Hvad betyder det for dig og naturen, at planter er forædlede?

Transkript

1 Hvad betyder det for dig og naturen, at planter er forædlede?. Fag: biologi Baggrund Landmænd har længe forbedret deres afgrøder og dyr ved hjælp af det, vi i dag kalder traditionel forædling. Forædling er, når man krydser de bedste, største eller flotteste af en bestemt art med hinanden for at få en plante eller et dyr, der er endnu bedre, større eller flottere. Ved traditionel forædling overføres gener fra en plante til en anden. Det er kun nært beslægtede Planter eller dyr, der kan krydses gener imellem. Det kan være raps og agerkål, en hest og et æsel eller to forskellige tobaksarter. På den måde får man forskellige kombinationer af generne i afkommet. Afkom med de ønskede egenskaber bliver udvalgt gennem flere generationer. De afgrøder og husdyr, vi kender i dag, er et resultat af traditionel forædling. Der er mange etiske spørgsmål i forhold til forædling. Nogle mener eksempelvis, at det er et stort tab, hvis vi helt mister vores oprindelige arter. Andre ser forædling som noget positivt, da de kan give os et langt større udbytte til færre penge. Men kan vi mon helt gennemskue konsekvenserne af forædling? Synes du, skal der satses på forædling? Eller skal forædling af planter og dyr i stedet begrænses mest muligt? Nedskriv i et skema, hvad det betyder for dig og naturen, at planter bliver forædlede Nedskriv fordele og ulemper. Hvad taler for og hvad taler imod, at vi skal benytte os af forædling? Forsøg at drage en konklusion ud fra det udfyldte skema. Hent inspiration og viden om forædling på nettet. Søg fx på Google. Vurder de websites, du finder. Indeholder de troværdige informationer? Hvem er afsenderen? Er informationerne objektive? Er der en særlig hensigt bag afsenderens informationer? osv.

2 Hvad har tørring af tobak at gøre med CO2-udslip og drivhusgas?.2 Fag: biologi, matematik Baggrund Når tobak tørres, bliver der brugt store mængder af træ, som fældes i de omkringliggende skove. Træet brændes, og varmen fra afbrændingen bruges til tørring af tobakken. Afbrænding af træer forårsager et stort CO2-udslip. Der sker et stort CO2 udslip ved selve afbrændingen af træ. Derudover optager levende træer CO2 fra luften og er derfor med til at begrænse CO2- forureningen og drivhuseffekten. Når træet fældes, kan det ikke længere bidrage til at nedbringe CO2-mængden i luften. CO2-udslip og drivhusgas CO2 dannes, når man afbrænder noget, der indeholder kulstof (C), fx træ, planter, olie, gas og benzin. Der bliver dannet CO2, når vi fx laver et bål, kører i bil, flyver, sejler i motordrevne skibe, skruer op for radiatoren og tænder stikkontakten. CO2 er en gas, der siver ud i atmosfæren, efter den er dannet. Her lægger den sig som en slags dyne rundt om jorden ude i atmosfæren, og det er det, der kaldes for CO2-laget. CO2 har den specielle egenskab, at det kan opsuge varmestråling, som fx solens stråler. Solens lysstråler kan godt trænge ind igennem CO2-laget og ned på jorden. Men CO2-laget forhindrer varmen fra jorden i at trænge hurtigt nok ud i verdensrummet igen, ligesom glasset i et drivhus holder på varmen. Derfor kaldes det, der sker for drivhuseffekten. Drivhuseffekten betyder, at temperaturen stiger på jorden. Det kan få en lang række miljømæssige konsekvenser, såsom at isen ved polerne smelter, at vandet i havene stiger og oversvømmer kyster, at ørkenen breder sig, og at vejret forandrer sig. Fotosyntese er planter og træers optag og udslip af CO2 Når planter og træer vokser, optager de CO2. De bruger CO2 til den proces, der hedder fotosyntese og danner samtidig oxygen (O2). Fotosyntesen er helt central for størstedelen af livet på jorden. Ved en fotosyntese sker der det, at der i planternes grønne blade kobles CO2 fra luften med vand (H2O) fra jorden, og der dannes sukker (C6H2O6) og O2. Fotosyntesen kræver energi, og det får den fra solens lys. Fotosyntese indebærer altså, at træerne optager CO2 fra luften, når de vokser. Kulstof (C) bliver brugt som byggesten i træet, og O2 bliver sluppet ud i luften igen. Kemisk ser fotosyntesen sådan ud: Fotosyntese: 6 CO2 + 6 H2O + lys => C6H2O6 + 6 O2

3 Hvad har tørring af tobak at gøre med CO2-udslip og drivhusgas? Når træer og planter brændes som ved tørring af tobak, frigøres al den CO2, som er bundet i træerne. Det sker ved den modsatte proces af fotosyntese, der kemisk ser sådan ud: Forbrænding: C6H2O6 + O2 => 6 CO2 + 6 H2O + energi Der skal bruges 8 kg træ til at tørre kg tobak. I m 3 træ er der cirka bundet 000 kg CO 2. Massefylden for træ er cirka 700 kg/m 3. Massefylde angiver hvor tung en ting er i forhold til det den fylder. Eksempelvis hvor mange kg en kubikmeter af materialet vejer. Formlen for massefylde: massefylde = masse/rumfang.. Hvor mange kg CO 2 dannes der ved tørring af kg tobak? Bucho, der er tobaksbonde i Argentina, høster og tørrer cirka kg tobak om året. 2. Hvor mange kg CO 2 udleder han fra tobakstørringen per år? Ser man på tobakkens lange vej fra tobaksbonden til tobakken ender som aske i et askebæger i Danmark, sker der flere CO 2 -udslip undervejs. 3. Hvilke CO 2 -udslip sker der på tobakkens vej fra tobaksfrø til aske? I skemaet herunder kan du udregne dit eget CO 2 -udslip per år. Skemaet inkluderer de væsentligste kilder til private personers CO 2 -forbrug, nemlig transport, el og varme. Dit forbrug af el og varme skal du sikkert spørge din mor eller far om. 4. Hvor meget CO 2 udleder du om året ved dit energiforbrug? 5. Sammenlign dit forbrug med dine klassekammeraters forbrug. 2

4 Hvad har tørring af tobak at gøre med CO2-udslip og drivhusgas? Man siger, at hver per person max må udlede 700 kg CO 2 per år. 6. Er du med til at passe på naturen ved at holde dig under dette niveau? Forbrugstype Enhed per år kg CO 2 per enhed FLY i Europa km 0,22 FLY udenfor Europa km 0,4 TOG km 0,05 BUS km 0, FÆRGE km 0,9 BIL* km 0,2 EL* kwh 0,8 FJERNVARME* kwh 0,2 FYRINGSOLIE* liter 2,66 NATURGAS* m 3 2,22 Total * Du skal dividere antallet af enheder med det antal personer, der har været med til at have forbruget. Et eksempel: Hvis du typisk kører i bil sammen med 2 andre, skal du dividere antal km per år med 3. Det vil sige for eksempel 3000 km per år skal divideres med 3 personer = 000 km per år per person. Dit elforbrug og varmeforbrug skal også divideres med det antal personer, der bor i dit hjem. 3

