. Jg sr frm til at møds i bgyndlsn af dt ny år, hvor vi skal færdiggør dn ndlig uddannlssplan 14 15

9 Borgmstrn kom forbi og gik hjm md god idé Satspuljforligt sikrr fir år mr Formidling og mningsudvksling Tkst: Mikal Hasl Tkst af: Claus Ormslv n Lad pædagogrn gør dét, d r god Nicolaj Wammn, borgmstr i Århus til nmlig at pass børn. Og lad så n flksjobbr md n rgnskabsuddannls stå for dt administrativ og rgnskabsmæssig for n llr flr daginstitutionr. Dt lydr som n rigtig god idé. Dn vil jg tag md mig hjm og giv vidr til forvaltningn. Sådan lød borgmstr Nicolai Wammns umiddlbar raktion på t forslag, han blv præsntrt for undr t uformlt bsøg i Hust Vntur Midtjylland i ftrårt. Borgmstrn har i d snst tr år uddlt Hust Vnturs Klods Hans-pris i forbindls md dt årlig flisbal på rådhustrapprn. En tradition som blv indstiftt i Thorkild Simonsns tid som borgmstr og som sidn r blvt vidrført. Nicolai Wammn fik vd byrådsvalgt i novmbr t af d størst prsonlig stmmtal st på landsbasis. Mn på trods af hans ngagrd talr vd fstug-arrangmntt, havd han ikk tidligr bsøgt virksomhdn i Stavtrup. Han havd på forhånd lagt vægt på, at dr skull vær tal om t uformlt mød, hvor ldlsn kunn fortæll om dn socialøkono- misk virksomhd, dns måd at arbjd på md handicappd som hovdarbjdskraft, frmtidsplanr og mulighdr. Nicolai Wammn fik naturligvis n rundvisning i virksomhdn. Dt var undr dnn rundvisning, at han blv præsntrt for t igangværnd kursusforløb for ldig flksjobbr. Kurst kvalificrr flksjobbrn til at kunn arbjd md bogføring og rgnskabr og mang tidligr dltagr har fåt job ad dn vj. Kursusldr John Frdriksn var hurtig i rplikkn, da borgmstrn kom ind i kursuslokalt, hvor dltagrn fulgt undrvisningn på ovrhads: - Børnhavr og andr daginstitutionr får mr og mr administrativt arbjd at gør. Dt tærr på pædagogrns tid til børnn. Dt kunn vær n rigtig god id, hvis nogl institutionr gik sammn og ansatt n rgnskabsuddannt flksjobbr til dn administrativ dl af arbjd. Så kunn pædagogrn koncntrr sig om børnn. Borgmstrn kunn sagtns s idn. Han var i dt hl tagt glad for mødt md virksomhdn og har ndda sidn sagt skriftligt tak. Partirn bag satspuljn valgt at fortsætt dn økonomisk støtt til oplysning om rum mlighd på arbjdsmarkdt. n På n llrs gansk almindlig frdag sidst i oktobr udsndt Bskæftiglssministrit vd middagstid n prssmddlls om rsultatt af forhandlingrn om satspuljn for d næst fir år. Hri hd dt blandt andt: Et andt projkt skal blandt andt sætt fokus på d god idr og initiativr, dr skabr bskæftigls til flks- og skånjobbr, og udvid forstålsn af bgrbt dt rummlig arbjdsmarkd. Bag dnn, lidt anonym, formulring gmmr sig n glædlig nyhd for Flksicuritys læsr og rdaktion nmlig at bladts ksistns som t gratis tilbud r sikrt til i hvrt fald udgangn af Pjling Dn ny ansvarshavnd rdaktør af Flksicurity Kjld Søndrgaard, afdlings- og projktldr i Hust Vntur Midtjylland fortællr, at dn firårig projktpriod skal indhold flr aktivittr: Vi skal slvfølglig fortsætt udgivlsn af vors magasin, som r dt nst ksistrnd af sin art, sigr han, Vi r d nst dr skriftligt formidlr vidn om og holdningr til dt rummlig arbjdsmarkd, og dt følr vi os mgt forpligtd af. Mn Flksicurity skal ikk kun