5 Bliver Bucho, der er tobaksbonde i Argentina, rig af at dyrke tobak?.3 Fag: matematik Baggrund En stor del af verdens tobak dyrkes af tobaksbønder i Sydamerika. Bucho er tobaksbonde i det nordlige Argentina. Han har 33 hektar jord med tobaksplanten Virginia. Han bor sammen med sin kone og 5 børn i byen Chicoana. Det er langt billigere at leve i Argentina, end det er at leve i Danmark. De samlede leveomkostninger for familien er 800 pesos om måneden. Det dækker udgifterne til bolig, mad, tøj, skole og lignende. Udgifter til tobaksproduktionen Der er hvert år udgifter i forbindelse med tobaksproduktionen. Maskiner og ovne til tørring af tobakken skal repareres og fornys, og der skal købes nye tobaksplanter, brændsel til ovnene og meget andet. Alt i alt skal Bucho hvert år bruge pesos på udgifter til tobaksproduktionen. Desuden kræver det meget arbejdskraft at avle, høste og tørre tobak. Bucho har i lavsæsonen 2 personer ansat (8 måneder om året), og i højsæsonen er der 20 ansatte (4 måneder om året). Tobaksarbejdernes månedsløn er 200 pesos.. Hvor mange pesos skal Bucho hvert år bruge på løn til sine medarbejdere? 2. Hvor store er Buchos udgifter i alt til tobaksproduktionen (lønninger, reparationer osv.)? - om måneden (i gennemsnit)? - om året? Tobakssalg hektar jord giver i gennemsnit 250 kg tobak. Hvert år må Bucho kassere omkring 0 % af den dyrkede tobak pga. dårlig kvalitet. Den pris, han får for sin tobak, svinger meget afhængig af tobakkens kvalitet. En dårlig høst og en dårlig tørring af tobakken fører til en lav klassificering af tobakken. Prisen svinger fra 2-8 pesos per kilo tobak, afhængig af tobakkens klassificering. I år har det været en god høst for Bucho, og han får 6 pesos per kilo tobak. 3. Hvad er Buchos årsindtægt i år, når udgifterne til tobaksproduktionen er trukket fra?

6 Bliver Bucho, der er tobaksbonde i Argentina, rig af at dyrke tobak? Ovne Gode moderne ovne til at tørre tobakken i er af stor betydning for en god produktion og en bedre kvalitet, hvilket gør, at Bucho kan få en bedre pris for tobakken. En ny ovn koster US Dollars. Nationalbankens valutakurser (opgivet i pris per 00 d.kr) US Dollars: 483 Peso (ARS): Hvor mange år vil det tage Bucho at spare sammen til en ny moderne ovn? Vi antager, at Bucho gennemsnitligt får 5 pesos per kilo tobak, og at hans øvrige udgifter til leveomkostninger og udgifter til tobaksproduktionen er uændrede over de næste år. Cigaretpriser Der er lang vej fra, at tobakken bliver købt hos Bucho i Argentina, til den står som cigaretter på hylder i de danske kiosker og butikker. 5. Hvor meget tjener Bucho per solgte cigaret, når hans udgifter til tobaksproduktionen er fratrukket (i pesos)? Vi antager, at der bruges 700 mg tobak per cigaret, og at der ikke er noget spild af tobakken fra, at den bliver købt hos Bucho, til den ender som cigaretter. Tobaksprisen er i gennemsnit 6 pesos per kg. 6. Hvor meget tjener han per pakke cigaretter (20 stk.) (i danske kroner)? 2

7 Hvor lang tid tager det at producere cigaretter til alle 4-årige i Danmark?.4 Fag: matematik En cigaretmaskine fremstiller omkring cigaretter i minuttet, mens pakkemaskinerne producerer omkring 400 pakker i minuttet.. Hvis cigaretmaskinen kører nonstop, hvor mange cigaretter kan den da producere på et år? I Danmark ryger omkring 5 % af de 4-årige. I 2008 var danskere 4 år. 2. Hvor mange timer tager det cigaretmaskinen at fremstille de 4-åriges årlige forbrug af cigaretter? Vi antager, at de 4-årige i gennemsnit ryger 8 cigaretter om dagen. 3. Hvor mange dage tager det pakkemaskinen at pakke de 4-åriges cigaretter. Cigaretterne pakkes i cigaretpakke med 20 stk. i hver pakke. Der bliver hvert år produceret 8 milliarder cigaretter, og en cigaret måler 9 cm. 4. Hvor mange kilometer cigaretter bliver der i gennemsnit produceret per dag?

8 Find ud af, om staten får dækket sine udgifter fra rygere ved tobaksafgifter.5 Fag: matematik I 2008 er i alt danskere 8 år eller derover. Ud af de danskere på 8 år eller derover er der 26 %, der ryger.. Hvor mange cigaretter blev der solgt i Danmark i 2008 (blandt 8-årige og derover)? Vi antager, at hver ryger i gennemsnit ryger 5 cigaretter/dag. Detailprisen for 20 stk. cigaretter er 32 kr. En del af denne pris dækker afgifter og moms. Der er en stykafgift og en værdiafgift på hver cigaret. Stykafgiften på cigaretter er 63,66 øre per stk. Værdiafgiften er 3,6 % af detailprisen, og moms er 20 % af detailprisen. Det vil sige, at afgifter og moms på 20 stk. cigaretter er: (20*0, *0,36+32*0,20) = 23,5 kr. 2. Hvor mange kr. tjente staten i afgifter på de cigaretter, der blev solgt i 2008? Staten bruger hvert år 28 milliarder på konsekvenserne af rygning. 3. Hvor stor en procentdel af statens omkostninger dækkes af tobaksafgifterne? Vi antager, at det kun er afgifterne fra cigaretter solgt til danskere på 8 år og derover, der er i betragtning.

9 Tjener staten virkelig mere end tobaksproducenterne, når der bliver købt en cigaret? Hvor meget får tobaksbonden?.6 Fag: matematik Den danske stat får momsen og tobaksafgifterne, når der sælges cigaretter. Afgifterne består dels af en afgift per cigaret (stykafgift) og en procentvis afgift af detailprisen (værdiafgift). Detailprisen for 20 stk. cigaretter er 32 kr. Momsen er 20 % af detailprisen. Stykafgiften er 63,66 øre per cigaret Værdiafgiften er 3,6 % af detailprisen.. Hvor stor en procentdel udgør momsen og afgifterne samlet af detailprisen på cigaretter? Tobaksfirmaerne tjener omkring 5 kr. og forhandlerne (butikker, kiosker) omkring 2 kr. per 20 stk. cigaretter. Tobaksbondens andel er 0,03 kr. per 20 stk. De resterende penge går til grossister, mellemforhandlere mm. 2. Beregn i Excel hvor stor en andel henholdsvis danske stat, tobaksfirmaerne, forhandlerne, tobaksbonden og grossister/mellemforhandlere får per cigaretpakke. 3. Vælg en diagramtype i Excel, som er velegnet til at illustrere andele i opgave 2

10 Hvad koster det Julie at ryge nu og gennem hele livet?.7 Fag: matematik Julie er 5 år og går i 9. klasse. Hun er begyndt at ryge og ryger i gennemsnit 5 cigaretter om dagen. En pakke cigaretter med 20 stk. koster 32,50 kr.. Hvor meget koster det Julie at ryge om året? Langt de fleste rygere øger deres tobaksforbrug med årene, især de første år efter de er begyndt at ryge. Julie øger sit cigaretforbrug med 30 % hvert år, indtil hun er 20 år, herefter ryger hun det samme antal cigaretter hver dag. 2. Hvor mange cigaretter ryger Julie om dagen som 20-årig? 3. Hvor mange penge har hun brugt på cigaretter, fra hun var 5 år til hun fylder 80 år? Vi antager, at prisen på cigaretter ikke stiger.

11 Kan alle kemiske reaktioner startes med ilden fra en tændstik? 2. Fag: fysik/kemi Baggrund Det er meget forskelligt, hvad der skal til for at starte en kemisk reaktion. Nogle kemiske reaktioner forløber bare, når 2 eller flere kemiske forbindelser bringes sammen, andre skal have et lille stød for at starte, mens andre igen skal have tilført meget energi for at starte. Når kemiske reaktioner starter, er der forskel på, hvordan de forløber. Nogle reaktioner forløber som en eksplosion, mens andre går stille og roligt, og andre igen skal forsat have tilført energi for at forsætte med at reagere. Når en cigaret skal ryges, er det nødvendigt at tænde den. Det er altså ikke en kemisk reaktion, der kan forløbe uden, at der tilføres energi. Prøv at finde kemiske reaktioner i din hverdag, og opdel dem i følgende grupper af reaktionstyper:. Reaktionen starter uden tilsætning af energi og forløber meget hurtigt 2. Reaktionen starter uden tilsætning af energi og forløber langsomt 3. Reaktionen starter ved tilsætning af energi og forløber meget hurtigt 4. Reaktionen starter ved tilsætning af energi og forsætter, til den er færdig 5. Reaktionen starter ved tilsætning af energi, men der skal stadig tilføres energi, for at reaktionen forløber helt til ende 6. Der sker ingenting, selvom der tilføres energi Hvilken af disse reaktionsformer hører forbrændingen af tobak ind under? Prøv at illustrere, hvordan kemiske reaktioner forløber i forhold til tiden. Lav et koordinatsystem med tiden på x-aksen og mængden af energi på y-aksen. Energien kan være den energi, der tilføres, eller den energi, der afgives ved reaktionen.

12 Kan alle kemiske reaktioner startes med ilden fra en tændstik? Et eksempel på tegning af en kemisk reaktion: Energi i forhold til start Na + H 2 O NaOH + H 2 Tid Eksempler. Ved at hælde en opløsning af natriumchlorid (NaCl og almindelig salt) og en opløsning af sølvsulfat (AgSO 4 ) sammen, sker der en øjeblikkelig kemisk reaktion og en bundfældning af sølvchlorid (AgCl 2 ) 2 NaCl(aq) + AgSO 4 (aq) AgCl 2 (s) + Na 2 SO 4 (aq) 2. Når man kommer et stykke natrium ned i vand, starter der straks en kemisk reaktion. Natrium reagerer med vand under dannelse af natriumhydroxid. Processen forsætter, indtil der ikke er mere natrium. 2 Na + H 2 O 2 NaOH + H 2 3. I en benzinmotor skal der tilføres en gnist fra tændrøret og masser af luft, hver gang benzinen skal antændes. Der sker en eksplosion, når den er antændt. 2

13 Kan alle kemiske reaktioner startes med ilden fra en tændstik? 4. Når man sætter brændeovnen i gang, skal træet først antændes. Hvis der er nok tilførsel af luft, så vil forbrændingen fortsætte. 5. I produktionen af brændt kalk, der anvendes til fremstilling af mørtel, bliver kridt (CaCO 3 ) opvarmet. Det starter en kemisk reaktion, og der bliver afgivet carbondioxid (CO 2 ), og der dannes brændt kalk (CaO). CaCO 3 + energi CaO MflRTEL 6. En sten i vand. 3

14 Hvor meget oxygen skal der bruges, for at forskellige forbrændinger bliver fuldstændige? 2.2 Fag: fysik/kemi Baggrund Hvis der er gode betingelser for en forbrænding, fx ved rigelig tilførsel af oxygen (O 2 ), så vil forbrændingen forløbe totalt, og der vil ofte kun være vand og kuldioxid (CO 2 ) tilbage. Men hvis der ikke er nok oxygen tilstede, vil forbrændingen ikke være fuldstændig, og der vil opstå større forbindelser, og dermed er alt ikke helt forbrændt. I cigaretten sker der både fuldstændige forbrændinger og ufuldstændige forbrændinger, da rygeren trækker rigeligt med oxygen ind i gløden, når der suges på cigaretten, mens der senere måske ikke er nok oxygen. Det er en af årsagerne til, at der dannes over forskellige stoffer ved rygningen. Prøv at finde eksempler fra din hverdag på forbrændinger af materiale, hvor du kan beskrive, om det er fuldstændig forbrænding eller ufuldstændig forbrænding. De nedenstående reaktioner er eksempler på forbrænding af forbindelser i cigaretten. Reaktionsligningerne er ikke færdige, og dermed er antallet af molekyler ikke afstemt. Find ud af hvor mange oxygen-molekyler, der skal til, for at forbrændingen vil være fuldstændig. Druesukker = glucose C 6 H 2 O 6 + O 2 CO 2 + H 2 O Anilin C 6 H 5 NH 2 + O 2 CO 2 + NO 3 + H 2 O Ethanol CH 3 CHOH + O 2 CO 2 + H 2 O Caprinsyre C 9 H 9 COOH + O 2 CO 2 + H 2 O

15 Er vandpiberygning en endoterm eller exoterm reaktion? 2.3 Fag: fysik/kemi Baggrund Når en kemisk reaktion foregår, er der forskel på, hvad der sker med energien. Nogle reaktioner forbruger varme ved reaktionen, mens andre udvikler varme. Ved den type af kemisk reaktion, der forbruger varme, bliver energien taget fra omgivelserne. Fx vil et bægerglas, hvori der foregår sådan en reaktion, blive koldt, da energien suges fra omgivelserne. Den form for reaktioner kaldes endoterme reaktioner. Ved den type af kemisk reaktion, der udvikler varme ved reaktionen, vil der blive afgivet energi til omgivelserne. Fx vil et bægerglas, hvori der foregår sådan en reaktion, blive varmt. Den form for reaktioner kaldes exoterme reaktioner. Hvilke af følgende kemiske reaktioner er endoterme eller exoterme:. Ryge en cigaret 2. Ryge på en vandpibe 3. Alkohol hældt ud over en hånd, og som fordamper 4. Benzinmotor i en bil 5. Salt drysset på sne eller is 6. De poser der bruges til at kølne ved sportsskader Prøv selv at finde eksempler i hverdagen, hvor kemiske reaktioner udvikler varme (exoterm) eller optager varme (endoterm).