fortsætt som t trykt magasin nttt skal inddrags mr i formidlingn, sigr Kjld Søndrgaard: Vi vil styrk mulighdn for dialog og hurtig rfaringsudvksling, fortællr han og fortsættr, Drfor vil vi styrk intrntdln som t supplmnt til magasint, og vi arbjdr i øjblikkt md tankn om n wblog llr t lignnd forum til diskussion af bgrbt rummlighd. Nr. 9 t 2009 Augus 3. årga Som nogt nyt skal Flksicurity vær md til at arrangr n årlig såkaldt pjlingskonfrnc, som skal vær md til at præg dbattn omkring ( ) jobmulighdr for mnnskr md arbjdsmæssig funktionsbgrænsningr, som dt hddr i satspulj-ansøgningn. Kjld Søndrgaard forklarr: Vi Hust Vntur Midtjylland og Flksicurity - vil n gang om årt saml cirka 30 fagprsonr md stor faglig vidn og indsigt på områdt. Diss mnnskr, som skal vær d frmmst ildsjæl hvad angår rummlighd, møds på pjlingskonfrncn for at udvksl rfaringr, og d skal vær md til at præg dbattn og idudviklingn på tværs af gografi og faggrænsr. Som læsr af Flksicurity kan du altså glæd dig til båd ydrligr fir års gratis abonnmnt og flr ny tiltag alt sammn md dt n formål at udbrd kndskabt og lystn til rummlighd på arbjdsmarkdt. ng Nr. 6 Nr. 2 r. 1 N Maj 2007 Juni 2007 gang 1. år Oktob r årg ang Drop m artyrrol 5000 ny ln flks job på t år Bkæm p goism Mads Sk n jrn og Kaj Hol gr Nr. 4 Marts årgang gang 1. år Nr. 7 RUMMEL IGHED INDSIG T Januar årgang STOLTH ED LIVSKVAL ITET Nr. 5 Juni årgang Chfn siddr i kørstol Hust Vntur Danmark 2007 br Novm Nr årgang Konfrnc i Århus Fstug Tommy kæmpd sig tilbag Nr. 8 Vagabond på særlig vilkår sjob OB flk å ERE I J p LER m r L t E N n NATIO 00 v 3TAG 12.3 inlægn mn onalt rs sam r, at og at p mn gt for un planla ion mm dt rmat r at 20 t go us Ko Info s. Årh r vær s. adt, dr vi ntrn.. bl ha ad o s E ILDEN Dag øgl gn på pl d at i jobc rs ar t nn REDER D t gt m ESSEN og nu r ig ku n und lntrn. sr r v t træ ntr på tid RDAN SP TAGE FRA M r d Sam bring bkonsu nnls rsøgl r dn v... d OR LE (VO d n da j fo ft, gå g, dr n lig t af jo un ra )NDEKS v ud d ny )LDSJ IA 2EP l, sk di n gn CIALE r ta r lang af var p bjd d l NDINAV proc har no t vis YE 3O at bdr statslig avtru B 3CA. på ar job til ld rts t ET St r sdr k fo i sig g idl ik mnho dr LSE 2E blv r og vd år dha ur ION $ køn DE ts rm b. SY r, at ikk mun job- t Vnt t kan la ojkt SENTAT ED m Sam llsgh ri r fo ks r jo m nn pr ist us d 0R i LEDId i fl ka al n H r, at flks ionn rm, ko rt g udta dn rn smin rtæll valg at t rson rrre PÍ væ ION tid ntngn ltag llr an ist gls d fo.300 F g Situ urrfo r har også t or p CT mat kumn t af k 12 æfti lin al v 3sa kt n, hv P EDE d ls hnv Bsk jdsmar næstn safd ENPå TAm urity r stru nisatio us do prpp sk ocn uddann ti af d t. RHftiUS r Årh ND75ICA tr l fra gls g nuinister ra Flxic af r S In jobc ta r og Arb 06 va orga t. linsm vd kryds på VEHA dspa i job, t ud idlse nsk skæ GE NDEN at få tørr 4Et ny bar t orm b sffti mn ttls, D junktu mbr 20 skift skab SE- STAgør Dig Slvds af at ot jdsmark rik unal "E. L L.300 jd r æ mr nd Frd rbsk rt TI t tydr Kon r i dc dls ing 12 nds Dr komm g A Skab g på tro r arb NYT har Valg r sy ns kr s Hjo ingn dr d IDauSTE l. Mg snin t ikk atsli n.ogi 3Cl om at d dighd d: Om funktio