16 Hvilken kemi findes i tobaksrøg? 2.4 Fag: fysik/kemi Baggrund Der findes mange forskellige kemiske forbindelser i tobaksrøgen. Nogle er uorganiske, andre er organiske. Af de uorganiske forbindelser er der en del metalforbindelser, og blandt de organiske forbindelser findes der forbindelser fra næsten alle de forskellige funktionelle grupper, der findes. De funktionelle grupper beskriver typen af organisk forbindelse. Gå ind på hjemmesiden og find lister over de stoffer, der findes i røgen. De findes i området med undervisningsmaterialer under teksten til kemi. Giv eksempler på forbindelse fra følgende kemiske grupper: Metalforbindelser Uorganiske gasser Organiske funktionelle grupper: - Syrer - Aldehyder - Ketoner Find også eksempler på stoffernes betegnelser i forhold til, hvor giftige de er. Find fx nogle af de stoffer, der er kendt som værende kræftfremkaldende.

17 Hvad er masseprocent, volumenprocent og tilstandsformer? 2.5 Fag: fysik/kemi Baggrund Når man skal angive, hvor stor en procentdel der er af et stof i en blanding, kan det foregå ved henholdsvis masseprocent (masse%) og volumenprocent (volumen%). Masse% angiver, hvor mange gram det pågældende stof udgør af 00 g af den samlede blanding. Volumen% angiver, hvor mange ml det pågældende stof udgør af 00 ml af den samlede blanding. Masse% og volumen% giver ikke nødvendigvis det samme resultat, da det afhænger af det pågældende stofs massefylde g/ml. Et stof kan have følgende tilstandsformer: Gas (g), flydende (l), fast (s) eller det kan være opløst (aq). I den røg, der kommer ud af cigaretten, findes der ca. 87 masse% gasser, 8 masse% kondenserbare gasdampe og 5 masse% partikler. Eksempler Ethanols massefylde er 0,789 g/ml, så når der på en øl står, at der 5,5 volumen% ethanol i, vil det give et andet resultat, hvis det var angivet i masse%: 5,5 ml ethanol vejer: 5,5 ml * 0,789 g/ml = 4,340 g

18 Hvad er masseprocent, volumenprocent og tilstandsformer? Masse% vil så være, da vi antager, at 00 ml øl vejer 00 g: 4,340 g/00 g = 4,3 masse % Den samlede masse af tobakken i en cigaret er 8 gram. Når det er blevet målt, at der er mg nikotin og 0 mg tjære i røgen fra en enkelt cigaret, hvor stor en masseprocent er disse stoffer da af cigarettens samlede masse? Hvilke tilstandsforme findes nikotin i? Når nikotinen er i cigaretten? Når nikotinen er i røgen? Og når nikotinen er i lungerne? Hvis man drikker en øl på 330 ml med en alkohol masseprocent på 5,5, og vi går ud fra, at alt alkoholen optages i kroppen, hvor stor en volumenprocent vil det så udgøre af blodet, når man har 5 liter blod i sig? Omregn resultatet til promiller. 2

19 Har en storryger ti gange så meget tjære i lungerne som en, der ryger to cigaretter om dagen? 2.6 Fag: biologi, matematik Baggrund Når man ryger, afsættes en del af tjæren i lungerne og ikke alt kommer med ud igen med røgen. Tjæren bliver dog ikke i alt evighed i lungerne, for så ville man hurtigt få lungerne fyldt op med tjære og dø af kvælning. En del af tjæren bliver transporteret op af lungerne og over i fordøjelsessystemet, og en del tjære bliver optaget og ført rundt i kroppen og senere udskilt af andre veje. Men hvordan kan man så finde ud af, hvor meget tjære man har tilbage i lungerne? Man kan fx bruge et regneark, hvor man opstiller beregningen over, hvor meget tjære der vil være i lungerne i forhold til, hvor meget og hvor lang tid man har røget. Derefter laver man en kurve over beregningerne. En person er begyndt at ryge 20 cigaretter hver dag fra dagen i dag. Vedkommende ryger cigaretter, der afgiver 2 mg tjære per cigaret, og 75 procent af tjæren bliver nede i lungerne. Beregn, hvor mange mg tjære, der bliver afsat i personens lunger per 25. dag. I løbet af 25 dage er halvdelen af tjæren, der har været i lungerne, transporteret over i fordøjelsessystemet eller ud af andre veje. Lav et regneark på følgende måde: Antal dage mg tjære afsat i lungerne mg tjære transporteret væk fra lungerne Samlede mængde i lungerne = a mg 50 % af a = b mg a b = c mg 50 c + 25 = d mg 50 % af d = e mg d e = f mg 75 f + 25 = g mg 50 % af g = h mg g h = i mg 00 osv. osv. osv. 25 osv.

20 Har en storryger ti gange så meget tjære i lungerne som en, der ryger to cigaretter om dagen? Forsæt regnearket svarende til 5 år. Udskriv resultaterne på kurver og forklar forløbet af kurverne. Bagefter kan I udskifte antallet af cigaretter per dag og se, hvad der så sker. 2

21 Hvorfor kan der blive målt forskelligt indhold af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter, der indeholder den samme tobak? 2.7 Fag: fysik/kemi, biologi Baggrund På cigaretpakkerne angives det, hvor meget kulilte, tjære og nikotin der kommer fra den enkelte cigaret. Angivelserne på pakken kommer fra nogle standardmålinger, som er foretaget af tobaksindustrien. Standardmålemetoderne er udviklet til at kunne sammenligne cigaretterne indbyrdes i produktionen, og ikke for at en ryger kan se, hvor meget han eller hun får af hvert stof fra en cigaret. Tobakken i de forskellige typer af cigaretter er næsten helt ens. Forskellen ligger i, hvilke tilsætningsstoffer der bruges. Så uanset hvilken type cigaret man ryger, får man stort set den samme mængde tjære, nikotin og kulilte. Hvordan kan det da være, at der er forskel på angivelserne på forskellige typer af cigaretpakker? Forskellen opstår, fordi cigaretindustrien har sørget for, at der er mikroskopiske huller i papiret lige foran filtret. På den måde kommer der falsk luft ind. Med den falske luft bliver den røg, der bliver suget ud af cigaretterne fortyndet, og dermed bliver resultatet af målingerne mindre end det, rygeren reelt får ved at ryge cigaretten. Så når en cigaretproducent vil have lavere værdier af tjære, nikotin og kulilte, fx for at kunne overholde de europæiske grænseværdier, laver producenten bare flere huller i papiret. I en standardprøvemaskine bliver der taget 60 sug på 35 ml per cigaret. Hvor mange liter gasser og røg bliver der suget ind i maskinen per cigaret? På en cigarettype er der målt, at der afgives,2 mg nikotin, mg tjære og,4 mg kulilte. Det vil sige, at så meget har der været af disse stoffer i volumen (angivet i liter).

22 Hvorfor kan der blive målt forskelligt indhold af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter, der indeholder den samme tobak? Nu bliver der lavet huller i cigaretpapiret, og der bliver suget falsk luft ind ved de 60 sug på 35 ml. De 0 ml af de 35 ml er nu den rene falske luft. Beregn, hvad der vil blive angivet på cigaretpakkerne, efter at der blevet lavet huller i papiret. 2

23 Hvilke tilsætningsstoffer anvendes i vandpibetobak og Blå Kings? 2.8 Fag: fysik/kemi Baggrund Der bruges en del forskellige tilsætningsstoffer til at lave de forskellige cigarettyper. Der bruges også mange tilsætningsstoffer i andre tobaksprodukter som vandpibetobak og snus. Men hvad bruges tilsætningsstofferne til, og hvilke stoffer er der i den enkelte cigarettype? Ifølge et EU-direktiv og en dansk lov skal tobaksproducenterne og importørerne indberette hvilke tilsætningsstoffer, de anvender i produktionen, og derudover skal de indberette, hvilke tilsætningsstoffer de anvender i den enkelte type cigaret eller i andre tobaksprodukter. Denne indberetning sker til Sundhedsstyrelsen og listerne kan ses på Sundhedsstyrelsens netadresse: ninger.aspx?lang=da På hjemmesiden kan du se beskrivelser af tilsætningsstoffer og deres funktion. Beskriv de forskellige typer af funktioner, som tilsætningsstofferne har for cigaretterne. Giv to eksempler på tilsætningsstoffer inden for hver af disse funktioner. Er der nogle af tilsætningsstofferne, der har en uheldig virkning på rygeren? Undersøg, hvilke tilsætningsstoffer der er i følgende tobakstyper: Blå Kings Grøn Cecil Mac Barens vandpibetobak

24 Hvor meget tjære går en ryger rundt med i lungerne? 3. Fag: biologi, matematik Baggrund Når man ryger en cigaret, vil en del af de ca.0-5 mg tjære, der kommer ned i lungerne, blive dernede - men ikke for altid. Hvis det er muligt, vil en del blive hostet op og transporteret med slim og fimrehår over i fordøjelsessystemet. Den tjære, der bliver nede i lungerne, vil kunne blive optaget og transporteret rundt i kroppen og senere blive udskilt på en anden måde. For at kunne beskrive de processer, der foregår i kroppen, er det nødvendigt at opbygge en matematisk model, som kan tage højde for den konstante tilførsel og udskillelse af stofferne fra tjæren. Processerne beskrives i modellen her: Matematisk model for afsættelse af stoffer i lungesystemet, og deres transport væk fra lungerne og rundt i kroppen. D-værdierne er variable og beskriver, hvor meget der afsættes. Bogstaverne fra a til i er størrelser for halveringstiden for det pågældende stof, man vil beregne. Beregningerne i sådan en model vil selvfølgelig kræve en del kendskab til matematiske ligninger m.m. Vi har allerede gjort arbejdet og lagt det hele ind i et computerprogram.

25 Hvor meget tjære går en ryger rundt med i lungerne? I programmet kan man lave alle beregninger og finde ud af, hvor stofferne kommer hen, og hvor meget tjære der fx er i rygerens lunger. Programmet kan I finde på i området undervisning under biologi. Direkte link: tryk her. Afprøv forskellige antal cigaretter og forskellige antal dage og se om mængden af tjære i lungerne ændrer sig, og hvor alle stofferne havner henne i kroppen. 2

26 Kan tobaksindustrien få børn og unge til at starte med at ryge? 3.2 Fag: fysik/kemi, biologi Baggrund I Danmark er det forbudt at reklamere for tobaksvarer. Dette gælder dog ikke steder hvor der sælges cigaretter - der må der gerne reklameres. Sådan har det været i en del år nu. Men tobaksindustriens budget for markedsføring (altså reklamer) er stadig ligeså stort, som det var før forbuddet mod tobaksreklamer. Sæt klassen sammen i grupper, der kort diskuterer følgende 4 spørgsmål:. Hvordan kan det være, at budgettet for markedsføring ikke har ændret sig? 2. Hvad bliver markedsføringspengene brugt til? 3. Kan tobaksindustrien få børn og unge til at starte med at ryge, uden at bruge reklamer? 4. Kan man med indholdet i cigaretter få folk til at begynde at ryge og blive afhængige af deres rygning? Når I har diskuteret de 4 spørgsmål, skal hver gruppe repræsentere forskellige grupperinger, der har interesse i ovenstående spørgsmål. Hver klassegruppe forsvarer de synspunkter, de mener, at deres gruppering har. De forskellige grupperinger er: Tobaksindustrien Kræftens Bekæmpelse Forretningerne, der sælger tobak Unge, der ikke vil manipuleres med Sundhedsministeriet Forbrugerombudsmanden

27 Hvordan er det at ryge den første cigaret? 3.3 Fag: biologi Lav i fællesskab i klassen et skema på tavlen, hvor dem, der har prøvet at ryge en cigaret, kort beskriver følgende:. Hvorfor tog du den første smøg og i hvilken situation? 2. Er der venner, søskende eller forældre, der ryger? 3. Hvordan føles det at få røg ned i lungerne? 4. Hvordan påvirkede det din krop? 5. Hvad med følgende reaktioner: a. Hoste b. Feber c. Kvalme d. Opkast e. Svimmelhed Det er selvfølgelig også muligt at spørge lærere, forældre og andre om oplevelsen ved den første cigaret. Ud fra ovenstående kan klassen diskutere: Hvorfor er det muligt at starte med at ryge, hvis man har dårlige oplevelser ved den første smøg? Hvad får en til at tage den første smøg? Hvorfor der er forskel på oplevelserne? Kan det have indflydelse på oplevelsen af den første cigaret, at ens mor røg, mens man var et foster, eller at der bliver røget i ens hjem?

28 Hvordan er rygere afhængige af cigaretter? 3.4 Fag: biologi Hvor afhængige er dem, der ryger? Hvorfor er de afhængige? Hvis der er rygere i klassen, kan de gennemføre en afhængighedstest på netstedet Den findes under området test, eller brug linket her. Testen kan med fordel også bruges på undervisere og andre voksne. Hvis det er muligt at lave testen både på unge og voksne, kan man lave en sammenligning og dermed se, om der forskel på afhængigheden. Diskuter Hvordan bliver man afhængig af cigaretter? Er der flere årsager til, at man startede med at ryge? Er der forskellige forklaringer på afhængigheden? Er der også forskellige forklaringer på, at rygeren ikke kan holde op igen, selvom rygeren siger, at man ønsker at stoppe med at ryge?