job. dd fra lø st t gn s n an r rs m OL istr d samkn flks lr d n nlæ Md g. på l andr or andn in til ku vsliv ha n stmm mm til t hand l vær t og bjd 4Elssm r rhvr at sa nstab. handlin rvaltmd n ll r dm nd ar æftig vi mg tio t dansk ndt, ld hvrt grn n har md rttig t r fa Bsk r rk produk sagsb glssfo nsn, på at d dr b fti J n fra. I ha n dr om tall skr, dt m sn t t vist sommr bskæ bk i kø ksjobbr Vi t nn ark til. ng dsats drn Slv valgt fl giv n lang n størs lland, sm in t læ 00 m virksomh 12.3 arbjd komm g mg kstra ginaliord: n for d Midtjy af skrigr og f d gion d at t ndo vr n t mar und fal dl Ch aft v R gr i v rt stå t kræ jdskr svæ g har r bl kdt på. ning d på arb For r man ar ning t skri10 og stadig Man t job. jdsm dslid b, nå r mllm ft d t jo til arb lr n blikk ig står d øj l samtid at fin i forhol ykk kdt i udn arul t obbr sr gdom, jdsmar ksj fl af sy om arb Slv Janu ar år gang Fra skånjob til dirkt ør På bsøg i Tøndr Nyt ordblindprojkt Bogholdri og rgnskab Styrkt ldls i Hust Vntur strss r får n job r ud ksjobb fl n n flr v o Ig sk n til n fabrik i skol toss gynd b n Fra r ø b d h g li m ætt n ovrs n Rum bank kan Ord n Nu iss n Str dnn bjd. mmr rity ko jkt i Flksicu ng t pro d omkri i Ålborg gang bå tivittr ing, ak øb gk tmadag Rin gionn, dsr sta jdsmarog Hovd lig arb rumm s Arla, om dt lgr ho blind sæ kd, n. osv s i Århu Jobmss I kursuslokalt md ldig flksjobbr 16 John Frdriksn, kursusldr Virk som hdsl dr n: vis socia Eksp rt l ans n: st Pnsi varli op k onis ghd lynk tn: jg h rit llr ar ald drj og k nøg ri g væ ridt rt b sko dr n nd nu br ug m ig ln o m dog! 17

10 Udsatt ung får n hjælpnd hånd i ryggn Ungpartnrskabr, hvor lokal produktionsskolr og kommunrn r gåt sammn om at skab sammnhængnd forløb, som givr dn nklt ung flr mulighdr for at gå i gang md n uddannls. Forudn kommunrn skal jobcntrn og Ungdommns Uddannlssvjldning også kobls på projktt. Projktt kørr ovr n trårig priod, målgruppn r ung mllm 15 og 25 år, og dr kan optags ny ung, ftrhåndn som dltagrn går i gang md uddannls llr job. Dt r mningn, at kommunrns arbjdsmarkds- og socialafdlingr, produktionsskolr, rlvant social institutionr og lokal virksomhdr samarbjdr om n sammnhængnd indsats. så d kan bliv klar til at gnnmfør n ungdomsuddannls llr andn komptncgivnd opkvalificring. Drfor r dr i all projktrn afsat midlr til at frikøb tovholdr, som kan følg dn ung hl vjn gnnm forløbt, for at sikr, at dr r stabilitt og n hjælpnd hånd i ryggn. Tæt kontakt til d ung På Lolland og i Guldborgsund Kommun r Lolland Produktionsskol og MultiCntr Syd md i projktt, og forstandr for Lolland Produktionsskol, Kristian Hjorth r nig i, at kontaktn til d ung r afgørnd for, om projktt blivr n succs. Af: Jakob Rom Johansn, CABI, kommunikationsmdarbjdr Nogl ung har brug for at få t kstra skub i dn rigtig rtning for at komm i gang md uddannls llr job. Et nyt projkt ldt af CABI gnnmførs nu i fir kommunr, hvor offntlig og privat aktørr samarbjdr om at løft opgavn. D r ung, har måsk n afbrudt ungdomsuddannls bag sig, og har n ring tro på gn vnr. D har måsk andr problmr udovr, at d ikk r i gang md uddannls llr arbjd, og oft drjr dt sig om psykisk vansklighdr, kriminalitt