29 Test din viden om vandpiberygning 3.5 Fag: biologi Baggrund Der er mange unge, der har prøvet at ryge på vandpibe. Hvilken betydning kan det få at ryge vandpibe? Undersøg om følgende udsagn er sande eller falske: Der er ikke over 30 % af de 5-årige, der har prøvet at ryge vandpibe Rygning på vandpibe kan føre til, at man lettere starter med at ryge cigaretter Der er ikke tobak i vandpibetobak, men kun frugtblade Der skabes meget kulilte ved forbrændingen af vandpibetobak, og derfor har vandpiberygere mere kulilte i blodet, end en person der ryger 20 cigaretter om dagen Vandpibetobak indeholder en masse sukkerstoffer Der kan udvikles bakterier i vandet i vandpiben, bl.a. er der set eksempler på folk, der har fået legionærsyge og tuberkulose efter rygning på vandpibe Røgen fra vandpiben giver ikke skader på kroppen, som det er set hos cigaretrygere Man kan ikke blive afhængig af vandpiberygning Som hjælp til at finde svarerne kan man bruge vores omtale af vandpiber på

30 Beregn koncentrationen af kulilte i et lokale med storrygere 4. Fag: fysik/kemi, matematik Baggrund Ved forbrænding af de organiske materialer i tobakken vil der blive dannet kuldioxid (CO 2 ) og kulilte (CO). Mængden, der dannes af de to stoffer og dermed også forholdet imellem CO 2 og CO, afhænger bl.a. af temperaturen og oxygenkoncentrationen. I hovedstrømmen fra en cigaret er der 0-23 mg CO. I sidestrømmen (det, der kommer ud i rummet) er der 2,5 til 4,7 gange så meget CO. Grænseværdien for CO er 25 ppm = 29 mg/m 3. En storryger har ofte 40 ppm i udåndingsluften. Han har altså en større koncentration i udåndingen, end den koncentration det er tilladt at opholde sig i på en arbejdsplads. På en arbejdsplads hvor man laver almindeligt industriarbejde (altså let arbejde og ikke hårdt fysisk), udånder man ca. 450 cm 3 20 gange i minuttet. Hvad sker der ved ovenstående ligevægt (i den grå bjælke), når rygeren suger kraftigt på cigaretten og derved trækker yderligere oxygen ind i cigaretten, og temperaturen stiger? Hvis man sidder i et værelse på 0 m 2 med 2,5 m til loftet, hvor mange cigaretter skal der så ryges, inden grænseværdien for CO overskrides? Hvor lang tid skal to storrygere være i et 0m 2 lokale med 2,5 m til loftet, før at de får COkoncentrationen til at overskride grænseværdien, hvis lokalet ikke er ventileret? Beregn koncentrationen ud fra, at de to storrygere udånder.450 cm 3 20 gange i minuttet, og at de har en koncentration på 40 ppm i deres udåndingsluft.

31 Hoster rygere mere end ikkerygere? 5. Fag: biologi, matematik Baggrund Du skal i denne opgave undersøge, om rygere hoster mere end ikkerygere, og hvordan deres hoste typisk er. Besvarelse af spørgeskema Du skal få 3-5 rygere og ikkeryger til at svare på spørgeskemaet på sidste side. Hvis I er flere, der arbejder sammen, skal I hver finde 3-5 rygere og ikkeryger. Spørgeskemaet kopieres i det antal, I har brug for. Ikkerygeren skal være under 20 år. Data indtastes og kodes Når I har fået udfyldt spørgeskemaerne, skal hele klassens besvarelser af spørgeskemaet samles i en stor pulje. Data skal indtastes i et Excelark, som I finder her: Excelarket ses nedenfor:

32 Hoster rygere mere end ikkerygere? I kan eventuel indtaste i flere forskellige Excelark og så samle data i én fil til allersidst. I skal indtaste de enkelte besvarelser ud for besvarelse, 2, 3, 4 osv. Besvarelserne skal I indtaste ud fra nedenstående kodning : Kodning ALDER < 20 år år år år 80+ år RYGER Ja Nej 2 HOSTE aldrig næsten aldrig nogle gange ofte altid Eksempel En person, der har svaret følgende, skal kodes med tallet i parentes ( ): år (2) ryger: ja () 2

33 Hoster rygere mere end ikkerygere? hoster om morgenen: nogle gange (3) hoster i løbet af dagen: ofte (4) hoster ved motion: nogle gange (3) hoster slim op: aldrig () Sortering af data Efter I har indtastet alle spørgeskemaer, skal data sorteres. Gå ind i Excel under funktionen sorter og sorter data efter RYGER. I kolonnen RYGER har alle de øverste besvarelser nu kodningen = ryger, og de nederste har kodningen 2 = ikkeryger. Kopier alle besvarelser med kodningen 2 = ikkeryger over i Excelarket ikkeryger, som I finder nederst på Excelarket. Sorter nu alle data efter ALDER. Alle besvarelser med alder = (<20 år), kopieres over i Excelarket ryger <20. Dette gør I for alle aldersgrupperne. Præsentation af data Nu er jeres data sorteret efter rygevaner og aldersgrupper for rygerne i alt 6 grupper. I skal nu behandle og præsentere data. Hver af de 6 grupper skal have en pointscore for HOSTE : For hver af de 6 grupper skal I udregne en gennemsnitsscore for henholdsvis HOSTE (morgen), HOSTE (i løbet af dagen), HOSTE (motion) og HOSTE (slim). Find summen af alle tallene i kolonnen HOSTE (morgen) og divider med det samlede antal besvarelser. Hvis der fx er i alt 5 rygere i aldersgrupper 20-39, som har besvaret spørgeskemaet, skal den samlede sum for HOSTE (morgen) i denne gruppe divideres med 5, hvorved gennemsnitsscoren er beregnet. Gør det samme for HOSTE (i løbet af dagen), HOSTE (motion) og HOSTE (slim) for hver af de 6 grupper. I skal nu samle alle jeres HOSTE gennemsnitsscore i en tabel i et nyt Excelark: ikkeryger ryger <20 år ryger år ryger år ryger år ryger 80+ HOSTE (morgen) xx xx HOSTE (løbet af dagen) HOSTE (motion) HOSTE (slim) I skal nu præsentere data i 4 forskellige søjlediagrammer et diagram for hver HOSTE. Et eksempel er vist herunder: 3

34 Hoster rygere mere end ikkerygere? Diskuter resultaterne 4

35 Hoster rygere mere end ikkerygere? Hej, I forbindelse med et tema i skolen er vi ved at undersøge, hvor meget forskellige personer hoster. Vi håber, du vil hjælpe os med at svare på nedenstående spørgsmål. Dine svar behandles helt anonymt og fortroligt. På forhånd MANGE TAK FOR HJÆLPEN! ALDER Hvor gammel er du? < 20 år år år år 80+ år RYGEVANER Ryger du? Ja Nej HOSTE Hvor ofte hoster du. (sæt kun ét kryds i hver linje).om morgenen?.i løbet af dagen?.når du dyrker motion?.slim op? aldrig næsten aldrig nogle gange ofte altid 5

36 Hvad er et kræftfremkaldende stof, og er vi beskyttede godt nok mod disse stoffer? 5.2 Fag: biologi Lav gruppearbejde om nedenstående spørgsmål. Lav en søgning af information til afdækning af spørgsmålene: Hvordan definerer man, om et stof er kræftfremkaldende på mennesker? Kan man overføre forsøg med stoffer på dyr, planter og bakterier til mennesker? Hvilken lovgivning og regler er der for anvendelse af stoffer, der er anerkendt kræftfremkaldende på mennesker, i arbejdsmiljøer og levnedsmidler? Er der stoffer i røgen fra tobak, som er anerkendt kræftfremkaldende på mennesker? Grupperne fremlægger deres resultater i klassen, og der tages en diskussion om: Hvilke grænser skal der være for, om man må påføre mennesker kræftfremkaldende stoffer? Hvordan vil grænserne have indflydelse på rygning? Hvordan vil det påvirke rygeren og den, der er udsat for passiv rygning?