llr n svær opvækst. Og nogl har måsk bar brug for n støttnd hånd og lidt kstra tid, så d kan bliv klar til at tag n uddannls. Sådan sr virklighdn ud for nogl ung, som har opgivt håbt om at få n uddannls, og gruppn voksr i diss år. Dt r nødvndigt, at d får n hjælpnd hånd i ryggn i form af n særligt koordinrt og sammnhængnd indsats, hvis d skal i gang md job llr uddannls. Forløb md sammnhæng Drfor r man nu i Randrs, Guldborgsund, Lolland og Roskild kommunr md støtt fra CABI Cntr for Aktiv Bskæftiglss- Indsats - gåt i gang md projktt Lokal Dr r nogl ung, som har brug for n prson, som vil følg dm hl vjn. Drfor vil vi i projktt komm md bud på, hvordan d mang involvrd partr kan gå sammn i lokal partnrskabr og sikr n sammnhængnd og vdholdnd kontakt til dn nklt ung hl vjn til job llr uddannls, sigr Mariann Saxtoft, konsulnt hos CABI og projktldr for Lokal Ungpartnrskabr. Samarbjd r afgørnd Et forløb for n ung kan fx vær t produktionsskolforløb, aktivring, virksomhdspraktik, socialpsykologisk tilbud llr andt, som klædr dn ung på til at kunn gnnmfør n gntlig ungdomsuddannls llr andn komptncgivnd uddannls. Pædagogisk udviklingschf på Randrs Produktionshøjskol, Hans Rønnau, r koordinator for partnrskabt i Randrs. Allrd i dag r dr t rigtig godt samarbjd blandt all d instansr, som har kontakt md d ung. Mn vi har brug for at lav n indsats, hvor vi udnyttr hinandns potntial bdst muligt og følgr dn nklt tæt hl vjn ignnm projktforløbt, og indtil d kan gå i gang md uddannls llr job, sigr Hans Rønnau. Ifølg Hans Rønnau r dr oft brug for, at d ung kan brug hl viftn af tilbud, Dn nklt ung blivr tilknyttt n tovholdr, så d kun bhøvr at gå til én prson, hvis d har brug for hjælp til nogt. Dt kan vær alt fra skolgang til kontakt md myndighdrn og mgt andt. Drfor r dn prsonlig kontakt utroligt vigtig i t projkt som dtt, sigr Kristian Hjorth. Vi r all intrssrd i, at flst mulig ung kommr i gang md t aktivt liv på så højt nivau som muligt. Og hr r dr altså nogl ung, hvor dt r nødvndigt md n brd vift af tilbud, før d kan komm i gang, sigr Lif Jppsn, ldr af Multi- Cntr Syd. I Roskild får Ungdommns Uddannlssvjldning n cntral roll md Ptr Flø som koordinator. D fir partnrskabr, som nu r i gang, r pilotprojktr, og fra marts 2011 går projktt ind i n ny fas. Hr blivr rfaringrn fra d først partnrskabr brdt ud til ydrligr ni kommunr, som blivr tilknyttt projktt. Vi håbr på, at vi md projktt hr kan udvikl nogl mtodr til, hvordan man kan få mang forskllig og privat instansr til at spill sammn i t godt samarbjd. Og dt kan andr kommunr forhåbntlig få glæd af, sigr Mariann Saxtoft. Fakta om lokal ungpartnrskabr Projktt rttr sig mod ung mllm 15 og 25 år D ung har oft andr problmr nd ldighd, og har brug for n hånd i ryggn for at komm i gang md uddannls llr job Projktt r finansirt af Arbjdsmarkdsstyrlsn I først omgang r fir kommunr dltagr i projktt I 2011 brds rfaringrn fra d tr først ud til ydrligr ni kommunr Produktionsskolforningn bidragr md konsulntbistand CABI r ovrordnt projktldr Dr r plads til op til 120 ung i projktt om årt: 40 i Randrs, 40 i Lolland/Guldborgsund og 40 i Roskild Basnhdrn i projktt r Randrs Produktionshøjskol, Lolland Produktionsskol, MultiCntr Syd, Roskild Produktionsskol og ungtilbuddt Daruplund i Roskild. Læs mr om Lokal Ungpartnrskabr på