37 Hvordan beskytter lungerne sig mod skadelige stoffer? 5.3 Fag: biologi Baggrund Når der sker påvirkninger af vores krop, vil vores organisme forsøge at beskytte os og rette op på eventuelle skader. Hvis vi skærer os i fingeren, vil organismen straks forsøge at rette op på skaden ved at danne sår, lukke arret og danne nyt væv. Organismen vil også straks skabe et forsvar, så der ikke kommer fremmedstoffer ind og gør skade eller starter en sygdom. Det sker bl.a. ved, at de hvide blodlegemer bekæmper bakterier i såret, og at immunsystemet i kroppen nedkæmper de bakterier, der er kommet ind i fx blod og lymfe. Organismen har dannet et skjold til omgivelserne, så vi ikke direkte bliver påvirket af fremmedstoffer. Eksempler på vores organismes dannelse af skjold er: huden, udskillelse af fedtstoffer og væske, der renser øjnene. Hvilke forsvarsmekanismer findes i lungesystemet til beskyttelse mod røgen fra cigaretterne? Hvilke systemer findes i og omkring lungerne, som vil kunne nedkæmpe skadelige stoffer fra røgen?

38 For og imod rygeregler 5.4 Fag: biologi Baggrund Passiv rygning vil sige, at man ikke selv ryger, men at man er udsat for andres røg. Nyere forskning har vist, at passive rygere har en øget risiko for at udvikle en række sygdomme. Derfor er der flere og flere steder kommet regler om, at man ikke må ryge indendørs såkaldte rygeregler. De har skabt en livlig debat i medierne de seneste år. Mange danskere er for de strammere rygeregler, og nogen er imod. Modstanderne argumenterer bl.a. med, at danskernes frihed bliver indskrænket ved de strammere rygeregler. Klassen skal i denne opgave inddeles i grupper. Hver gruppe skal lege politikere, der skal argumenter for, at det er vigtigt at indføre sådanne rygeregler herunder hvorfor det er vigtigt. I skal holde et oplæg på ca. 5 min overfor resten af klassen, som skal agere den danske befolkning. Oplægget skal udelukkende være mundtligt, men I må også gerne benytte jer af power point, tavlen eller lignende. Efter jeres oplæg er der afsat 5 min til, at den danske befolkning må komme med kritiske spørgsmål og modargumenter. Det er derfor vigtigt, at I som politikere er inde i jeres stof. I kan finde indhold til jeres oplæg i artiklen Passiv rygning og sygdomme, som er herunder. Artiklen kan være lidt svær at forstå, fordi der indgår fagudtryk og fremmedord. I skal sikkert slå nogle af ordene op og hjælpe hinanden med at forstå teksten. Det vil være en hjælp også at have læst kapitel 5 i Gå op i røg. Udover artiklen og Gå op i røg kan I også supplere med yderligere informationer fra nettet og anden litteratur. I skal argumentere for rygeregler, der sikrer, at én af følgende grupper ikke udsættes for passiv rygning:

39 For og imod rygeregler. Personale på deres arbejdsplads 2. Børn i institutioner 3. Børn og voksne i deres eget hjem 4. Gravide 5. Besøgende på caféer og restauranter 6. Syge og personale på hospitaler 7. Personale på hospice 8. Koncertgængere (udenfor og indenfor) Efter forberedelse af politikeroplægget, skal I også overveje, hvad I kan bruge som modargumenter til de andre gruppers oplæg. Hent eventuel inspiration på nettet. 2

40 For og imod rygeregler Passiv rygning og sygdom Skrevet af: Joan Bentzen, cand.scient., ph.d. og Birgitte Bjørnhart, stud.med., Kræftens Bekæmpelse Passiv rygning er sundhedsskadelig. Det er dokumenteret, at passiv rygning kan give: kræft hjerte-karsygdomme luftvejssygdomme og skade det ufødte barn Der indlægges hvert år tusindvis af mennesker med sygdomme udløst af passiv rygning, og der dør hvert år mennesker af passiv rygning. Ved en undersøgelse i 2004 svarede 40 %, at de er udsat for passiv rygning på deres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, og 4 % af den voksne befolkning svarede, at de dagligt udsættes for passiv rygning i eget hjem. Vi har ikke tal for, hvor mange børn der dagligt udsættes for passiv rygning i hjemmet, i skolen eller i daginstitutionen, men tallet skønnes at være mindst 20 %. Passiv rygning og kræft Tobaksrøg indeholder over kemiske stoffer, og af disse er kræftfremkaldende. Passiv røg er derfor klassificeret i klasse A som et kræftfremkaldende stof af de amerikanske sundhedsmyndigheder - sammen med asbest, arsen, benzen og radon. WHO s kræftcenter IARC i Lyon samlede i 2002 et hold eksperter, som samlet skulle vurdere alle videnskabelige undersøgelser om passiv rygning. I deres rapport (IARCrapporten) fastslog de, at passiv rygning kan give lungekræft. Lungekræft Nogle undersøgelser har beskæftiget sig med lungekræftrisikoen i hjemmet for en ikkeryger, hvis ægtefælle ryger. Andre undersøgelser har set på udsættelse på arbejdspladsen. Eksperterne fandt, at ikkerygere har en % øget risiko for at få lungekræft, hvis ægtefællen ryger i hjemmet. For både mænd og kvinder gælder det, at risikoen forhøjes, jo mere ægtefællen ryger. På arbejdspladsen øges risikoen for lungekræft med 2-9 %, hvis en ikkeryger er udsat for røg. Risikoen for at udvikle lungekræft øges, jo mere man udsættes for røg. Den første sag, om at passiv rygning på arbejdspladsen kan medføre lungekræft, er nu behandlet af Arbejdsskadestyrelsen i Danmark. En kvindelig tjener, som aldrig selv havde røget, fik i 2004 anerkendt, at den lungekræft, hun havde pådraget sig, var opstået som følge af passiv rygning på arbejdet. 25 % af alle danskere udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Bryst- og livmoderhalskræft Der er også mistanke om, at risikoen for brystkræft, især før menopausen, stiger ved udsættelse for passiv rygning. Desuden viser undersøgelser en sammenhæng mellem passiv 3