11 CABI og Flksicurity i samarbjd All har rssourcr og udviklingsmulighdr Nyt syprojkt for udviklingshæmmd Af: Jakob Rom Johansn, CABI, kommunikationsmdarbjdr Fælls intrss i at frmm dt rummlig arbjdsmarkd. Dt r grundn til at CABI og Flksicurity nu samarbjdr. I dtt nummr af Flksicurity kan du blandt andt læs om jobcntrns udfordringr og projktt Lokal Ungpartnrskabr, hvor ung, som har brug for n hjælpnd hånd, får n kstra chanc. Fælls for d to historir r, at vi hos CABI Cntr for Aktiv BskæftiglsIndsats på dn n llr dn andn måd r involvrt. Diss to historir r md i magasint, fordi CABI og Flksicurity har indgåt t samarbjd til fælls fordl. Vi arbjdr nmlig bgg for at øg rummlighdn på arbjdsmarkdt vd at sætt spot på udfordringr, dr skal tackls, og på løsningr, dr har vist sig at virk. Kort sagt har vi n fælls n intrss i at fortæll d god og vigtig historir om dt rummlig arbjdsmarkd. Drfor vil CABI frmovr vær til std i Flksicuritys spaltr md vors bud på, hvordan man udviklr dt rummlig arbjdsmarkd, så flst mulig får n chanc på arbjdsmarkdt. Om CABI CABI r t uafhængigt vidns- og formidlingscntr undr Bskæftiglssministrit. Vi r sat i vrdn for at bidrag til t rummligt arbjdsmarkd til alls bdst. Enhvr, som arbjdr md dn aktull bskæftiglssindsats, dn social ansvarlighd og dt rummlig arbjdsmarkd, kan trækk på CABI s produktr. Vi skabr rummlighd og socialt ngagmnt vd at indsaml, analysr og formidl vidn, mtodr og rfaringr brdt, og dt skal kunn anvnds i praksis af fx ldr, jobkonsulntr og tillidsrpræsntantr på arbjdspladsr md konkrt udfordringr. Vi skabr vidn om gruppr, som har dt svært på arbjdsmarkdt, og sættr fokus på psykisk og fysisk btingt sygfravær, sprog- og kulturbarrirr, handicap, flks- og skånjobbr, langtidsldighd, manglnd komptncr, misbrug og mgt mr. Susann Hansn, projktldr i Hust Vntur Sjælland Tkst og foto: Ann-Dort Boa Kock Sy- og dsignvirksomhd i Hust Vntur Sjælland, vil bring udviklingshæmmd ung ud af d bskyttd værkstdr og ind på arbjdsmarkdt. Tilbuddt givr, ftr srviclovns paragraf 103, udviklingshæmmd, snt udvikld og hjrnskadd mnnskr mulighd for at lær at sy og lær social komptncr undr trygg profssionll rammr. Job til udviklingshæmmd Dt r ikk nødvndigt at kunn sy på maskin llr klipp ftr mønstr. Dt kan all lær. Dt nst krav r n oprigtig intrss i at skab smukk brugsting og i at lær hvordan man bgår sig i t jobmæssigt fællsskab. Sådan lydr ordn fra Susann Hansn, som r uddannt socialrådgivr og arbjdr som projktldr i Hust Vntur Sjælland i Ballrup. Sammn md kollgan Mariann Stinss, har hun skabt t syværkstd i HV Sjælland, som gnnm dt snst år har dsignt hjælpmidlr til handicappd. undr sædt på kørstoln. Vi udviklr hl tidn ny produktr, som blivr afprøvt før d blivr udbudt til salg. Nogl idr blivr kassrt, andr vidrudviklr vi på. I øjblikkt syr vi computrpudr for n dsignr udn for hust, og sådan får vi løbnd opgavr, fortællr Susann Hansn. Jobbt givr status Jobtilbuddt i Sy & Dsign r tilgnt dn bdst fungrnd grupp af udviklingshæmmd, som dybst st r fjlplacrd på t bskyttt værkstd. Jobbt vil giv vors målgrupp n mulighd for at udvikl komptncr og social færdighdr, som lt blivr undrstimulrt på t bskyttt værkstd. Vors rfaring r, Fakta: at dt givr n kolossal styrk, status og stolthd, at kunn fungr på n arbjdsplads på lig vilkår md andr mnnskr. Drfor r dt vigtigt, at få så mang som muligt ud på arbjdsmarkdt. Plads til succsoplvlsr Hust Vntur Sjælland r n rummlig arbjdsplads og vors faglig baggrund givr os mulighd for at ansætt mnnskr md forskllig problmstillingr. Vi tagr udgangspunkt i dn nklts rssourcr og tilrttlæggr arbjdsopgavrn, så all får n succsoplvls og føllsn af at vær n dl af t fællsskab, sluttr Susann Hansn som sr frm til at byd ny mdarbjdr vlkommn i fbruar Sy & Dsignvirksomhdn tilbydr arbjdsprøvning og praktik undr STU-uddannlsn. All får udbtalt løn, dog ikk praktikantr. Dr oprtts i alt fir pladsr til udviklingshæmmd md mulighd for ydrligr fir pladsr. Hvis du vil vid mr om CABI, så klik ind på Handicapvnligt dsign Mariann har 20 års rfaring i at driv syværkstd for udviklingshæmmd, og jg har altid syt på hobbyplan. Vi satt os nd md vors kollgr og brugr af hust og spurgt: hvad kunn hjælp jr i hvrdagn? På dn måd fik vi udviklt nogl taskr til kørstolsbrugr, som r mr handy nd dm man kan køb andr stdr. Vi har også lavt n diskrt lill task til at opbvar kattr, og dn r dsignt md vlcro, så dn kan sidd opp 20 21

12 Handivid modtagr årts Klods Hans-pris Vi skal all ku vær hr! Tkst: Kjld Søndrgaard Foto: Kristr Katva HANDIVID står for Handicapidrættns Vidncntr i Roskild årts modtagr af Klods Hans-prisn. Umiddlbart før flisballt åbnd undr årts fstug stod cntrldr Kristian Jnsn og konsulnt Ing Sørnsn foran scnn, hvor d fuldt fortjnt fik ovrrakt diplom, pins md Klods Hans til all Handivids mdarbjdr og d obligatorisk to flaskr vin. Trlddt formål HANDIVIDs formål r at mdvirk til n kvalittsforbdring af arbjdt md handicappd blandt profssionll. Formålt r trlddt: Indsaml, barbjd og formidl vidn om handicapidræt og job på særlig vilkår. Forsøg at ovrfør handicapidrættns mtod og mnnsksyn til andr sktorr i samfundt. Dt gældr fx undrvisning, forbyggls, gnoptræning og formidling af job på særlig vilkår. Udvikl ny vidn og ny mtodr i arbjdt md mnnskr md handicap. Passion og profssionalism Klods Hans-prisns omdrjningspunkt r job-aspktt, mn når HANDIVID får prisn, r dt på grund af cntrts særlig afsæt i idrætsaktivittr. Dt mnnsksyn som prægr handicapidrættn r md båd passion og profssionalism ovrført til jobskablsn. Rsultatt har vært n lang prlrækk af succsr båd for dt nklt mnnsk, som har fåt job gnnm HAN- DIVIds indsats, mn også mtodmæssigt har HANDIVID inspirrt fagfællr ovralt i Danmark. Tillykk til Kristian, Ing og all I andr i Roskild. I har fortjnt prisn. Tkst: Kristian Jnsn, cntrldr, Handicapidrættns Vidnscntr Foto: Kristr Katva Handicapidrættns Vidnscntr arbjdr på 15. år for, at all mnnskr uanst handicap kan lv t tilfrdsstillnd liv md idræt og job, hvis d ønskr dt. Snst har Vidnscntrt lancrt n hjmmsid, dr skal guid arkitktr og byghrrr til at sikr tilgænglighdn for båd idrætsudøvr, ansatt og tilskur i d dansk idrætsanlæg. Idræt r n mnnskrt All mnnskr har rt til at kunn brug dt lokal idrætsanlæg hvad