41 For og imod rygeregler rygning og risikoen for udvikling af livmoderhalskræft. For både bryst- og livmoderhalskræft er der behov for yderligere undersøgelser, før en sikker sammenhæng kan vises. Passiv rygning og hjertesygdomme Udsættelse for passiv rygning øger risikoen for udvikling af hjerte-karsygdomme som åreforkalkning i hjertets kar og blodprop i hjertet. IARC-rapporten fra 2002 viste, at risikoen for at udvikle hjertesygdom er forøget med % hos mennesker, der udsættes for røg, sammenlignet med ikke-udsatte ikkerygere. En senere undersøgelse fra 2004 har vist, at risikoen sandsynligvis er højere. Undersøgelsen fra 2004 konkluderer, at udsatte ikkerygeres risiko for at udvikle hjertesygdom er forhøjet med % i forhold til ikke-udsatte ikkerygere. Det svarer til den risiko, man har, hvis man selv ryger mellem og 9 cigaretter dagligt. Der er altså en høj risiko forbundet med at være passiv ryger. Særligt udsatte grupper er mennesker med andre risikofaktorer, som påvirker karsystemet. Det gælder fx forhøjet kolesterol, inaktivitet, sukkersyge eller forhøjet blodtryk. En stor gruppe af befolkningen herhjemme er omfattet af disse risikofaktorer. Men langtfra alle i risikogrupperne ved selv, at de har en forhøjet risiko. Passiv rygning er årsag til, at der hvert år dør danskere af hjerte-karsygdomme. Mange mennesker indlægges også på sygehuset. Passiv rygning i hjemmet og på arbejdspladserne er en stor samfundsmæssig belastning - både helbredsmæssigt og økonomisk. Derfor kan passiv rygning give hjertesygdomme Selv små mængder tobaksrøg, som ikkerygeren indånder ved passiv rygning, kan aktivere blodpladerne i blodbanen. Blodpladerne klumper sammen, beskadiger karvæggen og øger risikoen for, at der dannes en blodprop. Den kan dannes i hjertet eller føres til hjertet via blodstrømmen fra steder i kroppen. Tobaksrøg har også en skadelig virkning gennem en række andre mekanismer. Bl.a. nedsættes kroppens naturlige evne til at opløse blodpropper. Det er endvidere vist, at blot 30 minutters udsættelse for tobaksrøg påvirker karvæggen hos raske ikkerygere, så blodstrømningshastigheden gennem hjertets kar nedsættes. Der er også fundet en sammenhæng mellem passiv rygning hos raske unge mennesker og en nedsat evne til at udvide blodkar. Det er de samme påvirkninger af karvæggen, der ses som et tidligt led i udvikling af åreforkalkning hos rygere. En undersøgelse har vist, at hvis man helt undgår passiv rygning, nedsættes risikoen for hjertesygdom igen. Det samme gælder for rygere, der ophører med at ryge. Passiv rygning og luftvejsygdomme En del af den passive rygnings skadevirkninger opleves akut, dvs. samtidig med at man er udsat for 4

42 For og imod rygeregler røgen. Det er symptomer som irritation af slimhinder i svælg, hals og øjne samt øget slimproduktion i luftvejene. Passiv rygning hos voksne kan forårsage kroniske luftvejslidelser som fx astma. Også hos børn er der fundet en sikker sammenhæng mellem passiv rygning og udvikling og forværring af astma. Astma Voksne, der udsættes for passiv rygning enten på arbejdspladsen eller i hjemmet, har en øget risiko for at udvikle astma. Desuden udløser passiv rygning astmaanfald hos astmatikere og forværrer den eksisterende astma. Det er også vist, at lungefunktionen bedres og symptomer fra luftvejene forsvinder, hvis udsættelsen for passiv rygning mindskes eller fjernes helt. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) KOL er en lungesygdom, hvor lungefunktionen er nedsat. Den kaldes også rygerlunger. KOL er invaliderende, da den giver stærk åndenød ved den mindste anstrengelse. Det er vist, at også ikkerygere udsat for passiv rygning kan udvikle KOL. Lungefunktionen hos passive rygere har også vist sig at være dårligere end hos mennesker, der ikke udsættes for røg. Børn udsat for passiv rygning har større risiko for at få nedsat lungefunktion og luftvejssygdomme, når de bliver voksne. Hvis børn har nedsat lungefunktion, kan det disponere til, at de får luftvejsbesvær og KOL som voksne. Særligt udsatte grupper Børn Børn er særlig sårbare over for passiv røg. Deres luftveje er mindre, og de er mere modtagelige for de giftige påvirkninger. Børn udsat for passiv røg har en højere risiko for at udvikle bl.a. mellemørebetændelse, astma, bronkitis og lungebetændelse. Derudover er der også begrundet mistanke om, at passiv rygning kan føre til nedsat intelligens og nedsat indlæringsevne hos børn. Passiv rygning øger desuden risikoen for vuggedød. Gravide Der er også begrundet mistanke om, at passiv rygning øger risikoen for nedsat frugtbarhed og spontan abort. Gravide udsat for passiv rygning føder børn, der gennemsnitligt vejer mindre end børn født af ikke-udsatte mødre. KOL-patienter Patienter med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er særligt sårbare over for passiv rygning. De har allerede en kronisk skade i lungevævet, og hvis de udsættes for røg, kan deres lungefunktion nedsættes yderligere. Omkring mennesker i Danmark lider af KOL, og de rådes til at undgå enhver form for røg. Genetisk disponerede En anden udsat gruppe er personer med en genetisk defekt. De mangler enzymet alfa-- antitrypsin. Dette enzym beskytter lungerne mod den nedbrydning, som røgpartikler iværksætter. ud af 2000 mangler enzymet helt og er overhovedet ikke beskyttet mod denne nedbrydning, mens ud af 250 har en delvis defekt, og deres lungevæv nedbrydes hurtigere end normalt af røg. 5

43 For og imod rygeregler Ud over personer med den specifikke gendefekt, er der også andre, der af andre grunde har et lavere niveau af enzymet. Børn, som har et lavt enzymniveau uden at have den egentlige gendefekt, har fx også en øget risiko for nedsat lungefunktion, hvis de udsættes for passiv rygning. Nedsat lungefunktion hos børn kan disponere til udvikling af kronisk luftvejsbesvær og KOL senere i livet. En del har denne enzymmangel uden selv at være klar over det. Mere information om Passiv rygning og børn kan hentes her: Passiv rygning og gravide kan hentes her: 6

44 Hvor farligt er rygning egentlig? 5.5 Fag: biologi Baggrund I tobaksrøgen findes der mange forskellige stoffer. En del af stofferne er kræftfremkaldende. Der er mange faktorer, der har indflydelse på, om der opstår kræft i en celle. Det er meget individuelt, hvad risikoen for at få kræft er, og hvor i organismen den kan opstå. Antallet af rygere i Danmark har været faldende, men der sælges stadig meget tobak. Det betyder, at der er mange flere storrygere end tidligere. Find tal for følgende områder i litteraturen eller på internettet (søg evt. via google): Hvor mange dør per år af sygdomme, hvor rygning er årsagen, i forhold til dødsfald ved selvmord, bilulykker, alkohol og AIDS? Hvor mange rygere er der i Danmark? Hvor mange leveår mister man som følge af rygning? Hvor meget forøger man kræftrisikoen, når man ryger, i forhold til hvis man aldrig har røget? Find tallene for sygdommene lungekræft, strubekræft og urinblærekræft. Vurder ud fra ovenstående, hvilken betydning rygning vil få for den enkelte person igennem et helt liv. Hvor stor en byrde vil rygningen være, og hvor stor en risiko er der for at få en rygerelateret sygdom? Hvilken betydning har rygningen for samfundet og sundhedssystemet?