ntn dt r som idrætsudøvr, som frivillig i n idrætsforning, som dommr, som publikum llr som mdarbjdr i hal, café llr rngøring. Dt r dn grundlæggnd tank bag hjmmsidn idrætsrumforall. dk - n inspirationsguid til tilgænglig idrætsarkitktur skabt af Handicapidrættns Vidnscntr i samarbjd md Lokalog Anlægsfondn og Cntr for Idræt og Arkitktur. Idrætsrum for all indholdr guidlins, værktøjr og inspirationskildr til at bygg mr tilgængligt ud fra brugrns synsvinkl, og målgruppn r i først omgang arkitktr og byghrrr. Mn all, dr har n intrss i handicapidræt, dt rummlig arbjdsmarkd og idrætsanlæg, kan hav glæd af at brug sidn. Indsaml og formidl vidn Idrætsrum for all md undrtitln Vi skal all ku vær hr r t projkt, dr på mang mådr r signd for Handicapidrættns Vidnscntrs arbjd md at indsaml, barbjd og formidl vidn om tilpasst idræt og job på særlig vilkår. I vidnscntrts ftrhåndn 15-årig lvtid har sammnhængn mllm idræt og arbjd altid vært tæt. Vidnscntrts to jobkonsulntr bgyndt drs arbjd md at få mnnskr md handicap i job ud i handicapidrætsklubbrn, for hvis folk havd lyst og mulighd for at dyrk idræt, kunn d vl også vær intrssrd i at få t arbjd? Et liv md sport førr til job Erfaringn visr, at d succsoplvlsr, vi får gnnm idrættn, kan brugs til at gør mnnskr klar til at komm ud på arbjdsmarkdt, slvom d r blvt skadt llr har vært på ovrførslsindkomstr dt mst af drs liv. Liglds r dt Handicapidrættns Vidnscntrs rfaring, at jo flr dl af t mnnsks brøringsfladr, dr fungrr, jo størr r chancn for, at dnn prson trivs: Har man t vlfungrnd idrætsliv, r dr størr chanc for, at ns arbjdsliv også r vlfungrnd. Dt samm gør sig gældnd md socialt liv, boligforhold, fritidsaktivittr mm. Ny uddannls Tilpasst Idræt og Bvægls Handicapidrættns Vidnscntr vil i dt kommnd stykk tid fokusr på uddannls og forskning indn for områdrn tilpasst idræt og bvægls, dt rummlig arbjdsmarkd og folk- og ungdomsskolr. Vidnscntrt fungrr som tæt sparringspartnr for Syddansk Univrsitt, som arbjdr på at tilbyd n uddannls i TIB Tilpasst Idræt og Bvægls. Og sammn md Roskild Univrsitt og CVU Sjælland r Vidnscntrt vd at lægg sidst hånd på t ftruddannlssmodul for jobkonsulntr. Dsudn r n af vidnscntrts idrætskonsulntr vd at færdiggør 3. dl af n rapport-sri om idrætsundrvisning i folkskoln for lvr md ndsat funktion. Et mningsfyldt liv md idræt og job Ud ovr dtt indsatsområd arbjdr Handicapidrættns Vidnscntr som altid md n brd vift af projktr og arbjdsopgavr, dr handlr om at indsaml og udbrd vidn om, hvordan man kan hjælp mnnskr, dr har brug for dt, til t mr mningsfyldt liv md idræt og job. Dt skr gnnm samarbjd md organisationr, forningr, virksomhdr, privatprsonr og offntlig myndighdr landt rundt. Snst altså md hjmmsidn Idrætsrumforall.dk. Vi skal jo all ku vær hr! Kristian Jnsn og Ing Sørnsn, Handicapidrættns Vidnscntr modtagr Klods Hans-prisn

13 GRATIS ABONNEMENT Dt r gratis at abonnr på Flksicurity magasint om dt rummlig arbjdsmarkd. Du kan bstill t gratis abonnmnt på Hr kan du også læs tidligr udgavr onlin. Har du ikk adgang til intrnt, kan du bstill t abonnmnt på tlf Udgivradrssrt maskinl magasinpost id-nr dt profssionll hold på din banhalvdl Stavtrupvj Viby J Tlf